{"numero_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_sha256": "44b153a691f3d279bd18557a8c4cb10513bcd30fe0aab09f35e571207aaf3996", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1917/11_01/bmtnaag_1917-11_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1917/11_01/bmtnaag_1917-11_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c002", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 569, "texte": "INDHOLD\nDer Sturm* Af Harald Giersing\nSelvportræt af Edv* Weie\nWeie* Af S* Danneskjold Samsøe\nTo Genier* Fotografi efter Edv* \"Weie\nIntermezzo, Af Athos\nFotografi efter Edv* Weie\nDen lykkelige Maler* Digt af Sophus Claussen\nFuglefængeren* Originallitografi af Axel Salto\nDegas* Af Leo Swane\nFotografi efter Degas* (Druet fot«)\nBirthe* Digt af Johannes Buchholtz\nHøns mellem Ukrudt. Fot* efter W. Scharff\nPablo Picasso* Af Axel Salto\nFotografi efter Picasso* (Billedet tilh* Hr* Tetzen Lund)\nAforismer* Af Harald Giersing\nKunstnernes Efteraarsudstilling* Af S.\nNotitser."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c003", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.3", "titre_corps": "DER STURM", "titre_sommaire": "DER STURM", "signature_source": "Harald Giersing", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.2", "debut_caractere": 571, "fin_caractere_exclue": 2153, "texte": "DER STURM\nHarald Giersing.\nDen naive Nonchalence, hvormed en Udstilling som »Der Sturm«s i »Edder-\nkoppen« affærdigedes af den københavnske Presse, er karakteristisk for vore Dages\njournalistiske Kritik, baade den tillidsfuldt under Navn optrædende og den væ-\nsentlig til Brug for Bladenes Julelotterier opfundne anonyme. Ak, havde vi dog\nMænd med Øjne i Hovedet i Stedet for disse i bedste Fald »videnskabeligt« ud-\ndannede Hjerner, der aldrig kommer ud over den Forestilling, at Kunsten er et Pen-\nsum, Kunstnerne Eksaminander og de selv Censorerne. De kender Rafael og Gi~\notto og tror, at de var Helgener: de var lystige Fyre, der malede ud af deres\nsprælske Sjæle, højtidelige var kun deres Epigoner og deres Kritikere. Som\ngiftige Gasarter ruger den danske Dagbladskritik over Kunsten, ønskende alt, hvad\nden umuligt kan faa, fordømmende alt, hvad der bydes den af godt. Den betyder\nintetsomhelst, det kloge Publikum ved det, og Mæcenerne (der findes nogle) kø-\nber ud af deres friske Sind, der ikke er fordærvet af Lærdom. Det modtagelige\nSind, der fandtes hos enhver Tids nye Mænd, og som til alle Tider var Kunstens\nJordbund. »Der Sturm«s Udstilling gik upaaagtet hen, der var godt og daarligt,\npragtfulde Ting i Kunstens abstrakte Sprog, der altid har talt om det samme, og\nsom nu med Iltogsfart stormer imod nye Skønheder. Kandinsky udstillede, Franz\nMarc, Bloch, Kampendonk. De er ikke alt, men de er Riddere i Skønhedens Rige,\nikke »Kunstmalere« som de akademiopdrætfede, presseforkælede Übetydeligheder,\nder lufter sig som »de seks«, »Dyrehavsmalerne« og Gud ved hvad."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c005", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 4, "image_fin": 5, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.5", "titre_corps": "WEIE", "titre_sommaire": "WEIE", "signature_source": "S. Danneskjold-Samsøe", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2524, "texte": "WEIE\n\nBlandt de mange omkringvandrende menneskefænomener gives der enkelte,\nder se saa meget smukt i omverdenen, selv ide dagligste omgivelser, at de ikke\nkan glemme det, de fastholdes tværtimod deraf og glemme en hel del andet der-\nover. Det ligger nær at slutte, at disse mennesker med deres lid og lejlighed og\noverskud til at nyde tilværelsens formelle sider, at de fortrinsvis findes blandt dem,\nder leve forholdsvis sorgløst paa livets solside. Det er dog ikke tilfældet. Skøn-\nhedssansens gyldne gave falder planløst, ævnen til den fulde betagelse af lys og\nfarve og bevægelse kan vokse op tværs gennem graa og banale livsvilkaar og\nblive som et fristed, hvor det egentlige liv leves i drøm og arbejde og hvorigen-\nnem der skænkes forglemmelse og sindsfrihed. I det virkelige liv, man kan fristes\ntil at sige: mellem voksne mennesker, er kunstneren ofte dilettant: dagligmenneskets\nfaste, regelrette liv kan staa for ham som et uopnaaeligt ideal, idet han føler sig\nselv underlegen ved sit sinds ukontrollable ebbe og flod, det überegneligt organi-\nske, planteagtige i hans naturel. Det organiske er det modsatte af det sociale.\nSaa omsættes da omverdenens skønhedsindtryk i billeder. Men ikke blot udefra\nkan sindet fængsles og arbejdet indledes, billeder kan ogsaa fødes i bevidstheden\nud af dens fond af tidligere oplevede indtryk, byggede op som udtryk for sindets\nstemthed, dets overskud af følelser og fantasi. Der faar da kunstneren sin mest\nprivate verden, befolket med skikkelser af hans eget sind, farver efter hans ønske\nog mening, handling efter hans temperament og tilbøjeligheder. I saadanne kom-\npositioner staa vi ansigt til ansigt med den del af hans personlighed, han med\nstørst omhu værner om.\nlldaf sindets mange knuder og selvbesværligheder udfrier hos Weie sanse-\nindtrykket den egentlige personlighed, og det kunstneriske arbejde bliver hans na-\nturlige og enkle sprog, en positiv, smuk, kraftig monolog. Sikkert og uden tvivl-\nraadighed ser Weie motivet opbygget og plastisk formet af smukke, fyldige, mæt-\ntede farver, og ganske ligetil og naturligt tager han penselen og giver saa vidt\nmuligt straks og med fuld kraft og overbevisning det, han ser, først og fremmest\nfarven med dens rigdom og fylde. Der kan slaas rigtigt, men der kan ogsaa slaas\nved siden af, og saa kan det gaa, som det siges om kattedyret, at det nødig gen-\ntager et forfejlet spring. Billeder kan jo blive til paa mange maader; paa lærean-\nstalter tegnes ofte først, hvorpaa der undermales, paalægges mere farve etc., de"}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.5", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2471, "texte": "billeder, der er gjorte næsten i første anslag, se saa letgjorte ud, har dog krævet\net talent, en sindets og sansernes vaagenhed, som ikke er enhvers sag. Mangt og\nmeget kan jo gives i et billede: lys, form, farve, fortælling, detaillering etc. Weie\nresignerer med hensyn til meget af dette; omend han begyndte med ret lysaftonede\nbilleder, er han forlængst ovre i farven, giver den overalt paa billedfladen med de\nsamme kraftige grove strøg, uden synderlig hensyn til, om det er et ansigt, et tøj-\nstof eller en klippe, han maler. Billedet faar derved en stoflig enhed og enkelhed,\net letkendeligt personligt præg. Lundbye lagde paa sin sydlandsrejse mærke til, at\nde store mestre malte selv de mørke skygger med en tydelig positiv farve. Tidens\nvej blev omsætningen af lysvirkninger til farvehelheder, Weie er som sagt helt ovre\ni disse sidste. Paa den retningslinje, der fra den slaviske eftergøren af naturens\ntilfældigheder fører over den frie skaben af logiske farveharmonier eller til farver\nsom rene sjælsudtryk, paa den linje staar Weie etsteds midtvejs, hans forelskelse i\nnaturmotivet og dets hovedfarver er grunden, han bygger paa, den ledsages af\nsansen for det afgørende og af en ualmindelig sikker sans for farvens ævne til at\nangive fladens plads i rummet. Weies farve er smukt og poetisk givet, er ikke en\nblot »træffer«, man imponeres over. Han forstaar ogsaa nødvendigheden af som\nkunstner at holde sindet smukt og uforfalsket, er i det hele angst for forstyrrelser.\nHvis ungdom skal være ensbetydende med rabalder, proklamationer og overfald til\nhøjre og venstre, da har Weie aldrig været ung, han har altid ængsteligt passet sig\nselv, misbilligende, naar kunstnere befattede sig med andet end at male gode bil-\nleder. Ikke af han er optimist, tværtimod, han har endog et pænt lille talent i mod-\nsat retning, vaager derfor med des større ængstelighed om sit indre liv. Paa\nden retningslinje, der fra den genremæssige, anekdotiske, fortællende gengivelse af\nfigurer fører til den transformerede, religiøse, paa den linje befinder Weie sig ogsaa\netsteds midtvejs. Hvor hans motiver ellers kan synes genreagtige, er det dog ikke\nsaa meget det fortællende som det er hele synsindtrykkets farve- og kompositions-\nskønhed, der har fængslet ham. Ide større figurbilleder forbinder han realisme\nmed en monumental opfattelse af figurens plads i billedet. De her i bladet gen-\ngivne billeder viser eksempler paa hans frie kompositioner.\n\nS. Danneskjold-Samsøe."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c008", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c008", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 7, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.7", "titre_corps": "INTERMEZZO", "titre_sommaire": "INTERMEZZO", "signature_source": "Athos", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1089, "texte": "INTERMEZZO\nAthos.\nDe Døde regerer os! Maaske er det godt, eller det vilde være værre,\nom de ikke gjorde det.\nMen vi selv bliver engang de Døde. Hvad har vi at efterlade os? De\nDøde gav deres Indsats. Giver vi vor? Det afhænger af, om de Faa er\nstærke, de tyve eller tredive, som er Tiden. Mængden er de Dødes lydige\nTjenere, deres Genfærd. Ingen vil mindes dem, ikke engang »Døde« vil de\nnogensinde blive. De er Hemningen for de tyve eller tredive. Og maaske\ner dette deres hele Berettigelse, at de Faa skal blive saa meget stærkere.\nInstitutionerne er de Dødes, og ligesaa døde. Men de er Genfærdenes\nBolværk, bag hvilket de dækker sig, de er de Manges Beskytter. De Mange\ner godt beskyttede.\nDe Mange tror paa de Faa blandt de Døde, de Faa blandt de levende\nkæmper mod de Mange. For at det næste Slægtled af »mange« skal staa\nsaa meget fastere, støttet til dem! Saaledes kæmper de Faa altid imod sig selv.\nHvorfor vil vi gøre god Kunst? For at befri For Smudset, som er\nden daarlige Kunst. Kunsten har sin Moral, som er Pragt og Glæde og\nRenlighed. Til Glæde for hvem? For Pallas Athene!"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c011", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 9, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.9", "titre_corps": "Den lykkelige Maler", "titre_sommaire": "Den lykkelige Maler", "signature_source": "Sopbus Claussen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.9", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1090, "texte": "Den lykkelige Maler\n\n1.\nDer er saa længe kriget fælt og pratet.\n#kj be, bvis Ibjerte rummer jparveskriget,\nt'orstaar: veb /Malerkunst fornyes IRiget.\nDen unge /IDester kom til pensionatet.\n©et knejste l sin tøilbvin skraas for Banen\nmeb fire vilbe Jfrøkner paa Hitanen.\n/IDcb fire jfrøkner nej! tbt en var Enke\nog en var fraskilt alle libt forraabte,\nom ikke fri for ftummer, fri for Xænke.\nEn Da gbe sværntebe og musicerebe,\nsukkebe, skæmtebe, poetiserede.\nDet vareb veb ben bele Dag i <3aar.\nIban friebe til 3rma og til Snger,\nban kssseb fru /lliebusas Øjenbaar,\nmen beb i jernestines lille finger.\n©g ban beb baarbt men bvab er blibt som piger?\nnaar be blir smigret meb ben rette Smiger,\nbe aabner Buret for en Ikongetiger.\nt>an kvsseb fru /Ifoebusas Bn>n. Ifovem busker\nej ben Slags mørke Br\\m som jfimretraabe\npaa (Bopler, Sø=»/lfcebuser og /ifoollusker!\nOg bvab er ømt som Ikgs paa ©jelaaget!\net iftu i Blinbbeb, som for benbe selv\ngør benbes Skønbeb mere broget.\n]Et Stranbbab siben efter! XHb paa Dvbet!\n/H>ebusas Skønbeb er i Slægt meb Ibavet\nog Ibavets Dsr ej minbste for Ikrvbet."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1195, "texte": "2.\n3 (Baar de musicerede og sværmede.\nSelv (kokkepigen tabte Smækforklædet.\n3 Dag er alle Damer smækfornærmede.\n3 Dag staar /Ifcaleren blandt Børn og Ibunde\nog tegner Øjne, /IDunde,\nfirkantede og flade, cirkelrunde.\n3for barn bar /IBur og (Bavl profil og jfjæser,\nban Ivrer, skønt det regner eller blæser.\nIRundt om i Hndagt dropper Skarens røæser.\nIban maa skitsere, førend ban tør sove.\nIbvert fms i (Baden, selv de smaa og grove\nstaar støttet kækt til Xove.\nIban bruger bverken Dinkel eller passer\nog bliver Den med alle Samfundsklasser,\ntbi, bvad ban gør paa Øjemaal det passer.\nDen unge IRvitide kommet, fin og nettet\nmed /»ildbed og i talesættet\nog nv som Eva længe før \"korsettet.\njfra nu bans Skaberbunger tør ej blunde,\ntbi aarlig skal ban mætte nve dfcunde,\nfirkantede og søde, cirkelrunde.\nSlutning.\nÆfcal, danske /Iftaler, medens Derden benter\ndet IRvantum Blod og Jern som er formatet,\nog ifolket triller XTørv, og tror paa TRenter.\n3 Uusind Ibjerter stiger jfarveskriget.\njfra Disdoms Ibal til DinløvsHPensionatet.\nEj Ikrig og Ikneb men Ikunst fornper \"IRiget.\nZTbi jfllialeren, med klare ©jne fostret,\nsaar Verdensfreden,\nfra Stalden, Dueslaget og til \"klostret.\n\nSopbus Claussen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c013", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 12, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.11", "titre_corps": "DEGAS", "titre_sommaire": "DEGAS", "signature_source": "Leo Swane", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2763, "texte": "DEGAS\nLeo Swane.\nHan går aldeles op i interesse for skallen af det virkelige, for det ydre, for\ndet reellest bestående, han er i alle sine billeder af danserinder, væddeløbsryt-\ntere, cirkusscener og kaféliv o. s.v. altid virkeligheden paa tætteste hold, et-\nhvert udtryk for indre mystik ligger uden for hans interesse. Han er altså ganske\numoderne, modsætningen til Picasso, alt andet end expressionist, Jerichaus beun-\ndrere vil lukke øjnene i, mens han passerer forbi her. I hans kunst føles studiet,\nen overvældende iver efter at fastslå det, han direkte ser, meget mere end trang til\nat forme dekorative helheder. Det er det primitive i ham, som imidlertid er forbun-\ndet med raffinement, han minder ved denne sammensætning af yderligheder om\nBotticelli, uden hans mystik.\n»Man isolerer sig ikke på en sikrere måde fra verden end ved kunst, og man\nknytter sig ikke på en sikrere måde til den end ved kunst«. Disse ord af Goethe?\nder vel er træffende om enhver kunstner, synes at passe i særlig grad på Degas.\nLigeså stejlt og uafviseligt han søger naturen og således er knyttet til verden, lige-\nså isoleret og ensom vil vi tro, at han har været, ikke passivt ensom, men ener-\ngisk og übøjelig, væbnet til kamp, en mand, der med ukuelig vilje har forstået at\ngøre sig gældende.\nDet fortælles, at Degas engang modtog besøg af nogle nordiske kunstnere.\nHan havde ved præsentationen overhørt navnet på en af dem og spurgte derfor\nnoget senere om det. Hr. Edelfeldt! »Edelfeldt! Dem har jeg ikke nogetsomhelst\nat vise« og dermed skal besøget være afsluttet, salonmaleren havde ikke adgang\ntil Degas' hus og samling. Jeg formoder, at anekdoten giver det rigtige billede af\nDegas, der var kendt for sin skarpe tunge, som den stejle, afvisende, hårdt skårne\nkarakter. Således vil den, der kender ham som kunstner, tænke sig ham som men-\nneske.\n1 en af sine glimrende oversigter over den italienske renæssancekunsts æste-\ntiske indhold føjer Berenson Degas ind ved Siden af Lionardo, idet han hos de to\nfinder de kraftigste evner til at give bevægelsen billedmæssigt udtryk. Synsmåden\ner vel noget skematisk, Degas har gjort fortrinlige dybdekompositioner, hans bille-\nde i Berlinergalleriet med de tre kvindefigurer »La conversation« er et kendt og\nsåre smukt exempel derpå, men sikkert vil hans kunst altid forblive aktuel for dem,\nder er disponerede til at søge bevægelsesudtryk i malerkunsten, den vil altid give\ndem den mest levende glæde, ligesom Cézannes kunst dem, der er indstillet på at\nopfatte det kubiske, det rumlige.\nUanset alle æstetiske systemer og retninger, og at den yngre kunst er slået\nind på veje, Degas' kunst ikke fulgte, står det fast, at hans arbejde er frugten af\nen så målbevidst kraftindsats, at den alene derved er stemplet som genial."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c015", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.13", "titre_corps": "BIRTHE", "titre_sommaire": "BIRTHE", "signature_source": "Johannes Buchholtz", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 939, "texte": "BIRTHE\nJohannes Buchholtz.\nVilde Du Birthe min Søster —Du midjeslanke, Du guldhjertede\nvilde Du, at Baaden derude Baaden med de otte Mand\nder nu, lig en saaret Hval, turnier i Braaddets Afgrunde,\nfrelst naaede Land?\nGerne min Broder vil jeg, at Baaden den kistesorte, den vandtrukne\ntrodsede Bølgerne der, efter Nidingers Skik,\nmange mod een kaster sig over den.\nGerne vil jeg, at Mændene disse otte angestfulde Stakler,\nfrelste, glade stod paa Strandens Sten.\nBirthe, elskede: Hvis Gud Fiskernes Ven, Fiskenes Ven\ni sin Visdom, i sin Godhed mættede Hajer med Mænd,\ndisse otte Mænd.\nVilde Du saa, elskede, at det skete hinsides Næsset eller her\nher for vore Øjne Svar!\nKender Du ikke mig, kender Du ikke mit Hjerte?\nSpare Gud disse arme Mænd, disse otte Helte!\nMen hvad Gud vil vil Birthe. Skal Ulykken ske\nhvorfor saa hinsides Næsset lad Hajerne fodres her,\nud for vor lunende Klit, helst ganske nær ved Land\nos til lidt Spænding og Spil!"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c017", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c017", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 16, "image_fin": 16, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.15", "titre_corps": "PABLO PICASSO", "titre_sommaire": "PABLO PICASSO", "signature_source": "Axel Salto", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.16", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3714, "texte": "PABLO PICASSO\nAxel Salto.\nI Paris, rue Schoelcher, med Udsigt over Montparnassekirkegaarden, bor Pablo\nPicasso, Forkynderen af de sidste Dages Evangelium i Kunsten, Skaberen og For-\nnyeren. Jeg besøgte ham Foraaret 1916. Han modtog mig iført græsgrøn Swea-\nter og brune Fløjlsbukser, disse vide Bukser, de franske Kunstnere endnu gaar med.\nPicasso er lille af Vækst, af Skabning som en Tyrefægter. Han er gul i Huden,\nog hans sorte, onde Øjne sidder tæt sammen; Munden er stærk og finttegnet. Han\nmindede om en Racehest, en Araber med fint buet Hals. Man sagde, at han besad\nhemmelige Kræfter og kunde se paa Mennesker, saa de døde. Man sagde ogsaa\nandre underlige Ting om ham. Han var et Bjerg af Overnaturlighed. Han var\nElskværdigheden selv, viste mig alle sine Ting, sin Kukkasse, hvor man gennem\net Glas saa ind paa stjernebesaaede Himle og svævende Engle, og sine Motiver.\nJeg saa Henri Rousseau's Billede af de europæiske Potentater samlede under een\nBaldakin med Indskriften Frihed, Lighed og Arbejde, Billederne af Derain og Ma-\ntisse, Akvareller af Cézanne. Hans eget første Arbejde, som hang over Sengen,\nvar malet i 12 Aars Alderen. Et Billede af en Pige med gyldent Haar i zinnober-\nrød Kjole. Trækkenes fine Forløb var indtrængende iagttaget, al Drengeaarenes\nYnde var deri; det blev fremvist med umiskendelig Stolthed. I Picassos tidlige Bil-\nleder, fra den blaa Periode, findes Renhed og stærk Sensualisme i uopløselig Blan-\nding. Hans Harlekiner og Drengefigurer er malet med en Følsomhed og Sødme,\nsom næsten forspinkler dem til Svaghed. Der er i dem en Mystik, som bringer\nhans spanske Afstamning i Erindring. I Atelieret hang »Pigerne fra Avignon« fra\nen senere Tid. Det er et Lærred, stort som en Væg, lidt højere end bredere; det\nforestiller tre staaende og en siddende Kvindefigur (fra Ryggen), nederst til venstre\nnogle Frugter. Cobaltblaa, brunt, sort og hvidt ved Siden af hinanden bygger Bil-\nledet op, denne rene Skala af Farver, man finder 112. Eks. i primitivt peruviansk Ler-\ntøj. Formen er forenklet uden at virke uorganisk eller tyndes ud i Arabesker. »Pi-\ngerne fra Avignon« er i Slægt med javanesiske Stenrelieffer og Negerskulptur.\nDisse Fornyelseskilder har den moderne franske Kunst vendt sig til (Maillol,\nMatisse). Anden moderne Kunst kommer til dem ad en Omvej: gennem Fransk-\nmændene. Paa et Staffeli midt i Rummet, mellem Krukker med Ripolinfarve, hang\nen firkantet Kasse uden Laag. I denne Kasse var anbragt nogle skraatstillede Træ-\nstykker, der dannede Vinkler med Kassens Bund og Sider; endvidere var der fast-\nsømmet et drejet Stykke Træ (som Skaftet af en Syl), som kastede Skygge hen-\nover Træstykkerne og videre over Siderne. Herved fremkom et Spil af Mader\nog Vinkler, Lys og Skygge i Kassens lille rumlige Verden; desuden var der hist\nog her, for at mangfoldiggøre den stoflige Virkning, klistret Avispapir eller paa-\nlimet et Lag Sand. Dette var Motivet, Picasso arbejdede efter med den strengeste\nObjektivitet, med nøjagtig Redegørelse for Stoffernes Karakter og Fladernes ind-\nbyrdes Balance. En stærk Trang til at fastslaa de dekorative Billedelementers Ud-\nstrækning, stoflige Værdi og Plads i Rummet saa konkret som muligt er Grund-\nlaget for hans Arbejdsmetode, hvis Æstetik Tyskerne er saa optagne af at udrede.\nHan rendyrkede »Billedet«, reduceret til de enkleste Former. Disse Eksperimenter\ner gaaet over paa Efterlignernes taknemlige Hænder og udvidede til en Verdens-\nanskuelse.\nDen 54-aarige Picasso skal senere være traadt ind i nye Faser af sin Udvik-\nling. Han har aabnet Veje for kunstnerisk Fremstilling, man ikke kan overskue,\nkun ane i Henrykkelse. Nu forekommer Mulighederne én mangfoldige som Skak-\n:li _i/ i_ • i.«\nspillets Kombinationer."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c019", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 18, "image_fin": 18, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.17", "titre_corps": "AFORISMER", "titre_sommaire": "AFORISMER", "signature_source": "Harald Giersing", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.18", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 737, "texte": "AFORISMER\nHarald Giersing.\nRammens Kant er Billedets stærkeste Virkning.\nSmukke Farver er en Fjende af godt Maleri. Et godt\nMaleri er altid smukt i Farven.\nNaturen er intet, Billedet af den alt.\nVærd at erindre: Et Landskab kan taale at forvrænges\ngennem brydende Glas; det beholder dog sit væsentlige\nIndhold.\nAlt nyt er godt, fordi alt godt er nyt.\nGod Kunst er altid national. National Kunst er altid\ni\ndaarlig.\nAt male er at indrette sig, at faa Fred.\nKarakteriseringen tvunget ind i den kunstneriske Form\ner Maalet. Skønheden er Resultatet. At arbejde for at frem-\nstille noget skønt, fører ikke til noget.\nBen, der elsker Detailler, mangler Sans for Skønheden.\nMaleren ser ikke sine Billeder, naar han maler dem, han\nføler dem kun."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c020", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c020", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 19, "image_fin": 19, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.18", "titre_corps": "KUNSTNERNES EFTERAARSUDSTILLING", "titre_sommaire": "KUNSTNERNES EFTERAARSUDSTILLING", "signature_source": "S", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.19", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1969, "texte": "KUNSTNERNES EFTERAARSUDSTILLING\nS.\nSom en vældig Falanx rykker den »nye Kunst« frem; Franskmænd, Russere,\nTyskere, Skandinaver, Polakker, Spaniere, alle Landes Kunstnere er paa March.\nKunsten staar ved Indgangen til det nye, rige Land, d.v. s.den er ved at genfinde\ndet tabte Land.\nDen »nye Kunst« dyrker Farvens absolut dekorative Anvendelse, Formens\nRenhed, Tegningens Strænghed Øjets Styrke og Haandens Sikkerhed. Expres-\nsionisme, Simultanisme, Kubisme, Totalisme er Indskrifter paa de Faner, der flager\ntil Ære for den gamle, store Billedkunst, for Antiken og Renæssancen. Det bli-\nver mere og mere øjensynligt, at den billedskabende Evne er i Tiltagen i den unge\nKunst herhjemme. Det mærkes fra Aar til Aar. Firsernes tilfældige, ukunstneriske\nNaturalisme er ved at blive fejet ud af vor Kunst. Den har vist sig traditionssøn-\nderbrydende, aandløs og tom. Den doceres ved Akademiet (Guldmedailleuddelin-\ngen) af Lærere, for hvem Kunst er Paletkneb. Vi trænger til den store Lærer, som\nhar den fulde Viden om Kunst. Nu er vi i Færd med at vende tilbage til vore\nstore Traditioner efter Digressionen, til at knytte Forbindelsen med Abildgaard,\nThorvaldsen, Eckersberg og Constantin Hansen. De kan fornyes paa et fuldt mo-\nderne Grundlag.\nKunstnernes Efteraarsudstilling er Arena for de yngste Kræfter i vor Kunst;\nher debuterer man. Dette giver Udstillingen et nyt og frodigt Præg. De bedste\nTing er bedre, de daarlige daarligere end andre Steder. Her kan man virkelig vente\nOverraskelser. Udslillingen i Aar er mere hel og ensartet sammensat end i Fjor.\n»Klingen« fremhæver følgende Navne blandt Malerne: Helge Jensen (18-aarig Debu-\ntant, paavirket af Jerichau, temperamentsfuld, virkelig lovende), , sensibel\nKolorist), /?. Storm-Petersen (ypperlig, i Slægt med Toulouse-Lautrec), Kamma\nSalto, Høst, Zeuthen, Harald Hansen, Annette Hoff, Ebba Carstensen, Borch\n(Træsnit), Å. Friis (Hestebillede), J ais Niels (Kom-\nposition og Hønsebilleder) og Mogens Lorentzen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-11-01-c021", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-11_01#c021", "volume": "bmtnaag_1917-11_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 4", "page_fin": "couv. 4", "image_debut": 20, "image_fin": 20, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.2.19", "titre_corps": "UDSTILLINGER", "titre_sommaire": "UDSTILLINGER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.20", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 191, "texte": "UDSTILLINGER\n112\nOluf Rude 1 Dansk Kunsthandel ved Nicolai Plads*\nIndtil JO. Nov.\nKunstnernes Efteraarsudstilling i »Den frie Udstilling«\nved Østbanen 3—30. Nov.\nUdstilling i Kunstforeningen."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 1, "page_imprimee": "couv. 1", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.1", "texte": "J. Aarg.\nKlingens Redaktion\nEdv. Glæselsvej i\nTlf. Gth. JB7ox\nNov. 1917\nKlingen koster Kr«\nom Aaret, J,50 Kr.\nenkelt Hefte\nN9 2"}, {"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nDer Sturm* Af Harald Giersing\nSelvportræt af Edv* Weie\nWeie* Af S* Danneskjold Samsøe\nTo Genier* Fotografi efter Edv* \"Weie\nIntermezzo, Af Athos\nFotografi efter Edv* Weie\nDen lykkelige Maler* Digt af Sophus Claussen\nFuglefængeren* Originallitografi af Axel Salto\nDegas* Af Leo Swane\nFotografi efter Degas* (Druet fot«)\nBirthe* Digt af Johannes Buchholtz\nHøns mellem Ukrudt. Fot* efter W. Scharff\nPablo Picasso* Af Axel Salto\nFotografi efter Picasso* (Billedet tilh* Hr* Tetzen Lund)\nAforismer* Af Harald Giersing\nKunstnernes Efteraarsudstilling* Af S.\nNotitser.\n\nDER STURM\nHarald Giersing.\nDen naive Nonchalence, hvormed en Udstilling som »Der Sturm«s i »Edder-\nkoppen« affærdigedes af den københavnske Presse, er karakteristisk for vore Dages\njournalistiske Kritik, baade den tillidsfuldt under Navn optrædende og den væ-\nsentlig til Brug for Bladenes Julelotterier opfundne anonyme. Ak, havde vi dog\nMænd med Øjne i Hovedet i Stedet for disse i bedste Fald »videnskabeligt« ud-\ndannede Hjerner, der aldrig kommer ud over den Forestilling, at Kunsten er et Pen-\nsum, Kunstnerne Eksaminander og de selv Censorerne. De kender Rafael og Gi~\notto og tror, at de var Helgener: de var lystige Fyre, der malede ud af deres\nsprælske Sjæle, højtidelige var kun deres Epigoner og deres Kritikere. Som\ngiftige Gasarter ruger den danske Dagbladskritik over Kunsten, ønskende alt, hvad\nden umuligt kan faa, fordømmende alt, hvad der bydes den af godt. Den betyder\nintetsomhelst, det kloge Publikum ved det, og Mæcenerne (der findes nogle) kø-\nber ud af deres friske Sind, der ikke er fordærvet af Lærdom. Det modtagelige\nSind, der fandtes hos enhver Tids nye Mænd, og som til alle Tider var Kunstens\nJordbund. »Der Sturm«s Udstilling gik upaaagtet hen, der var godt og daarligt,\npragtfulde Ting i Kunstens abstrakte Sprog, der altid har talt om det samme, og\nsom nu med Iltogsfart stormer imod nye Skønheder. Kandinsky udstillede, Franz\nMarc, Bloch, Kampendonk. De er ikke alt, men de er Riddere i Skønhedens Rige,\nikke »Kunstmalere« som de akademiopdrætfede, presseforkælede Übetydeligheder,\nder lufter sig som »de seks«, »Dyrehavsmalerne« og Gud ved hvad."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.4", "texte": "WEIE\n\nBlandt de mange omkringvandrende menneskefænomener gives der enkelte,\nder se saa meget smukt i omverdenen, selv ide dagligste omgivelser, at de ikke\nkan glemme det, de fastholdes tværtimod deraf og glemme en hel del andet der-\nover. Det ligger nær at slutte, at disse mennesker med deres lid og lejlighed og\noverskud til at nyde tilværelsens formelle sider, at de fortrinsvis findes blandt dem,\nder leve forholdsvis sorgløst paa livets solside. Det er dog ikke tilfældet. Skøn-\nhedssansens gyldne gave falder planløst, ævnen til den fulde betagelse af lys og\nfarve og bevægelse kan vokse op tværs gennem graa og banale livsvilkaar og\nblive som et fristed, hvor det egentlige liv leves i drøm og arbejde og hvorigen-\nnem der skænkes forglemmelse og sindsfrihed. I det virkelige liv, man kan fristes\ntil at sige: mellem voksne mennesker, er kunstneren ofte dilettant: dagligmenneskets\nfaste, regelrette liv kan staa for ham som et uopnaaeligt ideal, idet han føler sig\nselv underlegen ved sit sinds ukontrollable ebbe og flod, det überegneligt organi-\nske, planteagtige i hans naturel. Det organiske er det modsatte af det sociale.\nSaa omsættes da omverdenens skønhedsindtryk i billeder. Men ikke blot udefra\nkan sindet fængsles og arbejdet indledes, billeder kan ogsaa fødes i bevidstheden\nud af dens fond af tidligere oplevede indtryk, byggede op som udtryk for sindets\nstemthed, dets overskud af følelser og fantasi. Der faar da kunstneren sin mest\nprivate verden, befolket med skikkelser af hans eget sind, farver efter hans ønske\nog mening, handling efter hans temperament og tilbøjeligheder. I saadanne kom-\npositioner staa vi ansigt til ansigt med den del af hans personlighed, han med\nstørst omhu værner om.\nlldaf sindets mange knuder og selvbesværligheder udfrier hos Weie sanse-\nindtrykket den egentlige personlighed, og det kunstneriske arbejde bliver hans na-\nturlige og enkle sprog, en positiv, smuk, kraftig monolog. Sikkert og uden tvivl-\nraadighed ser Weie motivet opbygget og plastisk formet af smukke, fyldige, mæt-\ntede farver, og ganske ligetil og naturligt tager han penselen og giver saa vidt\nmuligt straks og med fuld kraft og overbevisning det, han ser, først og fremmest\nfarven med dens rigdom og fylde. Der kan slaas rigtigt, men der kan ogsaa slaas\nved siden af, og saa kan det gaa, som det siges om kattedyret, at det nødig gen-\ntager et forfejlet spring. Billeder kan jo blive til paa mange maader; paa lærean-\nstalter tegnes ofte først, hvorpaa der undermales, paalægges mere farve etc., de"}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.5", "texte": "billeder, der er gjorte næsten i første anslag, se saa letgjorte ud, har dog krævet\net talent, en sindets og sansernes vaagenhed, som ikke er enhvers sag. Mangt og\nmeget kan jo gives i et billede: lys, form, farve, fortælling, detaillering etc. Weie\nresignerer med hensyn til meget af dette; omend han begyndte med ret lysaftonede\nbilleder, er han forlængst ovre i farven, giver den overalt paa billedfladen med de\nsamme kraftige grove strøg, uden synderlig hensyn til, om det er et ansigt, et tøj-\nstof eller en klippe, han maler. Billedet faar derved en stoflig enhed og enkelhed,\net letkendeligt personligt præg. Lundbye lagde paa sin sydlandsrejse mærke til, at\nde store mestre malte selv de mørke skygger med en tydelig positiv farve. Tidens\nvej blev omsætningen af lysvirkninger til farvehelheder, Weie er som sagt helt ovre\ni disse sidste. Paa den retningslinje, der fra den slaviske eftergøren af naturens\ntilfældigheder fører over den frie skaben af logiske farveharmonier eller til farver\nsom rene sjælsudtryk, paa den linje staar Weie etsteds midtvejs, hans forelskelse i\nnaturmotivet og dets hovedfarver er grunden, han bygger paa, den ledsages af\nsansen for det afgørende og af en ualmindelig sikker sans for farvens ævne til at\nangive fladens plads i rummet. Weies farve er smukt og poetisk givet, er ikke en\nblot »træffer«, man imponeres over. Han forstaar ogsaa nødvendigheden af som\nkunstner at holde sindet smukt og uforfalsket, er i det hele angst for forstyrrelser.\nHvis ungdom skal være ensbetydende med rabalder, proklamationer og overfald til\nhøjre og venstre, da har Weie aldrig været ung, han har altid ængsteligt passet sig\nselv, misbilligende, naar kunstnere befattede sig med andet end at male gode bil-\nleder. Ikke af han er optimist, tværtimod, han har endog et pænt lille talent i mod-\nsat retning, vaager derfor med des større ængstelighed om sit indre liv. Paa\nden retningslinje, der fra den genremæssige, anekdotiske, fortællende gengivelse af\nfigurer fører til den transformerede, religiøse, paa den linje befinder Weie sig ogsaa\netsteds midtvejs. Hvor hans motiver ellers kan synes genreagtige, er det dog ikke\nsaa meget det fortællende som det er hele synsindtrykkets farve- og kompositions-\nskønhed, der har fængslet ham. Ide større figurbilleder forbinder han realisme\nmed en monumental opfattelse af figurens plads i billedet. De her i bladet gen-\ngivne billeder viser eksempler paa hans frie kompositioner.\n\nS. Danneskjold-Samsøe."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.7", "texte": "INTERMEZZO\nAthos.\nDe Døde regerer os! Maaske er det godt, eller det vilde være værre,\nom de ikke gjorde det.\nMen vi selv bliver engang de Døde. Hvad har vi at efterlade os? De\nDøde gav deres Indsats. Giver vi vor? Det afhænger af, om de Faa er\nstærke, de tyve eller tredive, som er Tiden. Mængden er de Dødes lydige\nTjenere, deres Genfærd. Ingen vil mindes dem, ikke engang »Døde« vil de\nnogensinde blive. De er Hemningen for de tyve eller tredive. Og maaske\ner dette deres hele Berettigelse, at de Faa skal blive saa meget stærkere.\nInstitutionerne er de Dødes, og ligesaa døde. Men de er Genfærdenes\nBolværk, bag hvilket de dækker sig, de er de Manges Beskytter. De Mange\ner godt beskyttede.\nDe Mange tror paa de Faa blandt de Døde, de Faa blandt de levende\nkæmper mod de Mange. For at det næste Slægtled af »mange« skal staa\nsaa meget fastere, støttet til dem! Saaledes kæmper de Faa altid imod sig selv.\nHvorfor vil vi gøre god Kunst? For at befri For Smudset, som er\nden daarlige Kunst. Kunsten har sin Moral, som er Pragt og Glæde og\nRenlighed. Til Glæde for hvem? For Pallas Athene!"}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.9", "texte": "Den lykkelige Maler\n\n1.\nDer er saa længe kriget fælt og pratet.\n#kj be, bvis Ibjerte rummer jparveskriget,\nt'orstaar: veb /Malerkunst fornyes IRiget.\nDen unge /IDester kom til pensionatet.\n©et knejste l sin tøilbvin skraas for Banen\nmeb fire vilbe Jfrøkner paa Hitanen.\n/IDcb fire jfrøkner nej! tbt en var Enke\nog en var fraskilt alle libt forraabte,\nom ikke fri for ftummer, fri for Xænke.\nEn Da gbe sværntebe og musicerebe,\nsukkebe, skæmtebe, poetiserede.\nDet vareb veb ben bele Dag i <3aar.\nIban friebe til 3rma og til Snger,\nban kssseb fru /lliebusas Øjenbaar,\nmen beb i jernestines lille finger.\n©g ban beb baarbt men bvab er blibt som piger?\nnaar be blir smigret meb ben rette Smiger,\nbe aabner Buret for en Ikongetiger.\nt>an kvsseb fru /Ifoebusas Bn>n. Ifovem busker\nej ben Slags mørke Br\\m som jfimretraabe\npaa (Bopler, Sø=»/lfcebuser og /ifoollusker!\nOg bvab er ømt som Ikgs paa ©jelaaget!\net iftu i Blinbbeb, som for benbe selv\ngør benbes Skønbeb mere broget.\n]Et Stranbbab siben efter! XHb paa Dvbet!\n/H>ebusas Skønbeb er i Slægt meb Ibavet\nog Ibavets Dsr ej minbste for Ikrvbet."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.10", "texte": "2.\n3 (Baar de musicerede og sværmede.\nSelv (kokkepigen tabte Smækforklædet.\n3 Dag er alle Damer smækfornærmede.\n3 Dag staar /Ifcaleren blandt Børn og Ibunde\nog tegner Øjne, /IDunde,\nfirkantede og flade, cirkelrunde.\n3for barn bar /IBur og (Bavl profil og jfjæser,\nban Ivrer, skønt det regner eller blæser.\nIRundt om i Hndagt dropper Skarens røæser.\nIban maa skitsere, førend ban tør sove.\nIbvert fms i (Baden, selv de smaa og grove\nstaar støttet kækt til Xove.\nIban bruger bverken Dinkel eller passer\nog bliver Den med alle Samfundsklasser,\ntbi, bvad ban gør paa Øjemaal det passer.\nDen unge IRvitide kommet, fin og nettet\nmed /»ildbed og i talesættet\nog nv som Eva længe før \"korsettet.\njfra nu bans Skaberbunger tør ej blunde,\ntbi aarlig skal ban mætte nve dfcunde,\nfirkantede og søde, cirkelrunde.\nSlutning.\nÆfcal, danske /Iftaler, medens Derden benter\ndet IRvantum Blod og Jern som er formatet,\nog ifolket triller XTørv, og tror paa TRenter.\n3 Uusind Ibjerter stiger jfarveskriget.\njfra Disdoms Ibal til DinløvsHPensionatet.\nEj Ikrig og Ikneb men Ikunst fornper \"IRiget.\nZTbi jfllialeren, med klare ©jne fostret,\nsaar Verdensfreden,\nfra Stalden, Dueslaget og til \"klostret.\n\nSopbus Claussen."}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.12", "texte": "DEGAS\nLeo Swane.\nHan går aldeles op i interesse for skallen af det virkelige, for det ydre, for\ndet reellest bestående, han er i alle sine billeder af danserinder, væddeløbsryt-\ntere, cirkusscener og kaféliv o. s.v. altid virkeligheden paa tætteste hold, et-\nhvert udtryk for indre mystik ligger uden for hans interesse. Han er altså ganske\numoderne, modsætningen til Picasso, alt andet end expressionist, Jerichaus beun-\ndrere vil lukke øjnene i, mens han passerer forbi her. I hans kunst føles studiet,\nen overvældende iver efter at fastslå det, han direkte ser, meget mere end trang til\nat forme dekorative helheder. Det er det primitive i ham, som imidlertid er forbun-\ndet med raffinement, han minder ved denne sammensætning af yderligheder om\nBotticelli, uden hans mystik.\n»Man isolerer sig ikke på en sikrere måde fra verden end ved kunst, og man\nknytter sig ikke på en sikrere måde til den end ved kunst«. Disse ord af Goethe?\nder vel er træffende om enhver kunstner, synes at passe i særlig grad på Degas.\nLigeså stejlt og uafviseligt han søger naturen og således er knyttet til verden, lige-\nså isoleret og ensom vil vi tro, at han har været, ikke passivt ensom, men ener-\ngisk og übøjelig, væbnet til kamp, en mand, der med ukuelig vilje har forstået at\ngøre sig gældende.\nDet fortælles, at Degas engang modtog besøg af nogle nordiske kunstnere.\nHan havde ved præsentationen overhørt navnet på en af dem og spurgte derfor\nnoget senere om det. Hr. Edelfeldt! »Edelfeldt! Dem har jeg ikke nogetsomhelst\nat vise« og dermed skal besøget være afsluttet, salonmaleren havde ikke adgang\ntil Degas' hus og samling. Jeg formoder, at anekdoten giver det rigtige billede af\nDegas, der var kendt for sin skarpe tunge, som den stejle, afvisende, hårdt skårne\nkarakter. Således vil den, der kender ham som kunstner, tænke sig ham som men-\nneske.\n1 en af sine glimrende oversigter over den italienske renæssancekunsts æste-\ntiske indhold føjer Berenson Degas ind ved Siden af Lionardo, idet han hos de to\nfinder de kraftigste evner til at give bevægelsen billedmæssigt udtryk. Synsmåden\ner vel noget skematisk, Degas har gjort fortrinlige dybdekompositioner, hans bille-\nde i Berlinergalleriet med de tre kvindefigurer »La conversation« er et kendt og\nsåre smukt exempel derpå, men sikkert vil hans kunst altid forblive aktuel for dem,\nder er disponerede til at søge bevægelsesudtryk i malerkunsten, den vil altid give\ndem den mest levende glæde, ligesom Cézannes kunst dem, der er indstillet på at\nopfatte det kubiske, det rumlige.\nUanset alle æstetiske systemer og retninger, og at den yngre kunst er slået\nind på veje, Degas' kunst ikke fulgte, står det fast, at hans arbejde er frugten af\nen så målbevidst kraftindsats, at den alene derved er stemplet som genial."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.14", "texte": "BIRTHE\nJohannes Buchholtz.\nVilde Du Birthe min Søster —Du midjeslanke, Du guldhjertede\nvilde Du, at Baaden derude Baaden med de otte Mand\nder nu, lig en saaret Hval, turnier i Braaddets Afgrunde,\nfrelst naaede Land?\nGerne min Broder vil jeg, at Baaden den kistesorte, den vandtrukne\ntrodsede Bølgerne der, efter Nidingers Skik,\nmange mod een kaster sig over den.\nGerne vil jeg, at Mændene disse otte angestfulde Stakler,\nfrelste, glade stod paa Strandens Sten.\nBirthe, elskede: Hvis Gud Fiskernes Ven, Fiskenes Ven\ni sin Visdom, i sin Godhed mættede Hajer med Mænd,\ndisse otte Mænd.\nVilde Du saa, elskede, at det skete hinsides Næsset eller her\nher for vore Øjne Svar!\nKender Du ikke mig, kender Du ikke mit Hjerte?\nSpare Gud disse arme Mænd, disse otte Helte!\nMen hvad Gud vil vil Birthe. Skal Ulykken ske\nhvorfor saa hinsides Næsset lad Hajerne fodres her,\nud for vor lunende Klit, helst ganske nær ved Land\nos til lidt Spænding og Spil!"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.16", "texte": "PABLO PICASSO\nAxel Salto.\nI Paris, rue Schoelcher, med Udsigt over Montparnassekirkegaarden, bor Pablo\nPicasso, Forkynderen af de sidste Dages Evangelium i Kunsten, Skaberen og For-\nnyeren. Jeg besøgte ham Foraaret 1916. Han modtog mig iført græsgrøn Swea-\nter og brune Fløjlsbukser, disse vide Bukser, de franske Kunstnere endnu gaar med.\nPicasso er lille af Vækst, af Skabning som en Tyrefægter. Han er gul i Huden,\nog hans sorte, onde Øjne sidder tæt sammen; Munden er stærk og finttegnet. Han\nmindede om en Racehest, en Araber med fint buet Hals. Man sagde, at han besad\nhemmelige Kræfter og kunde se paa Mennesker, saa de døde. Man sagde ogsaa\nandre underlige Ting om ham. Han var et Bjerg af Overnaturlighed. Han var\nElskværdigheden selv, viste mig alle sine Ting, sin Kukkasse, hvor man gennem\net Glas saa ind paa stjernebesaaede Himle og svævende Engle, og sine Motiver.\nJeg saa Henri Rousseau's Billede af de europæiske Potentater samlede under een\nBaldakin med Indskriften Frihed, Lighed og Arbejde, Billederne af Derain og Ma-\ntisse, Akvareller af Cézanne. Hans eget første Arbejde, som hang over Sengen,\nvar malet i 12 Aars Alderen. Et Billede af en Pige med gyldent Haar i zinnober-\nrød Kjole. Trækkenes fine Forløb var indtrængende iagttaget, al Drengeaarenes\nYnde var deri; det blev fremvist med umiskendelig Stolthed. I Picassos tidlige Bil-\nleder, fra den blaa Periode, findes Renhed og stærk Sensualisme i uopløselig Blan-\nding. Hans Harlekiner og Drengefigurer er malet med en Følsomhed og Sødme,\nsom næsten forspinkler dem til Svaghed. Der er i dem en Mystik, som bringer\nhans spanske Afstamning i Erindring. I Atelieret hang »Pigerne fra Avignon« fra\nen senere Tid. Det er et Lærred, stort som en Væg, lidt højere end bredere; det\nforestiller tre staaende og en siddende Kvindefigur (fra Ryggen), nederst til venstre\nnogle Frugter. Cobaltblaa, brunt, sort og hvidt ved Siden af hinanden bygger Bil-\nledet op, denne rene Skala af Farver, man finder 112. Eks. i primitivt peruviansk Ler-\ntøj. Formen er forenklet uden at virke uorganisk eller tyndes ud i Arabesker. »Pi-\ngerne fra Avignon« er i Slægt med javanesiske Stenrelieffer og Negerskulptur.\nDisse Fornyelseskilder har den moderne franske Kunst vendt sig til (Maillol,\nMatisse). Anden moderne Kunst kommer til dem ad en Omvej: gennem Fransk-\nmændene. Paa et Staffeli midt i Rummet, mellem Krukker med Ripolinfarve, hang\nen firkantet Kasse uden Laag. I denne Kasse var anbragt nogle skraatstillede Træ-\nstykker, der dannede Vinkler med Kassens Bund og Sider; endvidere var der fast-\nsømmet et drejet Stykke Træ (som Skaftet af en Syl), som kastede Skygge hen-\nover Træstykkerne og videre over Siderne. Herved fremkom et Spil af Mader\nog Vinkler, Lys og Skygge i Kassens lille rumlige Verden; desuden var der hist\nog her, for at mangfoldiggøre den stoflige Virkning, klistret Avispapir eller paa-\nlimet et Lag Sand. Dette var Motivet, Picasso arbejdede efter med den strengeste\nObjektivitet, med nøjagtig Redegørelse for Stoffernes Karakter og Fladernes ind-\nbyrdes Balance. En stærk Trang til at fastslaa de dekorative Billedelementers Ud-\nstrækning, stoflige Værdi og Plads i Rummet saa konkret som muligt er Grund-\nlaget for hans Arbejdsmetode, hvis Æstetik Tyskerne er saa optagne af at udrede.\nHan rendyrkede »Billedet«, reduceret til de enkleste Former. Disse Eksperimenter\ner gaaet over paa Efterlignernes taknemlige Hænder og udvidede til en Verdens-\nanskuelse.\nDen 54-aarige Picasso skal senere være traadt ind i nye Faser af sin Udvik-\nling. Han har aabnet Veje for kunstnerisk Fremstilling, man ikke kan overskue,\nkun ane i Henrykkelse. Nu forekommer Mulighederne én mangfoldige som Skak-\n:li _i/ i_ • i.«\nspillets Kombinationer."}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.18", "texte": "AFORISMER\nHarald Giersing.\nRammens Kant er Billedets stærkeste Virkning.\nSmukke Farver er en Fjende af godt Maleri. Et godt\nMaleri er altid smukt i Farven.\nNaturen er intet, Billedet af den alt.\nVærd at erindre: Et Landskab kan taale at forvrænges\ngennem brydende Glas; det beholder dog sit væsentlige\nIndhold.\nAlt nyt er godt, fordi alt godt er nyt.\nGod Kunst er altid national. National Kunst er altid\ni\ndaarlig.\nAt male er at indrette sig, at faa Fred.\nKarakteriseringen tvunget ind i den kunstneriske Form\ner Maalet. Skønheden er Resultatet. At arbejde for at frem-\nstille noget skønt, fører ikke til noget.\nBen, der elsker Detailler, mangler Sans for Skønheden.\nMaleren ser ikke sine Billeder, naar han maler dem, han\nføler dem kun."}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.19", "texte": "KUNSTNERNES EFTERAARSUDSTILLING\nS.\nSom en vældig Falanx rykker den »nye Kunst« frem; Franskmænd, Russere,\nTyskere, Skandinaver, Polakker, Spaniere, alle Landes Kunstnere er paa March.\nKunsten staar ved Indgangen til det nye, rige Land, d.v. s.den er ved at genfinde\ndet tabte Land.\nDen »nye Kunst« dyrker Farvens absolut dekorative Anvendelse, Formens\nRenhed, Tegningens Strænghed Øjets Styrke og Haandens Sikkerhed. Expres-\nsionisme, Simultanisme, Kubisme, Totalisme er Indskrifter paa de Faner, der flager\ntil Ære for den gamle, store Billedkunst, for Antiken og Renæssancen. Det bli-\nver mere og mere øjensynligt, at den billedskabende Evne er i Tiltagen i den unge\nKunst herhjemme. Det mærkes fra Aar til Aar. Firsernes tilfældige, ukunstneriske\nNaturalisme er ved at blive fejet ud af vor Kunst. Den har vist sig traditionssøn-\nderbrydende, aandløs og tom. Den doceres ved Akademiet (Guldmedailleuddelin-\ngen) af Lærere, for hvem Kunst er Paletkneb. Vi trænger til den store Lærer, som\nhar den fulde Viden om Kunst. Nu er vi i Færd med at vende tilbage til vore\nstore Traditioner efter Digressionen, til at knytte Forbindelsen med Abildgaard,\nThorvaldsen, Eckersberg og Constantin Hansen. De kan fornyes paa et fuldt mo-\nderne Grundlag.\nKunstnernes Efteraarsudstilling er Arena for de yngste Kræfter i vor Kunst;\nher debuterer man. Dette giver Udstillingen et nyt og frodigt Præg. De bedste\nTing er bedre, de daarlige daarligere end andre Steder. Her kan man virkelig vente\nOverraskelser. Udslillingen i Aar er mere hel og ensartet sammensat end i Fjor.\n»Klingen« fremhæver følgende Navne blandt Malerne: Helge Jensen (18-aarig Debu-\ntant, paavirket af Jerichau, temperamentsfuld, virkelig lovende), , sensibel\nKolorist), /?. Storm-Petersen (ypperlig, i Slægt med Toulouse-Lautrec), Kamma\nSalto, Høst, Zeuthen, Harald Hansen, Annette Hoff, Ebba Carstensen, Borch\n(Træsnit), Å. Friis (Hestebillede), J ais Niels (Kom-\nposition og Hønsebilleder) og Mogens Lorentzen.\n\n»Selskabet for moderne Kunsf« har genoptaget sin Virksomhed under Ledeise\naf Malerne S. Danneskjoid-Samsøe, Albert Naur, William Scharff og Forfatteren\nCarl V. Petersen. Den tidligere udmærkede Formand, Kunsthistorikeren Vilhelm\nWanscher, har trukket sig tilbage fra den direkte Ledelse, men er stadig knyttet til\nForeningen. Selskabets Adresse er: Vester Boulevard 44h, Kbhv. 8., hvor Ind-\nmeldelse sker. Meddelelser fra Bestyrelsen angaaende Møder o. 1. vil fremkomme\ni »Klingen«.\nFORENINGENS PROGRAM FOR 1917:\n9. Nov.: Licentiat Aage Lundholm: Om objektive Faktorer i Kunst.\n14. Dec.: Forf. Carl V. Petersen indleder Diskussion om Galleriets Indkøb,\nOphængning etc.\nIndsendt: Der Sturm, Monatsschrift flir Kultur und die Kiinste, Hefte 5 og 6,\n1917, Red. Herwarth Walden, Potsdamer Sfrassel34a, Berlin VV9, samt Der Sturm,\neine Einfuhrung."}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191711-01.1.20", "texte": "UDSTILLINGER\n112\nOluf Rude 1 Dansk Kunsthandel ved Nicolai Plads*\nIndtil JO. Nov.\nKunstnernes Efteraarsudstilling i »Den frie Udstilling«\nved Østbanen 3—30. Nov.\nUdstilling i Kunstforeningen.\n\n»Klingen« udkommer den 5.i hver Maaned og koster\n12 Kr* om Aaret, i,50 Kr. enkelt Hefte* - Udgiver: Axel\nSalto. - Redakt'on: Axel Salto og Poul Uttenreitter. Red-\naktionens Adresses Edv, Glæselsvej J, Kbhvm F., Telf.:\nGodth. JB7ox. Trykkeri og Ekspedition: Cato's lit. Etablt\nTelf. 4328."}]}