{"numero_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_sha256": "89f9a0da11f233bd2cb506d451f18c8e43f2b449a7b2b2183c6189995cefdcd7", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1918/06_01/bmtnaag_1918-06_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1918/06_01/bmtnaag_1918-06_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c002", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1053, "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Axel Salto\nOvid: Forvandlingerne\nSt. Georg og Dragen. Fot. efter Olaf Rude\nForaarsmorgen. Digt af Thøger Larsen\n(Vignet af Forf.)\nRød Dame. Fot. efter Olaf Rude\nTo Figurer. Fot. efter Olaf Rude\nTeknik. Af Konservator Emil Petersen\nKeramisk Tegning af Daniel Hvidt\nKeramisk Figur. Fot. efter jais Nielsen\nKeramisk Fad. Fot. efter Jais Nielsen\nTræsnit af Johannes Larsen\nOriginallitografi af Alf Rolfsen\nPlakater. Af Poul Henningsen\nFot. efter Jais Nielsen\nOriginallitografi af Harald Giersing\nFot. efter Henri Rousseau. Orig. tilh. Maleren\nTorsteinsson, Paris\nHenri Rousseau. Af Wilhelm Uhde, oversat af\nP. Uttenreitter\nFot. efter Henri Rousseau. Photo Bernheim\njeune\nDe hellige 3 Konger. Fot. efter Kamma Salto\nEn Drøm. Digt af H. B. Teg\\ af Svend Johansen\nBerlin. Digt af Emil Bønnelycke\nTo Digte af Otto Gelsted\nTegning af Picasso. Tilh. Paul Guillaume, Paris\nNegerkunst og Barnekunst. Af Mogens Lo-\nBarnetegning [réntzen\nFot. efter Sonnes Freske paa Thorvaldsens\nNoter [Musæum\nTegning bag paa Omslaget af R. Storm Petersen"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c003", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.3", "titre_corps": "Med Originallitografier og Vignetter af AXEL SALTO", "titre_sommaire": "Med Originallitografier og Vignetter af AXEL SALTO", "signature_source": "OVID Oversat af WALT ROSENBERG", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.2", "debut_caractere": 1055, "fin_caractere_exclue": 2566, "texte": "FORVANDLINGERNE\nMed Originallitografier og Vignetter af AXEL SALTO\naf\nOVID\nOversat af WALT ROSENBERG\nI Tilslutning til Oversættelsen af Ovid: »Elskovskunsten«, der udsendtes i\nEtteraaret 1917 i et Antal af 350 numererede Eksempl. vil til Efteraaret\nudkomme et Udvalg af Ovids berømte M(Forvandlinger) oversat af\nWalt Rosenberg og forsynet med Originallitografier af Maleren Axel Salto. Bogen\nvil blive trykt i det samme Antal numererede Ekspl. som »Elskovskunsten«.\nHvert Ekspl. vil blive egenhændig signeret og daleret af Kunstneren, og Udgaven\nvil ikke blive genoptrykt.\nUdvalget af Ovids berømte »Forvandlinger« vil ikke fortrinsvis komme til at\nomfatte de fra Antologier og Skolebøger almindelig kendte 112. Eks. »Pyramus\nog rhisbe«, »Philemon og Baucis« —, men de langt mindre læste, for Ovid mere\nkarakteristiske, farverige, sensuelle Fortællinger, der ikke har været udgivet i\ndansk Oversættelse siden Meislings nu ganske ferældede Udgave fra 1831. Bogen\nvil i Format og Sideantal nærmest slutte sig til »Elskovskunsten«; den vil udkomme\ni et særligt komponeret Bind.\nNærmere Meddelelse om Bogens Udvalg af Forvandlinger, dens Udstyrelse.\nAntallet af Litografier o. lign., vil fremkomme i »Klingen«s næste Dobbelthæfte,\nder udkommer i September 1918.\nEnhver, der maatte ønske at sikre sig et Eksemplar til Prænumerantpris,\nkan indsende Bestilling til Maleren A. SaltoEdv. Glæselsvej 3, og\nbergWillemoesgade 191.\nPrisen vil for „Prænumeranter blive ca. 25 Kr.\nSenere vil Prisen, blive betydeligt forhøjet."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c004", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c004", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 3, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.4", "titre_corps": "St. Georg og Dragen.", "titre_sommaire": "St. Georg og Dragen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 31, "texte": "Olaf Rude.\nSt. Georg og Dragen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c005", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 4, "image_fin": 4, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.5", "titre_corps": "FORAARSMORGEN", "titre_sommaire": "FORAARSMORGEN", "signature_source": "Thøger Larsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 434, "texte": "FORAARSMORGEN\nThøger Larsen.\nNu skinner Sol over Mark og Eng,\nden store Morgen staar op af Seng,\nde svale Bølger mod Bredden gaar\nog hulker saligt af Vind og Vaar.\nOg Haner galer fra Gaarde lydt,\npaa alle Agre er Græsset nyt.\nDe gule Blomster af Engen gror,\nsom om det drømmer i sorten Jord.,\nMens Toner daler mod Dugg og Duft,\nforsvinder Lærken i Lys og Luft,\nsaa den, der pløjer, og den, der saar,\nsom hilst af syngende Aander gaar."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c007", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c007", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 5, "image_fin": 5, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.6", "titre_corps": "Rød Dame.", "titre_sommaire": "Rød Dame.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.5", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Olaf Rude.\nRød Dame."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c008", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c008", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 6, "image_fin": 6, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.7", "titre_corps": "To Figurer.", "titre_sommaire": "To Figurer.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 22, "texte": "Olaf Rude.\nTo Figurer."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c009", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c009", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 13, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.8", "titre_corps": "TEKNIK", "titre_sommaire": "TEKNIK", "signature_source": "Emil Petersen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2419, "texte": "TEKNIK\n\nDe, er en kendt Sag, at de fleste Malere lægger for lidt Vægt paa den\ntekniske Side af deres Arbejder, og at andre til Gengæld lægger for megen, saa\nat det kun bliver en Hindring for dem; man kunde maaske tilraade den gyldne\nMiddelvej. Hyppigst viser det sig, at Kunstnere staa sørgeligt uvidende overfor\nden allermest elementære Kendskab til de Materialer, de bruger, og at de som\nFølge deraf bruger dem næsten ganske i Blinde, stolende paa, hvad en eller anden\ngod Ven har anbefalet dem. Paa den Maade sker meget galt, og et saadant godt\nog velment Raad bliver som oftest anvendt paa forkert Maade, d. v. s. med »en\nlille Forbedring«.\nDette skal dog ikke afholde mig fra her at omtale lidt Malerteknik, dog vil\njeg forinden have Lov til at udtale, at vore Kunstskoler — jeg tænker her nærmest\npaa Akademiet — burde skamme sig over Aar efter Aar at oplære unge Menne-\nsker til kunstnerisk Virken, uden paa den ringeste Maade at give dem noget Kend-\nskab til de Materialer, de arbejder med, hvilket er nødvendigt, hvis de ikke Gang\npaa Gang skal staa hjælpeløse overfor de Opgaver, der stilles dem. — Ved en\nsaadan Kunstskole burde der være en Forsøgsstue hvor Eleverne kunde faa lidt\nUndervisning og Oplysning om den kemiske og tekniske Behandling af Farver,\nMalegrunde etc., kort sagt Maleteknik. Maaske de saa sammesteds kunne faa Un-\ndervisning i Ætsning, Litografi og desl.\nEn saadan Forsøgsstue vilde være til uvurderlig Gavn, og det er en Skandale,\nat der endnu intet findes i den Retning.\nEfterfølgende Oplysninger skal jeg paa ingen Maade udgive som fyldest-\ngørende, kun som en Haandsrækning i det daglige Arbejde.\nVANDFARVER\nDe tørre Farver udrøres eller rives tykt i Vand; derefter tilsættes saa meget\nBindemiddel, at de ikke smitter af, naar de ere tørrede op, hvilket man prøver\nved at stryge en Smule ud paa Papir, tørre det og gnide det mod Bagsiden af\nHaanden. Smitter det saa af, maa der tilsættes lidt mere Bindstof; dog bør man\nikke tilsætte mere end nødvendigt. Gummi arab., Limafkog, Kasein ere de mest\nanvendte Bindstoffer. Akvarelfarver — af hvilke engelske ere bedst — som man\nhelst maa købe færdige, da man vanskeligt selv kan rive dem fine nok, anvendes\nudelukkende lazerende, og kan med Fordel kombineres med Kultegning, Blyant\netc. De andre Vandfarver anvendes som Dækfarver, altsaa iblandet hvide Farver\nsaasom vandrevet Kridt, Zink- eller Blyhvidt; de tørre op med en behagelig og"}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2155, "texte": "smuk, mat Overflade, men der er den Ulempe ved dem, at de, medens de ere\nvaade, ere mange Toner mørkere end i optørret Tilstand, saa det nærmest er en\nØvelsessag at male med dem. Ved under Arbejdet at besprøjte dem med rent\nVand gennem en Fiksativsprøjte kan man male vaadt i vaadt; Guaschmaleri er af\ndenne Art. Med Vandfarve kan man male paa Mur, Træ, Papir, Lærred o. s. v.,\ndog skal Mur helst grunderes med tyndt Sæbevand, hvilket paastrøget skal tørre\nfør der males paa det. Tilsætning af Tvechromsur Kali eller Dampning med For-\nmalin gør Lim- og Gummifarver uopløselige i Vand.\nEn anden Type paa Vandfarver, der kommer Oliefarverne nærmere er\nTEMPERA,\n(EMULSIONSTEMERPA)\nder egentlig er en Blanding af Olie- og Vandfarve, som under visse For-\nhold kan forene sig; det var de gamle Maleres Malemiddel før Oliefarven blev\nalmindelig, og de ældste bevarede Billeder vi kender (med Undtagelse af de ægyp-\ntiske, med Voks malede Portrætter) ere malede i Tempera. Nutidens Kunstnere\nhar saa ofte søgt tilbage til ældre Tiders Kunst og Teknik og der fundet For-\nnyelse, maaske moderne Kunstnere ved at forsøge Tempera netop fandt det Male-\nmiddel, der egnede sig for dem. For en udpræget Naturalist vil Tempera ikke\nvære at anbefale, men for den, der tilstræber noget mere, er det sikkert Stoffet.\nMichelangelo skal have udtalt om Forholdet mellem Olie og Tempera: »Olie-\nfarven er for Kvinder, Tempera og Fresco for Mænd.«\nNaar Talen her er om Tempera, maa man ikke forveksle det med det Præ-\nparat, man køber færdigt i Tuber, hvilket som oftest ikke har andet tilfælles med\nTempera end Navnet.\nEn Blanding forekommer fiks og færdig i Naturen, idet nemlig et Æg (friskt)\nindeholder alle Substancer for en Temperablanding. Æggets Bestanddele er føl-\ngende :\nÆggeblomme Hvide\nVand 51,5 °/o 84,8 >\nAlbumin 15,0 •/<> 12,0 ®/o\nFedtstof (Æggeolie) .... 30,0 6/o 0,5 %\nAskesubstancer 1,4 °/o 1,2 %\nAndre Substancer .... 2,1 */o 1,5 »/o\nForskellen paa Blommen og Hviden er altsaa hovedsagelig Fedtindholdet,\nog saa indeholder Blommen noget gult Farvestof, som imidlertid bleger i Løbet\naf nogle Dage hvis man stiller Blandingen i Solen. Det, der formaar at holde"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2650, "texte": "denne Blanding sammen er et i Albuminen værende Stof, Vitellin, som omkapsler\nOlien i uendelig fine Draaber; dette Stof formaar endog at optage yderlig Olie,\nsom ikke udskiller sig, selv om Blandingen tyndes kraftig med Vand. En Recept\npaa en saadan blandet Ægemulsionstempera er:\n50 Dele Æg (baade Blomme og Hvide).\n20 Dele Linolie fernis (eller Nødolie).\n10 Dele Mastikslak.\nDet hele rystes godt sammen i en Flaske eller piskes og er færdig til Brug. For\nat sikre sig mod, at det fordærves, kan man tilsætte lidt Salicyl, Eddike, Borsyre,\neller Karbol, hvis man vil. Er Blandingen gaaet i Forraadnelse, duer den ikke\nmere, da den saa sværter Bly- og Kobberfarver, men naar man har tilsat et af\novennævnte Konserveringsmidler, kan den holde sig meget længe i en godt til-\nproppet Flaske. Farverne rives i Blandingen og kommes i smaa Krukker eller i\nen Palet med Rum, derover hældes lidt Vand (eller Petroleum), som hældes af\ninden Brugen. Det kan ogsaa lade sig gøre at have Farverne revet i Vand og\ntynde dem med Blandingen ved Brugen, men det bliver som Regel noget uensartet.\nFordelen ved at arbejde med Temperafarve er, at de ved Arbejdet er lette\nog behagelige at bruge, ikke tørrer lysere op, og efterhaanden, naar de er rigtig\ngennemtørrede blive mere og mere faste og uopløselige i Vand, og dernæst hol-\nder sig næsten uforandret i Aarhundreder uden at mørkne efter som Oliefarven.\nMed Tempera kan man male paa næsten alt, paa Papir, Pap, Silke, upræpareret\nLærred og præpareret Lærred (helst halvsugende), hvis man maler paa ikke su-\ngende, fedt Lærred, maa det først gnides over med en Opløsning af renset Okse-\ngalde, endvidere kan man selvfølgelig male paa Mur, Træ etc., Metal egner sig\nikke saa godt til Malegrund for Temperafarve. Temperabilleder holder sig uden at\nlakeres, men kunde dog, hvis man ønsker en blankere mere Oliefarvelignende\nOverflade lakeres med Mastikslak. Der findes et Utal af Recepter paa Tempera-\nblandinger, Gummitempera, Kaseintempera, Vokstempera osv., men af dem alle er\nÆg- og Kaseintempera at foretrække; en Opskrift paa Kaseintempera er:\n100 Dele Kaseinopløsning bliver godt sammenblandet med 50 Dele Valmueolie og\nlidt efter lidt tilsat 50 Dele Vand.\nTør Kasein opløses saaledes: I en Krukke kommer man 60 Dele tør Kasein\nsom røres sammen med 140 Dele Ætskalilud (eller Natronlud), oven paa denne\nBlanding hældes ca. 20 Dele Vand, og det hele sættes i en større Gryde med Vand,\nog varmes til hele Blandingen er blevet tilpas tyndtflydende, derefter afkøles den,\nmedens der en Gang imellem maa røres i den, for at der ikke skal danne sig\nSkind. Temperafarver egner sig godt til Undermaling før Oliefarver."}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1475, "texte": "PASTELSTIFTER.\nHer en Anvisning til sely at fremstille Pastelstifter etc., hvilket lønner sig,\ndels er det billigt, er morsomt, og Kunstnerne kan med lidt Erfaring fremstille\nnetop de Farveskalaer, som de har Brug for, og som man ikke altid kan faa at\nkøbe. Bindemidlet til Pastelstifter skal være meget svagt, der bruges i Almindelig-\nhed Gummi-arab., Tragant eller Stivelseklister. Tragant forekommer mig bedst\negnet dertil, og nedenstaaende Recepter er baserede derpaa:\n10 gr Tragant udrøres og tilsættes en Liter Vand, hvorefter det staar til der har\ndannet sig en ensartet Gelé.\n'/s af denne Gelé opbevares som Bindemiddel I, '/s blandes med lige Rum-\nfang Vand til Bindemiddel II, den sidste */« blandes med 2 Rumfang Vand til\nBindemiddel III.\nDerefter ælter man almindelig tørre, slemmede Farver med Bindemidlet til\nde bliver en plastik Dejg, hvorefter man ruller dem ud paa et Papirunderlag og\nskærer dem over i passende Længder og lader dem tørre langsomt.\nVed at blande Kridt etc. i Farverne, kan man tone af som man ønsker.\nBindemiddel I, det stærkeste altsaa, bruges til Cinober, Chromgult og de mørkere\nFarver. Bindemiddel II og III til de andre Farver, saaledes at de lyseste Farver\nfordrer det svageste Bindemiddel. Man kan saaledes med lidt Øvelse regulere sine\nPastelstifter, saa man faar netop den Blødhed, man ønsker.\nPastelpapir faar man ved at lime Papir og istøve fint slemmet Pimpsten\neller, hvis man ønsker et blødere Papir, knust Uld.\n\nEmil Petersen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c011", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 9, "image_fin": 9, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.9", "titre_corps": "Keramisk Tegning.", "titre_sommaire": "Keramisk Tegning.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.9", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 31, "texte": "Daniel Hvidt.\nKeramisk Tegning."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c012", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c012", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 11, "image_fin": 11, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.10", "titre_corps": "Keramisk Figur.", "titre_sommaire": "Keramisk Figur.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.11", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 29, "texte": "Jais Nielsen.\nKeramisk Figur."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c013", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 12, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.11", "titre_corps": "Keramisk Fad.", "titre_sommaire": "Keramisk Fad.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 27, "texte": "Jais Nielsen.\nKeramisk Fad."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c014", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.12", "titre_corps": "Litografi.", "titre_sommaire": "Litografi.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 23, "texte": "Alf Rolfsen.\nLitografi."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c015", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 15, "image_fin": 16, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.13", "titre_corps": "PLAKATER", "titre_sommaire": "PLAKATER", "signature_source": "Poul Henningsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2969, "texte": "PLAKATER\n\nIVled en overraskende Gestus er pludselig: Foreningen til Hovedstadens Forskøn-\nnelse optraadt midt iblandt os og har afholdt en stor aktuel og interessant Udstilling\naf europæiske Plakater i selve Raadhushallen, en Udstilling, som maa regnes med\nblandt Aarets allerbedste.\nDer findes en hel Væg med danske Kunstudstillingsplakater, og denne Væg giver\nDanmark en fremragende Plads paa Udstillingen* Ogsaa med Hensyn til det slette er\nder et fyldigere Udvalg end for de andre Landes Vedkommende. Blandt firet fem nor-\nske Plakater rager Edvard Munchs og Per Krohgs op som Kunst. Mellem tyske, en-\ngelske og svenske Plakater synes intet at hæve sig over det øvrige uden maaske de\ngamle tyske humoristiske. Af Italiens Plakatkunst faar man intet Indtryk.\nOver alt andet staar de franske Plakater. De er ogsaa i bogstavelig Forstand\nstørre end de andre. Der er glimrende Plakater af Toulouse Lautrec, Steinlen og Ju-\nles Chéret, som kan fylde en Væg.\nHer kan tales om Kultur, fordi de har løst Opgaven at være løsslupne og let-\nsindige. Her er Humør, fordi Plakaten og den, der skabte den, lever med. Her er\nTalent, og her er Plakaten selv med Liv og Sjæl, fordi forretnings- og skønheds-\nmæssige Formaal ikke er stillet op som Nummer et, men Plakatens egne Love og\negen Idé.\nMen Forskønnelsesforeningen har selv valgt sit Navn, og man gaar ud fra, at\nder med denne Udstilling forfølges et eller andet Formaal og har til Oplysning Kata-\nlogets 20 Sider lange Indledning.\nDette Skrift opfordrer i et og alt til Modsigelse mod hvad der staar og Ind-\nsigelse imod hvad der mangler.\nOm Plakatkunsten i al Almindelighed begynder Indledningen saaledes i\n»Fra den Afgudsdyrkelse og kolossale Overvurdering af Plakatens rent kunstne-\nriske Værdi, der er kommet til Orde 112. Eks. hos Fuchs omtrent saaledes i »Ligesom\nden græske Kunst har skabt Templerne, og ligesom Gotiken har skabt de store Dom-\nkirker, saaledes har den moderne Trafik og Handel skabt Plakaten,« er man naaet\ntil samme Erkendelse som Hiatt i sit Værk om Plakatkunsten: »Det vilde være ganske\ntaabeligt at paastaa, at den kunstneriske Plakat, set fra et rent kunstnerisk Synspunkt,\nskulde være af samme Betydning som et Portræt af Velasquez eller en Radering af\nRembrandt.«\nEr det til at begribe, at man ikke kan sætte Plakaten i Rang med Raderingen,\nmen meget vel Raderingen i Rang med Maleriet. Hvis Velasquez og Rembrandt\nhavde lavet en Plakat hver, saa havde der været rammet en Pæl gennem den Slags\nSentenser.\nPaa en ret besynderlig Maade sætter nu Indledningens Forfatter »den kunstne-\nriske Plakat« paa Plads og fastslaar dens praktiske og kunstneriske Love. Hvad de\npraktiske Spørgsmaal: Reklamens Kraft, Bogstavernes Letlæselighed o. s.v. angaar, da\nmaa man haabe, at de løser sig selv ude i det praktiske Liv. Men i spredte Sætninger\nkommer ogsaa det kunstneriske paa Bane. Et Sted staar cm Plakatkunstneren, at\nhan maa »stadig forny sig; han maa være fortrolig med de sidste optiske Raffine-"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.16", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2839, "texte": "menter, de nyeste Skriftvarianter og Farvekemiens sidste Resultater« og- vi-\nder e. Alle Udstillingfens hæderlige Plakater protesterer alene ved deres Nærværelse\nimod denne Opsats, som baade i Tonen og i Tanken rammer fejl og tynget af my-\nstiske Gloser, belemret med Citater og stoppet med Navne er man efter Læsningen\nHenvist til ad egen Vej at udfinde blot en eneste Sandhed om Plakatens Væsen.\nPlakaten har et fælles med Maleriet, det er dens fuldstændig Afsluttethed. Den\ner en Verden for sig, som brat slutter og afskæres af Kanten. At »Rammens Kant\ner Billedets stærkeste Virkning« gælder derfor fuldt ud for Plakaten. Medens en De-\nkoration, hvad enten den er billedmæssig eller ornamental, altid bestemmes af Arkitek-\nturen omkring og derved bliver et Udtryk for Ligevægt, saa er Plakaten inkommensu-\nrabel med Gaden, som Maleriet er det med Væggen, paa Grund af sin fuldstændige\nAfsluttethed.\nPlakaten er i et Punkt væsensforskellig fra Maleriet. Den mangler stoflig Virk-\nning, og fremhæver derved Stoffet i Arkitekturen, hvorpaa den er anbragt. Det er en\nhel Række Modsætninger, der bærer Plakaten. Som Rammens stærke afgrænsende\nVirkning er modsat Arkitekturens, der fortoner sig fra Hus til Hus i Gaden, som det\nfarvetrykte Papir er Modsætningen til Bygningsmateriale, saaledes er Gadens og Hu-\nsets rolige Inddeling Modsætningen til Plakatens maleriske Bevægelse, og saaledes\nbliver Plakatens rette Plads paa store Mure, paa Plankeværker og paa Huse, som ikke\nskilter, som Maleriet Plads er paa den rolige Væg og ikke i det dekorerede Rum.\nDens Anbringelse, den løst paasatte og skiftende imod det faste og blivende, hvorpaa\nden er sat.\nIndenfor Plakatens egen afsluttede Verden møder man igen Modsætningen. Det\ner Tekstens Bogstavering imod Tegningen og Farven. Som Bevægelsen i Plakaten\ner sat op mod den arkitektoniske Ligevægt udenom, saaledes bliver i selve Plakaten\nde skarpe, klare Bogstaver en ny modsat arkitektonisk Virkning. Hvad der staar om\nBogstavering i Indledningen er slet ikke til at citere, men det støtter sig til den Ret-\nning indenfor Plakatfabrikationen, der aldrig anerkender Modsætningens Lov, men\nfriserer alt paa samme Vis.\nOm Plakatens Virkning i Gadebilledet og Landskabet staar der intet, og mon\nikke det er her, Forskønnelsesforeningen har sin Opgave. Plakaten stiller som Male-\nriet kun visse Krav til sin Baggrund om Ro og uselvstændig Farvevirkning. Baggrun-\nden, Arkitekturen stiller sit rigtige Krav til Plakaten om Skønhed i Anbringelsen men\nikke om Plakatens kunstneriske Godhed. Det er med Hensyn til Anbringelsen at\nByen har ordnet sig saa fejlagtigt som muligt.\nMen Forskønnelsesforeningen fortjener alligevel Tak for denne Udstilling. Den\nhar bragt Bevægelse og nye Tanker, og Virkningen vil ikke udeblive. Man vil sikkert\nherefter faa enkelte gode Plakater at se.\n\nPoul Henningsen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c016", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c016", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 17, "image_fin": 17, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.14", "titre_corps": "Jais Nielsen.", "titre_sommaire": "Jais Nielsen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.17", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 13, "texte": "Jais Nielsen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c018", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c018", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 19, "image_fin": 19, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.16", "titre_corps": "Litografi.", "titre_sommaire": "Litografi.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.19", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 27, "texte": "Harald Giersing.\nLitografi."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c019", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 20, "image_fin": 20, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.17", "titre_corps": "Litografi.", "titre_sommaire": "Litografi.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 20, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.20", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 27, "texte": "Harald Giersing.\nLitografi."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c020", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c020", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 21, "image_fin": 28, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.18", "titre_corps": "HENRI ROUSSEAU", "titre_sommaire": "HENRI ROUSSEAU", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 21, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.21", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 957, "texte": "HENRI ROUSSEAU\n\nI sin Bog om Henri Rousseau (Ernst Ohle, Diisseldorf, 1914) giver\nUhde et sympatetisk Billede af Rousseaus mærkelige Personlighed. Vi bringer i\ndet følgende et Uddrag af den livfulde Biografi.\n* *\n*\nHenri Rousseau stammer fra Mayenne, han er født i Laval 1844, hvor hans\nFader var Blikkenslager. Hans Moder var meget religiøs og gav flere Penge ud,\nend hun strengt taget havde Raad til, til Kager, som hun trakterede Præsterne\nmed. Han gjorde det mexikanske Eventyr med som Regimentsmusiker og lærte\nher Urskovens Skønhed at kende, som han siden aldrig kunde glemme. Ogsaa\nKrigen mod Tyskland tog han Del i som Sergent ved Belejringen af en eller anden\nProvinsby. I Paris var han ansat ved Toldvæsenet og brugte sin Fritid til at male.\nOm hvem der fik ham til at male, er der flere forskellige Beretninger. Man\nfortæller, at det var hans Ven Alfred Jarry, »Pére Übu«, der stammer fra Mayenne\nligesom Rousseau, deres Fædre havde været Venner."}, {"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.22", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2818, "texte": "Det fortælles ogsaa, at Gauguin havde indgaaet et Væddemaal om, at det\nførste det bedste fuldstændig naive Menneske, man traf, vilde kunne blive en god\nKunstner. Man prøvede med Henri Rousseau, og Gauguin fik Ret. Man antager i\nAlmindelighed, at han var en 40 eller 41 Aar gammel, da han begyndte. Men\nBillederne fra den Tid røber en saadan Beherskelse af de kunstneriske Midler, at\nhan sikkert maa have begyndt adskillig før.\nHan sad altid temmelig smaat i det. I sin Fritid havde han noget Afskriv-\nningsarbejde for en Sagfører. Nogen Tid efter, at han havde forladt Toldvæsenet,\n\\\naabnede han en lille Forretning, hvor hans Kone solgte Papir, Skrivematerialer og\nBilleder af ham. Han deltog men uden Resultat i en Præmiekonkurrence\nfor kunstnerisk Udsmykning af offentlige Bygninger og tænkte en Tid paa at grund-\nlægge et Akademi, der skulde ledes af ham selv. Ved Siden af alt dette fik han\nTid til ogsaa at drage Omsorg for andres Ve og Vel, han deltog i den frivillige\nFattigpleje og gik og samlede ind fra Dør til Dør. For sit eget Vedkommende var\nhan tilfreds med lidt; men flot, naar det gjaldt andre. Til en Fotograf, der havde\nreproduceret et af hans Billeder for ham, sagde han:\n»Du ved nok, jeg er fattig; jeg kan ikke betale. Men kom hen til mig imor-\ngen, saa skal du faa seks af mine Billeder til Gengæld.«\nMan maa huske paa, at han ansaa sine egne Billeder for de bedste Billeder\ni Verden. Fotografen sidder nu og ærgrer sig over, at han dengang ikke gad gøre\nsig den Ulejlighed at hente Billederne.\nSommetider tjente han nogle Penge paa Smaalandskaber, som Plaisance-\nkvarterets Borgere købte af ham, og det hændt® ogsaa, han fik Bestilling paa at\nmale et Portræt. Men det blev altsammen daarligt betalt. Der er et Barneportræt\naf ham, et af hans smukkeste Billeder, Barnet staar ude i det fri, i sin Skjorte,\nhvis Snip det løfter med den ene Haand, har det Blomster, og i den anden Haand\nholder det en Harlekin. Han fik 300 Francs for dette Portræt, og jeg tror, at han\naldrig nogensinde har faaet et Portræt bedre betalt. Man kan om dette Billede\nsom om saa mange af hans andre, gøre den Bemærkning, at han gjorde sig mest\nUmage med dem, han fik bedst betalt. Prøvede nogen paa at dreje ham en Knap\n°g tilbyde ham mere eller mindre værdiløse Ting i Stedet for rede Penge, fik de\ngennem Billedets ringe Kvalitet at mærke, at Rousseau var klogere end de havde\ntænkt sig.\nRousseau har tit Fremmede, han kender saa mange Mennesker, og somme-\ntider giver han en Soirée paa sit Værelse i Rue Perrelle. Saa bliver Sengen klappet\nsammen og sat hen i et Hjørne, Stolene stillet i Geled langs Væggen, og paa Gul-\nvet ligger det beskedne Tæppe, som han har byttet sig til for tre af sine Billeder.\nPaa Bordet staar der Vin i Literflasker.\nDer kommer alle mulige Slags Mennesker. Næsten altid en Dame med fire"}, {"page_pdf": 23, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.23", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2703, "texte": "Døtre, som hver har en Blomst i Haaret. Endvidere nogle af hans Elever, som\nhan giver Timer i Malerkunst og Musik, den ældste er over de 70 og maler nogle\nforfærdelige Billeder. Men spørger man Rousseau, hvordan det gaar, svarer han\nufravigelig:\n»Il marche bien.«\nEndelig nogle unge Malere og Forfattere.\nRousseau er hjemme i alle Grene af Kunsten, han reklamerer paa sit Dør-\nskilt med: »Cours de diction, musique, solfege.« Han spiller lige saa\nsmukt paa Violin, som han maler; han komponerer og skriver Vers, og der fore-\nligger fra hans Haand et Skuespil, som har været indsendt til Comédie Frangaise;\nhan fik det imidlertid høfligst tilbagesendt, da Omkostningerne ved at sætte det i\nScene vilde blive altfor uoverkommelige.\nDen Soirée, jeg tænker paa, var efter Programmet literær-filosofisk. Der\nbliver snakket og leet og drukket en Masse Vin, og da Stemningen begynder at blive\nbakkantisk, forlader Damen med de fire Døtre übemærket Forsamlingen. Da\nKlokken er henad tolv er Værelset et Kaos, og midt i det hele staar den gamle\nRousseau foran det legemstore Portræt af sin afdøde Hustru og blæser paa Fløjte\nmed Taarer i Øjnene, medens han tripper til med begge Fødder.\nMen Rousseaus Elever foretrækker Eksamensdagene, naar Forældrene er\nanbragt paa Stolene langs Væggen, og Rousseau meget nervøs er trukket i sin\nsorte Frakke med violet Baand i Knaphullet, han har været Tegnelærer ved en\nSkole, og Staten har belønnet denne hans Virksomhed med Palmes académiques.\nPrøven er sluttet, ligesaa hurtigt som den er begyndt, for ingen af Eleverne\ngør, hvad Rousseau siger, de spiller gale Stykker og spiller forkert. Eleverne er\nhans Kors.\nRousseau har allerede i mange Aar sendt sine Billeder ind til Indépendants.\nHer har han vundet sit Ry, og han har været med til at give Udstillingen dens\nPræg. Rousseaus Billeder er den store Sensation. Der staar i hundredvis af nys-\ngerrige foran dem og ler. Ide to Maaneder Udstillingen varer er der stadig Opløb\nforan hans Billeder. Folk bliver paa Hat med hinanden under den løftede Stem-\nning. Jeg har aldrig nogensinde i et Teater eller et Cirkus været ude for en saa-\ndan Munterhed som foran Rousseaus »Les souverains.«\nKun nogle faa Aar senere hang hans Arbejder paa Hæderspladsen paa Salon\nd'Automne. I en lille Sal, hvor der midt paa Gulvet stod en af Maillols skønneste\nSkulpturer, hang der paa Bagvæggen et Kæmpelærred af Rousseau, et af disse\nUrskovslandskaber, som Minderne fra Mexiko bestandig inspirerede ham til. Dette\nHeld, der ikke skyldtes Protektion eller nogen anden tilfældig Aarsag, men alene\nBilledets egen overvældende Skønhed, skaffede ham flere oprigtige Beundrere, og\nman beklagede, at Gobelinindustrien ikke købte den Slags Ting,"}, {"page_pdf": 25, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.25", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2226, "texte": "Bestillingerne voksede. Det hændte, at han havde tre eller fire Bestillinger\npaa én Gang. Han stod over Arbejdet fra Morgen til Aften. Alt syntes at have\nvendt sig til det bedste for ham, men saa vakte pludselig hans Navn Opsigt i For-\nbindelse med en højst kedsommelig Affære.\nEn eller anden Bedrager havde indviet ham i, hvordan de begge to kunde\ntjene en hel Masse Penge. Rousseau syntes det var en storartet Idé uden at for-\nstaa, at den foreslaaede Transaktion desværre var af kriminel Karakter. Og Henri\nRousseau blev dømt ved Cour d'assises, men man anvendte Lex Béranger, og op-\nfyldt af Taknemlighed sagde han til Præsidenten:\n»Je vous remercie, Monsieur le Président, je ferai le portrait de votre dame.«\nDet var navnlig de unge Kunstnere, der elskede Rousseau. De mødte talrigt\nop ved den Banket, som Picasso gav til Ære for ham, da denne pinlige Affære\nvar bragt ud af Verden. Paa Vers og Prosa holdt man et Utal af Skaaltaler,\nmedens den gamle, overvældet af Glæde sad og sov.\n' *\n: *\nRousseau var som ung forelsket i en polsk Dame, hende, han har forherliget\nsom Yadwigha i et af sine Urskovsbilleder »Le réve«, hvorunder han har skrevet\nfølgende Linjer:\nYadwigha dans un beau réve\nS'étant endermie doucement\nEntendait les sons d'une musette\nDont jouait un charmeur bien pensant.\nPendant que la lune refléte\nSur les fieurs, les arbres verdoyants,\nLes fauves serpents prétent l'oreille\nAux airs gais de l'instrument.\nRousseau var to Gange gift og overlevede sin anden Kone i adskillige Aar.\nHan havde en Datter af første Ægteskab. Men i sit Ukendtskab med Livet frem-\nturede han i hendes Nærværelse saa ugenert med sine Ungkarlevaner, at man\nfratog ham Barnet, der dengang var en 14—16 Aar gammel, og fik hende anbragt\net andet Sted.\nAt elske og blive genelsket var en Livsbetingelse for ham. Han gik rundt\nfra Dør til Dør og tilbød sit Hjerte til alle og enhver. Han vilde helst gifte sig\nmed alle de Kvinder han mødte, og i mangen en Portnerbolig hænger hans Billeder\nsom Friergaver.\nSom gammel Mand vilde han gifte sig med en Pige paa 54. Han havde sat\nsig det saa fast i Hovedet, at han i Aarevis gik og syslede med denne Plan. Pigen\nbrød sig ikke om ham, og hendes Fader, en forhenværende Kollega af Rousseau"}, {"page_pdf": 27, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.27", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2327, "texte": "fra Toldvæsenet, arisaa ham for en ren Nar. Rousseau malede fra Morgen til\nAften, han tjente Penge og købte en Mængde dyre Gaver til hende, men alt for-\ngæves. Han trængte ind paa hende om at faa Papirerne bragt i Orden til Bryl-\nluppet. Men hun tænkte bare paa at blive af med ham og sagde:\n»Det kan De selv sørge for.«\nHun havde ikke et Øjeblik tænkt paa at gifte sig med ham, men han tog\nhende straks paa Ordet, bragte Formaliteterne i Orden og lod lyse til Ægteskab.\nEn Dag indfandt han sig saa hos hende sammen med en god Ven af sig og\nbad hende følge med. Hvorhen? Til Kirken. Hun blev gal i Hovedet og smækkede\nDøren i for ham. Da de var kommet ned ad Trapperne, og Rousseau havde faaet\ntørret Taarerne af Øjnene, sagde Vennen:\n»Du skulde ta' at forlange dine Presenter tilbage.«\nMen Rousseau svarede:\n»Hun har ogsaa givet mig nogle Presenter, nogle Sløjfer og smaa Erindringer\nsom jeg vil beholde.«\n»Hvad vil du nu gøre?« spurgte Yennen.\n»Je oontinuerai,« svarede Rousseau.\nOg saadan gik det ogsaa. En Dag kom Rousseau hen til mig og sagde, at\nder var noget, han gerne vilde tale med mig om, jeg skulde skrive en Attest for\nat han ikke var imbecil, og at jeg havde nogle Billeder af ham, som jeg var glad\nved. Som jeg erfarede, var han fremkommet med den samme Anmodning til flere\nandre af sine Venner. Han samlede saa disse Attester for at kunne forelægge dem\nfor Pigens Fader og bevise ham sort paa hvidt, at han var ligesaa fornuftigt et\nMenneske som ethvert andet. Det var hans Natur imod at ville noget uden at\nkunne gennemføre det, og endnu paa sit Dødsleje sendte han forgæves Bud efter\nhende.\n* *\n*\nJeg har kun kendt Rousseau, da han var en gammel Mand. Han kom og be-\nsøgte mig i et forhenværende Kloster paa Boulevard des Invalides. De høje Vin-\nduer er vidtaabne og nede fra Parken strømmer Aftenluften over den gamle Ter-\nrasse ind i Værelset. Det er mørkt, jeg kan næsten ikke se ham, jeg hører kun\nhans smukke Stemme, der har noget højtideligt ved sig. Han fortæller om Mexiko,\nde gamle Skove og de vilde Dyr. Saa taler han om Krig, søm han afskyr. Han\nbliver helt heftig.\n»Naar en Konge vil føre Krig, skulde en Moder gaa op til ham og forbyde\nham det.«\nDen 14. Juli 1910 den sidste Juli han oplevede besøgte jeg ham tidligt\nom Morgenen paa hans Værelse. Han er netop i Færd med at skænke Vin i Glassene."}, {"page_pdf": 28, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.28", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 920, "texte": "»Elsker du Freden?« spørger han. Jeg svarer ham bekræftende, og vi drik-\nker alle paa Fred. Saa tager han min Haand, fører mig hen til Vinduet og viser\nmig iblandt en hel Mængde smaa Flag mit eget Lands.\nNogle Uger senere. Paa en varm Augustdag banker jeg paa hans Dør: jeg\nfaar intet Svar og aabner Døren. Han ligger til Sengs, Ansigtet er gult og indfal-\ndent, han har Saar paa Benet og lider meget. Han er saa apatisk, at han ikke\njager Fluerne væk, som sidder i Dusinvis paa hans Ansigt, men han taler om, at\nhan snart vil op og arbejde. Nogle Dage efter finder jeg, da jeg kommer hjem\npaa mit Værelse, en Seddel, hvor der staar: Rousseau beder Dem om endelig saa\nhurtig som muligt at komme hen paa Hospital Necker; han ligger for Døden. Jeg\nskynder mig derhen og finder ham i en Tilstand, der ikke tillader noget Haab.\nJeg sidder længe ved hans Seng, og han holder min Haand fast omsluttet.\nTo Dage senere døde han."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c022", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c022", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 28, "image_fin": 28, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.18.2", "titre_corps": "Tegning af Svend Johansen.", "titre_sommaire": "Tegning af Svend Johansen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 28, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.28", "debut_caractere": 922, "fin_caractere_exclue": 948, "texte": "Tegning af Svend Johansen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c023", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c023", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 24, "image_fin": 24, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.19", "titre_corps": "Henri Rousseau.", "titre_sommaire": "Henri Rousseau.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 24, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.24", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 15, "texte": "Henri Rousseau."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c024", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c024", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 26, "image_fin": 26, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.20", "titre_corps": "De hellige 3 Konger.", "titre_sommaire": "De hellige 3 Konger.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 26, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.26", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 33, "texte": "Kamma Salto.\nDe hellige 3 Konger."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c025", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c025", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 29, "image_fin": 29, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.21", "titre_corps": "(Jfr. Klingens Decemberhefte.)", "titre_sommaire": "(Jfr. Klingens Decemberhefte.)", "signature_source": "H. B", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 29, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.29", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 961, "texte": "EN DRØM\n(Jfr. Klingens Decemberhefte.)\naf\nH. B.\ndet wa et misfuster, en melanting aw en kat ok en hund, som me-\nnischuna lenge hade undrat øwer wa det kunde wara. det hade et undskab-\nfult utsende ok hade kraler, 6 benn ok en stur worta i halespezen ok to 6\nmeter longa følehurn som wa ihuprulade ner de inte brukades, ok ner den\nblew angripen sende den jift ut i dom. ner ryktet kom at den wa i sikte\nrymda monga fron smostederna. monga hade redan bliwit stukna ijel. ek-\nlet wile engong sniga sej in i min tregord. jag smelde ijen grinden ok sprang\nbort. ide den krøp øwer utwigde den sej minst i meter som et gummiband.\njag chende redan i førwag følehurnena po min nake. jag sprang fortåre ok\nfortåre, den fik fat i mej me følehurnena, jag skar det ena aw med min\ndolk, den stak mej i handen med det andra. det jød et skot, jag wende\nmej om, den log ok tutade, wred sej ok piskade. jag titade po min hand\nok sog at betet war i fingret og skar den strakst aw."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c027", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c027", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 30, "image_fin": 30, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.22", "titre_corps": "BERLIN", "titre_sommaire": "BERLIN", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 30, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.30", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6, "texte": "BERLIN"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c028", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c028", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 30, "image_fin": 30, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.22.1", "titre_corps": "Emil Bønnelycke.", "titre_sommaire": "Emil Bønnelycke.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 30, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.30", "debut_caractere": 8, "fin_caractere_exclue": 24, "texte": "Emil Bønnelycke."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c029", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c029", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 31, "image_fin": 31, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.23", "titre_corps": "VINETA", "titre_sommaire": "VINETA", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 31, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.31", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 409, "texte": "VINETA\nDet hænder i maanelyse Nætter,\nat en Dreng, der er ude at fiske,\nhører Klokker jamre i Dybet\nog Stemmer i Bølgerne hviske.\nOg siden er hans Hjerte forvandlet\ntil en Sø af vildsomme Drømme.\nHan drages, hvor han vandrer eller sejler,\nmod et Syn ide drivende Strømme.\nForgæves gaar Skibe og Skyer\nforbi ham i Blæsten og det Blaa.\nHans Hjerte sank til Bunds i en Afgrund,\ningen Blæst eller Solskin kan naa."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c030", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c030", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 31, "image_fin": 31, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.24", "titre_corps": "VED FJORDEN", "titre_sommaire": "VED FJORDEN", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 31, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.31", "debut_caractere": 411, "fin_caractere_exclue": 675, "texte": "VED FJORDEN\nOtto Gelsted.\nSolen glimter over Vandet\nsom et Bygevejr af Stjerner.\nMellem Hav og Himmel sværmer\nDigesvalerne i Leg.\nOver Skræntens hvide Tjørne,\nhvor de vilde Bier summer,\nhænger Maanen krum og bleg.\nSol og Maane, Død og Grøde\nmødes her en Dag i Maj."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c031", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c031", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 32, "image_fin": 32, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.25", "titre_corps": "Tegning af Picasso.", "titre_sommaire": "Tegning af Picasso.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 32, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.32", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 19, "texte": "Tegning af Picasso."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c032", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c032", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 33, "image_fin": 33, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.26", "titre_corps": "NEGERKUNST OG BARNEKUNST", "titre_sommaire": "NEGERKUNST OG BARNEKUNST", "signature_source": "Mogens Lorentzen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 33, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.33", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2309, "texte": "NEGERKUNST OG BARNEKUNST\nMogens Lorentzen.\nEn tiaars Dreng faar en Blyant mellem Fingrene og tegner hvad han ser.\nEn Neger finder en Dag en Gren, som ligner et Menneske; bange og forlibt\ni Tingen, former han deraf en Fetisch.\nDer er et Spring mellem disse to i Arbejdsmetoden; Fetischen faar Karakter\nefter de tilfældige Knuder og Knasler i Træet deraf det uensartede i Neger-\nskulptur —; Barnetegningen faar sin Værdi efter den Energi, hvormed den nærmer\nsig den Ting, den forestiller.\nNegerskulpturen er i sig selv en Realitet; Drengens Tegning bliver det ved\nat genskabe Tingen.\nAarsagen til det Raseri af Beundring for Negerkunst som ide sidste Aar\nhar besat det kunstnerisk arbejdende Europa, maa søges i Trangen til Realitet,\nden samme, der faar Malerne til, saavidt muligt, at bruge Tingene til at fremstille\nsig selv, ved 112. Eks. at anvende Blikplader, Blonder, Planker, Avispapir o. s.v. i\nBilledet. Men mangier vi ikke Korrektiv for denne sorte Knust, virker den ikke\nstærkt netop ved det fremmedartede? Det klare Indtryk af det direkte blander\nsig med det fjerne, det mystiske. Det Hovede, der her afbildes, er tegnet af en\nDreng, der ikke har lært at tegne, for der er ingenting at lære, det er om at se\nog saa tegne.\nDet afgørende er den indtrængende Maade hvorpaa der er gjort Rede for de\nforskellige karakteriserende Ansigtsdeles Forhold til hinanden indenfor den store\novale Kindlinje; Forskellen mellem Haarets Karakter og Trøjens; Lys og Skygge\ner angivet knapt, men tydeligt; det blinde Øje gør det hele mærkværdigt levende,\nfordi Drengen har lagt Mærke til, at man ikke samtidig kan se ind i to Øjne;\nBlikket og dets Retning er desuden tilstrækkelig udtrykt ved den ene Pupil.\nHovedets Bevægelse er forklaret ved det ene Øres Forsvinden; en Neger\nvilde her have tegnet begge Ørene, fordi han ved, at et Menneske har to Ører.\nHer er vi ved det centrale, ved Springet mellem de to primitive Kunstneie,\nden naivt og den optisk arbejdende-\nVed at se paa Gézannes Stilleben med det sorte Uhr i Baggrunden, fornemmer\nnogle Livet og Døden, Tiden selv; andre kan endog se hvad Klokken er; i en\nTegning som denne, behøver man ikke at søge efter noget bagved, Allegori, eller\nsom Tyskerne vilde sige: »Sjæl eller Idé«; for den findes ikke; den er kun Tin-\ngen selv.\nØg her skal vi søge Fornyelsen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c033", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c033", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 34, "image_fin": 34, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.27", "titre_corps": "Barnetegning.", "titre_sommaire": "Barnetegning.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 34, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.34", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 13, "texte": "Barnetegning."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c034", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c034", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 35, "image_fin": 35, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.28", "titre_corps": "Freske paa Thorvaldsens Musæum.", "titre_sommaire": "Freske paa Thorvaldsens Musæum.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 35, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.35", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 31, "texte": "Freske paa Thorvaldsens Musæum."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c035", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c035", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 36, "image_fin": 36, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.29", "titre_corps": "SONNES FRESKER", "titre_sommaire": "SONNES FRESKER", "signature_source": "S", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 36, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.36", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 377, "texte": "SONNES FRESKER\nS.\nSonnes Fresker udenpaa Thorvaldsens Musæum od-\nudviskes mer og mer af Vejr og- Vind. De Myndigheder,\nhvorunder sligt sorterer, burde lade Billederne fotografere,\ninden det er forsent; det er jo et af de aller monumen-\ntaleste, i Udlandet mest berømte, Værker i dansk Kunst,\nder trues med Ødelæggelse. Omstaaende Fotografi viser,\nat der er ingen Tid at spilde."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-06-01-c037", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-06_01#c037", "volume": "bmtnaag_1918-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 36, "image_fin": 36, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.2.30", "titre_corps": "JENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER", "titre_sommaire": "JENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 36, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.36", "debut_caractere": 379, "fin_caractere_exclue": 1557, "texte": "JENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER\nMappen med Jens Adolf Jerichaua efterladte Raderinger er nu udkommen. Klingens Abonnen-\nter kan faa den ved direkte Henvendelse til Redaktionen eller Ekspeditionen til en nedsat Pris af\n65 Kr. (alm. Pris 100 Kr.).\nRaderingerne er trykt paa hollandsk Papir (van Qelder Zonen) i Max Kleinsorgs Etablisse-\nment. Da de fleste af Pladerne er Zinkplader, har det kun været muligt at trykke 50 Eksp. af hver\nRadering.\nNæste Nummer af »Klingen« kommer til September som et Dobbelthefte for August—September\nDetle Dobbelthefte slutter Aargangen. Til denne er der tegnet et originalt Bogbind af Poul Uften-\nreitter. Abonnenterne vil kunne købe del til nedsat Pris. Nærmere Underretning herom vil fremkomme\ni Septemberheftet.\nTilsendt:\nBertel Budtz Mii Her, LivsspH.Nordiske Forfatteres Forlag.\nCarl O. Laurins Kunsthistorie, oversat af Paul Damkier, Henrik Koppels Forlag, Hefte I—2.\nLes arts å Paris. Nr. 1. Paul Guillaume,Paris.\nDer Sturm. Hefte1112. Berlin W., Potsdammerstrasse 139.\nLe petit messager Nr. 54, rue de Turin VIII, Paris.\nHenvendelser angaaende Ekspeditionen af Klingen bedes rettet fil Cato's lit. Etabl., Farver-\ngade 8 (Ekspeditionen)."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 1, "page_imprimee": "couv. 1", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.1", "texte": "U Aarg*\nKlingens Redaktion\nEdy* Glæsels vej 3\nTIL Gth. JS7Ox\nJuni-Juli 1918\nKlifg-en koster 12 Kf.\ncm Åaret, 3,50 Kr.\ndobbelt Hefte\nW 9-10"}, {"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Axel Salto\nOvid: Forvandlingerne\nSt. Georg og Dragen. Fot. efter Olaf Rude\nForaarsmorgen. Digt af Thøger Larsen\n(Vignet af Forf.)\nRød Dame. Fot. efter Olaf Rude\nTo Figurer. Fot. efter Olaf Rude\nTeknik. Af Konservator Emil Petersen\nKeramisk Tegning af Daniel Hvidt\nKeramisk Figur. Fot. efter jais Nielsen\nKeramisk Fad. Fot. efter Jais Nielsen\nTræsnit af Johannes Larsen\nOriginallitografi af Alf Rolfsen\nPlakater. Af Poul Henningsen\nFot. efter Jais Nielsen\nOriginallitografi af Harald Giersing\nFot. efter Henri Rousseau. Orig. tilh. Maleren\nTorsteinsson, Paris\nHenri Rousseau. Af Wilhelm Uhde, oversat af\nP. Uttenreitter\nFot. efter Henri Rousseau. Photo Bernheim\njeune\nDe hellige 3 Konger. Fot. efter Kamma Salto\nEn Drøm. Digt af H. B. Teg\\ af Svend Johansen\nBerlin. Digt af Emil Bønnelycke\nTo Digte af Otto Gelsted\nTegning af Picasso. Tilh. Paul Guillaume, Paris\nNegerkunst og Barnekunst. Af Mogens Lo-\nBarnetegning [réntzen\nFot. efter Sonnes Freske paa Thorvaldsens\nNoter [Musæum\nTegning bag paa Omslaget af R. Storm Petersen\n\nFORVANDLINGERNE\nMed Originallitografier og Vignetter af AXEL SALTO\naf\nOVID\nOversat af WALT ROSENBERG\nI Tilslutning til Oversættelsen af Ovid: »Elskovskunsten«, der udsendtes i\nEtteraaret 1917 i et Antal af 350 numererede Eksempl. vil til Efteraaret\nudkomme et Udvalg af Ovids berømte M(Forvandlinger) oversat af\nWalt Rosenberg og forsynet med Originallitografier af Maleren Axel Salto. Bogen\nvil blive trykt i det samme Antal numererede Ekspl. som »Elskovskunsten«.\nHvert Ekspl. vil blive egenhændig signeret og daleret af Kunstneren, og Udgaven\nvil ikke blive genoptrykt.\nUdvalget af Ovids berømte »Forvandlinger« vil ikke fortrinsvis komme til at\nomfatte de fra Antologier og Skolebøger almindelig kendte 112. Eks. »Pyramus\nog rhisbe«, »Philemon og Baucis« —, men de langt mindre læste, for Ovid mere\nkarakteristiske, farverige, sensuelle Fortællinger, der ikke har været udgivet i\ndansk Oversættelse siden Meislings nu ganske ferældede Udgave fra 1831. Bogen\nvil i Format og Sideantal nærmest slutte sig til »Elskovskunsten«; den vil udkomme\ni et særligt komponeret Bind.\nNærmere Meddelelse om Bogens Udvalg af Forvandlinger, dens Udstyrelse.\nAntallet af Litografier o. lign., vil fremkomme i »Klingen«s næste Dobbelthæfte,\nder udkommer i September 1918.\nEnhver, der maatte ønske at sikre sig et Eksemplar til Prænumerantpris,\nkan indsende Bestilling til Maleren A. SaltoEdv. Glæselsvej 3, og\nbergWillemoesgade 191.\nPrisen vil for „Prænumeranter blive ca. 25 Kr.\nSenere vil Prisen, blive betydeligt forhøjet."}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.3", "texte": "Olaf Rude.\nSt. Georg og Dragen."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.4", "texte": "FORAARSMORGEN\nThøger Larsen.\nNu skinner Sol over Mark og Eng,\nden store Morgen staar op af Seng,\nde svale Bølger mod Bredden gaar\nog hulker saligt af Vind og Vaar.\nOg Haner galer fra Gaarde lydt,\npaa alle Agre er Græsset nyt.\nDe gule Blomster af Engen gror,\nsom om det drømmer i sorten Jord.,\nMens Toner daler mod Dugg og Duft,\nforsvinder Lærken i Lys og Luft,\nsaa den, der pløjer, og den, der saar,\nsom hilst af syngende Aander gaar."}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.5", "texte": "Olaf Rude.\nRød Dame."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.6", "texte": "Olaf Rude.\nTo Figurer."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.7", "texte": "TEKNIK\n\nDe, er en kendt Sag, at de fleste Malere lægger for lidt Vægt paa den\ntekniske Side af deres Arbejder, og at andre til Gengæld lægger for megen, saa\nat det kun bliver en Hindring for dem; man kunde maaske tilraade den gyldne\nMiddelvej. Hyppigst viser det sig, at Kunstnere staa sørgeligt uvidende overfor\nden allermest elementære Kendskab til de Materialer, de bruger, og at de som\nFølge deraf bruger dem næsten ganske i Blinde, stolende paa, hvad en eller anden\ngod Ven har anbefalet dem. Paa den Maade sker meget galt, og et saadant godt\nog velment Raad bliver som oftest anvendt paa forkert Maade, d. v. s. med »en\nlille Forbedring«.\nDette skal dog ikke afholde mig fra her at omtale lidt Malerteknik, dog vil\njeg forinden have Lov til at udtale, at vore Kunstskoler — jeg tænker her nærmest\npaa Akademiet — burde skamme sig over Aar efter Aar at oplære unge Menne-\nsker til kunstnerisk Virken, uden paa den ringeste Maade at give dem noget Kend-\nskab til de Materialer, de arbejder med, hvilket er nødvendigt, hvis de ikke Gang\npaa Gang skal staa hjælpeløse overfor de Opgaver, der stilles dem. — Ved en\nsaadan Kunstskole burde der være en Forsøgsstue hvor Eleverne kunde faa lidt\nUndervisning og Oplysning om den kemiske og tekniske Behandling af Farver,\nMalegrunde etc., kort sagt Maleteknik. Maaske de saa sammesteds kunne faa Un-\ndervisning i Ætsning, Litografi og desl.\nEn saadan Forsøgsstue vilde være til uvurderlig Gavn, og det er en Skandale,\nat der endnu intet findes i den Retning.\nEfterfølgende Oplysninger skal jeg paa ingen Maade udgive som fyldest-\ngørende, kun som en Haandsrækning i det daglige Arbejde.\nVANDFARVER\nDe tørre Farver udrøres eller rives tykt i Vand; derefter tilsættes saa meget\nBindemiddel, at de ikke smitter af, naar de ere tørrede op, hvilket man prøver\nved at stryge en Smule ud paa Papir, tørre det og gnide det mod Bagsiden af\nHaanden. Smitter det saa af, maa der tilsættes lidt mere Bindstof; dog bør man\nikke tilsætte mere end nødvendigt. Gummi arab., Limafkog, Kasein ere de mest\nanvendte Bindstoffer. Akvarelfarver — af hvilke engelske ere bedst — som man\nhelst maa købe færdige, da man vanskeligt selv kan rive dem fine nok, anvendes\nudelukkende lazerende, og kan med Fordel kombineres med Kultegning, Blyant\netc. De andre Vandfarver anvendes som Dækfarver, altsaa iblandet hvide Farver\nsaasom vandrevet Kridt, Zink- eller Blyhvidt; de tørre op med en behagelig og"}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.8", "texte": "smuk, mat Overflade, men der er den Ulempe ved dem, at de, medens de ere\nvaade, ere mange Toner mørkere end i optørret Tilstand, saa det nærmest er en\nØvelsessag at male med dem. Ved under Arbejdet at besprøjte dem med rent\nVand gennem en Fiksativsprøjte kan man male vaadt i vaadt; Guaschmaleri er af\ndenne Art. Med Vandfarve kan man male paa Mur, Træ, Papir, Lærred o. s. v.,\ndog skal Mur helst grunderes med tyndt Sæbevand, hvilket paastrøget skal tørre\nfør der males paa det. Tilsætning af Tvechromsur Kali eller Dampning med For-\nmalin gør Lim- og Gummifarver uopløselige i Vand.\nEn anden Type paa Vandfarver, der kommer Oliefarverne nærmere er\nTEMPERA,\n(EMULSIONSTEMERPA)\nder egentlig er en Blanding af Olie- og Vandfarve, som under visse For-\nhold kan forene sig; det var de gamle Maleres Malemiddel før Oliefarven blev\nalmindelig, og de ældste bevarede Billeder vi kender (med Undtagelse af de ægyp-\ntiske, med Voks malede Portrætter) ere malede i Tempera. Nutidens Kunstnere\nhar saa ofte søgt tilbage til ældre Tiders Kunst og Teknik og der fundet For-\nnyelse, maaske moderne Kunstnere ved at forsøge Tempera netop fandt det Male-\nmiddel, der egnede sig for dem. For en udpræget Naturalist vil Tempera ikke\nvære at anbefale, men for den, der tilstræber noget mere, er det sikkert Stoffet.\nMichelangelo skal have udtalt om Forholdet mellem Olie og Tempera: »Olie-\nfarven er for Kvinder, Tempera og Fresco for Mænd.«\nNaar Talen her er om Tempera, maa man ikke forveksle det med det Præ-\nparat, man køber færdigt i Tuber, hvilket som oftest ikke har andet tilfælles med\nTempera end Navnet.\nEn Blanding forekommer fiks og færdig i Naturen, idet nemlig et Æg (friskt)\nindeholder alle Substancer for en Temperablanding. Æggets Bestanddele er føl-\ngende :\nÆggeblomme Hvide\nVand 51,5 °/o 84,8 >\nAlbumin 15,0 •/<> 12,0 ®/o\nFedtstof (Æggeolie) .... 30,0 6/o 0,5 %\nAskesubstancer 1,4 °/o 1,2 %\nAndre Substancer .... 2,1 */o 1,5 »/o\nForskellen paa Blommen og Hviden er altsaa hovedsagelig Fedtindholdet,\nog saa indeholder Blommen noget gult Farvestof, som imidlertid bleger i Løbet\naf nogle Dage hvis man stiller Blandingen i Solen. Det, der formaar at holde"}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.9", "texte": "Daniel Hvidt.\nKeramisk Tegning."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.10", "texte": "denne Blanding sammen er et i Albuminen værende Stof, Vitellin, som omkapsler\nOlien i uendelig fine Draaber; dette Stof formaar endog at optage yderlig Olie,\nsom ikke udskiller sig, selv om Blandingen tyndes kraftig med Vand. En Recept\npaa en saadan blandet Ægemulsionstempera er:\n50 Dele Æg (baade Blomme og Hvide).\n20 Dele Linolie fernis (eller Nødolie).\n10 Dele Mastikslak.\nDet hele rystes godt sammen i en Flaske eller piskes og er færdig til Brug. For\nat sikre sig mod, at det fordærves, kan man tilsætte lidt Salicyl, Eddike, Borsyre,\neller Karbol, hvis man vil. Er Blandingen gaaet i Forraadnelse, duer den ikke\nmere, da den saa sværter Bly- og Kobberfarver, men naar man har tilsat et af\novennævnte Konserveringsmidler, kan den holde sig meget længe i en godt til-\nproppet Flaske. Farverne rives i Blandingen og kommes i smaa Krukker eller i\nen Palet med Rum, derover hældes lidt Vand (eller Petroleum), som hældes af\ninden Brugen. Det kan ogsaa lade sig gøre at have Farverne revet i Vand og\ntynde dem med Blandingen ved Brugen, men det bliver som Regel noget uensartet.\nFordelen ved at arbejde med Temperafarve er, at de ved Arbejdet er lette\nog behagelige at bruge, ikke tørrer lysere op, og efterhaanden, naar de er rigtig\ngennemtørrede blive mere og mere faste og uopløselige i Vand, og dernæst hol-\nder sig næsten uforandret i Aarhundreder uden at mørkne efter som Oliefarven.\nMed Tempera kan man male paa næsten alt, paa Papir, Pap, Silke, upræpareret\nLærred og præpareret Lærred (helst halvsugende), hvis man maler paa ikke su-\ngende, fedt Lærred, maa det først gnides over med en Opløsning af renset Okse-\ngalde, endvidere kan man selvfølgelig male paa Mur, Træ etc., Metal egner sig\nikke saa godt til Malegrund for Temperafarve. Temperabilleder holder sig uden at\nlakeres, men kunde dog, hvis man ønsker en blankere mere Oliefarvelignende\nOverflade lakeres med Mastikslak. Der findes et Utal af Recepter paa Tempera-\nblandinger, Gummitempera, Kaseintempera, Vokstempera osv., men af dem alle er\nÆg- og Kaseintempera at foretrække; en Opskrift paa Kaseintempera er:\n100 Dele Kaseinopløsning bliver godt sammenblandet med 50 Dele Valmueolie og\nlidt efter lidt tilsat 50 Dele Vand.\nTør Kasein opløses saaledes: I en Krukke kommer man 60 Dele tør Kasein\nsom røres sammen med 140 Dele Ætskalilud (eller Natronlud), oven paa denne\nBlanding hældes ca. 20 Dele Vand, og det hele sættes i en større Gryde med Vand,\nog varmes til hele Blandingen er blevet tilpas tyndtflydende, derefter afkøles den,\nmedens der en Gang imellem maa røres i den, for at der ikke skal danne sig\nSkind. Temperafarver egner sig godt til Undermaling før Oliefarver."}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.11", "texte": "Jais Nielsen.\nKeramisk Figur."}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.12", "texte": "Jais Nielsen.\nKeramisk Fad."}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.13", "texte": "PASTELSTIFTER.\nHer en Anvisning til sely at fremstille Pastelstifter etc., hvilket lønner sig,\ndels er det billigt, er morsomt, og Kunstnerne kan med lidt Erfaring fremstille\nnetop de Farveskalaer, som de har Brug for, og som man ikke altid kan faa at\nkøbe. Bindemidlet til Pastelstifter skal være meget svagt, der bruges i Almindelig-\nhed Gummi-arab., Tragant eller Stivelseklister. Tragant forekommer mig bedst\negnet dertil, og nedenstaaende Recepter er baserede derpaa:\n10 gr Tragant udrøres og tilsættes en Liter Vand, hvorefter det staar til der har\ndannet sig en ensartet Gelé.\n'/s af denne Gelé opbevares som Bindemiddel I, '/s blandes med lige Rum-\nfang Vand til Bindemiddel II, den sidste */« blandes med 2 Rumfang Vand til\nBindemiddel III.\nDerefter ælter man almindelig tørre, slemmede Farver med Bindemidlet til\nde bliver en plastik Dejg, hvorefter man ruller dem ud paa et Papirunderlag og\nskærer dem over i passende Længder og lader dem tørre langsomt.\nVed at blande Kridt etc. i Farverne, kan man tone af som man ønsker.\nBindemiddel I, det stærkeste altsaa, bruges til Cinober, Chromgult og de mørkere\nFarver. Bindemiddel II og III til de andre Farver, saaledes at de lyseste Farver\nfordrer det svageste Bindemiddel. Man kan saaledes med lidt Øvelse regulere sine\nPastelstifter, saa man faar netop den Blødhed, man ønsker.\nPastelpapir faar man ved at lime Papir og istøve fint slemmet Pimpsten\neller, hvis man ønsker et blødere Papir, knust Uld.\n\nEmil Petersen."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.14", "texte": "Alf Rolfsen.\nLitografi."}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.15", "texte": "PLAKATER\n\nIVled en overraskende Gestus er pludselig: Foreningen til Hovedstadens Forskøn-\nnelse optraadt midt iblandt os og har afholdt en stor aktuel og interessant Udstilling\naf europæiske Plakater i selve Raadhushallen, en Udstilling, som maa regnes med\nblandt Aarets allerbedste.\nDer findes en hel Væg med danske Kunstudstillingsplakater, og denne Væg giver\nDanmark en fremragende Plads paa Udstillingen* Ogsaa med Hensyn til det slette er\nder et fyldigere Udvalg end for de andre Landes Vedkommende. Blandt firet fem nor-\nske Plakater rager Edvard Munchs og Per Krohgs op som Kunst. Mellem tyske, en-\ngelske og svenske Plakater synes intet at hæve sig over det øvrige uden maaske de\ngamle tyske humoristiske. Af Italiens Plakatkunst faar man intet Indtryk.\nOver alt andet staar de franske Plakater. De er ogsaa i bogstavelig Forstand\nstørre end de andre. Der er glimrende Plakater af Toulouse Lautrec, Steinlen og Ju-\nles Chéret, som kan fylde en Væg.\nHer kan tales om Kultur, fordi de har løst Opgaven at være løsslupne og let-\nsindige. Her er Humør, fordi Plakaten og den, der skabte den, lever med. Her er\nTalent, og her er Plakaten selv med Liv og Sjæl, fordi forretnings- og skønheds-\nmæssige Formaal ikke er stillet op som Nummer et, men Plakatens egne Love og\negen Idé.\nMen Forskønnelsesforeningen har selv valgt sit Navn, og man gaar ud fra, at\nder med denne Udstilling forfølges et eller andet Formaal og har til Oplysning Kata-\nlogets 20 Sider lange Indledning.\nDette Skrift opfordrer i et og alt til Modsigelse mod hvad der staar og Ind-\nsigelse imod hvad der mangler.\nOm Plakatkunsten i al Almindelighed begynder Indledningen saaledes i\n»Fra den Afgudsdyrkelse og kolossale Overvurdering af Plakatens rent kunstne-\nriske Værdi, der er kommet til Orde 112. Eks. hos Fuchs omtrent saaledes i »Ligesom\nden græske Kunst har skabt Templerne, og ligesom Gotiken har skabt de store Dom-\nkirker, saaledes har den moderne Trafik og Handel skabt Plakaten,« er man naaet\ntil samme Erkendelse som Hiatt i sit Værk om Plakatkunsten: »Det vilde være ganske\ntaabeligt at paastaa, at den kunstneriske Plakat, set fra et rent kunstnerisk Synspunkt,\nskulde være af samme Betydning som et Portræt af Velasquez eller en Radering af\nRembrandt.«\nEr det til at begribe, at man ikke kan sætte Plakaten i Rang med Raderingen,\nmen meget vel Raderingen i Rang med Maleriet. Hvis Velasquez og Rembrandt\nhavde lavet en Plakat hver, saa havde der været rammet en Pæl gennem den Slags\nSentenser.\nPaa en ret besynderlig Maade sætter nu Indledningens Forfatter »den kunstne-\nriske Plakat« paa Plads og fastslaar dens praktiske og kunstneriske Love. Hvad de\npraktiske Spørgsmaal: Reklamens Kraft, Bogstavernes Letlæselighed o. s.v. angaar, da\nmaa man haabe, at de løser sig selv ude i det praktiske Liv. Men i spredte Sætninger\nkommer ogsaa det kunstneriske paa Bane. Et Sted staar cm Plakatkunstneren, at\nhan maa »stadig forny sig; han maa være fortrolig med de sidste optiske Raffine-"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.16", "texte": "menter, de nyeste Skriftvarianter og Farvekemiens sidste Resultater« og- vi-\nder e. Alle Udstillingfens hæderlige Plakater protesterer alene ved deres Nærværelse\nimod denne Opsats, som baade i Tonen og i Tanken rammer fejl og tynget af my-\nstiske Gloser, belemret med Citater og stoppet med Navne er man efter Læsningen\nHenvist til ad egen Vej at udfinde blot en eneste Sandhed om Plakatens Væsen.\nPlakaten har et fælles med Maleriet, det er dens fuldstændig Afsluttethed. Den\ner en Verden for sig, som brat slutter og afskæres af Kanten. At »Rammens Kant\ner Billedets stærkeste Virkning« gælder derfor fuldt ud for Plakaten. Medens en De-\nkoration, hvad enten den er billedmæssig eller ornamental, altid bestemmes af Arkitek-\nturen omkring og derved bliver et Udtryk for Ligevægt, saa er Plakaten inkommensu-\nrabel med Gaden, som Maleriet er det med Væggen, paa Grund af sin fuldstændige\nAfsluttethed.\nPlakaten er i et Punkt væsensforskellig fra Maleriet. Den mangler stoflig Virk-\nning, og fremhæver derved Stoffet i Arkitekturen, hvorpaa den er anbragt. Det er en\nhel Række Modsætninger, der bærer Plakaten. Som Rammens stærke afgrænsende\nVirkning er modsat Arkitekturens, der fortoner sig fra Hus til Hus i Gaden, som det\nfarvetrykte Papir er Modsætningen til Bygningsmateriale, saaledes er Gadens og Hu-\nsets rolige Inddeling Modsætningen til Plakatens maleriske Bevægelse, og saaledes\nbliver Plakatens rette Plads paa store Mure, paa Plankeværker og paa Huse, som ikke\nskilter, som Maleriet Plads er paa den rolige Væg og ikke i det dekorerede Rum.\nDens Anbringelse, den løst paasatte og skiftende imod det faste og blivende, hvorpaa\nden er sat.\nIndenfor Plakatens egen afsluttede Verden møder man igen Modsætningen. Det\ner Tekstens Bogstavering imod Tegningen og Farven. Som Bevægelsen i Plakaten\ner sat op mod den arkitektoniske Ligevægt udenom, saaledes bliver i selve Plakaten\nde skarpe, klare Bogstaver en ny modsat arkitektonisk Virkning. Hvad der staar om\nBogstavering i Indledningen er slet ikke til at citere, men det støtter sig til den Ret-\nning indenfor Plakatfabrikationen, der aldrig anerkender Modsætningens Lov, men\nfriserer alt paa samme Vis.\nOm Plakatens Virkning i Gadebilledet og Landskabet staar der intet, og mon\nikke det er her, Forskønnelsesforeningen har sin Opgave. Plakaten stiller som Male-\nriet kun visse Krav til sin Baggrund om Ro og uselvstændig Farvevirkning. Baggrun-\nden, Arkitekturen stiller sit rigtige Krav til Plakaten om Skønhed i Anbringelsen men\nikke om Plakatens kunstneriske Godhed. Det er med Hensyn til Anbringelsen at\nByen har ordnet sig saa fejlagtigt som muligt.\nMen Forskønnelsesforeningen fortjener alligevel Tak for denne Udstilling. Den\nhar bragt Bevægelse og nye Tanker, og Virkningen vil ikke udeblive. Man vil sikkert\nherefter faa enkelte gode Plakater at se.\n\nPoul Henningsen."}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.17", "texte": "Jais Nielsen."}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.19", "texte": "Harald Giersing.\nLitografi."}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.20", "texte": "Harald Giersing.\nLitografi."}, {"page_pdf": 21, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.21", "texte": "HENRI ROUSSEAU\n\nI sin Bog om Henri Rousseau (Ernst Ohle, Diisseldorf, 1914) giver\nUhde et sympatetisk Billede af Rousseaus mærkelige Personlighed. Vi bringer i\ndet følgende et Uddrag af den livfulde Biografi.\n* *\n*\nHenri Rousseau stammer fra Mayenne, han er født i Laval 1844, hvor hans\nFader var Blikkenslager. Hans Moder var meget religiøs og gav flere Penge ud,\nend hun strengt taget havde Raad til, til Kager, som hun trakterede Præsterne\nmed. Han gjorde det mexikanske Eventyr med som Regimentsmusiker og lærte\nher Urskovens Skønhed at kende, som han siden aldrig kunde glemme. Ogsaa\nKrigen mod Tyskland tog han Del i som Sergent ved Belejringen af en eller anden\nProvinsby. I Paris var han ansat ved Toldvæsenet og brugte sin Fritid til at male.\nOm hvem der fik ham til at male, er der flere forskellige Beretninger. Man\nfortæller, at det var hans Ven Alfred Jarry, »Pére Übu«, der stammer fra Mayenne\nligesom Rousseau, deres Fædre havde været Venner."}, {"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.22", "texte": "Det fortælles ogsaa, at Gauguin havde indgaaet et Væddemaal om, at det\nførste det bedste fuldstændig naive Menneske, man traf, vilde kunne blive en god\nKunstner. Man prøvede med Henri Rousseau, og Gauguin fik Ret. Man antager i\nAlmindelighed, at han var en 40 eller 41 Aar gammel, da han begyndte. Men\nBillederne fra den Tid røber en saadan Beherskelse af de kunstneriske Midler, at\nhan sikkert maa have begyndt adskillig før.\nHan sad altid temmelig smaat i det. I sin Fritid havde han noget Afskriv-\nningsarbejde for en Sagfører. Nogen Tid efter, at han havde forladt Toldvæsenet,\n\\\naabnede han en lille Forretning, hvor hans Kone solgte Papir, Skrivematerialer og\nBilleder af ham. Han deltog men uden Resultat i en Præmiekonkurrence\nfor kunstnerisk Udsmykning af offentlige Bygninger og tænkte en Tid paa at grund-\nlægge et Akademi, der skulde ledes af ham selv. Ved Siden af alt dette fik han\nTid til ogsaa at drage Omsorg for andres Ve og Vel, han deltog i den frivillige\nFattigpleje og gik og samlede ind fra Dør til Dør. For sit eget Vedkommende var\nhan tilfreds med lidt; men flot, naar det gjaldt andre. Til en Fotograf, der havde\nreproduceret et af hans Billeder for ham, sagde han:\n»Du ved nok, jeg er fattig; jeg kan ikke betale. Men kom hen til mig imor-\ngen, saa skal du faa seks af mine Billeder til Gengæld.«\nMan maa huske paa, at han ansaa sine egne Billeder for de bedste Billeder\ni Verden. Fotografen sidder nu og ærgrer sig over, at han dengang ikke gad gøre\nsig den Ulejlighed at hente Billederne.\nSommetider tjente han nogle Penge paa Smaalandskaber, som Plaisance-\nkvarterets Borgere købte af ham, og det hændt® ogsaa, han fik Bestilling paa at\nmale et Portræt. Men det blev altsammen daarligt betalt. Der er et Barneportræt\naf ham, et af hans smukkeste Billeder, Barnet staar ude i det fri, i sin Skjorte,\nhvis Snip det løfter med den ene Haand, har det Blomster, og i den anden Haand\nholder det en Harlekin. Han fik 300 Francs for dette Portræt, og jeg tror, at han\naldrig nogensinde har faaet et Portræt bedre betalt. Man kan om dette Billede\nsom om saa mange af hans andre, gøre den Bemærkning, at han gjorde sig mest\nUmage med dem, han fik bedst betalt. Prøvede nogen paa at dreje ham en Knap\n°g tilbyde ham mere eller mindre værdiløse Ting i Stedet for rede Penge, fik de\ngennem Billedets ringe Kvalitet at mærke, at Rousseau var klogere end de havde\ntænkt sig.\nRousseau har tit Fremmede, han kender saa mange Mennesker, og somme-\ntider giver han en Soirée paa sit Værelse i Rue Perrelle. Saa bliver Sengen klappet\nsammen og sat hen i et Hjørne, Stolene stillet i Geled langs Væggen, og paa Gul-\nvet ligger det beskedne Tæppe, som han har byttet sig til for tre af sine Billeder.\nPaa Bordet staar der Vin i Literflasker.\nDer kommer alle mulige Slags Mennesker. Næsten altid en Dame med fire"}, {"page_pdf": 23, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.23", "texte": "Døtre, som hver har en Blomst i Haaret. Endvidere nogle af hans Elever, som\nhan giver Timer i Malerkunst og Musik, den ældste er over de 70 og maler nogle\nforfærdelige Billeder. Men spørger man Rousseau, hvordan det gaar, svarer han\nufravigelig:\n»Il marche bien.«\nEndelig nogle unge Malere og Forfattere.\nRousseau er hjemme i alle Grene af Kunsten, han reklamerer paa sit Dør-\nskilt med: »Cours de diction, musique, solfege.« Han spiller lige saa\nsmukt paa Violin, som han maler; han komponerer og skriver Vers, og der fore-\nligger fra hans Haand et Skuespil, som har været indsendt til Comédie Frangaise;\nhan fik det imidlertid høfligst tilbagesendt, da Omkostningerne ved at sætte det i\nScene vilde blive altfor uoverkommelige.\nDen Soirée, jeg tænker paa, var efter Programmet literær-filosofisk. Der\nbliver snakket og leet og drukket en Masse Vin, og da Stemningen begynder at blive\nbakkantisk, forlader Damen med de fire Døtre übemærket Forsamlingen. Da\nKlokken er henad tolv er Værelset et Kaos, og midt i det hele staar den gamle\nRousseau foran det legemstore Portræt af sin afdøde Hustru og blæser paa Fløjte\nmed Taarer i Øjnene, medens han tripper til med begge Fødder.\nMen Rousseaus Elever foretrækker Eksamensdagene, naar Forældrene er\nanbragt paa Stolene langs Væggen, og Rousseau meget nervøs er trukket i sin\nsorte Frakke med violet Baand i Knaphullet, han har været Tegnelærer ved en\nSkole, og Staten har belønnet denne hans Virksomhed med Palmes académiques.\nPrøven er sluttet, ligesaa hurtigt som den er begyndt, for ingen af Eleverne\ngør, hvad Rousseau siger, de spiller gale Stykker og spiller forkert. Eleverne er\nhans Kors.\nRousseau har allerede i mange Aar sendt sine Billeder ind til Indépendants.\nHer har han vundet sit Ry, og han har været med til at give Udstillingen dens\nPræg. Rousseaus Billeder er den store Sensation. Der staar i hundredvis af nys-\ngerrige foran dem og ler. Ide to Maaneder Udstillingen varer er der stadig Opløb\nforan hans Billeder. Folk bliver paa Hat med hinanden under den løftede Stem-\nning. Jeg har aldrig nogensinde i et Teater eller et Cirkus været ude for en saa-\ndan Munterhed som foran Rousseaus »Les souverains.«\nKun nogle faa Aar senere hang hans Arbejder paa Hæderspladsen paa Salon\nd'Automne. I en lille Sal, hvor der midt paa Gulvet stod en af Maillols skønneste\nSkulpturer, hang der paa Bagvæggen et Kæmpelærred af Rousseau, et af disse\nUrskovslandskaber, som Minderne fra Mexiko bestandig inspirerede ham til. Dette\nHeld, der ikke skyldtes Protektion eller nogen anden tilfældig Aarsag, men alene\nBilledets egen overvældende Skønhed, skaffede ham flere oprigtige Beundrere, og\nman beklagede, at Gobelinindustrien ikke købte den Slags Ting,"}, {"page_pdf": 24, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.24", "texte": "Henri Rousseau."}, {"page_pdf": 25, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.25", "texte": "Bestillingerne voksede. Det hændte, at han havde tre eller fire Bestillinger\npaa én Gang. Han stod over Arbejdet fra Morgen til Aften. Alt syntes at have\nvendt sig til det bedste for ham, men saa vakte pludselig hans Navn Opsigt i For-\nbindelse med en højst kedsommelig Affære.\nEn eller anden Bedrager havde indviet ham i, hvordan de begge to kunde\ntjene en hel Masse Penge. Rousseau syntes det var en storartet Idé uden at for-\nstaa, at den foreslaaede Transaktion desværre var af kriminel Karakter. Og Henri\nRousseau blev dømt ved Cour d'assises, men man anvendte Lex Béranger, og op-\nfyldt af Taknemlighed sagde han til Præsidenten:\n»Je vous remercie, Monsieur le Président, je ferai le portrait de votre dame.«\nDet var navnlig de unge Kunstnere, der elskede Rousseau. De mødte talrigt\nop ved den Banket, som Picasso gav til Ære for ham, da denne pinlige Affære\nvar bragt ud af Verden. Paa Vers og Prosa holdt man et Utal af Skaaltaler,\nmedens den gamle, overvældet af Glæde sad og sov.\n' *\n: *\nRousseau var som ung forelsket i en polsk Dame, hende, han har forherliget\nsom Yadwigha i et af sine Urskovsbilleder »Le réve«, hvorunder han har skrevet\nfølgende Linjer:\nYadwigha dans un beau réve\nS'étant endermie doucement\nEntendait les sons d'une musette\nDont jouait un charmeur bien pensant.\nPendant que la lune refléte\nSur les fieurs, les arbres verdoyants,\nLes fauves serpents prétent l'oreille\nAux airs gais de l'instrument.\nRousseau var to Gange gift og overlevede sin anden Kone i adskillige Aar.\nHan havde en Datter af første Ægteskab. Men i sit Ukendtskab med Livet frem-\nturede han i hendes Nærværelse saa ugenert med sine Ungkarlevaner, at man\nfratog ham Barnet, der dengang var en 14—16 Aar gammel, og fik hende anbragt\net andet Sted.\nAt elske og blive genelsket var en Livsbetingelse for ham. Han gik rundt\nfra Dør til Dør og tilbød sit Hjerte til alle og enhver. Han vilde helst gifte sig\nmed alle de Kvinder han mødte, og i mangen en Portnerbolig hænger hans Billeder\nsom Friergaver.\nSom gammel Mand vilde han gifte sig med en Pige paa 54. Han havde sat\nsig det saa fast i Hovedet, at han i Aarevis gik og syslede med denne Plan. Pigen\nbrød sig ikke om ham, og hendes Fader, en forhenværende Kollega af Rousseau"}, {"page_pdf": 26, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.26", "texte": "Kamma Salto.\nDe hellige 3 Konger."}, {"page_pdf": 27, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.27", "texte": "fra Toldvæsenet, arisaa ham for en ren Nar. Rousseau malede fra Morgen til\nAften, han tjente Penge og købte en Mængde dyre Gaver til hende, men alt for-\ngæves. Han trængte ind paa hende om at faa Papirerne bragt i Orden til Bryl-\nluppet. Men hun tænkte bare paa at blive af med ham og sagde:\n»Det kan De selv sørge for.«\nHun havde ikke et Øjeblik tænkt paa at gifte sig med ham, men han tog\nhende straks paa Ordet, bragte Formaliteterne i Orden og lod lyse til Ægteskab.\nEn Dag indfandt han sig saa hos hende sammen med en god Ven af sig og\nbad hende følge med. Hvorhen? Til Kirken. Hun blev gal i Hovedet og smækkede\nDøren i for ham. Da de var kommet ned ad Trapperne, og Rousseau havde faaet\ntørret Taarerne af Øjnene, sagde Vennen:\n»Du skulde ta' at forlange dine Presenter tilbage.«\nMen Rousseau svarede:\n»Hun har ogsaa givet mig nogle Presenter, nogle Sløjfer og smaa Erindringer\nsom jeg vil beholde.«\n»Hvad vil du nu gøre?« spurgte Yennen.\n»Je oontinuerai,« svarede Rousseau.\nOg saadan gik det ogsaa. En Dag kom Rousseau hen til mig og sagde, at\nder var noget, han gerne vilde tale med mig om, jeg skulde skrive en Attest for\nat han ikke var imbecil, og at jeg havde nogle Billeder af ham, som jeg var glad\nved. Som jeg erfarede, var han fremkommet med den samme Anmodning til flere\nandre af sine Venner. Han samlede saa disse Attester for at kunne forelægge dem\nfor Pigens Fader og bevise ham sort paa hvidt, at han var ligesaa fornuftigt et\nMenneske som ethvert andet. Det var hans Natur imod at ville noget uden at\nkunne gennemføre det, og endnu paa sit Dødsleje sendte han forgæves Bud efter\nhende.\n* *\n*\nJeg har kun kendt Rousseau, da han var en gammel Mand. Han kom og be-\nsøgte mig i et forhenværende Kloster paa Boulevard des Invalides. De høje Vin-\nduer er vidtaabne og nede fra Parken strømmer Aftenluften over den gamle Ter-\nrasse ind i Værelset. Det er mørkt, jeg kan næsten ikke se ham, jeg hører kun\nhans smukke Stemme, der har noget højtideligt ved sig. Han fortæller om Mexiko,\nde gamle Skove og de vilde Dyr. Saa taler han om Krig, søm han afskyr. Han\nbliver helt heftig.\n»Naar en Konge vil føre Krig, skulde en Moder gaa op til ham og forbyde\nham det.«\nDen 14. Juli 1910 den sidste Juli han oplevede besøgte jeg ham tidligt\nom Morgenen paa hans Værelse. Han er netop i Færd med at skænke Vin i Glassene."}, {"page_pdf": 28, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.28", "texte": "»Elsker du Freden?« spørger han. Jeg svarer ham bekræftende, og vi drik-\nker alle paa Fred. Saa tager han min Haand, fører mig hen til Vinduet og viser\nmig iblandt en hel Mængde smaa Flag mit eget Lands.\nNogle Uger senere. Paa en varm Augustdag banker jeg paa hans Dør: jeg\nfaar intet Svar og aabner Døren. Han ligger til Sengs, Ansigtet er gult og indfal-\ndent, han har Saar paa Benet og lider meget. Han er saa apatisk, at han ikke\njager Fluerne væk, som sidder i Dusinvis paa hans Ansigt, men han taler om, at\nhan snart vil op og arbejde. Nogle Dage efter finder jeg, da jeg kommer hjem\npaa mit Værelse, en Seddel, hvor der staar: Rousseau beder Dem om endelig saa\nhurtig som muligt at komme hen paa Hospital Necker; han ligger for Døden. Jeg\nskynder mig derhen og finder ham i en Tilstand, der ikke tillader noget Haab.\nJeg sidder længe ved hans Seng, og han holder min Haand fast omsluttet.\nTo Dage senere døde han.\n\nTegning af Svend Johansen."}, {"page_pdf": 29, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.29", "texte": "EN DRØM\n(Jfr. Klingens Decemberhefte.)\naf\nH. B.\ndet wa et misfuster, en melanting aw en kat ok en hund, som me-\nnischuna lenge hade undrat øwer wa det kunde wara. det hade et undskab-\nfult utsende ok hade kraler, 6 benn ok en stur worta i halespezen ok to 6\nmeter longa følehurn som wa ihuprulade ner de inte brukades, ok ner den\nblew angripen sende den jift ut i dom. ner ryktet kom at den wa i sikte\nrymda monga fron smostederna. monga hade redan bliwit stukna ijel. ek-\nlet wile engong sniga sej in i min tregord. jag smelde ijen grinden ok sprang\nbort. ide den krøp øwer utwigde den sej minst i meter som et gummiband.\njag chende redan i førwag følehurnena po min nake. jag sprang fortåre ok\nfortåre, den fik fat i mej me følehurnena, jag skar det ena aw med min\ndolk, den stak mej i handen med det andra. det jød et skot, jag wende\nmej om, den log ok tutade, wred sej ok piskade. jag titade po min hand\nok sog at betet war i fingret og skar den strakst aw."}, {"page_pdf": 30, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.30", "texte": "BERLIN\n\nEmil Bønnelycke."}, {"page_pdf": 31, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.31", "texte": "VINETA\nDet hænder i maanelyse Nætter,\nat en Dreng, der er ude at fiske,\nhører Klokker jamre i Dybet\nog Stemmer i Bølgerne hviske.\nOg siden er hans Hjerte forvandlet\ntil en Sø af vildsomme Drømme.\nHan drages, hvor han vandrer eller sejler,\nmod et Syn ide drivende Strømme.\nForgæves gaar Skibe og Skyer\nforbi ham i Blæsten og det Blaa.\nHans Hjerte sank til Bunds i en Afgrund,\ningen Blæst eller Solskin kan naa.\n\nVED FJORDEN\nOtto Gelsted.\nSolen glimter over Vandet\nsom et Bygevejr af Stjerner.\nMellem Hav og Himmel sværmer\nDigesvalerne i Leg.\nOver Skræntens hvide Tjørne,\nhvor de vilde Bier summer,\nhænger Maanen krum og bleg.\nSol og Maane, Død og Grøde\nmødes her en Dag i Maj."}, {"page_pdf": 32, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.32", "texte": "Tegning af Picasso."}, {"page_pdf": 33, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.33", "texte": "NEGERKUNST OG BARNEKUNST\nMogens Lorentzen.\nEn tiaars Dreng faar en Blyant mellem Fingrene og tegner hvad han ser.\nEn Neger finder en Dag en Gren, som ligner et Menneske; bange og forlibt\ni Tingen, former han deraf en Fetisch.\nDer er et Spring mellem disse to i Arbejdsmetoden; Fetischen faar Karakter\nefter de tilfældige Knuder og Knasler i Træet deraf det uensartede i Neger-\nskulptur —; Barnetegningen faar sin Værdi efter den Energi, hvormed den nærmer\nsig den Ting, den forestiller.\nNegerskulpturen er i sig selv en Realitet; Drengens Tegning bliver det ved\nat genskabe Tingen.\nAarsagen til det Raseri af Beundring for Negerkunst som ide sidste Aar\nhar besat det kunstnerisk arbejdende Europa, maa søges i Trangen til Realitet,\nden samme, der faar Malerne til, saavidt muligt, at bruge Tingene til at fremstille\nsig selv, ved 112. Eks. at anvende Blikplader, Blonder, Planker, Avispapir o. s.v. i\nBilledet. Men mangier vi ikke Korrektiv for denne sorte Knust, virker den ikke\nstærkt netop ved det fremmedartede? Det klare Indtryk af det direkte blander\nsig med det fjerne, det mystiske. Det Hovede, der her afbildes, er tegnet af en\nDreng, der ikke har lært at tegne, for der er ingenting at lære, det er om at se\nog saa tegne.\nDet afgørende er den indtrængende Maade hvorpaa der er gjort Rede for de\nforskellige karakteriserende Ansigtsdeles Forhold til hinanden indenfor den store\novale Kindlinje; Forskellen mellem Haarets Karakter og Trøjens; Lys og Skygge\ner angivet knapt, men tydeligt; det blinde Øje gør det hele mærkværdigt levende,\nfordi Drengen har lagt Mærke til, at man ikke samtidig kan se ind i to Øjne;\nBlikket og dets Retning er desuden tilstrækkelig udtrykt ved den ene Pupil.\nHovedets Bevægelse er forklaret ved det ene Øres Forsvinden; en Neger\nvilde her have tegnet begge Ørene, fordi han ved, at et Menneske har to Ører.\nHer er vi ved det centrale, ved Springet mellem de to primitive Kunstneie,\nden naivt og den optisk arbejdende-\nVed at se paa Gézannes Stilleben med det sorte Uhr i Baggrunden, fornemmer\nnogle Livet og Døden, Tiden selv; andre kan endog se hvad Klokken er; i en\nTegning som denne, behøver man ikke at søge efter noget bagved, Allegori, eller\nsom Tyskerne vilde sige: »Sjæl eller Idé«; for den findes ikke; den er kun Tin-\ngen selv.\nØg her skal vi søge Fornyelsen."}, {"page_pdf": 34, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.34", "texte": "Barnetegning."}, {"page_pdf": 35, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.35", "texte": "Freske paa Thorvaldsens Musæum."}, {"page_pdf": 36, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191806-01.1.36", "texte": "SONNES FRESKER\nS.\nSonnes Fresker udenpaa Thorvaldsens Musæum od-\nudviskes mer og mer af Vejr og- Vind. De Myndigheder,\nhvorunder sligt sorterer, burde lade Billederne fotografere,\ninden det er forsent; det er jo et af de aller monumen-\ntaleste, i Udlandet mest berømte, Værker i dansk Kunst,\nder trues med Ødelæggelse. Omstaaende Fotografi viser,\nat der er ingen Tid at spilde.\n\nJENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER\nMappen med Jens Adolf Jerichaua efterladte Raderinger er nu udkommen. Klingens Abonnen-\nter kan faa den ved direkte Henvendelse til Redaktionen eller Ekspeditionen til en nedsat Pris af\n65 Kr. (alm. Pris 100 Kr.).\nRaderingerne er trykt paa hollandsk Papir (van Qelder Zonen) i Max Kleinsorgs Etablisse-\nment. Da de fleste af Pladerne er Zinkplader, har det kun været muligt at trykke 50 Eksp. af hver\nRadering.\nNæste Nummer af »Klingen« kommer til September som et Dobbelthefte for August—September\nDetle Dobbelthefte slutter Aargangen. Til denne er der tegnet et originalt Bogbind af Poul Uften-\nreitter. Abonnenterne vil kunne købe del til nedsat Pris. Nærmere Underretning herom vil fremkomme\ni Septemberheftet.\nTilsendt:\nBertel Budtz Mii Her, LivsspH.Nordiske Forfatteres Forlag.\nCarl O. Laurins Kunsthistorie, oversat af Paul Damkier, Henrik Koppels Forlag, Hefte I—2.\nLes arts å Paris. Nr. 1. Paul Guillaume,Paris.\nDer Sturm. Hefte1112. Berlin W., Potsdammerstrasse 139.\nLe petit messager Nr. 54, rue de Turin VIII, Paris.\nHenvendelser angaaende Ekspeditionen af Klingen bedes rettet fil Cato's lit. Etabl., Farver-\ngade 8 (Ekspeditionen).\n\n»Klingen« udkommer den 5.i hver Maaned og koster 12 Kr, om Aaret, 2,00 Kr. enkelt Hefte.\nUdgiver: Axel Salto. Redaktion: Axel Salto og Poul Uttenreitter. Redaktionens Adresse: Edv; Glæ-\nselsvej 3,Kbhvn. F., Telf. Godth. 1870 x. Trykkeri og Ekspedition: Cato's lit. Etabl. Telf. 4528.\nAbonnement tegnes paa Redaktionen og i Ekspeditionen; desuden modtager alle Landets Boghand-\nlere Bestilling paa Bladet."}]}