{"numero_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_sha256": "265c6b00e312920b91a602fbb4089da357168a575d7a6e3a2d93f55edad5edba", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1919/03_01/bmtnaag_1919-03_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1919/03_01/bmtnaag_1919-03_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c002", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 607, "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Vilhelm Lundstrøm.\nIsaac Griinewalds Udstilling. Af S.\nTræsnit af O. V. Borch.\nLukrezia. Fot. efter Bartolommeo Suardi, kaldet\nBramantino.\nFarvelitografi af Karl Larsen.\nPigens Møde med Pan. Digt af Hans Hartvig Seedorf.\nFarvelitografi af Johannes Larsen.\nSvar til Otto Gelsted og Poul Henningsen. Af Y. W.\nFarvelitografi af R. Storm Petersen.\nKlassisk Realisme. Af Vilhelm W&nscher.\nJohannes paa Patmos. Fot. efter Bramantino.\nNature morte. Fotografi efter Jon Stefånsson.\nJon Stefånsson. Af Otto Gelsted.\nNyorientering. Af Axel Salto.\nLitografi bag paa Omslaget af Aage Wibolt."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c003", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.3", "titre_corps": "ISAAC GRÜNEWALDS UDSTILLING", "titre_sommaire": "ISAAC GRÜNEWALDS UDSTILLING", "signature_source": "S", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.2", "debut_caractere": 609, "fin_caractere_exclue": 2169, "texte": "ISAAC GRÜNEWALDS UDSTILLING\nS.\nFOR Tiden afholder Isaac Griinewald en Udstilling i Dansk\nKunsthandel. Da Griinewald i manges Øjne indtager en\nprominent Plads blandt de unge Kunstnere, turde der være\nGrund til at gøre opmærksom paa, at hans Billeder paa ingen\nMaade har noget med moderne Kunst at gøre. Her er ingen\nStræben fra Arbejde til Arbejde efter at komme ud over sig selv.\nIngen Kamp med Vanskeligheder. Ingen Sejre, heller ingen Ne-\nderlag. Hvad arbejdes der paa udover det at producere Billeder\nog hænge dem Side om Side til en Udstilling. En Serie behæn-\ndige Imitationer, lidt Matisse, lidt Josephson fra hans sidste\nPeriode; de bevæger sig alle i samme Plan af det omtrentlige.\nMaleren har ikke haft Stunder til at opholde sig specielt ved\nnoget af dem. At Griinewald er i Besiddelse af Evner for Maleri\ni Almindelighed vilde det være taabeligt at nægte, Kræfter, som\nhvis de som en Projektør blev rettet kraftigt og stadigt paa et en-\nkelt Arbejde maaske kunde frembringe det udmærkede. Der maa\nkæmpes haardt for at naa det bedste. Cézanne malede 115\nGange paa Portrættet af Vollard, Van Gogh fremstillede Land-\nskaberne fra Provence under et Højtryk af Hengivelse og Sjæle-\nangst, Matisse har haft en stor Komposition staaende paa sit\nStaffeli i 7 Aar. Isaac Griinewald sætter paa Benene en Serie\naf 130 Billeder i Løbet af et Aar og »gør« København. For at\ndenne Maler skal kunne blive en hæderlig Kunstner, maa han\nydmygt og i Stilhed sætte sig Ansigt til Ansigt med Naturen for\nsaa ad Aare at naa frem til at male et tilfredsstillende Arbejde."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c004", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c004", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.4", "titre_corps": "FLAMMAN, KALENDER FÖR MODERN KONST, 1918.", "titre_sommaire": "FLAMMAN, KALENDER FÖR MODERN KONST, 1918.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.2", "debut_caractere": 2171, "fin_caractere_exclue": 3641, "texte": "FLAMMAN, KALENDER FÖR MODERN KONST, 1918.\nDenne Flammans Aarbog med det udmærkede Motto: »Konsttid skrift skall vara konstnårlig gest« lider af den samme Mangel\nsom Kunstbladet: Dess kåma år gifven, men konturerna leka. Det givne er bestandig Hr. Georg Pauli, der breder sig som Redak-\ntør og Udgiver, og paa en højst uheldig Maade behersker Billeder og Text. Til det legende, der klæder Bogen, hører navnlig de\nfranske Billeder fra Degas til Braque, skønt det forekommer os, at der stadig i for stor en Udstrækning gøres Brug af franske\nKlichéer. Repræsentationen af den svenske Kunst er gennemgaaende mindre heldig (Eksempler foruden Pauli: Carl Miller, Axel\nTørnemann, Hilding Linnquist og Ivar Johnsson). Af Texten er der Grund til at fremhæve Yngve Bergs udmærkede Artikel om\nTeaterdekorationens Forfald.\nMens Kunstbladet Flamman var sat op som en Annonce i stor Stil for den nye Kunst, en broget Billedbog, enestaaende i\nsin Slags, har Aarbogen opgivet det meste af, hvad der kommer ind under Rubriken »forsvårad sats« og er faldet til Ro i gam-\nmeldags svensk Stilfuldhed.\nU—r.\nTil Underretning for kafésøgende Læsere kan vi oplyse, at »Klingen« findes fremlagt hos Brønnum paa Kongens Nytorv.\nDe indbundne Ekspl. af »Klingen«s første Aargang er i Øjeblikket udsolgt paa Ekspeditionen. Restoplaget af komplette\nAargange (50 Ekspl.) er nu i Arbejde hos Bogbinderen og vil om kort Tid kunne faas paa Ekspeditionen, Hasselbalchs Forlag,\nKøbmagergade 26, Tlf. 12,240."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c008", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c008", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 6, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.8", "titre_corps": "PIGENS MØDE MED PAN", "titre_sommaire": "PIGENS MØDE MED PAN", "signature_source": "HANS HARTVIG SEEDORF", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 912, "texte": "PIGENS MØDE MED PAN\nAF HANS HARTVIG SEEDORF\nf~XER klang en Fløjte. Der sprang en Bæk.\nOg en Solsort sang i en dryppende Hæk.\nOg dømt til at møde\nsin hvide Brud\nen blaa Anemone\nsprang ud, sprang ud!\nDet glammer med Følfod fra Grøftens Rand.\nEn Sky laa dybt i det vaarblaa Vand\nog gyngede blidt\ni den spejlende Sø\nsom en sejlende 0,\nsom en sejlende 0 . ..\nOg Morgenhanen gik frem og go el\nog badede Vingen i Dugg og Sol.\nDa funkled over\nhans Fjederham\nsom syvtakket Lue\nden flammende Kam.\nMen dengang Natten paany faldt paa\nmed Stjernetegn i det dejlige Blaa,\nto Hænder gled ud\ni det Stjernebad\nog skilte to hvide\nGardiner ad.\nDer segned et langt, et løsnet Haar.\nSnehvidt lyste et Pudevaar.\nEt Hjærte slog\nbag et Jomfrulin ...\nVinden tog\ni det hvide Gardin.\nDa var det de fjerne Skove fik Røst.\nDen steg som en Hvisken til Jomfruens Bryst\nOg dømt til at møde\nen Verden som Brud\nmod Vaarens Hjerte\ngik Jomfruen ud."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 876, "texte": "Og hvor hun vandred, og hvor hun gik,\ngled Kilder frem som en mild Musik.\nOg hvor hun lytted,\nog hvor hun løb,\nfløj Blade ud\naf de brune Svøb.\nDen hvide Syre, der bærer som Blad\ntre Hjerter, der aldrig skal skilles ad,\nsprang ud som Stjerner\ni natmørkt Moss.\nOg Pragtstjernens Billed\nblev tændt derhos.\nHvert Træ var en Søjle af Maanestøv.\nI Maanefeltet paa faldent Løv\ngled Skygger ind\nsom forsænkte Skyer\nfra Skovens natlige\nElskovsdyr.\nHer følte Pigen om Hals og Kind\nden puslende Aande fra Hjort og Hind.\nHun hørte i Drømme\nen Drossels Sang\nslaa ud som en Vifte\naf gylden Klang.\nOg grønt blev Løvet, som før var brunt.\nTo Skovduer kurred saa dybt og lunt.\nOg Døgnfluehannen\nred glad og tryg\nmod Dødens Mulm\npaa sin Mages Ryg.\nDa segnede Pigen, betynget og rød,\nog trykkede dybt mod sit Jomfruskød\nen knejsende Svamp\nmed skørvævet Hat,\nder stod som en Fallos\ni Skovens Nat."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 955, "texte": "Hun stred mod en Styrke, der bandt hendes Arm.\nHun gled mod et Mørke, der fandt hendes Barm.\nHun kymred sig aldrig\nom Elskerens Navn:\ndet var nok, at hun laa\nsom en Blomst i hans Favn.\nOg Maanen stod ud som en Baad af Rav\ni en Brænding af Lys, i et bølgende Hav.\nMen træt af Kampen\ni Sommerens Skov\nved Pigens Side\nlaa Pan og sov.\nHan listed sig bort, da Gøgene goel,\ngled ind i en Stribe af tidlig Sol.\nMen Pigen fandt\ni hver Kilde, der sprang,\nog i brusende Bøge\nhans Fløjtes Klang.\nHun vaagned og hvisked: Nu er det Høst.\nTo vilde Jordbær smykker mit Bryst.\nMen under mit Hjerte,'\nsom dæmpet slaar,\njeg bærer en Datter:\nden evige Vaar.\nHun skal løsne sit Haar. Hun skal segne engang\ni Midnatsmørke og Solsortsang.\nSkal skænke en Sommer\nsin hvide Vaar\nog vandre hjemad\nved Efteraar.\nThi vi følger, vi følger dit fløjtende Bud.\nVi kranser dig, Pan, som vor Elsker og Gud.\nVi hvisker, vi hvisker,\nsom Vaaren os bød:\n»O Pan, stig ned\nmod vort skønne Skød!«"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c010", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c010", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.10", "titre_corps": "SVAR TIL HR. OTTO GELSTED OG HR. POUL HENNINGSEN", "titre_sommaire": "SVAR TIL HR. OTTO GELSTED OG HR. POUL HENNINGSEN", "signature_source": "V. W", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5732, "texte": "SVAR TIL HR. OTTO GELSTED OG HR. POUL HENNINGSEN\nV. W.\nBEGGE d'Herrer blander Tingene imellem hinanden, og det\ner derfor ikke let at svare dem i faa Ord, saaledes som\nPladsen egentlig byder.\nJeg tror, at opmærksomme Læsere vil have forstaaet, at naar\njeg i en tidligere Artikel om det intuitive brugte Udtrykket at\nfordybe sig i sig selv, var det ment som en Opfordring til at\nbruge den skabende Fantasi, og havde saaledes intet med Ku-\nbisternes Theori at gøre. Jeg har vel ogsaa i mine Skrifter til-\nstrækkelig vist, at jeg forstod, hvad Forholdet er mellem det\nmaleriske og det perspektiviske Rum, og at Bevægelse i et Bil-\nlede har noget med Komposition at gøre ja, jeg tør vel sige,\nat jeg har gjort et positivt Arbejde her. Hr. Gelsteds Forsøg paa\nat forsvare Kubisternes »erkendelsesteoretiske Puerititeter«, som\nhan selv kalder dem, ved at lægge andre Betydninger i mine\nOrd for at paavise Selvmodsigelser, maa jeg derfor afvise. Det\nforandrer ikke Kernen, at den moderne Kunst, hvis den vil\nforny sig ad primitiv Vej, maa lære ogsaa at tænke primitivt.\nJeg gentager derfor, at den primitive Kunst er en Fantasikunst,\nog at den søger det væsentlige, ikke i sig selv, men i Tingene,\nog lægger hele sin Følelse i at gøre Billedet af dem udtryks-\nfuldt.\nHr. Henningsen berører en Mængde Forhold, baade architek-\ntoniske og maleriske, nogle paa positiv Maade, andre paa ne-\ngativ, og han polemiserer mod flere paa én Gang. Hans Spørgs-\nmaal om, »hvad Realisme er, og hvilket ideelt Fremskridt der\nligger i at vende tilbage til Realismen«, vil han finde besvaret\nandetsteds i dette Hefte. Det ideelle ligger vel først og fremmest\nderi, at man stræber at redde Kunstens Forstaaelighed, ligesom\nmani Litteraturen bevarer Sprogets, og at man viser Vejen til\nen aandfuldere Belragtning af Problemerne, saa at man und-\ngaar dels Sentimentaliteten med de uforstaaelige Kunstnere, og\ndels den golde Tro paa Abstraktioners Værdi. Malerkunsten\ner berettiget, saalænge den er fremstillende Kunst og kan be-\ndømmes saaledes; naar den dyrker Technik og Komposition\nselvstændigt, ligesom i et Kalejdoskop, og endda fordrer at side-\nstilles med, hvad Rafael regnede for Maleri, er den i rivende\nDekadence og fortjener ikke Medlidenhed. Det er ganske uri-\nmeligt at ville sammenstille de moderne maleriske Experimenter\nenten med den gamle rene Kunst eller med de moderne Maski-\nner og hvad andre Monumenter vor Tid sætter sig. Det moderne\nskulde være, at Tingen svarer til sin Bestemmelse, og at den\ngennem Forfining naar klassisk Form.\nDenne Betragtning af Kunstens Væsen og Opgave er det\negentlige i min Virksomhed og er klart udtalt i »den æstetiske\nOpfattelse af Kunst«. Jeg har aldrig, som Hr. Henningsen mener,\nværet med i Bevægelser (for Barokken, Klassicismen, Modernis-\nmen eller andre), men har fulgt mine egne Veje. Dette ses\nbedst deraf, at Interessen for Rafael, der synes os selvfølgelig\nog som for mit Vedkommende skyldes Traditionen fra de\ngamle danske Malere og Høyen slet ikke er almindelig andre\nSteder og ikke spiller nogen Rolle dér. Den klassicistiske In-\nteresse, som er koncentreret i en C. F. Hansen Kultus, er ligeledes\nTradition, nemlig fra Hansens Medarbejder Koch, og exislerede\nlænge før der var Tale om nogen »kritikløs Beundring« af Klassi-\ncismen. Paa saadanne Omraader viser sig en\nder maaske er uden Forbindelse med det, der rører sig i Pa-\nriser-Ateliererne og hvor ellers den moderne Parole gives, men\nsom er i Stand til at overleve tyve skiftende Retninger, fordi\nden staar »paa fast Grund«.\nAlt hvad Hr. Henningsen skriver om disse Forhold er over-\nfladisk. Men naar han kommer til Fremtidsopgaverne, er han\ngod nok. Jeg tror, han har fuldstændig Ret i, at Architekturen\ni Øjeblikket stagnerer i Stilstudier dette er ogsaa sagt af\nCharles J. Schou —, og at den lider af en overdreven Ærbø-\ndighed for Stofvirkning og Detaljer, i hvilken Henseende faktisk\nC. F. Hansen saa meget større paa Sagerne, og endnu mere\nBindesbøll i sine seneste Arbejder (Landbohøjskolen).\nSamtidig med, at man studerer den elementære Virkning i\nal gammel Kunst for at lære, hvad Architektur egentlig er, maa\nman derfor stille sig som Opgave ogsaa at skabe Architektur\nuden forudgivne Resultater, men ud fra praktiske Betingelser,\nsaaledes som Ingeniørerne har kunnet ide store Gasreservoirer,\nder er interessantere end det meste af, hvad Architekterne laver,\nnaar de skal gaa paa egen Haand. Det ligger i Tiden, at Ar-\nchitekter og Ingeniører maa lære mere af hinanden for at\nskabe de Typer, der bliver klassiske uden at være klassicerede.\nFastholder man dette, at det i god Forstand moderne ligger\ni Bestræbelsen paa at gøre de enkelte Fag saa ydedygtige som\nmuligt uden at være bundne af Fortiden ved andet end Respek-\nten for det fundamentale og det geniale, og at mildne de uund-\ngaaelige Modsætninger mellem Maleri, Skulptur, Architektur,\nIngeniørkunst, saa at vore Nerver lider det mindst mulige\nat det ikke bliver som at have to Lirekasser i Gaarden paa\nsamme Tid, hvilket moderne Musikere undertiden synes at el-\nske —, da vil Kunsten ogsaa i god Forstand være i Kontakt\nmed Udviklingen. Men ser man ikke saa stort paa det og er i\nStand til at ofre noget for Helheden, hvilket altid er Tegnet paa\nKultur, saa har vi Chaos; ingen ved, hvor han staar, alt skriger\nog raaber imellem hinanden, og Kritikerne griber sig til Hovedet\nog siger med Hr. Henningsen: »Spørgsmaalet er i høj Grad\nindviklet.« Nej, Spørgsmaalet er meget simpelt: om man vil\nkøres ud som gammelt Skrammel efter at have moret Publikum\nen kort Tid, eller man vil give dette Publikum en solid og\nsmuk Kunst, som alle kan forstaa, og som kan give En selv\net hæderligt Navn i Historien, saaledes som Juel og Eckersberg,\nC. F. Hansen og Bindesbøll har faaet."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c013", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 12, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.12", "titre_corps": "KLASSISK REALISME", "titre_sommaire": "KLASSISK REALISME", "signature_source": "Vilhelm Wanscher", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5768, "texte": "KLASSISK REALISME\nVilhelm Wanscher.\nNAAR jeg har taget Ordet for en Ændring i Synet paa den\nmoderne Malerkunsts Væsen, er det ud fra den positive\nOverbevisning, at det, der skiller os fra den store gamle Kunst,\ner noget foranderligt, som vi er Herrer over selv, idet Betingelsen,\nmenneskeligt set, er, at vi ophører med at experimentere aandløst\nog igen bruger vor naturlige Respekt for Tingenes Helhed og\nSkønhed. Det er i denne Henseende ligegyldigt, om den mo-\nderne Kunst tilfredsstiller et Mindretal af Kunstnere og deres\nVenner; det afgørende er Spørgsmaalet, om den har Sandheden\ni sig selv og derved vil kunne leve.\nLad os stille os en bestemt Opgave klart og kræve en Gen-\nnemførelse af denne, der svarer til Tingenes Væsen og indbyr-\ndes Forhold, saaledes som vi venter, at en Digter vil kunne\nforme et lødigt Digt, ja, saaledes som vi overhovedet gerne vilde\nkunne se noget for os og udtrykke det i Kunst eller i Tale.\nDet er Intuitionens Kraft, vi regner med, og vi forstaar, at den\ner fuldkomnest, naar den giver almenforstaaelige og følelsesfulde\nBilleder.\nLæg Penslen bort, læg Blyanten bort og lad Synerne komme.\nMal saa, hvad det indre Øje ser, men saaledes, at Tingene sy-\nnes reelle og hele og taler deres eget Sprog til os igen. Det\nbliver da mere og mere deres Sag, vi forstaar. De har deres\negen Virkelighed, som forekommer os naturligst og noblest,\nnaar de er som Naturen, men uden at være tilfældige og om-\nskiftelige som denne.\nDer er ikke meget Filosofi i .dette. De gamle kaldte det at\ngive det væsentlige, og de forstod altid derved, og med Rette,\ndet intuitive Blik for det blivende i Tingens Natur. Det passede\ngodt til det Forestillingsliv, de førte; det passede til Kirkens\nSprog og til de lystige eller alvorlige Fortællinger, man gerne\nvilde høre. Altsaa, fordi Sagen i sig selv var saa lidet udviklet,\nmen krævede Trofasthed og Dygtighed, kunde Haandværket\nanvendes til at støtte Kunstneren, men gjorde sig ikke selv-\nstændigt gældende. Teknikken fristede ikke til Experimenter.\nThi det var Sagen selv det gjaldt.\nI Bramantinos Billede af Evangelisten Johannes paa Øen\nPatmos kan vi betragte Figuren i alle Dele, og forstaa den;\nJohannes, som boede paa en 0, brugte en Muslingeskal til\nBlækhus. Ørnen er der ogsaa. Og Johannes vender Ansigtet\nop, ligesom for at se det nye han skal beskrive, og hans Hoved\nbliver ganske stille derved; heller ikke hans Hænder rører sig.\nHvad er det nu for en mærkelig Trone Maleren har sat ham\ni, en Klippetrone med Sider ligesom af Flint, og formet i Højden\nmed stejle Linjer, der standser i en vandret Linje, over hvilken\nman ser en Stribe af Havet og en Klippefæstning i Silhuet mod\nden lysende Himmel ligeover Johannes' Haand fører en Bro\nind til Land —; tilhøjre hæver Tronen sig med stigende ellip-\ntiske Linjer, forskudte bag hans Ryg, men genkaldende Ind-\ntrykket af dem? Oppe paa Toppen af denne Klippeside, der\nset i Forhold til ham er af samme Størrelse som han, men i\nForhold til Landskabet er meget sior, vokser Træer, hvoraf de\nyderste fylder Billedets Hjørne til højre. Disse simple Motiver,\nder paa engang er virkelighedstro, og af en Helhed, som i\nægyptiske Skulptur, vil stadig søge at indprente sig i vor Be-\nvidsthed som Intuitioner, de drager vort Blik over hele Billedet;\nog altid vender vi tilbage til fra dem, ligesom berigede ved Sy-\nnet, til Evangelistens rolige Hovede med Blikket der søger\nopad.\nDer er intet som helst sentimentalt heri, intet lyrisk i daarlig\nForstand, men kun noget forunderligt stærkt, som overgaar al\nmoderne Kunst og dog forekommer os helt moderne, ja næsten\nkubistisk i egentlig Betydning.\nDet siger, synes det mig, at Intuitionen kan bindes i en fuld-\nkommen rolig Form og leve endnu stærkere i denne.\nNaar man har villet lære af gammel Kunst, er dette Moment,\nIntuitionen, sjældent blevet forstaaet, og derfor har Forsøgene\nikke ført til mere end Efterligninger. Nu skulde man naa til\nKernen i Sagen.\nDer var meget mere at sige om dette Billede, men det maa\nenhver læse ja læse, thi man ser et Billede baade som Hel-\nhed, og idet man følger Delenes Forbindelse ligesom Vers-\nlinjer. Jeg vil nøjes med at nævne Kunstnerens Stilling til\nRumproblemet. Vi ser her, hvorledes den monumentalt følende\nMaler kommer til Rette med dette paa to Maader, dels idet han\nklarer den frontale Figurs Dybdeforhold i Tronen og dens Bredde\ni Sideretningerne, dels idet han tilføjer det høje Landskab, som\ndrager vort Blik opad og derpaa i Dybden, over Evangelistens\nHovede. Denne Dobbelthed har noget særligt inspirerende og\nden muliggør, at vi slet ikke regner med den perspektiviske For-\nsnævring, men snarere med Bredden og Højden og Dybden som\nrene rumlige Dimensioner. Den Luftighed, som herved skabes,\nforstærkes ved Kontrasterne af Silhouetterne tir Lyset; men disse\nSilhouetter, som forbinder sig med Rammen, sikrer atter det\nmaleriske Plans Helhed. •\nDet er et underligt Billede, egentlig stærkt som en moderne\nMaskine der gaar lydløst Dag og Nat, og dog saa følelsesfuldt\ni sin højtidelige Art; derfor holder vi af det mere end som et\nblot interessant gammelt Maleri, og jeg tror at saadanne Billeder\nløser det moderne Maleris Problem langt bedre end alle de\nfranske Ateliermalere og deres Efterlignere har kunnet gøre.\nDerfor er der idet jeg tager det som Exempel paa en hel\nRække af Tilfælde ingen Tvivl for mig om, at den antikise-\nrende-italienske Kunsts Storhed bør være Forbilledet for os i\nvore Bestræbelser for at naa til en klassisk moderne Malerkunst.\nVi har ikke faaet gode Impulser denne Gang fra Frankrig\nden Davidske Indflydelse i Eckersbergtiden var anderledes gavnlig,\nden var klassisk-realistisk, maaske paa en noget massiv Maade\nmen nobel og forstaaelig. Det er disse Kendetegn, det noble og\ndet forstaaelige, vor Tids Malerkunst mangler."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c015", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.14", "titre_corps": "JON STEFANSSON", "titre_sommaire": "JON STEFANSSON", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3910, "texte": "JON STEFANSSON\nOtto Gelsted.\nOOM saa mange andre af de unge Kunstnere herhjemme er\nStefånsson begyndt hos Grønvold og Zahrtmann for senere\nat gaa i Lære hos Franskmændene. Zahrtmann inspirerede ved\nsin Begejstring for Modellen og ved hele sin Menneskelighed.\nBestemmende for Stefånssons Udvikling blev først og fremmest\nCézanne, som han saa 1908 hos Bernheim. Det var som om\nen Dør aabnede sig ind til noget stort og mærkeligt en\nVerden, han havde anet, men ikke før set virkeliggjort. I disse\nBilleder var alle Enkeltheder afbalanceret til en malerisk Helhed,\nder stod med sin egen Realitet som et fuldt Udtrykt for den\noprindelige Oplevelse.\nHer havde alle maleriske Elementer indgaaet en Forening\nLyset var Farve, Farven Form. Overalt var Naturindtrykket\nblevet omsat til Billedvirkning, og i den kunstneriske Lov-\nmæssighed fandt Malerens Personlighed Udtryk. Bag Billedets\nEnhed anedes en kosmisk Følelse, en mystisk Forvisning om\nalle Tings væsentlige Identitet.\nStefånsson- blev Elev af Matisse, der imponerede ved sin\noverordentlige Klarhed og Enkelthed i Opbygningen af Billedet\nog sin enestaaende Rigdom i Farven. Det er dog Cézanne, der\nstaar Stefånssons Hjerte nærmest. Der foresvæver ham som\nIdeal et absolut Maleri, der som Cézanne krævede det\nforener Naturindtrykket, Billedvirkning og Personlighed. Fremfor\nat opnaa en blændende Effekt ved at arbejde med en enkelt af\nde maleriske Muligheder, foretrækker Stefånsson det lange,\nmøjsommelige Arbejde paa i ethvert af sine Billeder at nærme\nsig den fuldkomne Realisation. Af Matisse har han lært ikke\nat betragte et Billede som færdigt, før hele Billedet maatte\nmales om, hvis der overhovedet skulde ændres noget paa det\nsaa kan man jo lige saa godt male et nyt.\nLangsomt og besværligt som Stefånsson arbejder, staar\nKvantiteten af hans Produktion i omvendt Forhold til dens\nKvalitet. Der er en indre Styrke, en Selvtugt i hans Billeder\ningen mondæn Journalistik, ingen Slaaen sig til Ro i et\nudvendigt Skema. I strengt byggede Blomsterbilleder har han\nsøgt at faa Farver og Linier til at spænde, samtidig med at\nBlomsterne er søgt fremstillet i deres mystiske Identitet med\nBevidstheden. I sine Portrætter har han givet Figuren fuld\nrumlig Form, samtidig med, at han har bestræbt sig for at\nskabe en sjælelig Atmosfære i Billedet omtrent som hos\nStrindberg Personerne bevæger sig i en psykisk Aktionscirkel.\nHvis den moderne Ekspressionisme adskiller sig fra Impression-\nismen ved sit Forsøg paa at gribe det væsentlige, karakteristiske\nved Tingene og ved sin større Sans for Billedets Enhed, da ser\njeg i Stefånssons Kunst et Udtryk for det centrale ide moderne\nBestræbelser.\nGoethe skelner et Sted (i »Ferneres über Kunst«) mellem\nsimpel Gengivelse af Naturen, Maner og Stil. Ved Maner forstaar\nhan et Tegnsprog, hvori der til en vis Grad abstraheres fra\nNaturen til Fordel for det karakteristiske, et Sprog, hvori den\ntalendes Aand umiddelbart kommer til Udtryk, men hvor ingen\negentlig Realitetsfornemmelse søges opnaaet. Maner betinges af\nØvelse og let arbejdende Evner. Stil derimod bunder efter\nGoethe i en Erkendelse af selve Tingenes anskuelige Væsen. Jo\nrenere og trofastere den simple Gengivelse af Naturen arbejder,\njo mere den vænner sig til at tænke under Arbejdet, sammen-\nligne det fælles, adskille det forskellige og indordne de enkelte\nTing under almindelige Love, des mere arbejder den Stilen i Hænde.\nOgsaa Maner kan føre til Stil. Jo mere Maneren med sin\nlettere Methode nærmer sig den tro Naturgengivelse, jo ivrigere\nden griber og kunstnerisk udtrykker det karakteristiske ved\nTingene, og jo mere den forbinder begge Dele i en levende og\nren Individualitet, des mere nærmer den sig Stilen.\nDet er Stefånssons Ære, at han i en Tid, hvor saa mange\nfremragende Talenter tager deres Udgangspunkt i Maneren, har\nvist den simple og klassiske Smag: at kæmpe sig frem til Stil\nved en direkte og uselvisk Fordybelse i Virkeligheden."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-03-01-c017", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-03_01#c017", "volume": "bmtnaag_1919-03_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.2.15", "titre_corps": "NYORIENTERING", "titre_sommaire": "NYORIENTERING", "signature_source": "Axel Salto", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4543, "texte": "NYORIENTERING\nAxel Salto.\nDET har til Dato været en af Klingens Hovedopgaver at for-\nklare et desorienteret Publikum de ledende Principer ide\nmange nye Former for Kunst, deri de sidste Aar er dukket op\npaa vore Udstillinger. Efter i 11/2 Aar at have beskæftiget os\nhermed, anser vi Tidspunktet for inde til at vende os med Kri-\ntik mod os selv. De, der til nu ikke har forstaaet i hvert Fald\nnoget af det, der ligger bag de unge Kunstneres Bestræbelser,\nkan simpelthen ikke forstaa det. Begrebet »moderne Kunst« er\nimidlertid blevet et Slagord, der har lige saa mange Fortolk-\nninger som der er Hoveder, og da de 9 af 10 moderne Billeder\nvitterlig er mislykkede, er det ikke underligt, at de sidste Aars\nForsøg af de Unge bliver haardt bedømt. Et andet Spørgsmaal\ner, om den resterende hæderlige Tiendedel ikke deler den fælles\nVanskæbne.\nDa der netop paa dette Punkt synes at være megen Vaklen\ni Bedømmelsen, turde et orienterende Forsøg være berettiget.\nWanscher siger et Sted her i Bladet: »Altsaa, fordi Sagen i\nsig selv var saa lidet indviklet, men krævede Trofasthed og Dyg-\ntighed, kunde Haandværket anvendes til at støtte Kunstneren,\nmen gjorde sig ikke selvstændigt gældende. Tekniken fristede\nikke til Experimenter, thi det var Sagen selv, det gjaldt.« Tingen\ner næppe saa enkel. Bramantino maler Johannes paa Patmos\nud fra sine personlige Forudsætninger af religiøs og kunstnerisk\nArt. Tekniken har sikkert ikke været saa meget Genstand for\nhans Overvejelser og Experimenter. Godt for ham, at hans For-\ngængere havde efterladt en brugbar Skole, en Teknik, der lod\nsig videre udvikle. Det var hans og hans Samtidiges Held, ikke\nFortjeneste, at de kunde holde sig til Sagens Kerne. Her staar\nNutidens Kunstnere anderledes hjælpeløse. De har ingen Tra-\ndition eller Skole, men maa bygge Billedet op paa bar Bund.\nGennem Eckersberg blev dansk Kunst indpodet paa en stærk\nStamme. Fra Italienerne, Poussin og David fik den Eckers-\nbergske Tid sin Holdning og det klassiske Præg, der til alle\nTider vil lade den staa som vor Malerkunsts Guldalder. Des-\nværre forspildtes alle disse Værdier ved Eftertidens Uforstand;\nde senere Akademiprofessorer fra Marstrand til Julius Paulsen\nhar alle bidraget til Nedbrydningen af stor og god Tradition i\ndansk Kunst. Saaledes er det gaaet herhjemme, og paa lignende\nMaade har en værdiløs Illusionisme, under Skin af Modernitet,\nødelagt al Smag og Kunnen Europa over. Der stod vi da, lede\nved en slap og ukunstnerisk Naturalisme, tvungne til at bygge\nos selv op fra ny, til at udskille al det tilfældige Stof.\nHvad er Kunstværkets inderste Mekanik? Efter hvilke uom-\ngængelige Love bygges Billedet op? For at lette Opgaven har\nman erstattet de oprindelige Billedelementer med de enkleste og\nlettest haandterlige Figurer, Trekanten, Firkanten, Rektanglen\nog tilsvarende rumlige Legemer; skematisk maaske, men et Ma-\nleri der, udøvet af Tidens største og fremmeligste Talenter, i\nenkel, velafvejet Opbygning og stoflig, rumlig Virkning staar\nMaal med ægyptisk Skulptur; omend ikke i menneskelig Dybde\nsaa i Struktur og kunstnerisk Sluttethed. Ligesom Rummets\nog Formens er ogsaa Farvens Problem taget rationelt fat. Ku-\nbisterne gav Afkald paa den rige Palet og resignerede i en fattig\nSkala af graalige Farver. De skrællede Billedet for al ydre Glans\nfor at kunne operere saa meget friere. Nu var man ved Bunden,\nnu kunde Bygningen rejses. Efterhaanden er saa Formerne ble-\nven stærkere nuanceret, de udtalte Farvemodsætninger har afløst\nden dæmpede Akkord (sammenlign Picassos Billede fra Der\nSturms Uds., Klingen 11. Aarg. Nr. 4, med sammes nature morte\nmed Guitarhalsen fra 1916 hos Tetzen Lund). Nu maler ingen\nkubistisk mere (undtagen herhjemme). Kubismen var et Middel,\nintet Maal, en Overgangsform, hvorunder der er skabt de i\nrumlig og formel Henseende stærkeste Arbejder i nyere Maler-\nkunst. De rigere organiske Former er ved at afløse de geome-\ntriske; Naturalismen holder igen sit Indtog, men nu paa kunst-\nnerisk sikkert Grundlag. Saaledes er i grove Træk Billedet af\nKunstens Udvikling ide sidste Aar, og kun den Kunstner kan\nkaldes moderne, deri Overensstemmelse med sine individuelle\nForudsætninger og med sin personlige Smag bevidst eller übe-\nvidst arbejder med den Opgave, Kunsthistorien i Øjeblikket\nstiller. Kunstnerne experimenterer ikke af Reklamelyst eller\nHang til Svindel, men fordi de er saaledes udviklingsmæssigt\nbestemt. Ligesom Masaccio var Forløber for Rafael og Michel-\nangelo, saaledes er Tidens nydannende Arbejde nødvendigt, for\nat vore Børnebørn kan naa det sublime."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Vilhelm Lundstrøm.\nIsaac Griinewalds Udstilling. Af S.\nTræsnit af O. V. Borch.\nLukrezia. Fot. efter Bartolommeo Suardi, kaldet\nBramantino.\nFarvelitografi af Karl Larsen.\nPigens Møde med Pan. Digt af Hans Hartvig Seedorf.\nFarvelitografi af Johannes Larsen.\nSvar til Otto Gelsted og Poul Henningsen. Af Y. W.\nFarvelitografi af R. Storm Petersen.\nKlassisk Realisme. Af Vilhelm W&nscher.\nJohannes paa Patmos. Fot. efter Bramantino.\nNature morte. Fotografi efter Jon Stefånsson.\nJon Stefånsson. Af Otto Gelsted.\nNyorientering. Af Axel Salto.\nLitografi bag paa Omslaget af Aage Wibolt.\n\nISAAC GRÜNEWALDS UDSTILLING\nS.\nFOR Tiden afholder Isaac Griinewald en Udstilling i Dansk\nKunsthandel. Da Griinewald i manges Øjne indtager en\nprominent Plads blandt de unge Kunstnere, turde der være\nGrund til at gøre opmærksom paa, at hans Billeder paa ingen\nMaade har noget med moderne Kunst at gøre. Her er ingen\nStræben fra Arbejde til Arbejde efter at komme ud over sig selv.\nIngen Kamp med Vanskeligheder. Ingen Sejre, heller ingen Ne-\nderlag. Hvad arbejdes der paa udover det at producere Billeder\nog hænge dem Side om Side til en Udstilling. En Serie behæn-\ndige Imitationer, lidt Matisse, lidt Josephson fra hans sidste\nPeriode; de bevæger sig alle i samme Plan af det omtrentlige.\nMaleren har ikke haft Stunder til at opholde sig specielt ved\nnoget af dem. At Griinewald er i Besiddelse af Evner for Maleri\ni Almindelighed vilde det være taabeligt at nægte, Kræfter, som\nhvis de som en Projektør blev rettet kraftigt og stadigt paa et en-\nkelt Arbejde maaske kunde frembringe det udmærkede. Der maa\nkæmpes haardt for at naa det bedste. Cézanne malede 115\nGange paa Portrættet af Vollard, Van Gogh fremstillede Land-\nskaberne fra Provence under et Højtryk af Hengivelse og Sjæle-\nangst, Matisse har haft en stor Komposition staaende paa sit\nStaffeli i 7 Aar. Isaac Griinewald sætter paa Benene en Serie\naf 130 Billeder i Løbet af et Aar og »gør« København. For at\ndenne Maler skal kunne blive en hæderlig Kunstner, maa han\nydmygt og i Stilhed sætte sig Ansigt til Ansigt med Naturen for\nsaa ad Aare at naa frem til at male et tilfredsstillende Arbejde.\n\nFLAMMAN, KALENDER FÖR MODERN KONST, 1918.\nDenne Flammans Aarbog med det udmærkede Motto: »Konsttid skrift skall vara konstnårlig gest« lider af den samme Mangel\nsom Kunstbladet: Dess kåma år gifven, men konturerna leka. Det givne er bestandig Hr. Georg Pauli, der breder sig som Redak-\ntør og Udgiver, og paa en højst uheldig Maade behersker Billeder og Text. Til det legende, der klæder Bogen, hører navnlig de\nfranske Billeder fra Degas til Braque, skønt det forekommer os, at der stadig i for stor en Udstrækning gøres Brug af franske\nKlichéer. Repræsentationen af den svenske Kunst er gennemgaaende mindre heldig (Eksempler foruden Pauli: Carl Miller, Axel\nTørnemann, Hilding Linnquist og Ivar Johnsson). Af Texten er der Grund til at fremhæve Yngve Bergs udmærkede Artikel om\nTeaterdekorationens Forfald.\nMens Kunstbladet Flamman var sat op som en Annonce i stor Stil for den nye Kunst, en broget Billedbog, enestaaende i\nsin Slags, har Aarbogen opgivet det meste af, hvad der kommer ind under Rubriken »forsvårad sats« og er faldet til Ro i gam-\nmeldags svensk Stilfuldhed.\nU—r.\nTil Underretning for kafésøgende Læsere kan vi oplyse, at »Klingen« findes fremlagt hos Brønnum paa Kongens Nytorv.\nDe indbundne Ekspl. af »Klingen«s første Aargang er i Øjeblikket udsolgt paa Ekspeditionen. Restoplaget af komplette\nAargange (50 Ekspl.) er nu i Arbejde hos Bogbinderen og vil om kort Tid kunne faas paa Ekspeditionen, Hasselbalchs Forlag,\nKøbmagergade 26, Tlf. 12,240.\n\nKlingen udkommer den 3die Torsdag i hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret, 5 Kr. enkelt Hefte. Redaktion: Axel\nSalto, Poul Uttenreitter og Otto Gelsted. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F. Telf. Godthaab 1870 x.\nEkspedition: Steen Hasselbalchs Forlag, Købmagergade 26, Kjøbenhavn, Telf. 12,240, hvortil Henvendelser angaaende Forsen-\ndelsen af Bladet, Abonnement o. s.v. bedes rettet. Trykning og Litografi udføres i Gato's lit. Etabl. Raderingerne trykkes i\nMax Kleinsorgs Etabl."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.6", "texte": "PIGENS MØDE MED PAN\nAF HANS HARTVIG SEEDORF\nf~XER klang en Fløjte. Der sprang en Bæk.\nOg en Solsort sang i en dryppende Hæk.\nOg dømt til at møde\nsin hvide Brud\nen blaa Anemone\nsprang ud, sprang ud!\nDet glammer med Følfod fra Grøftens Rand.\nEn Sky laa dybt i det vaarblaa Vand\nog gyngede blidt\ni den spejlende Sø\nsom en sejlende 0,\nsom en sejlende 0 . ..\nOg Morgenhanen gik frem og go el\nog badede Vingen i Dugg og Sol.\nDa funkled over\nhans Fjederham\nsom syvtakket Lue\nden flammende Kam.\nMen dengang Natten paany faldt paa\nmed Stjernetegn i det dejlige Blaa,\nto Hænder gled ud\ni det Stjernebad\nog skilte to hvide\nGardiner ad.\nDer segned et langt, et løsnet Haar.\nSnehvidt lyste et Pudevaar.\nEt Hjærte slog\nbag et Jomfrulin ...\nVinden tog\ni det hvide Gardin.\nDa var det de fjerne Skove fik Røst.\nDen steg som en Hvisken til Jomfruens Bryst\nOg dømt til at møde\nen Verden som Brud\nmod Vaarens Hjerte\ngik Jomfruen ud."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.7", "texte": "Og hvor hun vandred, og hvor hun gik,\ngled Kilder frem som en mild Musik.\nOg hvor hun lytted,\nog hvor hun løb,\nfløj Blade ud\naf de brune Svøb.\nDen hvide Syre, der bærer som Blad\ntre Hjerter, der aldrig skal skilles ad,\nsprang ud som Stjerner\ni natmørkt Moss.\nOg Pragtstjernens Billed\nblev tændt derhos.\nHvert Træ var en Søjle af Maanestøv.\nI Maanefeltet paa faldent Løv\ngled Skygger ind\nsom forsænkte Skyer\nfra Skovens natlige\nElskovsdyr.\nHer følte Pigen om Hals og Kind\nden puslende Aande fra Hjort og Hind.\nHun hørte i Drømme\nen Drossels Sang\nslaa ud som en Vifte\naf gylden Klang.\nOg grønt blev Løvet, som før var brunt.\nTo Skovduer kurred saa dybt og lunt.\nOg Døgnfluehannen\nred glad og tryg\nmod Dødens Mulm\npaa sin Mages Ryg.\nDa segnede Pigen, betynget og rød,\nog trykkede dybt mod sit Jomfruskød\nen knejsende Svamp\nmed skørvævet Hat,\nder stod som en Fallos\ni Skovens Nat."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.8", "texte": "Hun stred mod en Styrke, der bandt hendes Arm.\nHun gled mod et Mørke, der fandt hendes Barm.\nHun kymred sig aldrig\nom Elskerens Navn:\ndet var nok, at hun laa\nsom en Blomst i hans Favn.\nOg Maanen stod ud som en Baad af Rav\ni en Brænding af Lys, i et bølgende Hav.\nMen træt af Kampen\ni Sommerens Skov\nved Pigens Side\nlaa Pan og sov.\nHan listed sig bort, da Gøgene goel,\ngled ind i en Stribe af tidlig Sol.\nMen Pigen fandt\ni hver Kilde, der sprang,\nog i brusende Bøge\nhans Fløjtes Klang.\nHun vaagned og hvisked: Nu er det Høst.\nTo vilde Jordbær smykker mit Bryst.\nMen under mit Hjerte,'\nsom dæmpet slaar,\njeg bærer en Datter:\nden evige Vaar.\nHun skal løsne sit Haar. Hun skal segne engang\ni Midnatsmørke og Solsortsang.\nSkal skænke en Sommer\nsin hvide Vaar\nog vandre hjemad\nved Efteraar.\nThi vi følger, vi følger dit fløjtende Bud.\nVi kranser dig, Pan, som vor Elsker og Gud.\nVi hvisker, vi hvisker,\nsom Vaaren os bød:\n»O Pan, stig ned\nmod vort skønne Skød!«"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.10", "texte": "SVAR TIL HR. OTTO GELSTED OG HR. POUL HENNINGSEN\nV. W.\nBEGGE d'Herrer blander Tingene imellem hinanden, og det\ner derfor ikke let at svare dem i faa Ord, saaledes som\nPladsen egentlig byder.\nJeg tror, at opmærksomme Læsere vil have forstaaet, at naar\njeg i en tidligere Artikel om det intuitive brugte Udtrykket at\nfordybe sig i sig selv, var det ment som en Opfordring til at\nbruge den skabende Fantasi, og havde saaledes intet med Ku-\nbisternes Theori at gøre. Jeg har vel ogsaa i mine Skrifter til-\nstrækkelig vist, at jeg forstod, hvad Forholdet er mellem det\nmaleriske og det perspektiviske Rum, og at Bevægelse i et Bil-\nlede har noget med Komposition at gøre ja, jeg tør vel sige,\nat jeg har gjort et positivt Arbejde her. Hr. Gelsteds Forsøg paa\nat forsvare Kubisternes »erkendelsesteoretiske Puerititeter«, som\nhan selv kalder dem, ved at lægge andre Betydninger i mine\nOrd for at paavise Selvmodsigelser, maa jeg derfor afvise. Det\nforandrer ikke Kernen, at den moderne Kunst, hvis den vil\nforny sig ad primitiv Vej, maa lære ogsaa at tænke primitivt.\nJeg gentager derfor, at den primitive Kunst er en Fantasikunst,\nog at den søger det væsentlige, ikke i sig selv, men i Tingene,\nog lægger hele sin Følelse i at gøre Billedet af dem udtryks-\nfuldt.\nHr. Henningsen berører en Mængde Forhold, baade architek-\ntoniske og maleriske, nogle paa positiv Maade, andre paa ne-\ngativ, og han polemiserer mod flere paa én Gang. Hans Spørgs-\nmaal om, »hvad Realisme er, og hvilket ideelt Fremskridt der\nligger i at vende tilbage til Realismen«, vil han finde besvaret\nandetsteds i dette Hefte. Det ideelle ligger vel først og fremmest\nderi, at man stræber at redde Kunstens Forstaaelighed, ligesom\nmani Litteraturen bevarer Sprogets, og at man viser Vejen til\nen aandfuldere Belragtning af Problemerne, saa at man und-\ngaar dels Sentimentaliteten med de uforstaaelige Kunstnere, og\ndels den golde Tro paa Abstraktioners Værdi. Malerkunsten\ner berettiget, saalænge den er fremstillende Kunst og kan be-\ndømmes saaledes; naar den dyrker Technik og Komposition\nselvstændigt, ligesom i et Kalejdoskop, og endda fordrer at side-\nstilles med, hvad Rafael regnede for Maleri, er den i rivende\nDekadence og fortjener ikke Medlidenhed. Det er ganske uri-\nmeligt at ville sammenstille de moderne maleriske Experimenter\nenten med den gamle rene Kunst eller med de moderne Maski-\nner og hvad andre Monumenter vor Tid sætter sig. Det moderne\nskulde være, at Tingen svarer til sin Bestemmelse, og at den\ngennem Forfining naar klassisk Form.\nDenne Betragtning af Kunstens Væsen og Opgave er det\negentlige i min Virksomhed og er klart udtalt i »den æstetiske\nOpfattelse af Kunst«. Jeg har aldrig, som Hr. Henningsen mener,\nværet med i Bevægelser (for Barokken, Klassicismen, Modernis-\nmen eller andre), men har fulgt mine egne Veje. Dette ses\nbedst deraf, at Interessen for Rafael, der synes os selvfølgelig\nog som for mit Vedkommende skyldes Traditionen fra de\ngamle danske Malere og Høyen slet ikke er almindelig andre\nSteder og ikke spiller nogen Rolle dér. Den klassicistiske In-\nteresse, som er koncentreret i en C. F. Hansen Kultus, er ligeledes\nTradition, nemlig fra Hansens Medarbejder Koch, og exislerede\nlænge før der var Tale om nogen »kritikløs Beundring« af Klassi-\ncismen. Paa saadanne Omraader viser sig en\nder maaske er uden Forbindelse med det, der rører sig i Pa-\nriser-Ateliererne og hvor ellers den moderne Parole gives, men\nsom er i Stand til at overleve tyve skiftende Retninger, fordi\nden staar »paa fast Grund«.\nAlt hvad Hr. Henningsen skriver om disse Forhold er over-\nfladisk. Men naar han kommer til Fremtidsopgaverne, er han\ngod nok. Jeg tror, han har fuldstændig Ret i, at Architekturen\ni Øjeblikket stagnerer i Stilstudier dette er ogsaa sagt af\nCharles J. Schou —, og at den lider af en overdreven Ærbø-\ndighed for Stofvirkning og Detaljer, i hvilken Henseende faktisk\nC. F. Hansen saa meget større paa Sagerne, og endnu mere\nBindesbøll i sine seneste Arbejder (Landbohøjskolen).\nSamtidig med, at man studerer den elementære Virkning i\nal gammel Kunst for at lære, hvad Architektur egentlig er, maa\nman derfor stille sig som Opgave ogsaa at skabe Architektur\nuden forudgivne Resultater, men ud fra praktiske Betingelser,\nsaaledes som Ingeniørerne har kunnet ide store Gasreservoirer,\nder er interessantere end det meste af, hvad Architekterne laver,\nnaar de skal gaa paa egen Haand. Det ligger i Tiden, at Ar-\nchitekter og Ingeniører maa lære mere af hinanden for at\nskabe de Typer, der bliver klassiske uden at være klassicerede.\nFastholder man dette, at det i god Forstand moderne ligger\ni Bestræbelsen paa at gøre de enkelte Fag saa ydedygtige som\nmuligt uden at være bundne af Fortiden ved andet end Respek-\nten for det fundamentale og det geniale, og at mildne de uund-\ngaaelige Modsætninger mellem Maleri, Skulptur, Architektur,\nIngeniørkunst, saa at vore Nerver lider det mindst mulige\nat det ikke bliver som at have to Lirekasser i Gaarden paa\nsamme Tid, hvilket moderne Musikere undertiden synes at el-\nske —, da vil Kunsten ogsaa i god Forstand være i Kontakt\nmed Udviklingen. Men ser man ikke saa stort paa det og er i\nStand til at ofre noget for Helheden, hvilket altid er Tegnet paa\nKultur, saa har vi Chaos; ingen ved, hvor han staar, alt skriger\nog raaber imellem hinanden, og Kritikerne griber sig til Hovedet\nog siger med Hr. Henningsen: »Spørgsmaalet er i høj Grad\nindviklet.« Nej, Spørgsmaalet er meget simpelt: om man vil\nkøres ud som gammelt Skrammel efter at have moret Publikum\nen kort Tid, eller man vil give dette Publikum en solid og\nsmuk Kunst, som alle kan forstaa, og som kan give En selv\net hæderligt Navn i Historien, saaledes som Juel og Eckersberg,\nC. F. Hansen og Bindesbøll har faaet."}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.12", "texte": "KLASSISK REALISME\nVilhelm Wanscher.\nNAAR jeg har taget Ordet for en Ændring i Synet paa den\nmoderne Malerkunsts Væsen, er det ud fra den positive\nOverbevisning, at det, der skiller os fra den store gamle Kunst,\ner noget foranderligt, som vi er Herrer over selv, idet Betingelsen,\nmenneskeligt set, er, at vi ophører med at experimentere aandløst\nog igen bruger vor naturlige Respekt for Tingenes Helhed og\nSkønhed. Det er i denne Henseende ligegyldigt, om den mo-\nderne Kunst tilfredsstiller et Mindretal af Kunstnere og deres\nVenner; det afgørende er Spørgsmaalet, om den har Sandheden\ni sig selv og derved vil kunne leve.\nLad os stille os en bestemt Opgave klart og kræve en Gen-\nnemførelse af denne, der svarer til Tingenes Væsen og indbyr-\ndes Forhold, saaledes som vi venter, at en Digter vil kunne\nforme et lødigt Digt, ja, saaledes som vi overhovedet gerne vilde\nkunne se noget for os og udtrykke det i Kunst eller i Tale.\nDet er Intuitionens Kraft, vi regner med, og vi forstaar, at den\ner fuldkomnest, naar den giver almenforstaaelige og følelsesfulde\nBilleder.\nLæg Penslen bort, læg Blyanten bort og lad Synerne komme.\nMal saa, hvad det indre Øje ser, men saaledes, at Tingene sy-\nnes reelle og hele og taler deres eget Sprog til os igen. Det\nbliver da mere og mere deres Sag, vi forstaar. De har deres\negen Virkelighed, som forekommer os naturligst og noblest,\nnaar de er som Naturen, men uden at være tilfældige og om-\nskiftelige som denne.\nDer er ikke meget Filosofi i .dette. De gamle kaldte det at\ngive det væsentlige, og de forstod altid derved, og med Rette,\ndet intuitive Blik for det blivende i Tingens Natur. Det passede\ngodt til det Forestillingsliv, de førte; det passede til Kirkens\nSprog og til de lystige eller alvorlige Fortællinger, man gerne\nvilde høre. Altsaa, fordi Sagen i sig selv var saa lidet udviklet,\nmen krævede Trofasthed og Dygtighed, kunde Haandværket\nanvendes til at støtte Kunstneren, men gjorde sig ikke selv-\nstændigt gældende. Teknikken fristede ikke til Experimenter.\nThi det var Sagen selv det gjaldt.\nI Bramantinos Billede af Evangelisten Johannes paa Øen\nPatmos kan vi betragte Figuren i alle Dele, og forstaa den;\nJohannes, som boede paa en 0, brugte en Muslingeskal til\nBlækhus. Ørnen er der ogsaa. Og Johannes vender Ansigtet\nop, ligesom for at se det nye han skal beskrive, og hans Hoved\nbliver ganske stille derved; heller ikke hans Hænder rører sig.\nHvad er det nu for en mærkelig Trone Maleren har sat ham\ni, en Klippetrone med Sider ligesom af Flint, og formet i Højden\nmed stejle Linjer, der standser i en vandret Linje, over hvilken\nman ser en Stribe af Havet og en Klippefæstning i Silhuet mod\nden lysende Himmel ligeover Johannes' Haand fører en Bro\nind til Land —; tilhøjre hæver Tronen sig med stigende ellip-\ntiske Linjer, forskudte bag hans Ryg, men genkaldende Ind-\ntrykket af dem? Oppe paa Toppen af denne Klippeside, der\nset i Forhold til ham er af samme Størrelse som han, men i\nForhold til Landskabet er meget sior, vokser Træer, hvoraf de\nyderste fylder Billedets Hjørne til højre. Disse simple Motiver,\nder paa engang er virkelighedstro, og af en Helhed, som i\nægyptiske Skulptur, vil stadig søge at indprente sig i vor Be-\nvidsthed som Intuitioner, de drager vort Blik over hele Billedet;\nog altid vender vi tilbage til fra dem, ligesom berigede ved Sy-\nnet, til Evangelistens rolige Hovede med Blikket der søger\nopad.\nDer er intet som helst sentimentalt heri, intet lyrisk i daarlig\nForstand, men kun noget forunderligt stærkt, som overgaar al\nmoderne Kunst og dog forekommer os helt moderne, ja næsten\nkubistisk i egentlig Betydning.\nDet siger, synes det mig, at Intuitionen kan bindes i en fuld-\nkommen rolig Form og leve endnu stærkere i denne.\nNaar man har villet lære af gammel Kunst, er dette Moment,\nIntuitionen, sjældent blevet forstaaet, og derfor har Forsøgene\nikke ført til mere end Efterligninger. Nu skulde man naa til\nKernen i Sagen.\nDer var meget mere at sige om dette Billede, men det maa\nenhver læse ja læse, thi man ser et Billede baade som Hel-\nhed, og idet man følger Delenes Forbindelse ligesom Vers-\nlinjer. Jeg vil nøjes med at nævne Kunstnerens Stilling til\nRumproblemet. Vi ser her, hvorledes den monumentalt følende\nMaler kommer til Rette med dette paa to Maader, dels idet han\nklarer den frontale Figurs Dybdeforhold i Tronen og dens Bredde\ni Sideretningerne, dels idet han tilføjer det høje Landskab, som\ndrager vort Blik opad og derpaa i Dybden, over Evangelistens\nHovede. Denne Dobbelthed har noget særligt inspirerende og\nden muliggør, at vi slet ikke regner med den perspektiviske For-\nsnævring, men snarere med Bredden og Højden og Dybden som\nrene rumlige Dimensioner. Den Luftighed, som herved skabes,\nforstærkes ved Kontrasterne af Silhouetterne tir Lyset; men disse\nSilhouetter, som forbinder sig med Rammen, sikrer atter det\nmaleriske Plans Helhed. •\nDet er et underligt Billede, egentlig stærkt som en moderne\nMaskine der gaar lydløst Dag og Nat, og dog saa følelsesfuldt\ni sin højtidelige Art; derfor holder vi af det mere end som et\nblot interessant gammelt Maleri, og jeg tror at saadanne Billeder\nløser det moderne Maleris Problem langt bedre end alle de\nfranske Ateliermalere og deres Efterlignere har kunnet gøre.\nDerfor er der idet jeg tager det som Exempel paa en hel\nRække af Tilfælde ingen Tvivl for mig om, at den antikise-\nrende-italienske Kunsts Storhed bør være Forbilledet for os i\nvore Bestræbelser for at naa til en klassisk moderne Malerkunst.\nVi har ikke faaet gode Impulser denne Gang fra Frankrig\nden Davidske Indflydelse i Eckersbergtiden var anderledes gavnlig,\nden var klassisk-realistisk, maaske paa en noget massiv Maade\nmen nobel og forstaaelig. Det er disse Kendetegn, det noble og\ndet forstaaelige, vor Tids Malerkunst mangler."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.14", "texte": "JON STEFANSSON\nOtto Gelsted.\nOOM saa mange andre af de unge Kunstnere herhjemme er\nStefånsson begyndt hos Grønvold og Zahrtmann for senere\nat gaa i Lære hos Franskmændene. Zahrtmann inspirerede ved\nsin Begejstring for Modellen og ved hele sin Menneskelighed.\nBestemmende for Stefånssons Udvikling blev først og fremmest\nCézanne, som han saa 1908 hos Bernheim. Det var som om\nen Dør aabnede sig ind til noget stort og mærkeligt en\nVerden, han havde anet, men ikke før set virkeliggjort. I disse\nBilleder var alle Enkeltheder afbalanceret til en malerisk Helhed,\nder stod med sin egen Realitet som et fuldt Udtrykt for den\noprindelige Oplevelse.\nHer havde alle maleriske Elementer indgaaet en Forening\nLyset var Farve, Farven Form. Overalt var Naturindtrykket\nblevet omsat til Billedvirkning, og i den kunstneriske Lov-\nmæssighed fandt Malerens Personlighed Udtryk. Bag Billedets\nEnhed anedes en kosmisk Følelse, en mystisk Forvisning om\nalle Tings væsentlige Identitet.\nStefånsson- blev Elev af Matisse, der imponerede ved sin\noverordentlige Klarhed og Enkelthed i Opbygningen af Billedet\nog sin enestaaende Rigdom i Farven. Det er dog Cézanne, der\nstaar Stefånssons Hjerte nærmest. Der foresvæver ham som\nIdeal et absolut Maleri, der som Cézanne krævede det\nforener Naturindtrykket, Billedvirkning og Personlighed. Fremfor\nat opnaa en blændende Effekt ved at arbejde med en enkelt af\nde maleriske Muligheder, foretrækker Stefånsson det lange,\nmøjsommelige Arbejde paa i ethvert af sine Billeder at nærme\nsig den fuldkomne Realisation. Af Matisse har han lært ikke\nat betragte et Billede som færdigt, før hele Billedet maatte\nmales om, hvis der overhovedet skulde ændres noget paa det\nsaa kan man jo lige saa godt male et nyt.\nLangsomt og besværligt som Stefånsson arbejder, staar\nKvantiteten af hans Produktion i omvendt Forhold til dens\nKvalitet. Der er en indre Styrke, en Selvtugt i hans Billeder\ningen mondæn Journalistik, ingen Slaaen sig til Ro i et\nudvendigt Skema. I strengt byggede Blomsterbilleder har han\nsøgt at faa Farver og Linier til at spænde, samtidig med at\nBlomsterne er søgt fremstillet i deres mystiske Identitet med\nBevidstheden. I sine Portrætter har han givet Figuren fuld\nrumlig Form, samtidig med, at han har bestræbt sig for at\nskabe en sjælelig Atmosfære i Billedet omtrent som hos\nStrindberg Personerne bevæger sig i en psykisk Aktionscirkel.\nHvis den moderne Ekspressionisme adskiller sig fra Impression-\nismen ved sit Forsøg paa at gribe det væsentlige, karakteristiske\nved Tingene og ved sin større Sans for Billedets Enhed, da ser\njeg i Stefånssons Kunst et Udtryk for det centrale ide moderne\nBestræbelser.\nGoethe skelner et Sted (i »Ferneres über Kunst«) mellem\nsimpel Gengivelse af Naturen, Maner og Stil. Ved Maner forstaar\nhan et Tegnsprog, hvori der til en vis Grad abstraheres fra\nNaturen til Fordel for det karakteristiske, et Sprog, hvori den\ntalendes Aand umiddelbart kommer til Udtryk, men hvor ingen\negentlig Realitetsfornemmelse søges opnaaet. Maner betinges af\nØvelse og let arbejdende Evner. Stil derimod bunder efter\nGoethe i en Erkendelse af selve Tingenes anskuelige Væsen. Jo\nrenere og trofastere den simple Gengivelse af Naturen arbejder,\njo mere den vænner sig til at tænke under Arbejdet, sammen-\nligne det fælles, adskille det forskellige og indordne de enkelte\nTing under almindelige Love, des mere arbejder den Stilen i Hænde.\nOgsaa Maner kan føre til Stil. Jo mere Maneren med sin\nlettere Methode nærmer sig den tro Naturgengivelse, jo ivrigere\nden griber og kunstnerisk udtrykker det karakteristiske ved\nTingene, og jo mere den forbinder begge Dele i en levende og\nren Individualitet, des mere nærmer den sig Stilen.\nDet er Stefånssons Ære, at han i en Tid, hvor saa mange\nfremragende Talenter tager deres Udgangspunkt i Maneren, har\nvist den simple og klassiske Smag: at kæmpe sig frem til Stil\nved en direkte og uselvisk Fordybelse i Virkeligheden."}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191903-01.1.15", "texte": "NYORIENTERING\nAxel Salto.\nDET har til Dato været en af Klingens Hovedopgaver at for-\nklare et desorienteret Publikum de ledende Principer ide\nmange nye Former for Kunst, deri de sidste Aar er dukket op\npaa vore Udstillinger. Efter i 11/2 Aar at have beskæftiget os\nhermed, anser vi Tidspunktet for inde til at vende os med Kri-\ntik mod os selv. De, der til nu ikke har forstaaet i hvert Fald\nnoget af det, der ligger bag de unge Kunstneres Bestræbelser,\nkan simpelthen ikke forstaa det. Begrebet »moderne Kunst« er\nimidlertid blevet et Slagord, der har lige saa mange Fortolk-\nninger som der er Hoveder, og da de 9 af 10 moderne Billeder\nvitterlig er mislykkede, er det ikke underligt, at de sidste Aars\nForsøg af de Unge bliver haardt bedømt. Et andet Spørgsmaal\ner, om den resterende hæderlige Tiendedel ikke deler den fælles\nVanskæbne.\nDa der netop paa dette Punkt synes at være megen Vaklen\ni Bedømmelsen, turde et orienterende Forsøg være berettiget.\nWanscher siger et Sted her i Bladet: »Altsaa, fordi Sagen i\nsig selv var saa lidet indviklet, men krævede Trofasthed og Dyg-\ntighed, kunde Haandværket anvendes til at støtte Kunstneren,\nmen gjorde sig ikke selvstændigt gældende. Tekniken fristede\nikke til Experimenter, thi det var Sagen selv, det gjaldt.« Tingen\ner næppe saa enkel. Bramantino maler Johannes paa Patmos\nud fra sine personlige Forudsætninger af religiøs og kunstnerisk\nArt. Tekniken har sikkert ikke været saa meget Genstand for\nhans Overvejelser og Experimenter. Godt for ham, at hans For-\ngængere havde efterladt en brugbar Skole, en Teknik, der lod\nsig videre udvikle. Det var hans og hans Samtidiges Held, ikke\nFortjeneste, at de kunde holde sig til Sagens Kerne. Her staar\nNutidens Kunstnere anderledes hjælpeløse. De har ingen Tra-\ndition eller Skole, men maa bygge Billedet op paa bar Bund.\nGennem Eckersberg blev dansk Kunst indpodet paa en stærk\nStamme. Fra Italienerne, Poussin og David fik den Eckers-\nbergske Tid sin Holdning og det klassiske Præg, der til alle\nTider vil lade den staa som vor Malerkunsts Guldalder. Des-\nværre forspildtes alle disse Værdier ved Eftertidens Uforstand;\nde senere Akademiprofessorer fra Marstrand til Julius Paulsen\nhar alle bidraget til Nedbrydningen af stor og god Tradition i\ndansk Kunst. Saaledes er det gaaet herhjemme, og paa lignende\nMaade har en værdiløs Illusionisme, under Skin af Modernitet,\nødelagt al Smag og Kunnen Europa over. Der stod vi da, lede\nved en slap og ukunstnerisk Naturalisme, tvungne til at bygge\nos selv op fra ny, til at udskille al det tilfældige Stof.\nHvad er Kunstværkets inderste Mekanik? Efter hvilke uom-\ngængelige Love bygges Billedet op? For at lette Opgaven har\nman erstattet de oprindelige Billedelementer med de enkleste og\nlettest haandterlige Figurer, Trekanten, Firkanten, Rektanglen\nog tilsvarende rumlige Legemer; skematisk maaske, men et Ma-\nleri der, udøvet af Tidens største og fremmeligste Talenter, i\nenkel, velafvejet Opbygning og stoflig, rumlig Virkning staar\nMaal med ægyptisk Skulptur; omend ikke i menneskelig Dybde\nsaa i Struktur og kunstnerisk Sluttethed. Ligesom Rummets\nog Formens er ogsaa Farvens Problem taget rationelt fat. Ku-\nbisterne gav Afkald paa den rige Palet og resignerede i en fattig\nSkala af graalige Farver. De skrællede Billedet for al ydre Glans\nfor at kunne operere saa meget friere. Nu var man ved Bunden,\nnu kunde Bygningen rejses. Efterhaanden er saa Formerne ble-\nven stærkere nuanceret, de udtalte Farvemodsætninger har afløst\nden dæmpede Akkord (sammenlign Picassos Billede fra Der\nSturms Uds., Klingen 11. Aarg. Nr. 4, med sammes nature morte\nmed Guitarhalsen fra 1916 hos Tetzen Lund). Nu maler ingen\nkubistisk mere (undtagen herhjemme). Kubismen var et Middel,\nintet Maal, en Overgangsform, hvorunder der er skabt de i\nrumlig og formel Henseende stærkeste Arbejder i nyere Maler-\nkunst. De rigere organiske Former er ved at afløse de geome-\ntriske; Naturalismen holder igen sit Indtog, men nu paa kunst-\nnerisk sikkert Grundlag. Saaledes er i grove Træk Billedet af\nKunstens Udvikling ide sidste Aar, og kun den Kunstner kan\nkaldes moderne, deri Overensstemmelse med sine individuelle\nForudsætninger og med sin personlige Smag bevidst eller übe-\nvidst arbejder med den Opgave, Kunsthistorien i Øjeblikket\nstiller. Kunstnerne experimenterer ikke af Reklamelyst eller\nHang til Svindel, men fordi de er saaledes udviklingsmæssigt\nbestemt. Ligesom Masaccio var Forløber for Rafael og Michel-\nangelo, saaledes er Tidens nydannende Arbejde nødvendigt, for\nat vore Børnebørn kan naa det sublime."}]}