{"numero_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_sha256": "64b7dfb8101d77db282a85064fafca895dd2e136d79da1609634e8180b3a1b49", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1918/10_01/bmtnaag_1918-10_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1918/10_01/bmtnaag_1918-10_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c002", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 919, "texte": "INDHOLD\nOmslag af Axel Salto.\nFarvelitografi af Isaac Griinewald.\nFot. efter André Derain. Orig. tilh. Paul Guillaume, Paris.\nTil de unge Kunstnere. Af Auguste Rodin. Fremkommen i »La Revue«, Paris 1918, »Die\nKunst« Juni 1918.\nVignet af Morten C. Skovgaard.\nJesus for Herodes. Fot. efter Duccio (Domkirken i Siena).\nPlakat. Farvelitografi af Otto Skøld.\nOvidisk Metamorphose. Litografi af Axel Salto.\nSommerdag. Af Ditleff von Zeppelin.\nSusanne og de to Gamle. Original Radering (Aquatinte) af Oluf Hartmann.\nEventyrmøllen. Papirudklip af H. C. Andersen. Orig. tilh. H. C. Andersen-Musæet i Odense.\nOvervejelse. Af Sophus Claussen.\nTo italienske Tegninger af H. C. Andersen. Orig. tilh. H. C. Andersen-Musæet i Odense.\nFarvelitografi af Svend Johansen.\nDet ideale Menneske. Tegning af Per Krohg.\nFarvelitografi af Mogens Lorentzen.\nMalerisamlingen Ordrupgaard. Af Knud Millech.\nLitografi bag paa Omslaget af Axel Salto."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c003", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.3", "titre_corps": "Med dette Hefte paabegynder Kunstbladet »Klingen« sin 2. Aargang. Bladet vil i endnu højere Grad end i 1.", "titre_sommaire": "Med dette Hefte paabegynder Kunstbladet »Klingen« sin 2. Aargang. Bladet vil i endnu højere Grad end i 1.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.2", "debut_caractere": 921, "fin_caractere_exclue": 3597, "texte": "Med dette Hefte paabegynder Kunstbladet »Klingen« sin 2. Aargang. Bladet vil i endnu højere Grad end i 1. Aar-\ngang lægge Hovedvægten paa de originale grafiske Bidrag; hvert Hefte vil indeholde Originalraderinger, Farvelitografier\nforuden Tegninger, Træsnit o. s.v. En Aargang vil saaledes bringe en Række originale Kunstværker, som hver for sig\npaa en Udstilling koster det samme som hele »Klingen«s Aargang.\nDet er Redaktionens Hensigt at gøre »Klingen« til en smuk Billedbog, hvor de bedste unge Kunstnere og For-\nfattere fra Danmark, Norge og Sverige yder Bidrag. Samtidig haaber Redaktionen, ved at knytte Medarbejdere fra hele\nSkandinavien til sig, at binde stærkere kammeratlige Baand mellem de enkelte Landes Kunstnere.\n»Klingen« vil i sin udvidede Form henvende sig til og søge Støtte hos Læsere i hele Skandinavien, hvor der for\nTiden ikke findes noget andet Organ for de Retninger indenfor Kunsten, »Klingen« repræsenterer.\nPrisen for Bladet er 30 Kr. pr. Aargang. Enkelte Numre 5 Kr. Abonnementet er bindende for 1 Aar og vil blive\nopkrævet kvartalsvis forud. Bladet udkommer med et Hefte den 3. Torsdag i hver Maaned. Abonnement kan tegnes hos\nalle Boghandlere og paa alle Postkontorer i hele Skandinavien, eller paa Bladets Ekspedition, Steen Hasselbalchs Forlag,\nKøbmagergade 26, Tlf.\nNogle faa Eksemplarer af Klingens første Aargang kan faas ved Henvendelse til Bladets Expedition Steen Hassel-\nbalchs Forlag, Købmagergade 26, Kjøbenhavn. Telf. 12,240. Aargangene, der er indbundne i komponeret Bind, sælges\nfor 25 Kr. pr. Stk.\nI dette Efteraar udsender Klingen et Udvalg af Ovids »Forvandlinger«, oversat af Walt Rosenberg, med Farvelito-\ngrafier og Vignetter af Axel Salto. Bogen trykkes i Thieles Trykkeri, Litografierne udføres i Cato's lit. htabl. Oplag 350\nnumererede Salgsekspl. Bogens Pris er for Prænumeranter 25 Kr. Naar Bogen er udkommen (i Beg. af November) vil\nPrisen blive betydelig forhøjet.\nInden 1. December udsender Otto Gelsted og Poul Uttenreitter et Udvalg af H. A. Brorsons Salmer med et\nForord af Otto Gelsted, Litografier og Vignetter af Axel Salto og farvelitograferet Hylster af Poul Uttenreitter. Bogen\nudkommer i et Oplag paa 350 numererede og signerede Ekspl. Den trykkes i Thieles Trykkeri. Cato's lit. Etabl.\nudfører Litografierne. Prisen for Prænumeranter 12 Kr. Bogladeprisen vil blive betydelig højere.\nBegge Bøger kan bestilles paa Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F.\nVi bringer i dette Hefte et Digt af Ditleff von Zeppelin, fundet mellem nogle efterladte Papirer. Digtet er som en\nHilsen fra ham: vi véd, at Zeppelin, hvis han havde levet, vilde have været vort Blad en ivrig og interesseret Med-\narbejder."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c005", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 4, "image_fin": 5, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.5", "titre_corps": "TIL DE UNGE KUNSTNERE", "titre_sommaire": "TIL DE UNGE KUNSTNERE", "signature_source": "AUGUSTE RODIN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1040, "texte": "TIL DE UNGE KUNSTNERE\nAF AUGUSTE RODIN\nI unge Folk, som vil gøre Eder til Skønhedens Tjenere, maaske vil det glæde Eder her at finde en lang Erfarings\nResumé.\nElsk med Hengivenhed den Mester, som gaar foran Eder.\nBøj Eder for Phidias og Michelangelo. Beundrer den guddommelige Munterhed hos den ene, den vilde Forstemthed\nhos den anden. Beundring er al fornem Aands ædle Vin.\nMen vogt Eder for Efterligning af Forgængerne. Vid, med al Agtelse for Overleveringen at forstaa, hvad der\nrammer det evigt frugtbringende: Kærligheden til Naturen og til Ærligheden. Dette er Geniernes to store Lidenskaber.\nAlle har de elsket Naturen og aldrig ladet fem være lige. Saaledes rækker Overleveringen Eder Nøglen, ved hvis Hjælp\nI vil kunne undgaa Affektationen. Traditionen anbefaler Jer uafladelig at raadføre Jer med Virkeligheden, og forbyder\nEder enhver blind Underkastelse under nogen Mester.\nNaturen er Eders eneste Gudinde.\nTro übetinget paa hende. Vær overbevist om, at hun aldrig er grim, og indskrænk Eders Ærgerrighed til at\nvære hende tro."}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.5", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5835, "texte": "Alt er smukt for Kunstneren, thi i alle Væsner og Ting opdager hans gennemtrængende Blik Karakteren dv. s.\nden indre Sandhed, som skinner igennem i Formen. Og denne Sandhed er Skønheden selv Studer samvittighedsfuldt:\nsaa vil I ikke undlade at finde Skønheden, fordi I vil møde Sandheden . Arbejd haardnakket. ,\nI Billedhuggere, styrk I Eder Sansen for den rumlige Dybde. Aanden gør sig kun vanskelig fortrolig med dette\nBegreb. Den forestiller sig kun tydeligt Overfladen. At tænke sig Formen i stoflig Tæthed falder den vanskeligt. Men\nnetop d^asetslaa frem for ait klart hos Figurerne, I danner, Helhedsanlægget. Beton kraftigt Stillingen, hver Legemsdel,\nHoved Skuldre, Hofter, Ben, angiver Jer. Kunsten fordrer Bestemthed! Kun ved Linjernes bestemt angivne Fald og\nVigen tilbage dykker I i Bummet og bemægtiger Eder Dybden. Naar Eders Anlæg i det store og hele ligger fast, er\nallerede alt fundet. Eders Figur lever allerede. Detaillerne opstaar og føjer sig tilslut ind af sig selv. Naar I modellerer,\nda tænk aldrig i Overflader, men i Bumligheder. ,\nLad Eders Aand opfatte enhver Flade som en Masses endelige Stilling, der trænger sig frem fra Baggrunden.\nForestil Eder, at de voksede sig ind paa Eder. Alt Liv kommer fra et Midtpunkt, hvoraf det spirer og breder sig\nindefra og udefter. Paa samme Maade føler mani en god Skulptur stadig en mægtig, indefra tiængende Kraft. Det e,\nden antike^Kunsts^Virkeligheden i Dybdeudstrækningen. Betragt 112. Eks. et Billede af Rafael. Naar denne\nMester fremstiller en Figur forfra, lader han Brystet træde tilbage i skraa Retning, og giver saaledes Indtrykket af den\ntrøcliø Dimension\nAlle store Malere arbejder i Rumligheden. I deres Kendskab til det rumlige ligger deres Styrke.\nTænk paa dette: Linjer gives ikke. Kun Masser. Naar I tegner, da bekymrer Eder ikke for Omridsene, men\nkun for det legemlige. Det legemlige bestemmer Konturen.\nØv Eder uden Ophør. Gaa fuldstændig op i Arbejdet.\nKunsten er intet andet end Følelse. Men uden Kendskab til Masserne, IH orholdene, Farverne, uden Haandens\nDygtigbed er den levende Følelse lammet. Hvad vilde der blive af selv den største Digter i et fremmed Land hvis\nSprog han ikke kendte? I den nye Kunstnergeneration findes desværre mange Digtere, som ikke vil lære at tale. Derfor\nstammende Forlad Eder ikke paa indskydelsen! Den eksisterer ikkel En Kunstners fornemste Dyder\ner Reflektion Omhu, Ærlighed, Viljestyrke. Skab Eders Værk som redelige Arbejdsfolk. .\nVær sande, I unge Folk. Def vil ikke sige: Vær nøjagtige paa en plat Maade Der gives en Slags lav Nøj-\nagtighed: Fotografierne og Afstøbningerne. Kunsten begynder først ved den indre Sandhed. Alle Edeis Former,\nEde°rs FarverKSkaln og slav gengiver du Detailler bliver\naldrig en Mester. Naar I har besøgt en italiensk Campo santo, da har I uden Tvivl set, paa hvilken barnagtig Maa e\nKunstnerne, som er betroet Udsmykningen af Gravene, beflitter sig paa bogstaveligt at gengive Broderierne paa Figurerne\nBlonderne, Fletningerne. De er maaske nøjagtige. De er ikke sande, fordi de ikke vender sig imod Sjælen. Næsten alle vore\nBilledhuggere faar os til at tænke paa italienske Kirkegaarde. Paa Mindesmærkerne paa vore offentlige Pl<* ser\nman kun Kapper, Borde, Stole, Maskiner, Balloner, Telegrafer. Ingen indre Sandhed. Derfor ingen Kunst. Afsky den\nS'agS JVær sandhedskærlige til det yderste. Tøv aldrig med at udtrykke hvad I føler, selv om I træder i Opposition til\nalment anerkendte Begreber. Maaske vil man ikke straks forstaa Eder. Men frygt ikke for at blive ensomme. Snait vil\nVenner slutte sig til Eder: Det, der for ét Menneske er dybest sandt er det for alle! ■:\nMen ingen Grimasser, ingen Forvridninger for at trække Publikum til. Enkelthed! Naturlighed.\nDe skønneste Emner er lige for Eders Øjne: de Mennesker, I bedst kender.\nMin meget kære og store Ven Eugéne Carriére, der forlod os saa tidligt, viste i den maleriske Gengivelse af sin\nKone og sit Barn, at han kun behøvede at forherlige Moderkærligheden for at være ophøjet. Mestre er hine, som lagttagei\nmed defes egne Øjne, hvad hele Verden har set, og ved at opfatte Skønheden i alle Ting, der er for simple t.l at andre\nkan\naf Tvivl. Lad Eder ikke forvirre af Kritik, som ikke paa virker Eders Samvittighed. Frygt ikke den uretfærdige Kritik.\nDen vil bringe Eders Venner i Oprør. Den vil tvinge dem til at reflektere over den Kærlighed, de nærei til Eder, de vil\nindse, paa hvilket Grundlag den hviler og vil endnu mere afgjort stille sig ved Eders de- Tillia>nOPrP Men der-\nNaar Eders Regavelse er af en meget ny Art, vil I til at begynde med kun erhverve nogle faa Tilhængere. Men dei\nimod en Mænade Fiender Lad ikke Modet fratages Eder. De første vil sejre: thi de ved, hvorfor de elsker Eder. De\nandre ved ikke, hvorfor i'er dem forhadte. De første tager lidenskabeligt Parti for Sandheden og tilfører Eder uophørligt\nnye Tilhængere. De andre viser ingen holdbar Iver for deres falske Menmg. De første er sejge. Paa de andi e hæng\nKappen som Vinden blæser. Sandhedens Sejr er uundgaaelig. knmmp til at se manøe af\nSpild ikke Eders Tid med Tilknytning til selskabelige eller politiske Forhold I vil k°mme til at\nEders Kolleger ved Hiælp af Intriger komme til Formue og Ære; det er ingen sande Kunstnere! Nogle af dem ei rand-\nlertid verdenskloge, og hvis I indlader Eder paa en Kamp med dem paa deres Omraade vil I spi de ligesaa ™\nsom de selv, det vil sige hele Livet! I vil ikke faa et Minut tilovers til Kunsten. - Elsk med L.denskabehghed Ede,s\nkunstneriske Kald. Der gives intet skønnere. Det er meget mere ophøjet end almindelige Mennesker kan foistaa.\nHaJT'elsker er Glæden over velgjort Værk. Verden vil først være lykkelig, naar\nalle Mennesker har Kunstnersjæle, d.v. s. naar de føler Glæde ved deres Arbejde.\nDe^sand?Kunstner\" ucUrytter'' med Fare for at forsynde sig mod alle gældende Fordomme."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c010", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c010", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 8, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.8", "titre_corps": "SOMMERDAG", "titre_sommaire": "SOMMERDAG", "signature_source": "DITLEFF VON ZEPPELIN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1941, "texte": "SOMMERDAG\nDITLEFF VON ZEPPELIN\nDET er en af de første lune Dage.\nJeg ligger nede ved Fjorden og ser fortabt ud over den døsige Flade. Atmosfæren er så frodig;\nmod Syd blomstrer store blåhvide Skyer med runde fulde Knopper. Over Vandet hviler en blåbrun\nDis; af og til ser jeg nogle blinkende Glimt Mågerne som langsomt svinger deres Perlemors-\nvinger mod Solen.\nI den lave Strand foran mig spadserer to langbenede Vadefugle, gammelkloge og alvorlige;\nog over mit Hoved summer et Hav af Insekter. På den anden Side af Fjorden er der en Mølle;\ndens Vinger står stille; og jeg har kun eet Ønske, at de måtte begynde at gå. Men Møllen sover,\nligesom Tiden; og også det er godt, tænker jeg.\nDer lægger sig et Slør over min Bevidsthed og mine Sanser\nSaa ser jeg en ung Kvinde komme gående langs Stranden. Jeg ser hende ikke ret tydeligt,\nmen efterhånden som hun kommer nærmere, er hun mig kendt. Jeg legede jo med hende som\nlille Dreng; men hun blev borte for mig, og jeg husker ikke engang hendes Navn.\nHun står mig ganske nær og ser på mig; og det falder mig ind, at hun ikke har forandret\nsig. Hun har endnu de små Krøller ved Ørene, og hendes Barnemund smiler ligeså letsindigt som\nfør. Jeg mærker den lune Duft fra hendes Legeme, en Duft af Mælk og Jord og Æbler. »Hvor\nkommer du fra?« hvisker jeg.\nMen hun bare smiler og lukker sine brune Øjne.\nSaa bøjer hun sig ned og giver mig et Kys af sine kølig varme Frugtlæber. Jeg slår Armene\nom hende, men da hører jeg en klingende Latter. En Måge, der kredser over mit Hoved, har\nvækket mig.\nJeg har vist sovet længe. Solen er omtrent nede, og Luften er blevet klar og let. De blom-\nstrende Skyer er nu en hvid Kæde af vandrende Alper. Fra vor Syrenbusk, der står som et stille\nSpringvand, lyder Nattergalens: tylli, tylli, tylli! Pander spiller paa sin Fløjte.\nOg pludselig får jeg Øje på Møllen; nu går den; ustandselig, ustandselig drejer den sine\nVinger mod Aftenhimlen.\nTiden er igen over mig"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c013", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.10", "titre_corps": "DET IDEALE MENNESKE", "titre_sommaire": "DET IDEALE MENNESKE", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 19, "texte": "DET IDEALE MENNESKE"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c014", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 11, "image_fin": 11, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.11", "titre_corps": "OVERVEJELSE", "titre_sommaire": "OVERVEJELSE", "signature_source": "SOPHUS CLAUSSEN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.11", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1916, "texte": "OVERVEJELSE\nSOPHUS CLAUSSEN\nEN strengt gennemført Realisme maa undværes. Kunstneren er tilfreds, hvis han kan opnaa en\nSmule Realitet til at stoppe Gabet paa Slughalsene.\nMen hvad er Realitet? er det i Stoffet eller i Behandlingen? I begge Tilfælde kan der opnaas\nen Smag af Realisme, som hører til de nyttige Illusioner.\nOm denne Smag er den eneste rigtige, eller om den kunstnerisk er heldig, kan man forresten\ntvivle om.\nVed at betragte Malerkunsten i Danmark af 1917—18 kommer man til Anelse om, at der\ngives helt andre Muligheder og Løsninger. Selv om man benytter Virkeligheden som Udgangs-\npunkt, kan man jo godt anse ogsaa en Mulighed for en Løsning en Realitet. Ja, en næsten\numærkelig Anelse kan blive det vigtigste af alt.\nNaar en Stenhuggers Hamren paa en Sten males som en Busk med Staalblade, der\nspruder op af Gaden, er det tænkeligt, at dette Syn kan faa det til at synge for Ørene af Folk med\nkunstneriske Nerver.\nGanske sikkert er det, at Børn og upaavirkede Sjæle kan gribes af dette nye Sprog, som\naltsaa faar samme Betydning som en Digters Metaforer.\nHer i H. C. Andersens Land skulde vi ikke være fattige paa Indbildningskraft. Den store\nDigter har vist os, hvorledes mange smaa Barnagtigheder sindrigt kan anvendes til Udtryk for\ngribende Tanker.\nHar H. C. Andersen ikke klippet Lampeskærme og udstyret dem med de sødeste og mor-\nsomste Billeder, som han skar ud af Aviser, af Tøj eller andet Stof, som tilfældigt var hans Fund?\nOg han dannede af dette en Lilleputverden, et Mikrokosmos, som maaske var mere end indtagende\nLegetøj. Man skal ikke altfor haardhændet skille mellem Leg og Kunst og fordømme Opklæb-\nningen af et Stykke Baand eller Avispapir mod en dejlig, malet Rude og Vindueskarm.\nDer foregaar kanske her et Blændværk, hvor Værdierne byttes om, saa at den malede Karm\nbliver meget mere virkelig, mens Stoffet fremtræder i en Fjernhed som en Drøm og vinder en ny\nædlere Realitet."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c019", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.15", "titre_corps": "DIGTE", "titre_sommaire": "DIGTE", "signature_source": "ALF LARSEN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 687, "texte": "DIGTE\nAV\nALF LARSEN\nI\nNaar aalen om hosten gaar ned fra grund\nog tangen tommes for krabber,\nnaar morilden lyser i alle sund\nog lyngen fra alle rabber,\nda vender min sjæl sig endelig tungt\nog svarer ud av sin dvale\npaa noget den længe i dromme har hort:\nJa. -\nEr det med mig du vil tale?\nII\nLurboien rauter\npaa rakkebaae.\nTanget paa odden\nfaar uveirsklaae.\nBlaasjoens glitter\nstanser travet.\nDet gronne vælter\nsig op av havet.\nUveirshimlen\noker sin fart.\nDer skal bare være\nhvidt og svart!\nIII\nJa nu er bakkerne gule\nog slaaperne blaa som vand,\nog sjoens skyeste fugle\nbegynder at ty under land.\nKastevinden fra skaret\nkommer med lov og jord.\nOm lidt er lierne bare\nog sjælen tom og stor."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c021", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c021", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 16, "image_fin": 16, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.17", "titre_corps": "Efter Omslagets Trykning er Indholdet omarbejdet til:", "titre_sommaire": "Efter Omslagets Trykning er Indholdet omarbejdet til:", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.16", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 770, "texte": "Efter Omslagets Trykning er Indholdet omarbejdet til:\nOmslag af Axel Salto.\nFarvelitografi af Mogens Lorentzen.\nFot. efter André Derain.\nTil de unge Kunstnere. Af Auguste Rodin.\nVignet af Morten C. Skovgaard.\nJesus for Herodes. Fot. efter Duccio.\nFarvelitografi af Otte Skøld.\nOvidisk Metamorpliose. Litografi af Axel Salto.\nSommerdag. Af Ditleff von Zeppelin.\nSusanne og de to Gramle. Original Radering af Oluf Hartmann.\nDet ideale Menneske. Tegning af Per Krohg.\nEventyrmøllen. Papirudklip af H. C. Andersen.\nOvervejelse. Af Sophus Claussen.\nTo italienske Tegninger af H. C. Andersen.\nFarvelitografi af Svend Johansen.\nTre Digte af Alf Larsen.\nFarvelitografi af Isaac Grriinewald.\nMalerisamlingen Ordrupgaard. Af Knud Millech.\nLitografi bag paa Omslaget af Axel Salto."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1918-10-01-c022", "article_bluemountain": "bmtnaag_1918-10_01#c022", "volume": "bmtnaag_1918-10_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 17, "image_fin": 17, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.2.18", "titre_corps": "MALERISAMLINGEN ORDRUPGAARD.", "titre_sommaire": "MALERISAMLINGEN ORDRUPGAARD.", "signature_source": "K. Millech", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 17, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.17", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7177, "texte": "MALERISAMLINGEN ORDRUPGAARD.\nK. Millech.\nOJÆLDENT er der budt dansk Arkitektur en taknemmeligere Opgave end at bygge et Herresæde som Wilhelm Hansens.\nSkovbrynet hælder ned mod Mosen, Landskabet bugter sig ud og ind til begge Sider, og i Bygningen skulde en stor og\npragtfuld Malerisamling finde Plads. Desværre er Opgaven ikke løst som den fortjente. Paa Afstand virker Bygningen rigtig\nplaceret, men jo nærmere man kommer, desto mere mister den i Værdi. Murene er hæslig graa, det svære Espalietremme-\nværk giver en klodset, fængselsagtig Virkning, for slet ikke at tale om Musæumsfløjen. Lyskassen paa Taget svømmer som\nKahytten paa en Dampbarkasse. Indvendig ser Rummene ud til at være inddelte efter Billederne, først et stort Værelse til\nden ældre, franske Malerkunst, saa en aflang Sal til Impressionisterne, tilsidst et mindre kontorlignende Rum for Cézanne og\nGauguin. Rummene er skaaret alt for snævert til efter Billederne, de giver ikke Udløsning af nogen arkitektonisk Helhed.\nI den store Sal forstyrrer Tapetet ved sine grønne og violette Toner Virkningen af mange af Malerierne, og i Cézanne\nog Gauguin's Stue ødelægger et rødt Mahognimøblement de røde Farver i Gauguin's Tahitibilleder.\nBillederne er samlede efter en udmærket Plan, først Impressionisternes Forgængere, Courbet, Daubigny, Corot, Daumier,\nDelacroix, saa Impressionisternes store Skare og tilsidst de to, der vandrede frem for sig, Gauguin og Mesteren selv, Cézanne.\nNaar man ser Billederne af de franske Malere fra Aarhundredets Midte, forbavser det, hvor lidt Sammenhæng der er\nmellem dem, intet binder dem sammen til en Slægt, hver Kunstner opdyrker sit særlige Omraade. Courbet's Billeder minder\ni deres krystallinsk klare, haarde Struktur om Ædelstene, de er stærke i Linie, Farve, Form og Komposition, de er mere\n°pbyggede end Virkninger af Indtryk. Ofte virker de udpræget rythmiske som det mærkelige »Brænding mod en Klippekyst«.\nDelacroix's Sans for det fantastiske, det desperate, og hans Sans for Rovdyrets lurende Spænstighed bliver udmærket illustreret\ngennem Samlingens Billeder, blandt andet to skarpt tegnede Rovdyrbilleder, et Slagbillede, smukt i Farverne og i Komposi-\ntionens langebølgende Bevægelser, og et Ugolinobillede. Der er noget meget karakteristisk for Delacroix i Ugolinobilledets\nenergisk gennemførte Bevægelseskomposition: lange, hvilende Figurer danner en skraa Firkant, der holdes sammen af den paa\nHug siddende Ugolino. Men Billedets maleriske Værdi, Lokaltonernes Dukken op i Lyset fra det mørke Clair-obscur, virker\nikke frisk som en Fremgangsmaade, der er benyttet for ofte tidligere. Særestaf alle er Daumier, sørgmodig og medfølende i\nsatirisk Form, ensidig og kræsen i sine Virkemidler. Størst forekommer mig Billedet »I tredje Klasses Kupé«, det rummer\nalle Daumier's Egenskaber: de farvefine, klare Lystoner, den enkelte Figurs stærke Plastik i dette Billede som Akvarel\ndelvis udtrykt gennem de skarpt tegnede Linier og Massekompositionens rythmiske Bredde. Hvor monumental en Kom-\nposition med de to store Figurer paa Siderne og den liggende Dreng i Midten. Og med alle de kunstneriske Værdier en stejl\nGaaen-løs paa Livet, saa radikal, at den giver det monumentale et journalistisk Præg. Nærmest Impressionisterne staar Corot\ni Landskaberne fra hans ældre Aar, hans Sans for Motivet er mere flydende, mere umiddelbar og rig end tidligere Kunstneres,\nhans Fremstillingsmaade en Modelleren i Farven. Landskabet kan naa at blive en Helhed af luftige Toner, Skovens grønne,\nHimlens hvide og blaa, kun fastholdte som Rum af et Hegns sorte Silhouetter og en Bro og et Hus' hvide, tyngdeløse Flade\n(Broen i Mantes).\nImpressionisterne er een Stamme med samme Opfattelse, samme Teknik. Lokaltonerne trænger sig frem, Farven faar\nVærdi for sin egen Skyld, og i Kompositionen drages Konsekvenserne gennem Forenkling og Bredde. Ved disse kunstneriske\nErhvervelser fornyes Livsfølelsen, Tilværelsen gennemstrejfes paa Kryds og Tværs, intet er stygt i sig selv, alt har Værdi som\nUdtryk for Farve og Lys. Farven behandles altid som en Bevægelse, snart pastost dekomponeret i brede, adskilte Strøg, snart\ntyndt og flydende som Akvarel. Den mærkeligste blandt Impressionisterne er maaske Manet. Der er ofte noget stift over hans\nFigurkompositioner, ofte noget dæmpet ved hans Farver, brune, graa, sorte Toner. Og noget behersket ved Manets Opfattelse\ngiver Indtryk af, at han maaske ikke interesserede sig for Tingen som Ting, han ejer ikke noget, der svarer til Gauguins\nFølelse for Sydhavsøernes Eventyr eller Sisleys for det skønne Landskab. Manet synes kun at interessere sig for det kunst-\nneriske, hans Modeller er til for de Virkninger, de frembringer i hans Billeder. Men i sin store, tørre, gennemfølte Lidenskab\nfor det kunstneriske, hæver Manet sig til at være et stort, klogt, sensibelt Menneske. Hans stillestaaende Figurer bliver til\nmaleriske Figurer, sete Visioner, der rejser sig, ikke ved nogen materialistisk »Staaen paa Benene«, men i Kraft af deres\nsimple Omrids, deres farvebevægede Flader. Enkelte Billeder af Manet viser de stærkere Farveharmonier, han ogsaa kom ind\npaa. Særligt betydeligt er »Damperens Afrejse fra Boulogne« med den mærkelige voldsomme Placering af de brede Flader i\nRummet. Det forringer ikke Mesterværker, at de er udgaaede fra en for Slægten fælles Livsanskuelse, men det overflødiggør\ntil en vis Grad Beskrivelse af de enkelte Billeder. Hvor er alle Degas' Billeder skønne i Farven, store i Kompositionen, vel-\nafvejede i Rumopfattelsen. Eller »Høsten« af Pissaro med de lange, buede Bevægelser af Negene ind i Billedet og Bakkerne\ni Baggrunden. Eller det fuldkomment afklarede, koloristisk mærkelige Havnebillede af Sisley med brune og gule, grønne og\nblaagraa Farver.\nDet vibrerende i Farven forsvinder hos Cézanne. Farven beholder ganske vist sin Værdi, men den slutter sig sammen\ntil Flade og Volumen, den bliver fastere og helere. Lyset trænges tilbage, der er Brug for den højeste Samling og Sluttethed.\nDet er ikke saa meget Modtagelighed for Indtryk udefra, som den indre Følelse af en vis Struktur, der bestemmer Billedet.\nCézanne udvikler sig fra Impressionismen henimod det kubistiske. »Ung Mand« er et storslaaet Eksempel paa Cézanne's\nkubistiske Opfattelse. Men der er gode Eksempler ogsaa fra andre Omraader af Cézanne's kunstneriske Livsanskuelse.\nVidunderlig smukt er det sene »Landskab i Sydfrankrig«: en stærk luftig Bevægelse i Forgrundens nedhængende Løvmasser\nog nogle svajende Planter ligesom løsner hele Landskabet og motiverer den lette akvarelagtige Behandling. Der er en Bredde\nog Bevægelse i det Billede, saa man mere faar Indtryk af hele Landet end af en bestemt Egn.\nMedens Cézanne's Kunst paa mange Omraader formede sig som en Erobring for Slægten, virker Gauguin's mere som\npersonlig, lyrisk Poesi. Hans Billeder er først og fremmest Fladedekorationer, ligefrem arkitektonisk byggede op. Disse\narkitektoniske Fladekompositioner kan give Anledning til pragtfulde, rythmiske Farvesymfonier, men de kan ogsaa munde ud\ni mindre værdifulde, lineære Virkninger. Udsøgt smukt i den energiske dekorative Gennemførelse, i Farven og Fladedekora-\ntionen er et Billede som »Markarbejdere i Bretagne«."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslag af Axel Salto.\nFarvelitografi af Isaac Griinewald.\nFot. efter André Derain. Orig. tilh. Paul Guillaume, Paris.\nTil de unge Kunstnere. Af Auguste Rodin. Fremkommen i »La Revue«, Paris 1918, »Die\nKunst« Juni 1918.\nVignet af Morten C. Skovgaard.\nJesus for Herodes. Fot. efter Duccio (Domkirken i Siena).\nPlakat. Farvelitografi af Otto Skøld.\nOvidisk Metamorphose. Litografi af Axel Salto.\nSommerdag. Af Ditleff von Zeppelin.\nSusanne og de to Gamle. Original Radering (Aquatinte) af Oluf Hartmann.\nEventyrmøllen. Papirudklip af H. C. Andersen. Orig. tilh. H. C. Andersen-Musæet i Odense.\nOvervejelse. Af Sophus Claussen.\nTo italienske Tegninger af H. C. Andersen. Orig. tilh. H. C. Andersen-Musæet i Odense.\nFarvelitografi af Svend Johansen.\nDet ideale Menneske. Tegning af Per Krohg.\nFarvelitografi af Mogens Lorentzen.\nMalerisamlingen Ordrupgaard. Af Knud Millech.\nLitografi bag paa Omslaget af Axel Salto.\n\nMed dette Hefte paabegynder Kunstbladet »Klingen« sin 2. Aargang. Bladet vil i endnu højere Grad end i 1. Aar-\ngang lægge Hovedvægten paa de originale grafiske Bidrag; hvert Hefte vil indeholde Originalraderinger, Farvelitografier\nforuden Tegninger, Træsnit o. s.v. En Aargang vil saaledes bringe en Række originale Kunstværker, som hver for sig\npaa en Udstilling koster det samme som hele »Klingen«s Aargang.\nDet er Redaktionens Hensigt at gøre »Klingen« til en smuk Billedbog, hvor de bedste unge Kunstnere og For-\nfattere fra Danmark, Norge og Sverige yder Bidrag. Samtidig haaber Redaktionen, ved at knytte Medarbejdere fra hele\nSkandinavien til sig, at binde stærkere kammeratlige Baand mellem de enkelte Landes Kunstnere.\n»Klingen« vil i sin udvidede Form henvende sig til og søge Støtte hos Læsere i hele Skandinavien, hvor der for\nTiden ikke findes noget andet Organ for de Retninger indenfor Kunsten, »Klingen« repræsenterer.\nPrisen for Bladet er 30 Kr. pr. Aargang. Enkelte Numre 5 Kr. Abonnementet er bindende for 1 Aar og vil blive\nopkrævet kvartalsvis forud. Bladet udkommer med et Hefte den 3. Torsdag i hver Maaned. Abonnement kan tegnes hos\nalle Boghandlere og paa alle Postkontorer i hele Skandinavien, eller paa Bladets Ekspedition, Steen Hasselbalchs Forlag,\nKøbmagergade 26, Tlf.\nNogle faa Eksemplarer af Klingens første Aargang kan faas ved Henvendelse til Bladets Expedition Steen Hassel-\nbalchs Forlag, Købmagergade 26, Kjøbenhavn. Telf. 12,240. Aargangene, der er indbundne i komponeret Bind, sælges\nfor 25 Kr. pr. Stk.\nI dette Efteraar udsender Klingen et Udvalg af Ovids »Forvandlinger«, oversat af Walt Rosenberg, med Farvelito-\ngrafier og Vignetter af Axel Salto. Bogen trykkes i Thieles Trykkeri, Litografierne udføres i Cato's lit. htabl. Oplag 350\nnumererede Salgsekspl. Bogens Pris er for Prænumeranter 25 Kr. Naar Bogen er udkommen (i Beg. af November) vil\nPrisen blive betydelig forhøjet.\nInden 1. December udsender Otto Gelsted og Poul Uttenreitter et Udvalg af H. A. Brorsons Salmer med et\nForord af Otto Gelsted, Litografier og Vignetter af Axel Salto og farvelitograferet Hylster af Poul Uttenreitter. Bogen\nudkommer i et Oplag paa 350 numererede og signerede Ekspl. Den trykkes i Thieles Trykkeri. Cato's lit. Etabl.\nudfører Litografierne. Prisen for Prænumeranter 12 Kr. Bogladeprisen vil blive betydelig højere.\nBegge Bøger kan bestilles paa Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F.\nVi bringer i dette Hefte et Digt af Ditleff von Zeppelin, fundet mellem nogle efterladte Papirer. Digtet er som en\nHilsen fra ham: vi véd, at Zeppelin, hvis han havde levet, vilde have været vort Blad en ivrig og interesseret Med-\narbejder.\n\nKlingen udkommer den 3die Torsdag i hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret, 5 Kr. enkelt Hefte. Redaktion:\nAxel Salto, Poul Uttenreitter og Otto Gelsted. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F. Telf. Godt-\nhaab 1870 x. Ekspedition: Steen Hasselbalchs Forlag, Købmagergade 26, Kjøbenhavn. Telf. 12,240, hvortil Henvendelser\nangaaende Forsendelsen af Rladet, Abonnement o. s.v. bedes rettet. Trykning og Litografi udføres i Gato's lit. Etabl.\nRaderingerne trykkes i Max Kleinsorgs Etabl."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.4", "texte": "TIL DE UNGE KUNSTNERE\nAF AUGUSTE RODIN\nI unge Folk, som vil gøre Eder til Skønhedens Tjenere, maaske vil det glæde Eder her at finde en lang Erfarings\nResumé.\nElsk med Hengivenhed den Mester, som gaar foran Eder.\nBøj Eder for Phidias og Michelangelo. Beundrer den guddommelige Munterhed hos den ene, den vilde Forstemthed\nhos den anden. Beundring er al fornem Aands ædle Vin.\nMen vogt Eder for Efterligning af Forgængerne. Vid, med al Agtelse for Overleveringen at forstaa, hvad der\nrammer det evigt frugtbringende: Kærligheden til Naturen og til Ærligheden. Dette er Geniernes to store Lidenskaber.\nAlle har de elsket Naturen og aldrig ladet fem være lige. Saaledes rækker Overleveringen Eder Nøglen, ved hvis Hjælp\nI vil kunne undgaa Affektationen. Traditionen anbefaler Jer uafladelig at raadføre Jer med Virkeligheden, og forbyder\nEder enhver blind Underkastelse under nogen Mester.\nNaturen er Eders eneste Gudinde.\nTro übetinget paa hende. Vær overbevist om, at hun aldrig er grim, og indskrænk Eders Ærgerrighed til at\nvære hende tro."}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.5", "texte": "Alt er smukt for Kunstneren, thi i alle Væsner og Ting opdager hans gennemtrængende Blik Karakteren dv. s.\nden indre Sandhed, som skinner igennem i Formen. Og denne Sandhed er Skønheden selv Studer samvittighedsfuldt:\nsaa vil I ikke undlade at finde Skønheden, fordi I vil møde Sandheden . Arbejd haardnakket. ,\nI Billedhuggere, styrk I Eder Sansen for den rumlige Dybde. Aanden gør sig kun vanskelig fortrolig med dette\nBegreb. Den forestiller sig kun tydeligt Overfladen. At tænke sig Formen i stoflig Tæthed falder den vanskeligt. Men\nnetop d^asetslaa frem for ait klart hos Figurerne, I danner, Helhedsanlægget. Beton kraftigt Stillingen, hver Legemsdel,\nHoved Skuldre, Hofter, Ben, angiver Jer. Kunsten fordrer Bestemthed! Kun ved Linjernes bestemt angivne Fald og\nVigen tilbage dykker I i Bummet og bemægtiger Eder Dybden. Naar Eders Anlæg i det store og hele ligger fast, er\nallerede alt fundet. Eders Figur lever allerede. Detaillerne opstaar og føjer sig tilslut ind af sig selv. Naar I modellerer,\nda tænk aldrig i Overflader, men i Bumligheder. ,\nLad Eders Aand opfatte enhver Flade som en Masses endelige Stilling, der trænger sig frem fra Baggrunden.\nForestil Eder, at de voksede sig ind paa Eder. Alt Liv kommer fra et Midtpunkt, hvoraf det spirer og breder sig\nindefra og udefter. Paa samme Maade føler mani en god Skulptur stadig en mægtig, indefra tiængende Kraft. Det e,\nden antike^Kunsts^Virkeligheden i Dybdeudstrækningen. Betragt 112. Eks. et Billede af Rafael. Naar denne\nMester fremstiller en Figur forfra, lader han Brystet træde tilbage i skraa Retning, og giver saaledes Indtrykket af den\ntrøcliø Dimension\nAlle store Malere arbejder i Rumligheden. I deres Kendskab til det rumlige ligger deres Styrke.\nTænk paa dette: Linjer gives ikke. Kun Masser. Naar I tegner, da bekymrer Eder ikke for Omridsene, men\nkun for det legemlige. Det legemlige bestemmer Konturen.\nØv Eder uden Ophør. Gaa fuldstændig op i Arbejdet.\nKunsten er intet andet end Følelse. Men uden Kendskab til Masserne, IH orholdene, Farverne, uden Haandens\nDygtigbed er den levende Følelse lammet. Hvad vilde der blive af selv den største Digter i et fremmed Land hvis\nSprog han ikke kendte? I den nye Kunstnergeneration findes desværre mange Digtere, som ikke vil lære at tale. Derfor\nstammende Forlad Eder ikke paa indskydelsen! Den eksisterer ikkel En Kunstners fornemste Dyder\ner Reflektion Omhu, Ærlighed, Viljestyrke. Skab Eders Værk som redelige Arbejdsfolk. .\nVær sande, I unge Folk. Def vil ikke sige: Vær nøjagtige paa en plat Maade Der gives en Slags lav Nøj-\nagtighed: Fotografierne og Afstøbningerne. Kunsten begynder først ved den indre Sandhed. Alle Edeis Former,\nEde°rs FarverKSkaln og slav gengiver du Detailler bliver\naldrig en Mester. Naar I har besøgt en italiensk Campo santo, da har I uden Tvivl set, paa hvilken barnagtig Maa e\nKunstnerne, som er betroet Udsmykningen af Gravene, beflitter sig paa bogstaveligt at gengive Broderierne paa Figurerne\nBlonderne, Fletningerne. De er maaske nøjagtige. De er ikke sande, fordi de ikke vender sig imod Sjælen. Næsten alle vore\nBilledhuggere faar os til at tænke paa italienske Kirkegaarde. Paa Mindesmærkerne paa vore offentlige Pl<* ser\nman kun Kapper, Borde, Stole, Maskiner, Balloner, Telegrafer. Ingen indre Sandhed. Derfor ingen Kunst. Afsky den\nS'agS JVær sandhedskærlige til det yderste. Tøv aldrig med at udtrykke hvad I føler, selv om I træder i Opposition til\nalment anerkendte Begreber. Maaske vil man ikke straks forstaa Eder. Men frygt ikke for at blive ensomme. Snait vil\nVenner slutte sig til Eder: Det, der for ét Menneske er dybest sandt er det for alle! ■:\nMen ingen Grimasser, ingen Forvridninger for at trække Publikum til. Enkelthed! Naturlighed.\nDe skønneste Emner er lige for Eders Øjne: de Mennesker, I bedst kender.\nMin meget kære og store Ven Eugéne Carriére, der forlod os saa tidligt, viste i den maleriske Gengivelse af sin\nKone og sit Barn, at han kun behøvede at forherlige Moderkærligheden for at være ophøjet. Mestre er hine, som lagttagei\nmed defes egne Øjne, hvad hele Verden har set, og ved at opfatte Skønheden i alle Ting, der er for simple t.l at andre\nkan\naf Tvivl. Lad Eder ikke forvirre af Kritik, som ikke paa virker Eders Samvittighed. Frygt ikke den uretfærdige Kritik.\nDen vil bringe Eders Venner i Oprør. Den vil tvinge dem til at reflektere over den Kærlighed, de nærei til Eder, de vil\nindse, paa hvilket Grundlag den hviler og vil endnu mere afgjort stille sig ved Eders de- Tillia>nOPrP Men der-\nNaar Eders Regavelse er af en meget ny Art, vil I til at begynde med kun erhverve nogle faa Tilhængere. Men dei\nimod en Mænade Fiender Lad ikke Modet fratages Eder. De første vil sejre: thi de ved, hvorfor de elsker Eder. De\nandre ved ikke, hvorfor i'er dem forhadte. De første tager lidenskabeligt Parti for Sandheden og tilfører Eder uophørligt\nnye Tilhængere. De andre viser ingen holdbar Iver for deres falske Menmg. De første er sejge. Paa de andi e hæng\nKappen som Vinden blæser. Sandhedens Sejr er uundgaaelig. knmmp til at se manøe af\nSpild ikke Eders Tid med Tilknytning til selskabelige eller politiske Forhold I vil k°mme til at\nEders Kolleger ved Hiælp af Intriger komme til Formue og Ære; det er ingen sande Kunstnere! Nogle af dem ei rand-\nlertid verdenskloge, og hvis I indlader Eder paa en Kamp med dem paa deres Omraade vil I spi de ligesaa ™\nsom de selv, det vil sige hele Livet! I vil ikke faa et Minut tilovers til Kunsten. - Elsk med L.denskabehghed Ede,s\nkunstneriske Kald. Der gives intet skønnere. Det er meget mere ophøjet end almindelige Mennesker kan foistaa.\nHaJT'elsker er Glæden over velgjort Værk. Verden vil først være lykkelig, naar\nalle Mennesker har Kunstnersjæle, d.v. s. naar de føler Glæde ved deres Arbejde.\nDe^sand?Kunstner\" ucUrytter'' med Fare for at forsynde sig mod alle gældende Fordomme."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.8", "texte": "SOMMERDAG\nDITLEFF VON ZEPPELIN\nDET er en af de første lune Dage.\nJeg ligger nede ved Fjorden og ser fortabt ud over den døsige Flade. Atmosfæren er så frodig;\nmod Syd blomstrer store blåhvide Skyer med runde fulde Knopper. Over Vandet hviler en blåbrun\nDis; af og til ser jeg nogle blinkende Glimt Mågerne som langsomt svinger deres Perlemors-\nvinger mod Solen.\nI den lave Strand foran mig spadserer to langbenede Vadefugle, gammelkloge og alvorlige;\nog over mit Hoved summer et Hav af Insekter. På den anden Side af Fjorden er der en Mølle;\ndens Vinger står stille; og jeg har kun eet Ønske, at de måtte begynde at gå. Men Møllen sover,\nligesom Tiden; og også det er godt, tænker jeg.\nDer lægger sig et Slør over min Bevidsthed og mine Sanser\nSaa ser jeg en ung Kvinde komme gående langs Stranden. Jeg ser hende ikke ret tydeligt,\nmen efterhånden som hun kommer nærmere, er hun mig kendt. Jeg legede jo med hende som\nlille Dreng; men hun blev borte for mig, og jeg husker ikke engang hendes Navn.\nHun står mig ganske nær og ser på mig; og det falder mig ind, at hun ikke har forandret\nsig. Hun har endnu de små Krøller ved Ørene, og hendes Barnemund smiler ligeså letsindigt som\nfør. Jeg mærker den lune Duft fra hendes Legeme, en Duft af Mælk og Jord og Æbler. »Hvor\nkommer du fra?« hvisker jeg.\nMen hun bare smiler og lukker sine brune Øjne.\nSaa bøjer hun sig ned og giver mig et Kys af sine kølig varme Frugtlæber. Jeg slår Armene\nom hende, men da hører jeg en klingende Latter. En Måge, der kredser over mit Hoved, har\nvækket mig.\nJeg har vist sovet længe. Solen er omtrent nede, og Luften er blevet klar og let. De blom-\nstrende Skyer er nu en hvid Kæde af vandrende Alper. Fra vor Syrenbusk, der står som et stille\nSpringvand, lyder Nattergalens: tylli, tylli, tylli! Pander spiller paa sin Fløjte.\nOg pludselig får jeg Øje på Møllen; nu går den; ustandselig, ustandselig drejer den sine\nVinger mod Aftenhimlen.\nTiden er igen over mig"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.10", "texte": "DET IDEALE MENNESKE"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.11", "texte": "OVERVEJELSE\nSOPHUS CLAUSSEN\nEN strengt gennemført Realisme maa undværes. Kunstneren er tilfreds, hvis han kan opnaa en\nSmule Realitet til at stoppe Gabet paa Slughalsene.\nMen hvad er Realitet? er det i Stoffet eller i Behandlingen? I begge Tilfælde kan der opnaas\nen Smag af Realisme, som hører til de nyttige Illusioner.\nOm denne Smag er den eneste rigtige, eller om den kunstnerisk er heldig, kan man forresten\ntvivle om.\nVed at betragte Malerkunsten i Danmark af 1917—18 kommer man til Anelse om, at der\ngives helt andre Muligheder og Løsninger. Selv om man benytter Virkeligheden som Udgangs-\npunkt, kan man jo godt anse ogsaa en Mulighed for en Løsning en Realitet. Ja, en næsten\numærkelig Anelse kan blive det vigtigste af alt.\nNaar en Stenhuggers Hamren paa en Sten males som en Busk med Staalblade, der\nspruder op af Gaden, er det tænkeligt, at dette Syn kan faa det til at synge for Ørene af Folk med\nkunstneriske Nerver.\nGanske sikkert er det, at Børn og upaavirkede Sjæle kan gribes af dette nye Sprog, som\naltsaa faar samme Betydning som en Digters Metaforer.\nHer i H. C. Andersens Land skulde vi ikke være fattige paa Indbildningskraft. Den store\nDigter har vist os, hvorledes mange smaa Barnagtigheder sindrigt kan anvendes til Udtryk for\ngribende Tanker.\nHar H. C. Andersen ikke klippet Lampeskærme og udstyret dem med de sødeste og mor-\nsomste Billeder, som han skar ud af Aviser, af Tøj eller andet Stof, som tilfældigt var hans Fund?\nOg han dannede af dette en Lilleputverden, et Mikrokosmos, som maaske var mere end indtagende\nLegetøj. Man skal ikke altfor haardhændet skille mellem Leg og Kunst og fordømme Opklæb-\nningen af et Stykke Baand eller Avispapir mod en dejlig, malet Rude og Vindueskarm.\nDer foregaar kanske her et Blændværk, hvor Værdierne byttes om, saa at den malede Karm\nbliver meget mere virkelig, mens Stoffet fremtræder i en Fjernhed som en Drøm og vinder en ny\nædlere Realitet."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.14", "texte": "DIGTE\nAV\nALF LARSEN\nI\nNaar aalen om hosten gaar ned fra grund\nog tangen tommes for krabber,\nnaar morilden lyser i alle sund\nog lyngen fra alle rabber,\nda vender min sjæl sig endelig tungt\nog svarer ud av sin dvale\npaa noget den længe i dromme har hort:\nJa. -\nEr det med mig du vil tale?\nII\nLurboien rauter\npaa rakkebaae.\nTanget paa odden\nfaar uveirsklaae.\nBlaasjoens glitter\nstanser travet.\nDet gronne vælter\nsig op av havet.\nUveirshimlen\noker sin fart.\nDer skal bare være\nhvidt og svart!\nIII\nJa nu er bakkerne gule\nog slaaperne blaa som vand,\nog sjoens skyeste fugle\nbegynder at ty under land.\nKastevinden fra skaret\nkommer med lov og jord.\nOm lidt er lierne bare\nog sjælen tom og stor."}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.16", "texte": "Efter Omslagets Trykning er Indholdet omarbejdet til:\nOmslag af Axel Salto.\nFarvelitografi af Mogens Lorentzen.\nFot. efter André Derain.\nTil de unge Kunstnere. Af Auguste Rodin.\nVignet af Morten C. Skovgaard.\nJesus for Herodes. Fot. efter Duccio.\nFarvelitografi af Otte Skøld.\nOvidisk Metamorpliose. Litografi af Axel Salto.\nSommerdag. Af Ditleff von Zeppelin.\nSusanne og de to Gramle. Original Radering af Oluf Hartmann.\nDet ideale Menneske. Tegning af Per Krohg.\nEventyrmøllen. Papirudklip af H. C. Andersen.\nOvervejelse. Af Sophus Claussen.\nTo italienske Tegninger af H. C. Andersen.\nFarvelitografi af Svend Johansen.\nTre Digte af Alf Larsen.\nFarvelitografi af Isaac Grriinewald.\nMalerisamlingen Ordrupgaard. Af Knud Millech.\nLitografi bag paa Omslaget af Axel Salto."}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191810-01.1.17", "texte": "MALERISAMLINGEN ORDRUPGAARD.\nK. Millech.\nOJÆLDENT er der budt dansk Arkitektur en taknemmeligere Opgave end at bygge et Herresæde som Wilhelm Hansens.\nSkovbrynet hælder ned mod Mosen, Landskabet bugter sig ud og ind til begge Sider, og i Bygningen skulde en stor og\npragtfuld Malerisamling finde Plads. Desværre er Opgaven ikke løst som den fortjente. Paa Afstand virker Bygningen rigtig\nplaceret, men jo nærmere man kommer, desto mere mister den i Værdi. Murene er hæslig graa, det svære Espalietremme-\nværk giver en klodset, fængselsagtig Virkning, for slet ikke at tale om Musæumsfløjen. Lyskassen paa Taget svømmer som\nKahytten paa en Dampbarkasse. Indvendig ser Rummene ud til at være inddelte efter Billederne, først et stort Værelse til\nden ældre, franske Malerkunst, saa en aflang Sal til Impressionisterne, tilsidst et mindre kontorlignende Rum for Cézanne og\nGauguin. Rummene er skaaret alt for snævert til efter Billederne, de giver ikke Udløsning af nogen arkitektonisk Helhed.\nI den store Sal forstyrrer Tapetet ved sine grønne og violette Toner Virkningen af mange af Malerierne, og i Cézanne\nog Gauguin's Stue ødelægger et rødt Mahognimøblement de røde Farver i Gauguin's Tahitibilleder.\nBillederne er samlede efter en udmærket Plan, først Impressionisternes Forgængere, Courbet, Daubigny, Corot, Daumier,\nDelacroix, saa Impressionisternes store Skare og tilsidst de to, der vandrede frem for sig, Gauguin og Mesteren selv, Cézanne.\nNaar man ser Billederne af de franske Malere fra Aarhundredets Midte, forbavser det, hvor lidt Sammenhæng der er\nmellem dem, intet binder dem sammen til en Slægt, hver Kunstner opdyrker sit særlige Omraade. Courbet's Billeder minder\ni deres krystallinsk klare, haarde Struktur om Ædelstene, de er stærke i Linie, Farve, Form og Komposition, de er mere\n°pbyggede end Virkninger af Indtryk. Ofte virker de udpræget rythmiske som det mærkelige »Brænding mod en Klippekyst«.\nDelacroix's Sans for det fantastiske, det desperate, og hans Sans for Rovdyrets lurende Spænstighed bliver udmærket illustreret\ngennem Samlingens Billeder, blandt andet to skarpt tegnede Rovdyrbilleder, et Slagbillede, smukt i Farverne og i Komposi-\ntionens langebølgende Bevægelser, og et Ugolinobillede. Der er noget meget karakteristisk for Delacroix i Ugolinobilledets\nenergisk gennemførte Bevægelseskomposition: lange, hvilende Figurer danner en skraa Firkant, der holdes sammen af den paa\nHug siddende Ugolino. Men Billedets maleriske Værdi, Lokaltonernes Dukken op i Lyset fra det mørke Clair-obscur, virker\nikke frisk som en Fremgangsmaade, der er benyttet for ofte tidligere. Særestaf alle er Daumier, sørgmodig og medfølende i\nsatirisk Form, ensidig og kræsen i sine Virkemidler. Størst forekommer mig Billedet »I tredje Klasses Kupé«, det rummer\nalle Daumier's Egenskaber: de farvefine, klare Lystoner, den enkelte Figurs stærke Plastik i dette Billede som Akvarel\ndelvis udtrykt gennem de skarpt tegnede Linier og Massekompositionens rythmiske Bredde. Hvor monumental en Kom-\nposition med de to store Figurer paa Siderne og den liggende Dreng i Midten. Og med alle de kunstneriske Værdier en stejl\nGaaen-løs paa Livet, saa radikal, at den giver det monumentale et journalistisk Præg. Nærmest Impressionisterne staar Corot\ni Landskaberne fra hans ældre Aar, hans Sans for Motivet er mere flydende, mere umiddelbar og rig end tidligere Kunstneres,\nhans Fremstillingsmaade en Modelleren i Farven. Landskabet kan naa at blive en Helhed af luftige Toner, Skovens grønne,\nHimlens hvide og blaa, kun fastholdte som Rum af et Hegns sorte Silhouetter og en Bro og et Hus' hvide, tyngdeløse Flade\n(Broen i Mantes).\nImpressionisterne er een Stamme med samme Opfattelse, samme Teknik. Lokaltonerne trænger sig frem, Farven faar\nVærdi for sin egen Skyld, og i Kompositionen drages Konsekvenserne gennem Forenkling og Bredde. Ved disse kunstneriske\nErhvervelser fornyes Livsfølelsen, Tilværelsen gennemstrejfes paa Kryds og Tværs, intet er stygt i sig selv, alt har Værdi som\nUdtryk for Farve og Lys. Farven behandles altid som en Bevægelse, snart pastost dekomponeret i brede, adskilte Strøg, snart\ntyndt og flydende som Akvarel. Den mærkeligste blandt Impressionisterne er maaske Manet. Der er ofte noget stift over hans\nFigurkompositioner, ofte noget dæmpet ved hans Farver, brune, graa, sorte Toner. Og noget behersket ved Manets Opfattelse\ngiver Indtryk af, at han maaske ikke interesserede sig for Tingen som Ting, han ejer ikke noget, der svarer til Gauguins\nFølelse for Sydhavsøernes Eventyr eller Sisleys for det skønne Landskab. Manet synes kun at interessere sig for det kunst-\nneriske, hans Modeller er til for de Virkninger, de frembringer i hans Billeder. Men i sin store, tørre, gennemfølte Lidenskab\nfor det kunstneriske, hæver Manet sig til at være et stort, klogt, sensibelt Menneske. Hans stillestaaende Figurer bliver til\nmaleriske Figurer, sete Visioner, der rejser sig, ikke ved nogen materialistisk »Staaen paa Benene«, men i Kraft af deres\nsimple Omrids, deres farvebevægede Flader. Enkelte Billeder af Manet viser de stærkere Farveharmonier, han ogsaa kom ind\npaa. Særligt betydeligt er »Damperens Afrejse fra Boulogne« med den mærkelige voldsomme Placering af de brede Flader i\nRummet. Det forringer ikke Mesterværker, at de er udgaaede fra en for Slægten fælles Livsanskuelse, men det overflødiggør\ntil en vis Grad Beskrivelse af de enkelte Billeder. Hvor er alle Degas' Billeder skønne i Farven, store i Kompositionen, vel-\nafvejede i Rumopfattelsen. Eller »Høsten« af Pissaro med de lange, buede Bevægelser af Negene ind i Billedet og Bakkerne\ni Baggrunden. Eller det fuldkomment afklarede, koloristisk mærkelige Havnebillede af Sisley med brune og gule, grønne og\nblaagraa Farver.\nDet vibrerende i Farven forsvinder hos Cézanne. Farven beholder ganske vist sin Værdi, men den slutter sig sammen\ntil Flade og Volumen, den bliver fastere og helere. Lyset trænges tilbage, der er Brug for den højeste Samling og Sluttethed.\nDet er ikke saa meget Modtagelighed for Indtryk udefra, som den indre Følelse af en vis Struktur, der bestemmer Billedet.\nCézanne udvikler sig fra Impressionismen henimod det kubistiske. »Ung Mand« er et storslaaet Eksempel paa Cézanne's\nkubistiske Opfattelse. Men der er gode Eksempler ogsaa fra andre Omraader af Cézanne's kunstneriske Livsanskuelse.\nVidunderlig smukt er det sene »Landskab i Sydfrankrig«: en stærk luftig Bevægelse i Forgrundens nedhængende Løvmasser\nog nogle svajende Planter ligesom løsner hele Landskabet og motiverer den lette akvarelagtige Behandling. Der er en Bredde\nog Bevægelse i det Billede, saa man mere faar Indtryk af hele Landet end af en bestemt Egn.\nMedens Cézanne's Kunst paa mange Omraader formede sig som en Erobring for Slægten, virker Gauguin's mere som\npersonlig, lyrisk Poesi. Hans Billeder er først og fremmest Fladedekorationer, ligefrem arkitektonisk byggede op. Disse\narkitektoniske Fladekompositioner kan give Anledning til pragtfulde, rythmiske Farvesymfonier, men de kan ogsaa munde ud\ni mindre værdifulde, lineære Virkninger. Udsøgt smukt i den energiske dekorative Gennemførelse, i Farven og Fladedekora-\ntionen er et Billede som »Markarbejdere i Bretagne«."}]}