{"numero_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_sha256": "d210351fe035cf90ae687a0b3c17d803886d0120217114bf6381fcff4fb0892c", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1919/05_01/bmtnaag_1919-05_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1919/05_01/bmtnaag_1919-05_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c002", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 602, "texte": "INDHOLD\nPaa Omslaget: Træsnit af Sigurd Swane.\nNoter og Ordforklaring.\nKunstnerens Søsters Portræt. Fot. efter H. Grønvold.\nHolger Grønvold. Af Axel Salto.\nLitografi af Karl Larsen.\nFarvelitografi af Vilhelm Lundstrøm.\nFotografi efter Kr. Frederiksens Skibsmodel.\nTri dikt av Olav Aukrust.\nLitografi af Olaf Stenersen.\nYnglingestatuen fra Epidauros. Af Dr. phil. Frederik\nPoulsen.\nFotografi efter Ynglingestatuen fra Epidauros.\nLitografi af Svend Johansen.\nFarvelitografi af Axel Salto.\nTo Digte af Mogens Lorentzen.\nKunst og Skønhed. Af Poul Henningsen.\nBag paa Omslaget: Træsnit af Axel Salto (1915)."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c003", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.3", "titre_corps": "LINIESKIBET SKJOLD", "titre_sommaire": "LINIESKIBET SKJOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.2", "debut_caractere": 604, "fin_caractere_exclue": 2046, "texte": "LINIESKIBET SKJOLD\nOmstaaende Skibsmodel er lavet af Skibstømrer Kristian Frederiksen, Saxogade 31. Den forestiller Linieskibet Skjold paa\n86 Kanoner. Modellen er ca. 1 Alen lang. De 86 Kanoner, Blokke, Rat, alt er skaaret ud i Haanden. Det har taget Aar at\nfremstille den. I Fritimer, paa Rejser er den blevet møjsommeligt og omhyggeligt til. Der er Grund til at gøre opmærksom paa\net Kunstnaandværk som dette. Hvor bliver ikke et Stykke kongeligt Porcelæn 112. Eks. übetydeligt ved Siden af. Det er en Ind-\nsats af teknisk Viden, Snille og Haandens Beherskelse, som man nuomstunder sjældent ser Magen til. S.\nIndsendt: Karl Madsen: Illustrationerne til Holbergs Peder Paars fra Holbergs Tid til vor. (Pio.)\nDet er i Aar Hundredeaarsdagen for Udgivelsen af Peder Paars. Som et Jubilæumsskrift foreligger her en smukt udstyret\nBilledbog med Gengivelser efter de forskellige illustrerede Udgaver af Peder Paars, der er den i selve Danmark oftest illustrerede\nBog. Man følger med Interesse Karl Madsens Forsøg paa at godtgøre, at Holberg direkte skal have inspireret Tegneren af de\n(kunstnerisk ualmindelig slette) Træsnit i Udgaven af 1720. Selv Karl Madsens journalistiske Verve kan imidlertid ikke dække\nover Emnets Tyndhed, Teksten har Stof til en Afhandling, ikke til en selvstændig Bog. Størst Værdi har Bogen ved dens ud-\nmærkede Gengivelser efter en Række ikke hidtil reproducerede Udkast til Marstrands Peder Paars-Illustrationer. G—d."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c004", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c004", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.4", "titre_corps": "ORDFORKLARING", "titre_sommaire": "ORDFORKLARING", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.2", "debut_caractere": 2048, "fin_caractere_exclue": 3602, "texte": "ORDFORKLARING\nTIL DE NY NORSKE DIGTE\nOlav Aukrust, den nynorske digter, som Klingen i dette nummer bringer tre digte av, er en av de største begavelser som længe\nhar set lyset i norsk literatur. Han debuterede for snart to aar siden med digtsamlingen Himmelvarden; skønt den ikke var helt\nkunstnerisk avklaret, bar den bud om en saa mægtig og ny begavelse, at ingen kunde tvile paa, at man her stod overfor en av de\naller første. Han vil snart udgi en ny digtsamling, og det er Klingen en stor glæde at kunne bringe en prøve paa, hvad han vil\nkomme med.\nbraa: hastig, pludselig ladnad: »kjæbne\nmagma: geologiskt udtryk for jordens indre ild truga: true\ntraaé: glød, lidenskab gavst: gaves\ntrød: træder hera: her\ngløypa: ' sluge englom: genitivform\nofse: overvældelse løynd: skjult\ngoten (av gjota): gydt uppstadmund: den første morgenstund; „ved hanegal\"\nfloten (av fljota): flydt grota: faa til at græde\ndeigle: digel klovna: kløve\nforstøkt: skræmt semje: forlig, overenskomst\nhugleik: fantasi ottast: frygte\naur: grus ovra: vise sig; staa op (om sol og maane)\ntvegen (av tvaa): renvasket svigtar, kommer av svaga: svaie, svinge\nhimling: hvælv, himmelhvælv braana: smeltet, opløst (brukes 112. ex. om sne)\nboren (avbera): født sope av supa: drikke\nrovdyr-vorne: rovdyragtige røyning: erfaring; ogsaa virkelighed\ngeisle (flt. geislar): straale hegde: styre, avholde fra overdrivelse\nbaara: bølge mastrug: farlig, ustyrlig\nsaur: skarn, snavs rénar: svinder, dunster bort\nfloge (av fljuga): fløiet vart: ømt, delikat\nto: stof, materie vént: vakkert, skjønt"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c006", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c006", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 4, "image_fin": 4, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.6", "titre_corps": "HOLGER GRØNVOLD", "titre_sommaire": "HOLGER GRØNVOLD", "signature_source": "Axel Salto", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4028, "texte": "HOLGER GRØNVOLD\nAxel Salto.\nMED Udgangen al' Foraarssemestret tager Overlærer Holger\nGrønvold sin Afsked fra Teknisk Skole, hvor han har vir-\nket som Lærer i Tegning siden 1877. Født 26. April 1850 i\nStore Heddinge kom Grønvold efter at være bleven Student i\n1870 paa Akademiet, som han forlod 1875 for at fortsætte sine\nStudier ved Ecole des Beaux-Arts i Paris. Fra 1893—1902 var\nhan Vermehrens Assistent paa Kunstakademiet. Siri selvstændige\nVirksomhed som Kunstner opgav Grønvold i 1897 af Helbreds-\nhensyn. De faa Ting han har malet udmærker sig ved ind-\ntrængende Formsans og ædel Holdning. Særlig i Pastel har Grøn-\nvold frembragt Ting af blivende Værd, 112. Eks. det foran gen-\ngivne »Kunstnerens Søsters' Portræt«.\nUtallige danske Kunstnere, helt tilbage til Fynboerne Peter\nHansen og Syberg, har været Elever af Grønvold ; jeg tror ikke\nat overdrive naar jeg paastaar, at der ikke er een af dem alle\nder ikke mindes den gamle Lærer paa Teknisk Skole med Kær-\nlighed og Beundring. »Overlærer paa Teknisk Skole« lyder\nkedeligt. Man skal have været en ung og ængstelig Begynder,\nder blev sat til den vanskelige Tegning efter Gibs under Grøn-\nvolds Vejledning for at vide, hvilken uendelig Omhu han lagde\ni sit Arbejde, for at forstaa, hvilken Verden af Arbejdsglæde\nog Taalmodighed, af Kunstnerdrømme og Forventning han skabte\nomkring sig. Ikke saaledes ment at Undervisningen altid\ngik fredeligt af. Tværtimod. Hvis Læreren ikke var tilstede\nansaa vi det for vor Pligt at opføre »Slaget i Køge Bugt«. Denne\nForestilling bestod i, at vi stablede en Mængde Taburetter og\nStaffelier sammen i en høj Dynge, der svejede mod Loftet, og\nsaa paa et Kommandoraab væltede det hele med øredøvende\nBrag. Det fandt vi meget vittigt. Derefter væbnede Klasserne\nsig med alle rørlige Vaaben og leverede Bataljer indbyrdes, hvor-\nunder megen Heltemod udvistes. Lærerens formanende Ankomst\ntil Fronten bragte saa pludselig Rækkerne til at vakle og Ge-\nmytterne til Ro. Jeg har ofte talt med Grønvold om den Kval,\nvi maa have forvoldt ham ved denne Vidtløftighed, men han ler i\nglad Erindring om tidligere Dages Liv og Oplagthed til Narrestreger.\n»Nu er her saa mange Damer,« siger han næsten med et Suk.\nGrønvolds Tegneundervisning kan ikke vurderes højt nok.\nDen er et Memento i en uligevægtig Tid, hvor enhver Bestræ-\nbelse er rettet mod genial Udfoldelse og de elementære Disci-\npliner springes over. Som Elev af Henri Lehmann og Beundrer\naf Ingres er Grønvold udpræget gallisk i sin Formopfattelse,\nhans Forstaaelse er fintmærkende indstillet baade paa Helheden\nog de smaa Formers Forløb. Det blev os paa Skolen anbefalet\nved Bedømmelsen af en Buste ogsaa at undersøge, hvordan den\nvar modelleret bag Ørerne. Grønvold tvang os ind paa den klare,\ngennemtænkte Tegnen ligesom indefra ud med hele formende\nSkyggemasser. Kærligheden til Ingres er ikke tilfældig, Grøn-\nvold er den store Franskmands Aandsfrænde. For sine Ele-\nver betød Grønvold stor menneskelig Berigelse, man var et godt\nMenneske i hans Selskab. Hans lune og hjertelige Forstaaelse\nkunde ikke modstaas. Det var en Fortryllelse at færdes i Grøn-\nvolds Klasser, hvor Solskinnet stod ind paa de grønne For-\nhæng, hvor Evnerne groede trygt mens han selv gik rundt med\ngode og opmuntrende Ord. Saaledes vil vi huske ham: fint og\nædelt ældet men ungdommelig levende og interesseret.\n»Nu jeg ser tilbage paa de 42 Aar, jeg har været Lærer\nher,« siger Grønvold, »erindrer jeg ikke een Sorg, det har været\ngodt altsammen. Übehagelighederne er glemt, der er kun tilbage\nen Række lyse og lykkelige Aar. Mine Elever har kun voldet\nmig Glæde.« Disse Ord tegner bedre end noget andet Billedet\nal Grønvold og dertil kan vi Elever kun sige: At vi havde\nDem til Lærer, Hr. Grønvold, i vor første Ungdom er en Rig-\ndom i vor Erindring. Tanken paa de gode og glade Dage, vi til-\nbragte i Deres Selskab, vil altid være vort bedste Minde og\nfylde os med Taknemlighed. Maatte vi endnu i mange Aar\nkunne søge Dem, faa Raad og Hjælp hos Dem, og glæde os\nsammen over Erindringerne fra gamle Dage."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c010", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c010", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.9", "titre_corps": "TRI DIKT AV OLAV AUKRUST", "titre_sommaire": "TRI DIKT AV OLAV AUKRUST", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1282, "texte": "TRI DIKT AV OLAV AUKRUST\nDIKTARORD\nOTORKNA skum fraa lavastraum,\nstein som flaut or berget braaé,\nskorpevorten magma-flaum\nor eit jord-djups inste traaé\nkven vil tru, som trød paa denne,\nno so fast som fjell aa kjenne -\nat han or eit eldhav braut\neingong, da det faste flaut!\nHjartesprøyt av spraaket gløypt,\nskaldesjæl i ofse goten,\ntoneflaum i malmar støypt,\ninn i form og frøysing floten:\nkven vil vera deigla denne,\nat han upphavs eld fær kjenne,\nkann du gjeva høyrsla den,\nat det syng og stormar enn!\nElden duld i diktarord\ner som sol i storkna druve:\nfrukt-fossil i kalk og jord\nsaknar upphavs tider ljuve.\nTre var tankar, straalegreina,\nalt er sløkt, forstøkt, forsteina,\nhugleiks drake innestengd,\nglans i aur og oske sprengd.\nKven kan ut or denne fabel\nno ein storkna stein-parabel\nride draken, so det skin,\ndrikke eld og druve-vin?\nSYNTHESE\nOØYLA som paa landevegen\nvassa vert av kvart eit svin\nspeglar og ein blank og tvegen\nhimling av, naar soli skin.\nDaa, i desse klaare stunder,\nblank, übvtneleg aa sjaa,\nskin ho som eit himlens under,\nnedan er som ovan daa.\nSjæli og, den himmelborne,\nsom sin kropp er fengsla til,\nog som ville, rovdyr-vorne\nlikamslyster herje vil,\nvert av geislar gjenombaara,\nhér ein himmelsk harmoni\nnaar ho nyfødd og forklaara\nskin i andesoli si."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2418, "texte": "Ned til saur og søyle soge\nheilagt vatn, himmelvin!\nFrø som blome upp at floge:\naltarljos ved vegen skin.\nDet er soli, det er regnet,\ndet er baae desse tvo\nsom kann tvinge blidt so tvegne\nblomar ut or stivna to.\nNed i dyrisk draumliv drege\neriglefagert aandeliv!\nLengslevekt og lagnadslege\ndet seg sjølv til fridom driv.\nDet er liding, det er lengsel,\nsamvit-krav og viljetukt\nsom kann truge denne trengsel\nupp med fridoms fagre frukt.\nSjaa, i oss og i vaar nærleik\nlogar livsens under heitt:\ndet er allmagt, det er kjærleik,\ndet er desse tvo i eitt.\nSol og søyle samanblanda\nhér fram blomen liljeblid.\nHøgt og djupt isamananda\ngjer vaar Adams Vilje fri.\nIngen himmel gavst det slike\nblomar som det hera gror.\nEnglom lengslur ei so rike\nsom et mannaliv paa jord.\nVaare blomar samangløder\njord og himniel i sin glans.\nAand og vatn atter-føder\nKristuseld i sinn og sans.\nDaud skal berre døden gjerast.\nLiva skal baad kraft og to.\nAandeleg skal verdi gjerast,\nord og jord og kjøt og blod.\nSjaa den løynde sigersfana,\nkvar forklaara aasyn bér!\nDjupt i sjælenatts nirvana\nlivsens sol si innferd gjer.\nSONG DE PROFUNDIS\nA ARLE morgon, uppstadmund,\nnaar kvar doggsprengd blome grøtest,\ni den skire sælestund,\ndaa naar natt og morgon mølest,\nstig fraa dessom land eg løyst\nburt paa gullan tuve,\nupp or djupni renn ei røyst,\nvekt av tonar ljuve.\n»Eg er skald og runekong,\neg er meister, eg er over.\nKvar min song er sigersong,\nnaar du lyder mine lover\nklovnar kaos, vaarleg stig\nkosmos fram og skiide\nkrefters ville grensekrig\nbrest i semjur milde.\nOltast meg som ser og veit.\nEg er sjaa-aar, eg er diktar.\nOvrar eg meg, vert du heit,\ndu ein svikar og ein svigtar.\nUm kvart morgon-braana spor\ntil kvar nattløynd kjelde\ndu hev søkt sope or,\nveit eg vel aa melde.\nEg med stille, eg med storm\njam vegt vil og røyning valdar:\nEg gjev ofsen magt og form,\neg ein hegdar, og ein haldar.\nRis du mastrug, er eg den\nsom ditt ovmod meistrar,\nfrys du modlaus, brenn eg enn,\ntil din vilje gneistrar.\nGjev deg all med deg og ditt.\nVer meg tunge, tolk og tenar:\nskin eg upp med meg og mitt,\nburt all skodd og skugge renar,\nog ein vaardags balsam braatt\ninn i frosten fløymer\ndu, ei nordisk natt, hev naatt\nljoset som eg gøymer.\nDu er valen, eg er varm,\neg ditt »inne«, du mitt »ute«.\nVart eg or min ljuve barm\nandar hol i rim paa rute:\nnaar det lyser for deg ven I,\nnaar ein glans du merkar.\nskin ditt eige transparent;\neg er den som verkar.«"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c014", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.11", "titre_corps": "NY CARLSBERG GLYPTOTEKS SIDSTE ERHVERVELSE", "titre_sommaire": "NY CARLSBERG GLYPTOTEKS SIDSTE ERHVERVELSE", "signature_source": "Frederik Poulsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4030, "texte": "YNGLINGESTATUEN FRA EPIDAUROS\nNY CARLSBERG GLYPTOTEKS SIDSTE ERHVERVELSE\nFrederik Poulsen.\nDEN lidt over 2 Meter høje Statue er erhvervet hos en\ngræsk Kunsthandler i Paris og stammer fra Asklepios-\nhelligdommen i Epidauros i Peloponnes. Det er rimeligvis en\nVotivstatue, stiftet som Tak for Helbredelse for en Sygdom i\nMirakelgudens Helligdom. Fundne Statuebaser viser, hvor al-\nmindeligt det var, at Forældre viede Statuer af deres Sønnei til\nApollon og Asklepios under Taksigelser, fordi Guden og hans\nSøn havde hjulpet.\nStatuens Værdi beror paa den ligelige Karakteristik af den\nfremstillede Personlighed gennem Ansigtstræk og Skikkelse.\nDerved røber den, trods sin sene Lidførelse den er, som\nHaarbehandlingen viser, fra Augustus-Tiden sin græske Her-\nkomst. I romerske Portrætstatuer hører Karakteriseringen op\nmed Halsen; Legemet er skablonmæssigt fremstillet, uden indi-\nviduelt Særpræg. Men i den græske Portrætkunst var det Tra-\ndition siden 4de Aarh. 112. Kr., at Kunstneren forsøgte et Sam-\nspil af Hoved og Legeme, at intet blev glemt, der kunde\nindividualisere, hverken i Holdning, Dragt eller Legemsbygning,\nog at Hovedvægten endog blev lagt paa Legemet i Overens-\nstemmelse med den græske Kunsts »atletiske« koitid, da man\nforlangte af Kunstneren, at han skulde forklare Sejren, der var\nvundet i Spring, Løb, Brydning eller Boksning, gennem en for-\nherligende Skildring af Legemets Muskler og Knokkelbygning,\nmens ingen spurgte om Ansigtets Lighed.\nEpidaurosstatuen er en Efeb, d.v. s. næppe mere end\n16—18 Aar, og glatkindet. Øjnene er tænksomme, Kinderne\nbløde og runde, Munden veg; det er den tidlige Ungdom, lør\nLivet har ristet sine Runer i Pande og Kinder og gjort Mun-\ndens Linier faste og haarde.\nHalsen er fed, af en næsten kvindelig Fedme, og hermed er\net Motiv anslaaet, der fortsættes og fuldendes i den noget frem-\nstaaende, runde Mave. Trods Skikkelsens ungdommelige Slank-\nhed har Ungersvenden Mave, og dette Forhold er i græsk Kunst,\nbetydningsfuldt. Det er saaledes ikke den sædvanlige, sports-\ntrænede unge Græker, men en veg Tvpe med Anlæg for Fedme,\nhvad enten det nu er en Følge af legemlig Sygelighed, eller det\nomvendt er forkælet Opdragelse, der har været Aarsag til den\nSygelighed, for hvis Skyld de bekymrede Forældre har søgt\nAsklepios' Hjælp.\nHans Dragt er underst en Chiton, der viser sig ved Halsen,\nog derover den store, græske Kappe, Himation, der dækker\nLegemet lige til Anklerne og tilhøjre falder ned over den Stub,\nder stiver Figuren af. Af denne Kappe er Armene skjult; ven-\nstre Arm er rullet i dens Folder og stemt i Siden, højre ligger\nforan Brystet, ligesom standset efter Kastet af Kappens yderste\nSnip over venstre Skulder. Paa Fødderne bæres remmesnoede\nSandaler.\nDenne Dragttype var almindelig fra 4de Aarhundrede 112. Kr.\nhele Oldtiden igennem. I Livet maa det have været en meget\ntvungen Dragt, der saaledes immobiliserede begge Arme, og\nman forstaar neppe, at det demokratiske Athens unge Herrer\nkunde holde ud, særligt efter Palæstraens frie Øvelser, at trippe\nafsted i dette trange Svøb. Men i Kunsten var denne tynde\nDragt med de knitrende Folder yderst virkningsfuld, idet en\nringe Variation i Armenes Bevægelse eller Hændernes Greb\nmedførte rige og udtryksfulde Modulationer af Foldernes og\nLiniernes Spil.\nDe Marmorbaser, paa hvilke Statuer af den Art har staaet,\nmed den raa Plint nedsænket i en Hulhed foroven, er meget\nhøje, indtil 1 m. 35. og Forsøg i Museet har vist, at denne\nhøje Opstilling er meget gunstig for Statuens Formvirkning,\nuden at den dog, af Hensyn til de øvrige Figurer, lader sig\ngennemføre til Stadighed. Men i Statuen er alt udarbejdet med\nFjernvirkning for Øje; den store Rytme er glimrende gennem-\nført baade i Legeme og Dragt, mens Enkeltheder som Fodled\neller Folderne ved venstre Arm er flygtigt behandlede. Det er\nen Art antik Ekspressionisme, en Dvælen ved de store Linier i\nMenneskeskikkelsen, men bag den summariske Linieføring\nmærkes den græske Kunsts rige Viden om Menneskeknoglernes\nStøbning og om Kødets og Musklernes Fylde."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c019", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.15", "titre_corps": "TO DIGTE", "titre_sommaire": "TO DIGTE", "signature_source": "Mogens Lorentzen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1326, "texte": "TO DIGTE\nMogens Lorentzen.\nDET TOMME HUS\nEn lille simpel villa staar hen, forladt og tom,\ni en forfalden have, afkalket, grim og revnet.\nEt vindus hele ruder er af tiden skaansomt levnet\nsom en ynkeværdig fornemhed i stedets fattigdom.\nAarenes mange maaneder, himmel og egn\nskifter deres skrift over rudernes fine skive:\nMajnætters varme byger kalder haven tillive;\nisvinterens døde blomster og palmer og tegn;\nflagstangens solblaa skygge tegner med langsom ro\nover facadens fladhed timernes sporløse bro;\nden røde sol i oktober tænder fra skyernes blaa\nen kort og flammende feber i rudernes støvede graa.\nAarstider, himlen og egnen, men stuerne er tomme;\nforgæves melder ruderne omhyggeligt alt som sker.\nIngen staar bag vinduet og smiler naar det sneer;\ningen kigger ængstelig efter lægen som skal komme.\nNOVEMBER 1918.\nDen hastige dag imellem novembers nætter blir væk.\nEn muslingeskal jeg sparked en sommer fra skibets dæk,\nden rokked mod tangens ultramarin, i dybet, i korte knæk.\nEn uhaandgribelig skumring; her; allvegne.\nMørket tar til, mens byen omkring mig blir stum.\nKommende aar og lys fra fremmede egne\nkaster sin glans over aftenen her i mit rum.\nDette minut er et led i alverdens farvede dag;\nl'arc de triomphe staar pyntet for sejren med blomster og flag;\nhavet beskyller cap horn under grønne dønningers brag."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-05-01-c021", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-05_01#c021", "volume": "bmtnaag_1919-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.2.16", "titre_corps": "OM KUNST OG SKØNHED", "titre_sommaire": "OM KUNST OG SKØNHED", "signature_source": "Poul Henningsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5610, "texte": "OM KUNST OG SKØNHED\nPoul Henningsen.\nKarl larsen, vilhelm lundstrøm og aage wi-\nBOLT har i Ovenlyssalen i Bredgade afholdt en Udstilling\nsom, betragtet som artistisk Opvisning, maa anses for Aarets\nbedste og stærkeste. Der kunde godt stilles den Betingelse for\noffentlig Fremvisning af Kunst, at den ialtfald virker stærkt\nstraks; thi dette kræver Udstillingsmaaden, og derved vilde man\nspare Tilskueren for den Lede, som skræmmer ham væk fra\nalle større Udstillinger.\nDet var ikke alene Udstillingens Lidenhed som gjorde, at\nman befandt sig vel, det var ogsaa Kraften og Elegancen i Maa-\nden, hvorpaa de aktuelle Problemer blev sat under Debat. Ud-\nstillingen opfyldte saaledes det første og ingenlunde ringe Krav\nat kunne gøre Indtryk. Om Varigheden af dette Indtryk drejer\ndet næste store Spørgsmaal sig.\nAage Wibolt passer forsaavidt ikke i Ensemblet. Han er\nmindre dygtig baade i god og daarlig Forstand, han er langt\nutydeligere i sit Maal og sine Midler, han er maaske ogsaa\nmindre Salonmaler, og, hvor han et enkelt Sted virker salon-\nmæssig, mindre snedig\" og mere banal.\nDe to andre er mærkelig klare og elastiske Hjærner, sikre i\nderes Virkemidler, lydhøre og aktuelle i deres Reageren. De bæ-\nrer Reaktionen i sig selv, ofte optræder den indenfor samme\nRamme, men i Tilslutning til Paastanden, at Skønheden ikke\ner Kunstens Maal, men et af dens Midler, maa man hævde, at\ndisse Reaktioner ikke direkte kan betragtes som Fremstød imod\nKunstens Centrum, men snarere som en Jonglering med Mid-\nlerne. Reaktionen imod det smukke, som man hos disse og\nandre moderne Malere stadig staar overfor, fører dem til en\nAnvendelse af det (for Tiden) grimme, og denne Anvendelse be-\nviser i sig selv Paradokset: at det grimme blot er en ny og\nsnedigere Form for Skønhed og Billederne, hvor det grimme\ner sat i Højsædet, afslører blot deres Skabere som de argeste\nSkønhedsdyrkere ja, som Skønhedsdyrkere i anden Potens.\nDette kan ikke bære en Malers Produktion. Maalet for Kunsten\ner ikke Skønheden eller Grimheden sat i System, denne Virk-\nsomhed kan højst kaldes Stil. Kunstens Maal maa være den\ndybe Sandhed o: Sandheden om de Elementer hvormed der ar-\nbejdes, og Sandheden maa bestaa i en Paavisning af først og\nfremmest Inkommensurabiliteten mellem Elementerne og der-\nnæst af Sammenhængen, og som i Videnskaben maaler den før-\nste Proces sig ikke i Dybsindighed med de sidste.\nSer man ud fra dette Synspunkt paa Karl Larsens og Vil-\nhelm Lundstrøms Ekspressionisme, da falder ogsaa Inkommen-\nsurabilitets-Virkningen først og stærkest i Øjnene. I Karl Lar-\nsens to Portrætter ser man ham stille Lazurfarven op imod\nDækfarven som en Disharmoni. Baggrunden er malet dyb og\ndækkende grøn, og derpaa er Portrættet lazeret paa gulbrunt og\nilla. Havde omvendt den tilbagegaaende Baggrund været lazeret\nog den fremstaaende Figur dækkende, havde Virkningen været\nganske banal, nu er den første overraskende Virkning opnaaet.\nMen studerer man nærmere de to Portrætter, træder efterhaan-\nden det i Profil stærkere frem, det er helt chagallsk i Styrken\nog er tømret godl sammen med Rammen. Det er Sammen-\nhængen der slaar Beskueren i Møde og som i Virkeligheden\nbærer Billedet.\nVilhelm Lundstrøms Anvendelse af Relieffet er i sig saa stærk\nen Virkning, at man næsten glemmer at kræve ham for Sand-\nheden om dette Relief. I Billedet med det paamalede Landskab\nser man ham stille to inkommensurable Virkninger op imod\nhinanden, nemlig det virkelige Relief i Brædderne mod den\nfremstillede og falske Dybde i Landskabet med Søen og Bjærget;\nmen i Billedet fra sidste Efteraarsudstilling, det 3die Bud, som\ndesværre ikke existerer mere, mødte man en hel Række Sand-\nheder om Sammenhængen, d.v. s. om Komposition. Billedet be-\nstod af Billedplanen og af to halvmaaneformede Planer, den ene\nstod frem fra Billedplanen, hvorpaa den støttede sig med sin\nKorde, den anden gik bagud støttende sig bag paa Billedplanen\nmed sit Toppunkt. Der skabtes derved en Drejning om en lod-\nret Akse, svarende til Figurkompositionen, hvor Figuren i den\nene Side af Billedet vender Ansigtet frem og i den anden Side\naf Billedet Ryggen, men tillige bestod Billedet af en næsten gen-\nnemført punktuel rumlig Symmetri, hvori Symmetripunktet var\nCentret i det halvt blaa, halvt røde Hjul og af en Drejning af\nfire Planer stillet som Møllevinger om en vandret Akse (Hjulets\nAkse). Det var et mærkværdigt klart og roligt Billede, hvis Styrke\nog Svaghed var, at det gik ud af Billedplanen. Svagheden laa\nderi, at vinkelret paa Billedet holdt ingen Ramme de enkelte\nDele sammen i en Komposition, og de klyngede sig derfor til\nPlanen paa en højst umalerisk Maade.\nOm Rammens Forhold til Billedet har Lundstrøms Billeder\naldrig været særlig veltalende. Der er her en Brist i selve Ud-\ntryksformen, men det synes ikke at have hjulpet, at han nu\nhelt har udeladt Rammen; thi. det bringer Billedets Dele sam-\nmen og hindrer den Ekspansation, som er Maleriets naturlige\nVirkning. Allermest viser Lundstrøm sin Smidighed ide to\nStilleben, hvor Udtryksformen hviler paa et ganske kendt Skøn-\nhedsgrundlag. Der er indenfor disse to Rammer med Finhed\nskabt en Bevægelse og en Ligevægt, en Tyngde og en Svæven.\nHaardest rammer man disse Malere ved at udraabe dem til\nfødte Kolorister. Det skulde jo nu være fastslaaet, at Kolorering\nikke er en selvstændig Virksomhed og at det ideale Billede er\ndet smagsmæssigt neutrale, det klare og logisk opbyggede, det\numenneskelige Værk forsaavidt som det er en Utopi. Med andre\nOrd, det uopnaaelige Maal for Kunst som for Videnskab er den\nrene Abstraktion, hvis Tomhed vi ikke behøver at frygte.\nHvad skulde det ellers være."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 1, "page_imprimee": "couv. 1", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.1", "texte": "KLINGEN\nNR. 8"}, {"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nPaa Omslaget: Træsnit af Sigurd Swane.\nNoter og Ordforklaring.\nKunstnerens Søsters Portræt. Fot. efter H. Grønvold.\nHolger Grønvold. Af Axel Salto.\nLitografi af Karl Larsen.\nFarvelitografi af Vilhelm Lundstrøm.\nFotografi efter Kr. Frederiksens Skibsmodel.\nTri dikt av Olav Aukrust.\nLitografi af Olaf Stenersen.\nYnglingestatuen fra Epidauros. Af Dr. phil. Frederik\nPoulsen.\nFotografi efter Ynglingestatuen fra Epidauros.\nLitografi af Svend Johansen.\nFarvelitografi af Axel Salto.\nTo Digte af Mogens Lorentzen.\nKunst og Skønhed. Af Poul Henningsen.\nBag paa Omslaget: Træsnit af Axel Salto (1915).\n\nLINIESKIBET SKJOLD\nOmstaaende Skibsmodel er lavet af Skibstømrer Kristian Frederiksen, Saxogade 31. Den forestiller Linieskibet Skjold paa\n86 Kanoner. Modellen er ca. 1 Alen lang. De 86 Kanoner, Blokke, Rat, alt er skaaret ud i Haanden. Det har taget Aar at\nfremstille den. I Fritimer, paa Rejser er den blevet møjsommeligt og omhyggeligt til. Der er Grund til at gøre opmærksom paa\net Kunstnaandværk som dette. Hvor bliver ikke et Stykke kongeligt Porcelæn 112. Eks. übetydeligt ved Siden af. Det er en Ind-\nsats af teknisk Viden, Snille og Haandens Beherskelse, som man nuomstunder sjældent ser Magen til. S.\nIndsendt: Karl Madsen: Illustrationerne til Holbergs Peder Paars fra Holbergs Tid til vor. (Pio.)\nDet er i Aar Hundredeaarsdagen for Udgivelsen af Peder Paars. Som et Jubilæumsskrift foreligger her en smukt udstyret\nBilledbog med Gengivelser efter de forskellige illustrerede Udgaver af Peder Paars, der er den i selve Danmark oftest illustrerede\nBog. Man følger med Interesse Karl Madsens Forsøg paa at godtgøre, at Holberg direkte skal have inspireret Tegneren af de\n(kunstnerisk ualmindelig slette) Træsnit i Udgaven af 1720. Selv Karl Madsens journalistiske Verve kan imidlertid ikke dække\nover Emnets Tyndhed, Teksten har Stof til en Afhandling, ikke til en selvstændig Bog. Størst Værdi har Bogen ved dens ud-\nmærkede Gengivelser efter en Række ikke hidtil reproducerede Udkast til Marstrands Peder Paars-Illustrationer. G—d.\n\nORDFORKLARING\nTIL DE NY NORSKE DIGTE\nOlav Aukrust, den nynorske digter, som Klingen i dette nummer bringer tre digte av, er en av de største begavelser som længe\nhar set lyset i norsk literatur. Han debuterede for snart to aar siden med digtsamlingen Himmelvarden; skønt den ikke var helt\nkunstnerisk avklaret, bar den bud om en saa mægtig og ny begavelse, at ingen kunde tvile paa, at man her stod overfor en av de\naller første. Han vil snart udgi en ny digtsamling, og det er Klingen en stor glæde at kunne bringe en prøve paa, hvad han vil\nkomme med.\nbraa: hastig, pludselig ladnad: »kjæbne\nmagma: geologiskt udtryk for jordens indre ild truga: true\ntraaé: glød, lidenskab gavst: gaves\ntrød: træder hera: her\ngløypa: ' sluge englom: genitivform\nofse: overvældelse løynd: skjult\ngoten (av gjota): gydt uppstadmund: den første morgenstund; „ved hanegal\"\nfloten (av fljota): flydt grota: faa til at græde\ndeigle: digel klovna: kløve\nforstøkt: skræmt semje: forlig, overenskomst\nhugleik: fantasi ottast: frygte\naur: grus ovra: vise sig; staa op (om sol og maane)\ntvegen (av tvaa): renvasket svigtar, kommer av svaga: svaie, svinge\nhimling: hvælv, himmelhvælv braana: smeltet, opløst (brukes 112. ex. om sne)\nboren (avbera): født sope av supa: drikke\nrovdyr-vorne: rovdyragtige røyning: erfaring; ogsaa virkelighed\ngeisle (flt. geislar): straale hegde: styre, avholde fra overdrivelse\nbaara: bølge mastrug: farlig, ustyrlig\nsaur: skarn, snavs rénar: svinder, dunster bort\nfloge (av fljuga): fløiet vart: ømt, delikat\nto: stof, materie vént: vakkert, skjønt\n\nKlingen udkommer den 3die Torsdag i hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret, 5 Kr. enkelt Hefte. Redaktion: Axel\nSalto, Poul Uttenreitter og Otto Gelsted. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F. Telf. Godthaab 1870.\nEkspedition: Steen Hasselbalchs Forlag, Købmagergade 26, Kjøbenhavn, Telf. 12,240, hvortil Henvendelser angaaende Forsen-\ndelsen af Bladet, Abornement o. s.v. bedes rettet. Trykning og Litografi udføres i Cato's lit. Etabl. Raderingerne trykkes i\nMax Kleinsorgs Etabl."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.4", "texte": "HOLGER GRØNVOLD\nAxel Salto.\nMED Udgangen al' Foraarssemestret tager Overlærer Holger\nGrønvold sin Afsked fra Teknisk Skole, hvor han har vir-\nket som Lærer i Tegning siden 1877. Født 26. April 1850 i\nStore Heddinge kom Grønvold efter at være bleven Student i\n1870 paa Akademiet, som han forlod 1875 for at fortsætte sine\nStudier ved Ecole des Beaux-Arts i Paris. Fra 1893—1902 var\nhan Vermehrens Assistent paa Kunstakademiet. Siri selvstændige\nVirksomhed som Kunstner opgav Grønvold i 1897 af Helbreds-\nhensyn. De faa Ting han har malet udmærker sig ved ind-\ntrængende Formsans og ædel Holdning. Særlig i Pastel har Grøn-\nvold frembragt Ting af blivende Værd, 112. Eks. det foran gen-\ngivne »Kunstnerens Søsters' Portræt«.\nUtallige danske Kunstnere, helt tilbage til Fynboerne Peter\nHansen og Syberg, har været Elever af Grønvold ; jeg tror ikke\nat overdrive naar jeg paastaar, at der ikke er een af dem alle\nder ikke mindes den gamle Lærer paa Teknisk Skole med Kær-\nlighed og Beundring. »Overlærer paa Teknisk Skole« lyder\nkedeligt. Man skal have været en ung og ængstelig Begynder,\nder blev sat til den vanskelige Tegning efter Gibs under Grøn-\nvolds Vejledning for at vide, hvilken uendelig Omhu han lagde\ni sit Arbejde, for at forstaa, hvilken Verden af Arbejdsglæde\nog Taalmodighed, af Kunstnerdrømme og Forventning han skabte\nomkring sig. Ikke saaledes ment at Undervisningen altid\ngik fredeligt af. Tværtimod. Hvis Læreren ikke var tilstede\nansaa vi det for vor Pligt at opføre »Slaget i Køge Bugt«. Denne\nForestilling bestod i, at vi stablede en Mængde Taburetter og\nStaffelier sammen i en høj Dynge, der svejede mod Loftet, og\nsaa paa et Kommandoraab væltede det hele med øredøvende\nBrag. Det fandt vi meget vittigt. Derefter væbnede Klasserne\nsig med alle rørlige Vaaben og leverede Bataljer indbyrdes, hvor-\nunder megen Heltemod udvistes. Lærerens formanende Ankomst\ntil Fronten bragte saa pludselig Rækkerne til at vakle og Ge-\nmytterne til Ro. Jeg har ofte talt med Grønvold om den Kval,\nvi maa have forvoldt ham ved denne Vidtløftighed, men han ler i\nglad Erindring om tidligere Dages Liv og Oplagthed til Narrestreger.\n»Nu er her saa mange Damer,« siger han næsten med et Suk.\nGrønvolds Tegneundervisning kan ikke vurderes højt nok.\nDen er et Memento i en uligevægtig Tid, hvor enhver Bestræ-\nbelse er rettet mod genial Udfoldelse og de elementære Disci-\npliner springes over. Som Elev af Henri Lehmann og Beundrer\naf Ingres er Grønvold udpræget gallisk i sin Formopfattelse,\nhans Forstaaelse er fintmærkende indstillet baade paa Helheden\nog de smaa Formers Forløb. Det blev os paa Skolen anbefalet\nved Bedømmelsen af en Buste ogsaa at undersøge, hvordan den\nvar modelleret bag Ørerne. Grønvold tvang os ind paa den klare,\ngennemtænkte Tegnen ligesom indefra ud med hele formende\nSkyggemasser. Kærligheden til Ingres er ikke tilfældig, Grøn-\nvold er den store Franskmands Aandsfrænde. For sine Ele-\nver betød Grønvold stor menneskelig Berigelse, man var et godt\nMenneske i hans Selskab. Hans lune og hjertelige Forstaaelse\nkunde ikke modstaas. Det var en Fortryllelse at færdes i Grøn-\nvolds Klasser, hvor Solskinnet stod ind paa de grønne For-\nhæng, hvor Evnerne groede trygt mens han selv gik rundt med\ngode og opmuntrende Ord. Saaledes vil vi huske ham: fint og\nædelt ældet men ungdommelig levende og interesseret.\n»Nu jeg ser tilbage paa de 42 Aar, jeg har været Lærer\nher,« siger Grønvold, »erindrer jeg ikke een Sorg, det har været\ngodt altsammen. Übehagelighederne er glemt, der er kun tilbage\nen Række lyse og lykkelige Aar. Mine Elever har kun voldet\nmig Glæde.« Disse Ord tegner bedre end noget andet Billedet\nal Grønvold og dertil kan vi Elever kun sige: At vi havde\nDem til Lærer, Hr. Grønvold, i vor første Ungdom er en Rig-\ndom i vor Erindring. Tanken paa de gode og glade Dage, vi til-\nbragte i Deres Selskab, vil altid være vort bedste Minde og\nfylde os med Taknemlighed. Maatte vi endnu i mange Aar\nkunne søge Dem, faa Raad og Hjælp hos Dem, og glæde os\nsammen over Erindringerne fra gamle Dage."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.7", "texte": "TRI DIKT AV OLAV AUKRUST\nDIKTARORD\nOTORKNA skum fraa lavastraum,\nstein som flaut or berget braaé,\nskorpevorten magma-flaum\nor eit jord-djups inste traaé\nkven vil tru, som trød paa denne,\nno so fast som fjell aa kjenne -\nat han or eit eldhav braut\neingong, da det faste flaut!\nHjartesprøyt av spraaket gløypt,\nskaldesjæl i ofse goten,\ntoneflaum i malmar støypt,\ninn i form og frøysing floten:\nkven vil vera deigla denne,\nat han upphavs eld fær kjenne,\nkann du gjeva høyrsla den,\nat det syng og stormar enn!\nElden duld i diktarord\ner som sol i storkna druve:\nfrukt-fossil i kalk og jord\nsaknar upphavs tider ljuve.\nTre var tankar, straalegreina,\nalt er sløkt, forstøkt, forsteina,\nhugleiks drake innestengd,\nglans i aur og oske sprengd.\nKven kan ut or denne fabel\nno ein storkna stein-parabel\nride draken, so det skin,\ndrikke eld og druve-vin?\nSYNTHESE\nOØYLA som paa landevegen\nvassa vert av kvart eit svin\nspeglar og ein blank og tvegen\nhimling av, naar soli skin.\nDaa, i desse klaare stunder,\nblank, übvtneleg aa sjaa,\nskin ho som eit himlens under,\nnedan er som ovan daa.\nSjæli og, den himmelborne,\nsom sin kropp er fengsla til,\nog som ville, rovdyr-vorne\nlikamslyster herje vil,\nvert av geislar gjenombaara,\nhér ein himmelsk harmoni\nnaar ho nyfødd og forklaara\nskin i andesoli si."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.8", "texte": "Ned til saur og søyle soge\nheilagt vatn, himmelvin!\nFrø som blome upp at floge:\naltarljos ved vegen skin.\nDet er soli, det er regnet,\ndet er baae desse tvo\nsom kann tvinge blidt so tvegne\nblomar ut or stivna to.\nNed i dyrisk draumliv drege\neriglefagert aandeliv!\nLengslevekt og lagnadslege\ndet seg sjølv til fridom driv.\nDet er liding, det er lengsel,\nsamvit-krav og viljetukt\nsom kann truge denne trengsel\nupp med fridoms fagre frukt.\nSjaa, i oss og i vaar nærleik\nlogar livsens under heitt:\ndet er allmagt, det er kjærleik,\ndet er desse tvo i eitt.\nSol og søyle samanblanda\nhér fram blomen liljeblid.\nHøgt og djupt isamananda\ngjer vaar Adams Vilje fri.\nIngen himmel gavst det slike\nblomar som det hera gror.\nEnglom lengslur ei so rike\nsom et mannaliv paa jord.\nVaare blomar samangløder\njord og himniel i sin glans.\nAand og vatn atter-føder\nKristuseld i sinn og sans.\nDaud skal berre døden gjerast.\nLiva skal baad kraft og to.\nAandeleg skal verdi gjerast,\nord og jord og kjøt og blod.\nSjaa den løynde sigersfana,\nkvar forklaara aasyn bér!\nDjupt i sjælenatts nirvana\nlivsens sol si innferd gjer.\nSONG DE PROFUNDIS\nA ARLE morgon, uppstadmund,\nnaar kvar doggsprengd blome grøtest,\ni den skire sælestund,\ndaa naar natt og morgon mølest,\nstig fraa dessom land eg løyst\nburt paa gullan tuve,\nupp or djupni renn ei røyst,\nvekt av tonar ljuve.\n»Eg er skald og runekong,\neg er meister, eg er over.\nKvar min song er sigersong,\nnaar du lyder mine lover\nklovnar kaos, vaarleg stig\nkosmos fram og skiide\nkrefters ville grensekrig\nbrest i semjur milde.\nOltast meg som ser og veit.\nEg er sjaa-aar, eg er diktar.\nOvrar eg meg, vert du heit,\ndu ein svikar og ein svigtar.\nUm kvart morgon-braana spor\ntil kvar nattløynd kjelde\ndu hev søkt sope or,\nveit eg vel aa melde.\nEg med stille, eg med storm\njam vegt vil og røyning valdar:\nEg gjev ofsen magt og form,\neg ein hegdar, og ein haldar.\nRis du mastrug, er eg den\nsom ditt ovmod meistrar,\nfrys du modlaus, brenn eg enn,\ntil din vilje gneistrar.\nGjev deg all med deg og ditt.\nVer meg tunge, tolk og tenar:\nskin eg upp med meg og mitt,\nburt all skodd og skugge renar,\nog ein vaardags balsam braatt\ninn i frosten fløymer\ndu, ei nordisk natt, hev naatt\nljoset som eg gøymer.\nDu er valen, eg er varm,\neg ditt »inne«, du mitt »ute«.\nVart eg or min ljuve barm\nandar hol i rim paa rute:\nnaar det lyser for deg ven I,\nnaar ein glans du merkar.\nskin ditt eige transparent;\neg er den som verkar.«"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.10", "texte": "YNGLINGESTATUEN FRA EPIDAUROS\nNY CARLSBERG GLYPTOTEKS SIDSTE ERHVERVELSE\nFrederik Poulsen.\nDEN lidt over 2 Meter høje Statue er erhvervet hos en\ngræsk Kunsthandler i Paris og stammer fra Asklepios-\nhelligdommen i Epidauros i Peloponnes. Det er rimeligvis en\nVotivstatue, stiftet som Tak for Helbredelse for en Sygdom i\nMirakelgudens Helligdom. Fundne Statuebaser viser, hvor al-\nmindeligt det var, at Forældre viede Statuer af deres Sønnei til\nApollon og Asklepios under Taksigelser, fordi Guden og hans\nSøn havde hjulpet.\nStatuens Værdi beror paa den ligelige Karakteristik af den\nfremstillede Personlighed gennem Ansigtstræk og Skikkelse.\nDerved røber den, trods sin sene Lidførelse den er, som\nHaarbehandlingen viser, fra Augustus-Tiden sin græske Her-\nkomst. I romerske Portrætstatuer hører Karakteriseringen op\nmed Halsen; Legemet er skablonmæssigt fremstillet, uden indi-\nviduelt Særpræg. Men i den græske Portrætkunst var det Tra-\ndition siden 4de Aarh. 112. Kr., at Kunstneren forsøgte et Sam-\nspil af Hoved og Legeme, at intet blev glemt, der kunde\nindividualisere, hverken i Holdning, Dragt eller Legemsbygning,\nog at Hovedvægten endog blev lagt paa Legemet i Overens-\nstemmelse med den græske Kunsts »atletiske« koitid, da man\nforlangte af Kunstneren, at han skulde forklare Sejren, der var\nvundet i Spring, Løb, Brydning eller Boksning, gennem en for-\nherligende Skildring af Legemets Muskler og Knokkelbygning,\nmens ingen spurgte om Ansigtets Lighed.\nEpidaurosstatuen er en Efeb, d.v. s. næppe mere end\n16—18 Aar, og glatkindet. Øjnene er tænksomme, Kinderne\nbløde og runde, Munden veg; det er den tidlige Ungdom, lør\nLivet har ristet sine Runer i Pande og Kinder og gjort Mun-\ndens Linier faste og haarde.\nHalsen er fed, af en næsten kvindelig Fedme, og hermed er\net Motiv anslaaet, der fortsættes og fuldendes i den noget frem-\nstaaende, runde Mave. Trods Skikkelsens ungdommelige Slank-\nhed har Ungersvenden Mave, og dette Forhold er i græsk Kunst,\nbetydningsfuldt. Det er saaledes ikke den sædvanlige, sports-\ntrænede unge Græker, men en veg Tvpe med Anlæg for Fedme,\nhvad enten det nu er en Følge af legemlig Sygelighed, eller det\nomvendt er forkælet Opdragelse, der har været Aarsag til den\nSygelighed, for hvis Skyld de bekymrede Forældre har søgt\nAsklepios' Hjælp.\nHans Dragt er underst en Chiton, der viser sig ved Halsen,\nog derover den store, græske Kappe, Himation, der dækker\nLegemet lige til Anklerne og tilhøjre falder ned over den Stub,\nder stiver Figuren af. Af denne Kappe er Armene skjult; ven-\nstre Arm er rullet i dens Folder og stemt i Siden, højre ligger\nforan Brystet, ligesom standset efter Kastet af Kappens yderste\nSnip over venstre Skulder. Paa Fødderne bæres remmesnoede\nSandaler.\nDenne Dragttype var almindelig fra 4de Aarhundrede 112. Kr.\nhele Oldtiden igennem. I Livet maa det have været en meget\ntvungen Dragt, der saaledes immobiliserede begge Arme, og\nman forstaar neppe, at det demokratiske Athens unge Herrer\nkunde holde ud, særligt efter Palæstraens frie Øvelser, at trippe\nafsted i dette trange Svøb. Men i Kunsten var denne tynde\nDragt med de knitrende Folder yderst virkningsfuld, idet en\nringe Variation i Armenes Bevægelse eller Hændernes Greb\nmedførte rige og udtryksfulde Modulationer af Foldernes og\nLiniernes Spil.\nDe Marmorbaser, paa hvilke Statuer af den Art har staaet,\nmed den raa Plint nedsænket i en Hulhed foroven, er meget\nhøje, indtil 1 m. 35. og Forsøg i Museet har vist, at denne\nhøje Opstilling er meget gunstig for Statuens Formvirkning,\nuden at den dog, af Hensyn til de øvrige Figurer, lader sig\ngennemføre til Stadighed. Men i Statuen er alt udarbejdet med\nFjernvirkning for Øje; den store Rytme er glimrende gennem-\nført baade i Legeme og Dragt, mens Enkeltheder som Fodled\neller Folderne ved venstre Arm er flygtigt behandlede. Det er\nen Art antik Ekspressionisme, en Dvælen ved de store Linier i\nMenneskeskikkelsen, men bag den summariske Linieføring\nmærkes den græske Kunsts rige Viden om Menneskeknoglernes\nStøbning og om Kødets og Musklernes Fylde."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.14", "texte": "TO DIGTE\nMogens Lorentzen.\nDET TOMME HUS\nEn lille simpel villa staar hen, forladt og tom,\ni en forfalden have, afkalket, grim og revnet.\nEt vindus hele ruder er af tiden skaansomt levnet\nsom en ynkeværdig fornemhed i stedets fattigdom.\nAarenes mange maaneder, himmel og egn\nskifter deres skrift over rudernes fine skive:\nMajnætters varme byger kalder haven tillive;\nisvinterens døde blomster og palmer og tegn;\nflagstangens solblaa skygge tegner med langsom ro\nover facadens fladhed timernes sporløse bro;\nden røde sol i oktober tænder fra skyernes blaa\nen kort og flammende feber i rudernes støvede graa.\nAarstider, himlen og egnen, men stuerne er tomme;\nforgæves melder ruderne omhyggeligt alt som sker.\nIngen staar bag vinduet og smiler naar det sneer;\ningen kigger ængstelig efter lægen som skal komme.\nNOVEMBER 1918.\nDen hastige dag imellem novembers nætter blir væk.\nEn muslingeskal jeg sparked en sommer fra skibets dæk,\nden rokked mod tangens ultramarin, i dybet, i korte knæk.\nEn uhaandgribelig skumring; her; allvegne.\nMørket tar til, mens byen omkring mig blir stum.\nKommende aar og lys fra fremmede egne\nkaster sin glans over aftenen her i mit rum.\nDette minut er et led i alverdens farvede dag;\nl'arc de triomphe staar pyntet for sejren med blomster og flag;\nhavet beskyller cap horn under grønne dønningers brag."}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191905-01.1.15", "texte": "OM KUNST OG SKØNHED\nPoul Henningsen.\nKarl larsen, vilhelm lundstrøm og aage wi-\nBOLT har i Ovenlyssalen i Bredgade afholdt en Udstilling\nsom, betragtet som artistisk Opvisning, maa anses for Aarets\nbedste og stærkeste. Der kunde godt stilles den Betingelse for\noffentlig Fremvisning af Kunst, at den ialtfald virker stærkt\nstraks; thi dette kræver Udstillingsmaaden, og derved vilde man\nspare Tilskueren for den Lede, som skræmmer ham væk fra\nalle større Udstillinger.\nDet var ikke alene Udstillingens Lidenhed som gjorde, at\nman befandt sig vel, det var ogsaa Kraften og Elegancen i Maa-\nden, hvorpaa de aktuelle Problemer blev sat under Debat. Ud-\nstillingen opfyldte saaledes det første og ingenlunde ringe Krav\nat kunne gøre Indtryk. Om Varigheden af dette Indtryk drejer\ndet næste store Spørgsmaal sig.\nAage Wibolt passer forsaavidt ikke i Ensemblet. Han er\nmindre dygtig baade i god og daarlig Forstand, han er langt\nutydeligere i sit Maal og sine Midler, han er maaske ogsaa\nmindre Salonmaler, og, hvor han et enkelt Sted virker salon-\nmæssig, mindre snedig\" og mere banal.\nDe to andre er mærkelig klare og elastiske Hjærner, sikre i\nderes Virkemidler, lydhøre og aktuelle i deres Reageren. De bæ-\nrer Reaktionen i sig selv, ofte optræder den indenfor samme\nRamme, men i Tilslutning til Paastanden, at Skønheden ikke\ner Kunstens Maal, men et af dens Midler, maa man hævde, at\ndisse Reaktioner ikke direkte kan betragtes som Fremstød imod\nKunstens Centrum, men snarere som en Jonglering med Mid-\nlerne. Reaktionen imod det smukke, som man hos disse og\nandre moderne Malere stadig staar overfor, fører dem til en\nAnvendelse af det (for Tiden) grimme, og denne Anvendelse be-\nviser i sig selv Paradokset: at det grimme blot er en ny og\nsnedigere Form for Skønhed og Billederne, hvor det grimme\ner sat i Højsædet, afslører blot deres Skabere som de argeste\nSkønhedsdyrkere ja, som Skønhedsdyrkere i anden Potens.\nDette kan ikke bære en Malers Produktion. Maalet for Kunsten\ner ikke Skønheden eller Grimheden sat i System, denne Virk-\nsomhed kan højst kaldes Stil. Kunstens Maal maa være den\ndybe Sandhed o: Sandheden om de Elementer hvormed der ar-\nbejdes, og Sandheden maa bestaa i en Paavisning af først og\nfremmest Inkommensurabiliteten mellem Elementerne og der-\nnæst af Sammenhængen, og som i Videnskaben maaler den før-\nste Proces sig ikke i Dybsindighed med de sidste.\nSer man ud fra dette Synspunkt paa Karl Larsens og Vil-\nhelm Lundstrøms Ekspressionisme, da falder ogsaa Inkommen-\nsurabilitets-Virkningen først og stærkest i Øjnene. I Karl Lar-\nsens to Portrætter ser man ham stille Lazurfarven op imod\nDækfarven som en Disharmoni. Baggrunden er malet dyb og\ndækkende grøn, og derpaa er Portrættet lazeret paa gulbrunt og\nilla. Havde omvendt den tilbagegaaende Baggrund været lazeret\nog den fremstaaende Figur dækkende, havde Virkningen været\nganske banal, nu er den første overraskende Virkning opnaaet.\nMen studerer man nærmere de to Portrætter, træder efterhaan-\nden det i Profil stærkere frem, det er helt chagallsk i Styrken\nog er tømret godl sammen med Rammen. Det er Sammen-\nhængen der slaar Beskueren i Møde og som i Virkeligheden\nbærer Billedet.\nVilhelm Lundstrøms Anvendelse af Relieffet er i sig saa stærk\nen Virkning, at man næsten glemmer at kræve ham for Sand-\nheden om dette Relief. I Billedet med det paamalede Landskab\nser man ham stille to inkommensurable Virkninger op imod\nhinanden, nemlig det virkelige Relief i Brædderne mod den\nfremstillede og falske Dybde i Landskabet med Søen og Bjærget;\nmen i Billedet fra sidste Efteraarsudstilling, det 3die Bud, som\ndesværre ikke existerer mere, mødte man en hel Række Sand-\nheder om Sammenhængen, d.v. s. om Komposition. Billedet be-\nstod af Billedplanen og af to halvmaaneformede Planer, den ene\nstod frem fra Billedplanen, hvorpaa den støttede sig med sin\nKorde, den anden gik bagud støttende sig bag paa Billedplanen\nmed sit Toppunkt. Der skabtes derved en Drejning om en lod-\nret Akse, svarende til Figurkompositionen, hvor Figuren i den\nene Side af Billedet vender Ansigtet frem og i den anden Side\naf Billedet Ryggen, men tillige bestod Billedet af en næsten gen-\nnemført punktuel rumlig Symmetri, hvori Symmetripunktet var\nCentret i det halvt blaa, halvt røde Hjul og af en Drejning af\nfire Planer stillet som Møllevinger om en vandret Akse (Hjulets\nAkse). Det var et mærkværdigt klart og roligt Billede, hvis Styrke\nog Svaghed var, at det gik ud af Billedplanen. Svagheden laa\nderi, at vinkelret paa Billedet holdt ingen Ramme de enkelte\nDele sammen i en Komposition, og de klyngede sig derfor til\nPlanen paa en højst umalerisk Maade.\nOm Rammens Forhold til Billedet har Lundstrøms Billeder\naldrig været særlig veltalende. Der er her en Brist i selve Ud-\ntryksformen, men det synes ikke at have hjulpet, at han nu\nhelt har udeladt Rammen; thi. det bringer Billedets Dele sam-\nmen og hindrer den Ekspansation, som er Maleriets naturlige\nVirkning. Allermest viser Lundstrøm sin Smidighed ide to\nStilleben, hvor Udtryksformen hviler paa et ganske kendt Skøn-\nhedsgrundlag. Der er indenfor disse to Rammer med Finhed\nskabt en Bevægelse og en Ligevægt, en Tyngde og en Svæven.\nHaardest rammer man disse Malere ved at udraabe dem til\nfødte Kolorister. Det skulde jo nu være fastslaaet, at Kolorering\nikke er en selvstændig Virksomhed og at det ideale Billede er\ndet smagsmæssigt neutrale, det klare og logisk opbyggede, det\numenneskelige Værk forsaavidt som det er en Utopi. Med andre\nOrd, det uopnaaelige Maal for Kunst som for Videnskab er den\nrene Abstraktion, hvis Tomhed vi ikke behøver at frygte.\nHvad skulde det ellers være."}]}