{"numero_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_sha256": "30dfbf3907404710e0dc614a1a96c7a1abbceaf25851ba246547f814697298f5", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1917/12_01/bmtnaag_1917-12_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1917/12_01/bmtnaag_1917-12_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c002", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 574, "texte": "INDHOLD\nNiels Larsen Stevns* Af IL\nTil Klingen. Af H* G.\n»Sofus header«* Fot* efter H* Giersing\nHarald Giersing* Af Sigurd Swane\nDameportræt 19* 7* Fot* efter HL Giersing\nDame med Blomster J9J7* Fot* efter H* Giersing\n3 Digte af H* B*\nFot* efter Tegning af Rodin (Orig* tilh. Glyptoteket)\nBølgerne* Digt af Otto Gelsted\nPortræt* Originallitografi af Harald Giersing\nKunsten og Underbevidstheden* Af Vilhelm Wanscher\nFot* efter Tegning af Rodin (Orig. tilh* Glyptoteket)\nEn Trappegang. Fot* efter Karl Larsen\nElskovskunsten* Af O* G*\nTil Orientering. Af Otto Gelsted\nNotitser"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c003", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.3", "titre_corps": "NIELS LARSEN STEVNS", "titre_sommaire": "NIELS LARSEN STEVNS", "signature_source": "U", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.2", "debut_caractere": 576, "fin_caractere_exclue": 2087, "texte": "NIELS LARSEN STEVNS\nU.\nCarl V. Petersen: Niels Larsen Stevns.Udgivet af Dansk Kunsthandel, i Kom-\nmission hos V. Pios Boghandel.\nPaa Grundlag af nogle selvbiografiske Smaastykker har Carl V. Petersen teg-\nnet et sympatetisk Billede af denne udmærkede Maler, der indtil omkring sit halv-\ntredsindstyvende Aar trofast har baaret Brænde til de andres Ild Brødrene\nSkovgaard, Bindesbøli, Frølich, Storck, og hvem der ellers kunde have Bud efter\nham; altid arbejdsivrig for de andres Sag, altid fordringsløs og sagtmodig for\nsin egen.\nOg dog har han ikke et Øjeblik tabt sit eget af Sigte, ligesom han, hvor han\ngik de andre tilhaande, ofte simpelthen ikke har kunnet undgaa at sætte sit eget\nkunstneriske Præg paa Tingen. De Dele af Freskerne i Viborg, hvor Stevns mest\nhar kunnet raade sig selv, karakteriserer Carl V. Petersen som ejende noget af det\nsamme oprindelig udtryksstærke som hos Giotto, saare fjernt fra det højrenæssance-\nagtige, elegante Foredrag, som Joakim Skovgaard efterhaanden havde afpudset\n»Viborgstilen« til.\nStevns vilde som han i en Række Billeder og Udkast har bevist have\nværet Manden for at løse store, dekorative Arbejder i folkelig Stil, intimt knyttet\ntil Folket som han er gennem sin Afstamning og sit hele Aandsgrundlag. Og dog\nhar han Gang paa Gang lidt bitre Skuffelser netop her og er i det hele taget først\ni Løbet af de allersidste Aar naaet frem i den almindelig Bevidsthed som en af vore\nbedste Kunstnere, samtidig med at han endelig har skaffet sig Arbejdsfred for sit\neget."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c004", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c004", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 3, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.4", "titre_corps": "TIL KLINGEN", "titre_sommaire": "TIL KLINGEN", "signature_source": "H. G", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 560, "texte": "TIL KLINGEN\nH. G.\nAt faa Billedet til at knalde, faa Linjerne til at eksplo-\ndere imod hinanden, Farverne til at skratte af stejl Kraft\nog Pragt, give Virkeligheden, som den er, naar man ople-\nver den stærkest, en Drøm om Sommer, om Muskler, om\nLegemernes evige Artikulation. Vi forsøger os, vi pisker\nos selv, stadig bedre, stadig stærkere. Det maa da være\ngodt. Det maa da raabe sig ind i enhver, den første den\nbedste, Dejlighed, Fest, Overflod. Jovist! Fernisering. Lidt\nlad Flirten, lidt Latter, Smuds i Aviserne, det er hele Ek-\nkoet. Om igen. Monomaner!"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c007", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c007", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 5, "image_fin": 5, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.6", "titre_corps": "HARALD GIERSING", "titre_sommaire": "HARALD GIERSING", "signature_source": "Sigurd Swane", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.5", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2647, "texte": "HARALD GIERSING\nSigurd Swane.\nEn egen Ævne til at lokke Skønheden ud af Materialet, om end ganske\nmoderne dog næsten i Slægt med det 18de Århundrede, en Følsomhed ikke blot\ni Spillet fra Farve til Farve, men i selve Måden at pålægge den, en Ævne til at\nopfatte, føle og fremstille med al Kraft rettet mod det centrale og afgørende, derfor\nogså en resolut og sikker Karakterisering det er noget af det, som altid har\nbragt mig til at beundre og elske Giersings Billeder. Hvor kan ikke den simple,\nkonstruktive Skønhed i et af hans Landskaber, det bløde Spil mellem et Par grønne,\ngrå, brune og sorte Farver, på en underlig trolddomsagtig Måde rigt og fyldigt,\nvirke typisk og alment, så at det ligefrem tager Tid, før andre Sider af den samme\nNaturs Væsen trænger igennem og står med en lignende Styrke for ens Sind.\nEn egen Vægt og Balance i næsten alt, hvad han har gjort, en Sans for For-\nhold og Afvejning, der lader Tingene gro på Lærredet, organisk og harmonisk,\nlunefuldt overraskende, som Træer og Blomster gror i Vorherres Natur, alt på det\nnøjeste betinget af selve Billedets indre Sammenhæng, så at et tilsyneladende Brud\npå denne, 112. Eks. ved at en Detaille er forrykket i sit Forhold, ikke bliver nogen\nMangel, men tvertimod viser ind mod det afgørende, ti Rigdommen og Skønheden\ni et Billede ligger jo ikke i det korrekte, men et Sted langt på den anden Side dette.\nUforstående kan man høre sige, at han mangler Sans for Formen, vi andre\nvil netop, fordi det slår os, hver Gang vi ser et Billede af Giersing, hævde, at han\ner en af de danske Malere, der har den allerfineste Følelse for det formelle, de ud-\nvalgtes Vuggegave, en af dem, der tidligst har forstået, at den sande Form ikke\ner en færdigsyet Dragt, som kan købes af enhver på et Akademi eller en Skole,\nmen er et uhyre fint Produkt af Individets Forhold til sin Samtid, den alleregent-\nligste Genstand for Kunstnerens Arbejde og Omhu. Man fro dog derfor ikke, at\nGiersing er kølig i Forhold til sit Arbejde, tværtimod, de strengeste Fordringer i\nformel Henseende stilles vel nok af de hedest brændende, af dem for hvem det\negentligste i Livet er deres Kunst. Trods sin tilsyneladende Ro og Ligevægt er han\nbåde nervøs og entusiastisk.\nMen Bunden i ham danner en sund Trang til at tilegne og underlægge sig,\nen Ævne til at se og finde Værdier og lade sig gribe deraf. I sin Trang til at\nkende og forstå tager han Tingene i sin Hånd, undersøger dem, arbejder med\ndem der er noget af en Videnskabsmand i ham, en Systematiker han gran-\nsker efter deres skjulte Love og Sammenhæng, befrier dem fra Tilfældighederne, i\nÆrbødighed, i Forelskelse hans Billeder er Resultaterne."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c010", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c010", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 8, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.9", "titre_corps": "TRE DIGTE", "titre_sommaire": "TRE DIGTE", "signature_source": "H. B", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2173, "texte": "TRE DIGTE\naf\nH. B.\nForfatteren er en 9-aarig Dreng af svensk Afstamning\nmen opdraget i Danmark; deraf det løjerlige Pidgin.\n1.\nden forstå tenkaren.\nwad bestor jag aw? jag skal prowa om jag er branbar. nu sliker jag eld po mit ben, o! jag\nwaknar. wad er det jag er swart! jag skal se om jag kann oplosas i waten. nu skal jag prowa\ndet merkwerdlga ewigt långa watnet som i grona bloa wita ok groa ferjer boljar op ok ner slor\nimot strandbreden ok flyler ijen ut i det weldiga hawet. nu, hi! jag beswimade ijen. men jag skal\nabsolut weta wad jag bestor aw, utanpo ok inuti. jag wil prowa po at stika mai med en spezi pine.\nwad er det for rot waten som sprutar ut ur brostel po mai? jag moste springa ut i orknen for at\nwalsa mai i den warma sanden. u wad det jor unt ner den Djavålska sanden korner inn i mai. jag\nmoste laga iweg widare, nu har jag snart sprungit et dyngn ok faler omkol aw swalt ok trothet.\nwad har jag at eta? ingenting, jag moste eta. jag eter mig schelw. jag borjade med armene, wad\ndet roda watnet rinnar. jag dor! adjo.\n2.\nder longt borta stiger den glodande platan som oplyser synkretsen. jag will forfolja juset ok\nha det altid, ja jag will forfolja den glodande platan, ok den unda anden forfoljer mig. morkret. jag\nkalar den glodande platan sulen, sulen gor longsamt ower den stura klarbloa himlen ok gor ner\npoden andra sidan. ok lemnar en stark rodgul fari eftar sig. wad er det. sulen gor so fort. jag\nupjer jakten efter sulen, murkret inhemtar mig.\n3.\nen morgon sog Berlin sig belegrat aw myriir. hela staden kom i oprur, ok autumobilerna\ndroskuna ok togena fur wilt in i myrwoldana, di stelde bode fron Berlin ok ute ifron truper po\nbenena, som ala blew tilbakakastede eller upetna. et luftschep sturtade ner iblan myrurna ok blew\nstraxt besat, ala forsuk po at fly mislykades. i rodhuset var jeneralstapen samlet forat diskulera\nfolderna aw at ghejsar Wilhelm wa eten. plotsligen ramlade bygningen som wa underminerad.\nSatan ruade sig ower at se ner di smo djewlane krop ner i halsen orona nesan ok ogona\npo menischurna. po kvelen hade myrurna owerheredome. owanpo sog det ur som en krawlande\nruin. en ny werdstad hade bildat sei under jurden."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c011", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 9, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.10", "titre_corps": "BØLGERNE", "titre_sommaire": "BØLGERNE", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.9", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 283, "texte": "BØLGERNE\n\nJeg gaar ved Bredden af Havet\nog samler Sten og Skaller.\nO, Alder uden Alder,\nBarndom, der paa mig kalder.\nJeg gaar ved Bredden af Havet\nog Randen af Evigheden.\nBølgerne strømmer imod mig\nsom var det en Hær af Døde,\nhvis Jammer aldrig fandt Mæle,\nder truende gik mig imøde."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 717, "texte": "Røster, jeg troede forstummet,\ntaler i Mørket, der falder,\nkommer imod mig fra Fjorden:\nBlev vi engang begravet?\nEn Sjæl lar sig ikke kvæle.\nSe, vi er et med Havet.\nSe, vi er endelig frie,\nvandrer og hvirvler med Skummet\nVi er de Drømme og Drifter,\nder sejler som Skyer overjorden\nVindene er vi, der tumler\ni Vellyst og Ve gennem Rummet\nOg midt i det mægtige Røre\ner der en Stemme, der klager,\nøde og fuld af Forladthed:\nSkal vi da aldrig faa Hvile,\naldrig tie og glemme?\nO, jeg er træt af min Uro,\ntræt af de tusinde Mile.\nSukkende kværner Havet\nunder de frysende Stjærner:\nIngensteds har vi hjemme,\nforgæves mod Hvile vi stunder.\nEvige er vore Vunder.\nEvig vor Lyst og Besathed.\nDe Døde er ikke døde.\n\nOtto Gelsted."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c014", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 18, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.12", "titre_corps": "KUNSTEN OG UNDERBEVIDSTHEDEN", "titre_sommaire": "KUNSTEN OG UNDERBEVIDSTHEDEN", "signature_source": "Vilhelm Wanscher", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2759, "texte": "KUNSTEN OG UNDERBEVIDSTHEDEN\n\nVi læste i vor Barndom et Eventyr, der hed »Dejligheden og Uhyret«. Det handlede\nom en henrivende smuk Kvinde der, tvangen til at følge en Mand, som var forvandlet\ntil stor Hæslighed, fik Medlidenhed med ham, da hun saa ham ligge blødende og til-\nsyneladende død. Da elskede hun ham, og hendes Kærlighed forvandlede ham til Prins\nigen. Det psychologiske Moment var det, der foregik i hende, da Medlidenheden blev vakt.\nHvor er det psychologiske Moment i det, vi kalder moderne Kunst? De unge\nskønhedselskende Mænd og Kvinder tvinges suggestivt ind i et Martyrium, og en Dag\ner deres Sjæleliv forandret saaledes, at de elsker det, der for dem selv og andre oprin-\ndelig er grimt. Ogsaa her haaber man paa Befrielsen. Nogle tager Prinsefornemmel-\nserne med over i den nye Tilstand og maler Mennesker rosenrøde og gule; andre viser\nderes medfødte barbariske Temperament, naar de maler Svimmelheden ved at kigge\nned i en Elevatorskakt. Der er Mulighed for alt i det sære Drømmeliv, hvor Perso-\nnerne gærer. Men en Mening er der naturligvis deri, og jeg skal forsøge for mit\nVedkommende at udtrykke, hvad der ligger ide tilsyneladende saa underlige, ofte\nhæslige moderne Kunstfænomener.\nDet er en Kendsgerning, at vor Bevidsthed som Helhed arbejder langt mere om-\nfattende og med finere Kombinationer af krydsende Tanker end vi gør os det klart\nunder Dagliglivets praktiske Forhold. Uanede Forestillinger dukker op som af en Un-\nderbevidsthed og viser sig at have en Charme ved dette, at de bestemmes af Mulig-\nhederne mere end af Realiteterne. At sanse Omverdenen i Kraft af saadanne Forestil-\nlinger, der er dannede i et selvstændigt Bevidsthedsliv, kaldes Intuition. Der findes\nLove for det intuitive ligesom for det positive, og disse Love er ikke mindre rigtige,\nselvom de ikke falder sammen altid med hine. Det, der for den praktiske Mand kan\nsynes urimeligt, fordi han ikke sanser det saaledes, har jo Videnskaben ofte intuitivt\nerkendt og bevist, 112. Eks. at Jorden er rund, og at den svæver i Verdensrummet. (Man\ngaar endog saa vidt nu i Mathematikken at undersøge, hvilke Sætninger, der vilde\nfremkomme, hvis en af de af Euklid definerede Grundsætninger for den elementære\nGeometri udelades.)\nDet interesserer os her at iagttage, hvorledes Kunsten er i Stand til saa at sige\nat anskueliggøre Underbevidsthedens Arbejde og tvinge os til en bestemt Art af Intui-\ntion; af forskellige Grunde vælger jeg først Eksempler fra Poesien, dels fordi denne\nKunstart efter sit Væsen er den gudbenaadede Intuitions Kunst, og dels fordi den er\nlettest at analysere skriftlig.\nAarestrup slutter en lille Serie af erotiske Ritorneller med et Udtryk for den for-\ntvivlede Længsel, der er som en Taareflod igennem Minderne; intuitivt ser han"}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2119, "texte": "Minderne forvandle sig: til en Myrtelund, hvorigennem Floden vælter - jeg dette\nOrd med Vilje, fordi det ved Idéforbindelsen giver Vandets Fylde og1 Foroverstyrten som\naf en fortvivlet Mand, der kaster Hovedet i sine Arme og borer Ansigtet ind i Mørke.\nMen Poesien vælter ikke selv, den former en blivende Helhed af de ind i hinanden\ngribende og hinanden bestemmende Billeder, og med genialt Sproginstinkt finder Aare-\nstrup Ordet som passer baade paa Vandets ogf paa Taarernes Fald, et Ord, der allerede\ni Sproget er af intuitiv Charakter, et »selvdannende Ord« (onomatopoietikon): at hulke.\nSom dette Vandfald gjennem Lundens Myrter,\nI hine Elskovsdages dunkle Minder\nErindringen høithulkende sig styrter.\nSammenligningers Skønhed beror paa, at den Følelse, der fremkaldes i to Ting,\neller Udviklingsrækker, som Underbevidstheden arbejder med paa et givet Punkt, falder\nnøjagtig1 sammen. Dette gælder her, hvor de tre Linjers Stemninger er forskellig, men\nbeslægtede og lige stærke; de er forunderligt fint byggede alle tre. At forstaa Poesi er\nvel ofte at kunne skønne disse fine Grader i Billedernes, Tankernes eller Ordenes\nVirkning; Skønheden ligger ikke i et enkelt Ord, selvom dette (»høithulkende«) kan\nblive Nøgleordet til Helheden. Mon Aarestrup har tænkt paa Horats' Ode til Kalliope\n(Od. 111, 4);\nHører I? Eller leger et elskeligt\nAfsind med mig? Høre synes jeg og vanke\ngennem fromme Lunde, som ogsaa\nyndige Vand og Luftninge gaar ind under.\n(Auditis? an me ludit amabilis\nInsania? Audire et videor pios\nErrare per lucos, amoenae\nQuos et aquae subeunt et aurae.)\nSaa tilsyneladende tørt Verbet »gaar ind under« (subeunt) lyder, er det netop dette\nOrd, som stemmer med det ulegemlige i disse Lunde, hvor Træerne staar lidt fra\nhinanden ligesom Ordene ide latinske Sætninger; og det er rigtigt, at han bruger\nsamme Verbum for Vandene og Luftningene, medens flere af de danske Oversættelser\nskifter Verbum (112. Eks. A. Glahnt Horats' lyriske Digte i Udvalg 1916:\nI Musens Lund jeg vandrer fro,\nhvor Kildevæld sig lønligt sno,\nhvor sagte Vinde suse.\nDet har jo ikke meget med Horats eller med Poesi at gøre.)"}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2880, "texte": "Lad mig nævne et Eksempel, der nærmet os til Malerkunstens Synsmaader og- som\ndog et rent poetisk i sin Intuition, Begyndelsesversene af Paul V erlaine's »Femme et\nchatte«:\nElle jouait avec sa chatte,\nEt c'était merveille de voir\nLa main blanche et la blanche patte\nS'ébattre dans l'ombre du soir.\nHvad et det, Oversættelsen aldrig vil kunne give i dette Billede? Oversættelser kan\njo i Virkeligheden aldrig give noget af det væsentlige, og hvorfor saa oversætte? Det\nligger allerede i Klangen jouait chatte: de to bløde beslægtede Væsner overfor\nhinanden, hvilket forstærkes i den gratiøse Symmetri af Ordene main blanche og\nblanche patte, hvori Kvinden (som af Naturen eller af Digternes Galanteri har den\nhvide Haand) stilles overfor Katten (som i dette særlige Tilfælde har en hvid og ikke\n112. Eks. en sort Pote; dette ligger jo nemlig paa fransk i Adjektivets Anbringelse\nefter eller før Substantivet). Altsaa det er finere at være Kvinde, men i Virkeligheden\ner det kun et Bindeord, der adskiller dem, ligesom Glasset iet Spejl. Se, hvor de\n»trækker Handsker« i Tusmørket; vi aner deres Bevægelser veksle i Tværretningen af\nvort eget Syns Dybderetning. Det hele føles intuitivt ligesaa hurtigt vi læser det, uden\nGrammatik og Analyse, og dog ligger deri alle disse Finesser en uendelig Sikkerhed\nog Kombinationsevnej at netop »la main blanche« giver Plastikken af hele Kvindens\nblødtrundede Legeme medens »la blanche patte« kun giver Kattens hastig fremstrakte\nPote! Og efter »blanche patte« maa følge Verbet »s'ébattre«!\nI Poesien følger vi Udviklingen af Tankerne, i Maleriet resulterer disse i et enkelt\nBillede, deraf de fleste Beskuere identificeres med et Synsfelt. Saaledes har det været\nsiden Italienernes Opdagelse af Linearperspektiven i det 15. Aarhundrede; før den Tid\nkunde man ogsaa i Maleriet følge Udviklinger og Forestillinger paa mere intuitiv Maade.\nGennem Kompositioner og Allegorier søgte man ogsaa senere at bevare Evnen til\nat udtrykke det successive og det skiftende i Stemningerne. Kun i Æsthetikken var\ndet et Dogme, at Natur og Kunst er identiske, og at følgelig Vejen til at blive Kunstner\ner at studere Naturen. Dette naturalistiske Princip, som allerede Grækerne hyldede\ndog mere idealistisk, er ikke nogen Opfindelse af Renaisancen eller det 19. Aarhundrede.\nVi skal ikke her drøfte dets Berettigelse, men kun omtale nogle af de Udveje, som\nKampen mod det har givet for den moderne Kunst. Dels har man indset, at den male-\nriske Teknik giver saa mange Muligheder for stilistisk Charme, at man endog kan\ntillade sig at male Portrætter uden Ansigt, idet man saa meget mere søger at udtrykke\nMenneskenes Helhedsform eller Forhold til den vilkaårlige Baggrund ved friske Strøg\n(det er sandelig ikke ved Akademierne alene, mani saa Tilfælde gør Brug af »Palet-\nkneb«); dels forsøger man at udtynde eller bryde eller besværliggøre Tilegnelsen af et"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.16", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3129, "texte": "Naturmotiv (i Ramme) paa de mest udspekulerede Maader og især interessere os kalej-\ndoskopisk ved Brug af ornamentalt fint sammenstillede Kulører, der tilfældigt rammer\nPersonernes Haar eller Klæder. Man har Præcedens derfor i tidligere Tiders Brug af\nForgyldning og fremfor alt i Brugen af brogede Klæder. Men hvorfor ikke hellere lave\nvirkelige Dragter og alle mulige fantastiske Ting end at besmøre alt det Lærred med\nKulører?\ntive Billeder, Billeder, hvori vi tror at se noget mere eller andet end det, som Tingene\ngiver nøgternt set, og som har Værdi for os ved mere end Teknik. Her maa vi nævne\ndem, der benytter Kalejdoskopstemningen eller Prismebrydningen o. 1. til at illudere Be-\nvægelsen af Figurer i Rummet. De er vel endnu bundne af Halv- eller Hel-Akademi-\nkernes Malen efter Model, og derved falder de indunder den populære naturalistiske\nBetragtningsmaade, der ikke saa gerne ser et Hovede flækket i en Ekstra-Profil forat\nilludere Friheden i Billedrummet og accentuere dets rene kubiske Form ligesom med en\narchitektonisk Mani; der er dog her en Mulighed for at sammenstille gennem Bevæg-\nelser: 112. Eks. Efterbilledet af en Figur, der skifter Plads. Italienerne har allerede paa\ndenne Maade fordoblet en Skikkelse, 112. Eks. Michelangelo flere Steder i Dommedags-\nbilledet, men saa eksperimentelt konsekvente som de moderne har ingen været tidligere,\nog det er meget interessant for Videnskaben, at disse Problemer nu bliver taget op.\nForeløbig virker Forsøgene dog noget tørt. Bedst hvor Erfaringerne anvendes paa\nNaturstudiet, 112. Eks. paa nærværende Efteraarsudstilling i Jais Nielsens Blomsterbillede,\nsom Middel til at forhøje Virkningen af Rummets Gennemstraaling i Korrespondens\nmed Bladenes Retninger og Brydninger af Rummets Hovedplaner (Cigaretbundtet virker\nsom Incitament). Det er meget fornøjeligt at se og lærerigt for dem, der vil eksperi-\nmentere med Synsopfattelsen; 112. Eks. interesserer det at se, hvorledes et perspektivisk\nBillede af et lille Theaterinteriør med en dansende Herre og Dame ser ud paa denne\nMaade. Der kommer mere Fart i Bevægelsen, og der er en vis Charme i Figurernes\nForhold til hinanden.\nAlligevel er denne eksperimentale Kunst, som følges af mange, ikke Vejen til\nParnasset, fordi den ikke frigør vor Fantasi, men kun interesserer vore Øjne. Det er\nmorsomt at se gennem et Prisme, men vi holder det ikke ud ret længe og vi inspireres\nikke deraf. Kaster man Systemet til Side og holder sig til den fremkomne almindeligt\ndekorative Stil, vil Maalet blive en vis Elegance i Linjerne og en vis Indifference i\nMotivet set rent ornamentalt, noget henad Grækerne, men dog uden deres Fasthed i\nFigurernes Plastik. Heller ikke dette synes at have Fremtiden for sig.\nVil man for Alvor bane nye Veje for Maleriet, maa man fordybe sig i sig selvt\nman maa male intuitivt og løse de ydre (formelle) Problemer sammen med de indre.\n(Der er, for blot at nævne Motivet, noget overraskende fint i Karl Larsens »En Trappe-\ngang«, hvor en ung Mand gaar op ad en Trappe med lette Fjed, medens han spiller\nViolin. Idet Figuren nærmer sig Reposen, drejer Trappen, og Gelænderet hælder, lige-"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.18", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1829, "texte": "som idet Rummet udvider sig; alt hældet til denne Side, selv et Vindu, men der er\ndog Balance i Billedvirkningen og dermed i Totalindtrykket og der er noget drøm-\nmerisk i denne hele Form, paa engang saa pinlig rigtig i Detaljen og saa forrykt men\ngratiøs i Helheden. Vi ser, synes vi, baade med vore egne Øjne og med hans, der spiller.)\nInderne og Chineserne tror at kunne male paa en Gang en Mand sovende under\net Træ og Gudinder visende sig for ham i Søvne, ja endog Manden, saaledes som\nhan ser ud fra Gudindernes Synspunkt. For dem er selve Aflæsningen af et Billedes\nIndhold noget successivt; alene derved bliver det muligt for dem at fornemme saadanne\nOvergange; hvilken Nuancering i Fremstillingen vilde ikke blive mulig derved ogsaa\nfor os! Vi staar ved de første Begyndelser til en intuitiv Kunst i Maleriet, og alene\ndet, at man vover sig til nye Synsmaader, selv om de er saa afskrækkende som Nai-\nvisten Svend Johansens Billeder, hvori Barnestilen, behandlet virtuost af en Voksen\n112. Eks. naar vi paa samme Billede ser Mennesker paa en Balkon eller i en Teaterloge\nog dybt under dem bittesmaa Dampskibe eller Mennesker er interessant. Saasnart\nvi føler et begyndende fantastisk Moment i Kunsten, en vis Kontinuitet og Forvand-\nlingsevne i Tanken, er der Mulighed for Udvikling. Men, Himlen skal vide, at det er\nsvært for os arme Europæere at emancipere os fra Naturalismens Et-Syn-System. Me-\nsterligt har egentlig endnu kun Joakim Skovgaard kunnet gøre det i nogle af Viborg-\nfreskerne. Man havde ventet, at Einar Nielsen og Willumsen skulde blive banebry-\ndende. I Willumsens »Efter Stormen« er ellers Intuitionen stærk nok; Sammenspillet\naf Konen, der flygter ud imod os efter at have set det strandede Skib, og den væl-\ndige opgaaende Sol hvilken Maler-Digter har ikke undfanget dette Motiv?\n\nVilhelm Wanscher."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c018", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c018", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 19, "image_fin": 19, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.15", "titre_corps": "ELSKOVSKUNSTEN", "titre_sommaire": "ELSKOVSKUNSTEN", "signature_source": "O. G", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.19", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 993, "texte": "ELSKOVSKUNSTEN\nO. G.\nPublius Ovidiua Naso: Elskovskunsten. Indl. og overs, af Walt Rosenberg.\nMed Originallitografier paa Japanpapir, udf. i Chr. Catos lit. Etablissement, samt\nVignetter af Axel Salto. Bogen trykt af Chr. Christensen. Oplag 550 Ekspl.\nFor første Gang foreligger her en dansk Oversættelse af Ovids kynisk er-\nfarne Læredigt i Kærlighedens Strategi. Mærkværdigt, hvor Digtet trods de totusind\nAar har bevaret sin Friskhed: en Skildring som den af Pasiphaes Elskov gør i\nsin overordentlige Sammensathed idyllisk Naturfølelse sammensmeltet med barok\nGalskab et næsten hypermoderne Indtryk. Hr. Rosenbergs klangfulde og letlø-\nbende Oversættelse er hist og her lovlig skødesløs. I Axel Saltos Litografier har\nStilsans og personlig Følelse indgaaet en intim Forening, af stærkest Virkning maa-\nske i den ypperlige Enhjørning foran første Sang. Der er anvendt saa meget Smag\nog Omhu paa Bogens Udstyr, at man ikke forstaar, hvordan et Par skæmmende\nTrykfejl har passeret Korrekturen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c019", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 19, "image_fin": 19, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.16", "titre_corps": "TIL ORIENTERING", "titre_sommaire": "TIL ORIENTERING", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.19", "debut_caractere": 995, "fin_caractere_exclue": 2800, "texte": "TIL ORIENTERING\nOtto Gelsted.\nDet er en gammel biologisk Lov, at Udviklingen fra lavere til højere Arter\ngaar i Retning af større Mangfoldighed og fastere Sammenhæng. Er der noget for-\nunderligt i, at den samme Lov gælder for Kunsten? Et Kunstværk er jo et psyko-\nlogisk Hele, en levende Organisme.\nSkal man skelne mellem Arter af Kunst, er der en Inddeling, man stadig\nkommer tilbage til: naturalistisk og dekorativ Kunst. Jeg tror, man ved Hjælp af\nden anførte Lov kan forklare, hvorfor netop disse to Arier opstilles. Den Kunst,\nderi fremtrædende Grad lægger Vægt paa Tingenes Mangfoldighed, kalder vi\nnaturalistisk, den Kunst, der gaar ud paa at fremhæve Enheden i Indtrykkene,\ndekorativ.\nDen unge Kunst reagerer for Tiden heftigt mod de foregaaende Slægtleds\nNaturalisme. Impressionismen har drevet det saa vidt i Gengivelsen af Naturind-\ntrykkenes Mangfoldighed, at det er forklarligt, at de følgende Generationer har følt\nTrang til stærkere at underslrege den funktionelle Enhed i Billedet.\nAlligevel bliver der fra det ene Hold spurgt, hvad det eller det Billede fore-\nstiller som om et Billede behøvede at forestille nogetsomhelst. Fra den anden\nSide tages der Afstand fra Naturalismen som Naturimitation som om Naturalis-\nmen havde det mindste med Naturefterligning at gøre.\nMan er tilbøjelig til at glemme, at deri al naturalisfisk Kunst er et dekorativt,\ni al dekorativ Kunst et naturalistisk Moment. Philipsens slore Pastel af Køerne ved\nVandtruget er beundringsværdig i sin dekorative Virkning, Picasso maler sine Kom-\npositioner 112. Eks. efter en Violin eller en almindelig Trækasse, altsaa med Naturen\nsom direkte Udgangspunkt.\nNaturalistisk og dekorativ Kunst kan vel ligge i Krig med hinanden, men det\ner en Kappestrid mellem Ligemænd.\nBegge har de én fælles Fjende: den daarlige Kunst."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c020", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c020", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 4", "page_fin": "couv. 4", "image_debut": 20, "image_fin": 20, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.17", "titre_corps": "UDSTILLINGER", "titre_sommaire": "UDSTILLINGER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.20", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 55, "texte": "UDSTILLINGER\nUtzon Franks udstilling i Kunstforeningen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1917-12-01-c021", "article_bluemountain": "bmtnaag_1917-12_01#c021", "volume": "bmtnaag_1917-12_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 4", "page_fin": "couv. 4", "image_debut": 20, "image_fin": 20, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.2.18", "titre_corps": "De folgende Hefter af Klingen vil oƒfentliĝer ori", "titre_sommaire": "De folgende Hefter af Klingen vil oƒfentliĝer ori", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.20", "debut_caractere": 57, "fin_caractere_exclue": 106, "texte": "De folgende Hefter af Klingen vil oƒfentliĝer ori"}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 1, "page_imprimee": "couv. 1", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.1", "texte": "I. Aarg.\nKlingens Redaktion\nEdv. glaeselsvej I\nTlf. Gth. 1870x\nDec. 1917\nNo. 3"}, {"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nNiels Larsen Stevns* Af IL\nTil Klingen. Af H* G.\n»Sofus header«* Fot* efter H* Giersing\nHarald Giersing* Af Sigurd Swane\nDameportræt 19* 7* Fot* efter HL Giersing\nDame med Blomster J9J7* Fot* efter H* Giersing\n3 Digte af H* B*\nFot* efter Tegning af Rodin (Orig* tilh. Glyptoteket)\nBølgerne* Digt af Otto Gelsted\nPortræt* Originallitografi af Harald Giersing\nKunsten og Underbevidstheden* Af Vilhelm Wanscher\nFot* efter Tegning af Rodin (Orig. tilh* Glyptoteket)\nEn Trappegang. Fot* efter Karl Larsen\nElskovskunsten* Af O* G*\nTil Orientering. Af Otto Gelsted\nNotitser\n\nNIELS LARSEN STEVNS\nU.\nCarl V. Petersen: Niels Larsen Stevns.Udgivet af Dansk Kunsthandel, i Kom-\nmission hos V. Pios Boghandel.\nPaa Grundlag af nogle selvbiografiske Smaastykker har Carl V. Petersen teg-\nnet et sympatetisk Billede af denne udmærkede Maler, der indtil omkring sit halv-\ntredsindstyvende Aar trofast har baaret Brænde til de andres Ild Brødrene\nSkovgaard, Bindesbøli, Frølich, Storck, og hvem der ellers kunde have Bud efter\nham; altid arbejdsivrig for de andres Sag, altid fordringsløs og sagtmodig for\nsin egen.\nOg dog har han ikke et Øjeblik tabt sit eget af Sigte, ligesom han, hvor han\ngik de andre tilhaande, ofte simpelthen ikke har kunnet undgaa at sætte sit eget\nkunstneriske Præg paa Tingen. De Dele af Freskerne i Viborg, hvor Stevns mest\nhar kunnet raade sig selv, karakteriserer Carl V. Petersen som ejende noget af det\nsamme oprindelig udtryksstærke som hos Giotto, saare fjernt fra det højrenæssance-\nagtige, elegante Foredrag, som Joakim Skovgaard efterhaanden havde afpudset\n»Viborgstilen« til.\nStevns vilde som han i en Række Billeder og Udkast har bevist have\nværet Manden for at løse store, dekorative Arbejder i folkelig Stil, intimt knyttet\ntil Folket som han er gennem sin Afstamning og sit hele Aandsgrundlag. Og dog\nhar han Gang paa Gang lidt bitre Skuffelser netop her og er i det hele taget først\ni Løbet af de allersidste Aar naaet frem i den almindelig Bevidsthed som en af vore\nbedste Kunstnere, samtidig med at han endelig har skaffet sig Arbejdsfred for sit\neget."}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.3", "texte": "TIL KLINGEN\nH. G.\nAt faa Billedet til at knalde, faa Linjerne til at eksplo-\ndere imod hinanden, Farverne til at skratte af stejl Kraft\nog Pragt, give Virkeligheden, som den er, naar man ople-\nver den stærkest, en Drøm om Sommer, om Muskler, om\nLegemernes evige Artikulation. Vi forsøger os, vi pisker\nos selv, stadig bedre, stadig stærkere. Det maa da være\ngodt. Det maa da raabe sig ind i enhver, den første den\nbedste, Dejlighed, Fest, Overflod. Jovist! Fernisering. Lidt\nlad Flirten, lidt Latter, Smuds i Aviserne, det er hele Ek-\nkoet. Om igen. Monomaner!"}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.5", "texte": "HARALD GIERSING\nSigurd Swane.\nEn egen Ævne til at lokke Skønheden ud af Materialet, om end ganske\nmoderne dog næsten i Slægt med det 18de Århundrede, en Følsomhed ikke blot\ni Spillet fra Farve til Farve, men i selve Måden at pålægge den, en Ævne til at\nopfatte, føle og fremstille med al Kraft rettet mod det centrale og afgørende, derfor\nogså en resolut og sikker Karakterisering det er noget af det, som altid har\nbragt mig til at beundre og elske Giersings Billeder. Hvor kan ikke den simple,\nkonstruktive Skønhed i et af hans Landskaber, det bløde Spil mellem et Par grønne,\ngrå, brune og sorte Farver, på en underlig trolddomsagtig Måde rigt og fyldigt,\nvirke typisk og alment, så at det ligefrem tager Tid, før andre Sider af den samme\nNaturs Væsen trænger igennem og står med en lignende Styrke for ens Sind.\nEn egen Vægt og Balance i næsten alt, hvad han har gjort, en Sans for For-\nhold og Afvejning, der lader Tingene gro på Lærredet, organisk og harmonisk,\nlunefuldt overraskende, som Træer og Blomster gror i Vorherres Natur, alt på det\nnøjeste betinget af selve Billedets indre Sammenhæng, så at et tilsyneladende Brud\npå denne, 112. Eks. ved at en Detaille er forrykket i sit Forhold, ikke bliver nogen\nMangel, men tvertimod viser ind mod det afgørende, ti Rigdommen og Skønheden\ni et Billede ligger jo ikke i det korrekte, men et Sted langt på den anden Side dette.\nUforstående kan man høre sige, at han mangler Sans for Formen, vi andre\nvil netop, fordi det slår os, hver Gang vi ser et Billede af Giersing, hævde, at han\ner en af de danske Malere, der har den allerfineste Følelse for det formelle, de ud-\nvalgtes Vuggegave, en af dem, der tidligst har forstået, at den sande Form ikke\ner en færdigsyet Dragt, som kan købes af enhver på et Akademi eller en Skole,\nmen er et uhyre fint Produkt af Individets Forhold til sin Samtid, den alleregent-\nligste Genstand for Kunstnerens Arbejde og Omhu. Man fro dog derfor ikke, at\nGiersing er kølig i Forhold til sit Arbejde, tværtimod, de strengeste Fordringer i\nformel Henseende stilles vel nok af de hedest brændende, af dem for hvem det\negentligste i Livet er deres Kunst. Trods sin tilsyneladende Ro og Ligevægt er han\nbåde nervøs og entusiastisk.\nMen Bunden i ham danner en sund Trang til at tilegne og underlægge sig,\nen Ævne til at se og finde Værdier og lade sig gribe deraf. I sin Trang til at\nkende og forstå tager han Tingene i sin Hånd, undersøger dem, arbejder med\ndem der er noget af en Videnskabsmand i ham, en Systematiker han gran-\nsker efter deres skjulte Love og Sammenhæng, befrier dem fra Tilfældighederne, i\nÆrbødighed, i Forelskelse hans Billeder er Resultaterne."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.8", "texte": "TRE DIGTE\naf\nH. B.\nForfatteren er en 9-aarig Dreng af svensk Afstamning\nmen opdraget i Danmark; deraf det løjerlige Pidgin.\n1.\nden forstå tenkaren.\nwad bestor jag aw? jag skal prowa om jag er branbar. nu sliker jag eld po mit ben, o! jag\nwaknar. wad er det jag er swart! jag skal se om jag kann oplosas i waten. nu skal jag prowa\ndet merkwerdlga ewigt långa watnet som i grona bloa wita ok groa ferjer boljar op ok ner slor\nimot strandbreden ok flyler ijen ut i det weldiga hawet. nu, hi! jag beswimade ijen. men jag skal\nabsolut weta wad jag bestor aw, utanpo ok inuti. jag wil prowa po at stika mai med en spezi pine.\nwad er det for rot waten som sprutar ut ur brostel po mai? jag moste springa ut i orknen for at\nwalsa mai i den warma sanden. u wad det jor unt ner den Djavålska sanden korner inn i mai. jag\nmoste laga iweg widare, nu har jag snart sprungit et dyngn ok faler omkol aw swalt ok trothet.\nwad har jag at eta? ingenting, jag moste eta. jag eter mig schelw. jag borjade med armene, wad\ndet roda watnet rinnar. jag dor! adjo.\n2.\nder longt borta stiger den glodande platan som oplyser synkretsen. jag will forfolja juset ok\nha det altid, ja jag will forfolja den glodande platan, ok den unda anden forfoljer mig. morkret. jag\nkalar den glodande platan sulen, sulen gor longsamt ower den stura klarbloa himlen ok gor ner\npoden andra sidan. ok lemnar en stark rodgul fari eftar sig. wad er det. sulen gor so fort. jag\nupjer jakten efter sulen, murkret inhemtar mig.\n3.\nen morgon sog Berlin sig belegrat aw myriir. hela staden kom i oprur, ok autumobilerna\ndroskuna ok togena fur wilt in i myrwoldana, di stelde bode fron Berlin ok ute ifron truper po\nbenena, som ala blew tilbakakastede eller upetna. et luftschep sturtade ner iblan myrurna ok blew\nstraxt besat, ala forsuk po at fly mislykades. i rodhuset var jeneralstapen samlet forat diskulera\nfolderna aw at ghejsar Wilhelm wa eten. plotsligen ramlade bygningen som wa underminerad.\nSatan ruade sig ower at se ner di smo djewlane krop ner i halsen orona nesan ok ogona\npo menischurna. po kvelen hade myrurna owerheredome. owanpo sog det ur som en krawlande\nruin. en ny werdstad hade bildat sei under jurden."}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.9", "texte": "BØLGERNE\n\nJeg gaar ved Bredden af Havet\nog samler Sten og Skaller.\nO, Alder uden Alder,\nBarndom, der paa mig kalder.\nJeg gaar ved Bredden af Havet\nog Randen af Evigheden.\nBølgerne strømmer imod mig\nsom var det en Hær af Døde,\nhvis Jammer aldrig fandt Mæle,\nder truende gik mig imøde."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.10", "texte": "Røster, jeg troede forstummet,\ntaler i Mørket, der falder,\nkommer imod mig fra Fjorden:\nBlev vi engang begravet?\nEn Sjæl lar sig ikke kvæle.\nSe, vi er et med Havet.\nSe, vi er endelig frie,\nvandrer og hvirvler med Skummet\nVi er de Drømme og Drifter,\nder sejler som Skyer overjorden\nVindene er vi, der tumler\ni Vellyst og Ve gennem Rummet\nOg midt i det mægtige Røre\ner der en Stemme, der klager,\nøde og fuld af Forladthed:\nSkal vi da aldrig faa Hvile,\naldrig tie og glemme?\nO, jeg er træt af min Uro,\ntræt af de tusinde Mile.\nSukkende kværner Havet\nunder de frysende Stjærner:\nIngensteds har vi hjemme,\nforgæves mod Hvile vi stunder.\nEvige er vore Vunder.\nEvig vor Lyst og Besathed.\nDe Døde er ikke døde.\n\nOtto Gelsted."}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.12", "texte": "KUNSTEN OG UNDERBEVIDSTHEDEN\n\nVi læste i vor Barndom et Eventyr, der hed »Dejligheden og Uhyret«. Det handlede\nom en henrivende smuk Kvinde der, tvangen til at følge en Mand, som var forvandlet\ntil stor Hæslighed, fik Medlidenhed med ham, da hun saa ham ligge blødende og til-\nsyneladende død. Da elskede hun ham, og hendes Kærlighed forvandlede ham til Prins\nigen. Det psychologiske Moment var det, der foregik i hende, da Medlidenheden blev vakt.\nHvor er det psychologiske Moment i det, vi kalder moderne Kunst? De unge\nskønhedselskende Mænd og Kvinder tvinges suggestivt ind i et Martyrium, og en Dag\ner deres Sjæleliv forandret saaledes, at de elsker det, der for dem selv og andre oprin-\ndelig er grimt. Ogsaa her haaber man paa Befrielsen. Nogle tager Prinsefornemmel-\nserne med over i den nye Tilstand og maler Mennesker rosenrøde og gule; andre viser\nderes medfødte barbariske Temperament, naar de maler Svimmelheden ved at kigge\nned i en Elevatorskakt. Der er Mulighed for alt i det sære Drømmeliv, hvor Perso-\nnerne gærer. Men en Mening er der naturligvis deri, og jeg skal forsøge for mit\nVedkommende at udtrykke, hvad der ligger ide tilsyneladende saa underlige, ofte\nhæslige moderne Kunstfænomener.\nDet er en Kendsgerning, at vor Bevidsthed som Helhed arbejder langt mere om-\nfattende og med finere Kombinationer af krydsende Tanker end vi gør os det klart\nunder Dagliglivets praktiske Forhold. Uanede Forestillinger dukker op som af en Un-\nderbevidsthed og viser sig at have en Charme ved dette, at de bestemmes af Mulig-\nhederne mere end af Realiteterne. At sanse Omverdenen i Kraft af saadanne Forestil-\nlinger, der er dannede i et selvstændigt Bevidsthedsliv, kaldes Intuition. Der findes\nLove for det intuitive ligesom for det positive, og disse Love er ikke mindre rigtige,\nselvom de ikke falder sammen altid med hine. Det, der for den praktiske Mand kan\nsynes urimeligt, fordi han ikke sanser det saaledes, har jo Videnskaben ofte intuitivt\nerkendt og bevist, 112. Eks. at Jorden er rund, og at den svæver i Verdensrummet. (Man\ngaar endog saa vidt nu i Mathematikken at undersøge, hvilke Sætninger, der vilde\nfremkomme, hvis en af de af Euklid definerede Grundsætninger for den elementære\nGeometri udelades.)\nDet interesserer os her at iagttage, hvorledes Kunsten er i Stand til saa at sige\nat anskueliggøre Underbevidsthedens Arbejde og tvinge os til en bestemt Art af Intui-\ntion; af forskellige Grunde vælger jeg først Eksempler fra Poesien, dels fordi denne\nKunstart efter sit Væsen er den gudbenaadede Intuitions Kunst, og dels fordi den er\nlettest at analysere skriftlig.\nAarestrup slutter en lille Serie af erotiske Ritorneller med et Udtryk for den for-\ntvivlede Længsel, der er som en Taareflod igennem Minderne; intuitivt ser han"}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.13", "texte": "Minderne forvandle sig: til en Myrtelund, hvorigennem Floden vælter - jeg dette\nOrd med Vilje, fordi det ved Idéforbindelsen giver Vandets Fylde og1 Foroverstyrten som\naf en fortvivlet Mand, der kaster Hovedet i sine Arme og borer Ansigtet ind i Mørke.\nMen Poesien vælter ikke selv, den former en blivende Helhed af de ind i hinanden\ngribende og hinanden bestemmende Billeder, og med genialt Sproginstinkt finder Aare-\nstrup Ordet som passer baade paa Vandets ogf paa Taarernes Fald, et Ord, der allerede\ni Sproget er af intuitiv Charakter, et »selvdannende Ord« (onomatopoietikon): at hulke.\nSom dette Vandfald gjennem Lundens Myrter,\nI hine Elskovsdages dunkle Minder\nErindringen høithulkende sig styrter.\nSammenligningers Skønhed beror paa, at den Følelse, der fremkaldes i to Ting,\neller Udviklingsrækker, som Underbevidstheden arbejder med paa et givet Punkt, falder\nnøjagtig1 sammen. Dette gælder her, hvor de tre Linjers Stemninger er forskellig, men\nbeslægtede og lige stærke; de er forunderligt fint byggede alle tre. At forstaa Poesi er\nvel ofte at kunne skønne disse fine Grader i Billedernes, Tankernes eller Ordenes\nVirkning; Skønheden ligger ikke i et enkelt Ord, selvom dette (»høithulkende«) kan\nblive Nøgleordet til Helheden. Mon Aarestrup har tænkt paa Horats' Ode til Kalliope\n(Od. 111, 4);\nHører I? Eller leger et elskeligt\nAfsind med mig? Høre synes jeg og vanke\ngennem fromme Lunde, som ogsaa\nyndige Vand og Luftninge gaar ind under.\n(Auditis? an me ludit amabilis\nInsania? Audire et videor pios\nErrare per lucos, amoenae\nQuos et aquae subeunt et aurae.)\nSaa tilsyneladende tørt Verbet »gaar ind under« (subeunt) lyder, er det netop dette\nOrd, som stemmer med det ulegemlige i disse Lunde, hvor Træerne staar lidt fra\nhinanden ligesom Ordene ide latinske Sætninger; og det er rigtigt, at han bruger\nsamme Verbum for Vandene og Luftningene, medens flere af de danske Oversættelser\nskifter Verbum (112. Eks. A. Glahnt Horats' lyriske Digte i Udvalg 1916:\nI Musens Lund jeg vandrer fro,\nhvor Kildevæld sig lønligt sno,\nhvor sagte Vinde suse.\nDet har jo ikke meget med Horats eller med Poesi at gøre.)"}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.14", "texte": "Lad mig nævne et Eksempel, der nærmet os til Malerkunstens Synsmaader og- som\ndog et rent poetisk i sin Intuition, Begyndelsesversene af Paul V erlaine's »Femme et\nchatte«:\nElle jouait avec sa chatte,\nEt c'était merveille de voir\nLa main blanche et la blanche patte\nS'ébattre dans l'ombre du soir.\nHvad et det, Oversættelsen aldrig vil kunne give i dette Billede? Oversættelser kan\njo i Virkeligheden aldrig give noget af det væsentlige, og hvorfor saa oversætte? Det\nligger allerede i Klangen jouait chatte: de to bløde beslægtede Væsner overfor\nhinanden, hvilket forstærkes i den gratiøse Symmetri af Ordene main blanche og\nblanche patte, hvori Kvinden (som af Naturen eller af Digternes Galanteri har den\nhvide Haand) stilles overfor Katten (som i dette særlige Tilfælde har en hvid og ikke\n112. Eks. en sort Pote; dette ligger jo nemlig paa fransk i Adjektivets Anbringelse\nefter eller før Substantivet). Altsaa det er finere at være Kvinde, men i Virkeligheden\ner det kun et Bindeord, der adskiller dem, ligesom Glasset iet Spejl. Se, hvor de\n»trækker Handsker« i Tusmørket; vi aner deres Bevægelser veksle i Tværretningen af\nvort eget Syns Dybderetning. Det hele føles intuitivt ligesaa hurtigt vi læser det, uden\nGrammatik og Analyse, og dog ligger deri alle disse Finesser en uendelig Sikkerhed\nog Kombinationsevnej at netop »la main blanche« giver Plastikken af hele Kvindens\nblødtrundede Legeme medens »la blanche patte« kun giver Kattens hastig fremstrakte\nPote! Og efter »blanche patte« maa følge Verbet »s'ébattre«!\nI Poesien følger vi Udviklingen af Tankerne, i Maleriet resulterer disse i et enkelt\nBillede, deraf de fleste Beskuere identificeres med et Synsfelt. Saaledes har det været\nsiden Italienernes Opdagelse af Linearperspektiven i det 15. Aarhundrede; før den Tid\nkunde man ogsaa i Maleriet følge Udviklinger og Forestillinger paa mere intuitiv Maade.\nGennem Kompositioner og Allegorier søgte man ogsaa senere at bevare Evnen til\nat udtrykke det successive og det skiftende i Stemningerne. Kun i Æsthetikken var\ndet et Dogme, at Natur og Kunst er identiske, og at følgelig Vejen til at blive Kunstner\ner at studere Naturen. Dette naturalistiske Princip, som allerede Grækerne hyldede\ndog mere idealistisk, er ikke nogen Opfindelse af Renaisancen eller det 19. Aarhundrede.\nVi skal ikke her drøfte dets Berettigelse, men kun omtale nogle af de Udveje, som\nKampen mod det har givet for den moderne Kunst. Dels har man indset, at den male-\nriske Teknik giver saa mange Muligheder for stilistisk Charme, at man endog kan\ntillade sig at male Portrætter uden Ansigt, idet man saa meget mere søger at udtrykke\nMenneskenes Helhedsform eller Forhold til den vilkaårlige Baggrund ved friske Strøg\n(det er sandelig ikke ved Akademierne alene, mani saa Tilfælde gør Brug af »Palet-\nkneb«); dels forsøger man at udtynde eller bryde eller besværliggøre Tilegnelsen af et"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.16", "texte": "Naturmotiv (i Ramme) paa de mest udspekulerede Maader og især interessere os kalej-\ndoskopisk ved Brug af ornamentalt fint sammenstillede Kulører, der tilfældigt rammer\nPersonernes Haar eller Klæder. Man har Præcedens derfor i tidligere Tiders Brug af\nForgyldning og fremfor alt i Brugen af brogede Klæder. Men hvorfor ikke hellere lave\nvirkelige Dragter og alle mulige fantastiske Ting end at besmøre alt det Lærred med\nKulører?\ntive Billeder, Billeder, hvori vi tror at se noget mere eller andet end det, som Tingene\ngiver nøgternt set, og som har Værdi for os ved mere end Teknik. Her maa vi nævne\ndem, der benytter Kalejdoskopstemningen eller Prismebrydningen o. 1. til at illudere Be-\nvægelsen af Figurer i Rummet. De er vel endnu bundne af Halv- eller Hel-Akademi-\nkernes Malen efter Model, og derved falder de indunder den populære naturalistiske\nBetragtningsmaade, der ikke saa gerne ser et Hovede flækket i en Ekstra-Profil forat\nilludere Friheden i Billedrummet og accentuere dets rene kubiske Form ligesom med en\narchitektonisk Mani; der er dog her en Mulighed for at sammenstille gennem Bevæg-\nelser: 112. Eks. Efterbilledet af en Figur, der skifter Plads. Italienerne har allerede paa\ndenne Maade fordoblet en Skikkelse, 112. Eks. Michelangelo flere Steder i Dommedags-\nbilledet, men saa eksperimentelt konsekvente som de moderne har ingen været tidligere,\nog det er meget interessant for Videnskaben, at disse Problemer nu bliver taget op.\nForeløbig virker Forsøgene dog noget tørt. Bedst hvor Erfaringerne anvendes paa\nNaturstudiet, 112. Eks. paa nærværende Efteraarsudstilling i Jais Nielsens Blomsterbillede,\nsom Middel til at forhøje Virkningen af Rummets Gennemstraaling i Korrespondens\nmed Bladenes Retninger og Brydninger af Rummets Hovedplaner (Cigaretbundtet virker\nsom Incitament). Det er meget fornøjeligt at se og lærerigt for dem, der vil eksperi-\nmentere med Synsopfattelsen; 112. Eks. interesserer det at se, hvorledes et perspektivisk\nBillede af et lille Theaterinteriør med en dansende Herre og Dame ser ud paa denne\nMaade. Der kommer mere Fart i Bevægelsen, og der er en vis Charme i Figurernes\nForhold til hinanden.\nAlligevel er denne eksperimentale Kunst, som følges af mange, ikke Vejen til\nParnasset, fordi den ikke frigør vor Fantasi, men kun interesserer vore Øjne. Det er\nmorsomt at se gennem et Prisme, men vi holder det ikke ud ret længe og vi inspireres\nikke deraf. Kaster man Systemet til Side og holder sig til den fremkomne almindeligt\ndekorative Stil, vil Maalet blive en vis Elegance i Linjerne og en vis Indifference i\nMotivet set rent ornamentalt, noget henad Grækerne, men dog uden deres Fasthed i\nFigurernes Plastik. Heller ikke dette synes at have Fremtiden for sig.\nVil man for Alvor bane nye Veje for Maleriet, maa man fordybe sig i sig selvt\nman maa male intuitivt og løse de ydre (formelle) Problemer sammen med de indre.\n(Der er, for blot at nævne Motivet, noget overraskende fint i Karl Larsens »En Trappe-\ngang«, hvor en ung Mand gaar op ad en Trappe med lette Fjed, medens han spiller\nViolin. Idet Figuren nærmer sig Reposen, drejer Trappen, og Gelænderet hælder, lige-"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.18", "texte": "som idet Rummet udvider sig; alt hældet til denne Side, selv et Vindu, men der er\ndog Balance i Billedvirkningen og dermed i Totalindtrykket og der er noget drøm-\nmerisk i denne hele Form, paa engang saa pinlig rigtig i Detaljen og saa forrykt men\ngratiøs i Helheden. Vi ser, synes vi, baade med vore egne Øjne og med hans, der spiller.)\nInderne og Chineserne tror at kunne male paa en Gang en Mand sovende under\net Træ og Gudinder visende sig for ham i Søvne, ja endog Manden, saaledes som\nhan ser ud fra Gudindernes Synspunkt. For dem er selve Aflæsningen af et Billedes\nIndhold noget successivt; alene derved bliver det muligt for dem at fornemme saadanne\nOvergange; hvilken Nuancering i Fremstillingen vilde ikke blive mulig derved ogsaa\nfor os! Vi staar ved de første Begyndelser til en intuitiv Kunst i Maleriet, og alene\ndet, at man vover sig til nye Synsmaader, selv om de er saa afskrækkende som Nai-\nvisten Svend Johansens Billeder, hvori Barnestilen, behandlet virtuost af en Voksen\n112. Eks. naar vi paa samme Billede ser Mennesker paa en Balkon eller i en Teaterloge\nog dybt under dem bittesmaa Dampskibe eller Mennesker er interessant. Saasnart\nvi føler et begyndende fantastisk Moment i Kunsten, en vis Kontinuitet og Forvand-\nlingsevne i Tanken, er der Mulighed for Udvikling. Men, Himlen skal vide, at det er\nsvært for os arme Europæere at emancipere os fra Naturalismens Et-Syn-System. Me-\nsterligt har egentlig endnu kun Joakim Skovgaard kunnet gøre det i nogle af Viborg-\nfreskerne. Man havde ventet, at Einar Nielsen og Willumsen skulde blive banebry-\ndende. I Willumsens »Efter Stormen« er ellers Intuitionen stærk nok; Sammenspillet\naf Konen, der flygter ud imod os efter at have set det strandede Skib, og den væl-\ndige opgaaende Sol hvilken Maler-Digter har ikke undfanget dette Motiv?\n\nVilhelm Wanscher."}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.19", "texte": "ELSKOVSKUNSTEN\nO. G.\nPublius Ovidiua Naso: Elskovskunsten. Indl. og overs, af Walt Rosenberg.\nMed Originallitografier paa Japanpapir, udf. i Chr. Catos lit. Etablissement, samt\nVignetter af Axel Salto. Bogen trykt af Chr. Christensen. Oplag 550 Ekspl.\nFor første Gang foreligger her en dansk Oversættelse af Ovids kynisk er-\nfarne Læredigt i Kærlighedens Strategi. Mærkværdigt, hvor Digtet trods de totusind\nAar har bevaret sin Friskhed: en Skildring som den af Pasiphaes Elskov gør i\nsin overordentlige Sammensathed idyllisk Naturfølelse sammensmeltet med barok\nGalskab et næsten hypermoderne Indtryk. Hr. Rosenbergs klangfulde og letlø-\nbende Oversættelse er hist og her lovlig skødesløs. I Axel Saltos Litografier har\nStilsans og personlig Følelse indgaaet en intim Forening, af stærkest Virkning maa-\nske i den ypperlige Enhjørning foran første Sang. Der er anvendt saa meget Smag\nog Omhu paa Bogens Udstyr, at man ikke forstaar, hvordan et Par skæmmende\nTrykfejl har passeret Korrekturen.\n\nTIL ORIENTERING\nOtto Gelsted.\nDet er en gammel biologisk Lov, at Udviklingen fra lavere til højere Arter\ngaar i Retning af større Mangfoldighed og fastere Sammenhæng. Er der noget for-\nunderligt i, at den samme Lov gælder for Kunsten? Et Kunstværk er jo et psyko-\nlogisk Hele, en levende Organisme.\nSkal man skelne mellem Arter af Kunst, er der en Inddeling, man stadig\nkommer tilbage til: naturalistisk og dekorativ Kunst. Jeg tror, man ved Hjælp af\nden anførte Lov kan forklare, hvorfor netop disse to Arier opstilles. Den Kunst,\nderi fremtrædende Grad lægger Vægt paa Tingenes Mangfoldighed, kalder vi\nnaturalistisk, den Kunst, der gaar ud paa at fremhæve Enheden i Indtrykkene,\ndekorativ.\nDen unge Kunst reagerer for Tiden heftigt mod de foregaaende Slægtleds\nNaturalisme. Impressionismen har drevet det saa vidt i Gengivelsen af Naturind-\ntrykkenes Mangfoldighed, at det er forklarligt, at de følgende Generationer har følt\nTrang til stærkere at underslrege den funktionelle Enhed i Billedet.\nAlligevel bliver der fra det ene Hold spurgt, hvad det eller det Billede fore-\nstiller som om et Billede behøvede at forestille nogetsomhelst. Fra den anden\nSide tages der Afstand fra Naturalismen som Naturimitation som om Naturalis-\nmen havde det mindste med Naturefterligning at gøre.\nMan er tilbøjelig til at glemme, at deri al naturalisfisk Kunst er et dekorativt,\ni al dekorativ Kunst et naturalistisk Moment. Philipsens slore Pastel af Køerne ved\nVandtruget er beundringsværdig i sin dekorative Virkning, Picasso maler sine Kom-\npositioner 112. Eks. efter en Violin eller en almindelig Trækasse, altsaa med Naturen\nsom direkte Udgangspunkt.\nNaturalistisk og dekorativ Kunst kan vel ligge i Krig med hinanden, men det\ner en Kappestrid mellem Ligemænd.\nBegge har de én fælles Fjende: den daarlige Kunst."}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191712-01.1.20", "texte": "UDSTILLINGER\nUtzon Franks udstilling i Kunstforeningen.\n\nDe folgende Hefter af Klingen vil oƒfentliĝer ori\n\nklingen udkommer den 5. i hver Maaned og koster"}]}