{"numero_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_sha256": "ff4ffdac8c93da1c8e10fe3cf2b5e678b3c22fb1b31b8856248bf8d3b24aecd6", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1918/04_01/bmtnaag_1918-04_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1918/04_01/bmtnaag_1918-04_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c002", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 473, "texte": "INDHOLD\nOmslagstegning af Mogens Lorentzen\nDe Yngste* Af O* V* Borch\nTræsnit af Sigurd Swane\nSwane. Af Albert Naor\nJakobs Drøm* Fot. efter Sigurd Swane\nKlipper, Bornholm* Fot. efter Sigurd Swane\nDigt af Sigurd Swane\nBurleske. Fot. efter Sigurd Swane\nTræsnit af O* V# Borch\nHenri Måtisse. Af Axel Salto\nMarokkaneren. Fot. efter Henri Matisse. Photos. Leonce\nRosenberg, Paris\nKunstneren. Af Kandinsky\nOriginallitografi af Per Krohg\nUdstillinger. A.f Mogens Lorentzen\nNotitser"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c003", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.3", "titre_corps": "DE YNGSTE!", "titre_sommaire": "DE YNGSTE!", "signature_source": "O. V. Borch", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.2", "debut_caractere": 475, "fin_caractere_exclue": 2750, "texte": "DE YNGSTE!\nO. V. Borch.\nDe yngste Kunstnere herhjemme staar trods alle Presseforsikringer om en forkælet Ung-\ndom ret isolerede og ensomme. De har meget faa Steder, hvor de kan faa deres Arbejder frem.\nDen eneste Institution, der er bred og rummelig, som varetager Ungdommens Tarv, er Efterårs-\nudstillingen. Og den finder jo kun Sted én Gang om Aaret, i et kort Tidsrum, og har kun en be-\ngrænset Plads til Raadighed. Om Foraaret er den yngste Kunst hjemløs, simpelthen. Charlottenborg-\nUdstillingen er trods N. V. Dorphs Forsikringer hovedsagelig en Salgsudstilling af Kunst-\nindustri i Lighed med Bing og Grøndal og Den kgl. Porcelænsfabriks aarlige Opvisninger. Kun\nendnu mere stilløs og dilettantmæssig. Charlottenborg-Udstillingens Frisind er analogt med det,\nder faar »Berlingske Tidende« til at anlægge sig Telegramhal og vifte sig med en similifrisindet\nEftermiddagsudgave Bluff. Den eneste moderne Kunstretning, der er repræsenteret paa Charlotten-\nborg uanset faa Undtagelser er Kompromismaleri, som intet giver og intet er. En fed Ge-\nvækst, der har fæslnet sig som en Kræftknude paa den unge Kunsts ranke, kraftige Stamme. Men\ndet er forsaavidt ligegyldigt, de lethaandede Kompromismalere føler sikkert selv Hulheden og Tom-\nheden værst, de aner Gartnerens operative Haand, der maa og skal komme, og som med et kraf-\ntigt, dristigt Snit fjerner Snylteplanten. Han er maaske noget sen i Vendingen, samme Gartner. Men\nomsider skal han nok faa Øjnene op for, at det yngste Træ i Skoven ikke er saa lidt mere værd\nend den trinde, velnærede Byld, der suger paa dets Ved. Men noget maa der gøres, det er\nikke nok, at Førerne for den moderne Kunst gennem deres faste Korporationer faar Lejlighed til at\nvise Publikum deres Værker. De helt unge har ogsaa Krav paa en rummelig Repræsentation. Det er\nnæsten en Naturnødvendighed, for gennem Opvisningerne skabes og udvikles Evnerne. Separat-\nudstillinger, ja, ganske rigtig, men Ulykken er, at Størstedelen af de unge er temmeligt daarlig\nøkonomisk stillede. Og Separatudstilling i et nogenlunde brugbart Lokale er for de fleste en altfor\nkostbar Historie. De, der har Magt og Evne til at række de unge en hjælpende Haand, har en\nPligt. Og en Lejlighed til at vise, at deres Kunstbegejstring er mere og andet end Snobberi."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c004", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c004", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 3, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.4", "titre_corps": "Sigurd Swane", "titre_sommaire": "Sigurd Swane", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Træsnit\nSigurd Swane"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c005", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 4, "image_fin": 4, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.5", "titre_corps": "SWANE", "titre_sommaire": "SWANE", "signature_source": "Albert Naur", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1216, "texte": "SWANE\nAlbert Naur.\nMed sit blide Navn, der næsten messer sig ind i vor Bevidsthed,\nkom han frem i dansk Kunst i den Tidernes Morgen, da han og Niels Han-\nsen gav Optakten til vor Tids Gny. Ene var de dengang om Forargelsens\nKaabe, ene om Glæden ved at ville det nye.\nFra Fynboernes Farveglæde og Kraft stammer han ned, men til deres\nIndsats skulde han lægge noget henimod det absolutte, en ny og dristig\nFordybelse i Materialet, Farven, han sprang ud i den mere hovedkulds end\nde fleste andre og kom igen broget og skinnende for Resten af Livet. Og\nmens han tilfredsstillede sin Længsel mod det almengyldige, næsten kærlige,\nsom det brogede ejer, saa inddryppede han i vort Sind den samme Glæde,\nder sidder i Underbevidstheden som et sødt Minde om en barnlig Harmoni af\nrødt og gult og blaat, eller det har givet os tydelige, begejstrede Billeder,\nvi aldrig glemmer, som den straalende »Jacobsdrøm«, Mandsdrøm, Viljen,\nder stræber mod Himlen ad Farvernes Stige, ad Regnbuen.\nNu har han i 12-14 Aar übestrideligt og uafvendeligt været Swane i\ndansk Malerkunst, hans Sejghed og uselviske Glæde og Kærlighed til\nKunsten vil samle spredte Straaler til et Knippe af Lys og for alle Tider i\ndansk Kunst gøre ham til Swane."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c007", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c007", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 5, "image_fin": 5, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.6", "titre_corps": "Jakobs Drøm", "titre_sommaire": "Jakobs Drøm", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.5", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 24, "texte": "Sigurd Swane\nJakobs Drøm"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c008", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c008", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 6, "image_fin": 6, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.7", "titre_corps": "Klipper, Bornholm", "titre_sommaire": "Klipper, Bornholm", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 30, "texte": "Sigurd Swane\nKlipper, Bornholm"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c009", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c009", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.8", "titre_corps": "Din Fod på Jorden træder,", "titre_sommaire": "Din Fod på Jorden træder,", "signature_source": "Sigurd Swane", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 573, "texte": "Din Fod på Jorden træder,\ndit Fodblad breder sig ud\nog hviler i det varme Sand.\nTæerne har trykket Mærker deri\nsom af fem Perler.\nHer stanser alt andet.\nHer begynder du!\nJeg smed mig ned i Sandet.\nLad mig med mine Hænder\nfatte omkring din Vrist,\nholde din Fod,\nsom havde jeg fanget en Fugleunge,\nuventet, her i det hvide Strandsand.\nFra Jorden vokser dit Ben op,\nfast og rundt, svagt buet op imod Knæet.\nSkinnebenet hærder det fortil,\nmen Læggen hviler tung i den følsomme Hud,\nder levende følger hver Muskelsitren\nog lyser i Solen og gennemskinnes\nind til de røde Blodkar."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 735, "texte": "Og når mine Hænder lægger sig om din Fod\ner det ikke blot dit Legeme, jeg rører,\ndette underfulde,\nder former sig i Rummet efter gådefuldt søde,\naf en Gud skrevne Love,\nmen som hvert Ord, jeg hvisker til dig,\nrammer det mindste Strejf af min Hånd,\nogså din Sjæl, dette usynlige,\nübegribelige,\nder bor i dit Indre og drypper fra dine Øjne\nog strømmer i dine Ord.\nsom er i din Sang,\no, hvis Tjenerinder, de er, dine Fødder\nog dine Hænder.\nJeg holder din Fod fast.\nBlodet i mine Fingre\nbanker mod Blodet i dine Årer.\nJeg griber om dig med mine Arme,\nKjolens Folder presser sig om dine Ben,\nmin Pande, min Kind drukner deri\nog hviler mod dine Knæ,\nen sød duftende Varme strømmer igennem mig,\nmine vilde Kys rører dit Hjærte.\n\nSigurd Swane."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c011", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 9, "image_fin": 9, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.9", "titre_corps": "Burleske", "titre_sommaire": "Burleske", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.9", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 21, "texte": "Sigurd Swane\nBurleske"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c012", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c012", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.10", "titre_corps": "Træsnit", "titre_sommaire": "Træsnit", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7, "texte": "Træsnit"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c013", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 11, "image_fin": 11, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.11", "titre_corps": "O. V. Borch", "titre_sommaire": "O. V. Borch", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.11", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 11, "texte": "O. V. Borch"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c014", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 12, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.12", "titre_corps": "O. V. Borch", "titre_sommaire": "O. V. Borch", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 19, "texte": "Træsnit\nO. V. Borch"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c015", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 13, "image_fin": 13, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.13", "titre_corps": "HENRI MATISSE", "titre_sommaire": "HENRI MATISSE", "signature_source": "Axel Salto", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2487, "texte": "HENRI MATISSE\nAxel Salto.\nOmstaaende Billede af Matisse »Le maroc« er 1,80X2,80 Meter. Det\ner malet i 1916 eller rettere, der blev malet paa det i 1916, da jeg i Selskab\nmed Jerichau besøgte den berømte Maler paa hans Landsted i Clamart uden-\nfor Paris. Vi havde glædet os til at se den eventyrligt frodige Blomsterhave,\nhvorom Rygtet talte. Rygtet talte sandt. Yderligere fuldendte Matisse selv\nmed hvid Drejlsjakke og Straahat det straalende og sommerlige Billede; han\ndrøftede Havesprøjteteknik med sin Gartner og stod, den lille rødskæggede\nMand med Kineserbrillerne, i en Glorie af Solskin og Blomster, brogede som\nRegnbuen. Fra Haven ind i Huset sad Lyset endnu i Øjnene, vi maatte\nvente til Synet blev indstillet paa Rummets Halvmørke. I Stuen stod et\nSkrivebord med Negerskulptur, en Hær af Husguder. Husets unge Datter,\nder selv er Malerinde, viste os dem med Stemmen sænket af Betagelse. Paa\nVæggen hang Knipper af Sydhavsfrugter, som med deres mørke Farve,\nhaarde Glans og krydrede Lugt indgav en übestemmelig Følelse af Orient,\nen Fornemmelse som for mig senere har været uadskillelig knyttet til de\nmarokkanske Billeder af Matisse. „Marokkaneren\" stod paa et Staffeli midt\ni Værelset. Det er skabt paa Grundlag af Billeder fra Nordafrika, Landskaber\nmed Minareter, Kafé- og Gadescener, som alle er malet med Naturen paa\nnærmeste Hold. Maleren gjorde os opmærksom paa, hvorledes Kompositionens\nenkelte Dele var samlet, omdannet og sammensmeltet til et nyt Hele, paa\nengang rent dekorativt virkende og samtidig sikkert hvilende paa præcise\nlagttagelser og Studier i Naturen; en syntetisk dekorativ Stil af stor og enkel\nSkønhed. Farverne husker jeg som grønt, sort, lyseblaat og lysebrunt.\nTil Atelieret, et stort Træskur bag i Haven naaede vi ad smalle Gan-\nge mellem Blomster, der naaede til Skulderen. Her malede Matisse paa 7de\nAar paa et Kæmpebillede, der forestillede en Række Figurer Ved Siden af\nhinanden i adskilte Felter; samtidigt havde han Relieffer med vældige\nMandsrygge i Gang og overnaturlige Interiører. Strængere, renere i Stilen,\ni Føling med de kubistiske Teorier, arbejder Matisse her med større og større\nMagtudfoldelse omgiven af den frodige Natur, som er hans Hvile og For-\nnyelse.\nNu er Foraaret kommet til Clamart. De lune Vinde blæser gennem\nAkacierne og Kastanierne grønnes; eller maaske har den langtrækkende Ka-\nnon splintret Huset og pløjet Grøfter i Havegangene. Maatte et naadigt\nForsyn skærme dette Sted paa den Vredens Dag, som nu er kommen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c017", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c017", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.14", "titre_corps": "Marokkaneren", "titre_sommaire": "Marokkaneren", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 26, "texte": "Henri Matisse\nMarokkaneren"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c018", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c018", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 15, "image_fin": 18, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.15", "titre_corps": "KUNSTNEREN", "titre_sommaire": "KUNSTNEREN", "signature_source": "Tilegnet Gabriele Münter ; Kandinsky", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4326, "texte": "KUNSTNEREN\nTilegnet Gabriele Münter\n\n*)\nTTensigten med^disse Linier er: at vise, hvordan deri den nuværende stormfulde Tid, trods den\ntilsyneladende Uorden, findes den samme Lovmæssighed, som altid har behersket Kunstens Ver-\nden, og at gøre Rede for, hvordan det, trods den Ensartethed, som aabenbart raader i den nuværende,\nallerede stivnede Tid, er umuligt at finde nogen unison Sang; der findes blot et Kor, hvor hver en-\nkelt Stemme ikke taber sig, men tværtimod vinder i Selvstændighed man kan ikke andet end anse\nde forskellige Stemmers Uensartethed som en Force.\nDen lykkelige Tid, vi lever i, er den store Befrielsens Tid, Befrielse fra det formelle, det over-\nfladiske. Det frie Menneske er ikke blot paa Yej mod Højderne, men stiger ogsaa ned i Dybet. Og\nhvor hans Yej end falder, bruger han sine Øjne og lytter opmærksomt. Overalt spejder han efter\nLiv og længes efter at høre den levende Aands Stemme, som er skjult for de overfladiske. Det er\ndenne Aand, han vil lære at forstaa.\nAanden er Livets Kendetegn og ikke Formen, for ogsaa alle døde Ting har en Form. Det\nufrie Menneske slutter fra Formen til Livet og forveksler tit det døde med det levende. Det frie\nMenneske, som nu genfødes, søger det, der kendetegner Livet, i Indholdet.\nDen Lovbundethed, som ogsaa nu for Tiden træder saa klart frem, bestaar deri, at Kunstnerne,\nefter Arten af deres Begavelser, deler sig i to Grupper, der er forskellige fra hinanden baade med\nHensyn til Udgangspunkt og Maal. Det var godt, om denne Sondring vilde fremtræde stadig mere\net.\nDen Ensartethed, som præger hele Aandslivet og giver sig Udtryk i en fælles Bestræbelse, er\nden stærkt udtalte Tendens til at betone det indre i Stedet for det ydre. Ensartetheden indenfor\nKunsten bestaar altsaa ikke deri, at alle Kunstnere minder om hinanden m. H.t. det formelle, men i,\nat hver enkelt Kunstner i Stedet for planløst at benytte sig af denne eller hin „skønne\" eller „sande\"\nFormel maalbe vidst anvender en Form, der er hans egen, som Udtryksmiddel for sit eget aandelige\nIndhold. Det er ikke paa Formen, men paa Indholdet,**) at man skal kende Kunstneren.\nSaaledes staar Henri Rousseau 112. Eks. formelt udenfor Strømmen, idet der ingen Etiketter kan\nfæstes til hans helt igennem personlige Form. Men hvad Indholdet angaar, er han mere intimt knyt-\ntet til Tidens aandelige Stræben end mangen Kunstner, hvis Form er ulastelig „moderne\". Yed sin\nbeundringsværdige Form har Rousseau givet Udtryk for det centrale i Tilværelsen, som jo for Nu-\ntidens Kunstnere kun er et Paaskud til Kunst.***)\nAt vurdere et Yærk efter den almindelige anerkendte Form har altid ført til de groveste Mis-\nforstaaelser. Ud fra et saadant stædigt fastholdt Synspunkt er der begaaet de mest kompromiterende\nUretfærdigheder. Paa denne Maade er alle store Kunstnere, hvis Indhold har krævet en usædvanlig\nForm, blevet stemplet som Svindlere, talentløse Lykkejægere eller vanvittige Dekadenter.\nNaar man fører en Samtale, prøver man jo paa at forstaa Meningen med det, der bliver sagt.\nMen i Kunsten bryder man sig aldrig om, hvad det er Kunstneren siger, man nøjes med overfladisk\nat konstatere, hvordan han udtykker sig.\n* *\n*\nBetragter man Formen hos Nutidens Kunstnere finder man to Grupper: de „moderne64 og de\n„gammeldags\". Efter Beskuerens Udviklingstrin berømmes eller dadles saa Kunstneren. Spørgsmaa-\nlet om Kunstneren aandeligt tilhører denne eller hin Fraktion kommer ikke med i Betragtning; hvad\nhan har paa Hjærte, det er ligegyldigt.\n\n*) Til denne Afhandling, der velvilligst er stillet til „Klingens* Raadighed, skal Red. bemærke, at skønt vi in-\ngenlunde altid er i Stand til at følge Forfatteren, tør Afhandlingen dog efter vor Mening paaregne ikke\nringe Interesse som et Forsøg fra en af de betydeligste af Førerne indenfor den moderne Kunst paa at for-\nmulere en Kunstfilosofi.\n•*) „Indhold\" er ikke her taget i nogensomhelst „literær* Retydning, men brugt for at betegne Summen af de\nindre Oplevelser, der ikke lader sig beskrive og som Værket skylder sin Tilblivelse. Disse Oplevelser til-\nhører en Verden, der ikke kan naas ad literær Vej. De kan alene skaffe sig Udtryk i ordløst Kunst i Ma-\nlerkunsten gennem Linje og Farve, og de tager kun i Nødstilfælde Naturen til Hjælp.\n***) Se min Artikel „Über die Formfrage* i „Der blaue Reiter\", Piper Verlag, Miinchen. 2. Oplag."}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.16", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4523, "texte": "Hvis der imorgen skulde opstaa en ny moderne Retning, saa blev jo den nuværende Indde-\nling uanvendelig; den savner altsaa enhver Betydning.\nVil man have en god Inddeling, maa man ikke nøjes med at fæste Opmærksomheden paa sin\nSamtid, man maa forsøge at finde en Inddeling, som omspænder alle Tider. Man maa ikke fæste sig\nved det forgængelige i Kunsten, men ved det, der er blevet staaende gennem Tiderne, og som alene\naabenbare Lovbundetheden. Kun paa denne Maade kan man opnaa en reel Bedømmelse.\nMan lægger saaledes straks Mærke til, at der gennem hele Kunstens Historie stadig kun findes\nto Slags kunstnerisk Begavelse med hver sit Maal.\nHvad vi forstaar ved Kunst, den rene Kunst, har aldrig haft Brug for andre Kunstnere end\ndem, der følte det som deres Kald indefra at frembringe nye aandelige Værdier.\nDet er de skabende Kunstnere, og de adskiller sig i Bund og Grund fra Virtuoserne.\nDenne Inddeling er et Resultat af den hemmelighedsfulde Lov om Dobbeltheden paa det aande-\nlige Omraade. Hver Gruppe har sine egne Punktioner. En vis ydre Lighed gør sig ganske vist gæl-\ndende, men det er kun tilsyneladende, thi de forskellige Grupper af Kunstnere tilhører ikke et og\nsamme, men to vidt forskellige Kunstens Riger.\nDen ene Gruppe hylder Kunsten i Ordets reneste Betydning. Dens Frembringelser er aandeligt\nbestemte og tjener ikke noget praktisk Formaal, de har ikke nogen materiel Værdi, men hører ude-\nlukkende hjemme i Aandens Verden.\nDen anden Gruppe omfatter Kunsten i en mere omfattende Betydning af Ordet. Dens Frem-\nbringelser er materielle og mangler aandeligt Indhold, de har blot en indre Klangfarve som enhver\nTing i Naturen et Menneske, et Træ, et Ord, hvad man vil. De hører altsaa hjemme i den ma-\nterielle Verden.\nDen Begavelse, som de to Grupper af Kunstnere er i Besiddelse af, er væsensforskellig.\nVirtuosen ejer en glimrende og mangesidig Begavelse, han er yderst følsom over for alle Ind-\ntryk, han reagerer stærkt over for alt, hvad der er smukt, og udvikler sig uden Vanskelighed og med\nden største Dygtighed og Lethed i mange, ofte ganske forskellige og sommetider hinanden helt mod-\nsatte Retninger, saaledes at han endog, hvis det passer ham, fuldstændig kan forandre Teknik. Han\nhar ingen indre Kilde at øse af, og han savner den ikke heller hans Midler og Maal er af en helt\nanden Art. Derfor er han, trods sin Følsomhed, upaavirket af nogen Drøm i sig. Naturen omkring\nsig Sier han i Skæret af en fremmed Drøm. Af sig selv er han ude af Stand til at skabe, han maa\nhave en ydre Paavirkning.\nVirtuoserne danner „Skoler\". Under Indflydelse af den fremmede Drøm skaber de Værker,\nsom bliver stadig ringere end Originalen. Men disse Værker ejer en vis Gennemsnits skønhed, de dan-\nner ligesom en Bro mellem Originalen og Publikum og populariserer Originalens Drøm. Saadanne\nKunstnere er som Stære, der ikke selv kan synge nogen Sang, men med større eller mindre Held prø-\nver paa at efterligne Nattergalen.\nTilsvarende musikalske Begavelser bliver ofte store Virtuoser. De udfylder en i Kunstlivet stor\nog nødvendig Mission. De giver sig sjældent selv af med at komponere og, naar de gør det, er deres\nFrembringelser blot Solonumre, der mangler ethvert virkelig musikalsk Indhold. Man føler her Sav-\nnet af den indre Kilde.\nOgsaa indenfor Malerkunsten bliver denne Inddeling til syvende og sidst den sejrende. Derved\nvil mange ligegyldige Billeder af sig selv forsvinde. Et stort Felt for ny Virksomhed vil aabne uende-\nlige Synsvidder. Mange Omraader, som allerede længe har ventet paa en Kunstner, vil ikke blot blive\nrigere, men de vil blive saa fuldendte, at de yderligere udvider Kunstens Rammer.\nVed store Strømkæntringer i Tiden har rigtbegavede Malere i en forbavsende Udstrækning og\nmed en utrolig Kraft flettet Tidens kunstneriske Stil ind i hele Livet. Gennem dem udbredtes de\nstore Stilarter, som gennemsyrede de forskellige Tiders Liv, og som nu opbevares i vores Museer\nLegemliggørelsen af de forgangne store Tiders udødelige Aander.\nOgsaa i vor Tid, som er Begyndelsen til og Fortsættelsen af en af de største aandelige Epoker,\nfinder vi Tegn til en saadan Fornyelse. Det russiske Teater 112. Eks. har forstaaet at beskæftige saadanne\nMalervirtuoser. Efter at en Privatopera i Moskva havde taget Initiativet,*) har de kejserlige Teatre i\nbegge Residensstæderne ombyttet sine tidligere banale „Dekorationsmalere\" med virkelige Kunstnere.\n\nDet var den mangesidigt og kunstnerisk begavede Mæcen S. I Mamontoffs Opera. Siden blev hans Eksem-\npel fulgt af den berømte Diagileff."}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.17", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4365, "texte": "Saaledes opstod et kunstnerisk Dekorationsmaler!, der indgaar som et Led i Teatret, ikke me-\nkaniske, men som en levende, organisk Del, og danner en ny scenisk Enhed, der vil komme til at\ndanne Udgangspunktet for Fremtidens sceneriske Kompositioner.\n* *\n*\nDen skabende Kunstner fødes til Yerden med en egen Drøm i Sjælen; og hele hans raison\nd'étre er Virkeliggørelsen af denne Drøm. Hele hans Begavelse er rettet udelukkende mod dette ene\nMaal. Derfor er det, han er saa indesluttet og væbnet mod alle tilfældige Indtryk, han vil ikke lade\nsig rive med af Døgnets Strømninger, men holder sig for sig selv og er fordømt til at blive misfor-\nstaaet, der er ingen der, bryder sig om ham, eller skænker ham nogen Opmærksomhed. Saadanne\nKunstnere er ofte daarlige Elever i Skolen, har svært ved at lystre, dumper til Eksaminerne og regnes,\nselv af Kammeraterne for smaat begavede. De ser paa Kunsten og Yerden omkring sig med deres\negne Øjne. Naar de skildrer Naturen, gør de det paa deres egen Maade; de kan heller ikke her fin-\nde sig tilrette med de engang fastslaaede Principper. Saaledes bliver de ved Begyndelsen af deres\nKunstnerbane og ofte mange Aar igennem betragtet som „Andenrangskunstnere\".\nNyskaberen gaar sin egen vanskelige Yej lige imod Maalet. Naar Kunsthistorikeren siden ser\ntilbage paa hans Liv, ser han en lige Linie. Han ser at, Stregen (Tegningen) og Farven (Harmonien)\nikke under hans Udvikling har forandret Karakter, men kun har fortættet og lutret sig. Tegning og\nHarmoni er den nyskabende Kunstner medfødt. Han benytter de kunstneriske Midler paa sin Maade.\nI hans mest forskelligartede Arbejder er det let at finde det samme fælles Præg. Hans Linje og\nhans Farve tjener ham som Redskaber til at udtrykke hans Sjæls Drøm; i andre Formaals Tjeneste\nsvigter de.\nNyskaberen faar Undervisning af andre Kunstnere. Men det er ham ikke muligt at antage no-\ngen fremmed Form og løsrive sig fra sin egen. Andres Hjælp kan være ham til Nytte, men den har\ningen væsentlig Betydning for ham. Det falder udenfor hans Evners Rækkevidde nøje at gengive\nnoget „som det er\". Han er ude af Stand til nøjagtigt at gengive Naturen, den er ham kun en nød-\nvendig Forudsætning. Af Naturen rundt omkring sig skaber han übevidst en indre Yerden. Han\ngengiver ikke selve Tingene men Aanden i dem, saadan som de fremtræder for hans indre Øje; det\ner, hvad han forstaar ved at gengive Naturen „som man ser den\". Her er Aarsagen til de saakaldte\nTegnefejl.\nHaanden er übevidst og mekanisk underordnet Sjælen, og Kunstneren er ikke tilfreds med sit\nArbejde, før det er et nøjagtigt Udtryk for det, der har foresvævet ham. Arbejdet er altsaa først\nog fremmest et tydeligt Udtryk for Kunstnerens Sjæl, herpaa kender man Nyskaberen. En Kopi af\nYærket faar straks et Præg af Svaghed og Karakterløshed.\nDen nyskabende Kunstner har altsaa ikke nogen direkte ydre Paavirkning behov. Den skaben-\nde Yirksomhed er for ham en indre Oplevelse. Den er et Naturfænomen, der har gjort hans Sjæl\nrigere. Er han endnu ikke naaet saa vidt, han vil dog engang paa en eller anden Maade realisere\nDrømmen, saalænge den endnu lever i ham. Det han, trænger til, er i Modsætning til Virtuosen en\nindre Udvikling.\n* *\n*\nPersonlighed er altsaa den skabende Kunstner medfødt, en Personlighed, der med bringende\nNødvendighed giver sig Udslag i to nøje forbundne Retninger, idet den indre Yerden, Kunstnerens\nDrøm, søger at skaffe sig Udtryk ved de kunstneriske Midler og et helt igennem personligt kunst-\nnerisk Sprog.\nDet er saa selvfølgelig en Ting, og alligevel noget, der bestandigt bliver overset. Særlig ide\nstore Malstrømmes Tid, i vor Tid 112. Eks., bedømmes Kunstneren tit, ikke efter Kontinuiteten mellem\nhans Stræben og de kunstneriske Midler, men udelukkende efter det sidste, der altid skal være „mo-\nderne\". Man bebrejder ofte en Kunstner hans bedste Egenskaber; hans Egenart, det, at han ikke\nbekender sig til det sidste Credo, og man beskylder ham for at være efter sin Tid. Man hænger sig\ni Formen, for det er lettere at danne sig et Skøn over det ydre end over det indre; netop i vor\nTid beskæftiger man sig altid med det ydre* trods de store aandelige Omvæltninger, der fuldbyrdes\nnu. Man sysler altid med det ydre, en daarlig Yane fra en Periode af yderliggaaende Materialisme.\nEfter dette System bestemmes Kunstnerne efter rent ydre Kendetegn, sorteres og bliver bundet s am-"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.18", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4530, "texte": "men som Radiser eller bliver som røgede Fisk efter deres Farve, Form og Størrelse smækket i Daaser\nmed færdige Etiketter. Der er svage Kunstnere flinke Smaafisk, som selv gør Daasen i Stand og\nstolt kryber ned i den. Saaledes opstaar de forskellige „Retninger\".\nDet vilde i Virkeligheden iidfra den ovenfor givne Definition af Personlighed ikke være saa\nvanskeligt at indse, at ikke Form alene, men Indholdet, der giver sig Udtryk i denne Form, udgør\ndet eneste virkelig afgørende Kriterium i Kunsten.\nMan vilde indse, at deri Grunden hverken findes moderne eller umoderne Kunstnere,*) thi en-\nhver ny Kunstretning er hverken værre eller bedre end hvad der før har eksisteret af ægte Kunst.\nAt inddele Kunstnerne efter Land og Tid kan have rent kulturhistorisk Interesse, men er i hvert\nFald uden Betydning for Kunsten.\nDen stadige Tilbøjelighed til at maale det indre med en udvortes Maalestok og at fælde sin\nDom herefter, er den argeste Fjende af al virkelig Kunst. Etiketten overdøver med sin skingrende\nRøst det ægte Kunstværks egen indre Stemme og giver selv et intetsigende Yærk et Skær af Liv.\nDen udvortes Maalestok og Etiketterne er ydre Resultater af den Kunst, der har overlevet\nsig selv.\nDet indre forvandles til noget ydre. Den indre Drift bliver til en udvortes Facon. Man be-\ngynder paa en ny Klassificering, finder paa nye Benævnelser og klistrer nye Etiketter paa. Hvad\nman igaar vendte sig mod med Afsky, lovpriser mani Dag, og omvendt. Af et nyt og personligt\nSprog danner man en ny Formel. Og der er ingen, der længere bryder sig om Indholdet.\nDen engang fastslaaede Formel anvender man paa de nye Billeder, og ve den Kunstner, hvis\nBilleder ikke nøje svarer til den. Der er ingen, der vil skænke ham blot den fjærneste Opmærk-\nsomhed. Man vil nu engang ikke forstaa, at det er nemmere at tilegne sig en færdiglavet Formel end\nat finde sit eget naturlige Sprog. Netop for saadanne Kunstnere er det umuligt at gaa i andres Lede-\nbaand, det er ensomme Drømmere; hvormeget man end overser dem og tiltrods for deres Med-\nmenneskers Had og Foragt, bygger de videre paa Kunsten og skaber nye uforgængelige Værdier.\nHolder de sig beskedent i Baggrunden, er der ingen, der lægger Mærke til dem. Og klæde deres\nDrømme i kraftige Ord, hader man dem.\nSjælene vil man helst uniformere ligesom Soldater, og den, der ikke passer til Uniformen er\n„kassabel\".\nHvornaar vil Spørgsmaalet om Kunst afløse Spørgsmaalet om Form? Hvornaar vil man be-\ngynde at forstaa, at Kunsten ikke hidrører fra Formen, men Formen fra Kunsten? Hvormange Aar-\ntusinder skal der endnu til (efter at de foregaaende ingenting har lært os), før man vil indse, at\nhvert nyt Indhold kræver sin egen Form, og at Form uden Indhold er en Synd mod den hellige Aand.\nDe tomme Former flyder omkring paa Overfladen, indtil Vandet trænger ind i dem og de for\nbestandigt synker tilbunds i det mørke Dyb.\nEt ægte Kunstværk taler umiddelbart til Beskueren. Men man maa ikke glemme, at Kunst\nikke er en Videnskab, hvor en ny „rigtig\" Teori erklærer den gamle for forkert og stryger den.\nDet eneste Standpunkt overfor Kunst, som er et kunstnerisk Standpunkt, kræver tydeligt og\nklart, at man giver sig i Kunstnerens Vold og fordyber sig i Kunstværket, til enhver Reminiscens\ner forsvundet. Da aabner der sig for den virkelige Beskuer en ny Verden, en Verden, der før var\nham ukendt. Han er paa Rejse i et nyt Aandens Land, og han vil vende beriget tilbage.\nDette Land, som det er Kunstneren en Nødvendighed at vise sine Medmennesker og som han\ntrods alt og til trods for alle maa finde et Udtryk for, er ikke til for hans Skyld, men udelukkende\nfor de andres, thi Kunstneren er Menneskehedens Slave.\n\nKandinsky.\n\n*) Til det for Tiden saa brændende Spørgsmaal om den moderne Kunst, knytter der sig et andet særligt\nSpørgsmaal: Hvad skal der blive af den naturalistiske Malerkunst> hvis den saakaldte abstrakte Kunst gri-\nber om sig. Spørgsmaalet kan belyses ved en Sammenligning. Musikken, der fra først af udelukkende var\naf vokal Art, antog under Aartusinders Udvikling instrumentale og navnlige symfoniske Former. Dette Fak-\ntum hindrede imidlertid ikke Komponisterne i at benytte sig af beggeFormer og til at kombinere dem. Hvis\nengang, som der er Grund til at tro, den vokale Musik i sin nuværende Form (Sang med forklarende Ord)\nbliver overflødig og ikke længere har nogen Tiltrækning for Komponisterne, saa vil den dog rent historisk\nstadig beholde Evnen til at fremkalde sjælelige Oplevelser, som det er Tilfældet den Dag i Dag med „les\ninstruments anciens\"."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c019", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 19, "image_fin": 19, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.16", "titre_corps": "Litografi.", "titre_sommaire": "Litografi.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.19", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 21, "texte": "Per Krohg,\nLitografi."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c020", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c020", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 20, "image_fin": 20, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.17", "titre_corps": "UDSTILLINGER", "titre_sommaire": "UDSTILLINGER", "signature_source": "L", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.20", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4534, "texte": "UDSTILLINGER\nL.\nMan forlader Willumsens Bygning med Følelsen af, at det er den slappeste Foraarsudstilling-\nde frie Udstillere endnu har budt paa, uden at man præcist kan forklare sig hvorfor. Gaar mander,\nfra op paa Harald Griersings Udstilling i Kunstforeningen, kastes der øjeblikkelig Lys oyer Sagen.\nFølger man Griersing fra det første lille mørke Skovbillede (Katalogets Nr. 1. Granskov 1901),\nder trods sin Beskedenhed straks viser det umiddelbare Farvesyn hvem havde dengang turde holde\nnoget paa dets Malers Fremtid indtil de seneste Billeder, Fodboldbillederne, gør manden besvær-\nlige Rejse med fra Dilettantisme til Bevidsthed og Magt over Billedet: Frigørelsen fra Naturefterlig-\nningen-, større Indsigt i Naturens Forhold til Billedet; det fulde Tag om Farven; Opdyrkelsen af de\nenkelte Farver; Beherskelsen af Lyset, fra det mørke op i rent, stærkt Lys; den hensigtsmæssige Kom-\nposition i Form, Linje og Farve; og endelig, nu sidst, Springet fra Brugen af Farven som Valør til\nfri, abstrakt Dekorering. Denne stigende Magt over Midlerne, Frigørelsen, Expansionén, selve Ung-\ndommen, Friskheden Åar efter Aar, finder man ingen Spor af paa den Frie, skønt enkelte af disse\nkunstneriske Resultater har Paraleller der. Men hvilken Forskel paa Find og Clements Skilderier\nog det yndige Billede af den lille blaa Pige med Rosen (Nr. 19). Den bløde Farve i Pigens Kjole,\nder selv er fliget som en Blomst, de brune myge Støvler og selve Rosen, er her lige saa langt fra\ndet banale, som de to andre Malere er godtkøbs i Farven og den arrangerede Maade, de faar deres\nBilleder i Stand paa.\nDen nærliggende Sammenligning mellem den store Model paa den grønne Sofa med vældige\nblaa og gule Drapperier bagved, og Harald Hansens Billeder falder ikke ud til Fordel for. denne, der\ndog arbejder med saa megen Kraft. Den samme Teknik og det samme Studium af Formen har Grier-\nsing i sin Tid gjort Brug af saa længe der var noget for ham at hente dær. For Harald Hansens\nVedkommende vilde man tro paa et større Resultat, hvis han satte en Del af sin Energi ind paa at\nrendyrke sin Smag.\nDet er overflødigt at sammenligne Griersings Landskabskunst med de frie Udstilleres lerede Re-\nsultater, men det er interessant at sammenstille Weies Neptunbillede med Fodboldbillederne. Det im-\npressionistiske Farvesyn, som Weie før i Tiden har anvendt saa kraftigt og smukt i sine Landskaber,\nhar han overført til Brug for en stor Komposition paa et mægtigt Lærred. Resultatet er bortset\nfra glimrende Enkeltheder stofligt übehageligt, og at Billedet som Komposition er Uro; det mangler\nganske Struktur. Weie synes at have forkastet de udmærkede Resultater, han var naaet til i „De to\nGrenier\", der var afbalanceret i Linje og Farve i den rolige Fladebehandling. Griersing har rigtig slaaet\nnéd paa dette i Fodboldbillederne. Farven har her sin Værdi efter sin Plads i Dybden og sin Ud-\nstrækning paa Billedfladen; alle Dele af Billedet griber ind i Bevægelsen, den er hel og afrundet.\nDet, der dog til syvende og sidst giver een det stærkeste Indtryk af Griersing, og som bliver\nsiddende i een som en Følelse af Friskhed, er Expansionén i hans Produktion. Denne Egenskab er\naabenbart banlyst paa den Frie. Størstedelen af de Billeder, der hænger der nu, er saa meget daar-\nligere, end Billederne gennemsnitlig var for 5 Aar siden, at det snart ikke længere er nogen Skandale\nat se Johanne Krebs blomstre paa Væggene.\nEn Udlænding, der slap ind paa den Frie, den unge Huron, den troskyldige, vilde tro, at det\nvar en temmelig daarlig Malers sidste, retrospektive Udstilling, et Fallitbo. Maleren havde været lige-\ngyldig ide fleste Perioder af sin Udvikling: Friis, Bertelsen, og rædselsfuld i andre: Viggo Pedersen\nog Møhl. Og dog er der alligevel hist og her Billeder, der fanger ens Interesse, eller som man endog\nkan glæde sig over: Johan Rohdes smaa, klare Søbilleder; Jais Nielsens Billeder, der atter bekræfter,\nat hans Evner først rigtig kommer til deres Ret i Keramiken; Zeuthens Træsnit, der kan være en\ngod Vejviser for de mange Jugend-Træskærere herhjemme, og hans seneste Billeder, der viser over-\nraskende og lovende Fremskridt; og endelig Wolmars prægtige „Udsigt fra Christiansborg Slot. 1917\",\nder er saa rigtigt og saa dygtigt, brændende og dristigt i Farven.\nPaul Christiansen er i Aar endnu mere stille, end han plejer; men hans smaa Billeder taler dog\ndet samme stærke Sprog som altid. Willumsen udstiller kun Raderinger. Kun, siger man, og savner\nhans Billeder. Og dog ridser han her, ene af alle, den Vej, de alle burde gaa."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-04-01-c021", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-04_01#c021", "volume": "bmtnaag_1918-04_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 4", "page_fin": "couv. 4", "image_debut": 21, "image_fin": 21, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.2.18", "titre_corps": "UDSTILLINGER", "titre_sommaire": "UDSTILLINGER", "signature_source": "Red", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 21, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.21", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 539, "texte": "UDSTILLINGER\nRed.\nDen frie Udstilling. Overfor Østbanegaarden. 9—6. i Indtil Juni.\nPer Krohg. Dansk Kunsthandel ved Nicolai Plads. 5.—17. April.\nHarald Giersings Udstilling i Kunstforeningen.\nPostanvisninger, som sendes Klingens Redaktion, bedes adresseret til Redaktøren (A. Salto),\nda Udbetalingen ellers afstedkommer Vanskeligheder med Postvæsenet.\nI dette Kvartal vil der to Gange blive opkrævet Betaling for Abonnement paa Klingen, saaledes\nat Kontingentet for Fremtiden erlægges i Begyndelsen af et Kvartal i Stedet for i Slutningen."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 1, "page_imprimee": "couv. 1", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.1", "texte": "I. Aarg*\nKlingens Redaktion\nEdv. Glæselsvej 3\nTlf. Gth JB7ox\nApr. 1918\nJb\nKlingen koster 12 Kr-\nom Aaret, 2,00 Kr.\nenkelt Hefte\nN9 7"}, {"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslagstegning af Mogens Lorentzen\nDe Yngste* Af O* V* Borch\nTræsnit af Sigurd Swane\nSwane. Af Albert Naor\nJakobs Drøm* Fot. efter Sigurd Swane\nKlipper, Bornholm* Fot. efter Sigurd Swane\nDigt af Sigurd Swane\nBurleske. Fot. efter Sigurd Swane\nTræsnit af O* V# Borch\nHenri Måtisse. Af Axel Salto\nMarokkaneren. Fot. efter Henri Matisse. Photos. Leonce\nRosenberg, Paris\nKunstneren. Af Kandinsky\nOriginallitografi af Per Krohg\nUdstillinger. A.f Mogens Lorentzen\nNotitser\n\nDE YNGSTE!\nO. V. Borch.\nDe yngste Kunstnere herhjemme staar trods alle Presseforsikringer om en forkælet Ung-\ndom ret isolerede og ensomme. De har meget faa Steder, hvor de kan faa deres Arbejder frem.\nDen eneste Institution, der er bred og rummelig, som varetager Ungdommens Tarv, er Efterårs-\nudstillingen. Og den finder jo kun Sted én Gang om Aaret, i et kort Tidsrum, og har kun en be-\ngrænset Plads til Raadighed. Om Foraaret er den yngste Kunst hjemløs, simpelthen. Charlottenborg-\nUdstillingen er trods N. V. Dorphs Forsikringer hovedsagelig en Salgsudstilling af Kunst-\nindustri i Lighed med Bing og Grøndal og Den kgl. Porcelænsfabriks aarlige Opvisninger. Kun\nendnu mere stilløs og dilettantmæssig. Charlottenborg-Udstillingens Frisind er analogt med det,\nder faar »Berlingske Tidende« til at anlægge sig Telegramhal og vifte sig med en similifrisindet\nEftermiddagsudgave Bluff. Den eneste moderne Kunstretning, der er repræsenteret paa Charlotten-\nborg uanset faa Undtagelser er Kompromismaleri, som intet giver og intet er. En fed Ge-\nvækst, der har fæslnet sig som en Kræftknude paa den unge Kunsts ranke, kraftige Stamme. Men\ndet er forsaavidt ligegyldigt, de lethaandede Kompromismalere føler sikkert selv Hulheden og Tom-\nheden værst, de aner Gartnerens operative Haand, der maa og skal komme, og som med et kraf-\ntigt, dristigt Snit fjerner Snylteplanten. Han er maaske noget sen i Vendingen, samme Gartner. Men\nomsider skal han nok faa Øjnene op for, at det yngste Træ i Skoven ikke er saa lidt mere værd\nend den trinde, velnærede Byld, der suger paa dets Ved. Men noget maa der gøres, det er\nikke nok, at Førerne for den moderne Kunst gennem deres faste Korporationer faar Lejlighed til at\nvise Publikum deres Værker. De helt unge har ogsaa Krav paa en rummelig Repræsentation. Det er\nnæsten en Naturnødvendighed, for gennem Opvisningerne skabes og udvikles Evnerne. Separat-\nudstillinger, ja, ganske rigtig, men Ulykken er, at Størstedelen af de unge er temmeligt daarlig\nøkonomisk stillede. Og Separatudstilling i et nogenlunde brugbart Lokale er for de fleste en altfor\nkostbar Historie. De, der har Magt og Evne til at række de unge en hjælpende Haand, har en\nPligt. Og en Lejlighed til at vise, at deres Kunstbegejstring er mere og andet end Snobberi."}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.3", "texte": "Træsnit\nSigurd Swane"}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.4", "texte": "SWANE\nAlbert Naur.\nMed sit blide Navn, der næsten messer sig ind i vor Bevidsthed,\nkom han frem i dansk Kunst i den Tidernes Morgen, da han og Niels Han-\nsen gav Optakten til vor Tids Gny. Ene var de dengang om Forargelsens\nKaabe, ene om Glæden ved at ville det nye.\nFra Fynboernes Farveglæde og Kraft stammer han ned, men til deres\nIndsats skulde han lægge noget henimod det absolutte, en ny og dristig\nFordybelse i Materialet, Farven, han sprang ud i den mere hovedkulds end\nde fleste andre og kom igen broget og skinnende for Resten af Livet. Og\nmens han tilfredsstillede sin Længsel mod det almengyldige, næsten kærlige,\nsom det brogede ejer, saa inddryppede han i vort Sind den samme Glæde,\nder sidder i Underbevidstheden som et sødt Minde om en barnlig Harmoni af\nrødt og gult og blaat, eller det har givet os tydelige, begejstrede Billeder,\nvi aldrig glemmer, som den straalende »Jacobsdrøm«, Mandsdrøm, Viljen,\nder stræber mod Himlen ad Farvernes Stige, ad Regnbuen.\nNu har han i 12-14 Aar übestrideligt og uafvendeligt været Swane i\ndansk Malerkunst, hans Sejghed og uselviske Glæde og Kærlighed til\nKunsten vil samle spredte Straaler til et Knippe af Lys og for alle Tider i\ndansk Kunst gøre ham til Swane."}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.5", "texte": "Sigurd Swane\nJakobs Drøm"}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.6", "texte": "Sigurd Swane\nKlipper, Bornholm"}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.7", "texte": "Din Fod på Jorden træder,\ndit Fodblad breder sig ud\nog hviler i det varme Sand.\nTæerne har trykket Mærker deri\nsom af fem Perler.\nHer stanser alt andet.\nHer begynder du!\nJeg smed mig ned i Sandet.\nLad mig med mine Hænder\nfatte omkring din Vrist,\nholde din Fod,\nsom havde jeg fanget en Fugleunge,\nuventet, her i det hvide Strandsand.\nFra Jorden vokser dit Ben op,\nfast og rundt, svagt buet op imod Knæet.\nSkinnebenet hærder det fortil,\nmen Læggen hviler tung i den følsomme Hud,\nder levende følger hver Muskelsitren\nog lyser i Solen og gennemskinnes\nind til de røde Blodkar."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.8", "texte": "Og når mine Hænder lægger sig om din Fod\ner det ikke blot dit Legeme, jeg rører,\ndette underfulde,\nder former sig i Rummet efter gådefuldt søde,\naf en Gud skrevne Love,\nmen som hvert Ord, jeg hvisker til dig,\nrammer det mindste Strejf af min Hånd,\nogså din Sjæl, dette usynlige,\nübegribelige,\nder bor i dit Indre og drypper fra dine Øjne\nog strømmer i dine Ord.\nsom er i din Sang,\no, hvis Tjenerinder, de er, dine Fødder\nog dine Hænder.\nJeg holder din Fod fast.\nBlodet i mine Fingre\nbanker mod Blodet i dine Årer.\nJeg griber om dig med mine Arme,\nKjolens Folder presser sig om dine Ben,\nmin Pande, min Kind drukner deri\nog hviler mod dine Knæ,\nen sød duftende Varme strømmer igennem mig,\nmine vilde Kys rører dit Hjærte.\n\nSigurd Swane."}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.9", "texte": "Sigurd Swane\nBurleske"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.10", "texte": "Træsnit"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.11", "texte": "O. V. Borch"}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.12", "texte": "Træsnit\nO. V. Borch"}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.13", "texte": "HENRI MATISSE\nAxel Salto.\nOmstaaende Billede af Matisse »Le maroc« er 1,80X2,80 Meter. Det\ner malet i 1916 eller rettere, der blev malet paa det i 1916, da jeg i Selskab\nmed Jerichau besøgte den berømte Maler paa hans Landsted i Clamart uden-\nfor Paris. Vi havde glædet os til at se den eventyrligt frodige Blomsterhave,\nhvorom Rygtet talte. Rygtet talte sandt. Yderligere fuldendte Matisse selv\nmed hvid Drejlsjakke og Straahat det straalende og sommerlige Billede; han\ndrøftede Havesprøjteteknik med sin Gartner og stod, den lille rødskæggede\nMand med Kineserbrillerne, i en Glorie af Solskin og Blomster, brogede som\nRegnbuen. Fra Haven ind i Huset sad Lyset endnu i Øjnene, vi maatte\nvente til Synet blev indstillet paa Rummets Halvmørke. I Stuen stod et\nSkrivebord med Negerskulptur, en Hær af Husguder. Husets unge Datter,\nder selv er Malerinde, viste os dem med Stemmen sænket af Betagelse. Paa\nVæggen hang Knipper af Sydhavsfrugter, som med deres mørke Farve,\nhaarde Glans og krydrede Lugt indgav en übestemmelig Følelse af Orient,\nen Fornemmelse som for mig senere har været uadskillelig knyttet til de\nmarokkanske Billeder af Matisse. „Marokkaneren\" stod paa et Staffeli midt\ni Værelset. Det er skabt paa Grundlag af Billeder fra Nordafrika, Landskaber\nmed Minareter, Kafé- og Gadescener, som alle er malet med Naturen paa\nnærmeste Hold. Maleren gjorde os opmærksom paa, hvorledes Kompositionens\nenkelte Dele var samlet, omdannet og sammensmeltet til et nyt Hele, paa\nengang rent dekorativt virkende og samtidig sikkert hvilende paa præcise\nlagttagelser og Studier i Naturen; en syntetisk dekorativ Stil af stor og enkel\nSkønhed. Farverne husker jeg som grønt, sort, lyseblaat og lysebrunt.\nTil Atelieret, et stort Træskur bag i Haven naaede vi ad smalle Gan-\nge mellem Blomster, der naaede til Skulderen. Her malede Matisse paa 7de\nAar paa et Kæmpebillede, der forestillede en Række Figurer Ved Siden af\nhinanden i adskilte Felter; samtidigt havde han Relieffer med vældige\nMandsrygge i Gang og overnaturlige Interiører. Strængere, renere i Stilen,\ni Føling med de kubistiske Teorier, arbejder Matisse her med større og større\nMagtudfoldelse omgiven af den frodige Natur, som er hans Hvile og For-\nnyelse.\nNu er Foraaret kommet til Clamart. De lune Vinde blæser gennem\nAkacierne og Kastanierne grønnes; eller maaske har den langtrækkende Ka-\nnon splintret Huset og pløjet Grøfter i Havegangene. Maatte et naadigt\nForsyn skærme dette Sted paa den Vredens Dag, som nu er kommen."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.14", "texte": "Henri Matisse\nMarokkaneren"}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.15", "texte": "KUNSTNEREN\nTilegnet Gabriele Münter\n\n*)\nTTensigten med^disse Linier er: at vise, hvordan deri den nuværende stormfulde Tid, trods den\ntilsyneladende Uorden, findes den samme Lovmæssighed, som altid har behersket Kunstens Ver-\nden, og at gøre Rede for, hvordan det, trods den Ensartethed, som aabenbart raader i den nuværende,\nallerede stivnede Tid, er umuligt at finde nogen unison Sang; der findes blot et Kor, hvor hver en-\nkelt Stemme ikke taber sig, men tværtimod vinder i Selvstændighed man kan ikke andet end anse\nde forskellige Stemmers Uensartethed som en Force.\nDen lykkelige Tid, vi lever i, er den store Befrielsens Tid, Befrielse fra det formelle, det over-\nfladiske. Det frie Menneske er ikke blot paa Yej mod Højderne, men stiger ogsaa ned i Dybet. Og\nhvor hans Yej end falder, bruger han sine Øjne og lytter opmærksomt. Overalt spejder han efter\nLiv og længes efter at høre den levende Aands Stemme, som er skjult for de overfladiske. Det er\ndenne Aand, han vil lære at forstaa.\nAanden er Livets Kendetegn og ikke Formen, for ogsaa alle døde Ting har en Form. Det\nufrie Menneske slutter fra Formen til Livet og forveksler tit det døde med det levende. Det frie\nMenneske, som nu genfødes, søger det, der kendetegner Livet, i Indholdet.\nDen Lovbundethed, som ogsaa nu for Tiden træder saa klart frem, bestaar deri, at Kunstnerne,\nefter Arten af deres Begavelser, deler sig i to Grupper, der er forskellige fra hinanden baade med\nHensyn til Udgangspunkt og Maal. Det var godt, om denne Sondring vilde fremtræde stadig mere\net.\nDen Ensartethed, som præger hele Aandslivet og giver sig Udtryk i en fælles Bestræbelse, er\nden stærkt udtalte Tendens til at betone det indre i Stedet for det ydre. Ensartetheden indenfor\nKunsten bestaar altsaa ikke deri, at alle Kunstnere minder om hinanden m. H.t. det formelle, men i,\nat hver enkelt Kunstner i Stedet for planløst at benytte sig af denne eller hin „skønne\" eller „sande\"\nFormel maalbe vidst anvender en Form, der er hans egen, som Udtryksmiddel for sit eget aandelige\nIndhold. Det er ikke paa Formen, men paa Indholdet,**) at man skal kende Kunstneren.\nSaaledes staar Henri Rousseau 112. Eks. formelt udenfor Strømmen, idet der ingen Etiketter kan\nfæstes til hans helt igennem personlige Form. Men hvad Indholdet angaar, er han mere intimt knyt-\ntet til Tidens aandelige Stræben end mangen Kunstner, hvis Form er ulastelig „moderne\". Yed sin\nbeundringsværdige Form har Rousseau givet Udtryk for det centrale i Tilværelsen, som jo for Nu-\ntidens Kunstnere kun er et Paaskud til Kunst.***)\nAt vurdere et Yærk efter den almindelige anerkendte Form har altid ført til de groveste Mis-\nforstaaelser. Ud fra et saadant stædigt fastholdt Synspunkt er der begaaet de mest kompromiterende\nUretfærdigheder. Paa denne Maade er alle store Kunstnere, hvis Indhold har krævet en usædvanlig\nForm, blevet stemplet som Svindlere, talentløse Lykkejægere eller vanvittige Dekadenter.\nNaar man fører en Samtale, prøver man jo paa at forstaa Meningen med det, der bliver sagt.\nMen i Kunsten bryder man sig aldrig om, hvad det er Kunstneren siger, man nøjes med overfladisk\nat konstatere, hvordan han udtykker sig.\n* *\n*\nBetragter man Formen hos Nutidens Kunstnere finder man to Grupper: de „moderne64 og de\n„gammeldags\". Efter Beskuerens Udviklingstrin berømmes eller dadles saa Kunstneren. Spørgsmaa-\nlet om Kunstneren aandeligt tilhører denne eller hin Fraktion kommer ikke med i Betragtning; hvad\nhan har paa Hjærte, det er ligegyldigt.\n\n*) Til denne Afhandling, der velvilligst er stillet til „Klingens* Raadighed, skal Red. bemærke, at skønt vi in-\ngenlunde altid er i Stand til at følge Forfatteren, tør Afhandlingen dog efter vor Mening paaregne ikke\nringe Interesse som et Forsøg fra en af de betydeligste af Førerne indenfor den moderne Kunst paa at for-\nmulere en Kunstfilosofi.\n•*) „Indhold\" er ikke her taget i nogensomhelst „literær* Retydning, men brugt for at betegne Summen af de\nindre Oplevelser, der ikke lader sig beskrive og som Værket skylder sin Tilblivelse. Disse Oplevelser til-\nhører en Verden, der ikke kan naas ad literær Vej. De kan alene skaffe sig Udtryk i ordløst Kunst i Ma-\nlerkunsten gennem Linje og Farve, og de tager kun i Nødstilfælde Naturen til Hjælp.\n***) Se min Artikel „Über die Formfrage* i „Der blaue Reiter\", Piper Verlag, Miinchen. 2. Oplag."}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.16", "texte": "Hvis der imorgen skulde opstaa en ny moderne Retning, saa blev jo den nuværende Indde-\nling uanvendelig; den savner altsaa enhver Betydning.\nVil man have en god Inddeling, maa man ikke nøjes med at fæste Opmærksomheden paa sin\nSamtid, man maa forsøge at finde en Inddeling, som omspænder alle Tider. Man maa ikke fæste sig\nved det forgængelige i Kunsten, men ved det, der er blevet staaende gennem Tiderne, og som alene\naabenbare Lovbundetheden. Kun paa denne Maade kan man opnaa en reel Bedømmelse.\nMan lægger saaledes straks Mærke til, at der gennem hele Kunstens Historie stadig kun findes\nto Slags kunstnerisk Begavelse med hver sit Maal.\nHvad vi forstaar ved Kunst, den rene Kunst, har aldrig haft Brug for andre Kunstnere end\ndem, der følte det som deres Kald indefra at frembringe nye aandelige Værdier.\nDet er de skabende Kunstnere, og de adskiller sig i Bund og Grund fra Virtuoserne.\nDenne Inddeling er et Resultat af den hemmelighedsfulde Lov om Dobbeltheden paa det aande-\nlige Omraade. Hver Gruppe har sine egne Punktioner. En vis ydre Lighed gør sig ganske vist gæl-\ndende, men det er kun tilsyneladende, thi de forskellige Grupper af Kunstnere tilhører ikke et og\nsamme, men to vidt forskellige Kunstens Riger.\nDen ene Gruppe hylder Kunsten i Ordets reneste Betydning. Dens Frembringelser er aandeligt\nbestemte og tjener ikke noget praktisk Formaal, de har ikke nogen materiel Værdi, men hører ude-\nlukkende hjemme i Aandens Verden.\nDen anden Gruppe omfatter Kunsten i en mere omfattende Betydning af Ordet. Dens Frem-\nbringelser er materielle og mangler aandeligt Indhold, de har blot en indre Klangfarve som enhver\nTing i Naturen et Menneske, et Træ, et Ord, hvad man vil. De hører altsaa hjemme i den ma-\nterielle Verden.\nDen Begavelse, som de to Grupper af Kunstnere er i Besiddelse af, er væsensforskellig.\nVirtuosen ejer en glimrende og mangesidig Begavelse, han er yderst følsom over for alle Ind-\ntryk, han reagerer stærkt over for alt, hvad der er smukt, og udvikler sig uden Vanskelighed og med\nden største Dygtighed og Lethed i mange, ofte ganske forskellige og sommetider hinanden helt mod-\nsatte Retninger, saaledes at han endog, hvis det passer ham, fuldstændig kan forandre Teknik. Han\nhar ingen indre Kilde at øse af, og han savner den ikke heller hans Midler og Maal er af en helt\nanden Art. Derfor er han, trods sin Følsomhed, upaavirket af nogen Drøm i sig. Naturen omkring\nsig Sier han i Skæret af en fremmed Drøm. Af sig selv er han ude af Stand til at skabe, han maa\nhave en ydre Paavirkning.\nVirtuoserne danner „Skoler\". Under Indflydelse af den fremmede Drøm skaber de Værker,\nsom bliver stadig ringere end Originalen. Men disse Værker ejer en vis Gennemsnits skønhed, de dan-\nner ligesom en Bro mellem Originalen og Publikum og populariserer Originalens Drøm. Saadanne\nKunstnere er som Stære, der ikke selv kan synge nogen Sang, men med større eller mindre Held prø-\nver paa at efterligne Nattergalen.\nTilsvarende musikalske Begavelser bliver ofte store Virtuoser. De udfylder en i Kunstlivet stor\nog nødvendig Mission. De giver sig sjældent selv af med at komponere og, naar de gør det, er deres\nFrembringelser blot Solonumre, der mangler ethvert virkelig musikalsk Indhold. Man føler her Sav-\nnet af den indre Kilde.\nOgsaa indenfor Malerkunsten bliver denne Inddeling til syvende og sidst den sejrende. Derved\nvil mange ligegyldige Billeder af sig selv forsvinde. Et stort Felt for ny Virksomhed vil aabne uende-\nlige Synsvidder. Mange Omraader, som allerede længe har ventet paa en Kunstner, vil ikke blot blive\nrigere, men de vil blive saa fuldendte, at de yderligere udvider Kunstens Rammer.\nVed store Strømkæntringer i Tiden har rigtbegavede Malere i en forbavsende Udstrækning og\nmed en utrolig Kraft flettet Tidens kunstneriske Stil ind i hele Livet. Gennem dem udbredtes de\nstore Stilarter, som gennemsyrede de forskellige Tiders Liv, og som nu opbevares i vores Museer\nLegemliggørelsen af de forgangne store Tiders udødelige Aander.\nOgsaa i vor Tid, som er Begyndelsen til og Fortsættelsen af en af de største aandelige Epoker,\nfinder vi Tegn til en saadan Fornyelse. Det russiske Teater 112. Eks. har forstaaet at beskæftige saadanne\nMalervirtuoser. Efter at en Privatopera i Moskva havde taget Initiativet,*) har de kejserlige Teatre i\nbegge Residensstæderne ombyttet sine tidligere banale „Dekorationsmalere\" med virkelige Kunstnere.\n\nDet var den mangesidigt og kunstnerisk begavede Mæcen S. I Mamontoffs Opera. Siden blev hans Eksem-\npel fulgt af den berømte Diagileff."}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.17", "texte": "Saaledes opstod et kunstnerisk Dekorationsmaler!, der indgaar som et Led i Teatret, ikke me-\nkaniske, men som en levende, organisk Del, og danner en ny scenisk Enhed, der vil komme til at\ndanne Udgangspunktet for Fremtidens sceneriske Kompositioner.\n* *\n*\nDen skabende Kunstner fødes til Yerden med en egen Drøm i Sjælen; og hele hans raison\nd'étre er Virkeliggørelsen af denne Drøm. Hele hans Begavelse er rettet udelukkende mod dette ene\nMaal. Derfor er det, han er saa indesluttet og væbnet mod alle tilfældige Indtryk, han vil ikke lade\nsig rive med af Døgnets Strømninger, men holder sig for sig selv og er fordømt til at blive misfor-\nstaaet, der er ingen der, bryder sig om ham, eller skænker ham nogen Opmærksomhed. Saadanne\nKunstnere er ofte daarlige Elever i Skolen, har svært ved at lystre, dumper til Eksaminerne og regnes,\nselv af Kammeraterne for smaat begavede. De ser paa Kunsten og Yerden omkring sig med deres\negne Øjne. Naar de skildrer Naturen, gør de det paa deres egen Maade; de kan heller ikke her fin-\nde sig tilrette med de engang fastslaaede Principper. Saaledes bliver de ved Begyndelsen af deres\nKunstnerbane og ofte mange Aar igennem betragtet som „Andenrangskunstnere\".\nNyskaberen gaar sin egen vanskelige Yej lige imod Maalet. Naar Kunsthistorikeren siden ser\ntilbage paa hans Liv, ser han en lige Linie. Han ser at, Stregen (Tegningen) og Farven (Harmonien)\nikke under hans Udvikling har forandret Karakter, men kun har fortættet og lutret sig. Tegning og\nHarmoni er den nyskabende Kunstner medfødt. Han benytter de kunstneriske Midler paa sin Maade.\nI hans mest forskelligartede Arbejder er det let at finde det samme fælles Præg. Hans Linje og\nhans Farve tjener ham som Redskaber til at udtrykke hans Sjæls Drøm; i andre Formaals Tjeneste\nsvigter de.\nNyskaberen faar Undervisning af andre Kunstnere. Men det er ham ikke muligt at antage no-\ngen fremmed Form og løsrive sig fra sin egen. Andres Hjælp kan være ham til Nytte, men den har\ningen væsentlig Betydning for ham. Det falder udenfor hans Evners Rækkevidde nøje at gengive\nnoget „som det er\". Han er ude af Stand til nøjagtigt at gengive Naturen, den er ham kun en nød-\nvendig Forudsætning. Af Naturen rundt omkring sig skaber han übevidst en indre Yerden. Han\ngengiver ikke selve Tingene men Aanden i dem, saadan som de fremtræder for hans indre Øje; det\ner, hvad han forstaar ved at gengive Naturen „som man ser den\". Her er Aarsagen til de saakaldte\nTegnefejl.\nHaanden er übevidst og mekanisk underordnet Sjælen, og Kunstneren er ikke tilfreds med sit\nArbejde, før det er et nøjagtigt Udtryk for det, der har foresvævet ham. Arbejdet er altsaa først\nog fremmest et tydeligt Udtryk for Kunstnerens Sjæl, herpaa kender man Nyskaberen. En Kopi af\nYærket faar straks et Præg af Svaghed og Karakterløshed.\nDen nyskabende Kunstner har altsaa ikke nogen direkte ydre Paavirkning behov. Den skaben-\nde Yirksomhed er for ham en indre Oplevelse. Den er et Naturfænomen, der har gjort hans Sjæl\nrigere. Er han endnu ikke naaet saa vidt, han vil dog engang paa en eller anden Maade realisere\nDrømmen, saalænge den endnu lever i ham. Det han, trænger til, er i Modsætning til Virtuosen en\nindre Udvikling.\n* *\n*\nPersonlighed er altsaa den skabende Kunstner medfødt, en Personlighed, der med bringende\nNødvendighed giver sig Udslag i to nøje forbundne Retninger, idet den indre Yerden, Kunstnerens\nDrøm, søger at skaffe sig Udtryk ved de kunstneriske Midler og et helt igennem personligt kunst-\nnerisk Sprog.\nDet er saa selvfølgelig en Ting, og alligevel noget, der bestandigt bliver overset. Særlig ide\nstore Malstrømmes Tid, i vor Tid 112. Eks., bedømmes Kunstneren tit, ikke efter Kontinuiteten mellem\nhans Stræben og de kunstneriske Midler, men udelukkende efter det sidste, der altid skal være „mo-\nderne\". Man bebrejder ofte en Kunstner hans bedste Egenskaber; hans Egenart, det, at han ikke\nbekender sig til det sidste Credo, og man beskylder ham for at være efter sin Tid. Man hænger sig\ni Formen, for det er lettere at danne sig et Skøn over det ydre end over det indre; netop i vor\nTid beskæftiger man sig altid med det ydre* trods de store aandelige Omvæltninger, der fuldbyrdes\nnu. Man sysler altid med det ydre, en daarlig Yane fra en Periode af yderliggaaende Materialisme.\nEfter dette System bestemmes Kunstnerne efter rent ydre Kendetegn, sorteres og bliver bundet s am-"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.18", "texte": "men som Radiser eller bliver som røgede Fisk efter deres Farve, Form og Størrelse smækket i Daaser\nmed færdige Etiketter. Der er svage Kunstnere flinke Smaafisk, som selv gør Daasen i Stand og\nstolt kryber ned i den. Saaledes opstaar de forskellige „Retninger\".\nDet vilde i Virkeligheden iidfra den ovenfor givne Definition af Personlighed ikke være saa\nvanskeligt at indse, at ikke Form alene, men Indholdet, der giver sig Udtryk i denne Form, udgør\ndet eneste virkelig afgørende Kriterium i Kunsten.\nMan vilde indse, at deri Grunden hverken findes moderne eller umoderne Kunstnere,*) thi en-\nhver ny Kunstretning er hverken værre eller bedre end hvad der før har eksisteret af ægte Kunst.\nAt inddele Kunstnerne efter Land og Tid kan have rent kulturhistorisk Interesse, men er i hvert\nFald uden Betydning for Kunsten.\nDen stadige Tilbøjelighed til at maale det indre med en udvortes Maalestok og at fælde sin\nDom herefter, er den argeste Fjende af al virkelig Kunst. Etiketten overdøver med sin skingrende\nRøst det ægte Kunstværks egen indre Stemme og giver selv et intetsigende Yærk et Skær af Liv.\nDen udvortes Maalestok og Etiketterne er ydre Resultater af den Kunst, der har overlevet\nsig selv.\nDet indre forvandles til noget ydre. Den indre Drift bliver til en udvortes Facon. Man be-\ngynder paa en ny Klassificering, finder paa nye Benævnelser og klistrer nye Etiketter paa. Hvad\nman igaar vendte sig mod med Afsky, lovpriser mani Dag, og omvendt. Af et nyt og personligt\nSprog danner man en ny Formel. Og der er ingen, der længere bryder sig om Indholdet.\nDen engang fastslaaede Formel anvender man paa de nye Billeder, og ve den Kunstner, hvis\nBilleder ikke nøje svarer til den. Der er ingen, der vil skænke ham blot den fjærneste Opmærk-\nsomhed. Man vil nu engang ikke forstaa, at det er nemmere at tilegne sig en færdiglavet Formel end\nat finde sit eget naturlige Sprog. Netop for saadanne Kunstnere er det umuligt at gaa i andres Lede-\nbaand, det er ensomme Drømmere; hvormeget man end overser dem og tiltrods for deres Med-\nmenneskers Had og Foragt, bygger de videre paa Kunsten og skaber nye uforgængelige Værdier.\nHolder de sig beskedent i Baggrunden, er der ingen, der lægger Mærke til dem. Og klæde deres\nDrømme i kraftige Ord, hader man dem.\nSjælene vil man helst uniformere ligesom Soldater, og den, der ikke passer til Uniformen er\n„kassabel\".\nHvornaar vil Spørgsmaalet om Kunst afløse Spørgsmaalet om Form? Hvornaar vil man be-\ngynde at forstaa, at Kunsten ikke hidrører fra Formen, men Formen fra Kunsten? Hvormange Aar-\ntusinder skal der endnu til (efter at de foregaaende ingenting har lært os), før man vil indse, at\nhvert nyt Indhold kræver sin egen Form, og at Form uden Indhold er en Synd mod den hellige Aand.\nDe tomme Former flyder omkring paa Overfladen, indtil Vandet trænger ind i dem og de for\nbestandigt synker tilbunds i det mørke Dyb.\nEt ægte Kunstværk taler umiddelbart til Beskueren. Men man maa ikke glemme, at Kunst\nikke er en Videnskab, hvor en ny „rigtig\" Teori erklærer den gamle for forkert og stryger den.\nDet eneste Standpunkt overfor Kunst, som er et kunstnerisk Standpunkt, kræver tydeligt og\nklart, at man giver sig i Kunstnerens Vold og fordyber sig i Kunstværket, til enhver Reminiscens\ner forsvundet. Da aabner der sig for den virkelige Beskuer en ny Verden, en Verden, der før var\nham ukendt. Han er paa Rejse i et nyt Aandens Land, og han vil vende beriget tilbage.\nDette Land, som det er Kunstneren en Nødvendighed at vise sine Medmennesker og som han\ntrods alt og til trods for alle maa finde et Udtryk for, er ikke til for hans Skyld, men udelukkende\nfor de andres, thi Kunstneren er Menneskehedens Slave.\n\nKandinsky.\n\n*) Til det for Tiden saa brændende Spørgsmaal om den moderne Kunst, knytter der sig et andet særligt\nSpørgsmaal: Hvad skal der blive af den naturalistiske Malerkunst> hvis den saakaldte abstrakte Kunst gri-\nber om sig. Spørgsmaalet kan belyses ved en Sammenligning. Musikken, der fra først af udelukkende var\naf vokal Art, antog under Aartusinders Udvikling instrumentale og navnlige symfoniske Former. Dette Fak-\ntum hindrede imidlertid ikke Komponisterne i at benytte sig af beggeFormer og til at kombinere dem. Hvis\nengang, som der er Grund til at tro, den vokale Musik i sin nuværende Form (Sang med forklarende Ord)\nbliver overflødig og ikke længere har nogen Tiltrækning for Komponisterne, saa vil den dog rent historisk\nstadig beholde Evnen til at fremkalde sjælelige Oplevelser, som det er Tilfældet den Dag i Dag med „les\ninstruments anciens\"."}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.19", "texte": "Per Krohg,\nLitografi."}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.20", "texte": "UDSTILLINGER\nL.\nMan forlader Willumsens Bygning med Følelsen af, at det er den slappeste Foraarsudstilling-\nde frie Udstillere endnu har budt paa, uden at man præcist kan forklare sig hvorfor. Gaar mander,\nfra op paa Harald Griersings Udstilling i Kunstforeningen, kastes der øjeblikkelig Lys oyer Sagen.\nFølger man Griersing fra det første lille mørke Skovbillede (Katalogets Nr. 1. Granskov 1901),\nder trods sin Beskedenhed straks viser det umiddelbare Farvesyn hvem havde dengang turde holde\nnoget paa dets Malers Fremtid indtil de seneste Billeder, Fodboldbillederne, gør manden besvær-\nlige Rejse med fra Dilettantisme til Bevidsthed og Magt over Billedet: Frigørelsen fra Naturefterlig-\nningen-, større Indsigt i Naturens Forhold til Billedet; det fulde Tag om Farven; Opdyrkelsen af de\nenkelte Farver; Beherskelsen af Lyset, fra det mørke op i rent, stærkt Lys; den hensigtsmæssige Kom-\nposition i Form, Linje og Farve; og endelig, nu sidst, Springet fra Brugen af Farven som Valør til\nfri, abstrakt Dekorering. Denne stigende Magt over Midlerne, Frigørelsen, Expansionén, selve Ung-\ndommen, Friskheden Åar efter Aar, finder man ingen Spor af paa den Frie, skønt enkelte af disse\nkunstneriske Resultater har Paraleller der. Men hvilken Forskel paa Find og Clements Skilderier\nog det yndige Billede af den lille blaa Pige med Rosen (Nr. 19). Den bløde Farve i Pigens Kjole,\nder selv er fliget som en Blomst, de brune myge Støvler og selve Rosen, er her lige saa langt fra\ndet banale, som de to andre Malere er godtkøbs i Farven og den arrangerede Maade, de faar deres\nBilleder i Stand paa.\nDen nærliggende Sammenligning mellem den store Model paa den grønne Sofa med vældige\nblaa og gule Drapperier bagved, og Harald Hansens Billeder falder ikke ud til Fordel for. denne, der\ndog arbejder med saa megen Kraft. Den samme Teknik og det samme Studium af Formen har Grier-\nsing i sin Tid gjort Brug af saa længe der var noget for ham at hente dær. For Harald Hansens\nVedkommende vilde man tro paa et større Resultat, hvis han satte en Del af sin Energi ind paa at\nrendyrke sin Smag.\nDet er overflødigt at sammenligne Griersings Landskabskunst med de frie Udstilleres lerede Re-\nsultater, men det er interessant at sammenstille Weies Neptunbillede med Fodboldbillederne. Det im-\npressionistiske Farvesyn, som Weie før i Tiden har anvendt saa kraftigt og smukt i sine Landskaber,\nhar han overført til Brug for en stor Komposition paa et mægtigt Lærred. Resultatet er bortset\nfra glimrende Enkeltheder stofligt übehageligt, og at Billedet som Komposition er Uro; det mangler\nganske Struktur. Weie synes at have forkastet de udmærkede Resultater, han var naaet til i „De to\nGrenier\", der var afbalanceret i Linje og Farve i den rolige Fladebehandling. Griersing har rigtig slaaet\nnéd paa dette i Fodboldbillederne. Farven har her sin Værdi efter sin Plads i Dybden og sin Ud-\nstrækning paa Billedfladen; alle Dele af Billedet griber ind i Bevægelsen, den er hel og afrundet.\nDet, der dog til syvende og sidst giver een det stærkeste Indtryk af Griersing, og som bliver\nsiddende i een som en Følelse af Friskhed, er Expansionén i hans Produktion. Denne Egenskab er\naabenbart banlyst paa den Frie. Størstedelen af de Billeder, der hænger der nu, er saa meget daar-\nligere, end Billederne gennemsnitlig var for 5 Aar siden, at det snart ikke længere er nogen Skandale\nat se Johanne Krebs blomstre paa Væggene.\nEn Udlænding, der slap ind paa den Frie, den unge Huron, den troskyldige, vilde tro, at det\nvar en temmelig daarlig Malers sidste, retrospektive Udstilling, et Fallitbo. Maleren havde været lige-\ngyldig ide fleste Perioder af sin Udvikling: Friis, Bertelsen, og rædselsfuld i andre: Viggo Pedersen\nog Møhl. Og dog er der alligevel hist og her Billeder, der fanger ens Interesse, eller som man endog\nkan glæde sig over: Johan Rohdes smaa, klare Søbilleder; Jais Nielsens Billeder, der atter bekræfter,\nat hans Evner først rigtig kommer til deres Ret i Keramiken; Zeuthens Træsnit, der kan være en\ngod Vejviser for de mange Jugend-Træskærere herhjemme, og hans seneste Billeder, der viser over-\nraskende og lovende Fremskridt; og endelig Wolmars prægtige „Udsigt fra Christiansborg Slot. 1917\",\nder er saa rigtigt og saa dygtigt, brændende og dristigt i Farven.\nPaul Christiansen er i Aar endnu mere stille, end han plejer; men hans smaa Billeder taler dog\ndet samme stærke Sprog som altid. Willumsen udstiller kun Raderinger. Kun, siger man, og savner\nhans Billeder. Og dog ridser han her, ene af alle, den Vej, de alle burde gaa."}, {"page_pdf": 21, "page_imprimee": "couv. 4", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191804-01.1.21", "texte": "UDSTILLINGER\nRed.\nDen frie Udstilling. Overfor Østbanegaarden. 9—6. i Indtil Juni.\nPer Krohg. Dansk Kunsthandel ved Nicolai Plads. 5.—17. April.\nHarald Giersings Udstilling i Kunstforeningen.\nPostanvisninger, som sendes Klingens Redaktion, bedes adresseret til Redaktøren (A. Salto),\nda Udbetalingen ellers afstedkommer Vanskeligheder med Postvæsenet.\nI dette Kvartal vil der to Gange blive opkrævet Betaling for Abonnement paa Klingen, saaledes\nat Kontingentet for Fremtiden erlægges i Begyndelsen af et Kvartal i Stedet for i Slutningen.\n\nKlingen agter at paabegynde Udgivelsen af en Række Kunstbøger og Mapper indeholdende ori-\nginale Raderinger, Litografier og Træsnit af de Kunstnere, der er knyttet til Bladet* Mapperne frem-\nstilles i et yderst begrænset nummereret Antal, som Klingens Abonnenter har Adgang til at sikre sig\ntil en lavere Pris.\nSom Nr. \\ vil fremkomme en Mappe med Jens Adolf Jerichau's efterladte Raderinger; Abon-\nnenter kan ved direkte Henvendelse til Ekspeditionen eller Redaktionen købe den for 65 Kr. Boglade-\npris 100 Kr. Værket vil omfatte li Raderinger og trykkes, da den overvejende Del af Pladerne er af\nZink, kun i et ringe Antal Eksemplarer. Da en Del af Mapperne allerede er bestilt, og vi gerne vil\ngive Klingens Abonnenter Fortrinet, bedes man tegne sig i Tide.\n»Klingen« udkommer den 5.i hver Maaned og koster 12 Kr♦ om Aaret, 2,00 Kr* enkelt Hefte«\nUdgiver: Axel Salto. Redaktion: Axel Salto og Poul Uttenreitter. Redaktionens Adresse: Edv. Glæ~\nselsvej 3, Kbhvn* F„ Telf.: Godth. 1870 x. Trykkeri og Ekspedition: Cato's lit Etabl* Telf. 4328.\nAbonnement tegnes paa Redaktionen og i Ekspeditionen; desuden modtager alle Landets Boghandlere\nBestilling paa Bladet*"}]}