{"numero_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_sha256": "34d88de7a82dbd761e047b14612df8c6f9fbd06ee8fc8af9edf6b693b47cb800", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1919/01_01/bmtnaag_1919-01_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1919/01_01/bmtnaag_1919-01_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c002", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 617, "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Axel Salto\nFotografi efter Pablo Picasso. (Originalen tilhører »Der Sturm«)\nKubisme. Af Jean Metzinger. Oversat af Otto Gelsted\nKomposition. Farvelitografi af Vilhelm Lundstrøm\nKvinde. Af Richardt Gandrup\nSelvportræt. Farvelitografi af Karl Larsen\nTre Paastande om Kunst. Af Otto Gelsted\nDen røde Hest. Fotografi efter A. Derain. (Tilh. Paul Guillaume, Paris)\nKrigsguden. Farvelitografi af Harald Giersing\nIntroduktion. Af Emil Bønnelycke. (Af en Bog, som vil udkomme til Efteraaret hos Aschehoug)\nDyreparken. Litografi af Svend Johansen\nNotitser\nLitografi bag paa Omslaget af Sigurd Swane"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c003", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.3", "titre_corps": "OVIDS FORVANDLINGERNE", "titre_sommaire": "OVIDS FORVANDLINGERNE", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.2", "debut_caractere": 619, "fin_caractere_exclue": 1032, "texte": "OVIDS FORVANDLINGERNE\noversat og indledet af Walt Rosenberg med 14 helsides Farvelitografier og Vignetter af Axel Salto er udkommen og faas\nved Henvendelse til Cato's litografiske Etablissement, Farvergade 8, Tlf. 4328. Oplag 350 Salgseksp. Pris 45 Kr. Bogen er\ntrykt hos H. H. Thiele, Litografierne udført hos Chr. Cato, Bindet hos Petersen & Petersen. Størstedelen af Oplaget er forud-\nbestilt af Prænumeranter."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c004", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c004", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.4", "titre_corps": "H. A. BRORSONS PSALMER", "titre_sommaire": "H. A. BRORSONS PSALMER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.2", "debut_caractere": 1034, "fin_caractere_exclue": 1407, "texte": "H. A. BRORSONS PSALMER\ni Udvalg ved Otto Gelsted og Poul Uttenreitter, med Indledning af Otto Gelsted, Litografier og Vignetter af Axel Salto, Hyl-\nstret tegnet af Poul Uttenreitter, er udkommen og faas ved Henvendelse til Cato's litografiske Etabl., Farvergade 8, Tlf. 4328.\nOplag 350 Eksp. Pris 25 Kr. Bogen er trykt hos H. H. Thiele, Litografierne udførte hos Chr. Cato."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c005", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.5", "titre_corps": "KLINGENS FØRSTE AARGANG", "titre_sommaire": "KLINGENS FØRSTE AARGANG", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.2", "debut_caractere": 1409, "fin_caractere_exclue": 1934, "texte": "KLINGENS FØRSTE AARGANG\nog enkelte Numre heraf kan faas paa Klingens Ekspedition, Steen Hasselbalchs Forlag, Købmagergade 26, Telf. 12,240. Pris\n25 Kr. pr. Aargang. Aargangen er indbundet iet Bind tegnet af Poul Uttenreitter og indeholder originale grafiske Bidrag (Rade-\nringer, Litografier og Træsnit) bl. a.af følgende Kunstnere: Jens Adolf Jerichau, Axel Salto, Harald Giersing, Oluf Hartmann,\nAlbert Naur, Mogens Lorentzen, Svend Johansen, Jais Nielsen, Alf Rolfsen, Per Krogh og Isaac Griinewald.\nKun faa Eksp. tilbage."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c007", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c007", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 7, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.6", "titre_corps": "KUBISME", "titre_sommaire": "KUBISME", "signature_source": "JEAN METZINGER OG ALBERT GLEJZES", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 712, "texte": "KUBISME\nAF JEAN METZINGER OG ALBERT GLEJZES\nORDET Kubisme skal kun fjerne enhver Tvivl om Emnet for\ndenne Afhandling, og vi gør siraks opmærksom paa, at en\nBevægelse, der stræber mod Malerkunstens fulde Virkeliggørelse,\nikke kan betragtes som udtømmende bestemt ved den Fore-\nstilling om Volumen, som Glosen Kubisme vækker.\nVi bryder os i det hele taget ikke om Formler. Vi vil vise,\nhvilken Glæde det er at overraske selve Kunsten indenfor et\nMaleris Rammer. Vi adlyder blot den Lyst, det er for en Mand\nat tale om det Arbejde, der udgør hans daglige Liv. Hvad vi\nhar skrevet, vil befæste den virkelige Maler i hans personlige\nSmag.\nI.\nFor at vurdere Kubismens Betydning maa man gaa tilbage\ntil Gustave Courbet."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6638, "texte": "Efterat David og Ingres havde sat Kronen paa et Aarhun-\ndredes Idealisme, og mens Malere som Delaroche og Deveria\nudfoldede sig i servile Gentagelser, vendte Courbet sig paany\nmod Virkeligheden. For saa vidt gav han Stødet til de moderne\nBestræbelser. Alligevel lykkedes det ham aldrig at frigøre sit\nSyn for den falske Tradition. Han forstod ikke at, for at op-\nnaa en virkelig Sammenhæng maa man ofre tusind Tilsyne-\nladelser. Uden mindste intellektuel Kontrol tog han mod alt.\nder gik gennem hans Øje. Han anede ikke, at den synlige Ver-\nden først bliver virkelig ved Tankens Hjælp, og at de Ting, der\nslaar os stærkest, ikke altid er de rigeste, sandeste og mest\nplastiske.\nVirkeligheden er dybere og mere sammensat end de\nakademiske Formler lader ane. Courbet var som en Mand, der\nfor første Gang ser Havet, og som i sin Henrykkelse over Bøl-\ngernes Leg, ikke tænker paa Dybet. Det vilde være uretfærdigt\naf os at laste ham derfor. Det er Courbet vi skylder vore egne\nfine og stærke Glæder.\nEdouard Manet betegner et højere Trin. Ganske vist, hans\nRealisme kommer ikke paa Højde med Ingres' Idealisme, og\nhans Olympia virker tungt ved Siden af Odalisken. Men det er\nhans Hæder, at han brød med de affældige Kompositionsregler\nog lod haant om det fortællende Moment. Heri blev han en\nForgænger for alle os, der ser et Maleris Skønhed udelukkende\ni Maleriet, og ikke i hvad der kun var et Paaskud. Vi for vor\nPart anser Manet for Realist, ikke saa meget fordi lian gengiver\ndagligdags Optrin, som fordi han forstod at gøre de Muligheder,\nder ligger ide almindeligste Ting, til straalende Virkelighed.\nEfter ham skiller Vejene sig. Retningen mod Virkeligheden\ndeler sig i en overfladisk Realisme og en dybtgaaende Realisme.\nDen første repræsenteredes af Impressionisterne: Monet, Lislev\no. s. v., den anden af Cezanne.\nImpressionisternes Kunst rummer en Meningsløshed: de søger\nat skabe Liv ved Hjælp af Farvens Mangfoldighed, men deres\nTegning er løs og tom. Kjolen spiller i alle Farver, men Formen\nvisner og gaar til Grunde. Endnu mere end hos Courbet be-\nhersker Nethinden Hjernen. Impressionisterne vidste det selv\nog proklamerede Forstandens Uforenelighed med den kunstne-\nriske Følelse !\nMen ingen Kraft kan modstaa det almindelige Fremstød,\nhvorfra den stammer. Lad os ikke i Impressionismen se en\nsimpel Forvildelse. Den eneste Fejl i Kunsten er Efterligningen\naf andre. Blot det at de ikke skjulte deres Haandværk, og at\nde viste os Farvernes konstitutive Elementer, gør at Monet og\nhans Elever kom til at udvide Feltet for Maleriet. De forsøgte\naldrig at gøre Maleriet dekorativt, symbolsk, moralsk o. s.v.\nHvis de ikke var store Malere, saa var de i al Fald Malere\nGrund nok til at have Respekt for dem.\nMan har villet betragte Cezanne som et Slags mislykket Geni,\nMan har sagt, at hans Viden var overordentlig, men han forstod\nikke at give den Udtryk. Han sang ikke, han stammede.\nSandheden er, at han havde skæbnesvangre Venner. Cezanne\ner en af de største blandt dem, der viser Historien Vej, og det\ner usømmeligt at sammenligne ham med Van Gogh eller Gauguin.\nHan minder om Rembrandt. Trodsigt undersøgte han, hvad\nhan virkeligt saa, og naaede han ikke selv de Tinder, hvor den\nægte Realisme forvandler sig til lysende Spiritualisme, har han\ni al Fald givet alle ærligt søgende en ligé saa enkel som vid-\nunderlig Anvisning til selv at finde Vej.\nHan lærer os at beherske den universelle Dynamik. Han\nafslører for os, hvordan de »døde« Ting indvirker paa hverandre.\nHan har lært os, at man ødelægger en Tings Struktur ved at\nforstyrre dens Farver. Han spaar os, at Studiet af de simple\nGrundformel vil aabne helt nye Horisonter.\nEt Maleri af Cezanne er et ensartet Hele, der bevæger sig\nunder vort Blik, trækker sig sammen, strækker sig, smelter og\nfænger. Han har uimodsigelig bevist, at Maleriet ikke er eller\nikke længere er den Kunst at gengive en Ting med Linier\nog Farver, men at give vort Instinkt plastisk Bevidsthed.\nDen, der kan føle med Cezanne, slaar ved Døren til Kubis-\nmen. Mellem ham og Kubismen er der kun en Forskel i Inten-\nsitet. Realismen, der gik ud fra Courbets overfladiske Virkelighed,\nstyrter sig med Cezanne ned i Virkelighedens Dyb og tvinger\nved sit Lys det ukendte til at vige.\nDersom vi ikke vil fordømme hele det moderne Maleri, maa\nvi i Kubismen se dets legitime Fortsættelse og den eneste mu-\nlige Malerkunst i Øjeblikket.\nDet er os om at gøre at ramme en Pæl gennem en meget\nudbredt Misforstaaelse, som vi allerede ovenfor har berørt. Mange\nmener, at Hensynet til det dekorative bør være afgørende for\nmoderne Malere. I Virkeligheden er det dekorative en Modsæt-\nning til det maleriske. Et dekorativt Arbejde er kun berettiget\nved den særlige Bestemmelse, det har, /aar kun Liv i Forhold\ntil visse andre Ting. sDets Øpgave er at tilfredsstille Betragteren,\nsaa hans Opmærksomhed ikke drages bort fra den større Helhed,\nder først giver det dekorative Arbejde Berettigelse. Det er et\nOrgan.\nMaleriet bærer sin Berettigelse i sig selv. Man kan uden\nSkade Hytte det fra en Kirke til en Stue, fra en Stue til et\nMusæum. Dets Opgave er ikke umiddelbart at tilfredsstille Be-\ntragteren, men at drage ham lidt efter lidt ind ide fiktive Dyb-\nder, hvor Lyset vaager og hersker. Maleriet slutter sig ikke til\nnogen anden Helhed, det er selv en Helhed, en Organisme.\nLad os ikke blande Sagerne sammen! Bort med den dekora-\ntive Plastik og det dekorative Maleri. Det nytter ikke, at man\nhenviser til Kunstens oprindelige Maal. Det er sandt, at Fresko-\nkunsten indbød til at fremstille Tingene klart og ordnede efter\nen simpel Rytme. Det gjaldt om at fordele Lyset, saa der\ntrods de store Flader opstod et samlet Indtryk. Oliemaleriet\nderimod tillader os at give en Fornemmelse af Dybde, af Tæthed\nog Varighed. Opgaven bliver paa et stærkt begrænset Rum at\nordne en Mangfoldighed af Ting efter en sammensat Rytme.\nDet er Materialet, der afgør Kunstens Art. Dekorative Hensyn\nhos en Maler er en Anakronisme, deri det højeste kan tjene\ntil at dække Mangel paa Evne.\nII.\nFor at se en Form, kræves der ikke blot Øjne og Evne til\nat bevæge sig, men ogsaa en vis aandelig Udvikling. For de\nfleste er den ydre Verden formløs.\nAt se en Form vil sige at identificere den ved Hjælp af en\nforudfattet Idé.\nNaar en Kunstner har faaet Øje for en Form, der ejer et\nvist Slægtskab med hans Idé, foretrækker han den for andre\nFormer og søger at give dens Ejendommelighed, o: Samspillet\nmellem hans egen Indstilling og den synlige Virkelighed, et Ud-\ntryk, der kan gribe andre. Lykkes det for ham, tvinger han\nBetragteren til at forholde sig paa samme Maade overfor hans\nVærk, som han selv forholdt sig til Naturen."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6159, "texte": "Men der er en Forskel. Medens Maleren i sin Trang til\nat skabe, gaar ud over det blotte Naturindtryk, er Mængden en\nSlave af det malede Billede og vedbliver at se Naturen gennem\ndet engang tilvante Symbol. Derfor forekommer enhver ny\nFoim Publikum uhyrlig, og de tammeste Kopier roses som\nMesterværker.\nLad Kunstneren mere fordybe end brede sig. Lad de For-\nnier, han ser, og de Tegn, hvori han giver dem Udtryk, aldrig\nfalde sammen med en ordinær Indbildningskraft. Vandet\nplumres, naar Værket bliver en Slags Generalnævner, der kan\ngaa op i baade den ene og den anden Smag. Vi gør ikke\nFortiden nogen Indrømmelser. Hvorfor da favorisere Frem-\ntiden ved at lette Arbejdet for vore Plagiatorer, der engang skal\ngøre vor Kunst til Almeneje ved at træde den flad. Altfor\nstor Klarhed er skadelig, lad os nære Mistillid til Mesterværkerne.\nLad først og fremmest ingen lade sig forlokke af den Objek-\ntivitet, hvormed saa mange Undermaalere udstyrer deres Bille-\nder. Der findes ikke noget direkte Middel til at afgøre, hvor-\ndan vi bedst kan gøre Forbindelsen mellem den ydre Virkelig-\nhed og Menneskets Tanke synlig i et Billede. Det, man hen-\nviser til: at bestemte Træk af Virkeligheden gaar igen i et Ma-\nleri, beviser ingenting. Lad os tænke os et Landskab. Flo-\ndens Bredde, Løvets Tæthed, Bakkernes Højde, hver enkelt\nTings Størrelse og Forholdet mellem de forskellige Ting er\ndet ikke sikre Holdepunkter nok? Man kunde tro det. Men\nfinder vi alle disse Forhold nøjagtigt gengivne paa Lærredet,\nviser det sig, at Floden, Løvet og Bakkerne ikke længere gør\nsig gældende ved deres Bredde, Tæthed og Højde eller indbyr-\ndes Forhold. Løsrevet fra det naturlige Rum passer de iagt-\ntagede Forhold ikke længere. De har ikke større Betydning\nend et Katalognummer, en Titel paa Rammen.\nDet staar i Malerens Magt at gøre stort, hvad vi ansaa for\nsmaat, og omvendt. Han retter sig ikke efter Kvantitetet, men\nefter Kvalitet. Og med Rette! Vi besøger en Udstilling for at\nglæde os over Billeder, ikke for at udvide vore geografiske\neller anatomiske Kundskaber.\nLad Maleriet ikke »efterligne« noget, men nøgent vise sin\negen Eksistensberettigelse. Hvorfor beklage Fraværelsen af alle\nde Ting Blomster, Marker, Ansigter hvoraf Maleriet dog\nkun kan give en Afglans.\nDe kubistiske Malere retter et uafbrudt Studium mod de\nrent maleriske Former og det Rum, de frembringer.\nDet er et Rum, der naturligvis ikke har noget som helst at\ngøre med det euklidiske Rum*). Og heller ikke med det Rum,\nvi ser foran os. Vi ved jo, at de groveste Forsyndelser mod\nPerspektivet ikke paa nogen Maade behøver at forringe Ind-\ntrykket af Rum i et Billede.\nFor at naa til det maleriske Rum maa vi benytte vore For-\nnemmelser af Berøring og Bevægelse alle vore Sanser og\nEvner.\nDe Former, der anbringes i det maleriske Rum, underord-\nner sig en Dynamik, som vi gaar ud paa at beherske. For at\nvi rent forstandsmæssigt skal kunne trænge ind i den, er det\nnødvendigt først at opøve vor Sansning. Formen vil da vise\n*) Vil man endelig sætte det rent maleriske Rum i Forbindelse med Geo-\nmetrien, gør man bedre i at fordybe sig ide ikke euklidiske Rumteo-\nrier, Riemans 112. Eks.\nsig at sidde inde med Egenskaber, der svarer til Farvens. Den\nnedstemmes eller oplives, den brydes eller udfolder sig, mang-\nfoldiggør sig eller forsvinder. Det hænder, at en Ellipse foran-\ndres til en Cirkel ved at indskrives i en Polygon. Det hænder,\nat en Form, der er stærkere betonet end sine Omgivelser, be\nhersker hele Maleriet og præger alt med sit eget Billede. Det\ner disse Analogier og Kontraster, der er Ophav til alt godt og\nalt ondt i Malerkunsten. De gamle Mestre var inde paa det\nsamme, naar de søgte at komponere i Pyramide, Kors, Cirkel,\nHalvcirkel o. s.v.\nMen vi er hverken Geometrer eller Billedhuggere. For os\ner Linier, Flader og Volumen blot Afskygninger af den hele\nFylde. Kun at gengive Volumen er at fornægte denne Mang-\nfoldighed til Fordel for en ensidig Kraft.\nLad os mellem skarpt og plastisk betonede Partier indsætte\nlette Strøg, der ikke begrænser men tilskynder. Visse Former\nbør underforstaas, saa deres rette Fødested bliver Betragterens\nSind.\nLad brede rolige Partier afbryde ethvert Parti, hvor Spæn-\ndingen er ved at kvæles i en altfor stor Trængsel.\nI kort Begreb bestaar Kunsten at tegne i at frembringe For-\nhold mellem rette og krumme Linier. Der bør i et Billede fin-\ndes en übegrænset Forskelligartethed i Liniernes Forhold. Først\nda faar vi det fulde Indtryk af Samspillet mellem Kunstnerens\nIndstilling og lagttagelse. Først da griber Maleriet os.\nHvad Kurven er i Forhold til den rette Linie, er i Farvens\nRige den kolde Farve i Forhold til den varme.\nIII.\nEfterat Impressionisterne havde afskaffet de sidste roman-\ntiske Asfaltfarver, troede man paa en Renæssance, ja snarere\npaa Gennembruddet af en helt ny Kunst: Farvens. Man gik\namok. Man havde gerne givet hele Louvre og alle Museer i\nVerden for et Stykke Pap med et Par Klatter af rødt og grønt.\nMen Spøg til Side trods alt drejede det sig übestrideligt om\net dristigt og nødvendigt Forsøg.\nSeurat og Signac fandt paa at skematisere Paletten, de brød\nmodigt med en tusindaarig Vane og begyndte at bygge paa\nFarvens optiske Blanding.\nSmukke Værker af Seurat, Signac, Cross og andre viser den\nneo-impressionistiske Skoles Frugtbarhed. Men Indvendinger\nrejser sig, saa snart vi ikke længere ser den i Forlængelse af\nden overfladiske Realisme.\nNeo-Impressionisterne forsøger at nærme Palettens Farver til\nPrismets. Ved tusind smaa Farvestrøg deler de det hvide Lys,\nder igen skal samles i Betragterens Øje. For at deres Teori\nskulde være fuldkommen, maatte de med de syv Grundfarver\nkunne give Indtrykket af hvidt. Det er naturligvis umuligt.\nHvad enten Blandingen sker paa Paletten eller paa Nethinden,\nbliver den sammensatte Farve altid mindre lysende end Kom-\nponenterne.\nUnægtelig giver den optiske Blanding Indtrykket en ny In-\ntensitet, der dog ogsaa kan opnaas ved at sætte Gradationer af\nsamme Farve ved Siden af hinanden.\nDen mest tvivlsomme Side ved Neo-Impressionismens Teori\ner den aabenlyse Tendens til at fjerne alle de neutrale Elementer,\nder giver det übestemte Form. Har man Ret til at undertrykke"}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5877, "texte": "alle de utallige Kombinationer, der skiller en cadmiumgul Farve\nfra en kobaltblaa? Hverken Seurat, Signac eller Cross, der helt\nigennem var Malere, er gaaet saa vidt. Andre for hvem Loven\nom Komplementærfarvernes Ligevægt stod som et Dogme, endte\ni en Fornægtelse af al levende Skønhed, idet de gav Afkald paa\nenhver Blanding, enhver Gradation og indskrænkede sig til at\nvirke med Farverne, som Fabrikanten nu engang har fremstillet\ndem.\nModsætningens Lov, der er saa gammel som det menneske-\nlige Øje, og som Seurat med Rette lagde saa megen Vægt paa,\nblev forkyndt med høj Røst, men selv blandt dem, der var mest\nhenrykte over deres egen forfinede Farvesans, var der ikke en,\nder saa, at Loven om Komplementærfarver, anvendt uden Takt,\ngiver et rent mekanisk Resultat og højst kræver en vis Delika-\ntesse i Farvebehandlingen.\nDa var det Kubisterne angav en ny Opfattelse af Lyset.\nEfter deres Mening er at lyse: at afsløre. Farvegivningen\nspecificerer Afsløringen. Kubisterne kalder lysende, hvad der\nslaar Bevidstheden, og dunkelt alt det, hvori Bevidstheden er\nnødt til at trænge ind.\nVi forbinder ikke mekanisk Lyset med Fornemmelsen hvidt,\nMørke med Fornemmelsen sort. En sort og glansløs Ædelsten\nkan lyse stærkere end Skrinets rosa eller hvide Atlask.\nVi elsker Lyset, og kaster ikke Vrag paa nogen af Spektrets\nFarver, hvad enten de er matte eller funklende, friske eller le-\nrede.\nTusind Farver strømmer ud af Prismet og ordner sig til en\nlysende Verden, der er et lukket Land for dem, som det umid-\ndelbare Indtryk har gjort blinde.\nIV.\nHvad nu selve Sagen: at male angaar, var det dog værd at\nprøve at komme til en Forstaaelse.\nHvem vil benægte, at det at male bestaar i at dele et Lær-\nreds Overflade og give hver Del af den sin ejendommelige Ka-\nrakter, der ikke maa stride mod Helhedens Natur.\nHer er der straks en Regel, Smagen kræver overholdt: lad\nikke to Partier af samme Størrelse forekomme i samme Billede.\nGentager det ene Parti det andet, kommer det hele til at virke\nmekanisk og tilfredsstiller ikke længere som Udtryk for vor Per-\nsonlighed, der ikke kan maales og aldrig gentager sig.\nGaar man ud fra denne Grundbetingelse, bliver der to Maader\nat inddele et Billede paa. Den første gaar ud paa at forbinde\nalle Dele i en kunstfærdig Rytme, der bestemmes af et enkelt Sted.\nLigegyldigt hvor det findes paa Lærredet, giver det Billedet et\nCentrum, som alle Farvens Gradationer straaler ud fra eller\nstræber hen mod, eftersom Centrum er Stedet for den største\neller mindste Spænding i Billedet.\nDen anden Fremgangsmaade overlader til Betragteren selv at\nbringe Enhed i Billedet og gaar ud paa at vise hver Del i den\nRækkefølge, ,hvori den fremtraadte for den skabende Intuition.\nHvert Parti bevarer sin Ejendommelighed uafhængig af de andre\nPartier, det plastiske Indhold opløser sig i et overraskende Spil\naf Skygge og Lys.\nDet er let i Kunstens Historie at finde Navne, der illustrerer\nde to Metoder. Tilsyneladende strider de mod hinanden. Det\ninteressante er at prøve at forene dem, og det er det, Kubisterne\nforsøger.\nEnten Kubisterne bryder den Sammenhæng, der kræves af\nden første Metode, eller de søger at binde en der efter\nden anden Metode frit skulde sprudle frem, saa er deres Maal\nden højere og uligevægtige Spænding, der for os staar som en\nnødvendig Betingelse for det lyriske i Kunsten.\nBegge Metoder støtter sig til Forbindelsen mellem Farve og\nForm.\nVi staar her overfor en Lov, kendt maaske af fire eller fem\nblandt hundredetusinde Malere, men ikke desto mindre en Lov,\nder ingen Afvigelse taaler:\nEnhver Forandring af Formen ledsages af en Ændring i\nFarven, enhver Ændring i Farven føder en Form.\nDer er Farver, der vægrer sig ved at indgaa Forbindelse med\nvisse Linier. Der er Flader, der ikke taaler visse Farver, men\nkaster dem af sig eller synker sammen under dem som under\nen altfor tung Byrde.\nTil simple Former passer Spektrets Grundfarver, til splittede\nFormer passer et rigt varieret Farvespil.\nEgentligt er det meningsløst at rose Farven i et Billede paa\nTegningens Bekostning. Naar vi har gjort det hos Impressioni-\nsterne, er det fordi vi betragtede dem historisk, som Led i en\nUdvikling. Rent kunstnerisk set kan vi ingen Modsætning aner-\nkende mellem de vitale Kræfter i vor Kunst.\nVelmenende Kritikere har forklaret Manglen paa Naturalisme\ni den moderne Malerkunst som udsprunget af en Bestræbelse\nefter at male Tingene ikke som de viser sig for os, men som\nde »virkelig er«. Men en Ting har aldeles ingen absolul Form.\nDen Form, de omtalte Kritikere tænker paa, er den geometriske,\nder hører hjemme i Videnskaben og ikke i Kunsten. Unge Ma-\nlere, der har taget Kubismen altfor bogstaveligt, maler møjsom-\nmeligt alle de seks Sider af en Tærning og anbringer to Øjne i\net Ansigt set i Profil. Det er kun til at le af og har ingenting\nmed Kubisme at gøre.\nHvad vi søger er det væsentlige, men vi søger det ikke i\nGeometrien eller i en eller anden Metafysik men i os selv.\nSaa mange Øjne, saa mange Billeder af en Ting. Saa mange\nSind, der kan optage Tingen i sig, saa mange væsentlige Bil-\nleder.\nMen det ligger i Menneskets Natur, at vi ikke nøjes med\nselv at glæde os over Tingene. Vi trænger til at blende andre\nmed vore Opdagelser og til Gengæld faa deres Trofæer at se.\nVed gensidig Imødekommenhed opstaar saa efterhaanden de\nGennemsnitsforestillinger, som man ynder at konfrontere de\nmoderne Billeder med, for at undersøge, hvad de indeholder af\nNaturalisme, d.v. s.af ren Konvention.\nHvis Kunstneren ikke gaar paa Akkord med den gængse Be-\ntragtningsmaade, bliver hans Værk naturligvis uforstaaeligt for\nden, der ikke kan frigøre sig for Traditionen. Hvis han deri-\nmod af Mangel paa Evne eller Indsigt bliver hængende ide\ngængse Former, vil hans Arbejde virke forstemmende paa den,\nder kan se, og vække Publikums Begejstring. Ikke saa sært,\nfor egentlig er det slet ikke hans Arbejde, men Publikums!\n(Slutttes.)"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c010", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c010", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 8, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.8", "titre_corps": "TIL MIN HUSTRU", "titre_sommaire": "TIL MIN HUSTRU", "signature_source": "Richardt Gandrup", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2073, "texte": "KVINDE\nTIL MIN HUSTRU\nRichardt Gandrup.\nKvinderne starter Foreninger for at blive som Mænd. De lejer en Butik og aabner et Værk-\nsted. De sidder i sorte Overtrækskjoler paa en høj Kontorstol, fører Hovedbog og tæller Penge. De\nspiser Smørrebrød af en Voksdugspose med Kantebaand. De hænger trætte over Disken, blege og\ngule som Indpakningspapir. Om Aftenen gaar de til Generalforsamling eller levende Billeder.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal gaa en Sommerdag paa en grøn Plæne i min Have og hænge hvidt Tøj paa\nen Snor.\nKvinderne tager Eksamen og søger Embede, hæver hver Maaned deres kummerlige Løn. De\nsidder paa Kathedre og plager Smaabørn med deres pedantiske Iver. De skriver Postanvisninger op\ni Ankomstbøgernes snevre Rubrikker. De hakker Telegrammer ned i polerede Messing apparater. De\nstirrer sløvt ud gennem støvede Ruder.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal sidde i Skumringen ved Vinduet med din lille Dreng og fortælle ham om Torne-\nroses fortryllede Slot.\nVælgermødernes Raseri gaar over Landet. Mænd og Kvinder strides og bliver Fjender, men\nikke for Elskovs Skyld. De kvindelige Ordstyrere og Talere tager paa Vej, udslynger gamle Fraser\nog nye Dumheder, bjæffer som arrige Hunde, skriger som sultne Papegøjer, simple og stygge.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal genrejse min Vrede, naar jeg kommer til dig, slagen og træt, velsigne mig, naar jeg\nvender hjem med Sejr og i Glæde.\nKirkernes kolde Rum og Menighedshusenes mørke Huler er fyldte af Kvinder. De beder og\nsnøfter, tier og sukker. De lytter til bleg Jammer over Verden og de Levende, til syg Smægten efter\nHimlen og de Døde.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal ynkes over Livets Daarskab og smilende bære Drømmen om det Evige dybt i\ndit Hjerte.\nDe øde, golde Jomfruer priser Skæbnen for deres Lod. De samles i lumre Stuer om døsige\nLamper og sætter Brillerne paa. De strikker og hækler til Hedningemissionens Basar. De slutter\nmed Salmer og vandrer visne hjem til deres eensomme Leje.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal møde min Attraa med Lyst og i Glæde, naadig og gavmild mætte min Længsel."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c012", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c012", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.10", "titre_corps": "TRE PAASTANDE OM KUNST", "titre_sommaire": "TRE PAASTANDE OM KUNST", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5493, "texte": "TRE PAASTANDE OM KUNST\nOtto Gelsted.\nHR. Herbert Iversen har paa Aschehougs Forlag udgivet et\nVærk »To Essays om vor Erkendelse«, hvori han kommer\nind paa en Del Betragtninger om Kunst, der efter mit Skøn hører\ntil det klareste og mest rammende, der er fremsat 0111 Sagen.\nHr. Iversens Kunstbetragtninger skjuler sig i et stort anlagt Værk,\nhvis almindelige Indhold næppe vil være tilgængeligt for Folk\nuden særlig filosofisk Træning. Det forekommer mig da, at der\nher i et Fagblad som »Klingen« er Grund til at fremdrage, hvad\nhan siger om Kunst saa meget mere som hans Bemærkninger\ndrejer sig om Spørgsmaal, der er Genstand for daglig Misfor-\nstaaelse og Strid.\nSit Udgangspunkt tager Hr. Iversen i den Paastand, at det\nikke kan være Kunstens Opgave at gengive Naturen et ørkesløst\nTidsspilde men at reproducere visse menneskelige Oplevelser\n(nemlig Kunstnerens) netop som de var. Det er Kunstnerens Ind-\nstilling overfor Tingene, der er det egentlige kunstneriske Emne.\nFor en Maler, der som Emne vælger lad os sige: en vis Tomat\npaa en blaa Tallerken er det ikke bestemte Synsbilleder, det\ngælder at reproducere; det er Tingene med deres Dybde, Vægt,\nRundhed, Blankhed, Friskhed o. s. v., der har grebet ham; men\nsligt er ikke Synsfornemmelser, det er følelsesbetonede Indstil-\nlinger. Intet Kunstværk reproducerer Synsindtrykket netop som\ndet var. Synsbilledet alene interesserer ikke. Først derved, at\ndet bliver Symbol, at det forstaas som noget bestemt, faar det\nInteresse. At se er at se-og-forstaa. »Kunsten« er da ved Hjælp\naf Pensel, Mejsel o. s.v. at skabe nye Synssymboler, der kan\nforstaas netop saaledes, som Emnets Synssymboler blev forstaaet.\nHerved er Kraften gaaet af enhver Indvending, der rettes mod\net Kunstværk udfra Synspunktet: manglende Lighed med Naturen.\nDet er ikke Naturen, men Kunstnerens Oplevelse af Naturen,\nKunstværket skal gengive og »ligne«. Der er ikke noget gaade-\nfuldt ved Kunstværker, der ikke forestiller nogetsomhelst. En\nSammenstilling af Farver, der ingenting forestiller, betyder maaske\nnetop om man vil: er netop for Kunstneren, hvad han op-\nlevede som Emne, noget bestemt, tydeligt og smukt, der fyldte\nhans Sind.\nNæppe med Urette anser Hr. Iversen det for sandsynligt, at\nFremtidens Kunstnere vil udvide Feltet for mulige Emner meget\nstærkt og trænge ind i rige Provinser af saakaldte »abstrakte«\nIndstillinger, som vore Forfædre ikke interesserede sig for. Mid-\nlernes Art er i og for sig ligegyldig, og der er ingen Grund til\nat give Blyant, Pensel og Mejsel Monopol som »ægte« kunstne-\nriske Redskaber. Som det er sandsynligt, at Fremtiden vil op-\nfinde helt nye Musikinstrumenter, saaledes kan vi ogsaa vente,\nat den vil stille nye Redskaber og Fremgangsmaader til de\nbildende Kunstneres Raadighed.\nHvad Kritik af Kunstværker angaar, bliver Kritikerens Opgave\nden, at gribe Kunstværkets oprindelige Emne. Det at Værket\nvækker Følelser og Tanker i ham, at han forstaar et eller andet\nved det, og at han kan give disse Oplevelser et vist digterisk\nUdtryk, fortjener ikke Navn af Kunstkritik. Uden en sympatisk\nVaagenhed, der tillader Kritikeren at trænge ned i Kunstnerens\nSind og afgøre, om Værket reproducerer det oprindelige Emne\neller ikke, gives der ingen virkelig Kritik.\nAt drøfte Kunst skematisk, videnskabeligt, lærd er haabløst.\nSagen er for broget. Den lette Haand maa til. Kritikerens Kunst\ner at holde Læserens Baad flot og dansende samtidig med at\nhan giver fyldig Besked og riglig Orientering.\nI et sidste Afsnit tager Herbert Iversen Stilling lil Spørgs-\nmaalet om Tendens i Kunsten. Forstaas Vendingen l'art pour\nl'art derhen, at hver enkelt Kunstart fremmes bedst ved en\nhengiven og energisk Dyrkelse af dens ejendommelige Virkemidler\nuden Bihensyn og Bihensigter, kan der ikke være noget at ind-\nvende imod den. Paa den anden Side: jo renere et Kunstværk,\nsom Kunstværk er, des stærkere er ogsaa dets Tendens. Der\ngives en indirekte kunstnerisk Polemik, hvis Mestre maaske tør\nholdes for Menneskehedens alier mægtigste og urokkeligste mo-\nralske Ledere og Reformatorer.\nDet er denne Eksemplets Polemik, der møder os hos de\nKunstnere, som rolig-energisk følger deres egen Smag. Ofte er\ndet den foreløbige Uforstaaelighed af deres Værker, der rusker\nos op og leder os ind i nye Livsmuligheder. Ell saadan in-\ndirekte Polemik, hvis Hemmelighed er Kunstnerens Bestræbelse\nefter at yde det absolut bedste, finde det enegyldige Optimum,\ner Kendemærket paa al stor, nej, paa al god Kunst som Slap-\nhed, Omtrentlighed er Kendemærket paa den slette.\nJeg kan ikke skønne andet, end at Hr. Iversens Syn paa\nKunst ved sin sunde Nøgternhed og »sympatiske Vaagenhed«\npaa en behagelig Maade adskiller sig fra det meste af, hvad vi\ner vant til indenfor den hjemlige Kritik. Skulde jeg sammenfatte\nmit Resumé af hans Betragtninger i et Par afsluttende Paastande,\nvilde jeg sige:\nKunstnerens Virkelighedstroskab ligger i hans Troskab mod\nsin Oplevelse.\nKunstnerens Idealisme ligger i den Energi og Konsekvens,,\nhvormed Oplevelsen er udtrykt.\nKritikerens Hverv er at efterspore Kunstværkets oprindelige\nEmne og undersøge Effekten af de anvendte Midler.\nHr. Iversens Argumentation vender sig mod to Lejre: demr\nder naivt raaber op onj Kunst som Naturefterligning og dem,\nderaf Kunsten fordrer direkte Agitation for en eller anden Nobel-\npræmie-Idealisme, og som i Kunst vil se en Slags Mystik med\nRødder i en saakaldt højere Virkelighed.\nDet er i disse to Lejre vore Dages dilettantiske Kunstkritik\nhar sit lysfattige og usobre Tilholdssted."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c015", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 13, "image_fin": 13, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.13", "titre_corps": "INTRODUKTION", "titre_sommaire": "INTRODUKTION", "signature_source": "EMIL BØNNELYCKE", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6435, "texte": "APPASSIONATA\nINTRODUKTION\nAF EMIL BØNNELYCKE\nJEG begynder, fyldt til mit Sinds Rande med en navnløs Angst,\nBeretningen om min uendelige Kærlighed til hende, jeg har\ntruffet i disse Dage. Jeg raaber til Jer, I kolde Vinterdage:\nEders Tranghed overrumpler mig, Eders Korthed er kvælende\nfor dette Lys i mig, soliøse gaar I bort, før Søvnen slukker min\nGlæde. Kun Stilheden omkring mig hører min Lykkes fredløse\nLovsang, min Kærlighedsbekendelse. Hun, for hvem jeg synger,\nsover nu. Gaa, alle skønne Drømme, til hendes Leje, som et\nTog af Billeder, der skal glæde hendes gode og skønne Øjne,\nder er som blaa Emaille, som Smykker af farvede Sten, som en\nmagisk og levende Mosaik, hvis Glans jeg fornemmer, blot jeg\ntænker paa den —, disse Øjne, der som alle Øjne er ligesom\nsmaa Kapsler med en Del af Livets og Altets bundløse Mystik,\nmed en Sum af Kræfter, der hemmeligt rækker mod os og vi\nmod dem, med en uvirkelig Stjernevirkning, der udstraaler lutret\nGlæde . . . disse Øjne, hvis Smil aabner som en Vifte i mit\nHjerte saa en egen sval Sødme strømmer beroligende imod\ndets Hede, tager næsten haandgribeligt 0111 mit Pulsslag, der\nstilner, lykkeligt, svagt, grædefærdigt, i en paradisisk Hvile, jeg\naltid har følt, naar nogen smilte til mig.\nJeg er lykkelig, fordi du hviler. Gid jeg kunde gaa usynlig\ntil dig og slænge min Fredløshed som en Fane omkring dit\nLeje min blussende Sjæl som en Blomst af Ild, hvis Brand\nmaatte slukkes og druknes i en Flod af min Kærligheds barn-\nligste Taarer —. O, fattige Ord, som ikke beskriver min Angst\nog min Lykkes Navnløshed, min Glædes Pinsel, min Saligheds\nUsalighed —. O, ensomme Time i denne Nat, hvor jeg fryser\nog ryster af denne Oplevelses Feber at jeg elsker dig af denne\nmærkelige, isnende Lykke at jeg har mødt din pure Ungdom,\nat du taler til mig, tager min Haand, nævner mit Navn med\nen Betoning, der gør mig til et Barn i dine Arme, ved dine\nSkuldres spændte Linier, deres virtuose Bygning af Kvindeligheds\nRytmer, den ædle Form, der maa beruse ved en altid ligesom\nVæren i umærkelig Bevægelse —. Dit Blods Liv! Din Sundhed,\ndin Ungdom.\nMin Elskede, jeg fryser, Vinternattens übevægelige Kulde,\nder omgiver mig med ligesom en Masse —, rører ved mig. Jeg\nkunde gaa oppe hele denne Nat, lykkelig ved en metodisk Tæn-\nken paa dig, ved at jeg skal se dig i Morgen, og i Mindet om\ndenne Dags skinnende Række af glade Detailler. O, Søvn, hvor-\nfor lukker du mine Øjne til, hvorfor slukker du min Glæde?\nHvorfor gaar en saadan Dag af uendelig Rigdom bort? Jeg ejer\nden ikke. Den flygter fra mig. Alting flygter fra mig. Jeg er\nbange. Du bliver borte fra mig —. Mit Godnat, gaa til hendes\nØre, til hendes Mund. Lyt, Angst, ved hendes Aandedræt om\nhun lever —.\nO, i Morgen, i Morgen.\nJeg vil berette om alt, hvad der er hændt mig, siden den\nførste Dag jeg traf dig. Med en Pludselighed, der har Karactéren\naf en Eksplosion stormer denne min Glæde som en Lavine igen-\nnem mit Blod, en skinnende Gletscher ned ad Bjergenes Sider i\nmit Hjeite. Jeg tror, at dette maa være Fortabelsen, uden at være\nfortabt —. Jeg vil genopleve en endeløs Række af lykkeligt fred-\nløse Dage, hvor jeg, ude af Ligevægt, forpint og fortvivlet, an-\nspændt af Forhaabninger, angst ved Tanken om Nederlag mødte\ndig og spejdede, martret af din Nærhed, i dine Ord, i dine Øjne,\ni dine Smils mærkelige Kulde for at finde den Varme jeg\nlængtes efter. Jeg maa fortælle alt; thi denne Glæde plager mig,\ndenne Jnbel pisker mig (o, hvorfor er jeg saadan?). Lykken, som\ngør andre stille, gør mig urolig, grebet, ekstatisk henrykt, dum\nog støjende, besat af en glad Skræk, der forstener mit Blod . . .\nNu da alt i dig endelig er Varme, Ømhed vendt imod mig, faar\njeg ikke Fred for min Stolhed, før jeg har berettet om din Kær-\nlighed —, sagt til alle, at du elsker mig —.\nFor det gør du jo —?\nMit Forsyn, dræb denne Tvivl, der folder sig ud som en\nblank Kniv et Sted i mig —. Ti, I svage og mørke Tanker, I\nendeløse Meditationer. Hvorfor flagrer I om mig og over mit\nHoved som Flokke af sorte Fugle, hvis Skrig forkynder den\ngrelleste Hjemløshed? Hun fortjener jo ikke dette. Vil jeg ustand-\nseligt gøre hende Uret? Er hendes Dag ikke formet med Fuld-\nstændiggørelsen af min Glæde for Øje? Er hun ikke bedrøvet,\nnaar jeg er bedrøvet, glad naar jeg er glad? Kender jeg en Lyd\nsaa mærkværdig stærk og frisk, som hendes klingende Latter?\nDa ler Stenene, Træerne. Alt ler, naar du ler. Alt er velsignet;\nthi din Glæde velsigner det —. Hver Dag jeg er hos dig, fører\nmig længere bort fra hine Dage, som, skønt uforglemmelige, trues\naf Glemsel for ny Uforglemmelighed —. Jeg vil mindes de første\nDage, jeg vil tilbage til dem. Min Elskede, giv mig Lov til at\ndrage til deres fjerne og barnlige Land, knæle alene, synge til\nderes Pris, og gøre Forestillingen om deres vidunderlige Styrke\nog Fest uforgængelig i min Bevidsthed. Kunde jeg blot frigøre\nmig for Tanken 0111 alt, hvad der er hændt ude hos dig i Dag,\ni dit Hjem, iblandt dine og din Broders Venner —. Disse Timer,\nsom netop er gaaet, lader mig ikke i Fred. Du gik glad om i\ndin Moders Stuer, slyngende din Latter som Sølv imod mit\nHjerte, der føler sig stenet, naar du ler .. . Saadan lytter jeg\ntil dig, saadan ser jeg dig, saadan har jeg optaget dig i mig —.\nEn uvilkaarlig Bevægelse af din Haand, dit Hoved eller din Fod\nglæder mig, bringer mig til at skælve. Naar du gaar forbi mig,\ngriber mit Væsen übevægeligt efter dig, blot for at høre dig be-\nkræfte denne vanskelige og dyrebare Sandhed, at din Glæde\ngælder mig. I Dag har jeg været hos dig. O, min Taknemme-\nlighed, du strækker ikke til, naar du takker disse Timers Rigdom,\ndenne Dag, hvis Belysning staar for mig som Skinnet af ædle\nStene, som Spil af Prismer, som det stærke, knivagtige Refleks\ni Diamantens Kanter. Det er som om der er et Lys i mig,\nsom, hvis nogen gned paa dets Blankhed, vilde blive stærkere—.\nMit Sind straaler af en urolig, übegribelig Magt, en Styrke, der\nnæsten stofliggør det ulegemlige Rum i og omkring mig. Det\nsmerter, naar nogen gaar forbi mig. Det snitter i mig, naar\nnogen taler haardt i min Nærhed. Men din Latter, som jeg og-\nsaa fornemmer som noget haardt, er samtidig af en dyb Sødme,\nder ikke gør mig Fortræd, men strømmer husvalende i mit hek-\ntiske Indre.\nOm lidt skal jeg 1110de dig igen. Jeg tænker paa Klokke-\nslettet, paa Gaden, hvor du vil komme. Om et Øjeblik skal jeg\ntage din runde, hemmeligt glade Arm, og blande mig mellem de\nilende Mennesker, med dig ved min Side."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c017", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c017", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.15", "titre_corps": "JENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER", "titre_sommaire": "JENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 188, "texte": "JENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER\n10 originale Raderinger i numererede Mapper (Oplag 50 Eksp.) faas paa Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, F. Tlf.\nGodth. 1870 x. Pris 100 Kr. pr. Mappe."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c018", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c018", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.16", "titre_corps": "LES ARTS A PARIS", "titre_sommaire": "LES ARTS A PARIS", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 190, "fin_caractere_exclue": 844, "texte": "LES ARTS A PARIS\nAf dette morsomme lille Kunstblad, der udgives af Kunsthandler Paul Guillaume i Paris er nu 3die Nr. kommen. Bla-\ndet bringer foruden Smaaartikler og Begivenheder indenfor Kunstverdenen (af Nyheder i sidste Nr. kan vi meddele, at Digteren\nGuillaume Apollinaire er død i Paris af »ia Grippe«) en Række udmærkede Reproduktioner efter den nyeste Kunst.\nPaul Guillaume agter, saa snart Forholdene maatte tillade det, at afholde en stor Udstilling af fransk Kunst i Kristiania,\nStockholm og København. Udstillingen vil omfatte betydningsfulde Arbejder af Manet, Cézanne, Renoir, og blandt de yngre\nfornemmeligst af Matisse, Picasso og Derain."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c019", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.17", "titre_corps": "FRANSKE KRIGSPLAKATER", "titre_sommaire": "FRANSKE KRIGSPLAKATER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 846, "fin_caractere_exclue": 1046, "texte": "FRANSKE KRIGSPLAKATER\nEn Samling originale franske Krigsplakater (29 Stk.) af Abel Faivre, Steinlen, Poulbot o. s.v. er til Salg. Pris 100 Kr.\nHenvendelse til Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, F."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c020", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c020", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.18", "titre_corps": "MAPPE MED DYRETRÆSNIT", "titre_sommaire": "MAPPE MED DYRETRÆSNIT", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 1048, "fin_caractere_exclue": 1311, "texte": "MAPPE MED DYRETRÆSNIT\nMappe, indeholdende 6 haandtrykte signerede Dyretræsnit af Axel Salto, faas ved Henvendelse til Klingens Redaktion,\nEdv. Glæselsvej 1, F. Pris 50 Kr. Mappen er fremstillet 1916 i et oprindeligt Antal af 30 numererede Eksp. Klodserne\nødelagt."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c021", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c021", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.19", "titre_corps": "ERNST JOSEPHSONS TEGNINGER", "titre_sommaire": "ERNST JOSEPHSONS TEGNINGER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 1313, "fin_caractere_exclue": 2211, "texte": "ERNST JOSEPHSONS TEGNINGER\nPaa Nordstedt og Sønners Forlag har de unge Kunsthistorikere Gregor Paulsson og Ragnar Hoppe udgivet et stort og\npragtfuldt Værk med Ernst Josephsons efterladte Tegninger fra hans sindssyge Periode. Bogen fremtræder som en Mappe,\nder er fremstillet i 225 numr. Eksp. med glimrende Gengivelser af en hel Række til Dels ukendte Billeder, og indledes med\nen overordentlig instruktiv Indledning af Gregor Paulsson.\nEnhver Kunstinteresseret vil have Glæde af at stifie Bekendtskab med disse Tegninger, hvor Josephsons Genialitet fuld-\nud er kommet til sin Ret, idet hans Sygdom har bortelimineret al Konventionalisme og befordret hans vidunderlige Fantasi\nsaaledes, at man igennem disse Tegninger kommer til bedre Forstaaelse af hans hele Værd som Kunstner og lærer at sætte\nPris paa hans Billeder, som utvivlsomt har betydet meget i svensk Kunst.\n(I Kommission hos V. Tryde.)"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c022", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c022", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.20", "titre_corps": "FRANSK KUNST I KØBENHAVN", "titre_sommaire": "FRANSK KUNST I KØBENHAVN", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 2213, "fin_caractere_exclue": 2867, "texte": "FRANSK KUNST I KØBENHAVN\nI Dansk Kunsthandels Lokaler paa Nicolai Plads er der aabnet en Udstilling af fransk Kunst (16. Jan.—l2. Febr.) fra\nDelacroix lige ned til de la Fresnay og André Lhote. Medens Udstillingen kun giver et ufuldstændigt Indtryk af 112. Eks.\nPaul Cézanne og Picasso, er der fortrinlige Arbejder af Renoir fra hans sidste Aar, der fuldt staar'paa Højde med de be-\nrømte Billeder i Maurice Gangnat's Samling i Paris. Blandt de ældre Ting er der et rigt og levende lille Billede af Delacroix:\n«Ovid hos Skytherne» og nogle pragtfulde Akvareller af Constantin Guys. Af de senere Ting er der Grund til at nævne en\ngod Matisse: Guldfiskene."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c023", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c023", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.21", "titre_corps": "TILSENDT: ARY JUSTMAN: RÉFLEXIONS POETIQUE, CHANA ORLOFF: REPRODUCTIONS DE SCULPTURE", "titre_sommaire": "TILSENDT: ARY JUSTMAN: RÉFLEXIONS POETIQUE, CHANA ORLOFF: REPRODUCTIONS DE SCULPTURE", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 2869, "fin_caractere_exclue": 3243, "texte": "TILSENDT: ARY JUSTMAN: RÉFLEXIONS POETIQUE, CHANA ORLOFF:\nREPRODUCTIONS DE SCULPTURE\nudgivet af Kunstbladet »Sic«, Paris. Et smukt og interessant Værk, Samarbejde med den polske Digter Justman og hans\nHustru, den russiske Billedhuggerinde Orloff, der ledsager Digtene med Træsnit og Gengivelser af sine dygtige Skulpturar-\nbejder, der viser en Del Paavirkning fra Arkipenko."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-01-01-c024", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-01_01#c024", "volume": "bmtnaag_1919-01_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.2.22", "titre_corps": "ELIE FAURE: HISTOIRE DE L'ART", "titre_sommaire": "ELIE FAURE: HISTOIRE DE L'ART", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "debut_caractere": 3245, "fin_caractere_exclue": 3596, "texte": "ELIE FAURE: HISTOIRE DE L'ART\nEn fortrinlig Haandbog, deri fire Bind omfatter hele Kunsthistorien. Som Forsker i moderne Aand kommer Forfatteren\nind paa Stenalderkunst, Negerskulptur, gammel indisk og kinesisk Kultur, som han indrømmer den Plads og Værdi tidligere\nForskere (jf. Liibke) har nægtet dem. Billedvalget er fortrinligt og overraskende nyt."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Axel Salto\nFotografi efter Pablo Picasso. (Originalen tilhører »Der Sturm«)\nKubisme. Af Jean Metzinger. Oversat af Otto Gelsted\nKomposition. Farvelitografi af Vilhelm Lundstrøm\nKvinde. Af Richardt Gandrup\nSelvportræt. Farvelitografi af Karl Larsen\nTre Paastande om Kunst. Af Otto Gelsted\nDen røde Hest. Fotografi efter A. Derain. (Tilh. Paul Guillaume, Paris)\nKrigsguden. Farvelitografi af Harald Giersing\nIntroduktion. Af Emil Bønnelycke. (Af en Bog, som vil udkomme til Efteraaret hos Aschehoug)\nDyreparken. Litografi af Svend Johansen\nNotitser\nLitografi bag paa Omslaget af Sigurd Swane\n\nOVIDS FORVANDLINGERNE\noversat og indledet af Walt Rosenberg med 14 helsides Farvelitografier og Vignetter af Axel Salto er udkommen og faas\nved Henvendelse til Cato's litografiske Etablissement, Farvergade 8, Tlf. 4328. Oplag 350 Salgseksp. Pris 45 Kr. Bogen er\ntrykt hos H. H. Thiele, Litografierne udført hos Chr. Cato, Bindet hos Petersen & Petersen. Størstedelen af Oplaget er forud-\nbestilt af Prænumeranter.\n\nH. A. BRORSONS PSALMER\ni Udvalg ved Otto Gelsted og Poul Uttenreitter, med Indledning af Otto Gelsted, Litografier og Vignetter af Axel Salto, Hyl-\nstret tegnet af Poul Uttenreitter, er udkommen og faas ved Henvendelse til Cato's litografiske Etabl., Farvergade 8, Tlf. 4328.\nOplag 350 Eksp. Pris 25 Kr. Bogen er trykt hos H. H. Thiele, Litografierne udførte hos Chr. Cato.\n\nKLINGENS FØRSTE AARGANG\nog enkelte Numre heraf kan faas paa Klingens Ekspedition, Steen Hasselbalchs Forlag, Købmagergade 26, Telf. 12,240. Pris\n25 Kr. pr. Aargang. Aargangen er indbundet iet Bind tegnet af Poul Uttenreitter og indeholder originale grafiske Bidrag (Rade-\nringer, Litografier og Træsnit) bl. a.af følgende Kunstnere: Jens Adolf Jerichau, Axel Salto, Harald Giersing, Oluf Hartmann,\nAlbert Naur, Mogens Lorentzen, Svend Johansen, Jais Nielsen, Alf Rolfsen, Per Krogh og Isaac Griinewald.\nKun faa Eksp. tilbage.\n\nKlingen udkommer den 3die Torsdag i hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret, 5 Kr. enkelt Hefte. Redaktion: Axel\nSalto, Poul Uttenreitter og Otto Gelsted. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F. Telf. Godthaab 1870 x.\nEkspedition: Steen Hasselbalchs Forlag, Købmagergade 26, Kjøbenhavn, Telf. 12,240 ,hvortil Henvendelser angaaende Forsen-\ndelsen af Bladet, Abonnement o. s.v. bedes rettet. Trykning og Litografi udføres i Cato's lit. Etabl. Raderingerne trykkes i\nMax Kleinsorgs Etabl."}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.3", "texte": "KUBISME\nAF JEAN METZINGER OG ALBERT GLEJZES\nORDET Kubisme skal kun fjerne enhver Tvivl om Emnet for\ndenne Afhandling, og vi gør siraks opmærksom paa, at en\nBevægelse, der stræber mod Malerkunstens fulde Virkeliggørelse,\nikke kan betragtes som udtømmende bestemt ved den Fore-\nstilling om Volumen, som Glosen Kubisme vækker.\nVi bryder os i det hele taget ikke om Formler. Vi vil vise,\nhvilken Glæde det er at overraske selve Kunsten indenfor et\nMaleris Rammer. Vi adlyder blot den Lyst, det er for en Mand\nat tale om det Arbejde, der udgør hans daglige Liv. Hvad vi\nhar skrevet, vil befæste den virkelige Maler i hans personlige\nSmag.\nI.\nFor at vurdere Kubismens Betydning maa man gaa tilbage\ntil Gustave Courbet."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.4", "texte": "Efterat David og Ingres havde sat Kronen paa et Aarhun-\ndredes Idealisme, og mens Malere som Delaroche og Deveria\nudfoldede sig i servile Gentagelser, vendte Courbet sig paany\nmod Virkeligheden. For saa vidt gav han Stødet til de moderne\nBestræbelser. Alligevel lykkedes det ham aldrig at frigøre sit\nSyn for den falske Tradition. Han forstod ikke at, for at op-\nnaa en virkelig Sammenhæng maa man ofre tusind Tilsyne-\nladelser. Uden mindste intellektuel Kontrol tog han mod alt.\nder gik gennem hans Øje. Han anede ikke, at den synlige Ver-\nden først bliver virkelig ved Tankens Hjælp, og at de Ting, der\nslaar os stærkest, ikke altid er de rigeste, sandeste og mest\nplastiske.\nVirkeligheden er dybere og mere sammensat end de\nakademiske Formler lader ane. Courbet var som en Mand, der\nfor første Gang ser Havet, og som i sin Henrykkelse over Bøl-\ngernes Leg, ikke tænker paa Dybet. Det vilde være uretfærdigt\naf os at laste ham derfor. Det er Courbet vi skylder vore egne\nfine og stærke Glæder.\nEdouard Manet betegner et højere Trin. Ganske vist, hans\nRealisme kommer ikke paa Højde med Ingres' Idealisme, og\nhans Olympia virker tungt ved Siden af Odalisken. Men det er\nhans Hæder, at han brød med de affældige Kompositionsregler\nog lod haant om det fortællende Moment. Heri blev han en\nForgænger for alle os, der ser et Maleris Skønhed udelukkende\ni Maleriet, og ikke i hvad der kun var et Paaskud. Vi for vor\nPart anser Manet for Realist, ikke saa meget fordi lian gengiver\ndagligdags Optrin, som fordi han forstod at gøre de Muligheder,\nder ligger ide almindeligste Ting, til straalende Virkelighed.\nEfter ham skiller Vejene sig. Retningen mod Virkeligheden\ndeler sig i en overfladisk Realisme og en dybtgaaende Realisme.\nDen første repræsenteredes af Impressionisterne: Monet, Lislev\no. s. v., den anden af Cezanne.\nImpressionisternes Kunst rummer en Meningsløshed: de søger\nat skabe Liv ved Hjælp af Farvens Mangfoldighed, men deres\nTegning er løs og tom. Kjolen spiller i alle Farver, men Formen\nvisner og gaar til Grunde. Endnu mere end hos Courbet be-\nhersker Nethinden Hjernen. Impressionisterne vidste det selv\nog proklamerede Forstandens Uforenelighed med den kunstne-\nriske Følelse !\nMen ingen Kraft kan modstaa det almindelige Fremstød,\nhvorfra den stammer. Lad os ikke i Impressionismen se en\nsimpel Forvildelse. Den eneste Fejl i Kunsten er Efterligningen\naf andre. Blot det at de ikke skjulte deres Haandværk, og at\nde viste os Farvernes konstitutive Elementer, gør at Monet og\nhans Elever kom til at udvide Feltet for Maleriet. De forsøgte\naldrig at gøre Maleriet dekorativt, symbolsk, moralsk o. s.v.\nHvis de ikke var store Malere, saa var de i al Fald Malere\nGrund nok til at have Respekt for dem.\nMan har villet betragte Cezanne som et Slags mislykket Geni,\nMan har sagt, at hans Viden var overordentlig, men han forstod\nikke at give den Udtryk. Han sang ikke, han stammede.\nSandheden er, at han havde skæbnesvangre Venner. Cezanne\ner en af de største blandt dem, der viser Historien Vej, og det\ner usømmeligt at sammenligne ham med Van Gogh eller Gauguin.\nHan minder om Rembrandt. Trodsigt undersøgte han, hvad\nhan virkeligt saa, og naaede han ikke selv de Tinder, hvor den\nægte Realisme forvandler sig til lysende Spiritualisme, har han\ni al Fald givet alle ærligt søgende en ligé saa enkel som vid-\nunderlig Anvisning til selv at finde Vej.\nHan lærer os at beherske den universelle Dynamik. Han\nafslører for os, hvordan de »døde« Ting indvirker paa hverandre.\nHan har lært os, at man ødelægger en Tings Struktur ved at\nforstyrre dens Farver. Han spaar os, at Studiet af de simple\nGrundformel vil aabne helt nye Horisonter.\nEt Maleri af Cezanne er et ensartet Hele, der bevæger sig\nunder vort Blik, trækker sig sammen, strækker sig, smelter og\nfænger. Han har uimodsigelig bevist, at Maleriet ikke er eller\nikke længere er den Kunst at gengive en Ting med Linier\nog Farver, men at give vort Instinkt plastisk Bevidsthed.\nDen, der kan føle med Cezanne, slaar ved Døren til Kubis-\nmen. Mellem ham og Kubismen er der kun en Forskel i Inten-\nsitet. Realismen, der gik ud fra Courbets overfladiske Virkelighed,\nstyrter sig med Cezanne ned i Virkelighedens Dyb og tvinger\nved sit Lys det ukendte til at vige.\nDersom vi ikke vil fordømme hele det moderne Maleri, maa\nvi i Kubismen se dets legitime Fortsættelse og den eneste mu-\nlige Malerkunst i Øjeblikket.\nDet er os om at gøre at ramme en Pæl gennem en meget\nudbredt Misforstaaelse, som vi allerede ovenfor har berørt. Mange\nmener, at Hensynet til det dekorative bør være afgørende for\nmoderne Malere. I Virkeligheden er det dekorative en Modsæt-\nning til det maleriske. Et dekorativt Arbejde er kun berettiget\nved den særlige Bestemmelse, det har, /aar kun Liv i Forhold\ntil visse andre Ting. sDets Øpgave er at tilfredsstille Betragteren,\nsaa hans Opmærksomhed ikke drages bort fra den større Helhed,\nder først giver det dekorative Arbejde Berettigelse. Det er et\nOrgan.\nMaleriet bærer sin Berettigelse i sig selv. Man kan uden\nSkade Hytte det fra en Kirke til en Stue, fra en Stue til et\nMusæum. Dets Opgave er ikke umiddelbart at tilfredsstille Be-\ntragteren, men at drage ham lidt efter lidt ind ide fiktive Dyb-\nder, hvor Lyset vaager og hersker. Maleriet slutter sig ikke til\nnogen anden Helhed, det er selv en Helhed, en Organisme.\nLad os ikke blande Sagerne sammen! Bort med den dekora-\ntive Plastik og det dekorative Maleri. Det nytter ikke, at man\nhenviser til Kunstens oprindelige Maal. Det er sandt, at Fresko-\nkunsten indbød til at fremstille Tingene klart og ordnede efter\nen simpel Rytme. Det gjaldt om at fordele Lyset, saa der\ntrods de store Flader opstod et samlet Indtryk. Oliemaleriet\nderimod tillader os at give en Fornemmelse af Dybde, af Tæthed\nog Varighed. Opgaven bliver paa et stærkt begrænset Rum at\nordne en Mangfoldighed af Ting efter en sammensat Rytme.\nDet er Materialet, der afgør Kunstens Art. Dekorative Hensyn\nhos en Maler er en Anakronisme, deri det højeste kan tjene\ntil at dække Mangel paa Evne.\nII.\nFor at se en Form, kræves der ikke blot Øjne og Evne til\nat bevæge sig, men ogsaa en vis aandelig Udvikling. For de\nfleste er den ydre Verden formløs.\nAt se en Form vil sige at identificere den ved Hjælp af en\nforudfattet Idé.\nNaar en Kunstner har faaet Øje for en Form, der ejer et\nvist Slægtskab med hans Idé, foretrækker han den for andre\nFormer og søger at give dens Ejendommelighed, o: Samspillet\nmellem hans egen Indstilling og den synlige Virkelighed, et Ud-\ntryk, der kan gribe andre. Lykkes det for ham, tvinger han\nBetragteren til at forholde sig paa samme Maade overfor hans\nVærk, som han selv forholdt sig til Naturen."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.6", "texte": "Men der er en Forskel. Medens Maleren i sin Trang til\nat skabe, gaar ud over det blotte Naturindtryk, er Mængden en\nSlave af det malede Billede og vedbliver at se Naturen gennem\ndet engang tilvante Symbol. Derfor forekommer enhver ny\nFoim Publikum uhyrlig, og de tammeste Kopier roses som\nMesterværker.\nLad Kunstneren mere fordybe end brede sig. Lad de For-\nnier, han ser, og de Tegn, hvori han giver dem Udtryk, aldrig\nfalde sammen med en ordinær Indbildningskraft. Vandet\nplumres, naar Værket bliver en Slags Generalnævner, der kan\ngaa op i baade den ene og den anden Smag. Vi gør ikke\nFortiden nogen Indrømmelser. Hvorfor da favorisere Frem-\ntiden ved at lette Arbejdet for vore Plagiatorer, der engang skal\ngøre vor Kunst til Almeneje ved at træde den flad. Altfor\nstor Klarhed er skadelig, lad os nære Mistillid til Mesterværkerne.\nLad først og fremmest ingen lade sig forlokke af den Objek-\ntivitet, hvormed saa mange Undermaalere udstyrer deres Bille-\nder. Der findes ikke noget direkte Middel til at afgøre, hvor-\ndan vi bedst kan gøre Forbindelsen mellem den ydre Virkelig-\nhed og Menneskets Tanke synlig i et Billede. Det, man hen-\nviser til: at bestemte Træk af Virkeligheden gaar igen i et Ma-\nleri, beviser ingenting. Lad os tænke os et Landskab. Flo-\ndens Bredde, Løvets Tæthed, Bakkernes Højde, hver enkelt\nTings Størrelse og Forholdet mellem de forskellige Ting er\ndet ikke sikre Holdepunkter nok? Man kunde tro det. Men\nfinder vi alle disse Forhold nøjagtigt gengivne paa Lærredet,\nviser det sig, at Floden, Løvet og Bakkerne ikke længere gør\nsig gældende ved deres Bredde, Tæthed og Højde eller indbyr-\ndes Forhold. Løsrevet fra det naturlige Rum passer de iagt-\ntagede Forhold ikke længere. De har ikke større Betydning\nend et Katalognummer, en Titel paa Rammen.\nDet staar i Malerens Magt at gøre stort, hvad vi ansaa for\nsmaat, og omvendt. Han retter sig ikke efter Kvantitetet, men\nefter Kvalitet. Og med Rette! Vi besøger en Udstilling for at\nglæde os over Billeder, ikke for at udvide vore geografiske\neller anatomiske Kundskaber.\nLad Maleriet ikke »efterligne« noget, men nøgent vise sin\negen Eksistensberettigelse. Hvorfor beklage Fraværelsen af alle\nde Ting Blomster, Marker, Ansigter hvoraf Maleriet dog\nkun kan give en Afglans.\nDe kubistiske Malere retter et uafbrudt Studium mod de\nrent maleriske Former og det Rum, de frembringer.\nDet er et Rum, der naturligvis ikke har noget som helst at\ngøre med det euklidiske Rum*). Og heller ikke med det Rum,\nvi ser foran os. Vi ved jo, at de groveste Forsyndelser mod\nPerspektivet ikke paa nogen Maade behøver at forringe Ind-\ntrykket af Rum i et Billede.\nFor at naa til det maleriske Rum maa vi benytte vore For-\nnemmelser af Berøring og Bevægelse alle vore Sanser og\nEvner.\nDe Former, der anbringes i det maleriske Rum, underord-\nner sig en Dynamik, som vi gaar ud paa at beherske. For at\nvi rent forstandsmæssigt skal kunne trænge ind i den, er det\nnødvendigt først at opøve vor Sansning. Formen vil da vise\n*) Vil man endelig sætte det rent maleriske Rum i Forbindelse med Geo-\nmetrien, gør man bedre i at fordybe sig ide ikke euklidiske Rumteo-\nrier, Riemans 112. Eks.\nsig at sidde inde med Egenskaber, der svarer til Farvens. Den\nnedstemmes eller oplives, den brydes eller udfolder sig, mang-\nfoldiggør sig eller forsvinder. Det hænder, at en Ellipse foran-\ndres til en Cirkel ved at indskrives i en Polygon. Det hænder,\nat en Form, der er stærkere betonet end sine Omgivelser, be\nhersker hele Maleriet og præger alt med sit eget Billede. Det\ner disse Analogier og Kontraster, der er Ophav til alt godt og\nalt ondt i Malerkunsten. De gamle Mestre var inde paa det\nsamme, naar de søgte at komponere i Pyramide, Kors, Cirkel,\nHalvcirkel o. s.v.\nMen vi er hverken Geometrer eller Billedhuggere. For os\ner Linier, Flader og Volumen blot Afskygninger af den hele\nFylde. Kun at gengive Volumen er at fornægte denne Mang-\nfoldighed til Fordel for en ensidig Kraft.\nLad os mellem skarpt og plastisk betonede Partier indsætte\nlette Strøg, der ikke begrænser men tilskynder. Visse Former\nbør underforstaas, saa deres rette Fødested bliver Betragterens\nSind.\nLad brede rolige Partier afbryde ethvert Parti, hvor Spæn-\ndingen er ved at kvæles i en altfor stor Trængsel.\nI kort Begreb bestaar Kunsten at tegne i at frembringe For-\nhold mellem rette og krumme Linier. Der bør i et Billede fin-\ndes en übegrænset Forskelligartethed i Liniernes Forhold. Først\nda faar vi det fulde Indtryk af Samspillet mellem Kunstnerens\nIndstilling og lagttagelse. Først da griber Maleriet os.\nHvad Kurven er i Forhold til den rette Linie, er i Farvens\nRige den kolde Farve i Forhold til den varme.\nIII.\nEfterat Impressionisterne havde afskaffet de sidste roman-\ntiske Asfaltfarver, troede man paa en Renæssance, ja snarere\npaa Gennembruddet af en helt ny Kunst: Farvens. Man gik\namok. Man havde gerne givet hele Louvre og alle Museer i\nVerden for et Stykke Pap med et Par Klatter af rødt og grønt.\nMen Spøg til Side trods alt drejede det sig übestrideligt om\net dristigt og nødvendigt Forsøg.\nSeurat og Signac fandt paa at skematisere Paletten, de brød\nmodigt med en tusindaarig Vane og begyndte at bygge paa\nFarvens optiske Blanding.\nSmukke Værker af Seurat, Signac, Cross og andre viser den\nneo-impressionistiske Skoles Frugtbarhed. Men Indvendinger\nrejser sig, saa snart vi ikke længere ser den i Forlængelse af\nden overfladiske Realisme.\nNeo-Impressionisterne forsøger at nærme Palettens Farver til\nPrismets. Ved tusind smaa Farvestrøg deler de det hvide Lys,\nder igen skal samles i Betragterens Øje. For at deres Teori\nskulde være fuldkommen, maatte de med de syv Grundfarver\nkunne give Indtrykket af hvidt. Det er naturligvis umuligt.\nHvad enten Blandingen sker paa Paletten eller paa Nethinden,\nbliver den sammensatte Farve altid mindre lysende end Kom-\nponenterne.\nUnægtelig giver den optiske Blanding Indtrykket en ny In-\ntensitet, der dog ogsaa kan opnaas ved at sætte Gradationer af\nsamme Farve ved Siden af hinanden.\nDen mest tvivlsomme Side ved Neo-Impressionismens Teori\ner den aabenlyse Tendens til at fjerne alle de neutrale Elementer,\nder giver det übestemte Form. Har man Ret til at undertrykke"}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.7", "texte": "alle de utallige Kombinationer, der skiller en cadmiumgul Farve\nfra en kobaltblaa? Hverken Seurat, Signac eller Cross, der helt\nigennem var Malere, er gaaet saa vidt. Andre for hvem Loven\nom Komplementærfarvernes Ligevægt stod som et Dogme, endte\ni en Fornægtelse af al levende Skønhed, idet de gav Afkald paa\nenhver Blanding, enhver Gradation og indskrænkede sig til at\nvirke med Farverne, som Fabrikanten nu engang har fremstillet\ndem.\nModsætningens Lov, der er saa gammel som det menneske-\nlige Øje, og som Seurat med Rette lagde saa megen Vægt paa,\nblev forkyndt med høj Røst, men selv blandt dem, der var mest\nhenrykte over deres egen forfinede Farvesans, var der ikke en,\nder saa, at Loven om Komplementærfarver, anvendt uden Takt,\ngiver et rent mekanisk Resultat og højst kræver en vis Delika-\ntesse i Farvebehandlingen.\nDa var det Kubisterne angav en ny Opfattelse af Lyset.\nEfter deres Mening er at lyse: at afsløre. Farvegivningen\nspecificerer Afsløringen. Kubisterne kalder lysende, hvad der\nslaar Bevidstheden, og dunkelt alt det, hvori Bevidstheden er\nnødt til at trænge ind.\nVi forbinder ikke mekanisk Lyset med Fornemmelsen hvidt,\nMørke med Fornemmelsen sort. En sort og glansløs Ædelsten\nkan lyse stærkere end Skrinets rosa eller hvide Atlask.\nVi elsker Lyset, og kaster ikke Vrag paa nogen af Spektrets\nFarver, hvad enten de er matte eller funklende, friske eller le-\nrede.\nTusind Farver strømmer ud af Prismet og ordner sig til en\nlysende Verden, der er et lukket Land for dem, som det umid-\ndelbare Indtryk har gjort blinde.\nIV.\nHvad nu selve Sagen: at male angaar, var det dog værd at\nprøve at komme til en Forstaaelse.\nHvem vil benægte, at det at male bestaar i at dele et Lær-\nreds Overflade og give hver Del af den sin ejendommelige Ka-\nrakter, der ikke maa stride mod Helhedens Natur.\nHer er der straks en Regel, Smagen kræver overholdt: lad\nikke to Partier af samme Størrelse forekomme i samme Billede.\nGentager det ene Parti det andet, kommer det hele til at virke\nmekanisk og tilfredsstiller ikke længere som Udtryk for vor Per-\nsonlighed, der ikke kan maales og aldrig gentager sig.\nGaar man ud fra denne Grundbetingelse, bliver der to Maader\nat inddele et Billede paa. Den første gaar ud paa at forbinde\nalle Dele i en kunstfærdig Rytme, der bestemmes af et enkelt Sted.\nLigegyldigt hvor det findes paa Lærredet, giver det Billedet et\nCentrum, som alle Farvens Gradationer straaler ud fra eller\nstræber hen mod, eftersom Centrum er Stedet for den største\neller mindste Spænding i Billedet.\nDen anden Fremgangsmaade overlader til Betragteren selv at\nbringe Enhed i Billedet og gaar ud paa at vise hver Del i den\nRækkefølge, ,hvori den fremtraadte for den skabende Intuition.\nHvert Parti bevarer sin Ejendommelighed uafhængig af de andre\nPartier, det plastiske Indhold opløser sig i et overraskende Spil\naf Skygge og Lys.\nDet er let i Kunstens Historie at finde Navne, der illustrerer\nde to Metoder. Tilsyneladende strider de mod hinanden. Det\ninteressante er at prøve at forene dem, og det er det, Kubisterne\nforsøger.\nEnten Kubisterne bryder den Sammenhæng, der kræves af\nden første Metode, eller de søger at binde en der efter\nden anden Metode frit skulde sprudle frem, saa er deres Maal\nden højere og uligevægtige Spænding, der for os staar som en\nnødvendig Betingelse for det lyriske i Kunsten.\nBegge Metoder støtter sig til Forbindelsen mellem Farve og\nForm.\nVi staar her overfor en Lov, kendt maaske af fire eller fem\nblandt hundredetusinde Malere, men ikke desto mindre en Lov,\nder ingen Afvigelse taaler:\nEnhver Forandring af Formen ledsages af en Ændring i\nFarven, enhver Ændring i Farven føder en Form.\nDer er Farver, der vægrer sig ved at indgaa Forbindelse med\nvisse Linier. Der er Flader, der ikke taaler visse Farver, men\nkaster dem af sig eller synker sammen under dem som under\nen altfor tung Byrde.\nTil simple Former passer Spektrets Grundfarver, til splittede\nFormer passer et rigt varieret Farvespil.\nEgentligt er det meningsløst at rose Farven i et Billede paa\nTegningens Bekostning. Naar vi har gjort det hos Impressioni-\nsterne, er det fordi vi betragtede dem historisk, som Led i en\nUdvikling. Rent kunstnerisk set kan vi ingen Modsætning aner-\nkende mellem de vitale Kræfter i vor Kunst.\nVelmenende Kritikere har forklaret Manglen paa Naturalisme\ni den moderne Malerkunst som udsprunget af en Bestræbelse\nefter at male Tingene ikke som de viser sig for os, men som\nde »virkelig er«. Men en Ting har aldeles ingen absolul Form.\nDen Form, de omtalte Kritikere tænker paa, er den geometriske,\nder hører hjemme i Videnskaben og ikke i Kunsten. Unge Ma-\nlere, der har taget Kubismen altfor bogstaveligt, maler møjsom-\nmeligt alle de seks Sider af en Tærning og anbringer to Øjne i\net Ansigt set i Profil. Det er kun til at le af og har ingenting\nmed Kubisme at gøre.\nHvad vi søger er det væsentlige, men vi søger det ikke i\nGeometrien eller i en eller anden Metafysik men i os selv.\nSaa mange Øjne, saa mange Billeder af en Ting. Saa mange\nSind, der kan optage Tingen i sig, saa mange væsentlige Bil-\nleder.\nMen det ligger i Menneskets Natur, at vi ikke nøjes med\nselv at glæde os over Tingene. Vi trænger til at blende andre\nmed vore Opdagelser og til Gengæld faa deres Trofæer at se.\nVed gensidig Imødekommenhed opstaar saa efterhaanden de\nGennemsnitsforestillinger, som man ynder at konfrontere de\nmoderne Billeder med, for at undersøge, hvad de indeholder af\nNaturalisme, d.v. s.af ren Konvention.\nHvis Kunstneren ikke gaar paa Akkord med den gængse Be-\ntragtningsmaade, bliver hans Værk naturligvis uforstaaeligt for\nden, der ikke kan frigøre sig for Traditionen. Hvis han deri-\nmod af Mangel paa Evne eller Indsigt bliver hængende ide\ngængse Former, vil hans Arbejde virke forstemmende paa den,\nder kan se, og vække Publikums Begejstring. Ikke saa sært,\nfor egentlig er det slet ikke hans Arbejde, men Publikums!\n(Slutttes.)"}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.8", "texte": "KVINDE\nTIL MIN HUSTRU\nRichardt Gandrup.\nKvinderne starter Foreninger for at blive som Mænd. De lejer en Butik og aabner et Værk-\nsted. De sidder i sorte Overtrækskjoler paa en høj Kontorstol, fører Hovedbog og tæller Penge. De\nspiser Smørrebrød af en Voksdugspose med Kantebaand. De hænger trætte over Disken, blege og\ngule som Indpakningspapir. Om Aftenen gaar de til Generalforsamling eller levende Billeder.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal gaa en Sommerdag paa en grøn Plæne i min Have og hænge hvidt Tøj paa\nen Snor.\nKvinderne tager Eksamen og søger Embede, hæver hver Maaned deres kummerlige Løn. De\nsidder paa Kathedre og plager Smaabørn med deres pedantiske Iver. De skriver Postanvisninger op\ni Ankomstbøgernes snevre Rubrikker. De hakker Telegrammer ned i polerede Messing apparater. De\nstirrer sløvt ud gennem støvede Ruder.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal sidde i Skumringen ved Vinduet med din lille Dreng og fortælle ham om Torne-\nroses fortryllede Slot.\nVælgermødernes Raseri gaar over Landet. Mænd og Kvinder strides og bliver Fjender, men\nikke for Elskovs Skyld. De kvindelige Ordstyrere og Talere tager paa Vej, udslynger gamle Fraser\nog nye Dumheder, bjæffer som arrige Hunde, skriger som sultne Papegøjer, simple og stygge.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal genrejse min Vrede, naar jeg kommer til dig, slagen og træt, velsigne mig, naar jeg\nvender hjem med Sejr og i Glæde.\nKirkernes kolde Rum og Menighedshusenes mørke Huler er fyldte af Kvinder. De beder og\nsnøfter, tier og sukker. De lytter til bleg Jammer over Verden og de Levende, til syg Smægten efter\nHimlen og de Døde.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal ynkes over Livets Daarskab og smilende bære Drømmen om det Evige dybt i\ndit Hjerte.\nDe øde, golde Jomfruer priser Skæbnen for deres Lod. De samles i lumre Stuer om døsige\nLamper og sætter Brillerne paa. De strikker og hækler til Hedningemissionens Basar. De slutter\nmed Salmer og vandrer visne hjem til deres eensomme Leje.\nDer skal du ikke være med.\nDu skal møde min Attraa med Lyst og i Glæde, naadig og gavmild mætte min Længsel."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.10", "texte": "TRE PAASTANDE OM KUNST\nOtto Gelsted.\nHR. Herbert Iversen har paa Aschehougs Forlag udgivet et\nVærk »To Essays om vor Erkendelse«, hvori han kommer\nind paa en Del Betragtninger om Kunst, der efter mit Skøn hører\ntil det klareste og mest rammende, der er fremsat 0111 Sagen.\nHr. Iversens Kunstbetragtninger skjuler sig i et stort anlagt Værk,\nhvis almindelige Indhold næppe vil være tilgængeligt for Folk\nuden særlig filosofisk Træning. Det forekommer mig da, at der\nher i et Fagblad som »Klingen« er Grund til at fremdrage, hvad\nhan siger om Kunst saa meget mere som hans Bemærkninger\ndrejer sig om Spørgsmaal, der er Genstand for daglig Misfor-\nstaaelse og Strid.\nSit Udgangspunkt tager Hr. Iversen i den Paastand, at det\nikke kan være Kunstens Opgave at gengive Naturen et ørkesløst\nTidsspilde men at reproducere visse menneskelige Oplevelser\n(nemlig Kunstnerens) netop som de var. Det er Kunstnerens Ind-\nstilling overfor Tingene, der er det egentlige kunstneriske Emne.\nFor en Maler, der som Emne vælger lad os sige: en vis Tomat\npaa en blaa Tallerken er det ikke bestemte Synsbilleder, det\ngælder at reproducere; det er Tingene med deres Dybde, Vægt,\nRundhed, Blankhed, Friskhed o. s. v., der har grebet ham; men\nsligt er ikke Synsfornemmelser, det er følelsesbetonede Indstil-\nlinger. Intet Kunstværk reproducerer Synsindtrykket netop som\ndet var. Synsbilledet alene interesserer ikke. Først derved, at\ndet bliver Symbol, at det forstaas som noget bestemt, faar det\nInteresse. At se er at se-og-forstaa. »Kunsten« er da ved Hjælp\naf Pensel, Mejsel o. s.v. at skabe nye Synssymboler, der kan\nforstaas netop saaledes, som Emnets Synssymboler blev forstaaet.\nHerved er Kraften gaaet af enhver Indvending, der rettes mod\net Kunstværk udfra Synspunktet: manglende Lighed med Naturen.\nDet er ikke Naturen, men Kunstnerens Oplevelse af Naturen,\nKunstværket skal gengive og »ligne«. Der er ikke noget gaade-\nfuldt ved Kunstværker, der ikke forestiller nogetsomhelst. En\nSammenstilling af Farver, der ingenting forestiller, betyder maaske\nnetop om man vil: er netop for Kunstneren, hvad han op-\nlevede som Emne, noget bestemt, tydeligt og smukt, der fyldte\nhans Sind.\nNæppe med Urette anser Hr. Iversen det for sandsynligt, at\nFremtidens Kunstnere vil udvide Feltet for mulige Emner meget\nstærkt og trænge ind i rige Provinser af saakaldte »abstrakte«\nIndstillinger, som vore Forfædre ikke interesserede sig for. Mid-\nlernes Art er i og for sig ligegyldig, og der er ingen Grund til\nat give Blyant, Pensel og Mejsel Monopol som »ægte« kunstne-\nriske Redskaber. Som det er sandsynligt, at Fremtiden vil op-\nfinde helt nye Musikinstrumenter, saaledes kan vi ogsaa vente,\nat den vil stille nye Redskaber og Fremgangsmaader til de\nbildende Kunstneres Raadighed.\nHvad Kritik af Kunstværker angaar, bliver Kritikerens Opgave\nden, at gribe Kunstværkets oprindelige Emne. Det at Værket\nvækker Følelser og Tanker i ham, at han forstaar et eller andet\nved det, og at han kan give disse Oplevelser et vist digterisk\nUdtryk, fortjener ikke Navn af Kunstkritik. Uden en sympatisk\nVaagenhed, der tillader Kritikeren at trænge ned i Kunstnerens\nSind og afgøre, om Værket reproducerer det oprindelige Emne\neller ikke, gives der ingen virkelig Kritik.\nAt drøfte Kunst skematisk, videnskabeligt, lærd er haabløst.\nSagen er for broget. Den lette Haand maa til. Kritikerens Kunst\ner at holde Læserens Baad flot og dansende samtidig med at\nhan giver fyldig Besked og riglig Orientering.\nI et sidste Afsnit tager Herbert Iversen Stilling lil Spørgs-\nmaalet om Tendens i Kunsten. Forstaas Vendingen l'art pour\nl'art derhen, at hver enkelt Kunstart fremmes bedst ved en\nhengiven og energisk Dyrkelse af dens ejendommelige Virkemidler\nuden Bihensyn og Bihensigter, kan der ikke være noget at ind-\nvende imod den. Paa den anden Side: jo renere et Kunstværk,\nsom Kunstværk er, des stærkere er ogsaa dets Tendens. Der\ngives en indirekte kunstnerisk Polemik, hvis Mestre maaske tør\nholdes for Menneskehedens alier mægtigste og urokkeligste mo-\nralske Ledere og Reformatorer.\nDet er denne Eksemplets Polemik, der møder os hos de\nKunstnere, som rolig-energisk følger deres egen Smag. Ofte er\ndet den foreløbige Uforstaaelighed af deres Værker, der rusker\nos op og leder os ind i nye Livsmuligheder. Ell saadan in-\ndirekte Polemik, hvis Hemmelighed er Kunstnerens Bestræbelse\nefter at yde det absolut bedste, finde det enegyldige Optimum,\ner Kendemærket paa al stor, nej, paa al god Kunst som Slap-\nhed, Omtrentlighed er Kendemærket paa den slette.\nJeg kan ikke skønne andet, end at Hr. Iversens Syn paa\nKunst ved sin sunde Nøgternhed og »sympatiske Vaagenhed«\npaa en behagelig Maade adskiller sig fra det meste af, hvad vi\ner vant til indenfor den hjemlige Kritik. Skulde jeg sammenfatte\nmit Resumé af hans Betragtninger i et Par afsluttende Paastande,\nvilde jeg sige:\nKunstnerens Virkelighedstroskab ligger i hans Troskab mod\nsin Oplevelse.\nKunstnerens Idealisme ligger i den Energi og Konsekvens,,\nhvormed Oplevelsen er udtrykt.\nKritikerens Hverv er at efterspore Kunstværkets oprindelige\nEmne og undersøge Effekten af de anvendte Midler.\nHr. Iversens Argumentation vender sig mod to Lejre: demr\nder naivt raaber op onj Kunst som Naturefterligning og dem,\nderaf Kunsten fordrer direkte Agitation for en eller anden Nobel-\npræmie-Idealisme, og som i Kunst vil se en Slags Mystik med\nRødder i en saakaldt højere Virkelighed.\nDet er i disse to Lejre vore Dages dilettantiske Kunstkritik\nhar sit lysfattige og usobre Tilholdssted."}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.13", "texte": "APPASSIONATA\nINTRODUKTION\nAF EMIL BØNNELYCKE\nJEG begynder, fyldt til mit Sinds Rande med en navnløs Angst,\nBeretningen om min uendelige Kærlighed til hende, jeg har\ntruffet i disse Dage. Jeg raaber til Jer, I kolde Vinterdage:\nEders Tranghed overrumpler mig, Eders Korthed er kvælende\nfor dette Lys i mig, soliøse gaar I bort, før Søvnen slukker min\nGlæde. Kun Stilheden omkring mig hører min Lykkes fredløse\nLovsang, min Kærlighedsbekendelse. Hun, for hvem jeg synger,\nsover nu. Gaa, alle skønne Drømme, til hendes Leje, som et\nTog af Billeder, der skal glæde hendes gode og skønne Øjne,\nder er som blaa Emaille, som Smykker af farvede Sten, som en\nmagisk og levende Mosaik, hvis Glans jeg fornemmer, blot jeg\ntænker paa den —, disse Øjne, der som alle Øjne er ligesom\nsmaa Kapsler med en Del af Livets og Altets bundløse Mystik,\nmed en Sum af Kræfter, der hemmeligt rækker mod os og vi\nmod dem, med en uvirkelig Stjernevirkning, der udstraaler lutret\nGlæde . . . disse Øjne, hvis Smil aabner som en Vifte i mit\nHjerte saa en egen sval Sødme strømmer beroligende imod\ndets Hede, tager næsten haandgribeligt 0111 mit Pulsslag, der\nstilner, lykkeligt, svagt, grædefærdigt, i en paradisisk Hvile, jeg\naltid har følt, naar nogen smilte til mig.\nJeg er lykkelig, fordi du hviler. Gid jeg kunde gaa usynlig\ntil dig og slænge min Fredløshed som en Fane omkring dit\nLeje min blussende Sjæl som en Blomst af Ild, hvis Brand\nmaatte slukkes og druknes i en Flod af min Kærligheds barn-\nligste Taarer —. O, fattige Ord, som ikke beskriver min Angst\nog min Lykkes Navnløshed, min Glædes Pinsel, min Saligheds\nUsalighed —. O, ensomme Time i denne Nat, hvor jeg fryser\nog ryster af denne Oplevelses Feber at jeg elsker dig af denne\nmærkelige, isnende Lykke at jeg har mødt din pure Ungdom,\nat du taler til mig, tager min Haand, nævner mit Navn med\nen Betoning, der gør mig til et Barn i dine Arme, ved dine\nSkuldres spændte Linier, deres virtuose Bygning af Kvindeligheds\nRytmer, den ædle Form, der maa beruse ved en altid ligesom\nVæren i umærkelig Bevægelse —. Dit Blods Liv! Din Sundhed,\ndin Ungdom.\nMin Elskede, jeg fryser, Vinternattens übevægelige Kulde,\nder omgiver mig med ligesom en Masse —, rører ved mig. Jeg\nkunde gaa oppe hele denne Nat, lykkelig ved en metodisk Tæn-\nken paa dig, ved at jeg skal se dig i Morgen, og i Mindet om\ndenne Dags skinnende Række af glade Detailler. O, Søvn, hvor-\nfor lukker du mine Øjne til, hvorfor slukker du min Glæde?\nHvorfor gaar en saadan Dag af uendelig Rigdom bort? Jeg ejer\nden ikke. Den flygter fra mig. Alting flygter fra mig. Jeg er\nbange. Du bliver borte fra mig —. Mit Godnat, gaa til hendes\nØre, til hendes Mund. Lyt, Angst, ved hendes Aandedræt om\nhun lever —.\nO, i Morgen, i Morgen.\nJeg vil berette om alt, hvad der er hændt mig, siden den\nførste Dag jeg traf dig. Med en Pludselighed, der har Karactéren\naf en Eksplosion stormer denne min Glæde som en Lavine igen-\nnem mit Blod, en skinnende Gletscher ned ad Bjergenes Sider i\nmit Hjeite. Jeg tror, at dette maa være Fortabelsen, uden at være\nfortabt —. Jeg vil genopleve en endeløs Række af lykkeligt fred-\nløse Dage, hvor jeg, ude af Ligevægt, forpint og fortvivlet, an-\nspændt af Forhaabninger, angst ved Tanken om Nederlag mødte\ndig og spejdede, martret af din Nærhed, i dine Ord, i dine Øjne,\ni dine Smils mærkelige Kulde for at finde den Varme jeg\nlængtes efter. Jeg maa fortælle alt; thi denne Glæde plager mig,\ndenne Jnbel pisker mig (o, hvorfor er jeg saadan?). Lykken, som\ngør andre stille, gør mig urolig, grebet, ekstatisk henrykt, dum\nog støjende, besat af en glad Skræk, der forstener mit Blod . . .\nNu da alt i dig endelig er Varme, Ømhed vendt imod mig, faar\njeg ikke Fred for min Stolhed, før jeg har berettet om din Kær-\nlighed —, sagt til alle, at du elsker mig —.\nFor det gør du jo —?\nMit Forsyn, dræb denne Tvivl, der folder sig ud som en\nblank Kniv et Sted i mig —. Ti, I svage og mørke Tanker, I\nendeløse Meditationer. Hvorfor flagrer I om mig og over mit\nHoved som Flokke af sorte Fugle, hvis Skrig forkynder den\ngrelleste Hjemløshed? Hun fortjener jo ikke dette. Vil jeg ustand-\nseligt gøre hende Uret? Er hendes Dag ikke formet med Fuld-\nstændiggørelsen af min Glæde for Øje? Er hun ikke bedrøvet,\nnaar jeg er bedrøvet, glad naar jeg er glad? Kender jeg en Lyd\nsaa mærkværdig stærk og frisk, som hendes klingende Latter?\nDa ler Stenene, Træerne. Alt ler, naar du ler. Alt er velsignet;\nthi din Glæde velsigner det —. Hver Dag jeg er hos dig, fører\nmig længere bort fra hine Dage, som, skønt uforglemmelige, trues\naf Glemsel for ny Uforglemmelighed —. Jeg vil mindes de første\nDage, jeg vil tilbage til dem. Min Elskede, giv mig Lov til at\ndrage til deres fjerne og barnlige Land, knæle alene, synge til\nderes Pris, og gøre Forestillingen om deres vidunderlige Styrke\nog Fest uforgængelig i min Bevidsthed. Kunde jeg blot frigøre\nmig for Tanken 0111 alt, hvad der er hændt ude hos dig i Dag,\ni dit Hjem, iblandt dine og din Broders Venner —. Disse Timer,\nsom netop er gaaet, lader mig ikke i Fred. Du gik glad om i\ndin Moders Stuer, slyngende din Latter som Sølv imod mit\nHjerte, der føler sig stenet, naar du ler .. . Saadan lytter jeg\ntil dig, saadan ser jeg dig, saadan har jeg optaget dig i mig —.\nEn uvilkaarlig Bevægelse af din Haand, dit Hoved eller din Fod\nglæder mig, bringer mig til at skælve. Naar du gaar forbi mig,\ngriber mit Væsen übevægeligt efter dig, blot for at høre dig be-\nkræfte denne vanskelige og dyrebare Sandhed, at din Glæde\ngælder mig. I Dag har jeg været hos dig. O, min Taknemme-\nlighed, du strækker ikke til, naar du takker disse Timers Rigdom,\ndenne Dag, hvis Belysning staar for mig som Skinnet af ædle\nStene, som Spil af Prismer, som det stærke, knivagtige Refleks\ni Diamantens Kanter. Det er som om der er et Lys i mig,\nsom, hvis nogen gned paa dets Blankhed, vilde blive stærkere—.\nMit Sind straaler af en urolig, übegribelig Magt, en Styrke, der\nnæsten stofliggør det ulegemlige Rum i og omkring mig. Det\nsmerter, naar nogen gaar forbi mig. Det snitter i mig, naar\nnogen taler haardt i min Nærhed. Men din Latter, som jeg og-\nsaa fornemmer som noget haardt, er samtidig af en dyb Sødme,\nder ikke gør mig Fortræd, men strømmer husvalende i mit hek-\ntiske Indre.\nOm lidt skal jeg 1110de dig igen. Jeg tænker paa Klokke-\nslettet, paa Gaden, hvor du vil komme. Om et Øjeblik skal jeg\ntage din runde, hemmeligt glade Arm, og blande mig mellem de\nilende Mennesker, med dig ved min Side."}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191901-01.1.15", "texte": "JENS ADOLF JERICHAU'S RADERINGER\n10 originale Raderinger i numererede Mapper (Oplag 50 Eksp.) faas paa Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, F. Tlf.\nGodth. 1870 x. Pris 100 Kr. pr. Mappe.\n\nLES ARTS A PARIS\nAf dette morsomme lille Kunstblad, der udgives af Kunsthandler Paul Guillaume i Paris er nu 3die Nr. kommen. Bla-\ndet bringer foruden Smaaartikler og Begivenheder indenfor Kunstverdenen (af Nyheder i sidste Nr. kan vi meddele, at Digteren\nGuillaume Apollinaire er død i Paris af »ia Grippe«) en Række udmærkede Reproduktioner efter den nyeste Kunst.\nPaul Guillaume agter, saa snart Forholdene maatte tillade det, at afholde en stor Udstilling af fransk Kunst i Kristiania,\nStockholm og København. Udstillingen vil omfatte betydningsfulde Arbejder af Manet, Cézanne, Renoir, og blandt de yngre\nfornemmeligst af Matisse, Picasso og Derain.\n\nFRANSKE KRIGSPLAKATER\nEn Samling originale franske Krigsplakater (29 Stk.) af Abel Faivre, Steinlen, Poulbot o. s.v. er til Salg. Pris 100 Kr.\nHenvendelse til Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, F.\n\nMAPPE MED DYRETRÆSNIT\nMappe, indeholdende 6 haandtrykte signerede Dyretræsnit af Axel Salto, faas ved Henvendelse til Klingens Redaktion,\nEdv. Glæselsvej 1, F. Pris 50 Kr. Mappen er fremstillet 1916 i et oprindeligt Antal af 30 numererede Eksp. Klodserne\nødelagt.\n\nERNST JOSEPHSONS TEGNINGER\nPaa Nordstedt og Sønners Forlag har de unge Kunsthistorikere Gregor Paulsson og Ragnar Hoppe udgivet et stort og\npragtfuldt Værk med Ernst Josephsons efterladte Tegninger fra hans sindssyge Periode. Bogen fremtræder som en Mappe,\nder er fremstillet i 225 numr. Eksp. med glimrende Gengivelser af en hel Række til Dels ukendte Billeder, og indledes med\nen overordentlig instruktiv Indledning af Gregor Paulsson.\nEnhver Kunstinteresseret vil have Glæde af at stifie Bekendtskab med disse Tegninger, hvor Josephsons Genialitet fuld-\nud er kommet til sin Ret, idet hans Sygdom har bortelimineret al Konventionalisme og befordret hans vidunderlige Fantasi\nsaaledes, at man igennem disse Tegninger kommer til bedre Forstaaelse af hans hele Værd som Kunstner og lærer at sætte\nPris paa hans Billeder, som utvivlsomt har betydet meget i svensk Kunst.\n(I Kommission hos V. Tryde.)\n\nFRANSK KUNST I KØBENHAVN\nI Dansk Kunsthandels Lokaler paa Nicolai Plads er der aabnet en Udstilling af fransk Kunst (16. Jan.—l2. Febr.) fra\nDelacroix lige ned til de la Fresnay og André Lhote. Medens Udstillingen kun giver et ufuldstændigt Indtryk af 112. Eks.\nPaul Cézanne og Picasso, er der fortrinlige Arbejder af Renoir fra hans sidste Aar, der fuldt staar'paa Højde med de be-\nrømte Billeder i Maurice Gangnat's Samling i Paris. Blandt de ældre Ting er der et rigt og levende lille Billede af Delacroix:\n«Ovid hos Skytherne» og nogle pragtfulde Akvareller af Constantin Guys. Af de senere Ting er der Grund til at nævne en\ngod Matisse: Guldfiskene.\n\nTILSENDT: ARY JUSTMAN: RÉFLEXIONS POETIQUE, CHANA ORLOFF:\nREPRODUCTIONS DE SCULPTURE\nudgivet af Kunstbladet »Sic«, Paris. Et smukt og interessant Værk, Samarbejde med den polske Digter Justman og hans\nHustru, den russiske Billedhuggerinde Orloff, der ledsager Digtene med Træsnit og Gengivelser af sine dygtige Skulpturar-\nbejder, der viser en Del Paavirkning fra Arkipenko.\n\nELIE FAURE: HISTOIRE DE L'ART\nEn fortrinlig Haandbog, deri fire Bind omfatter hele Kunsthistorien. Som Forsker i moderne Aand kommer Forfatteren\nind paa Stenalderkunst, Negerskulptur, gammel indisk og kinesisk Kultur, som han indrømmer den Plads og Værdi tidligere\nForskere (jf. Liibke) har nægtet dem. Billedvalget er fortrinligt og overraskende nyt."}]}