{"numero_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_sha256": "d35461ca739caf0d6b7e922efd6b395e514b5b3b5eb6db0b5409bd99b5fd10b4", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1918/01_01/bmtnaag_1918-01_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1918/01_01/bmtnaag_1918-01_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c002", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 467, "texte": "INDHOLD\nLitografi* Af Axel Salto\nLandskab fra Tyrol* Fot* efter Asger Brcmer\nSommeren. Digt af Alf Larsen\nLitografi« Af Albert Naur\nHartmann* Af Leo Swane\nTræsnit* Af Johannes Larsen\nTil Sophus Glatissen* Digt af Thøger Larsen\nDaidalos* Originalradering af Oluf Hartmann\n(Udført i Kleinsorgs Etabl«)\nOm at male« Af Albert Natir\nFot* efter Picasso (Orig. tilh* Hr* Tetzen Lund)\nFragment af et javanesisk Relief (Borobotsdor)\nTræsnit* Af Axel Salto\nNotitser\nNote* Af —g"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c003", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 3, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.3", "titre_corps": "Litograft", "titre_sommaire": "Litograft", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Axel Salto\nLitograft"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c004", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c004", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 4, "image_fin": 4, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.4", "titre_corps": "Landskab fra Tyrol", "titre_sommaire": "Landskab fra Tyrol", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 31, "texte": "Asger Bremer\nLandskab fra Tyrol"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c005", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 5, "image_fin": 6, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.5", "titre_corps": "SOMMEREN", "titre_sommaire": "SOMMEREN", "signature_source": "Alf Larsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.5", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 778, "texte": "SOMMEREN\n\nJeg vanket i drømmenes rige,\njeg var naadd til en væg av granit\nsom jeg kjendte jeg maatte bestige\nforat se hvad jeg nu hadde lidt.\nMine hænder blev blodige flænger\nmens jeg kløv i den slimete ur,\nmen jeg kjæmpet mig længer og længer\ntilveirs paa den svimlende mur.\nTilslut hang jeg spændt i en bue\nunder fjelddragets udkrængte top\nog smerten skjød lue paa lue\ngjennem hele min lammede krop.\nDa med ét svam jeg op over brynet\nog fik fodfæste højt i det blaa,\nog jeg favnet, almægtig, i synet\ndet vældigste landskab jeg saa.\nDet sank som et skjød imod havet\ni et fjeldbækkens dybe oval,\nog flammende tjern laa indgravet\nsom speil i den blomstrende dal.\nSkogene bugnet og bruste\nunder straalende stormkast fra sør\nog vildduer svinget beruste\ni bjerkernes ildgrønne slør."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 930, "texte": "En bugt af guddommelig ynde\ntog det mørkeblaa stormhav i fang\nog lod det begrave sin brynde\ni klippernes kjølige svang.\nJeg ved ikke hvordan det hændte,\ndet var halvt som jeg selv havde skyld\nog halvt i mit indre jeg kjendte\nat sommeren fødte en byld . . .\nSom jeg grublende tankerne bøide\nmod mit hjertes urolige slag\nfik jeg se at en blomstrende høide\nvar blit til en svær sarkofag,\nsom reiste sig midt i det hele\nmed et uhyre lig lagt paa straa.\nOg havet fik menneskeligt mæle\nog tordnede ud hvad jeg saa.\nMen da sandheden rørte mit øre\nfaldt jeg sammen som smuldrende jord\nsaa jeg ikke et lem kunde røre\nskjønt jeg kj endte mig let som et flor.\nJeg var blevet til liget i dalen,\nog en korp slog sig ned paa mit bryst .\nMen da fik jeg sprængt mig av kvalen,\nog lidt efter lidt blev det lyst.\nLangsomt blev taagen til fjelde,\nog havet gled frem i sin glans.\nDen levende dag i sin vælde\nbrød flammende ind i min sans.\n\nAlf Larsen"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c006", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c006", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 7, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.6", "titre_corps": "Litograft", "titre_sommaire": "Litograft", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 21, "texte": "Albert Naur\nLitograft"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c007", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c007", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 8, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.7", "titre_corps": "HARTMANN", "titre_sommaire": "HARTMANN", "signature_source": "Leo Swane", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2369, "texte": "HARTMANN\nLeo Swane.\nEn ven af mig, der gerne udtrykker sig i paradoxer eller aforismer og så-\nledes på en bekvem måde giver kortfattede anvisninger til eftertanke, påstår, at\nHartmann er bedre end Goya. Mærkværdig er dog den internationale følsomhed\nnutildags, hvormed fald eller stigninger i kunstnernes kurs forberedes og med ét\nfuldbyrdes. For nogle få år siden var Goya et fint navn. På engang vejres det i\ni luften, at dette papir vil synke, og i Meier-Graefes »Spanische Reise« sker faldet.\nHvis »alt nyt er godt«, har Goya alligevel visse fortjenester, i hvert fald som ra-\nderer, så vidt jeg ved, er han i denne kunst skaber af en helt ny form, som han\nhar gennemarbejdet intensivt. Eller har nogen før ham forbundet streg-radering og\naquatinta-toner til en så mærkværdig og fantastisk og ægte kunstnerisk form?\nHartmann er jo dog som raderer kun en talentfuld elev af ham.\nMen allerede det er meget, og der er god grund for »Klingen« til nu, snart\notte år efter Hartmanns død, at føje en af hans raderinger ind mellem dem af ar-\nbejdende moderne kunstnere. Det er unyttigt at spørge om, hvor han nu vilde have\nstået, efter forløbet af en række år, der har bragt så meget nyt frem både ude og\nhjemme; den tunge styrke, han lagde i arbejdet, vilde han også have sat ind over-\nfor dette nye, der sikkert vilde have haft hans interesse. Men ligemeget med det:\nSom hans arbejde foreligger, brat stanset, har det endnu liv og værdi for os, det\ner kun sørgeligt, at vi så yderst sjældent har lejlighed til at forny det indtryk, hans\nudstilling i kunstforeningen i sin tid gav os.\nSandheden er desværre den, at det for øjeblikket kun er yderst få kunstnere\nmed talent, der herhjemme giver sig af med grafisk kunst. Hartmann var en af\ndem, der udfoldede mest energi på dette område, også én af dem, der fik mest\nudrettet. Når halvtreds på kobberstiksamlingen spørger efter Carl Blochs raderin-\nger, er der måske én, der beder om Hartmanns. Denne »Daidalos og Ikaros«\nvel den enkleste og monumentaleste af hans raderinger, gjort uden streger, blot\nved en gradvis fortoning af fladerne fra det sorte i vingerne op til det høje lys\nover skuldre og ryg kan da måske blive et lille bidrag til orientering af publi-\nkum, der samler Hans Nikolaj Hansen, Carl Bloch, Frans Schwartz i mange numre\nog sjældne tilstande, vejledede af grundige anmeldere i dagspressen at de gidderi"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c009", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c009", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 9, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.8", "titre_corps": "TIL SOPHUS CLAUSSEN", "titre_sommaire": "TIL SOPHUS CLAUSSEN", "signature_source": "Thøger Larsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.9", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 490, "texte": "TIL SOPHUS CLAUSSEN\n\nlloiKiho x)qo i-' dtiarat JA(pQoåita,\nWaiwpa*\nHalvt hundred Gange rundt om Solens Kerte\naldrig dog nok af Solskin faar vort Hjærte,\naldrig fandt Sjælen Hvile i sin Bolig,\nsaa den blev rolig.\nOldtidens Døtre sang af Himlens Naade,\nlo mod Gudinden, som var født af Fraade,\nSangen, som fik en evig Vej at vandre,\nsynger nu andre.\nAltid en Ungdom staar ved Edens Porte,\nSlægt efter Slægt har blomstret og blev borte,\nsunget og elsket, sejret til den sidste\nsov i sin Kiste,"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 560, "texte": "Ingen fik Sangen helt til Bunden sungen,\njust da man greb det, da var Strængen sprungen,\ndet er Naturens underfulde Gaade,\ndet er Guds Naade.\nSanger! Din Sol staar endnu midt paa Himlen,\nendnu dit Hjærte favner hele Vrimlen,\nAgrenes grønne Dag fra Orienten\ntil Occidenten.\nVide om Solen gaber alt det sorte,\nsyng os i Ungdom frem mod Edens Porte,\nværn om vor Sommer med din kaade Stemme,\nder er vi hjemme.\nTak for den Sang, du lagde os paa Tungen,\ntavse vi venter den, du ej har sungen,\nrækker dig Kransen her en Dag i Høsten,\nvendt imod Østen.\n\nThøger Larsen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c013", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 17, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.10", "titre_corps": "OM AT MALE", "titre_sommaire": "OM AT MALE", "signature_source": "Albert Naur", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2601, "texte": "OM AT MALE\n\nEn ung Mand skal være Maler. Talent har han fra Barn til at tegne, velvil-\nlige Forældre venter sig meget af Drengen, smuk og fri Stilling som Kunstner\njavel, Lykke paa Rejsen. Og de første Ungdomsaar gaar som Leg blandt andre\ntegnende Kammerater. Spirer der nu imens i ham en dunkel Respekt for det uhyre,\nhan staar overfor, vokser da hans Mod sig stærkt og hans Vilje til at kvæle Ang-\nsten overfor det alt eller intet, Kunsten er, forandres hans »skal være Maler« til\nfortvivlet og ene »vil, vil være Maler«? javel, saa begynder Vejen og Lykke til en-\ngang endnu.\nNutiden er rig paa Hjælpekilder, talløse med let Adgang til, som rækker os\nHaand med tusind Vink og Paavirkninger, og som det vilde være umuligt at skubbe\nfra sig. Ensomhedens Tid er ikke længer, vi bevæger os i Masser, men midt i Vrim-\nlen kan vi bevare vore egne indre Længsler. Udstillinger Slag i Slag lokker os og\nsiger hver sit, Dynger af Bogværker fulde af Billeder og Oplysninger, Malerheroer-\nnes Liv lagt for en undrende Dag Museerne fulde af Tidernes Skatte at for-\ndybe sig i.\nAlt dette bør vi lage imod og bruge af et fuldt behøvende Hjerte, dette Kaos,\nhvor vi er bange for at spredes, men som tilsammen er vor egen stærke Tid. Og\nPublikum snart elsker os og snart støder os til det yderste Mørke, mange mener,\nat det er en Svir og et Dagdriverliv at være moderne Maler, og glemmer, at bare\nalle Tidens Lettelser kan det være et Slid at komme igennem.\nOg Friheden byder Tiden os, vundet gennem den moderne Udvikling. De døde\nKæmpere har overleveret os en Tid belært om, at i Kunsten bliver det umulige\nmuligt, og at dens Spændkraft ingen Grænser kender. Valget er ganske frit, og\nTiden venter bare, belært af Erfaringen, der findes i Virkeligheden intet moralsk\nTryk og ingen Opmuntring undtagen den mellem Kammerater indbyrdes.\nMen det stærkeste er Tiden selv rundt om os, optisk og materielt. I den maa\nvi søge Hjemlen til Tankens übegrænsede Frihed, intet er umuligt, det ene Øjeblik\nkulsort Mørke, det næste, knaldende lyst over en hel By, ved at fingre ved en Knap.\nMaskiner og Skinner og Staaltraade: disse Ting bliver fra Skræmsler og\nSkrammel og Ulyd til det, der hjælper os og stundom redder os, nu ser vi paa\nde simple, ens upyntelige Ting med Forstaaelse, deres Storhed faar os til at gyse;\nog se: ud af denne bare Teknik kommer en ny Skønhed strømmende os imøde.\nHele Tiden bestaar af disse Undere, og det søger Kunsten Udtryk for, bliver\nselv som den menneskelige Hjerne, tænksom og activ. Den søger, tænker, nøjes\nikke blot med at skildre. Vil være klare over sine Midler og af dem skabe noget,"}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2831, "texte": "der blot er Malerkunst ud af den Tid, som er til dens Raadighed. Tiden er selv\nCubisme ligesom dens Symboler er Hjul og Kugler. Kunsten smittes af det ra-\ntionelle og nøjagtige, som er en Nødvendighed for Arbejdet med Maskiner og\nStempelstænger.\nAlle Nuancer, Mellemtoner er utænkelige paa det Omraade. Ligesaa rationel\nog tydelig vil vor Tids Kunst være. Og naar vi tænker paa det, som den reagerer\nimod, Impressionismen med sin Opløsthed i Lys og Farvetraade og Expressionismen\nmed sine præcise Farveflader, men ofte løse og übeslutsomme Linjer, saa forstaar\nvi, at for denne Kunst, som er et Barn af Lokomotivet og Skinnerne, bliver det\nden rette Linje og Cirkelbuen, der fra deres Tilværelse i Ingeniørplaner drages frem\ni Skønhedens Tjeneste. Og ligesom den rette Linie og Cirkelbuen lineært danner\ndet mest modsatte, som kan tænkes, saaledes staar Kubussen som den tydeligste\nformelle Modsætning til Planet, i dette Tilfælde Lærredfladen.\ni denne Kunst viser sig da Tidens svigtende Sans for finere Nuancer, men\ndens Tillid til de klare Modsætninger.\nDet tydelige Modsætningsforhold i Farven har Cubismen ikke behøvet at ar-\nbejde paa, det var gjort før men den har taget en Side af Farvespørgsmaalet\nop og mindet om, at ligesaa vigtigt et klarl klingende Farveregister er, af ligesaa\nstor Betydning er det Modsætningsforhold, der er mellem Palettens kolde og varme\nFarver. Den giver ofte Afkald paa egentlig broget Farvepragt og helliger i en sim-\npel Skala af sorte, brune og hvidligblaa Kulører Studiet af Spændingen mellem de\nkølige, tilbagevigende og de varme, paatrængende Farver.\nI Sammenhæng hermed bestræber den sig for at gøre Forskellen paa inde\nog ude Maleriet tydelig. Den lægger sikkert stærkest Vægt paa Arbejdet inde i\nAtelieret, ogsaa en Reaktion mod den foregaaende Tid, og derfra har den sin dybe\nnedstemte Klang som Strygeinstrumenter i Modsætning til det frie Lys, Hylet, Fløj-\nten. En frisk, forventningsfuld Modelstudie paa Le Fauconniers Skole i Paris, blev\nmodtaget med de Ord: »Den ser jo ud, som om den var malet i fri Luft; tillader\nDe, jeg dypper«, og med et Par raske Strøg fra Malerens dybe Ultramarin fik Læ-\nreren det mørke til at vige tilbage og det belyste til at træde frem det flade Fri-\nluftslys veg for Atelierets Slaglys.\nOg ligesom Cubismen vil Tydelighed paa Linjen og Formens Omraade, vil\nden det almindelig æstetisk set.\nDen vil hen til at give Beskueren et rent Synsindtryk blottet for alle Elementer,\nder taler til andre Fornemmelser. For det optiske ofres alt. Langt bag er et Ideal\nstyrtet, at Billedets Indhold skulde være en Fortælling og et Ideal, at Billedet\nskulde ligne, ja et sidste Gudebillede at klamre sig til, at det dog skulde forestille\nnoget, har Cubismen brændt, og Billedet skal kun se ud.\nTiden har andre store Slagord end Cubisme, men ingen af de Retninger er"}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2941, "texte": "mere udsprunget af Tidens Pande. Vi har en Malerkunst, der har sat sig som Maal\nbare at være Maleri, og herfra kan vi øjne en Kunst, som lægger det personlige,\ndet følelsesbestemte til Side for bare at tale til Synssansen. Det hænger sammen\nmed en allerede eksisterende Spaltning mellem en Kunst, som er subjektiv, stærkt\nfølelsesfuld, bekendende, og en Kunst, som er objektiv, ikke personlig pointeret\nmen stærk i det billedmæssige, de Elementer, det bestaar af materielt. Vi er ked af\nPersonlighed fremfor alt i Maleri og længes mod en Malerkunst, hvor Personlighe-\nderne lægger deres Kræfter i til Bedste for Billedets Skabelse som optisk Skøn-\nhedsgenstand og ellers bliver borte. Personlighed kan og skal ikke undgaa at vise\nsig ved Billedets Tilblivelse, hvis man ellers behøver at vide Autor, men det gør\nKunsten ringere, naar den kommer med sin Pegefinger og belærer og anvender det\nbilledlige til at bekende sin Svaghed eller sin Styrke eller sit æstetiske Syn. For-\ntællingen og den saakaldte Portrætlighed er fjernede, Personligheden er ved at\npakke sit Tøj sammen.\nDer bliver da rent Maleri tilbage, hvor kun det synlige taler et klart Sprog\net overfladisk Maleri, kun Nydelse for Øjne.\nHelt klart skelne sine egne Faktorer fra hinanden og dømme dem rigtigt kan\nTiden ikke, men til Gunst for de moderne kan det siges, at alle store Kunstnere\nhar været moderne, staaet lige midt i deres egen Tids Fænomer, taget graadigt\nimod dem og givet dem fra sig igen omsat i en Rytme, som Tiden selv aandede.\nDisse Fortidens store bruges da til at reffe Bebrejdelse mod Ungdommen med, men\nde selv vilde have misundt Ungdommen dens Fart, og man siger, at de moderne\nArbejder ikke ligner Naturen, selv om man aldrig har set Naturen efter, men kun\nkender den fra tidligere Tiders lunefulde Behandling.\nJeg husker en Aften, hvor Wanscher med Karsten som Eksempel næsten kor-\nporligt demonstrerede hans übetvingelige vilde Maade at faa sine Billeder i Stand paa.\nDet var Inspirationens og den stærkt personlige Følelses Indsats og Triumf.\nDet er ikke for at vazrdsætte Wanschers übeskrivelige tindrende Fart og Klar-\nhed til at sige Tingen, og om det var rigtigt, ved jeg ikke sandt maa det have\nværet, det føltes i ens Krop jeg nævner det, fordi det for mig er blevet som et\nSymbol paa en Genialitet, som nu er gammeldags. Vor Tids Genialitet er mere i\nSlægt med Willumsen. Mere tænksom og skarp, mere yndefuld, ikke saa overdaa-\ndig. Genialitet tidligere var rød paagaaende, indtrængende, fuld af personlig\nMeddelelse den nye er blaa, lader Tingene og Billedelementerne leve deres eget\nLiv, upointeret med Afstandens Skønhed over sig.\nKan der undervises iat male, kan der indvirkes paa dem, deraf egen Drift\neller efter andres Valg skal være Kunstnere? Det rigtige er selv at vælge, men\ndet sker jo mest i senere Alder. En Mængde følger Forholdenes Anvisning og gaar\npaa Akademiet. Naar de er færdige derfra, har de ingenting lært. Kunst kan de"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.16", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2913, "texte": "ikke have lært, og hvad de kunde have faaet, har der ikke været undervist i. Ma-\nterialerne kunde de have iært at kende, hvordan Lærred skal være, og hvordan\ndet tilberedes. Afvekslende med Undervisning i Tegning og Maling burde der under-\nvises i, hvad Farverne er, hvordan de bliver til, deres forskellige Ægthed og Lys-\nfølsomhed. Det vilde aabne Perspektiver for Malere, hvis Taalmodighed og Interesse\nmaa slappes af den gennem Aar gentagne mekaniske Malen Model. Akademiet\nkunde som Polyteknisk Læreanstalt rumme Laboratorier, hvor alle Kunstens mate-\nrielle Sider blev undersøgt og prøvet. Saadan vilde de første Ungdomsaar gaa i\nBeskedenhed overfor den ene vigtige Side af Kunsten, den stoflige, og Akademiet\nvilde udklække Folk, der ikke blot med mer eller mindre Ret var saakaldte Kunst-\nnere, men som var hjemme i deres Fag.\nDe maleriske Muligheders Omraade er større end før, ligesom Fart og Hur-\ntighed nu er noget andet end før. Æstetisk set er en Hurtigløber smuk i sin Ud-\nfoldelse af Kraft, men vi! vi vide, hvad Farl er, og andet er Løb ikke fra Begyn-\ndelsen, saa maa vi se de moderne, afskrællede Væddeløbsbiler paa Cementen for\nhelt ud at blive fyldt af Fartens Gysen. Denne yderst svimlende Flugt er deri de\nmoderne Bestræbelser, ligesom der vel har været i alle Tiders Hensigter. Den gamle\nædle Fuldblodshest fryder nu mere end nogensinde vort Øje, fordi vi instinktivt\nføler dens Konstruktion i vort eget Legeme og forstaar dens Bevægelses Rytme,\nogsaa den vil vi efterforske i os selv og søge at give Udtryk.\nDet at male er at stræbe mod at blive Maler, hver Gang vi staar overfor Lær-\nredet. Der er absolut intet, der hedder at kunne male. Havde der været det, havde\nKunsten aldrig skiftet Udseende, fra da vore Huleforfædre afbildede deres Dyr paa\nKlippevæggen med simple Farver gravet ud af jorden. Men derfor gives der ogsaa\nfuldendt Kunst fra det Øjeblik.\nDet maa være Ydmygheden, der holder gode Maleres Indre friskt og fugtigt\ntil deres Alderdom. De glemmer aldrig deres Ungdoms beskedne Marsch til Moti-\nvet og den inderlige Uro over deres eget Humør, om det nu var naadigt den Dag,\neller om det bare var tørt.\nSaa begynder Arbejdet, og det er en Fryd at dyppe ide fuldttonende Klatter\npaa Paletten og bjerge dem i Land ovre paa Lærredet. Paa den lille Rejse sker\ndet usporlige, der forener Øjet og Hjernen og Haanden til det nyskabte.\nOg som ofte i Malerens Liv kommer nu midt i det enkelte Billede det afgø-\nrende Vendepunkt, tynget af Træthed og Lede, lystent efter at opgive. Og det er\nSkillevejen paa godt eller skidt. Slipper han over det Punkt og hensynsløst kæmper\nKampen igennem, sletter ud og retter uden at bryde sig om at skaane de allerede\nopnaaede Virkninger, da kommer Naaden til Slut og giver Maleren den bedste\nTræthed af alt han hverken kan eller skal mere før næste Gang. Midt i den\nkunstneriske Omsætnings Arbejde findes der to Ting, ren Karlegerning, som giver"}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.17", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 795, "texte": "Adspredelse og Resultater, naar Kunsten ikke selv vil: at vaske Lærredet rent,\nnaar det er blevel dækket med Daarligdom, og at vaske Pensler, hvergang de er\nsnavsede. Det betyder nyt Humør.\nEt Maleri bliver til som et Slid fra Kaos over Makværket til Mesterværket.\nSaadan staar det for Maleren, naar han giver det fra sig. Hvorfor gør vi det da?\nselv tror jeg, fordi engang er vort Væsen blevet fyldt af noget, vi fandt helt\nsmukt, fordi vi holdt helt af det.\nMaaske noget stærkt maaske bare noget kejtet og kantet, hvis Billede vi\nhar i vort Indre, og som vi er helt sikker paa.\nFor at faa vist den Skønhed i synlig Form arbejder vi og ønsker at give den\nganske som den selv er. Hvad denne indre Glans, vi tilbeder, er, til hvem vi maler,\nhvorfor vi lever, det er vor Hemmelighed.\n\nAlbert Naur."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c015", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.11", "titre_corps": "Picasso", "titre_sommaire": "Picasso", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7, "texte": "Picasso"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c016", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c016", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 18, "image_fin": 18, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.12", "titre_corps": "Antilope (Træsnit)", "titre_sommaire": "Antilope (Træsnit)", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.18", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 29, "texte": "Axel Salto\nAntilope (Træsnit)"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c019", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 19, "image_fin": 19, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.15", "titre_corps": "UDSTILLINGER", "titre_sommaire": "UDSTILLINGER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.19", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 211, "texte": "UDSTILLINGER\nMaleren William \"Stuhr's Uds. hos Chr. Larsen, Højbroplads 9. 15. Januar—B. Februar.\nBilledhuggeren Jean Gauguin i Dansk Kunsthandel, Nikolaj Plads.\nMaleren Asger Emerson Bremer i Dansk Kunsthandel."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c020", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c020", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 19, "image_fin": 19, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.16", "titre_corps": "SELSKABET FOR MODERNE KUNST", "titre_sommaire": "SELSKABET FOR MODERNE KUNST", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.19", "debut_caractere": 213, "fin_caractere_exclue": 1034, "texte": "SELSKABET FOR MODERNE KUNST\nFredag den JJ. Januar. Den østrigske Maler og Billedhugger Ernst Wagner: Das Geheimnis\nder Form.\nAf et Pariserbrev: Aarets største kunstneriske Begivenhed var den russiske Balletopførelse af\nParade«, et Forsøg paa Samarbejde mellem Pionererne paa Kunstens forskellige Omraader. Ny Koreo-\ngrafi (Massine) til ny Musik (Erik Satte). Handlingen var et Digt af Jean Cocteau. Decorationer,\nFortæppe og Kostumer af Picasso. To af Figurerne bestod af Planer og Deplaceringer . . .\nPablo Picasso er for Tiden i Spanien for at male Kong Alfons.\nHerwarth Walden har opfordret »Klingen« til at arrangere en Udstilling af ung dansk Kunst i\nDer Sturms Udstillingslokaler i Berlin til Marts.\niilsendt: Der Sturm* Hefte 9. Berlin W, Potsdammer Strasse 139.\nLe petit messager, Nr. 47—52. 38 rue de Turin VIII."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-01-01-c021", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-01_01#c021", "volume": "bmtnaag_1918-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 4", "page_fin": "couv. 4", "image_debut": 20, "image_fin": 20, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.2.17", "titre_corps": "NOTE", "titre_sommaire": "NOTE", "signature_source": "g", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.20", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1301, "texte": "NOTE\ng.\nI en vis Del af Pressen er der et Par slaaende Vendinger, naar Talen er om\nnyere Kunst: Jean de Franceri, næstsidste Parisermoder, om nogle Aar er dette\nglemt og værdiløst. Publikum, som elsker letforstaaelige Fraser, gaar i Tøjet og\nudtaler de samme Aandrigheder som sin egen uforgribelige, inspirerede Mening.\nSandheden turde være, at a! Kunst i sine 90 pCt. er Jean de Franceri, ogsaa den\nmest hjemmegjorte danske. Blot er denne sidstes Mode (og Udviklingstrin) ei\nhalvt hundred Aar gammel, medens de unge Taienier, herhjemme som alle Ste-\nder, forslaar at tilegne sig det, som er Nutidens naturlige og bedste Udtryksform.\nI den maler de deres Billeder, saa gode eller daariige, de nu kan, med større eller\nmindre Indsats af Talent. Men at tro, at fordi en Udtryksform, som nødvendig-\nvis, hvis den da duer, kun kan være en kort Tidsperiodes, atter forlades, at tro,\nat de Kunstværker, som er skabt i den, derfor skulde være dømt til Pulterkam-\nmeret, er det samme som at gøre Formen til alt og Personlighedsindsatsen til in-\ntet. Paa den Maade vilde baade Rembrandt og Eckersberg nu være døde Navne.\nDe gode Kritikere har altid været dem, der lærte af deres Tids største, d.v. s.\nmest fremskredne Kunstnere. Det er kun Taaberne blandt Kritikerne, der tror,\nat de kan lære Kunstnerne noget."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 1, "page_imprimee": "couv. 1", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.1", "texte": "!♦ Aarg*\nKlingens Redaktion\nEdv. Glaeselsvej J\nTlf. Gth. 1870*\nN9 4\nJan. I9JB\nKlingen koster 12 Kr.\nom Aaret, 2,00 Kr.\nenkelt Hefte"}, {"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nLitografi* Af Axel Salto\nLandskab fra Tyrol* Fot* efter Asger Brcmer\nSommeren. Digt af Alf Larsen\nLitografi« Af Albert Naur\nHartmann* Af Leo Swane\nTræsnit* Af Johannes Larsen\nTil Sophus Glatissen* Digt af Thøger Larsen\nDaidalos* Originalradering af Oluf Hartmann\n(Udført i Kleinsorgs Etabl«)\nOm at male« Af Albert Natir\nFot* efter Picasso (Orig. tilh* Hr* Tetzen Lund)\nFragment af et javanesisk Relief (Borobotsdor)\nTræsnit* Af Axel Salto\nNotitser\nNote* Af —g"}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.3", "texte": "Axel Salto\nLitograft"}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.4", "texte": "Asger Bremer\nLandskab fra Tyrol"}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.5", "texte": "SOMMEREN\n\nJeg vanket i drømmenes rige,\njeg var naadd til en væg av granit\nsom jeg kjendte jeg maatte bestige\nforat se hvad jeg nu hadde lidt.\nMine hænder blev blodige flænger\nmens jeg kløv i den slimete ur,\nmen jeg kjæmpet mig længer og længer\ntilveirs paa den svimlende mur.\nTilslut hang jeg spændt i en bue\nunder fjelddragets udkrængte top\nog smerten skjød lue paa lue\ngjennem hele min lammede krop.\nDa med ét svam jeg op over brynet\nog fik fodfæste højt i det blaa,\nog jeg favnet, almægtig, i synet\ndet vældigste landskab jeg saa.\nDet sank som et skjød imod havet\ni et fjeldbækkens dybe oval,\nog flammende tjern laa indgravet\nsom speil i den blomstrende dal.\nSkogene bugnet og bruste\nunder straalende stormkast fra sør\nog vildduer svinget beruste\ni bjerkernes ildgrønne slør."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.6", "texte": "En bugt af guddommelig ynde\ntog det mørkeblaa stormhav i fang\nog lod det begrave sin brynde\ni klippernes kjølige svang.\nJeg ved ikke hvordan det hændte,\ndet var halvt som jeg selv havde skyld\nog halvt i mit indre jeg kjendte\nat sommeren fødte en byld . . .\nSom jeg grublende tankerne bøide\nmod mit hjertes urolige slag\nfik jeg se at en blomstrende høide\nvar blit til en svær sarkofag,\nsom reiste sig midt i det hele\nmed et uhyre lig lagt paa straa.\nOg havet fik menneskeligt mæle\nog tordnede ud hvad jeg saa.\nMen da sandheden rørte mit øre\nfaldt jeg sammen som smuldrende jord\nsaa jeg ikke et lem kunde røre\nskjønt jeg kj endte mig let som et flor.\nJeg var blevet til liget i dalen,\nog en korp slog sig ned paa mit bryst .\nMen da fik jeg sprængt mig av kvalen,\nog lidt efter lidt blev det lyst.\nLangsomt blev taagen til fjelde,\nog havet gled frem i sin glans.\nDen levende dag i sin vælde\nbrød flammende ind i min sans.\n\nAlf Larsen"}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.7", "texte": "Albert Naur\nLitograft"}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.8", "texte": "HARTMANN\nLeo Swane.\nEn ven af mig, der gerne udtrykker sig i paradoxer eller aforismer og så-\nledes på en bekvem måde giver kortfattede anvisninger til eftertanke, påstår, at\nHartmann er bedre end Goya. Mærkværdig er dog den internationale følsomhed\nnutildags, hvormed fald eller stigninger i kunstnernes kurs forberedes og med ét\nfuldbyrdes. For nogle få år siden var Goya et fint navn. På engang vejres det i\ni luften, at dette papir vil synke, og i Meier-Graefes »Spanische Reise« sker faldet.\nHvis »alt nyt er godt«, har Goya alligevel visse fortjenester, i hvert fald som ra-\nderer, så vidt jeg ved, er han i denne kunst skaber af en helt ny form, som han\nhar gennemarbejdet intensivt. Eller har nogen før ham forbundet streg-radering og\naquatinta-toner til en så mærkværdig og fantastisk og ægte kunstnerisk form?\nHartmann er jo dog som raderer kun en talentfuld elev af ham.\nMen allerede det er meget, og der er god grund for »Klingen« til nu, snart\notte år efter Hartmanns død, at føje en af hans raderinger ind mellem dem af ar-\nbejdende moderne kunstnere. Det er unyttigt at spørge om, hvor han nu vilde have\nstået, efter forløbet af en række år, der har bragt så meget nyt frem både ude og\nhjemme; den tunge styrke, han lagde i arbejdet, vilde han også have sat ind over-\nfor dette nye, der sikkert vilde have haft hans interesse. Men ligemeget med det:\nSom hans arbejde foreligger, brat stanset, har det endnu liv og værdi for os, det\ner kun sørgeligt, at vi så yderst sjældent har lejlighed til at forny det indtryk, hans\nudstilling i kunstforeningen i sin tid gav os.\nSandheden er desværre den, at det for øjeblikket kun er yderst få kunstnere\nmed talent, der herhjemme giver sig af med grafisk kunst. Hartmann var en af\ndem, der udfoldede mest energi på dette område, også én af dem, der fik mest\nudrettet. Når halvtreds på kobberstiksamlingen spørger efter Carl Blochs raderin-\nger, er der måske én, der beder om Hartmanns. Denne »Daidalos og Ikaros«\nvel den enkleste og monumentaleste af hans raderinger, gjort uden streger, blot\nved en gradvis fortoning af fladerne fra det sorte i vingerne op til det høje lys\nover skuldre og ryg kan da måske blive et lille bidrag til orientering af publi-\nkum, der samler Hans Nikolaj Hansen, Carl Bloch, Frans Schwartz i mange numre\nog sjældne tilstande, vejledede af grundige anmeldere i dagspressen at de gidderi"}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.9", "texte": "TIL SOPHUS CLAUSSEN\n\nlloiKiho x)qo i-' dtiarat JA(pQoåita,\nWaiwpa*\nHalvt hundred Gange rundt om Solens Kerte\naldrig dog nok af Solskin faar vort Hjærte,\naldrig fandt Sjælen Hvile i sin Bolig,\nsaa den blev rolig.\nOldtidens Døtre sang af Himlens Naade,\nlo mod Gudinden, som var født af Fraade,\nSangen, som fik en evig Vej at vandre,\nsynger nu andre.\nAltid en Ungdom staar ved Edens Porte,\nSlægt efter Slægt har blomstret og blev borte,\nsunget og elsket, sejret til den sidste\nsov i sin Kiste,"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.10", "texte": "Ingen fik Sangen helt til Bunden sungen,\njust da man greb det, da var Strængen sprungen,\ndet er Naturens underfulde Gaade,\ndet er Guds Naade.\nSanger! Din Sol staar endnu midt paa Himlen,\nendnu dit Hjærte favner hele Vrimlen,\nAgrenes grønne Dag fra Orienten\ntil Occidenten.\nVide om Solen gaber alt det sorte,\nsyng os i Ungdom frem mod Edens Porte,\nværn om vor Sommer med din kaade Stemme,\nder er vi hjemme.\nTak for den Sang, du lagde os paa Tungen,\ntavse vi venter den, du ej har sungen,\nrækker dig Kransen her en Dag i Høsten,\nvendt imod Østen.\n\nThøger Larsen."}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.12", "texte": "OM AT MALE\n\nEn ung Mand skal være Maler. Talent har han fra Barn til at tegne, velvil-\nlige Forældre venter sig meget af Drengen, smuk og fri Stilling som Kunstner\njavel, Lykke paa Rejsen. Og de første Ungdomsaar gaar som Leg blandt andre\ntegnende Kammerater. Spirer der nu imens i ham en dunkel Respekt for det uhyre,\nhan staar overfor, vokser da hans Mod sig stærkt og hans Vilje til at kvæle Ang-\nsten overfor det alt eller intet, Kunsten er, forandres hans »skal være Maler« til\nfortvivlet og ene »vil, vil være Maler«? javel, saa begynder Vejen og Lykke til en-\ngang endnu.\nNutiden er rig paa Hjælpekilder, talløse med let Adgang til, som rækker os\nHaand med tusind Vink og Paavirkninger, og som det vilde være umuligt at skubbe\nfra sig. Ensomhedens Tid er ikke længer, vi bevæger os i Masser, men midt i Vrim-\nlen kan vi bevare vore egne indre Længsler. Udstillinger Slag i Slag lokker os og\nsiger hver sit, Dynger af Bogværker fulde af Billeder og Oplysninger, Malerheroer-\nnes Liv lagt for en undrende Dag Museerne fulde af Tidernes Skatte at for-\ndybe sig i.\nAlt dette bør vi lage imod og bruge af et fuldt behøvende Hjerte, dette Kaos,\nhvor vi er bange for at spredes, men som tilsammen er vor egen stærke Tid. Og\nPublikum snart elsker os og snart støder os til det yderste Mørke, mange mener,\nat det er en Svir og et Dagdriverliv at være moderne Maler, og glemmer, at bare\nalle Tidens Lettelser kan det være et Slid at komme igennem.\nOg Friheden byder Tiden os, vundet gennem den moderne Udvikling. De døde\nKæmpere har overleveret os en Tid belært om, at i Kunsten bliver det umulige\nmuligt, og at dens Spændkraft ingen Grænser kender. Valget er ganske frit, og\nTiden venter bare, belært af Erfaringen, der findes i Virkeligheden intet moralsk\nTryk og ingen Opmuntring undtagen den mellem Kammerater indbyrdes.\nMen det stærkeste er Tiden selv rundt om os, optisk og materielt. I den maa\nvi søge Hjemlen til Tankens übegrænsede Frihed, intet er umuligt, det ene Øjeblik\nkulsort Mørke, det næste, knaldende lyst over en hel By, ved at fingre ved en Knap.\nMaskiner og Skinner og Staaltraade: disse Ting bliver fra Skræmsler og\nSkrammel og Ulyd til det, der hjælper os og stundom redder os, nu ser vi paa\nde simple, ens upyntelige Ting med Forstaaelse, deres Storhed faar os til at gyse;\nog se: ud af denne bare Teknik kommer en ny Skønhed strømmende os imøde.\nHele Tiden bestaar af disse Undere, og det søger Kunsten Udtryk for, bliver\nselv som den menneskelige Hjerne, tænksom og activ. Den søger, tænker, nøjes\nikke blot med at skildre. Vil være klare over sine Midler og af dem skabe noget,"}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.13", "texte": "der blot er Malerkunst ud af den Tid, som er til dens Raadighed. Tiden er selv\nCubisme ligesom dens Symboler er Hjul og Kugler. Kunsten smittes af det ra-\ntionelle og nøjagtige, som er en Nødvendighed for Arbejdet med Maskiner og\nStempelstænger.\nAlle Nuancer, Mellemtoner er utænkelige paa det Omraade. Ligesaa rationel\nog tydelig vil vor Tids Kunst være. Og naar vi tænker paa det, som den reagerer\nimod, Impressionismen med sin Opløsthed i Lys og Farvetraade og Expressionismen\nmed sine præcise Farveflader, men ofte løse og übeslutsomme Linjer, saa forstaar\nvi, at for denne Kunst, som er et Barn af Lokomotivet og Skinnerne, bliver det\nden rette Linje og Cirkelbuen, der fra deres Tilværelse i Ingeniørplaner drages frem\ni Skønhedens Tjeneste. Og ligesom den rette Linie og Cirkelbuen lineært danner\ndet mest modsatte, som kan tænkes, saaledes staar Kubussen som den tydeligste\nformelle Modsætning til Planet, i dette Tilfælde Lærredfladen.\ni denne Kunst viser sig da Tidens svigtende Sans for finere Nuancer, men\ndens Tillid til de klare Modsætninger.\nDet tydelige Modsætningsforhold i Farven har Cubismen ikke behøvet at ar-\nbejde paa, det var gjort før men den har taget en Side af Farvespørgsmaalet\nop og mindet om, at ligesaa vigtigt et klarl klingende Farveregister er, af ligesaa\nstor Betydning er det Modsætningsforhold, der er mellem Palettens kolde og varme\nFarver. Den giver ofte Afkald paa egentlig broget Farvepragt og helliger i en sim-\npel Skala af sorte, brune og hvidligblaa Kulører Studiet af Spændingen mellem de\nkølige, tilbagevigende og de varme, paatrængende Farver.\nI Sammenhæng hermed bestræber den sig for at gøre Forskellen paa inde\nog ude Maleriet tydelig. Den lægger sikkert stærkest Vægt paa Arbejdet inde i\nAtelieret, ogsaa en Reaktion mod den foregaaende Tid, og derfra har den sin dybe\nnedstemte Klang som Strygeinstrumenter i Modsætning til det frie Lys, Hylet, Fløj-\nten. En frisk, forventningsfuld Modelstudie paa Le Fauconniers Skole i Paris, blev\nmodtaget med de Ord: »Den ser jo ud, som om den var malet i fri Luft; tillader\nDe, jeg dypper«, og med et Par raske Strøg fra Malerens dybe Ultramarin fik Læ-\nreren det mørke til at vige tilbage og det belyste til at træde frem det flade Fri-\nluftslys veg for Atelierets Slaglys.\nOg ligesom Cubismen vil Tydelighed paa Linjen og Formens Omraade, vil\nden det almindelig æstetisk set.\nDen vil hen til at give Beskueren et rent Synsindtryk blottet for alle Elementer,\nder taler til andre Fornemmelser. For det optiske ofres alt. Langt bag er et Ideal\nstyrtet, at Billedets Indhold skulde være en Fortælling og et Ideal, at Billedet\nskulde ligne, ja et sidste Gudebillede at klamre sig til, at det dog skulde forestille\nnoget, har Cubismen brændt, og Billedet skal kun se ud.\nTiden har andre store Slagord end Cubisme, men ingen af de Retninger er"}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.14", "texte": "mere udsprunget af Tidens Pande. Vi har en Malerkunst, der har sat sig som Maal\nbare at være Maleri, og herfra kan vi øjne en Kunst, som lægger det personlige,\ndet følelsesbestemte til Side for bare at tale til Synssansen. Det hænger sammen\nmed en allerede eksisterende Spaltning mellem en Kunst, som er subjektiv, stærkt\nfølelsesfuld, bekendende, og en Kunst, som er objektiv, ikke personlig pointeret\nmen stærk i det billedmæssige, de Elementer, det bestaar af materielt. Vi er ked af\nPersonlighed fremfor alt i Maleri og længes mod en Malerkunst, hvor Personlighe-\nderne lægger deres Kræfter i til Bedste for Billedets Skabelse som optisk Skøn-\nhedsgenstand og ellers bliver borte. Personlighed kan og skal ikke undgaa at vise\nsig ved Billedets Tilblivelse, hvis man ellers behøver at vide Autor, men det gør\nKunsten ringere, naar den kommer med sin Pegefinger og belærer og anvender det\nbilledlige til at bekende sin Svaghed eller sin Styrke eller sit æstetiske Syn. For-\ntællingen og den saakaldte Portrætlighed er fjernede, Personligheden er ved at\npakke sit Tøj sammen.\nDer bliver da rent Maleri tilbage, hvor kun det synlige taler et klart Sprog\net overfladisk Maleri, kun Nydelse for Øjne.\nHelt klart skelne sine egne Faktorer fra hinanden og dømme dem rigtigt kan\nTiden ikke, men til Gunst for de moderne kan det siges, at alle store Kunstnere\nhar været moderne, staaet lige midt i deres egen Tids Fænomer, taget graadigt\nimod dem og givet dem fra sig igen omsat i en Rytme, som Tiden selv aandede.\nDisse Fortidens store bruges da til at reffe Bebrejdelse mod Ungdommen med, men\nde selv vilde have misundt Ungdommen dens Fart, og man siger, at de moderne\nArbejder ikke ligner Naturen, selv om man aldrig har set Naturen efter, men kun\nkender den fra tidligere Tiders lunefulde Behandling.\nJeg husker en Aften, hvor Wanscher med Karsten som Eksempel næsten kor-\nporligt demonstrerede hans übetvingelige vilde Maade at faa sine Billeder i Stand paa.\nDet var Inspirationens og den stærkt personlige Følelses Indsats og Triumf.\nDet er ikke for at vazrdsætte Wanschers übeskrivelige tindrende Fart og Klar-\nhed til at sige Tingen, og om det var rigtigt, ved jeg ikke sandt maa det have\nværet, det føltes i ens Krop jeg nævner det, fordi det for mig er blevet som et\nSymbol paa en Genialitet, som nu er gammeldags. Vor Tids Genialitet er mere i\nSlægt med Willumsen. Mere tænksom og skarp, mere yndefuld, ikke saa overdaa-\ndig. Genialitet tidligere var rød paagaaende, indtrængende, fuld af personlig\nMeddelelse den nye er blaa, lader Tingene og Billedelementerne leve deres eget\nLiv, upointeret med Afstandens Skønhed over sig.\nKan der undervises iat male, kan der indvirkes paa dem, deraf egen Drift\neller efter andres Valg skal være Kunstnere? Det rigtige er selv at vælge, men\ndet sker jo mest i senere Alder. En Mængde følger Forholdenes Anvisning og gaar\npaa Akademiet. Naar de er færdige derfra, har de ingenting lært. Kunst kan de"}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.15", "texte": "Picasso"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.16", "texte": "ikke have lært, og hvad de kunde have faaet, har der ikke været undervist i. Ma-\nterialerne kunde de have iært at kende, hvordan Lærred skal være, og hvordan\ndet tilberedes. Afvekslende med Undervisning i Tegning og Maling burde der under-\nvises i, hvad Farverne er, hvordan de bliver til, deres forskellige Ægthed og Lys-\nfølsomhed. Det vilde aabne Perspektiver for Malere, hvis Taalmodighed og Interesse\nmaa slappes af den gennem Aar gentagne mekaniske Malen Model. Akademiet\nkunde som Polyteknisk Læreanstalt rumme Laboratorier, hvor alle Kunstens mate-\nrielle Sider blev undersøgt og prøvet. Saadan vilde de første Ungdomsaar gaa i\nBeskedenhed overfor den ene vigtige Side af Kunsten, den stoflige, og Akademiet\nvilde udklække Folk, der ikke blot med mer eller mindre Ret var saakaldte Kunst-\nnere, men som var hjemme i deres Fag.\nDe maleriske Muligheders Omraade er større end før, ligesom Fart og Hur-\ntighed nu er noget andet end før. Æstetisk set er en Hurtigløber smuk i sin Ud-\nfoldelse af Kraft, men vi! vi vide, hvad Farl er, og andet er Løb ikke fra Begyn-\ndelsen, saa maa vi se de moderne, afskrællede Væddeløbsbiler paa Cementen for\nhelt ud at blive fyldt af Fartens Gysen. Denne yderst svimlende Flugt er deri de\nmoderne Bestræbelser, ligesom der vel har været i alle Tiders Hensigter. Den gamle\nædle Fuldblodshest fryder nu mere end nogensinde vort Øje, fordi vi instinktivt\nføler dens Konstruktion i vort eget Legeme og forstaar dens Bevægelses Rytme,\nogsaa den vil vi efterforske i os selv og søge at give Udtryk.\nDet at male er at stræbe mod at blive Maler, hver Gang vi staar overfor Lær-\nredet. Der er absolut intet, der hedder at kunne male. Havde der været det, havde\nKunsten aldrig skiftet Udseende, fra da vore Huleforfædre afbildede deres Dyr paa\nKlippevæggen med simple Farver gravet ud af jorden. Men derfor gives der ogsaa\nfuldendt Kunst fra det Øjeblik.\nDet maa være Ydmygheden, der holder gode Maleres Indre friskt og fugtigt\ntil deres Alderdom. De glemmer aldrig deres Ungdoms beskedne Marsch til Moti-\nvet og den inderlige Uro over deres eget Humør, om det nu var naadigt den Dag,\neller om det bare var tørt.\nSaa begynder Arbejdet, og det er en Fryd at dyppe ide fuldttonende Klatter\npaa Paletten og bjerge dem i Land ovre paa Lærredet. Paa den lille Rejse sker\ndet usporlige, der forener Øjet og Hjernen og Haanden til det nyskabte.\nOg som ofte i Malerens Liv kommer nu midt i det enkelte Billede det afgø-\nrende Vendepunkt, tynget af Træthed og Lede, lystent efter at opgive. Og det er\nSkillevejen paa godt eller skidt. Slipper han over det Punkt og hensynsløst kæmper\nKampen igennem, sletter ud og retter uden at bryde sig om at skaane de allerede\nopnaaede Virkninger, da kommer Naaden til Slut og giver Maleren den bedste\nTræthed af alt han hverken kan eller skal mere før næste Gang. Midt i den\nkunstneriske Omsætnings Arbejde findes der to Ting, ren Karlegerning, som giver"}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.17", "texte": "Adspredelse og Resultater, naar Kunsten ikke selv vil: at vaske Lærredet rent,\nnaar det er blevel dækket med Daarligdom, og at vaske Pensler, hvergang de er\nsnavsede. Det betyder nyt Humør.\nEt Maleri bliver til som et Slid fra Kaos over Makværket til Mesterværket.\nSaadan staar det for Maleren, naar han giver det fra sig. Hvorfor gør vi det da?\nselv tror jeg, fordi engang er vort Væsen blevet fyldt af noget, vi fandt helt\nsmukt, fordi vi holdt helt af det.\nMaaske noget stærkt maaske bare noget kejtet og kantet, hvis Billede vi\nhar i vort Indre, og som vi er helt sikker paa.\nFor at faa vist den Skønhed i synlig Form arbejder vi og ønsker at give den\nganske som den selv er. Hvad denne indre Glans, vi tilbeder, er, til hvem vi maler,\nhvorfor vi lever, det er vor Hemmelighed.\n\nAlbert Naur."}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.18", "texte": "Axel Salto\nAntilope (Træsnit)"}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.19", "texte": "UDSTILLINGER\nMaleren William \"Stuhr's Uds. hos Chr. Larsen, Højbroplads 9. 15. Januar—B. Februar.\nBilledhuggeren Jean Gauguin i Dansk Kunsthandel, Nikolaj Plads.\nMaleren Asger Emerson Bremer i Dansk Kunsthandel.\n\nSELSKABET FOR MODERNE KUNST\nFredag den JJ. Januar. Den østrigske Maler og Billedhugger Ernst Wagner: Das Geheimnis\nder Form.\nAf et Pariserbrev: Aarets største kunstneriske Begivenhed var den russiske Balletopførelse af\nParade«, et Forsøg paa Samarbejde mellem Pionererne paa Kunstens forskellige Omraader. Ny Koreo-\ngrafi (Massine) til ny Musik (Erik Satte). Handlingen var et Digt af Jean Cocteau. Decorationer,\nFortæppe og Kostumer af Picasso. To af Figurerne bestod af Planer og Deplaceringer . . .\nPablo Picasso er for Tiden i Spanien for at male Kong Alfons.\nHerwarth Walden har opfordret »Klingen« til at arrangere en Udstilling af ung dansk Kunst i\nDer Sturms Udstillingslokaler i Berlin til Marts.\niilsendt: Der Sturm* Hefte 9. Berlin W, Potsdammer Strasse 139.\nLe petit messager, Nr. 47—52. 38 rue de Turin VIII.\n\nEt lille Antal Eksemplarer af de i »Klingen« fremkomne originale grafiske Arbejder sign. af\nKunstnerne selv kan af Abonnenter fåås ved Henvendelse til Redåktionen eller Ekspeditionen\" for en\nPris af 5 Kr* pr. Stk*\n»Klingen« udkommer den 5.i hver Maaned og koster, 12 Kr. om Aaret, 2,00 Kr. enkelt Hefte.\nUdgiver; Axel Salto. Redaktion: Axel Saito og Poul Uttenreitter. Redaktionens Adresse* Edv. Glæ-\nselsvej 1, Kbhvn. F.t Telf.: Godth. 1870 x. og Ekspedition: Cato's lit. Etabl. Tell. 4328.\nAbonnement tegnes paa Redaktionen og i Ekspeditionen; desuden modtager alle Landets Boghandlere\nBestilling paa Bladet*"}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191801-01.1.20", "texte": "NOTE\ng.\nI en vis Del af Pressen er der et Par slaaende Vendinger, naar Talen er om\nnyere Kunst: Jean de Franceri, næstsidste Parisermoder, om nogle Aar er dette\nglemt og værdiløst. Publikum, som elsker letforstaaelige Fraser, gaar i Tøjet og\nudtaler de samme Aandrigheder som sin egen uforgribelige, inspirerede Mening.\nSandheden turde være, at a! Kunst i sine 90 pCt. er Jean de Franceri, ogsaa den\nmest hjemmegjorte danske. Blot er denne sidstes Mode (og Udviklingstrin) ei\nhalvt hundred Aar gammel, medens de unge Taienier, herhjemme som alle Ste-\nder, forslaar at tilegne sig det, som er Nutidens naturlige og bedste Udtryksform.\nI den maler de deres Billeder, saa gode eller daariige, de nu kan, med større eller\nmindre Indsats af Talent. Men at tro, at fordi en Udtryksform, som nødvendig-\nvis, hvis den da duer, kun kan være en kort Tidsperiodes, atter forlades, at tro,\nat de Kunstværker, som er skabt i den, derfor skulde være dømt til Pulterkam-\nmeret, er det samme som at gøre Formen til alt og Personlighedsindsatsen til in-\ntet. Paa den Maade vilde baade Rembrandt og Eckersberg nu være døde Navne.\nDe gode Kritikere har altid været dem, der lærte af deres Tids største, d.v. s.\nmest fremskredne Kunstnere. Det er kun Taaberne blandt Kritikerne, der tror,\nat de kan lære Kunstnerne noget."}]}