{"numero_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_sha256": "1fd645695e8b82ec3e6521224eba85f1c110c58f020bc969b7ec4c847aeb4dec", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1919/06_01/bmtnaag_1919-06_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1919/06_01/bmtnaag_1919-06_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c002", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 676, "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af S. Danneskjold-Samsøe.\nAkademiet. Af S. Danneskjold-Samsøe.\nFot. efter A. Dérain. Orig. tilhører Hr. Tetzen-Lund.\nBetragtninger om Kunst. Af Poul Henningsen.\nFarvelitografi af Niels Larsen, Stevns.\nMaxim Gorki. Digt af Johannes Buchholtz.\nI Svarte Natta. Nynorsk Digt af Kristofer Uppdal.\nFarvelitografi af William Scharff.\nFotografi efter G. de Chirico. Orig. tilh. Paul Guillaume, Paris.\n»Dysmorphismen«. Af Poul Uttenreitter.\nFarvelitografi af R. Storm-Petersen.\nAftensmaaltidet. Fotografi efter André Dérain. Orig.\ntilh. Paul Guillaume, Paris.\nFotografi efter Jean Gauguin.\nHilsen fra Fredrik Nygaard.\nBag paa Omslaget: Digt af Emil Bønnelycke."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c003", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.3", "titre_corps": "AKADEMIET", "titre_sommaire": "AKADEMIET", "signature_source": "S. Danneskjold-Samsøe", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.2", "debut_caractere": 678, "fin_caractere_exclue": 4650, "texte": "AKADEMIET\nS. Danneskjold-Samsøe.\nHVIS kunst kunde læres, var man tilsyneladende godt hjul-\npen, der er ingen mangel paa skoler, der giver Under-\nvisning i »tegning og maling«. Privatskolerne, der baseres paa\nelevernes kontingent, mangle selvfølgelig materiel og ethvert\nydre apparat, de bygge ene paa lærerens personlighed og pæda-\ngogiske talent, paa hans eller hendes indsigt i tidens spørgsmaal\nog forstaaelse af dem. Tid og forhold vanskeliggøre en metodisk\nundervisning, skolerne faar let tilfældighedens præg, tilfældige\npersoners tilfældige korrektion. Naar en enkelt skole isolerer\nvisse sider af sagen og gennem dem søger mod bestemte be-\ngrænsede maal, ligger deri et stort skridt frem; selvom eleven\nsenere arbejder sig bort fra metoden, bliver det ikke mindre\nbetydningsfuldt for hans udvikling.\nHvad der antydningsvis kan naaes ved private skoler, kan\ntilfulde gennemføres ved akademiet, med dets midler, lokaler,\nmateriel, arbejdsdeling etc. Naar derfor det kongelige akademi\nfOr de skønne kunster afholder udstilling af aarets elevarbejder,\nventer mander at finde det almene grundlag og den indsigt i\ntingenes materielle side, som privatskolerne saa vanskeligt kan\ngive.\nVi taler her alene om malerkunst. Det første, der møder en\nmaler, er farve og lærred. Kendskab til farveholdbarhed og lær-\nredtilberedning har til tider været fremme, til tider næsten ud-\ngaaet, til alle tider har den været af største værdi for det in-\ntime forhold til materialet, for kendskabet til dets yderste yde-\nevne. I vor tid med de slette og dyre varer er den dobbelt vig-\ntig. Akademiet, der som undervisningens første grundlag burde\ngive eleven kendskab til tidens garanterede viden, gaar fuld-\nstændig udenom dette Spørgsmaal. Det har Gang paa Gang væ-\nret krævet af akademiet, ja, fra sagkyndig side har der været\ntilbudt Assistance, den blev afvist.\nGik man skoleudstillingens malede modelstudier igennem,\nfandt man for kvindeskolens vedkommende en vis ensartet kan-\ntethed i formbehandlingen, en ret overfladisk gaaen udefra ind\ntil den første grove tilhugning af figuren, der var en model i\nen eller anden tilfældig attitude. I mandsskolens faatallige ar-\nbejder var der end ikke saa meget system, de viste en samling\nforskellige, tilfældige og ligegyldige indtryk, paahit og aandrig-\nheder, pædagogisk set ganske værdiløst, en individualisme, der\nkun har kuriositetens interesse. Her tales kun om vejledningens\nart og kurs, ikke om de enkelte elevers større eller mindre ta-\nlent, der er denne sammenhæng uvedkommende.\nForgæves har man altsaa søgt vidnesbyrd om det planmæs-\nsige studium af materiale og midler, af figurens logiske bygning\nog proportioner, forstaaelsen af menneskelegemets stereometriske\ngrundformer, den almindelige anatomiundervisning er tem-\nmelig værdiløs, den lærer kun at belægge et skelet med musk-\nler, den lærer intet om tværsnittenes og voluminernes form, og\ndet er det, det kommer an paa. Ikke heller fandt mani un-\ndervisningen sondringen gjort mellem lys- og farveindtryk, eller\nnoget forsøg paa gennem enkle opgaver (opstillinger 112. eks.) at\nkomme ind paa farver og farveforhold, tubefarvernes ydeevne\netc. Intet rumstudium, perspektiv, som der var nok af, er\nværdiløs for en maler. Nej, med alle sine midler og apparater\nfremtræder akademiet som et endog temmelig daarligt nummer\ni rækken af tilfældige individualiteters indskydelsesundervisning,\nmen som saadant er det overflødigt. En institution bør ikke\ndrive individualitetsundervisning, det kan kun de enkelte sjældne\npersonligheder, en institution maa samle sig om et vist alment\ngrundlag, en meddelen, en viden mere end en kunnen, ikke\nheller skal det bilde sagesløse personer ind, at de er kunstnere\nved at give dem medaljer.\nDer tales om, at der tiltrænges et universitet foruden det kø-\nbenhavnske. Der tiltrænges i mindst lige saa høj grad en ny\nkunstskole.\nTilsendt: Frederik Poulsen: Oraklet i Delfi, Historie, Religion, Kunst (Pio). Fredrik Nygaard: Opbrud. Digte (Pio)."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c005", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 6, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.4", "titre_corps": "BETRAGTNINGER OM KUNST", "titre_sommaire": "BETRAGTNINGER OM KUNST", "signature_source": "Poul Henningsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3282, "texte": "BETRAGTNINGER OM KUNST\n\nA/JAN er tilbøjelig til at anse teoretiske Betragtninger om\nKunst for overflødige, alt for faa tager Ordet, alt for mange\ner sikre paa, at det er den skabende Kunstner, der alene bærer\nKunsten. Tværtimod kunde man paastaa, at Kunstteoretikeren\ner Slagets Feltherre og de udøvende Kunstnere Soldaterne.\nDet er ganske sikkert galt, naar man tror*, at intet godt\nBillede er skabt efter en Kunstteori, men at Processen foregaar\nomvendt, og det er en Fejltagelse, som skyldes de Kunstkriti-\nkere, som lever paa døde Berømtheder. Al den aandelige Paa-\nvirkning, Kunstneren modtager i sit Fag, er Kunstteori i den\nene eller den anden Form. Al Skole burde være det og var det,\nda Skolen virkelig eksisterede. Sammenligningen med Viden-\nskaben ligger ligefor: 1 Kunsten bryder man ikke en Lov, før\nman har kendt dens inderste og dybeste Betydning, det vil sige,\nman berigtiger den, som mani Videnskaben efter det fuldførte\nStudium af Lovene beriger Verden med Berigtigelser og med\nnye Love. At tro, at den gode Kunstner kaster alt overbord og\nnegligerer Lovene, er galt. Skolen er for ham Betingelsen for\nat kunne skabe, og han har ingen Ret til at bruge Intuitionen\nsom Kikkert imod Himlen, før han møjsommeligt er klatret op\npaa Bjerget, hvorfra man overhovedet kan se noget, ganske\nsom Videnskabsmandens Hypoteser og Utopier bliver aldeles\nværdiløse, hvis han ikke springer ud i dem fra Videnskabens\nhøjeste Punkt. I fuld Erkendelse heraf søger den moderne Kunst-\nner Skolen i enhver nok saa vanskelig tilgængelig Form, og\nhan spejder forgæves efter Læreren, medens han, tvunget af\nOmstændighederne, bereder sig paa at staa alene og selv til-\negne sig Kundskaberne.\nAlle synes enige om, at det er den foregaaende Tids Deka-\ndence, som skrinlagde Skolen, men skal denne Dekadence nær-\nmere bestemmes, støder man paa nye Vanskeligheder, idet der\nikke spores nogensomhelst Enighed om, hvorfra og hvortil dette\nsørgelige Tidsrum strækker sig. Ser man paa det sidste Aar-\nhundredes Kunsthistorie, opdager man, at denne Tro paa en\nforegaaende Dekadence er bleven levende og optræder i Hælene\npaa enhver Generation, søgende at overbevise den udøvende\nKunstner om, at hans Tid betegner et virkeligt Fremskridt og\nen endelig Knytning af den bristede Tradition dog uden\nHeld overfor den samvittighedsfulde. Thi det styrker ikke Troen,\nat se den brogede Hestetømme af Traditioner, som efterhaan-\nden er søgt knyttet, eller den Række af kulørte Fremtidspano-\nramaer, der alle viste sig at være Luftspejlinger. Den nye Tid\nligner den virkelig letsindige Optimist, som ustandselig sætter\nsig store Maal og aldrig gennemfører dem, men som alligevel\ndristigt tror paa sin sidste Plan, fordi han aldrig vender sig til-\nbage og ser den Række af Nederlag og uopfyldte Løfter, der\ngik forud.\nDer findes med andre Ord i den nye Tids Kunst en Varia-\nbel, som skaber de mange Reaktioner, og som det bliver nød-\nvendigt at bestemme Karakteren og Betydningen af for overho-\nvedet at skaffe Kunstneren et Arbejdsgrundlag, og det ligger da\nnær at tro, at denne Variabel er den skiftende Smag. Sammen-\nlignet med de historiske Reaktioner har man tvivlet paa, at de\nmoderne, tæt paa hinanden følgende, kunde fastholdes som Stil-\n\n*) Dr. med. Oluf Thomsen i Politiken „Svar til Docent Wanscher\""}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6527, "texte": "kampe. Denne Tvivl er ganske sikkert überettiget, man ser nu\nklart inden for Arkitekturen Romantikens Stil, Bondebarokkens\nog den moderne Klassicisme, og man føler inden for Malerkun-\nsten Impressionismens Stil og følger Ekspressionismens Kamp\nfor sin, man ser den polære Modsætning i deres Farvesyn, de-\nres Udtryksform, Stotfornemmelse, Synet paa Natuien, man\nkunde maaske kalde det Modsætningen i alt det menneskelige\ni Kunsten, men man kan ialtfald straks fastslaa det som Mod-\nsætningen i alt det skønhedsmæssige. Reaktionerne bliver da\nKampe imellem Skønhedsopfattelserne, og Stilfølelsen bliver 1 ran-\ngen til skønhedsmæssig Enhed.\nDet næste Spørgsmaal bliver, om Skønheden eller nærmere\nbestemt Stilfuldkommenheden kan være Kunstens Maal. Dette\nvilde forklare Reaktionerne og gøre dem betydningsfulde, og da\nder maa forudsættes uendelig mange Skønhedssynspunkter,\nmaatte det blive Kunstens Opgave helt at gennemføre hver en-\nkelt af disse Skønhedsrækker, efterhaanden som de ligger for.\nDet er en Opfattelse af Kunst, som tangerer mange moderne\nResultater, men det kan af mange Grunde ikke være Definiti-\nonen paa Kunst:\nIblandt de Skønhedsindtryk, et Menneske modtager, opdager\nhan efterhaanden enkelte, som ikke er underkastet hans Rea-\ngeren, men som synes mangfoldige af Væsen. Dette gæl-\nder først og fremmest Naturen, som altid forekommer os skøn,\n(dette Skønhedsindtryk maa ikke forveksles med Naturfølelsen)\ndernæst Brugsredskaber og Ingeniørarbejder og endelig det til-\nfældige, Havne- og Oplagspladser, romantiske Byer o. s.v.\nKort sagt, det kan slaas fast, at det ikke villet skønne er altid\nskønt. Naturen, hvem vi fra første Færd skylder Skønheds-\nsansen, bestræber sig selvsagt ikke for at være smuk, at tro noget\nsaadant vilde være at forveksle Aarsag og Virkning. Ved Gart-\nnerens Blomster, mellem hvilke vi vælger efter skiftende Smag,\nvender vi altid tilbage til det naturlige i Blomsten, o: det som\ner skabt uden Skønhedsvilje. Den praktiske Ting bliver kun\ngrim derved, at den er upraktisk eller forsynet med unødven-\ndigt Paahæng eller endelig ved, at Beskueren er hildet i dumme\neller smagfulde Fordomme. Det tilfældige faar sin Skønhed\nderved, at vi stirrer paa en Virkning, hvorpaa der ved Anlæget\noverhovedet ikke har været tænkt.\nDet villet smukke er derimod kun smukt for den, der skabte\ndet og for hans Smagsfæller. Det kan da yderligere [fastslaas,\nat Skønhedspræget paa en Ting er en Fattiggørelse af Tingen,\nsom fra mangfoldig Skønhed gaar over til enfoldig Skønhed, og\nStilen er en Sammenstilling at enfoldige Skønheder af samme\nArt. Dette kan ikke være Kunst. Det tilfredsstiller os ikke, fordi\ndet betager os Troen paa en rød Traad igennem Kunstens Hi-\nstorie, som derved sønderslaas i fuldt adskilte Perioder, og fordi\nden store Kunst synes uendelig hævet over denne fattige Defini-\ntion.\nMen vi har moderne Eksempler, som dækkes af denne Op-\nfattelse. Indenfor Malerkunsten synes Reaktionerne at komme\nsaa tæt, at de ikke levner Maleren Tid til virkelig Stiløvelse,\nmen indenfor Arkitekturen har vi Eksemplet i den nuværende\nDyrkelse af Klassicismen, hvor man faktisk søger at fuldkom-\nmengøre C. F. Hansens Stil. Man har fortyndet Balustrene og\nstrammet Profilerne, har givet Gesimserne et større Udhæng,\nman har gennemdyrket Stofferne ud fra en ganske bestemt\nSynsvinkel* og givet alt et stærkere klassicistisk Præg. C. F. Han-\nsen var maaske en noget større Arkitekt, der ikke spildte alle\nsine Kræfter paa Stilen.\nDen skønhedsmæssige Definition af Kunst tilfredsstiller os\nikke, fordi den er endelig. Vi tror, at Kunsten arbejder mod\net uendeligt fjernt Maal, og at det netop kendetegner den daar-\nlige Kunst, at dens Maal er endeligt, o: at den kan fuldkom-\nmengøre sig. Vi føler, at Hammershøj i sine daarlige Billeder\nblev saa slet, fordi Maalet var en Fuldkommengørelse og ikke\nen Abstraktion. Dette er Skelnemærket mellem godt og daar-\nligt, og saaledes bliver alle Kunstnere, som er i den rigtige Vej,\nlige og maales kun paa Størrelsen af det Pund, de har at for-\nvalte.\nVi kan nu efter dette forme Beviset for, at der virkelig er\nTale om den Dekadence, som vi føler i umiddelbar Nærhed af\nos. Tiden er ikke dekadent, fordi den mangler Begavelser som\nRafael og Michelangelo, men fordi vi staar under dem i kunst-\nnerisk Viden. De vidste meget mere end vi, det er Kundskaber,\nsom er gaaet tabt, og det er dette, der kendetegner Dekadencen.\nAt vi virkelig staar under dem, føler vi derved, at deres Værker\nsynes os uendelig langt fra at kunne blegne, medens alt det, vi\ntror paa af nyt, mister sin Værdi, naar Tiden har fjernet os fra\ndet og har revet det Bind bort, som Smagen har lagt os over\nØjnene, og som fik os til at tro blindt paa det.\nDet kan da ikke nytte at slaa sig til Taals med Troen paa\ndet udefinerbare i Kunsten. Den stammer fra den Tid, da en\ntaaget Forklaring eller slet ingen stod i højere Kurs end en klar.\nMan maa præcisere Begrebet Kunst objektivt og ikke et Sekund\nstole paa, at det er Kunst, som rører og bevæger os**), thi i saa\nFald vilde Kunstens Ve og Vel ligge i Beskuerens Hænder, men\nvi tror paa Kunstværket selv og anerkender daarligt nok Kunst-\nneren. Alt det, man forelsker sig i, det udefinerbare, det per-\nsonlighedsprægede, »dette jeg ved ikke hvad« er i Virkeligheden\nuden Betydning for det endelige Resultat Slam, der maa gaa\ntilbunds, før den klare Vædske træder frem.\nHvis Kunst overhovedet eksisterer, saa har den en Definition\nog en rent videnskabelig Definition, som vi maa søge at formu-\nlere. Det nytter ikke at lægge Hænderne i Skødet, vi maa stær-\nkerfe og skarpere bestemme, hvad vi arbejder for og med. Kun-\nsten repræsenterer for os Intelligensens Pligt til stadig Forbed-\nring, ligesom Naturen stadig arbejder mod sit uendelig fjerne\nMaal, og Kunstens Maal bliver da Sandheden o: den logiske og\nkonsekvente Udvikling mod det uendelige, og der bliver ingen\nVæsensforskel imellem Kunst, Videnskab og Natur, det er blot\nObjektet, der skifter.\nMed Paastanden. at den gode Kunst indeholder Sandheden,\nmenes altsaa en Række af rigtige Følgeslutninger. Kunsten op-\nlyser altid om et Afhængighedsforhold, men Maalet maa være\nAfhængigheden ført igennem alle Elementerne til en Helhed, og\nKunstnerens Bestræbelser maa gaa i Retning af den indre Sam-\n\n*) Professor Carl Petersen i Architekten: „Stoflige Virkninger', et Fo-\nredrag, som tillige er interessant ved sit Forsøg paa at nevtralisere og til-\nbagetrænge Stofvirkningen til den Plads, hvor den hører hjemme.\n**) Dr. med. Oluf Thomsen i Politiken „Svar til Docent A\\ anscher ."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6324, "texte": "menhæng. Moderne Skulptur har lært os Ligegyldigheden for\nOverfladen og Troen paa den indre Ekspansation, som kun er\nsynlig ad en sjælelig Omvej. Ganske det samme gælder Maleriets\nEkspansation, og i Arkitekturen bliver Planen og Planens Af-\nhængighed af Opstalten et fuldt afgørende, men fuldt ud usyn-\nbart Moment. Det synsmæssige er aldeles ikke det afgørende,\nmen blot Bivirkningen, ad hvilken vi ganske vist i Almindelig-\nhed naar til Forstaaelsen af Værket. Det er dekadent og ganske\ni Traad med Overvurderingen af Skønhedsbegrebet, naar en\nTids Kunstnere sætter det synsmæssige i Højsædet.\nForslag til Malerne om at studere Professor Hjelmslevs geo-\nmetriske Tegninger, fordi de ser smukke ud*) eller til Arkitek-\nterne om at skabe tilsvarende Virkninger til Ingeniørernes Gas-\nreservoirer, maa derfor tilbagevises som hvilende paa et falskt\nGrundlag. De geometriske Tegningers Værdi ligger deri, at man\n(ad Synets Vej) ved sjæleligt Arbejde og med de fornødne For-\nkundskaber naar til de geometriske Sandheder, som skulde siges.\nVi kan da kun beundre Dybden af disse Sandheder og den\nknappe og klare Form, hvorunder de bydes os. En Beundring\naf Tegningernes Udseende og de Figurer, de danner, er ufrugt-\nbar. Thi vi ved, at de maa være smukke, da de er skabt uden\nnoget Sideblik til Skønheden. Hvad Gasreservoirernes virkelige\nVærd angaar, da beror den naturligvis paa deres ingeniørmæs-\nsige Godhed, og det gaar dem, som det gaar Flyvemaskinerne,\nderes Skønhed staar kun til en bedre teknisk Løsen fremkom-\nmer. Men de har naturligvis i Virkeligheden intet mistet i Værd,\nde synes os kun upraktiske og derfor stødende paa Baggrund\naf den nye Type. At man allerede har og stadig skaber noget\ntil Gasreservoirerne svarende inden for Husbygningen, viser al\npraktisk Landbyggeri igennem Tiderne. Men har det noget med\nArkitektur at gøre? Vi ved, at det er smukt, naar blot ikke\nSkønhedssansen er taget med paa Raad. Dette er det prekære\nPunkt ved de fleste moderne Landbygninger, og det staar, tak-\nket være skønhedsmæssig Indflydelse fra klogere Steder, ilde til\nfor den nærmeste Fremtid.\nVed Siden af det skønhedsmæssige Moment, ser man atter\nog atter et andet Forhold fremdraget og gjort til Maalestok for\nVærdien af ydet Kunst, og det er Dybden af den menneskelige\nFølelse, der ligger bag Ydelsen. Følelsens Magt sættes endog\nsaa højt, at man anser den for en sikker Garanti imod den\nvidenskabelige Kunst, som man frygter, og man kan høre an-\nskrevne Kritikere med Ængstelse hævde, at skal Ønsket om et\nvidenskabeligt Arbejde i Kunsten vinde Sejr, saa maa først det\nerotiske Liv helt omlægges efter videnskabelige Principper en\nunderlig Insinuation imod Videnskabsmandens Form for erotisk\nLiv. Man ser ogsaa. et Billede af Svaner, som parrer sig, frem-\nhævet udelukkende paa Grund af dette Sujet o: fordi det be-\nhandler en saa stor Følelse**). Om man nu gennemgik de fast-\nslaaet store Kunstværker ud fra dette Synspunkt, da blev det\nsikkert med et pauvert Resultat. Vi vil stadig ikke lade\nos overbevise om, at det er Ørnen og Muslingeskallen\nog Johannes' Fromhed i Holdningen, der gør Bramantinos\nBillede til »en lydløs Maskine, der gaar Dag og Nat«, men\ndet kan indses, at skal en Følelse lægges til Grund for Kun-\nsten, saa egner Parringslysten sig udmærket paa Grund\naf sin Styrke og Magt over Sindene. Vi er her inde paa Livet\naf den eneste Maalestok, vi kan anvende for Følelsen, nemlig\nStyrken, Intensiteten. At tale om en Følelses Dybde eller Over-\nfladiskhed er blot en Omskrivning, og i Kunst kan der selvsagt\nikke blive Tale om en Sondring mellem god og ond Følelse,\nmen kun imellem stærk og svag. Ser vi efter dette paa Ro-\nmantiken, som vi foragter saa omhyggeligt, da staar Nutidens\nPapirer sandelig slet. Thi der kan ikke herske Tvivl om, at de\ndengang lagde et større Fond af stærke og alt opslugende Fø-\nlelser i deres Arbejde end vi, som nærmest hælder til Anskuel-\nsen »lidt af hvert«, lunken Følelse og halv Videnskabelighed.\nDet er galt at stille den menneskelige Følelse op som Betin-\ngelse for Kunstydelsen, fordi Følelseslivet stort set ikke ejer no-\ngen Mulighed for Udvikling. Kultur og Forfinelse er blot en Til-\nspidsning af Følelsen. Raahed og Godhed indtager den samme\nPlads som altid. Det erotiske Liv har ikke udviklet sig i Inten-\nsitet igennem Tiderne, hvorfor da kæmpe i dette døde Stof.\nHvis Maalet er at udtrykke den stærkeste menneskelige Følelse,\nsaa er Kunstens Maal naaet med Negerskulpturen, og vi kan\nopgive Bestræbelserne.\nAt Kunstens Maal kunde være og en Overgang har været en\nUndersøgelse af den stærke (og svage) menneskelige Følelse, er\nder vistnok faa moderne Kunstnere, der vil anerkende. Men\nderved giver vi den realistisk-psykologiske Kunst sin Plads som\nvidenskabelig Kunst eller snarere som Videnskab maaske en\nnoget afsides Plads, fordi den Tid arbejdede saa lidt med Kun-\nstens eget Væsen, med Elementerne og Kompositionen.\nVi ser den menneskelige Følelse for os som en Sø i Bevæ-\ngelse, vi tænker os en übevægelig Undergrund af Drift og In-\nstinkt, medens Skønhedsfølelsen bevæger sig som Bølger oven\nover. Vi tror, at Bølgerne skrider frem og at der sker noget,\nmen Fysiken lærer os, at hver Partikel blot gaar i en Cirkel,\ngo at ikke en Draabe naar fra den ene Bred til den anden.\nDet er nyttigere at fastslaa, at den Dekadence, hvorpaa vi\ntror saa fast og hvorom vi taler saa frit, den staar vi midt i.\nEn Tid, hvor alt bygges op paa det synlig skønne, hvor Skoler\nstyrter Skoler i Skønhedens Navn, hvor Skønheden i det til-\nfældige bragte Romantikerne til at fremstille det villet tilfældige.\nDen fattige Skønhed i Stedet for den rige. Den rene Stil har\nlokket os til rene Stiløvelser, Naivitetens Skønhed til det villet\nnaive, Skønheden i det gamle til det villet ældede. De stoflige\nVirkninger og Patinaen slog Benene fra os. Vi vidste ikke, at\nVerden ejer et Fond af Skønhed, som vi har forringet ved at\nbeskæftige os med det og kun kan berige ved at lade haant\nom det.\nVi maa som Videnskaben bort fra det menneskelige og sub-\njektive. Kun i det umenneskelige og Trangen til Abstraktion\nkan der spores et Fremskridt og gøres et Arbejde, hvis Facit\nikke som nu ved enhver Opgørelse bliver Nul.\n\n*) Docent Wancher i Politiken: „Nogle Betragtninger om moderne\nKunst.\"\n**) Y. \"W\".i Klingen: „Svar til Otto Grelsted og Poul Henningsen.\"\n\nPoul Henningsen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c008", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c008", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 7, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.6", "titre_corps": "TIL MAXIM GORKI", "titre_sommaire": "TIL MAXIM GORKI", "signature_source": "Johannes Buchholtz", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1755, "texte": "TIL MAXIM GORKI\nJohannes Buchholtz.\nTt 7Tand med de stærke Kindhofter, er Du nu glad?\nEn Kværn larmede i dit Hoved Dag og Nat den store rus-\nsiske Kedsomheds Kværn. Kun et vilde hjælpe: hvis Spektaklet\nudenom Dig blev saa alvældigt, at Kværnens Spektakel overdøvedes.\nMen Larm var ikke at opdrive i det uendelige Rusland, hvor Gud\nCzaren stod som en Luftspejling over Folkets øde Steppe.\nAlt udenom Dig var Tomhed og Tavshed.. Og Du følte Dig\nsom en skindød i Kiste#, der langsomt føres af den drivende Flod-\npram mod Dødegaarden. Du skreg, men Dit Skrig blev kun lydløs\nFraade om Din Mund. Og Du sparkede mod Kistelaaget, men Dine\nSpark blev kun Trækninger i Dine Laarnerver.\nDen gule Sved stod paa Din Pande. Du styrtede Dig ud i\nKvinder og Opium, men Kværnen aflod ikke, og Du satte Din ene-\nste Lid til Helvede.\nSaa kom der Krig, og eet Sekund lo Du befriet, men en Krig\ni Rusland skralder ikke højere end et Nys i en Kirke.\nVend Kanonerne! raabte Du. De gjorde det og Støjen livede\nop. Der blev stille i Dit kantede Hoved, da Czaren ramlede. Nu\nskulde det blive godt at leve, tænkte Du.\nSaa kom en Mand med stort Haar og blanke Øjne. Han slog ud\nmed Hænderne og hans Tale faldt som Sne over alle Ruslande. Han\nhed Kerenski og han begravede sig selv i mange Ord.\nMen endelig endelig kom det store Vaarbrud, hvor Floderne\nløfter sig som Drager fra deres Leje, hvor Klipper forsvinder, og\nDale vender sig opad og bliver Fjelde under Himmelen.\nJeg spørger Dig nu Maxim Gorki: Er det godt saaledes? Er\nRusland rødt og dejligt nu.\nEller er det saaledes at selve Tiden er flækket og falden fra hin-\nanden, saa Vinter følger paa Vaar?\nSkriger den russiske Kedsomheds Ravne allerede over et gustent\nLig?\nKværner dit Hoved, eller har Du det godt nu, Ven Gorki?"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c010", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c010", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 8, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.7", "titre_corps": "I SVARTE NATTA", "titre_sommaire": "I SVARTE NATTA", "signature_source": "KRISTOFER UPPDAL", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1997, "texte": "I SVARTE NATTA\nAF KRISTOFER UPPDAL\nEG gjekk ute is varte natta.\nEg saag ljosa fraa menneske-heimane.\nOg ljosa lokka og kviskra:\nHer er eit lite paradis\nmidt i den kalde verda.\nMen dorene var stengde\nmed slaa for paa innsida.\n•\nEg vilde inn,\nog eg banka paa,\nbogre og hogre.\nEg vart nervos og redd av aa vente.\nOg eg rom de.\nOg berre myrkret og det svale, vaate veret\nstroymde inn mot mannen i dora,\nOg dora small att.\nMen eg maatte fram att.\nSumtid tok ljos-redsla meg.\nOg sumtid vart dora stengd,\nfor eg fekk sukk for meg.\nOg so var det natta kring meg\nsom for.\nEin gong vart dora opna.\nDei hadde kanskje set skuggen av meg,\nog hadde faatt hug til drive åp med meg,\nog braa-opna dora.\nEg saag inn gjenom alle salar,\ninn i knitrande eld av ljos.\nDet kom ein mann ut\nfraa den varme stova.\nHan hadde fanget lull av varme,\nfor han hadde med seg all festen.\nDer stod andre menn attum han,\nsmaa utydelege bilete av han.\nOg der var unge kvinner,\ndet glimta og gneiste mot varm hud.\nMen augo var bjartaste diamantane.\nOg utanfor, i natta, stod eg,\nmed doggvæte i klæda,\nog i haaret,\nmager og senut.\nMitt andlet lyste graatt fram or natta,\naugo glodde kvite i myrkret,\nlippune skalv,\nog synte ein kvasstemt hungrig munn,\nVeret fylgde med meg,\nvar i klæda mine,\ni dei skrukkute andletsdraga.\nOg den raa nattevæta\naat seg inn til skinnet.\n•\nDaa glytte dei paa kvarandre\ndei der inne\ngransk ande.\nOg svaret kom:\nEin smil kring spisse lippur.\nMen dei skiraste diamant-augo\ngaadde ikkje smilen,\nDei vart ved aa straale\nmest i lengsel\nut mot dei to storre diamant-augo\nut i natta.\nDaa skratta husguden i dora,\nut i mot veret\nog mot sonen av veret.\nOg daa sloktest diamant-augo.\nDora var attlate.\nEg stod deri den svarte natta\ni doggvæta som kjølte,\nog som naadde inn i sjela.\nSidan freista eg meg ikkje paa dorene,.\nEg visste, eg maatte vera utanfor,\ni den raa natta.\nMen gaar du ute, i svartnatta,\nser du kanskje to augo lyse mot deg,\nunder det svarte kjerret,\neller ute paa sokk-myra.\nDet er mine augo du ser."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c013", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 11, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.9", "titre_corps": "„DYSMORPHISMEN“", "titre_sommaire": "„DYSMORPHISMEN“", "signature_source": "Poul Uttenreitter", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 948, "texte": "„DYSMORPHISMEN“\n\nT en Anmeldelse i »Fyns Venstreblad« af »Moderne Kunst og\nSindssygdom«, de fem Svar til Professor Salomonsen, frem-\nhævede jeg Billedhuggeren Joh. C. Bjerg's og skrev:\n»Han (Bjerg) indtager et Standpunkt, som det kun vilde have\nværet naturligt, om alle de Kunstnere havde indtaget, hvem\nProf. Salomonsen søger at ramme. Professoren, der som det\nfremgaar af hans Svar i Politiken til Dr. Helweg, selv er let at\nsaare, har jo nemlig enten han har villet det eller ej ikke\nkunnet undgaa med sine Betragtninger at fornærme en større\nKreds af Kunstnere, hvis Fortjenester han er ude af Stand til\nat forstaa eller vurdere.« I samme Retning udtalte Dr. Oluf\nThomsen sig i et Indlæg i Politiken.\nHertil bemærker Professor Salomonsen i Tilskuerens Juni-\nhefte, at det unægtelig forbavser ham en Smule, at nogle af de\ndysmorphistiske Mestre formentlig har følt sig fornærmede over,\nat han har udtalt den Mening, at deres kunstneriske Ydelser"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.11", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7199, "texte": "gjorde et psykopatisk Indtryk, thi dels er vi jo saa at sige alle\nsammen en Smule psykisk abnorme paa et eller andet Punkt,\ndels er der da intet krænkende i Betegnelsen.\nProfessoren har i Anledning af den Polemik, som hans psy-\nkopatiske Forskeriver og arrogante Kunstbetragtninger har bragt\nham op i, alvorligt (!) bestræbt sig for at finde en Glose, deri\ndet videnskabelige Sprog kunde benyttes paa Patienterne (o: Dys\nmorphisterne)! Han har tænkt lidt paa »sindsvaklende«, men\ner ikke helt tilfreds; Dagligtalen derimod rummer en Rigdom\npaa adækvate Betegnelser: »kulret«, »en Skrue løs«, Fluer i Ho-\nvedet« o. s.v. Alt dette er jo baade morsomt og aandfuldt\nog altsaa sidst af alt ment som nogen Fornærmelse ligesaalidt\nsom Parallelen mellem moderne Kunst og Koprophili, »det sør-\ngelige og frastødende Symptom, at Patienten spiser sine egne\nExkrementer«! Her er det snarere Lægen, den rare Mand, del-\ntaler!\n... I den samme Anmeldelse tillod jeg mig at spørge, hvad\nProfessorens Mening var med at nævne »Le petit messager«\ni Forbindelse med det med saa stor Dygtighed organiserede\nReklameapparat, der skal have befordret Sindssygen. Ikke noget\nSvar.\nDerimod er Professoren ikke fri for at hovere over, at han\nikke har faaet noget Svar paa sit Spørgsmaal om Meningen med\nDysmorphismen i Plastik og Grafik. Her er Rhodos! her skal I\nspringe! »Hvis min lille Bog overhovedet har haft nogen For-\ntjeneste,« skriver han, »saa er det just den, at begrænse For-\nhandlingen om den expressionistiske Kunst til Dysmorphismen,\ntil et enkelt og simpelt Spørgsmaal, der er af saa central Natur,\nat dets præcise Besvarelse rimeligvis vil indeholde Nøglen til\nForstaaelsen af hele Retningen.« Det kunde synes under-\nligt, at overhovedet ingen har følt Trang til at udtale det for-\nløsende Ord, om ikke for andet saa for at hjælpe Professoren\nud af hans Vanskeligheder.\nMen det har sine Grunde: For at kunne besvare dette Spørg-\nmaal, maa man selvfølgelig først akceptere Begrebet Dysmor-\nphisme, et Ord, der er dannet af et græsk Adjektiv, der bety-\nder baade vanskabt og hæslig. Men man kan dog godt erkende,\nat en Form er vanskabt, uden at kunne erkende, at den er\nhæslig.\nI en Kritik ligeleges i »Fyns Venstreblad«, den 26. Marts\nda. har jeg søgt at paavise, at naar Professor Salomonsen\n(mærkeligt nok) anerkender Berettigelsen af den bekendte\nRodin'ske Formel: deformation du vrai en vue d'un reforcement\nde Vexpression og i denne Sammenhæng bemærker, at alt af-\nhænger af den kunstneriske Sans og Takt, med hvilken For-\nmelen anvendes, har han her gjort en Indrømmelse, der\nriver hele Grundlaget bort under hans Betragtninger. Diskussi-\nonen er hermed flyttet over paa et andet Felt, nemlig paa det\næstetiske, hvor den hører hjemme; den psykopatiske Bestem-\nmelse af det kunstneriske er overflødiggjort. Om et Kunstværk\ner frembragt af en syg eller af en sund, vil det aldrig være mu-\nligt at afgøre ud fra almindelige Synspunkter, men det er ogsaa\ninderlig ligegyldigt. Det afgørende er, om den Brug, der er gjort\naf de kunstneriske Midler har ført til deres Maal, om Værket\ner lykkedes.\nHertil har Professor Salomonsen intet haft at bemærke, skønt\nden samme Kritik senere med megen Styrke blev gjort gæl-\ndende i »de fem Svar«.\nNaar man har fulgt den af Professor Salomonsen og\nhans Faktotum, den svenske Professor Bror Gadelius foraarsa-\ngede Diskussion, synes der kun at være en Forklaring mulig\npaa deres Holdning, nemlig den af Professor Salomonsen selv\nantydede, hvor han skriver: det drejer sig om gamle, ensidigt\ntrænede Hjerners Mangel paa Evne til at forstaa eller værdsætte\ndet nye.\nBetegnende for de æstetiske Kvalifikationer i disse medicin-\nske Kredse, den Tankeløshed, hvormed der spilles med Pro-\nblemerne, er navnlig et Brev fra Professor Gadelius til Professor\nSalomonsen, (Hospitalstidende, Nr. 15—1919), hvor det bl. a.\nhedder:\n»Jag har frågat mig allvarligt (!) och med interesse . . ,9\nhvarfor man med sådant forakt vånder ryggen åt naturen, och\njag undrar om ej någon skuld kan sokas i den omståndigheten,\nat månniskorna måst uppgifva sin tåflan med den moderna\nteknikens hjålpmedel, fotografien och trefårgtrycket. Fotografien\når ju hors concours och formår med låtthet och i et ogonblick\nåstadkomma långt båttre saker ån hvad penna och ritstift med\nsvett och moda lyckats framskapa. Annu återstår fårgen. Men-\nach: det er blott en tidsfråga når tekniken ochså erofrar fårgen.\nKonsten har af kulturen fordrifvits från sine ursprungliga betes-\nmarker och soker nu med Picasso »ståndigt nya vågar ind i\ndet forlofvade landet, som han sett från Nebos topp.« Ja, så\nhar jag trott mig kunna forklara en del af den moderne kon-\nsten s uppror mot naturen«.\nEr det lykkedes Hr. Gadelius at finde nogle Taabeligheder\nfrem hos visse expressionistiske Ordgydere, saa har han da til\nGengæld i Linier som disse slaaet enhver Rekord.\nMen ogsaa Professor Salomonsen har dokumenteret sig til-\nstrækkeligt; der er efter hans Piece ingen Tvivl om, hvad\nhan forstaar ved Kunst. Senere har han ganske vist været paa\nGrønningen og fundet Glæde ved en Del af de udstillede Arbej-\nder, bl. a. en »naturtro Fisk« af Lofthus men alligevel. Det\nlønner sig ikke at fortsætte med Diskussionen, hvis jeg har\nRet i min Paastand om, at det er paa et æstetisk Grundlag den\nmaa føres.\nDer er i Øjeblikket næppe nogen af vore kritiske\nder har Betingelse for bedre at blive hørt end Docent Vilhelm\nWanscher. Han ødelægger ganske vist bestandig Indtrykket at\nsig selv, men man glemmer det igen; han kan være uoplagt og\nskrive utilladelig sløjt, men i næste Omgang fyndigt og inspire-\nret smittende som ingen anden.\nDet er derfor ærgerligt at maatte fastslaa, at Wanschers\nKendelse i Striden om den moderne Kunst kun er egnet til at\nopmuntre Publikummerne. Han hævder saaledes i en Kronik\ni Politiken for 3. April d. A.: »Kunstneren som skabende Aand«,\nat »Aanden vantrives«, og »Forklaringen er vel den, at man\nstadig har villet reformere Kunsten ad teknisk og naturalistisk\nVej i Stedet for at give den en kunstnerisk naturlig Anvendelse\nog forædle dens menneskelige Værdier«.\nAt Aanden virkelig skulde vantrives under det rige Spil af\nMuligheder, der netop nu udfolder sig i Kunsten, er lidet tro-\nligt; men selv om det skulde være Tilfældet, er Forklaringen i\nhvert Fald forkert. Hvis vi ikke fastholder det tekniske i stren-\ngeste Forstand som Værdikriterium, saaledes at vi opfatter en\nForædling af det tekniske som en Forædling af Kunstens men-\nneskelige Værdi, vil vi meget snart ende i den rene Slott-\nMøllerianisme. For yderligere at understrege, hvordan han\nvil have sin Paastand om, at Aanden vantrives, forstaaet og\ni Opposition til det expressionististiske Feltraab: »Bort fra Na-\nturen!« hævder Docent Wanscher, at »Naturen er skønnere\nend al Kunst«(l), og at Knud Kyhns Billede fra Grønningen af\n»to Svaners Elskov i Fart gennem Vandet« skønt ikke helt\ngodt alligevel er »mere kunstnerisk end det meste andet, fordi\ndet er et stolt Syn, han har malet.«\nJeg begriber ikke, hvordan Docent Wanscher efter dette\nhar kunnet tillade sig at komme med et Hip til Dr. Oluf Thom-\nsen for hans »typiske Lægmandssentimentalitet«. Eller skulde\nFagmandssentimentaliteten maaske være mere værd?\n\nPoul Uttenreitter."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c017", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c017", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.12", "titre_corps": "Hilsen fra Fredrik Nygaard.", "titre_sommaire": "Hilsen fra Fredrik Nygaard.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1436, "texte": "Hilsen fra Fredrik Nygaard.\nDamperen.\nAa, Damper, stærke Damper,\ntag mod min ellevilde Tak,\nmens du til Skagerak mod Sommersøen stamper,\nstamper, stamper\nAa, hvor jeg elsker din koncise Form!\nJeg savner ingen lyrisk Fok og Ivlyver,\nmen gir min Sjæl for din Maskines Trods.\nAa, jeg forstaar, at man kan græde,\nnaar man flyver\n„Kong Haakon\". Skagerak 31/b 1919.\nEdinburgh.\nSoldater,\nSoldater,\nSoldater.\nEn stolt By.\nEn Sten-By.\nEn frejdig, enerverende Kraftby\nPlakater,\nPlakater,\nPlakater.\nFarvel Edinburgh!\nEdinburgh 5/ø 1919\nCallander.\nSkotlands stille Højsommer.\nDe soldisede Bjerge.\nSaa blaa\nDen hede. gule Gyvel.\nDe svale Rhododendrons.\nSækkepiberne\nCallander \\\nLille Bv.\nDit runde Navn\nskal stedse slynge sig\nforfriskende om mit Hjerte.\nHer vakte to lattermilde Danskere\nAncaster Hotellets Harme\nved at hyle af Grin under Lunehen.\nOg her forsøgte samme Danskere\nTilnærmelser til skotske Piger,\nidet de hev Chocolade\nind gennem Pigernes Vindu.\nLykke skabtes dog ikke,\ntrods megen Villighed\npaa begge Sider.\nThi de kønne Piger\nlukkede pludselig Vinduet,\nskrækslagne!\nLænge sad vi og stirred\npaa det lukkede Vindu.\nHvad gik der for sig derinde?\nMon deres Fader,\nsom (det stod at læse paa Døren)\nvar en væmmelig coal merchant,\nhavde opdaget Flirten\nog nu gav dem en ordentlig Omgang?\nGræd de og nød dog Skyllen,\neller\nAk.\nAldrig vil Gaaden løses,\nthi i Morgen før Daggry\nforlader vi jo Callander,\nden lille By under\nCallander \"'/& 1919."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-06-01-c019", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-06_01#c019", "volume": "bmtnaag_1919-06_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.2.13", "titre_corps": "TIL SKANDINAVIENS KUNSTINTERESSEREDE PUBLIKUM", "titre_sommaire": "TIL SKANDINAVIENS KUNSTINTERESSEREDE PUBLIKUM", "signature_source": "Redaktionen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1549, "texte": "TIL SKANDINAVIENS KUNST-\nINTERESSEREDE PUBLIKUM\nRedaktionen.\nUnder de vanskeligste ydre Vilkaar har vi paataget os at føre\nanden Aargang af Klingen igennem. Vi tror at det er lykkedes os\nat give et Billede af de moderne Bestræbelser indenfor Kunsten,\ndels gennem Fotografier, Digte og faglige literære Bidrag og især\ngennem det originale grafiske Billedstof (Litografier, Raderinger og\nTræsnit) som vi har lagt Vægten paa i højere Grad end noget\ntidligere skandinavisk Kunsttidskrift.\nPaa Trods af at alle vore Medarbejdere uden Undtagelse har ydet\nKlingen deres Bidrag vederlagsfrit, ser vi os nødsaget til at gribe til\nextraordinære Foranstaltninger for at føre Bladet igennem. Vi agter\nderfor, som Led i Klingens literære og kunstneriske Publikationer,\ntil Efteraaret at udsende en Digtsamling af Alf Larsen med Origi-\nnalraderinger af Axel Salto. Bogen vil i det fineste Udstyr blive\ntrykt kun i 60 nummererede og signerede Eksp. å 200 Kr. Radere-\npladerne vil efter Trykningen blive tilintetgjort. En Fortegnelse over\ndem, der ved at forudbestille Bogen støtter Klingen og derigennem\nden unge Kunst, vil i Lighed med Subskriptionsskik i gamle Dage\nblive sat foran i hver Bog.\nPrænumeranterne vil gratis faa tilsendt et indbundet Eksp. af\nKlingens Iste og 2den Aargang. Da Klingen kun er trykt i et\nmeget lille Oplag (1000 og 750 Eksp.) vil en komplet Aargang hur-\ntigt blive en Sjældenhed.\nBogen udkommer i Begyndelsen af November. Forudbestillinger\nbedes sendt til Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, København F.,\ninden 15. September 1919."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af S. Danneskjold-Samsøe.\nAkademiet. Af S. Danneskjold-Samsøe.\nFot. efter A. Dérain. Orig. tilhører Hr. Tetzen-Lund.\nBetragtninger om Kunst. Af Poul Henningsen.\nFarvelitografi af Niels Larsen, Stevns.\nMaxim Gorki. Digt af Johannes Buchholtz.\nI Svarte Natta. Nynorsk Digt af Kristofer Uppdal.\nFarvelitografi af William Scharff.\nFotografi efter G. de Chirico. Orig. tilh. Paul Guillaume, Paris.\n»Dysmorphismen«. Af Poul Uttenreitter.\nFarvelitografi af R. Storm-Petersen.\nAftensmaaltidet. Fotografi efter André Dérain. Orig.\ntilh. Paul Guillaume, Paris.\nFotografi efter Jean Gauguin.\nHilsen fra Fredrik Nygaard.\nBag paa Omslaget: Digt af Emil Bønnelycke.\n\nAKADEMIET\nS. Danneskjold-Samsøe.\nHVIS kunst kunde læres, var man tilsyneladende godt hjul-\npen, der er ingen mangel paa skoler, der giver Under-\nvisning i »tegning og maling«. Privatskolerne, der baseres paa\nelevernes kontingent, mangle selvfølgelig materiel og ethvert\nydre apparat, de bygge ene paa lærerens personlighed og pæda-\ngogiske talent, paa hans eller hendes indsigt i tidens spørgsmaal\nog forstaaelse af dem. Tid og forhold vanskeliggøre en metodisk\nundervisning, skolerne faar let tilfældighedens præg, tilfældige\npersoners tilfældige korrektion. Naar en enkelt skole isolerer\nvisse sider af sagen og gennem dem søger mod bestemte be-\ngrænsede maal, ligger deri et stort skridt frem; selvom eleven\nsenere arbejder sig bort fra metoden, bliver det ikke mindre\nbetydningsfuldt for hans udvikling.\nHvad der antydningsvis kan naaes ved private skoler, kan\ntilfulde gennemføres ved akademiet, med dets midler, lokaler,\nmateriel, arbejdsdeling etc. Naar derfor det kongelige akademi\nfOr de skønne kunster afholder udstilling af aarets elevarbejder,\nventer mander at finde det almene grundlag og den indsigt i\ntingenes materielle side, som privatskolerne saa vanskeligt kan\ngive.\nVi taler her alene om malerkunst. Det første, der møder en\nmaler, er farve og lærred. Kendskab til farveholdbarhed og lær-\nredtilberedning har til tider været fremme, til tider næsten ud-\ngaaet, til alle tider har den været af største værdi for det in-\ntime forhold til materialet, for kendskabet til dets yderste yde-\nevne. I vor tid med de slette og dyre varer er den dobbelt vig-\ntig. Akademiet, der som undervisningens første grundlag burde\ngive eleven kendskab til tidens garanterede viden, gaar fuld-\nstændig udenom dette Spørgsmaal. Det har Gang paa Gang væ-\nret krævet af akademiet, ja, fra sagkyndig side har der været\ntilbudt Assistance, den blev afvist.\nGik man skoleudstillingens malede modelstudier igennem,\nfandt man for kvindeskolens vedkommende en vis ensartet kan-\ntethed i formbehandlingen, en ret overfladisk gaaen udefra ind\ntil den første grove tilhugning af figuren, der var en model i\nen eller anden tilfældig attitude. I mandsskolens faatallige ar-\nbejder var der end ikke saa meget system, de viste en samling\nforskellige, tilfældige og ligegyldige indtryk, paahit og aandrig-\nheder, pædagogisk set ganske værdiløst, en individualisme, der\nkun har kuriositetens interesse. Her tales kun om vejledningens\nart og kurs, ikke om de enkelte elevers større eller mindre ta-\nlent, der er denne sammenhæng uvedkommende.\nForgæves har man altsaa søgt vidnesbyrd om det planmæs-\nsige studium af materiale og midler, af figurens logiske bygning\nog proportioner, forstaaelsen af menneskelegemets stereometriske\ngrundformer, den almindelige anatomiundervisning er tem-\nmelig værdiløs, den lærer kun at belægge et skelet med musk-\nler, den lærer intet om tværsnittenes og voluminernes form, og\ndet er det, det kommer an paa. Ikke heller fandt mani un-\ndervisningen sondringen gjort mellem lys- og farveindtryk, eller\nnoget forsøg paa gennem enkle opgaver (opstillinger 112. eks.) at\nkomme ind paa farver og farveforhold, tubefarvernes ydeevne\netc. Intet rumstudium, perspektiv, som der var nok af, er\nværdiløs for en maler. Nej, med alle sine midler og apparater\nfremtræder akademiet som et endog temmelig daarligt nummer\ni rækken af tilfældige individualiteters indskydelsesundervisning,\nmen som saadant er det overflødigt. En institution bør ikke\ndrive individualitetsundervisning, det kan kun de enkelte sjældne\npersonligheder, en institution maa samle sig om et vist alment\ngrundlag, en meddelen, en viden mere end en kunnen, ikke\nheller skal det bilde sagesløse personer ind, at de er kunstnere\nved at give dem medaljer.\nDer tales om, at der tiltrænges et universitet foruden det kø-\nbenhavnske. Der tiltrænges i mindst lige saa høj grad en ny\nkunstskole.\nTilsendt: Frederik Poulsen: Oraklet i Delfi, Historie, Religion, Kunst (Pio). Fredrik Nygaard: Opbrud. Digte (Pio).\n\nKlingen udkommer den 3die Torsdag i hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret, 5 Kr. enkelt Hefte. Redaktion: Axel\nSalto, Poul Uttenreitter og Otto Gelsted. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F. Telf. Godthaab 1870.\nEkspedition: Steen Hasselbalchs Forlag, Købmagergade 26, Kjøbenhavn, Telf. 12,240, hvortil Henvendelser angaaende Forsen-\ndelsen af Bladet, Abonnement o. s.v. bedes rettet. Trykning og Litografi udføres i Cato's lit. Etabl. Raderingerne trykkes i\nMax Kleinsorgs Etabl."}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.3", "texte": "BETRAGTNINGER OM KUNST\n\nA/JAN er tilbøjelig til at anse teoretiske Betragtninger om\nKunst for overflødige, alt for faa tager Ordet, alt for mange\ner sikre paa, at det er den skabende Kunstner, der alene bærer\nKunsten. Tværtimod kunde man paastaa, at Kunstteoretikeren\ner Slagets Feltherre og de udøvende Kunstnere Soldaterne.\nDet er ganske sikkert galt, naar man tror*, at intet godt\nBillede er skabt efter en Kunstteori, men at Processen foregaar\nomvendt, og det er en Fejltagelse, som skyldes de Kunstkriti-\nkere, som lever paa døde Berømtheder. Al den aandelige Paa-\nvirkning, Kunstneren modtager i sit Fag, er Kunstteori i den\nene eller den anden Form. Al Skole burde være det og var det,\nda Skolen virkelig eksisterede. Sammenligningen med Viden-\nskaben ligger ligefor: 1 Kunsten bryder man ikke en Lov, før\nman har kendt dens inderste og dybeste Betydning, det vil sige,\nman berigtiger den, som mani Videnskaben efter det fuldførte\nStudium af Lovene beriger Verden med Berigtigelser og med\nnye Love. At tro, at den gode Kunstner kaster alt overbord og\nnegligerer Lovene, er galt. Skolen er for ham Betingelsen for\nat kunne skabe, og han har ingen Ret til at bruge Intuitionen\nsom Kikkert imod Himlen, før han møjsommeligt er klatret op\npaa Bjerget, hvorfra man overhovedet kan se noget, ganske\nsom Videnskabsmandens Hypoteser og Utopier bliver aldeles\nværdiløse, hvis han ikke springer ud i dem fra Videnskabens\nhøjeste Punkt. I fuld Erkendelse heraf søger den moderne Kunst-\nner Skolen i enhver nok saa vanskelig tilgængelig Form, og\nhan spejder forgæves efter Læreren, medens han, tvunget af\nOmstændighederne, bereder sig paa at staa alene og selv til-\negne sig Kundskaberne.\nAlle synes enige om, at det er den foregaaende Tids Deka-\ndence, som skrinlagde Skolen, men skal denne Dekadence nær-\nmere bestemmes, støder man paa nye Vanskeligheder, idet der\nikke spores nogensomhelst Enighed om, hvorfra og hvortil dette\nsørgelige Tidsrum strækker sig. Ser man paa det sidste Aar-\nhundredes Kunsthistorie, opdager man, at denne Tro paa en\nforegaaende Dekadence er bleven levende og optræder i Hælene\npaa enhver Generation, søgende at overbevise den udøvende\nKunstner om, at hans Tid betegner et virkeligt Fremskridt og\nen endelig Knytning af den bristede Tradition dog uden\nHeld overfor den samvittighedsfulde. Thi det styrker ikke Troen,\nat se den brogede Hestetømme af Traditioner, som efterhaan-\nden er søgt knyttet, eller den Række af kulørte Fremtidspano-\nramaer, der alle viste sig at være Luftspejlinger. Den nye Tid\nligner den virkelig letsindige Optimist, som ustandselig sætter\nsig store Maal og aldrig gennemfører dem, men som alligevel\ndristigt tror paa sin sidste Plan, fordi han aldrig vender sig til-\nbage og ser den Række af Nederlag og uopfyldte Løfter, der\ngik forud.\nDer findes med andre Ord i den nye Tids Kunst en Varia-\nbel, som skaber de mange Reaktioner, og som det bliver nød-\nvendigt at bestemme Karakteren og Betydningen af for overho-\nvedet at skaffe Kunstneren et Arbejdsgrundlag, og det ligger da\nnær at tro, at denne Variabel er den skiftende Smag. Sammen-\nlignet med de historiske Reaktioner har man tvivlet paa, at de\nmoderne, tæt paa hinanden følgende, kunde fastholdes som Stil-\n\n*) Dr. med. Oluf Thomsen i Politiken „Svar til Docent Wanscher\""}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.4", "texte": "kampe. Denne Tvivl er ganske sikkert überettiget, man ser nu\nklart inden for Arkitekturen Romantikens Stil, Bondebarokkens\nog den moderne Klassicisme, og man føler inden for Malerkun-\nsten Impressionismens Stil og følger Ekspressionismens Kamp\nfor sin, man ser den polære Modsætning i deres Farvesyn, de-\nres Udtryksform, Stotfornemmelse, Synet paa Natuien, man\nkunde maaske kalde det Modsætningen i alt det menneskelige\ni Kunsten, men man kan ialtfald straks fastslaa det som Mod-\nsætningen i alt det skønhedsmæssige. Reaktionerne bliver da\nKampe imellem Skønhedsopfattelserne, og Stilfølelsen bliver 1 ran-\ngen til skønhedsmæssig Enhed.\nDet næste Spørgsmaal bliver, om Skønheden eller nærmere\nbestemt Stilfuldkommenheden kan være Kunstens Maal. Dette\nvilde forklare Reaktionerne og gøre dem betydningsfulde, og da\nder maa forudsættes uendelig mange Skønhedssynspunkter,\nmaatte det blive Kunstens Opgave helt at gennemføre hver en-\nkelt af disse Skønhedsrækker, efterhaanden som de ligger for.\nDet er en Opfattelse af Kunst, som tangerer mange moderne\nResultater, men det kan af mange Grunde ikke være Definiti-\nonen paa Kunst:\nIblandt de Skønhedsindtryk, et Menneske modtager, opdager\nhan efterhaanden enkelte, som ikke er underkastet hans Rea-\ngeren, men som synes mangfoldige af Væsen. Dette gæl-\nder først og fremmest Naturen, som altid forekommer os skøn,\n(dette Skønhedsindtryk maa ikke forveksles med Naturfølelsen)\ndernæst Brugsredskaber og Ingeniørarbejder og endelig det til-\nfældige, Havne- og Oplagspladser, romantiske Byer o. s.v.\nKort sagt, det kan slaas fast, at det ikke villet skønne er altid\nskønt. Naturen, hvem vi fra første Færd skylder Skønheds-\nsansen, bestræber sig selvsagt ikke for at være smuk, at tro noget\nsaadant vilde være at forveksle Aarsag og Virkning. Ved Gart-\nnerens Blomster, mellem hvilke vi vælger efter skiftende Smag,\nvender vi altid tilbage til det naturlige i Blomsten, o: det som\ner skabt uden Skønhedsvilje. Den praktiske Ting bliver kun\ngrim derved, at den er upraktisk eller forsynet med unødven-\ndigt Paahæng eller endelig ved, at Beskueren er hildet i dumme\neller smagfulde Fordomme. Det tilfældige faar sin Skønhed\nderved, at vi stirrer paa en Virkning, hvorpaa der ved Anlæget\noverhovedet ikke har været tænkt.\nDet villet smukke er derimod kun smukt for den, der skabte\ndet og for hans Smagsfæller. Det kan da yderligere [fastslaas,\nat Skønhedspræget paa en Ting er en Fattiggørelse af Tingen,\nsom fra mangfoldig Skønhed gaar over til enfoldig Skønhed, og\nStilen er en Sammenstilling at enfoldige Skønheder af samme\nArt. Dette kan ikke være Kunst. Det tilfredsstiller os ikke, fordi\ndet betager os Troen paa en rød Traad igennem Kunstens Hi-\nstorie, som derved sønderslaas i fuldt adskilte Perioder, og fordi\nden store Kunst synes uendelig hævet over denne fattige Defini-\ntion.\nMen vi har moderne Eksempler, som dækkes af denne Op-\nfattelse. Indenfor Malerkunsten synes Reaktionerne at komme\nsaa tæt, at de ikke levner Maleren Tid til virkelig Stiløvelse,\nmen indenfor Arkitekturen har vi Eksemplet i den nuværende\nDyrkelse af Klassicismen, hvor man faktisk søger at fuldkom-\nmengøre C. F. Hansens Stil. Man har fortyndet Balustrene og\nstrammet Profilerne, har givet Gesimserne et større Udhæng,\nman har gennemdyrket Stofferne ud fra en ganske bestemt\nSynsvinkel* og givet alt et stærkere klassicistisk Præg. C. F. Han-\nsen var maaske en noget større Arkitekt, der ikke spildte alle\nsine Kræfter paa Stilen.\nDen skønhedsmæssige Definition af Kunst tilfredsstiller os\nikke, fordi den er endelig. Vi tror, at Kunsten arbejder mod\net uendeligt fjernt Maal, og at det netop kendetegner den daar-\nlige Kunst, at dens Maal er endeligt, o: at den kan fuldkom-\nmengøre sig. Vi føler, at Hammershøj i sine daarlige Billeder\nblev saa slet, fordi Maalet var en Fuldkommengørelse og ikke\nen Abstraktion. Dette er Skelnemærket mellem godt og daar-\nligt, og saaledes bliver alle Kunstnere, som er i den rigtige Vej,\nlige og maales kun paa Størrelsen af det Pund, de har at for-\nvalte.\nVi kan nu efter dette forme Beviset for, at der virkelig er\nTale om den Dekadence, som vi føler i umiddelbar Nærhed af\nos. Tiden er ikke dekadent, fordi den mangler Begavelser som\nRafael og Michelangelo, men fordi vi staar under dem i kunst-\nnerisk Viden. De vidste meget mere end vi, det er Kundskaber,\nsom er gaaet tabt, og det er dette, der kendetegner Dekadencen.\nAt vi virkelig staar under dem, føler vi derved, at deres Værker\nsynes os uendelig langt fra at kunne blegne, medens alt det, vi\ntror paa af nyt, mister sin Værdi, naar Tiden har fjernet os fra\ndet og har revet det Bind bort, som Smagen har lagt os over\nØjnene, og som fik os til at tro blindt paa det.\nDet kan da ikke nytte at slaa sig til Taals med Troen paa\ndet udefinerbare i Kunsten. Den stammer fra den Tid, da en\ntaaget Forklaring eller slet ingen stod i højere Kurs end en klar.\nMan maa præcisere Begrebet Kunst objektivt og ikke et Sekund\nstole paa, at det er Kunst, som rører og bevæger os**), thi i saa\nFald vilde Kunstens Ve og Vel ligge i Beskuerens Hænder, men\nvi tror paa Kunstværket selv og anerkender daarligt nok Kunst-\nneren. Alt det, man forelsker sig i, det udefinerbare, det per-\nsonlighedsprægede, »dette jeg ved ikke hvad« er i Virkeligheden\nuden Betydning for det endelige Resultat Slam, der maa gaa\ntilbunds, før den klare Vædske træder frem.\nHvis Kunst overhovedet eksisterer, saa har den en Definition\nog en rent videnskabelig Definition, som vi maa søge at formu-\nlere. Det nytter ikke at lægge Hænderne i Skødet, vi maa stær-\nkerfe og skarpere bestemme, hvad vi arbejder for og med. Kun-\nsten repræsenterer for os Intelligensens Pligt til stadig Forbed-\nring, ligesom Naturen stadig arbejder mod sit uendelig fjerne\nMaal, og Kunstens Maal bliver da Sandheden o: den logiske og\nkonsekvente Udvikling mod det uendelige, og der bliver ingen\nVæsensforskel imellem Kunst, Videnskab og Natur, det er blot\nObjektet, der skifter.\nMed Paastanden. at den gode Kunst indeholder Sandheden,\nmenes altsaa en Række af rigtige Følgeslutninger. Kunsten op-\nlyser altid om et Afhængighedsforhold, men Maalet maa være\nAfhængigheden ført igennem alle Elementerne til en Helhed, og\nKunstnerens Bestræbelser maa gaa i Retning af den indre Sam-\n\n*) Professor Carl Petersen i Architekten: „Stoflige Virkninger', et Fo-\nredrag, som tillige er interessant ved sit Forsøg paa at nevtralisere og til-\nbagetrænge Stofvirkningen til den Plads, hvor den hører hjemme.\n**) Dr. med. Oluf Thomsen i Politiken „Svar til Docent A\\ anscher ."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.6", "texte": "menhæng. Moderne Skulptur har lært os Ligegyldigheden for\nOverfladen og Troen paa den indre Ekspansation, som kun er\nsynlig ad en sjælelig Omvej. Ganske det samme gælder Maleriets\nEkspansation, og i Arkitekturen bliver Planen og Planens Af-\nhængighed af Opstalten et fuldt afgørende, men fuldt ud usyn-\nbart Moment. Det synsmæssige er aldeles ikke det afgørende,\nmen blot Bivirkningen, ad hvilken vi ganske vist i Almindelig-\nhed naar til Forstaaelsen af Værket. Det er dekadent og ganske\ni Traad med Overvurderingen af Skønhedsbegrebet, naar en\nTids Kunstnere sætter det synsmæssige i Højsædet.\nForslag til Malerne om at studere Professor Hjelmslevs geo-\nmetriske Tegninger, fordi de ser smukke ud*) eller til Arkitek-\nterne om at skabe tilsvarende Virkninger til Ingeniørernes Gas-\nreservoirer, maa derfor tilbagevises som hvilende paa et falskt\nGrundlag. De geometriske Tegningers Værdi ligger deri, at man\n(ad Synets Vej) ved sjæleligt Arbejde og med de fornødne For-\nkundskaber naar til de geometriske Sandheder, som skulde siges.\nVi kan da kun beundre Dybden af disse Sandheder og den\nknappe og klare Form, hvorunder de bydes os. En Beundring\naf Tegningernes Udseende og de Figurer, de danner, er ufrugt-\nbar. Thi vi ved, at de maa være smukke, da de er skabt uden\nnoget Sideblik til Skønheden. Hvad Gasreservoirernes virkelige\nVærd angaar, da beror den naturligvis paa deres ingeniørmæs-\nsige Godhed, og det gaar dem, som det gaar Flyvemaskinerne,\nderes Skønhed staar kun til en bedre teknisk Løsen fremkom-\nmer. Men de har naturligvis i Virkeligheden intet mistet i Værd,\nde synes os kun upraktiske og derfor stødende paa Baggrund\naf den nye Type. At man allerede har og stadig skaber noget\ntil Gasreservoirerne svarende inden for Husbygningen, viser al\npraktisk Landbyggeri igennem Tiderne. Men har det noget med\nArkitektur at gøre? Vi ved, at det er smukt, naar blot ikke\nSkønhedssansen er taget med paa Raad. Dette er det prekære\nPunkt ved de fleste moderne Landbygninger, og det staar, tak-\nket være skønhedsmæssig Indflydelse fra klogere Steder, ilde til\nfor den nærmeste Fremtid.\nVed Siden af det skønhedsmæssige Moment, ser man atter\nog atter et andet Forhold fremdraget og gjort til Maalestok for\nVærdien af ydet Kunst, og det er Dybden af den menneskelige\nFølelse, der ligger bag Ydelsen. Følelsens Magt sættes endog\nsaa højt, at man anser den for en sikker Garanti imod den\nvidenskabelige Kunst, som man frygter, og man kan høre an-\nskrevne Kritikere med Ængstelse hævde, at skal Ønsket om et\nvidenskabeligt Arbejde i Kunsten vinde Sejr, saa maa først det\nerotiske Liv helt omlægges efter videnskabelige Principper en\nunderlig Insinuation imod Videnskabsmandens Form for erotisk\nLiv. Man ser ogsaa. et Billede af Svaner, som parrer sig, frem-\nhævet udelukkende paa Grund af dette Sujet o: fordi det be-\nhandler en saa stor Følelse**). Om man nu gennemgik de fast-\nslaaet store Kunstværker ud fra dette Synspunkt, da blev det\nsikkert med et pauvert Resultat. Vi vil stadig ikke lade\nos overbevise om, at det er Ørnen og Muslingeskallen\nog Johannes' Fromhed i Holdningen, der gør Bramantinos\nBillede til »en lydløs Maskine, der gaar Dag og Nat«, men\ndet kan indses, at skal en Følelse lægges til Grund for Kun-\nsten, saa egner Parringslysten sig udmærket paa Grund\naf sin Styrke og Magt over Sindene. Vi er her inde paa Livet\naf den eneste Maalestok, vi kan anvende for Følelsen, nemlig\nStyrken, Intensiteten. At tale om en Følelses Dybde eller Over-\nfladiskhed er blot en Omskrivning, og i Kunst kan der selvsagt\nikke blive Tale om en Sondring mellem god og ond Følelse,\nmen kun imellem stærk og svag. Ser vi efter dette paa Ro-\nmantiken, som vi foragter saa omhyggeligt, da staar Nutidens\nPapirer sandelig slet. Thi der kan ikke herske Tvivl om, at de\ndengang lagde et større Fond af stærke og alt opslugende Fø-\nlelser i deres Arbejde end vi, som nærmest hælder til Anskuel-\nsen »lidt af hvert«, lunken Følelse og halv Videnskabelighed.\nDet er galt at stille den menneskelige Følelse op som Betin-\ngelse for Kunstydelsen, fordi Følelseslivet stort set ikke ejer no-\ngen Mulighed for Udvikling. Kultur og Forfinelse er blot en Til-\nspidsning af Følelsen. Raahed og Godhed indtager den samme\nPlads som altid. Det erotiske Liv har ikke udviklet sig i Inten-\nsitet igennem Tiderne, hvorfor da kæmpe i dette døde Stof.\nHvis Maalet er at udtrykke den stærkeste menneskelige Følelse,\nsaa er Kunstens Maal naaet med Negerskulpturen, og vi kan\nopgive Bestræbelserne.\nAt Kunstens Maal kunde være og en Overgang har været en\nUndersøgelse af den stærke (og svage) menneskelige Følelse, er\nder vistnok faa moderne Kunstnere, der vil anerkende. Men\nderved giver vi den realistisk-psykologiske Kunst sin Plads som\nvidenskabelig Kunst eller snarere som Videnskab maaske en\nnoget afsides Plads, fordi den Tid arbejdede saa lidt med Kun-\nstens eget Væsen, med Elementerne og Kompositionen.\nVi ser den menneskelige Følelse for os som en Sø i Bevæ-\ngelse, vi tænker os en übevægelig Undergrund af Drift og In-\nstinkt, medens Skønhedsfølelsen bevæger sig som Bølger oven\nover. Vi tror, at Bølgerne skrider frem og at der sker noget,\nmen Fysiken lærer os, at hver Partikel blot gaar i en Cirkel,\ngo at ikke en Draabe naar fra den ene Bred til den anden.\nDet er nyttigere at fastslaa, at den Dekadence, hvorpaa vi\ntror saa fast og hvorom vi taler saa frit, den staar vi midt i.\nEn Tid, hvor alt bygges op paa det synlig skønne, hvor Skoler\nstyrter Skoler i Skønhedens Navn, hvor Skønheden i det til-\nfældige bragte Romantikerne til at fremstille det villet tilfældige.\nDen fattige Skønhed i Stedet for den rige. Den rene Stil har\nlokket os til rene Stiløvelser, Naivitetens Skønhed til det villet\nnaive, Skønheden i det gamle til det villet ældede. De stoflige\nVirkninger og Patinaen slog Benene fra os. Vi vidste ikke, at\nVerden ejer et Fond af Skønhed, som vi har forringet ved at\nbeskæftige os med det og kun kan berige ved at lade haant\nom det.\nVi maa som Videnskaben bort fra det menneskelige og sub-\njektive. Kun i det umenneskelige og Trangen til Abstraktion\nkan der spores et Fremskridt og gøres et Arbejde, hvis Facit\nikke som nu ved enhver Opgørelse bliver Nul.\n\n*) Docent Wancher i Politiken: „Nogle Betragtninger om moderne\nKunst.\"\n**) Y. \"W\".i Klingen: „Svar til Otto Grelsted og Poul Henningsen.\"\n\nPoul Henningsen."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.7", "texte": "TIL MAXIM GORKI\nJohannes Buchholtz.\nTt 7Tand med de stærke Kindhofter, er Du nu glad?\nEn Kværn larmede i dit Hoved Dag og Nat den store rus-\nsiske Kedsomheds Kværn. Kun et vilde hjælpe: hvis Spektaklet\nudenom Dig blev saa alvældigt, at Kværnens Spektakel overdøvedes.\nMen Larm var ikke at opdrive i det uendelige Rusland, hvor Gud\nCzaren stod som en Luftspejling over Folkets øde Steppe.\nAlt udenom Dig var Tomhed og Tavshed.. Og Du følte Dig\nsom en skindød i Kiste#, der langsomt føres af den drivende Flod-\npram mod Dødegaarden. Du skreg, men Dit Skrig blev kun lydløs\nFraade om Din Mund. Og Du sparkede mod Kistelaaget, men Dine\nSpark blev kun Trækninger i Dine Laarnerver.\nDen gule Sved stod paa Din Pande. Du styrtede Dig ud i\nKvinder og Opium, men Kværnen aflod ikke, og Du satte Din ene-\nste Lid til Helvede.\nSaa kom der Krig, og eet Sekund lo Du befriet, men en Krig\ni Rusland skralder ikke højere end et Nys i en Kirke.\nVend Kanonerne! raabte Du. De gjorde det og Støjen livede\nop. Der blev stille i Dit kantede Hoved, da Czaren ramlede. Nu\nskulde det blive godt at leve, tænkte Du.\nSaa kom en Mand med stort Haar og blanke Øjne. Han slog ud\nmed Hænderne og hans Tale faldt som Sne over alle Ruslande. Han\nhed Kerenski og han begravede sig selv i mange Ord.\nMen endelig endelig kom det store Vaarbrud, hvor Floderne\nløfter sig som Drager fra deres Leje, hvor Klipper forsvinder, og\nDale vender sig opad og bliver Fjelde under Himmelen.\nJeg spørger Dig nu Maxim Gorki: Er det godt saaledes? Er\nRusland rødt og dejligt nu.\nEller er det saaledes at selve Tiden er flækket og falden fra hin-\nanden, saa Vinter følger paa Vaar?\nSkriger den russiske Kedsomheds Ravne allerede over et gustent\nLig?\nKværner dit Hoved, eller har Du det godt nu, Ven Gorki?"}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.8", "texte": "I SVARTE NATTA\nAF KRISTOFER UPPDAL\nEG gjekk ute is varte natta.\nEg saag ljosa fraa menneske-heimane.\nOg ljosa lokka og kviskra:\nHer er eit lite paradis\nmidt i den kalde verda.\nMen dorene var stengde\nmed slaa for paa innsida.\n•\nEg vilde inn,\nog eg banka paa,\nbogre og hogre.\nEg vart nervos og redd av aa vente.\nOg eg rom de.\nOg berre myrkret og det svale, vaate veret\nstroymde inn mot mannen i dora,\nOg dora small att.\nMen eg maatte fram att.\nSumtid tok ljos-redsla meg.\nOg sumtid vart dora stengd,\nfor eg fekk sukk for meg.\nOg so var det natta kring meg\nsom for.\nEin gong vart dora opna.\nDei hadde kanskje set skuggen av meg,\nog hadde faatt hug til drive åp med meg,\nog braa-opna dora.\nEg saag inn gjenom alle salar,\ninn i knitrande eld av ljos.\nDet kom ein mann ut\nfraa den varme stova.\nHan hadde fanget lull av varme,\nfor han hadde med seg all festen.\nDer stod andre menn attum han,\nsmaa utydelege bilete av han.\nOg der var unge kvinner,\ndet glimta og gneiste mot varm hud.\nMen augo var bjartaste diamantane.\nOg utanfor, i natta, stod eg,\nmed doggvæte i klæda,\nog i haaret,\nmager og senut.\nMitt andlet lyste graatt fram or natta,\naugo glodde kvite i myrkret,\nlippune skalv,\nog synte ein kvasstemt hungrig munn,\nVeret fylgde med meg,\nvar i klæda mine,\ni dei skrukkute andletsdraga.\nOg den raa nattevæta\naat seg inn til skinnet.\n•\nDaa glytte dei paa kvarandre\ndei der inne\ngransk ande.\nOg svaret kom:\nEin smil kring spisse lippur.\nMen dei skiraste diamant-augo\ngaadde ikkje smilen,\nDei vart ved aa straale\nmest i lengsel\nut mot dei to storre diamant-augo\nut i natta.\nDaa skratta husguden i dora,\nut i mot veret\nog mot sonen av veret.\nOg daa sloktest diamant-augo.\nDora var attlate.\nEg stod deri den svarte natta\ni doggvæta som kjølte,\nog som naadde inn i sjela.\nSidan freista eg meg ikkje paa dorene,.\nEg visste, eg maatte vera utanfor,\ni den raa natta.\nMen gaar du ute, i svartnatta,\nser du kanskje to augo lyse mot deg,\nunder det svarte kjerret,\neller ute paa sokk-myra.\nDet er mine augo du ser."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.10", "texte": "„DYSMORPHISMEN“\n\nT en Anmeldelse i »Fyns Venstreblad« af »Moderne Kunst og\nSindssygdom«, de fem Svar til Professor Salomonsen, frem-\nhævede jeg Billedhuggeren Joh. C. Bjerg's og skrev:\n»Han (Bjerg) indtager et Standpunkt, som det kun vilde have\nværet naturligt, om alle de Kunstnere havde indtaget, hvem\nProf. Salomonsen søger at ramme. Professoren, der som det\nfremgaar af hans Svar i Politiken til Dr. Helweg, selv er let at\nsaare, har jo nemlig enten han har villet det eller ej ikke\nkunnet undgaa med sine Betragtninger at fornærme en større\nKreds af Kunstnere, hvis Fortjenester han er ude af Stand til\nat forstaa eller vurdere.« I samme Retning udtalte Dr. Oluf\nThomsen sig i et Indlæg i Politiken.\nHertil bemærker Professor Salomonsen i Tilskuerens Juni-\nhefte, at det unægtelig forbavser ham en Smule, at nogle af de\ndysmorphistiske Mestre formentlig har følt sig fornærmede over,\nat han har udtalt den Mening, at deres kunstneriske Ydelser"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.11", "texte": "gjorde et psykopatisk Indtryk, thi dels er vi jo saa at sige alle\nsammen en Smule psykisk abnorme paa et eller andet Punkt,\ndels er der da intet krænkende i Betegnelsen.\nProfessoren har i Anledning af den Polemik, som hans psy-\nkopatiske Forskeriver og arrogante Kunstbetragtninger har bragt\nham op i, alvorligt (!) bestræbt sig for at finde en Glose, deri\ndet videnskabelige Sprog kunde benyttes paa Patienterne (o: Dys\nmorphisterne)! Han har tænkt lidt paa »sindsvaklende«, men\ner ikke helt tilfreds; Dagligtalen derimod rummer en Rigdom\npaa adækvate Betegnelser: »kulret«, »en Skrue løs«, Fluer i Ho-\nvedet« o. s.v. Alt dette er jo baade morsomt og aandfuldt\nog altsaa sidst af alt ment som nogen Fornærmelse ligesaalidt\nsom Parallelen mellem moderne Kunst og Koprophili, »det sør-\ngelige og frastødende Symptom, at Patienten spiser sine egne\nExkrementer«! Her er det snarere Lægen, den rare Mand, del-\ntaler!\n... I den samme Anmeldelse tillod jeg mig at spørge, hvad\nProfessorens Mening var med at nævne »Le petit messager«\ni Forbindelse med det med saa stor Dygtighed organiserede\nReklameapparat, der skal have befordret Sindssygen. Ikke noget\nSvar.\nDerimod er Professoren ikke fri for at hovere over, at han\nikke har faaet noget Svar paa sit Spørgsmaal om Meningen med\nDysmorphismen i Plastik og Grafik. Her er Rhodos! her skal I\nspringe! »Hvis min lille Bog overhovedet har haft nogen For-\ntjeneste,« skriver han, »saa er det just den, at begrænse For-\nhandlingen om den expressionistiske Kunst til Dysmorphismen,\ntil et enkelt og simpelt Spørgsmaal, der er af saa central Natur,\nat dets præcise Besvarelse rimeligvis vil indeholde Nøglen til\nForstaaelsen af hele Retningen.« Det kunde synes under-\nligt, at overhovedet ingen har følt Trang til at udtale det for-\nløsende Ord, om ikke for andet saa for at hjælpe Professoren\nud af hans Vanskeligheder.\nMen det har sine Grunde: For at kunne besvare dette Spørg-\nmaal, maa man selvfølgelig først akceptere Begrebet Dysmor-\nphisme, et Ord, der er dannet af et græsk Adjektiv, der bety-\nder baade vanskabt og hæslig. Men man kan dog godt erkende,\nat en Form er vanskabt, uden at kunne erkende, at den er\nhæslig.\nI en Kritik ligeleges i »Fyns Venstreblad«, den 26. Marts\nda. har jeg søgt at paavise, at naar Professor Salomonsen\n(mærkeligt nok) anerkender Berettigelsen af den bekendte\nRodin'ske Formel: deformation du vrai en vue d'un reforcement\nde Vexpression og i denne Sammenhæng bemærker, at alt af-\nhænger af den kunstneriske Sans og Takt, med hvilken For-\nmelen anvendes, har han her gjort en Indrømmelse, der\nriver hele Grundlaget bort under hans Betragtninger. Diskussi-\nonen er hermed flyttet over paa et andet Felt, nemlig paa det\næstetiske, hvor den hører hjemme; den psykopatiske Bestem-\nmelse af det kunstneriske er overflødiggjort. Om et Kunstværk\ner frembragt af en syg eller af en sund, vil det aldrig være mu-\nligt at afgøre ud fra almindelige Synspunkter, men det er ogsaa\ninderlig ligegyldigt. Det afgørende er, om den Brug, der er gjort\naf de kunstneriske Midler har ført til deres Maal, om Værket\ner lykkedes.\nHertil har Professor Salomonsen intet haft at bemærke, skønt\nden samme Kritik senere med megen Styrke blev gjort gæl-\ndende i »de fem Svar«.\nNaar man har fulgt den af Professor Salomonsen og\nhans Faktotum, den svenske Professor Bror Gadelius foraarsa-\ngede Diskussion, synes der kun at være en Forklaring mulig\npaa deres Holdning, nemlig den af Professor Salomonsen selv\nantydede, hvor han skriver: det drejer sig om gamle, ensidigt\ntrænede Hjerners Mangel paa Evne til at forstaa eller værdsætte\ndet nye.\nBetegnende for de æstetiske Kvalifikationer i disse medicin-\nske Kredse, den Tankeløshed, hvormed der spilles med Pro-\nblemerne, er navnlig et Brev fra Professor Gadelius til Professor\nSalomonsen, (Hospitalstidende, Nr. 15—1919), hvor det bl. a.\nhedder:\n»Jag har frågat mig allvarligt (!) och med interesse . . ,9\nhvarfor man med sådant forakt vånder ryggen åt naturen, och\njag undrar om ej någon skuld kan sokas i den omståndigheten,\nat månniskorna måst uppgifva sin tåflan med den moderna\nteknikens hjålpmedel, fotografien och trefårgtrycket. Fotografien\når ju hors concours och formår med låtthet och i et ogonblick\nåstadkomma långt båttre saker ån hvad penna och ritstift med\nsvett och moda lyckats framskapa. Annu återstår fårgen. Men-\nach: det er blott en tidsfråga når tekniken ochså erofrar fårgen.\nKonsten har af kulturen fordrifvits från sine ursprungliga betes-\nmarker och soker nu med Picasso »ståndigt nya vågar ind i\ndet forlofvade landet, som han sett från Nebos topp.« Ja, så\nhar jag trott mig kunna forklara en del af den moderne kon-\nsten s uppror mot naturen«.\nEr det lykkedes Hr. Gadelius at finde nogle Taabeligheder\nfrem hos visse expressionistiske Ordgydere, saa har han da til\nGengæld i Linier som disse slaaet enhver Rekord.\nMen ogsaa Professor Salomonsen har dokumenteret sig til-\nstrækkeligt; der er efter hans Piece ingen Tvivl om, hvad\nhan forstaar ved Kunst. Senere har han ganske vist været paa\nGrønningen og fundet Glæde ved en Del af de udstillede Arbej-\nder, bl. a. en »naturtro Fisk« af Lofthus men alligevel. Det\nlønner sig ikke at fortsætte med Diskussionen, hvis jeg har\nRet i min Paastand om, at det er paa et æstetisk Grundlag den\nmaa føres.\nDer er i Øjeblikket næppe nogen af vore kritiske\nder har Betingelse for bedre at blive hørt end Docent Vilhelm\nWanscher. Han ødelægger ganske vist bestandig Indtrykket at\nsig selv, men man glemmer det igen; han kan være uoplagt og\nskrive utilladelig sløjt, men i næste Omgang fyndigt og inspire-\nret smittende som ingen anden.\nDet er derfor ærgerligt at maatte fastslaa, at Wanschers\nKendelse i Striden om den moderne Kunst kun er egnet til at\nopmuntre Publikummerne. Han hævder saaledes i en Kronik\ni Politiken for 3. April d. A.: »Kunstneren som skabende Aand«,\nat »Aanden vantrives«, og »Forklaringen er vel den, at man\nstadig har villet reformere Kunsten ad teknisk og naturalistisk\nVej i Stedet for at give den en kunstnerisk naturlig Anvendelse\nog forædle dens menneskelige Værdier«.\nAt Aanden virkelig skulde vantrives under det rige Spil af\nMuligheder, der netop nu udfolder sig i Kunsten, er lidet tro-\nligt; men selv om det skulde være Tilfældet, er Forklaringen i\nhvert Fald forkert. Hvis vi ikke fastholder det tekniske i stren-\ngeste Forstand som Værdikriterium, saaledes at vi opfatter en\nForædling af det tekniske som en Forædling af Kunstens men-\nneskelige Værdi, vil vi meget snart ende i den rene Slott-\nMøllerianisme. For yderligere at understrege, hvordan han\nvil have sin Paastand om, at Aanden vantrives, forstaaet og\ni Opposition til det expressionististiske Feltraab: »Bort fra Na-\nturen!« hævder Docent Wanscher, at »Naturen er skønnere\nend al Kunst«(l), og at Knud Kyhns Billede fra Grønningen af\n»to Svaners Elskov i Fart gennem Vandet« skønt ikke helt\ngodt alligevel er »mere kunstnerisk end det meste andet, fordi\ndet er et stolt Syn, han har malet.«\nJeg begriber ikke, hvordan Docent Wanscher efter dette\nhar kunnet tillade sig at komme med et Hip til Dr. Oluf Thom-\nsen for hans »typiske Lægmandssentimentalitet«. Eller skulde\nFagmandssentimentaliteten maaske være mere værd?\n\nPoul Uttenreitter."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.14", "texte": "Hilsen fra Fredrik Nygaard.\nDamperen.\nAa, Damper, stærke Damper,\ntag mod min ellevilde Tak,\nmens du til Skagerak mod Sommersøen stamper,\nstamper, stamper\nAa, hvor jeg elsker din koncise Form!\nJeg savner ingen lyrisk Fok og Ivlyver,\nmen gir min Sjæl for din Maskines Trods.\nAa, jeg forstaar, at man kan græde,\nnaar man flyver\n„Kong Haakon\". Skagerak 31/b 1919.\nEdinburgh.\nSoldater,\nSoldater,\nSoldater.\nEn stolt By.\nEn Sten-By.\nEn frejdig, enerverende Kraftby\nPlakater,\nPlakater,\nPlakater.\nFarvel Edinburgh!\nEdinburgh 5/ø 1919\nCallander.\nSkotlands stille Højsommer.\nDe soldisede Bjerge.\nSaa blaa\nDen hede. gule Gyvel.\nDe svale Rhododendrons.\nSækkepiberne\nCallander \\\nLille Bv.\nDit runde Navn\nskal stedse slynge sig\nforfriskende om mit Hjerte.\nHer vakte to lattermilde Danskere\nAncaster Hotellets Harme\nved at hyle af Grin under Lunehen.\nOg her forsøgte samme Danskere\nTilnærmelser til skotske Piger,\nidet de hev Chocolade\nind gennem Pigernes Vindu.\nLykke skabtes dog ikke,\ntrods megen Villighed\npaa begge Sider.\nThi de kønne Piger\nlukkede pludselig Vinduet,\nskrækslagne!\nLænge sad vi og stirred\npaa det lukkede Vindu.\nHvad gik der for sig derinde?\nMon deres Fader,\nsom (det stod at læse paa Døren)\nvar en væmmelig coal merchant,\nhavde opdaget Flirten\nog nu gav dem en ordentlig Omgang?\nGræd de og nød dog Skyllen,\neller\nAk.\nAldrig vil Gaaden løses,\nthi i Morgen før Daggry\nforlader vi jo Callander,\nden lille By under\nCallander \"'/& 1919."}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag191906-01.1.15", "texte": "TIL SKANDINAVIENS KUNST-\nINTERESSEREDE PUBLIKUM\nRedaktionen.\nUnder de vanskeligste ydre Vilkaar har vi paataget os at føre\nanden Aargang af Klingen igennem. Vi tror at det er lykkedes os\nat give et Billede af de moderne Bestræbelser indenfor Kunsten,\ndels gennem Fotografier, Digte og faglige literære Bidrag og især\ngennem det originale grafiske Billedstof (Litografier, Raderinger og\nTræsnit) som vi har lagt Vægten paa i højere Grad end noget\ntidligere skandinavisk Kunsttidskrift.\nPaa Trods af at alle vore Medarbejdere uden Undtagelse har ydet\nKlingen deres Bidrag vederlagsfrit, ser vi os nødsaget til at gribe til\nextraordinære Foranstaltninger for at føre Bladet igennem. Vi agter\nderfor, som Led i Klingens literære og kunstneriske Publikationer,\ntil Efteraaret at udsende en Digtsamling af Alf Larsen med Origi-\nnalraderinger af Axel Salto. Bogen vil i det fineste Udstyr blive\ntrykt kun i 60 nummererede og signerede Eksp. å 200 Kr. Radere-\npladerne vil efter Trykningen blive tilintetgjort. En Fortegnelse over\ndem, der ved at forudbestille Bogen støtter Klingen og derigennem\nden unge Kunst, vil i Lighed med Subskriptionsskik i gamle Dage\nblive sat foran i hver Bog.\nPrænumeranterne vil gratis faa tilsendt et indbundet Eksp. af\nKlingens Iste og 2den Aargang. Da Klingen kun er trykt i et\nmeget lille Oplag (1000 og 750 Eksp.) vil en komplet Aargang hur-\ntigt blive en Sjældenhed.\nBogen udkommer i Begyndelsen af November. Forudbestillinger\nbedes sendt til Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, København F.,\ninden 15. September 1919."}]}