{"numero_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_sha256": "acf15c50500c2c62e64c48011ec6f61669841b3fbd9b92b879253f634997e050", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1919/12/21_01/bmtnaag_1919-12-21_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1919/12/21_01/bmtnaag_1919-12-21_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c002", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 430, "texte": "INDHOLD\nLitografi for og bag paa Omslaget af Axel\nSalto.\nLiteraturbetragtning. Af Otto Gelsted.\nFot. efter Matisse. Orig. tilh. Hr. Tetzen-\nLund.\nMod fremmede Stjerner. Afskedsdigtet til\nDanmark. Af Hans Hartvig Seedorf.\nBebudelsen. Original-Farvelitografi af Jais\nNielsen.\nAkademiets Nedlæggelse. Af Poul Hen-\nningsen.\nFot. efter Matisse. Orig. tilh. Hr. Tetzen-\nLund.\nFot. efter Vilh. Kyhn. Orig. tilh. Hr. Th.\nOppermann.\nNoter."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c003", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 4, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.3", "titre_corps": "LITERATURBETRAGTNING", "titre_sommaire": "LITERATURBETRAGTNING", "signature_source": "Otto Gelsled", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7341, "texte": "LITERATURBETRAGTNING\n\nJOHANNES V. JENSENS Forfatterskab er udsprunget af\nen Identifikationsbestræbelse, et Forsøg paa at finde og\nfastslaa sin egen indre og ydre Overensstemmelse. Han\nhar søgt sig selv i Bonden og Slægten, han har gjort sig\ntil ét med sin Tid og opdaget det modernes Poesi, han\nhar søgt rundt om Jorden for at forstaa sit eget og i sin\nRace og dens Historie har han eftersporet den Udvikling,\nhvoraf han er fremgaaet, og hvori han er Led.\nSom et Udslag af dette stort anlagte Orienteringsarbejde,\nderi Art og Omfang leder Tanken hen paa Goethe, fore-\nligger nu de fire første Bind af Pentalogien »Den lange\nRejse«, der omfatter »Bræen«, »Nornegæst«, »Skibet«, »Det\ntabte Land« og et afsluttende Bind »Christoffer Columbus«,\nsom forberedes til Udgivelse i 1920. Hensigten med hele\nRomanrækken er, som Johannes V. Jensen selv formule-\nrer det, i sammentrængt mytisk Form, at give en Over-\nsigt over Teknikens og Menneskeaandens Historie fra den\nældste forhistoriske Tid og op til Amerikas Opdagelse,\nhvormed den nyere Tid begynder. »Den lange Rejse for-\nfølger, hvad Menneskeheden har baaret med sig af Snille\nog Udvidetrang til fælles Næring paa sin Vej fra Dyret og\nop til det nu paa Gaden gaaende, ustraffede og ganske\nalmindelige Menneske«.\nSom Kulden var det elementære Hovedmotiv i »Bræen«,\nsaadan er Ilden det i »Det tabte Land«. Bogen foregaar i\nde tertiære Skove før Istiden og Skildringen koncentrerer\nsig om det ildsprudende Bjerg Gunung Api (det malajiske\nOrd for Vulkan), hvorfra Fyr henter Ilden paa Enden af\nen Gren. Fyr faar Ilden giort tam og følgagtig, og som\nPrometheus lønnes han ilde for sin Bedrift, dog er det\nikke Gudernes Straf, men hans eget Folks opsamlede Nid,\nder indhenter ham: under et Udbrud af Gunung Api kastes\nhan som Offer i Ilden. Senere dyrkes han som Solgud.\nUdbruddet bliver Gunung Apis sidste, og en Dag ser Skov-\nfolket, at der ligger en hvid, mærkeligt og haardt skin-\nnende Hætte paa Gunung Apis Hoved, det første Forbud\npaa Bræen.\nI Modsætning til de tidligere udgivne Bind, hvor Menne-\nsket optræder parvis som Adam og Eva Dreng og Moa,\nHvidbjørn og Vaar, Gæst og Pil, Germund og Gevn be-\nherskes Myten om Fyr af en mandfolkeagtig Humor, Kvin-\nden er endnu ikke blevet Menneske som det hedder, da\nFyrs hellige Hule styrter sammen under Jordskælvet: »In-\ngen kom til Skade derved, et Tylvt Kvinder begravedes i\net Galleri«.\nEllers slutter »Det tabte Land« sig i Indhold og Tone\nligevægtigt og smukt til de kendte Bind, uden at byde paa\nsærlige Overraskelser engang imellem synes man, man\nhar læst det før, i »Bræen«, i »Nornegæst«, men det er\njo ogsaa den samme Verden man færdes i. Der ligger en\nFare i den Virtuositet, Jobannes V. Jensen har naaet i\nen Bog som »Det tabte Land«. Men noget uretfærdigt\nkommer der let ind i ens Bedømmelse, naar man allerede\nkender de tidligere Bind, hvis Plads i Rækken er efter\n»Det tabte Land«. Læst som Optakt til hele Serien, vil\nBogen sikkert virke efter sin Hensigt. Indenfor den Be-\ngrænsning, Opgaven medfører, giver den et rundt Billede\naf Johannes V. Jensens beundringsværdige Evner. Vi har\ningen som ham.\nJohannes V. Jensen synes efter sine første Ungdoms-\nbøger og de to amerikanske Romaner, af hvilke han se-\nnere har omarbejdet den ene til Drama, definitivt at have\nopgivet den egentlige Romanform som utidsmæssig og ikke\nliggende for hans Stemme ogsaa Planen om at skabe\nden typiske danske Roman udfra den Hovedtanke, at den\ntypiske Dansker ikke er Manden men Kvinden, endte med\nat opløse sig i en Række Kroniker. Romanformen har\nJohannes V. Jensen for sit Vedkommende erstattet med\nMyten, hvis Væsen er at lade alle Tankeforbindelser straale\nsammen i en Kærne og igen brede sig mod Horisonten, et\nPrincip hvorefter Fjernhed og Fortætning holder sig i en\nevig og svævende Balance som Universet selv.\nI Otto Rungs ~Paradis fuglen\" har vi et energisk Forsøg\npaa at skabe en tidstypisk Roman efter den gængse Tek-\nnik. Handlingen er samlet om et enkelt Hus iet bestemt\nKvarter, Fuglehandler Fagerlins Hus nede bag Dom og Ar-\nresthuset. Her støder en Række Baggade- og Gullasch-\nfigurer sammen, lidt folkekomedieagtigt, Forhus og Baghus,\nher vokser Flora Fagerlin op i Fugleboden til hun flyver\nud til fremmede Verdensdele som vordende Dansediva.\nBedst er Miljøskildringen lykkedes Rung, navnlig Fugle-\nboden er et ypperligt Eksempel paa Rungs med Zahrtmann\nbeslægtede koloristiske Evner. Svagere er Rung som Men-\nneskeskildrer, han kan tegne et klart og sikkert Portræt\nsom Billedet af Jonelescu, men skal han til at sætte sine\nPersoner i Bevægelse, gaar det i Stykker for ham. Der\nkommer noget springende over deres Udvikling, de gror\nikke organisk, vi ser dem ikke indefra, lever ikke med\ndem. Særlig uheldig er Morderen Ishøj faldet ud, han\nvirker som en ren Konstruktion, man behøver blot at\ntænke paa en beslægtet Figur som Kirilof hos Dostojevski\nfor at se Forskellen mellem Rungs Figur og en virkelig\nsammenhængende og levende Personskildring. Ogsaa Hand-\nlingen i Rungs Bog hænger ikke sammen i Limningen,\nMotivet med Flora og Motivet med Ishøjs Mord paa Jone-\nlescu er ikke arbejdet sammen, Fagerlin er ikke kompo-\nneret ind i Handlingen og en bredt behandlet Figur som\nden gamle Kopist Westermann vedkommer den slet ikke.\nKapitlet om hans Begravelse med de forbyttede Kister er\net selvstændigt novellistisk Paafund, der falder helt uden-\nfor Rammen.\nBogens Betydning ligger ide ofte kloge og skarpe lagt-\ntagelser nogle filosoferende Samtaler forekommer der-\nimod temmelig haartrukne og i Rungs Sans for lokal\nKolorit. Dens Svaghed er Manglen paa indre formel Struk-\ntur, Styrke i Opbygningen, og paa indre Varme rime-\nligvis hænger de to Ting sammen, Manglen paa teknisk\nSammenhæng i Plan og Personer udspringer fra en Man-\ngel paa umiddelbar kunstnerisk Indfølingsevne.\nHjortø møder med en Samling Bondenoveller, hinden-\nsogns og Udensogns«, der stammer lige ned fra Johannes\nV. Jensens »Himmerlandshistorier«. Vi genkender disse\nBønder, Søren Skrettes Forretningsdygtiglied og Søren Pe-\ntersens poetiske Tilbøjeligheder, hans Fremdrift og Lige-\nvægt i Ulykken. Om nogen Art Efterligning er der ikke\nTale, Hjortøs Kendskab er første Haands, og hele hans\nMaade at skildre paa er en anden, mens Johannes V.\nJensen direkte gaar løs paa Kærnen i Motivet, nærmer\nHjortø sig det gennem en mere detailleret, mere naturali-\nstisk Beskrivelse, idet han i Modsætning til Johannes V.\nJensen støtter sig stærkt til Repliken. Teknisk stammer\n»Himmerlandshistorier« direkte ned fra Maupassants No-\nveller, som de ogsaa minder om ide ofte voldsomme og\nuhyggelige Motiver. Hjortøs Noveller er ikke Noveller i\nden gamle, Goetheske Forstand: Fortællingen om en iso-\nleret ejendommelig Begivenhed. De fortætter sig ikke om\nen enkelt spændende Episode, men Formen opstaar, idet\nHjortø forfølger et Motiv, saa langt hans Viden om det\nnaar. Metoden kan undertiden gøre Hjortøs Romaner noget\nspringende, men giver hans Fortællinger en mærkeligt over-\nbevisende og naturlig Afrunding. Hvor fremragende han\ner som Psykolog viste især hans værdifulde Romantrilogi:\n»Støv og Stjerner«, »Hans Raaskov« og »To Verdener«.\nMen bag Psykologen staar Mennesket, og skønt han aldrig\ndirekte giver sin Medfølelse Udtryk, mærker manden\noveralt som en ordløs og übestikkelig Medmenneskelighed,\nder er uden al Slaphed og fuldkommen blottet for Senti-\nmentalitet."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6548, "texte": "En Kritiker brugte om Harald Bergstedts ~Alexandersen\"*\nden Vending, at med denne Bog aabnede Bergstedt Ver-\ndensliteraturens tunge Port. Der var virkelig i Bogen en\nusædvanlig Fantasi som i Skildringen af Ulvebælgene\neller i Fortællingerne om Evighedens Taarn og Dødens\nFlod og en bidsk Humor som i Vorherres og Djævlens\nSammenstød med den hellige Overretssagfører. Det var\ndog let at se, at Bogen led af alvorlige Brøst saaledes\nvar 112. Eks. Don Quixote Sancho-Pansa-Motivet, der\nanslaas i Begyndelsen (Skrædderen og Torbine) ikke ener-\ngisk nok gennemført, og det hele mundede lidt mat ud for\nen Rejse gennem Eksistensens Verden. Det var Eksisten-\nsen set fra Sæby, af et Par kloge Øjne og opfattet i en\nejendommeligt krøllet Hjerne, men en Smule i Frøperspek-\ntiv. Jævnfører man »Alexandersen« med et lignende for-\nsøg paa i fantastisk Form at lægge et Snit gennem Tilvæ-\nrelsen, Ernesto Dalgas suveræne »Dommedagsbog«, er det\nklart, at »Dommedagsbog«, ikke »Alexandersen« har Krav\npaa Prædikatet Verdensliteratur. »Dommedagsbog« faldt\nimidlertid til Jorden, kunde ikke engang opnaa at blive\nudgivet paa Gyldendal, efter Sigende fordi L. C. Nielsen ikke\nsyntes Dalgas' Vers var gode nok! Imidlertid er der ingen\nGrund til at beklage, at den lettere tilgængelige »Alexander-\nsen« fik den Sukces, Bogen i saa høj Grad fortjente i Kraft\naf sin kvikke Satire og sin filosofiske Fantasi.\nSvagere er den nye Bog i Alexandersen-Stil, ~Jørgensf-\neslenDen er langt snævrere, Bergstedt spiller her saa\ngodt som kun paa ét af sine Emner: Overtroen, Indre\nMission, Kirken, som han er en inderlig Hader af. Lige-\nsom Upton Sinclair i »The Prohts of Religion« ser Berg-\nstedt i Kirken kun en kapitalistisk Institution til Udnyt-\ntelse af Menigmands Dumhed og Forkrøblethed. Syns-\npunktet savner næppe Berettigelse, og Bergstedts Lovpris-\nning af Elskov og fri Natur giver »Jørgensfesten« en vis\nfolkelig Værdi som Modvægt mod indremissionske Propa-\ngandaskrifter. Man giver Bergstedt Ret, men med et Suk\nsærlig morsomt var det ikke. Bogen skildrer, hvordan\n»Krontyven« sniger sig ind i Skt. Jørgens Stad paa selve\nJørgensfesten, tager Bolig i Templet og sover hos Tempel-\nbruden. Der er i Indledningen anslaaet en ironisk Tone,\nsom desværre øjeblikkelig opgives igen. Ironi synes ikke\nat være Bergstedts Sag heller ikke Elegance, man kan\ntænke sig, med hvilken spillende Underfundighed Anatole\nFrance vilde have behandlet et Emne som »Jørgensfesten«\nved Siden heraf bliver Bergstedts Bog den rene Træ-\nskodans. Hans Helt Krontyven skriger og larmer og hvæ-\nser af Raseri, »der var et Had og en Kraft i hans Røst,\nsaa Spytstænket deraf stod den fortumlede Stormand i Øj-\nnene«, siger Bergstedt et Sted. Literært set er Resultatet\nikke blevet betydeligt, Bogen hører nærmest ind under Ka-\ntegorien »Folkelæsning«.\nSamtidig har Bergstedt udgivet en Digtsamling ~Bredere\nVinger —\", der danner et lyrisk Sidestykke til »Jørgens-\nfesten«. I sine polemisk holdte Partier af mindre Interesse\nhæver den sig i en Række Digte, hvor Bergstedt direkte\nudtrykker sin kosmiske Livsfølelse, op til den store Poe-\nsis Højder. Der er i disse Digte en Livsjubel, som Døden\nstaar magtesløs overfor:\nHvad skader mig Sorg, hvad skader mig Død,\nnaar Evighed flammer herover?\nLad sove saa sødt hver Kærlighed sød,\nhvis Knokler i Frostnatten sover!\nOg selv naar Jorden engang ligger rimfrossen mørk, og\naldrig en Gaasekile mere med Skrig svinger ind fra Havet\ni Fjorden da skal engang, efter Aartusinders Forløb, en\nflammende Stjernestorm, foraarsvildt susende, sprænge\nMælkevejens Ildring og tænde Jorden i Brand paany:\nDa skal der springe en Stjernevaar her:\nSole skal centre sig midterst i Hvirvlen\nMaaner skal brage som kukkende Gøge,\nIldskyer gynge som springende Bøge.\nSaa manende sammensat og fortættet som hos Thøger\nLarsen er Bergstedts Panteisme vel ikke. Men den har\nsin egen Note af ukueligt Humør, der er meget forfriskende\nog af virkelig Storhed.\nBuchholtz' »Urolige Hjerte« danner en Slags Fortsættelse\ntil »Egholms Gud« og »Clara van Haags Mirakler«, for\nsaa vidt den fører et Par af Personernes Skæbner videre,\nEmanuels og Siverts. Bogen har faaet Form som en Dag-\nbog, og det maa siges, at Jegstilen, med alle de smaa\nSvinkeærinder og Indskud, den tillader, fortrinligt egner\nsig for Buchholtz' lunefulde, stærkt Hamsunpaavirkede\nPsykologi.\nHvor ypperlig er han ikke, hvor han er bedst! Hele\nBegyndelsen er pragtfuld fra første Scene med Drengen,\nder laaner Solformørkelsen ud, til Kulminationen i Scenen\nhos Hospitalskarlen, der er et Vidunder af makaber Ko-\nmik. Ogsaa senere er der nok at glæde sig over, nydelige\nEpisoder af en Forelskelse i Provinsen, nogle Skøjtescener\naf henrivende Friskhed og Billedet af en ung Pige, tegnet\nmed paa én Gang forelsket Ømhed og skærende psykolo-\ngisk Skarpsindighed. Ogsaa Sivert genser man med Glæde,\nalt hvad der grupperer sig om hans lille Søns Død er gjort\nmed en Træfsikkerhed, der ikke er mindre end den, hvor-\nmed Sivert spiller Pladespil med Damehatte efter sit dø-\nende Barns Hoved. Senere tynder Morskaben ud, og Slut-\nningsscenerne med Trafikinspektøren, der redder Emanuel\nud af hans Misere som Jernbanemand, og Hjørdis, der\nhjælper ham over hans erotiske Skibbrud, er ikke rare,\nher er Buchholtz' Følsomhed, der er hans største Svag-\nhed, fordi han ikke endnu forstaar at beherske den, løbet\naf med ham, det skulde nødvendigvis ende godt, selv om\ndet gik ud over Bogens Konstruktion.\nSom Konstruktion betragtet er »Urolige Hjerte« i det\nhele ikke fremragende, Emanuel og Ida er det centrale i\nBogen, det Punkt, hvorom hele Bogen skulde have kry-\nstalliseret sig, og den brede Behandling af Sivert slaar\nBogens Enhed i Stykker, saa kostelig en Figur han i sig\nselv er.\nDen lidt pinlige Sentimentalitet, der skæmmer Slutningen\naf »Urolige Hjerte«, viser sig ogsaa ødelæggende i Buch-\nholtz' Novellesamling »Kærlighed og Komedie«, baade Histo-\nrien om Cowboyen og »I Fabians Have« løber ud i en\npopulær Yndighed af udpræget übehagelig Art.\nEt Par andre Historier »Rhinskvin« og »Mikkel Jensens\nstore Rejse« hører hjemme i Steensens Almanak og ikke i\nen Bog af en Skribent med Buchholtz' forpligtende Talent.\nDet er i Grunden kun den lille spøgefulde og glimrende\ngennemførte Bagatel »Kloge Mettes Kur«, der staar paa\nHøjde med, hvad man har Lov til at vente sig af Buch-\nholtz. Man kan uden Skade udskille dette Novellebind af\nhans Produktion og holde sig til de tre Romaner, der er\nsaa særegne i deres Humor en Humor, der synes ud-\nsprunget af en lurende, men med sejrrig Glans overvundet\nGalskab.\n\nOtto Gelsled."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c006", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c006", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 6, "image_fin": 8, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.5", "titre_corps": "Mod fremmede Stjerner.", "titre_sommaire": "Mod fremmede Stjerner.", "signature_source": "Afskedsdigtet til Danmark ; Hans Hartvig Seedorf", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 929, "texte": "Mod fremmede Stjerner.\nAfskedsdigtet til Danmark.\n\nNu hvælver Himlen sin Kube\naf Blaat over Cymblernes Klang\nOg Solen forsølver min Strube\nog smelter min Stemme til Sang.\nSeraferne lægger en Lyre\naf Guld i Gudfaders Favn,\nmens Skyerne stille styre,\nsom Skibe mod Himlens Havn.\nDet blaaner i Danmarks Dale,\nhvor Mulden var mørk og graa.\nDen bygefarvede Svale\nforfølger en flygtende Aa.\nOg Gøgen galer i Løvet\nog sender sin Spaamands-Røst\nmed Trøst til hvert sødtbestøvet\nog stigende Jomfrubryst.\nFra smilende Sølversluser\ngaar Regnens ilende Strøm.\nNu knoppes bag Solskinsbluser\nde brusende Hj ærters Drøm.\nOg Sorgenfri rødmer af Anger ....\nThi dybt i hans dunkle Bryst\nudfolder en større Sanger\nsin rene og rislende Røst.\nNu vandrer trods Vintertide\net Foraar gennem mit Sind.\nJeg føler min Piges hvide\nSkulder imod min Kind.\nOg over Novemberhimlen\ngaar vaarlige Stjærnedryss,\nmed samme susende Svimlen,\nsom hendes berusende Kys."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 943, "texte": "Syv store straalende Stjærner\nvi valgte blandt Stjærnernes Hær.\nThi Stjærnerne vogter og værner\nhver den, som har Stjærnerne kær.\nOg har jeg i Mørke belejret\ndit Legems Ungpigelød\nved Stjærnernes Lys har jeg sejret\nog signet dit dejlige Skød.\nMin Jomfrubrud, det har regnet . . .\nJeg hørte det regne i Nat.\nBag Draabetæppet stod Tegnet\nsløret og morgenmat.\nJeg hørte hver Stjærne sige:\n»Nu falmer vor Glans og forgaar.\nNu ligger jert lysende Rige,\nhvor andre Stjærner staar.\ni\nVor rullende Karm har baaret\njer bort over Nordhimlens Is.\nMen den, som er stjærnekaaret,\nmaa falde paa Stjærnernes Vis.\nmaa drage sin glimtende Bane\npaa Æterens blaanende Grund,\ntil Flugten lader ham ane\ndet bundløses ukendte Bund.\nVi skænker dig, Søster og Broder,\nen Himmel, vi aldrig ser.\nVi skænker jer Æterpagoder,\nhvor Stjærnerne sner og sner . . .\nFra Nordenskoven vi følger\njert skønne og duvende Skib,\nder splintrer de hvide Bølger\ntil Vintervindenes Piib."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.8", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 931, "texte": "Vi sender vor Hilsen til Øer,\nrødmende Rev af Koral.\nTil fugleomflagrede Søer,\nder spejler det buede Fald\naf Stjærner, hvis dødsdømte Bane\nstod dybt med vor egen i Pagt,\nskønt Rummet kun lod os ane\net Genskær af deres Pragt.\nVi sender vor Hilsen til Duen,\nhvis lune og hvælvede Bryst\nlyser mod Himmelbuen,\nsom Duen paa Kiloas Kyst.\nOg Fluen, hvis svævende Vinge\ner vævet af bævende Blaat,\nen Stjærnehilsen I bringe\nfra Thules isnende Slot.\nParadis fuglen skal sprede\nsin straalefjedrede Svands.\nCentauren holde sig rede\ntil Storm imod Sydkorsets Glans.\nOg Flyvefisken skal følge\nMorildens glidende Skær\nover den krummede Bølge,\nder kløves af Sværdfiskens Sværd.«\nSaa drag da, I store Stjærner,\nmod Vinterens svingende Pol.\nVi hilser dig, Vogter og Værner,\nvor skønne syvfoldige Sol.\nMod Stjærnernes straalende Rige\ngaar Skæbnen op som en Ørn.\nSom den skal vi stige og stige ....\nFordi vi er Stjærnernes Børn.\n\nHans Hartvig Seedorf."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c008", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c008", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 10, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.7", "titre_corps": "AKADEMIETS NEDLÆGGELSE", "titre_sommaire": "AKADEMIETS NEDLÆGGELSE", "signature_source": "Poul Henningsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5227, "texte": "AKADEMIETS NEDLÆGGELSE\nPoul Henningsen.\nTed Undren konstaterer man, at det hele Postyr om\nAkademispørgsmaalet ikke er resulteret i een ene-\nste fremlagt Studieplan eller eet eneste Forsøg paa Ord-\nningen af Kunstnerens Undervisning.\nFra Eleverne paa Akademiet kan man intet vente sig\ni Retning af bestemte Krav. De tumler rundt i Protester\nog Adresser uden Holdning og uden Vægt. Mangler de\nfor Resten ikke en Fører, som kunde have sagt dem, at\nførst da Docent Wanscher angreb Arkitekt Tvedes Karak-\nter, var der for Alvor Grund til Protest ikke for Tvedes\nSkyld, men fordi Akademispørgsmaalet ikke løses ved, at\nWanscher giver Attest for Vederhæftighed. Docenten har\nnu offentligt beklaget det skete, og det er for saa vidt u-\nheldigt som det havde været bedre om Tvede og Akade-\nmiet var gaaet og Ansvaret for Akademiet samlet paa een\nHaand.\nI Traad med Sagens Udvikling er den fri Arkitekt-\nforenings Optagelse i Akademisk Arkitektforening vedtaget\ni A. A. med 52 Stemmer imod 15 og i den fri Arkitekt-\nforening med een imod hele Resten. Endelig dette er\nklare Linier. Den fri Arkitektforening betegner en Række\naf uopfyldte Løfter mod en Ungdom, som trofast har holdt\nsin Ærbødighed vedlige næsten indtil nu. Den kunde have\nopfyldt nogle af disse Løfter netop i Akademisagen og saa-\nledes have faaet en smukkere Begravelse. Den har længe\nkun været et Navn og nu er denne Utilbørlighed rettet.\nAngrebet paa Akademiet er netop baseret paa det samme.\nAkademiet er kun et Navn, lad os arbejde paa, at det\nsnart ikke er det mere.\nMen med Hensyn til Akademisk Arkitektforenings\nStilling til Akademispørgsmaalet, da er den vel den gan-\nske simple og foreningspolitiske, at Majoriteten fra Gene-\nralforsamling besætter Professoraterne. Det er en klar og\ntydelig Situation uden generende Idealisme, og det er at\nhaabe, at Ungdommen endelig vil tage klar Stilling dertil.\nMan siger, at vi tager for akademisk paa Spørgs-\nmaalet!\nMen hvad mener Docent Wanscher?\nHvis nu den hele Aktion imod Jesper Tvede til For-\ndel for Edvard Thomsen skulde have ført til at Vilhelm\nWanscher sad paa Akademiet som æstetisk Overprofessor\nmed Carl Petersen og Kaare Klint i Dekorationsskolen og\nmed Bentsen, Thomsen og Rafn samt Gottlob og Bau-\nmann i Arkitekturskolen saa er der at sige, at der er\nført meget daarlig Politik. Hvorfor er Listen ikke offent-\nliggjort? Navnene er jo med et Par Undtagelser egnede\ntil at kalde de aldeles desorienterede unge til Samling i\nFryd og Glæde.\nSagen er vel den ganske simple, at ud over Plad-\nsernes Besættelse havde man intet som helst at meddele\nUngdommen. Til den, der spurgte om Realiteter, om en\nStudieplan, om et Lærestof, kunde man bare henvise til\nKandidaternes lange Erfaring, kønne Stil og af Wanscher\nanerkendte redelige Karakter. Saa er det jo rimeligt, at\nman har valgt at tie helt, og ind i dette stumme Spil af\nKegler er Jesper Tvede altsaa dumpet.\nDer er flere der mener, at nu gaar det rigtig godt i\nAkademispørgsmaalet!\nNu kan det efter hele denne Forestilling ikke længer\nsynes übeskedent at stille et positivt Forslag til Ordning\naf Kunstnerens Undervisning.\n1) Akademiet nedlægges.\n2) Der oprettes en Malerskole med Statsunderstøt-\ntede og med Undervisning i Teknik, Kemi og Tegning paa\nsaa alment et Grundlag som det er de moderne Kunstnere\nmuligt at undervise. Lad os nu se Sandheden i Øjnene :\nDet er overhovedet alt, hvad Akademiet kunde drives op\ntil at præstere og det er ikke noget at oprette Professorater over.\nLegater o. s.v. forvaltes som hidtil. Guldmedalje-\nuddelingen inddrages. Der er minsandten ingen som helst\nAnvendelse for Guldmedaljer.\n3) Bygmesterens Uddannelse henvises til teknisk Skole\nsom passende ved denne Lejlighed kunde blive en virkelig\nHaand værkerskole.\nArkitekten som Tekniker henvises til Polyteknisk Lære-\nanstalt med den normale første Del og en for Arkitekter modi-\nficeret andel Del som Bygningsingeniør. Mindre kanen Tek-\nniker ikke lære og derved slap vi for en Række af kunstneriske\nArkitekter, som er en Skam for Standen.\nForskaan os for en Arkitekturskole, vi kan sagtens\nselv tilegne os de Par Kneb og Stil og Stoffornemmelser !\n4) For den der yderligere ønskede at studere æste-\ntiske Spørgsmaal kunde saa Universitetet oprette et Do-\ncentur i Kunsthistorie, som kunde besøges saavel af Ma\nlere som af Arkitekter.\nSaa giver vi Charlottenborg tilbage til Ministeriet. Det\ner upassende under den nuværende Bolignød at anvende\nsaa stort et Kompleks til et Bedrag. Statskassen trænger\nogsaa til Overskudet ved denne Ordning efter at de Herrer\ner pensionerede,\nSaaledes vil netop alle de Penge, som rent ud sagt\nsmides i Nyhavn være sparede, men alle de Fordele af\nøkonomisk og pædagogisk Art, som Kunstneren har af det\nnuværende Akademi er bevarede og paa en væsentlig\nMaade forbedrede.\nStaten kan umuligt blive ved med at betale Farcen\nselvom et nyt Hold Pensionister rykker frem og overtager\nRollerne.\nUngdommen ved, at vi skylder Wanscher og de an-\ndre, som aspirerer til Professoraterne meget Utilfreds-\nheden og Kritiken, selv den skarpe og personlige Kritik,\nUærbødigheden for Tidens Autoriteter alt det har de\nlært os og derfor er vi dem taknemmelige. Men de skulde\nhave lært os Ærbødighed og Autoritetstro hvis Maalet var\nen Livsforsikring."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c011", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.9", "titre_corps": "GABESTOKKEN", "titre_sommaire": "GABESTOKKEN", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3728, "texte": "GABESTOKKEN\n\nD.\nVILH. KYHN. I oktober havde »foreningen for national kunst« en hundredeaarsudstilling af Kyhn's arbejder,\ni Katalogen var en fortale af akademisekretær P. Johansen, hvori bl. a. følgende: »Fra omkring 1870 var Kyhn\nmesteren i dansk landskabskunst jævnsides med Skovgaard, og hans mesterskab steg fra aar til aar i fylde og kraft . . .\nHan vandt sig her en übestridelig plads ved deres side. Købke, Lundbye, Skovgaard og Kyhn danner det store fir-\nkløver i dansk landskabskunst, indbyrdes forskellige nok og dog saa nært beslægtede, at de hører uopløseligt sam-\nmen . . .« Forholdet er følgende: Kyhn har et eller to købkelignende studier, mangler ellers fuldstændig Købkes\narkitektoniske, billeddannende ævne, saavelsom Købkes følelse for farveforhold. Med Skovgaard har Kyhn æmner til-\nfælles, men mangler hans rolige monumentalitet og bredde. Med Lundbye har Kyhn næsten intet tilfælles. Lundbye\ner den mageløse tegner, linjernes mester, Kyhn tegner daarligt, den detallierede forgrund 112. eks. som alle fire benytte,\ner spænstigt og intelligent gjort hos de andre, sløjt og vagt tegnet hos Kyhn. Naar Lundbye er næsten kubistisk klar\ni terrainets planer (»Sjællandsk landskab«, Kunstmuseet), er Kyhn famlende og svag. Kyhn var ingenlunde en mester,\ndertil lavede han altfor mange übetydelige ting, hvilke udstillingen ihærdigt havde samlet. Kyhn betegner en retnings\ndekadence; den stilfølelse, de tre nævnte mestre havde, havde Kyhn en del af til at begynde med (112. eks. Johan\nKlausens fuldendt skønne billede »Isskruning ved Taarbæk« og den ovenfor afbildede Th. Oppermann tilhørende\nfigurkomposition), men han mistede den hurtigt, hans »nænsomme fordybelse i alle enkeltheder, sandhedskærligheden\nog ægthedsfølelsen, som skyr den virtuosmæssige tillavning, det danske sind for det simple og stærke, den følelse af\nsamhørighed med naturen, der bliver til selvforglemmende ærbødighed« kort sagt, alt dette rent ud sagt nonsens\nbød ham at følge naturen gennem tykt og tyndt og saa bliver det jo ofte ved det tynde. Videre skriver P. Johansen:\n»Der var intet »moderne« ved Kyhn.« Forholdet er, at Kyhn netop for sin tid blev moderniseret, tabte stilfølelsen og\nkom ind paa en naturalisme af tvivlsomt værd, han opfattede ikke omverdenen omsat i et rent kunstnerisk stof, som\n112. eks. Hans Smith gjorde det, han blev aldrig dilettanten i sig helt kvit.\nAarstallene i sekretær P. Johansens katalogfortale er sikkert rigtige.\n\nLITERATURNOTER\nI en Anmeldelse i sidste Hefte af „Tilskueren\" finder Redaktøren Lejlighed til at formulere sit Syn paa Kritikens\nOpgave. Han skriver: »Det er kun for de unge, der føler saa mange Tilskyndelser, at de ligesom maa klamre sig til\net eller andet Dogme, for ikke at mærke Vandene slaa sammen over deres Hoveder, og for de udtørrede Splinter, som\nforlængst har glemt, hvad det vil sige at gro, det er kun for disse Læsere naturligt, at komme med bestemte Krav\ntil Kunsten, sige til den, at deu skal udtrykke det eller det, som de nu tilfældigvis har faaet Øje paa. Vi andre tnger\nimod, hvad den bringer, dersom den kan bevæge os, og i denne Bevægelse finder vi Rigdom.«\nDet er rart, at der foreligger en Tilstaaelse om Principløshed fra Dr. Levins egen Mund. Man forstaar nu bedre,\nat >Tilskueren« er blevet det for Forlaget kompromittende literære Pulterkammer den er. Forlængst har dens Lilera-\nturbetragtninger tilsat den sidste Rest af vejledende Autoritet, forlængst har den ophørt at være Organ for nogetsomhelst\naf literær Betydning herhjemme.\nMan kan faa et Begreb om Poul Levins stemningsbevægede Kritik, nåar man ser ham rose en Louis Moes »bar\nske og yndefulde Lune«, og forstaar saa godt, at de unge »rundtossede Malere«, der er ødelagte af Snobberiet for Ung\""}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5403, "texte": "dommen, ikke formaar at rsætte hans af de Louis Moeske Yndigheder opfyldte Sind i den rette »Bevægelse«. Men\nhvad om det er fuldkommen ligegyldigt for kunstnerisk Virksomhed i Danmark, om den bevæger eller ikke bevæger\nDr. Levin?\nPaa Gyldendalske Forlag har Hr. Christen Hansen udgivet en Roman »Berømmelse«, der handler om en ung\nMalers forgæves Kamp for at naa frem til Anerkendelse. Hr. Christen Hansen giver følgende overraskende Beskrivelse\naf de Intentioner, der besjæler en moderne Maler under hans Arbejde:\n»Ved disse Tanker faldt det ham ind, at han vilde male et Billede, som skulde symbolisere hans Liv. Han tog\nen smuk Bojan, han brugte til Askebæger, og stillede den paa et gammelt, fransk Sjal. Bojanen skulde staa langt\ninde i Billedet til højre og alle Rynker, han lavede i Sjalet, samle sig ind mod Bojanen, hvorpaa alt Lys skulde ligge.\nNogle Rammer, han anbragte lidt tilfældigt (!) i Baggrunden og som fik Lys fra Bojanen, skulde give Billedet noget\nfundamentalt (!) samtidig med, at de skulde symbolisere hans Livsopgave Malerkunsten. Folderne i Sjalet betød\nhans Liv hvordan alle hans Evner var løbet sammen til Slut i eet Punkt. Han gik ufortrøden i Gang og fandt\nselv, at Kompositionen var ganske smuk og holdbar.«\nVi kan forsikre Hr. Christen Hansen, at vi ikke anser hans Opfattelse af Hensigten med bildende Kunst for\nhverken smuk eller holdbar, og vi ser ikke, at der er nogen afgørende Forskel mellem hans Anskuelser og 112. Eks.\nSlott-Møllers eller Rudolf Tegners.\nSKANDALEN I STOCKHOLM. I Katalogen til den danske Udstilling i Stockholm har Dr. phil. Peter Hertz\nskrevet et Forord. Vi citerer: ». . . Og var der endelig nogen Mulighed for, at en stor Udstilling af dansk Maler-\nkunst og Skulptur fra 80 Aarene op til vore Dage kunde vække tilstrækkelig Interesse udover vort Lands egne Grænser?\nDen danske Malerkunst og Skulptur egner sig i det Hele og Store ikke til Repræsentation, saavist som den ikke\nejer fremragende, repræsentative Egenskaber. Den har ikke den norske Kunsts uimodstaaelige Voldsomhed og Energi,\nikke den Svenskes koglende Skær af Romantik. Dens inderste Væsen er en intim Stilfærdighed, der egner sig bedre\ntil at virke indenfor et Hjems fire Vægge end i et Udstillingsrum.«\nDenne ældgamle Frase ejer en forbavsende Levedygtighed. Den er skabt af Mangel paa Begavelse og Hang til\nMagelighed; den er skadelig og historisk lidet dokumenteret. Hvorlænge skal vi finde os i denne latterlige Karakteri-\nstik? Hr. P. Hertz nærmer sig velopdragen: Bare nu Sverrig kan holde ud at se en dansk Udstilling. Vi er ikke\nfremragende og uimodstaaelige, hellerikke videre koglende, men vi er beskedne og intime! Vi ledes ved den mise-\nrable Attitude. Tænk Dem om Peter Hertz, husker De Danmarkshistorien: Vi er af Vikingeslægt! Vort Plag er fyrigt\nog vore Sange stærke. Vore Forfædre underlagde sig Nordeuropa, vi er af Erobrernes haarde Stof. Her er Traditio-\nnen i vort Folk. Den, der ikke forstaar dette, bør tie og skamme sig.\nVed et rent Tilfælde (!) lykkes det os, at faa fat i Katalogen til Udstillingen i Stockholm. Af denne fremgaar,\nat Uds. har en ganske anden Karakter end den, der var Forudsætningen for vor Deltagelse. Det var lovet, at vi\nskulde blive tilfredse, vi er ikke bleven det. Det jævne og bestandig borgerlige, Smagsmaleriet og det individuelt be-\ntonede Føleri anses stadig for uundværlige Bestanddele af en »repræsentativ« dansk Udstilling. Kan vi da aldrig und-\ngaa Præget af Charlottenborg. Alene at se Katalogens Billedstof igennem, giver et stærkt Indtryk af Kedelighed og\nvaklende Smag. Det er Selvmord for Landets kunstneriske Prestige. At Uds. skulde have denne Karakter, er vi ikke\nitide gjort opmærksom paa. Vi beklager, at vi er repræsenteret paa Uds., endda repræsenteret med Billeder, som en,\nikke tidligere omtalt, Hr. Viggo Madsen, har fundet for godt at udvælge af vore indsendte Arbejder.\nAngaaende Ophængningen af Billederne savner vi Kendskab til hvorledes den er foretaget, men naar deri Kata-\nlogens Forord staar: ». . .Ungdommens Udstilling skal derfor virke som et kalejdoskopisk Spil af gnistrende Liv og\nrig Mangfoldighed«, kan man jo nogenlunde forestille sig det Pulterkammer af skrigende Sammenhobning de Unges\nSal maa ligne.\nAnsvaret herfor maa paahvile Hr. Peter Hertz, overfor hvem vi hermed udtrykker vor Mistillid.\nSvend Johansen. Karl Larsen. Vilh. Lundstrøm. Axel Salto.\nDEN GAMLE HISTORIE. I Anledning af den finske Udstilling paa Charlottenborg, har vi fra Maleren //.\nAthela, der selv er repræsenteret, modtaget en Protest mod det misvisende Valg af Kunstværker til Udstillingen. Hr.\nAthela oplyser, at de 3 finske Kunstnergrupper, Høstsalonen, Septem og November-Gruppen, af Staten er bleven\nbeskikket til at være deres egen Jury, mens de unge og uafhængige Malere har maattet underkaste sig Censur fra de\n3 Grupper. I saa Fald mister de Udtalelser Emil Wickstrom, Ordføreren for den finske Udstillings Komité, har frem-\nsat, at Modernismen overhovedet ikke er naaet Finland, deres Berettigelse, og er kun en daarlig Undskyldning for at\nde Unge er skubbet tilside paa Udstillingen.\nPaa Trælaaget over Svingdøren, der fører ind til Statens Museum for Kunst, er opstillet en Buste, som en Nips-\ngenstand paa en Etagére. Det er Thorvaldsens Hoved, hør efter: Thorvaldsens roligt skuende Aasvn paa roterende\nSokkel! Saa hellere paa en Kakkelovn, den staar stille, bærer godt og har Hævd paa Bestillingen."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1209, "texte": "AKADEMIETS PORT. I lang Tid har det irriteret Besøgende paa Charlottenborg, at Mellemporten ved Thor-\nvaldsens Atelier har været lukket. Man har derved været tvunget til at gaa helt uden om langs Nyhavn og ned ad\nSideporten dér, naar man skulde besøge Udstillingerne, Akademiets Bibliothek o. s.v. Der siges, at det er paa Grund\naf stedfundne Tyverier. Da Tyverierne imidlertid efter Lukningen stadig fortsætter ikke mærkeligt, da en Mængde\nMennesker nu forvildet løber omkring i Gaarden og gaar ind allevegne under Forsøg paa at slippe videre synes\nForholdsreglen ikke at have hjulpet. Der turde vel ogsaa være mere Grund til at lukke Porten ud mod Nyhavn, som\nsaa kunde aabnes af Portneren, hvergang det krævedes. Hvis man tilbringer en halv Time inde i Akademiets Gaard,\nkan man træffe mindst 20—30 irriterede Udstillingsbesøgende, der efter endelig at være komne ud paa Torvet igen,\nhar mistet al Lyst til Kunstbetragtning. Særlig i Øjeblikket overfor de finske Gæster, er Lukningen en oplagt Ufor-\nskammethed.\nDa altsaa Forholdsreglen ikke har hjulpet og det paa forskellig Maade er til Gene for en Mængde Mennesker,\nopfordrer vi hermed Akademiets Forvaltning til hurtigst muligt at lukke Porten op igen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c013", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 12, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.9.2", "titre_corps": "VILH. KYHN. I oktober havde »foreningen for national kunst« en hundredeaarsudstilling af Kyhn's arbejder,", "titre_sommaire": "VILH. KYHN. I oktober havde »foreningen for national kunst« en hundredeaarsudstilling af Kyhn's arbejder,", "signature_source": "D", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.12", "debut_caractere": 13, "fin_caractere_exclue": 2444, "texte": "D.\nVILH. KYHN. I oktober havde »foreningen for national kunst« en hundredeaarsudstilling af Kyhn's arbejder,\ni Katalogen var en fortale af akademisekretær P. Johansen, hvori bl. a. følgende: »Fra omkring 1870 var Kyhn\nmesteren i dansk landskabskunst jævnsides med Skovgaard, og hans mesterskab steg fra aar til aar i fylde og kraft . . .\nHan vandt sig her en übestridelig plads ved deres side. Købke, Lundbye, Skovgaard og Kyhn danner det store fir-\nkløver i dansk landskabskunst, indbyrdes forskellige nok og dog saa nært beslægtede, at de hører uopløseligt sam-\nmen . . .« Forholdet er følgende: Kyhn har et eller to købkelignende studier, mangler ellers fuldstændig Købkes\narkitektoniske, billeddannende ævne, saavelsom Købkes følelse for farveforhold. Med Skovgaard har Kyhn æmner til-\nfælles, men mangler hans rolige monumentalitet og bredde. Med Lundbye har Kyhn næsten intet tilfælles. Lundbye\ner den mageløse tegner, linjernes mester, Kyhn tegner daarligt, den detallierede forgrund 112. eks. som alle fire benytte,\ner spænstigt og intelligent gjort hos de andre, sløjt og vagt tegnet hos Kyhn. Naar Lundbye er næsten kubistisk klar\ni terrainets planer (»Sjællandsk landskab«, Kunstmuseet), er Kyhn famlende og svag. Kyhn var ingenlunde en mester,\ndertil lavede han altfor mange übetydelige ting, hvilke udstillingen ihærdigt havde samlet. Kyhn betegner en retnings\ndekadence; den stilfølelse, de tre nævnte mestre havde, havde Kyhn en del af til at begynde med (112. eks. Johan\nKlausens fuldendt skønne billede »Isskruning ved Taarbæk« og den ovenfor afbildede Th. Oppermann tilhørende\nfigurkomposition), men han mistede den hurtigt, hans »nænsomme fordybelse i alle enkeltheder, sandhedskærligheden\nog ægthedsfølelsen, som skyr den virtuosmæssige tillavning, det danske sind for det simple og stærke, den følelse af\nsamhørighed med naturen, der bliver til selvforglemmende ærbødighed« kort sagt, alt dette rent ud sagt nonsens\nbød ham at følge naturen gennem tykt og tyndt og saa bliver det jo ofte ved det tynde. Videre skriver P. Johansen:\n»Der var intet »moderne« ved Kyhn.« Forholdet er, at Kyhn netop for sin tid blev moderniseret, tabte stilfølelsen og\nkom ind paa en naturalisme af tvivlsomt værd, han opfattede ikke omverdenen omsat i et rent kunstnerisk stof, som\n112. eks. Hans Smith gjorde det, han blev aldrig dilettanten i sig helt kvit.\nAarstallene i sekretær P. Johansens katalogfortale er sikkert rigtige."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c014", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.9.3", "titre_corps": "LITERATURNOTER", "titre_sommaire": "LITERATURNOTER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.12", "debut_caractere": 2446, "fin_caractere_exclue": 3728, "texte": "LITERATURNOTER\nI en Anmeldelse i sidste Hefte af „Tilskueren\" finder Redaktøren Lejlighed til at formulere sit Syn paa Kritikens\nOpgave. Han skriver: »Det er kun for de unge, der føler saa mange Tilskyndelser, at de ligesom maa klamre sig til\net eller andet Dogme, for ikke at mærke Vandene slaa sammen over deres Hoveder, og for de udtørrede Splinter, som\nforlængst har glemt, hvad det vil sige at gro, det er kun for disse Læsere naturligt, at komme med bestemte Krav\ntil Kunsten, sige til den, at deu skal udtrykke det eller det, som de nu tilfældigvis har faaet Øje paa. Vi andre tnger\nimod, hvad den bringer, dersom den kan bevæge os, og i denne Bevægelse finder vi Rigdom.«\nDet er rart, at der foreligger en Tilstaaelse om Principløshed fra Dr. Levins egen Mund. Man forstaar nu bedre,\nat >Tilskueren« er blevet det for Forlaget kompromittende literære Pulterkammer den er. Forlængst har dens Lilera-\nturbetragtninger tilsat den sidste Rest af vejledende Autoritet, forlængst har den ophørt at være Organ for nogetsomhelst\naf literær Betydning herhjemme.\nMan kan faa et Begreb om Poul Levins stemningsbevægede Kritik, nåar man ser ham rose en Louis Moes »bar\nske og yndefulde Lune«, og forstaar saa godt, at de unge »rundtossede Malere«, der er ødelagte af Snobberiet for Ung\""}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5403, "texte": "dommen, ikke formaar at rsætte hans af de Louis Moeske Yndigheder opfyldte Sind i den rette »Bevægelse«. Men\nhvad om det er fuldkommen ligegyldigt for kunstnerisk Virksomhed i Danmark, om den bevæger eller ikke bevæger\nDr. Levin?\nPaa Gyldendalske Forlag har Hr. Christen Hansen udgivet en Roman »Berømmelse«, der handler om en ung\nMalers forgæves Kamp for at naa frem til Anerkendelse. Hr. Christen Hansen giver følgende overraskende Beskrivelse\naf de Intentioner, der besjæler en moderne Maler under hans Arbejde:\n»Ved disse Tanker faldt det ham ind, at han vilde male et Billede, som skulde symbolisere hans Liv. Han tog\nen smuk Bojan, han brugte til Askebæger, og stillede den paa et gammelt, fransk Sjal. Bojanen skulde staa langt\ninde i Billedet til højre og alle Rynker, han lavede i Sjalet, samle sig ind mod Bojanen, hvorpaa alt Lys skulde ligge.\nNogle Rammer, han anbragte lidt tilfældigt (!) i Baggrunden og som fik Lys fra Bojanen, skulde give Billedet noget\nfundamentalt (!) samtidig med, at de skulde symbolisere hans Livsopgave Malerkunsten. Folderne i Sjalet betød\nhans Liv hvordan alle hans Evner var løbet sammen til Slut i eet Punkt. Han gik ufortrøden i Gang og fandt\nselv, at Kompositionen var ganske smuk og holdbar.«\nVi kan forsikre Hr. Christen Hansen, at vi ikke anser hans Opfattelse af Hensigten med bildende Kunst for\nhverken smuk eller holdbar, og vi ser ikke, at der er nogen afgørende Forskel mellem hans Anskuelser og 112. Eks.\nSlott-Møllers eller Rudolf Tegners.\nSKANDALEN I STOCKHOLM. I Katalogen til den danske Udstilling i Stockholm har Dr. phil. Peter Hertz\nskrevet et Forord. Vi citerer: ». . . Og var der endelig nogen Mulighed for, at en stor Udstilling af dansk Maler-\nkunst og Skulptur fra 80 Aarene op til vore Dage kunde vække tilstrækkelig Interesse udover vort Lands egne Grænser?\nDen danske Malerkunst og Skulptur egner sig i det Hele og Store ikke til Repræsentation, saavist som den ikke\nejer fremragende, repræsentative Egenskaber. Den har ikke den norske Kunsts uimodstaaelige Voldsomhed og Energi,\nikke den Svenskes koglende Skær af Romantik. Dens inderste Væsen er en intim Stilfærdighed, der egner sig bedre\ntil at virke indenfor et Hjems fire Vægge end i et Udstillingsrum.«\nDenne ældgamle Frase ejer en forbavsende Levedygtighed. Den er skabt af Mangel paa Begavelse og Hang til\nMagelighed; den er skadelig og historisk lidet dokumenteret. Hvorlænge skal vi finde os i denne latterlige Karakteri-\nstik? Hr. P. Hertz nærmer sig velopdragen: Bare nu Sverrig kan holde ud at se en dansk Udstilling. Vi er ikke\nfremragende og uimodstaaelige, hellerikke videre koglende, men vi er beskedne og intime! Vi ledes ved den mise-\nrable Attitude. Tænk Dem om Peter Hertz, husker De Danmarkshistorien: Vi er af Vikingeslægt! Vort Plag er fyrigt\nog vore Sange stærke. Vore Forfædre underlagde sig Nordeuropa, vi er af Erobrernes haarde Stof. Her er Traditio-\nnen i vort Folk. Den, der ikke forstaar dette, bør tie og skamme sig.\nVed et rent Tilfælde (!) lykkes det os, at faa fat i Katalogen til Udstillingen i Stockholm. Af denne fremgaar,\nat Uds. har en ganske anden Karakter end den, der var Forudsætningen for vor Deltagelse. Det var lovet, at vi\nskulde blive tilfredse, vi er ikke bleven det. Det jævne og bestandig borgerlige, Smagsmaleriet og det individuelt be-\ntonede Føleri anses stadig for uundværlige Bestanddele af en »repræsentativ« dansk Udstilling. Kan vi da aldrig und-\ngaa Præget af Charlottenborg. Alene at se Katalogens Billedstof igennem, giver et stærkt Indtryk af Kedelighed og\nvaklende Smag. Det er Selvmord for Landets kunstneriske Prestige. At Uds. skulde have denne Karakter, er vi ikke\nitide gjort opmærksom paa. Vi beklager, at vi er repræsenteret paa Uds., endda repræsenteret med Billeder, som en,\nikke tidligere omtalt, Hr. Viggo Madsen, har fundet for godt at udvælge af vore indsendte Arbejder.\nAngaaende Ophængningen af Billederne savner vi Kendskab til hvorledes den er foretaget, men naar deri Kata-\nlogens Forord staar: ». . .Ungdommens Udstilling skal derfor virke som et kalejdoskopisk Spil af gnistrende Liv og\nrig Mangfoldighed«, kan man jo nogenlunde forestille sig det Pulterkammer af skrigende Sammenhobning de Unges\nSal maa ligne.\nAnsvaret herfor maa paahvile Hr. Peter Hertz, overfor hvem vi hermed udtrykker vor Mistillid.\nSvend Johansen. Karl Larsen. Vilh. Lundstrøm. Axel Salto.\nDEN GAMLE HISTORIE. I Anledning af den finske Udstilling paa Charlottenborg, har vi fra Maleren //.\nAthela, der selv er repræsenteret, modtaget en Protest mod det misvisende Valg af Kunstværker til Udstillingen. Hr.\nAthela oplyser, at de 3 finske Kunstnergrupper, Høstsalonen, Septem og November-Gruppen, af Staten er bleven\nbeskikket til at være deres egen Jury, mens de unge og uafhængige Malere har maattet underkaste sig Censur fra de\n3 Grupper. I saa Fald mister de Udtalelser Emil Wickstrom, Ordføreren for den finske Udstillings Komité, har frem-\nsat, at Modernismen overhovedet ikke er naaet Finland, deres Berettigelse, og er kun en daarlig Undskyldning for at\nde Unge er skubbet tilside paa Udstillingen.\nPaa Trælaaget over Svingdøren, der fører ind til Statens Museum for Kunst, er opstillet en Buste, som en Nips-\ngenstand paa en Etagére. Det er Thorvaldsens Hoved, hør efter: Thorvaldsens roligt skuende Aasvn paa roterende\nSokkel! Saa hellere paa en Kakkelovn, den staar stille, bærer godt og har Hævd paa Bestillingen."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1209, "texte": "AKADEMIETS PORT. I lang Tid har det irriteret Besøgende paa Charlottenborg, at Mellemporten ved Thor-\nvaldsens Atelier har været lukket. Man har derved været tvunget til at gaa helt uden om langs Nyhavn og ned ad\nSideporten dér, naar man skulde besøge Udstillingerne, Akademiets Bibliothek o. s.v. Der siges, at det er paa Grund\naf stedfundne Tyverier. Da Tyverierne imidlertid efter Lukningen stadig fortsætter ikke mærkeligt, da en Mængde\nMennesker nu forvildet løber omkring i Gaarden og gaar ind allevegne under Forsøg paa at slippe videre synes\nForholdsreglen ikke at have hjulpet. Der turde vel ogsaa være mere Grund til at lukke Porten ud mod Nyhavn, som\nsaa kunde aabnes af Portneren, hvergang det krævedes. Hvis man tilbringer en halv Time inde i Akademiets Gaard,\nkan man træffe mindst 20—30 irriterede Udstillingsbesøgende, der efter endelig at være komne ud paa Torvet igen,\nhar mistet al Lyst til Kunstbetragtning. Særlig i Øjeblikket overfor de finske Gæster, er Lukningen en oplagt Ufor-\nskammethed.\nDa altsaa Forholdsreglen ikke har hjulpet og det paa forskellig Maade er til Gene for en Mængde Mennesker,\nopfordrer vi hermed Akademiets Forvaltning til hurtigst muligt at lukke Porten op igen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c015", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.10", "titre_corps": "NOTER", "titre_sommaire": "NOTER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.14", "debut_caractere": 1211, "fin_caractere_exclue": 5470, "texte": "NOTER\nFORSØG PAA EN ELEMENTÆR LITERATURFORTEGNELSE FOR ARKITEKTER. Efterfølgende Navne paa\nfjorten Værker offentliggøres i den Hensigt, at give den Arkitekt, der ønsker at studere, Muligheden for en historisk\nog faglig Uddannelse. Ligesom man giver den lærelystne Nøglen til Bogskabet uden at kunne give ham nogen Metode,\nhvorefter han skal studere, saaledes er disse fjorten Navne blot en Mulighed for en udvidet Horisont, et Stof til Be-\nrigelse, men med Hensyn til Vejen, som skal gaas og Metoden hvorefter der skal arbejdes synes enhver henvist til at\ngætte, til at gaa efter sin »indre Trang« til at klare for sig selv, saalænge de faa, der ved egne Fejltrin og eget Stu-\ndium har vundet sig noget Overblik tier med deres Hjælp og kun støtter de unge i Kravet om mere Viden, men ikke\nved Vejledning om, hvorledes disse Kundskaber skal søges.\nDe fjorten Bøger omhandler for det første Arkitekturteori og for det andet Metodelære, d. v. s. Filosofi og Mate-\nmatik. Alene ved Gennemlæsningen af disse fjorten Værker forøger den opmærksomme sin Literaturfortegnelse med\nover hundrede Bind og ad denne Vej naar han da mulig frem til saa megen almindelig Viden, at han kan samle sig\ntil et foreløbigt Overblik.\nWalter Curt Behrendt: Die einlieitliche Blockfront als Raumelement im Stadtbau. Berlin 1912 [Cassirer],\nDes Vitriwius zehn Bucher iiber Arcliitektur iibersetst von Franz Reber. Stuttgart 1865. [Krais & Hoffmann].\nLeon Battista Alberti: Zehn Bucher iiber die Baukunst, ins deutsche ubertragen, eingeleitet und mit Annmerkungen\nund Zeichnungen versehen durch Max Theuer. Wien und Leipzig 1912. [Hugo Heller & Co.]\nMax Theuer: Der griechisch-dorische Peripteraltempel. Ein Beitrag zur Antiken Proportionslehre. Berlin 1918.\n[Wasmutli.\nW Flemming • Die Begriindung der modemen Astetik und Kunstwissenschaft durch Leon Battista Albeiti. Leipzig\nund Berlin 1916. [Teubner.\nSchumacher: Alberti und seine Bauten. Die Baukunst. 1 Heft. II. Serie. Berlin und Stuttgart, u. Aa. [Spemann.\nJørgen Fr. Jørgensen: Paul Natorp som Repræsentant for den kritiske Idealisme. København 1918.\nPaul Natorp: Philosophie, ihr Problem und ihre Probleme. Einfuhrung in den kritischen Idealismus. 2. AufL\nGottingen 1918. [Vandenhoeck & Ruprecht.\nPaul Natorp: Volkskultur und Personlichkeitskultur. 6 Vortråge. Leipzig 1911.\nWilhelm Windelhand: Einleitung in die Philosophie. Tubingen 1914. ;J. C. B. Mohr.\nKarl Vorlånder: Geschichte der Philosophie I II. 4 Aufl. Leipzig 1913. Felix Meiner.]\nA. N. Whitehead: An Introduction to Mathematics. London u. Aa. s\nJules Tanneru: Elemente der Mathematik. Deutsche Ausgabe von P. Klaess. Leipzig u. Berlin 1909. [Teubner.\nH G Zeuthen: Forelæsninger over Mathematikens Historie I-IL København 1893 og 1903.\nKUNSTMUSEETS AARSSKRIFT 1918. — Det nye Bind af Kunstmuseets Aarsskrift indeholder en statelig Række\ngennemillustrerede Artikler. Saaledes skriver K. Fåhræus om Manet-Samlingen i Ordrupgaard, M. Galschiøt om Eckers-\nbergs Romeraar, Frederik Poulsen om to italienske Relieffer i Ny Carlsbergs Glyptotek, Karl Madsen om et spansk\nBillede fra det 15. Aarh., erhvervet til Kunstmuseet, Francis Beckett om Wuchters Portræt af Rigskansler Peter Griffen-\nfeld, Karl Madsen om Museets Nyerhvervelser af nederlandsk Kunst, Leo Swane om Dankvarl Dreyers Tegninger og\nChr. Blinkenberg om Polykleilos. Smukt og anseligt som Heftet er, er det ikke fri for at være lidt kedeligt en\nUndtagelse danner Galschiøts underholdende Meddelelser om Eckersberg.\nTilsendt: En Samling af Goyas »Desastres de la guerra« i den kgl. chalcografiske Bogudgave. Raderingerne fin-\ndes udstillet hos Hans Frandsen, Kunstsalen, Nørregade 2.\n>Kunst og Kultur«, 7. Aarg., Hefte 3-4, 1919, John Griegs Forlag, Bergen. Red.: Harry Fett og Haakon\nSchetelig. — Heftet indeholder bl. a. Gengivelser efter Revolds Udkast til Udsmykning af Børshallen i Bergen, samt\nen Artikel af Olaf Bull om Henrik Lund, der ikke netop viser den udmærkede Lyriker som nogen fremragende Kunst-\nskribent. Artiklen er rigt illustreret med Portrætter af norske Skibsrhedere.\n»Der Sturnu har med sin tiende Aargang skiftet Format (30 X 21 cm), men Bladet ligner ellers godt nok sig\nselv, de samme du-deiner-dir-dich-Digte og den samme krampagtige, tyske Ekspressionisme i Træsnit og Tegninger."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1919-12-21-01-c017", "article_bluemountain": "bmtnaag_1919-12-21_01#c017", "volume": "bmtnaag_1919-12-21_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 15, "image_fin": 15, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.2.12", "titre_corps": "[Publicité]", "titre_sommaire": "[Publicité]", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.15", "debut_caractere": 1102, "fin_caractere_exclue": 1802, "texte": "Klingens Kunstnermappe No. 2\n8 Litografier\naf,\nVilhelm Lundstrøm\nTrykt i5O Ekspl. å 100 Kr. Udført i Cato's lith. Etabl. Faas ved Henvendelse til\nKlingens Ekspedition. Mappen er fremlagt hos Vilh. Tryde, Østergade 3\nog i Gyldendals Sortiment, Købmagergade.B.\n-c>\n«r\nAlf Larsen: Digte\n5 Originalraderinger af Axel Salto\nI disse Dage udkommer Alf Larsen: Digte Axel Salto: 5 Raderinger. Trykt paa\nVan Gelder Papir hos H. H. Thiele i 60 numm. og sign. Ekspl. å 200 Kr\nRaderingerne er trykt i Kleinsorgs Etablissement, hvorefter Pladerne\ner ødelagt. Indbundet i litograferet Bind hos Petersen &\nPetersen. Bestillinger modtages paa Klingens\nEkspedition, Poul Henningsen, Udby-\ngade 1, N. Telf.: Nora 3232."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nLitografi for og bag paa Omslaget af Axel\nSalto.\nLiteraturbetragtning. Af Otto Gelsted.\nFot. efter Matisse. Orig. tilh. Hr. Tetzen-\nLund.\nMod fremmede Stjerner. Afskedsdigtet til\nDanmark. Af Hans Hartvig Seedorf.\nBebudelsen. Original-Farvelitografi af Jais\nNielsen.\nAkademiets Nedlæggelse. Af Poul Hen-\nningsen.\nFot. efter Matisse. Orig. tilh. Hr. Tetzen-\nLund.\nFot. efter Vilh. Kyhn. Orig. tilh. Hr. Th.\nOppermann.\nNoter."}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.3", "texte": "LITERATURBETRAGTNING\n\nJOHANNES V. JENSENS Forfatterskab er udsprunget af\nen Identifikationsbestræbelse, et Forsøg paa at finde og\nfastslaa sin egen indre og ydre Overensstemmelse. Han\nhar søgt sig selv i Bonden og Slægten, han har gjort sig\ntil ét med sin Tid og opdaget det modernes Poesi, han\nhar søgt rundt om Jorden for at forstaa sit eget og i sin\nRace og dens Historie har han eftersporet den Udvikling,\nhvoraf han er fremgaaet, og hvori han er Led.\nSom et Udslag af dette stort anlagte Orienteringsarbejde,\nderi Art og Omfang leder Tanken hen paa Goethe, fore-\nligger nu de fire første Bind af Pentalogien »Den lange\nRejse«, der omfatter »Bræen«, »Nornegæst«, »Skibet«, »Det\ntabte Land« og et afsluttende Bind »Christoffer Columbus«,\nsom forberedes til Udgivelse i 1920. Hensigten med hele\nRomanrækken er, som Johannes V. Jensen selv formule-\nrer det, i sammentrængt mytisk Form, at give en Over-\nsigt over Teknikens og Menneskeaandens Historie fra den\nældste forhistoriske Tid og op til Amerikas Opdagelse,\nhvormed den nyere Tid begynder. »Den lange Rejse for-\nfølger, hvad Menneskeheden har baaret med sig af Snille\nog Udvidetrang til fælles Næring paa sin Vej fra Dyret og\nop til det nu paa Gaden gaaende, ustraffede og ganske\nalmindelige Menneske«.\nSom Kulden var det elementære Hovedmotiv i »Bræen«,\nsaadan er Ilden det i »Det tabte Land«. Bogen foregaar i\nde tertiære Skove før Istiden og Skildringen koncentrerer\nsig om det ildsprudende Bjerg Gunung Api (det malajiske\nOrd for Vulkan), hvorfra Fyr henter Ilden paa Enden af\nen Gren. Fyr faar Ilden giort tam og følgagtig, og som\nPrometheus lønnes han ilde for sin Bedrift, dog er det\nikke Gudernes Straf, men hans eget Folks opsamlede Nid,\nder indhenter ham: under et Udbrud af Gunung Api kastes\nhan som Offer i Ilden. Senere dyrkes han som Solgud.\nUdbruddet bliver Gunung Apis sidste, og en Dag ser Skov-\nfolket, at der ligger en hvid, mærkeligt og haardt skin-\nnende Hætte paa Gunung Apis Hoved, det første Forbud\npaa Bræen.\nI Modsætning til de tidligere udgivne Bind, hvor Menne-\nsket optræder parvis som Adam og Eva Dreng og Moa,\nHvidbjørn og Vaar, Gæst og Pil, Germund og Gevn be-\nherskes Myten om Fyr af en mandfolkeagtig Humor, Kvin-\nden er endnu ikke blevet Menneske som det hedder, da\nFyrs hellige Hule styrter sammen under Jordskælvet: »In-\ngen kom til Skade derved, et Tylvt Kvinder begravedes i\net Galleri«.\nEllers slutter »Det tabte Land« sig i Indhold og Tone\nligevægtigt og smukt til de kendte Bind, uden at byde paa\nsærlige Overraskelser engang imellem synes man, man\nhar læst det før, i »Bræen«, i »Nornegæst«, men det er\njo ogsaa den samme Verden man færdes i. Der ligger en\nFare i den Virtuositet, Jobannes V. Jensen har naaet i\nen Bog som »Det tabte Land«. Men noget uretfærdigt\nkommer der let ind i ens Bedømmelse, naar man allerede\nkender de tidligere Bind, hvis Plads i Rækken er efter\n»Det tabte Land«. Læst som Optakt til hele Serien, vil\nBogen sikkert virke efter sin Hensigt. Indenfor den Be-\ngrænsning, Opgaven medfører, giver den et rundt Billede\naf Johannes V. Jensens beundringsværdige Evner. Vi har\ningen som ham.\nJohannes V. Jensen synes efter sine første Ungdoms-\nbøger og de to amerikanske Romaner, af hvilke han se-\nnere har omarbejdet den ene til Drama, definitivt at have\nopgivet den egentlige Romanform som utidsmæssig og ikke\nliggende for hans Stemme ogsaa Planen om at skabe\nden typiske danske Roman udfra den Hovedtanke, at den\ntypiske Dansker ikke er Manden men Kvinden, endte med\nat opløse sig i en Række Kroniker. Romanformen har\nJohannes V. Jensen for sit Vedkommende erstattet med\nMyten, hvis Væsen er at lade alle Tankeforbindelser straale\nsammen i en Kærne og igen brede sig mod Horisonten, et\nPrincip hvorefter Fjernhed og Fortætning holder sig i en\nevig og svævende Balance som Universet selv.\nI Otto Rungs ~Paradis fuglen\" har vi et energisk Forsøg\npaa at skabe en tidstypisk Roman efter den gængse Tek-\nnik. Handlingen er samlet om et enkelt Hus iet bestemt\nKvarter, Fuglehandler Fagerlins Hus nede bag Dom og Ar-\nresthuset. Her støder en Række Baggade- og Gullasch-\nfigurer sammen, lidt folkekomedieagtigt, Forhus og Baghus,\nher vokser Flora Fagerlin op i Fugleboden til hun flyver\nud til fremmede Verdensdele som vordende Dansediva.\nBedst er Miljøskildringen lykkedes Rung, navnlig Fugle-\nboden er et ypperligt Eksempel paa Rungs med Zahrtmann\nbeslægtede koloristiske Evner. Svagere er Rung som Men-\nneskeskildrer, han kan tegne et klart og sikkert Portræt\nsom Billedet af Jonelescu, men skal han til at sætte sine\nPersoner i Bevægelse, gaar det i Stykker for ham. Der\nkommer noget springende over deres Udvikling, de gror\nikke organisk, vi ser dem ikke indefra, lever ikke med\ndem. Særlig uheldig er Morderen Ishøj faldet ud, han\nvirker som en ren Konstruktion, man behøver blot at\ntænke paa en beslægtet Figur som Kirilof hos Dostojevski\nfor at se Forskellen mellem Rungs Figur og en virkelig\nsammenhængende og levende Personskildring. Ogsaa Hand-\nlingen i Rungs Bog hænger ikke sammen i Limningen,\nMotivet med Flora og Motivet med Ishøjs Mord paa Jone-\nlescu er ikke arbejdet sammen, Fagerlin er ikke kompo-\nneret ind i Handlingen og en bredt behandlet Figur som\nden gamle Kopist Westermann vedkommer den slet ikke.\nKapitlet om hans Begravelse med de forbyttede Kister er\net selvstændigt novellistisk Paafund, der falder helt uden-\nfor Rammen.\nBogens Betydning ligger ide ofte kloge og skarpe lagt-\ntagelser nogle filosoferende Samtaler forekommer der-\nimod temmelig haartrukne og i Rungs Sans for lokal\nKolorit. Dens Svaghed er Manglen paa indre formel Struk-\ntur, Styrke i Opbygningen, og paa indre Varme rime-\nligvis hænger de to Ting sammen, Manglen paa teknisk\nSammenhæng i Plan og Personer udspringer fra en Man-\ngel paa umiddelbar kunstnerisk Indfølingsevne.\nHjortø møder med en Samling Bondenoveller, hinden-\nsogns og Udensogns«, der stammer lige ned fra Johannes\nV. Jensens »Himmerlandshistorier«. Vi genkender disse\nBønder, Søren Skrettes Forretningsdygtiglied og Søren Pe-\ntersens poetiske Tilbøjeligheder, hans Fremdrift og Lige-\nvægt i Ulykken. Om nogen Art Efterligning er der ikke\nTale, Hjortøs Kendskab er første Haands, og hele hans\nMaade at skildre paa er en anden, mens Johannes V.\nJensen direkte gaar løs paa Kærnen i Motivet, nærmer\nHjortø sig det gennem en mere detailleret, mere naturali-\nstisk Beskrivelse, idet han i Modsætning til Johannes V.\nJensen støtter sig stærkt til Repliken. Teknisk stammer\n»Himmerlandshistorier« direkte ned fra Maupassants No-\nveller, som de ogsaa minder om ide ofte voldsomme og\nuhyggelige Motiver. Hjortøs Noveller er ikke Noveller i\nden gamle, Goetheske Forstand: Fortællingen om en iso-\nleret ejendommelig Begivenhed. De fortætter sig ikke om\nen enkelt spændende Episode, men Formen opstaar, idet\nHjortø forfølger et Motiv, saa langt hans Viden om det\nnaar. Metoden kan undertiden gøre Hjortøs Romaner noget\nspringende, men giver hans Fortællinger en mærkeligt over-\nbevisende og naturlig Afrunding. Hvor fremragende han\ner som Psykolog viste især hans værdifulde Romantrilogi:\n»Støv og Stjerner«, »Hans Raaskov« og »To Verdener«.\nMen bag Psykologen staar Mennesket, og skønt han aldrig\ndirekte giver sin Medfølelse Udtryk, mærker manden\noveralt som en ordløs og übestikkelig Medmenneskelighed,\nder er uden al Slaphed og fuldkommen blottet for Senti-\nmentalitet."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.4", "texte": "En Kritiker brugte om Harald Bergstedts ~Alexandersen\"*\nden Vending, at med denne Bog aabnede Bergstedt Ver-\ndensliteraturens tunge Port. Der var virkelig i Bogen en\nusædvanlig Fantasi som i Skildringen af Ulvebælgene\neller i Fortællingerne om Evighedens Taarn og Dødens\nFlod og en bidsk Humor som i Vorherres og Djævlens\nSammenstød med den hellige Overretssagfører. Det var\ndog let at se, at Bogen led af alvorlige Brøst saaledes\nvar 112. Eks. Don Quixote Sancho-Pansa-Motivet, der\nanslaas i Begyndelsen (Skrædderen og Torbine) ikke ener-\ngisk nok gennemført, og det hele mundede lidt mat ud for\nen Rejse gennem Eksistensens Verden. Det var Eksisten-\nsen set fra Sæby, af et Par kloge Øjne og opfattet i en\nejendommeligt krøllet Hjerne, men en Smule i Frøperspek-\ntiv. Jævnfører man »Alexandersen« med et lignende for-\nsøg paa i fantastisk Form at lægge et Snit gennem Tilvæ-\nrelsen, Ernesto Dalgas suveræne »Dommedagsbog«, er det\nklart, at »Dommedagsbog«, ikke »Alexandersen« har Krav\npaa Prædikatet Verdensliteratur. »Dommedagsbog« faldt\nimidlertid til Jorden, kunde ikke engang opnaa at blive\nudgivet paa Gyldendal, efter Sigende fordi L. C. Nielsen ikke\nsyntes Dalgas' Vers var gode nok! Imidlertid er der ingen\nGrund til at beklage, at den lettere tilgængelige »Alexander-\nsen« fik den Sukces, Bogen i saa høj Grad fortjente i Kraft\naf sin kvikke Satire og sin filosofiske Fantasi.\nSvagere er den nye Bog i Alexandersen-Stil, ~Jørgensf-\neslenDen er langt snævrere, Bergstedt spiller her saa\ngodt som kun paa ét af sine Emner: Overtroen, Indre\nMission, Kirken, som han er en inderlig Hader af. Lige-\nsom Upton Sinclair i »The Prohts of Religion« ser Berg-\nstedt i Kirken kun en kapitalistisk Institution til Udnyt-\ntelse af Menigmands Dumhed og Forkrøblethed. Syns-\npunktet savner næppe Berettigelse, og Bergstedts Lovpris-\nning af Elskov og fri Natur giver »Jørgensfesten« en vis\nfolkelig Værdi som Modvægt mod indremissionske Propa-\ngandaskrifter. Man giver Bergstedt Ret, men med et Suk\nsærlig morsomt var det ikke. Bogen skildrer, hvordan\n»Krontyven« sniger sig ind i Skt. Jørgens Stad paa selve\nJørgensfesten, tager Bolig i Templet og sover hos Tempel-\nbruden. Der er i Indledningen anslaaet en ironisk Tone,\nsom desværre øjeblikkelig opgives igen. Ironi synes ikke\nat være Bergstedts Sag heller ikke Elegance, man kan\ntænke sig, med hvilken spillende Underfundighed Anatole\nFrance vilde have behandlet et Emne som »Jørgensfesten«\nved Siden heraf bliver Bergstedts Bog den rene Træ-\nskodans. Hans Helt Krontyven skriger og larmer og hvæ-\nser af Raseri, »der var et Had og en Kraft i hans Røst,\nsaa Spytstænket deraf stod den fortumlede Stormand i Øj-\nnene«, siger Bergstedt et Sted. Literært set er Resultatet\nikke blevet betydeligt, Bogen hører nærmest ind under Ka-\ntegorien »Folkelæsning«.\nSamtidig har Bergstedt udgivet en Digtsamling ~Bredere\nVinger —\", der danner et lyrisk Sidestykke til »Jørgens-\nfesten«. I sine polemisk holdte Partier af mindre Interesse\nhæver den sig i en Række Digte, hvor Bergstedt direkte\nudtrykker sin kosmiske Livsfølelse, op til den store Poe-\nsis Højder. Der er i disse Digte en Livsjubel, som Døden\nstaar magtesløs overfor:\nHvad skader mig Sorg, hvad skader mig Død,\nnaar Evighed flammer herover?\nLad sove saa sødt hver Kærlighed sød,\nhvis Knokler i Frostnatten sover!\nOg selv naar Jorden engang ligger rimfrossen mørk, og\naldrig en Gaasekile mere med Skrig svinger ind fra Havet\ni Fjorden da skal engang, efter Aartusinders Forløb, en\nflammende Stjernestorm, foraarsvildt susende, sprænge\nMælkevejens Ildring og tænde Jorden i Brand paany:\nDa skal der springe en Stjernevaar her:\nSole skal centre sig midterst i Hvirvlen\nMaaner skal brage som kukkende Gøge,\nIldskyer gynge som springende Bøge.\nSaa manende sammensat og fortættet som hos Thøger\nLarsen er Bergstedts Panteisme vel ikke. Men den har\nsin egen Note af ukueligt Humør, der er meget forfriskende\nog af virkelig Storhed.\nBuchholtz' »Urolige Hjerte« danner en Slags Fortsættelse\ntil »Egholms Gud« og »Clara van Haags Mirakler«, for\nsaa vidt den fører et Par af Personernes Skæbner videre,\nEmanuels og Siverts. Bogen har faaet Form som en Dag-\nbog, og det maa siges, at Jegstilen, med alle de smaa\nSvinkeærinder og Indskud, den tillader, fortrinligt egner\nsig for Buchholtz' lunefulde, stærkt Hamsunpaavirkede\nPsykologi.\nHvor ypperlig er han ikke, hvor han er bedst! Hele\nBegyndelsen er pragtfuld fra første Scene med Drengen,\nder laaner Solformørkelsen ud, til Kulminationen i Scenen\nhos Hospitalskarlen, der er et Vidunder af makaber Ko-\nmik. Ogsaa senere er der nok at glæde sig over, nydelige\nEpisoder af en Forelskelse i Provinsen, nogle Skøjtescener\naf henrivende Friskhed og Billedet af en ung Pige, tegnet\nmed paa én Gang forelsket Ømhed og skærende psykolo-\ngisk Skarpsindighed. Ogsaa Sivert genser man med Glæde,\nalt hvad der grupperer sig om hans lille Søns Død er gjort\nmed en Træfsikkerhed, der ikke er mindre end den, hvor-\nmed Sivert spiller Pladespil med Damehatte efter sit dø-\nende Barns Hoved. Senere tynder Morskaben ud, og Slut-\nningsscenerne med Trafikinspektøren, der redder Emanuel\nud af hans Misere som Jernbanemand, og Hjørdis, der\nhjælper ham over hans erotiske Skibbrud, er ikke rare,\nher er Buchholtz' Følsomhed, der er hans største Svag-\nhed, fordi han ikke endnu forstaar at beherske den, løbet\naf med ham, det skulde nødvendigvis ende godt, selv om\ndet gik ud over Bogens Konstruktion.\nSom Konstruktion betragtet er »Urolige Hjerte« i det\nhele ikke fremragende, Emanuel og Ida er det centrale i\nBogen, det Punkt, hvorom hele Bogen skulde have kry-\nstalliseret sig, og den brede Behandling af Sivert slaar\nBogens Enhed i Stykker, saa kostelig en Figur han i sig\nselv er.\nDen lidt pinlige Sentimentalitet, der skæmmer Slutningen\naf »Urolige Hjerte«, viser sig ogsaa ødelæggende i Buch-\nholtz' Novellesamling »Kærlighed og Komedie«, baade Histo-\nrien om Cowboyen og »I Fabians Have« løber ud i en\npopulær Yndighed af udpræget übehagelig Art.\nEt Par andre Historier »Rhinskvin« og »Mikkel Jensens\nstore Rejse« hører hjemme i Steensens Almanak og ikke i\nen Bog af en Skribent med Buchholtz' forpligtende Talent.\nDet er i Grunden kun den lille spøgefulde og glimrende\ngennemførte Bagatel »Kloge Mettes Kur«, der staar paa\nHøjde med, hvad man har Lov til at vente sig af Buch-\nholtz. Man kan uden Skade udskille dette Novellebind af\nhans Produktion og holde sig til de tre Romaner, der er\nsaa særegne i deres Humor en Humor, der synes ud-\nsprunget af en lurende, men med sejrrig Glans overvundet\nGalskab.\n\nOtto Gelsled."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.6", "texte": "Mod fremmede Stjerner.\nAfskedsdigtet til Danmark.\n\nNu hvælver Himlen sin Kube\naf Blaat over Cymblernes Klang\nOg Solen forsølver min Strube\nog smelter min Stemme til Sang.\nSeraferne lægger en Lyre\naf Guld i Gudfaders Favn,\nmens Skyerne stille styre,\nsom Skibe mod Himlens Havn.\nDet blaaner i Danmarks Dale,\nhvor Mulden var mørk og graa.\nDen bygefarvede Svale\nforfølger en flygtende Aa.\nOg Gøgen galer i Løvet\nog sender sin Spaamands-Røst\nmed Trøst til hvert sødtbestøvet\nog stigende Jomfrubryst.\nFra smilende Sølversluser\ngaar Regnens ilende Strøm.\nNu knoppes bag Solskinsbluser\nde brusende Hj ærters Drøm.\nOg Sorgenfri rødmer af Anger ....\nThi dybt i hans dunkle Bryst\nudfolder en større Sanger\nsin rene og rislende Røst.\nNu vandrer trods Vintertide\net Foraar gennem mit Sind.\nJeg føler min Piges hvide\nSkulder imod min Kind.\nOg over Novemberhimlen\ngaar vaarlige Stjærnedryss,\nmed samme susende Svimlen,\nsom hendes berusende Kys."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.7", "texte": "Syv store straalende Stjærner\nvi valgte blandt Stjærnernes Hær.\nThi Stjærnerne vogter og værner\nhver den, som har Stjærnerne kær.\nOg har jeg i Mørke belejret\ndit Legems Ungpigelød\nved Stjærnernes Lys har jeg sejret\nog signet dit dejlige Skød.\nMin Jomfrubrud, det har regnet . . .\nJeg hørte det regne i Nat.\nBag Draabetæppet stod Tegnet\nsløret og morgenmat.\nJeg hørte hver Stjærne sige:\n»Nu falmer vor Glans og forgaar.\nNu ligger jert lysende Rige,\nhvor andre Stjærner staar.\ni\nVor rullende Karm har baaret\njer bort over Nordhimlens Is.\nMen den, som er stjærnekaaret,\nmaa falde paa Stjærnernes Vis.\nmaa drage sin glimtende Bane\npaa Æterens blaanende Grund,\ntil Flugten lader ham ane\ndet bundløses ukendte Bund.\nVi skænker dig, Søster og Broder,\nen Himmel, vi aldrig ser.\nVi skænker jer Æterpagoder,\nhvor Stjærnerne sner og sner . . .\nFra Nordenskoven vi følger\njert skønne og duvende Skib,\nder splintrer de hvide Bølger\ntil Vintervindenes Piib."}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.8", "texte": "Vi sender vor Hilsen til Øer,\nrødmende Rev af Koral.\nTil fugleomflagrede Søer,\nder spejler det buede Fald\naf Stjærner, hvis dødsdømte Bane\nstod dybt med vor egen i Pagt,\nskønt Rummet kun lod os ane\net Genskær af deres Pragt.\nVi sender vor Hilsen til Duen,\nhvis lune og hvælvede Bryst\nlyser mod Himmelbuen,\nsom Duen paa Kiloas Kyst.\nOg Fluen, hvis svævende Vinge\ner vævet af bævende Blaat,\nen Stjærnehilsen I bringe\nfra Thules isnende Slot.\nParadis fuglen skal sprede\nsin straalefjedrede Svands.\nCentauren holde sig rede\ntil Storm imod Sydkorsets Glans.\nOg Flyvefisken skal følge\nMorildens glidende Skær\nover den krummede Bølge,\nder kløves af Sværdfiskens Sværd.«\nSaa drag da, I store Stjærner,\nmod Vinterens svingende Pol.\nVi hilser dig, Vogter og Værner,\nvor skønne syvfoldige Sol.\nMod Stjærnernes straalende Rige\ngaar Skæbnen op som en Ørn.\nSom den skal vi stige og stige ....\nFordi vi er Stjærnernes Børn.\n\nHans Hartvig Seedorf."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.10", "texte": "AKADEMIETS NEDLÆGGELSE\nPoul Henningsen.\nTed Undren konstaterer man, at det hele Postyr om\nAkademispørgsmaalet ikke er resulteret i een ene-\nste fremlagt Studieplan eller eet eneste Forsøg paa Ord-\nningen af Kunstnerens Undervisning.\nFra Eleverne paa Akademiet kan man intet vente sig\ni Retning af bestemte Krav. De tumler rundt i Protester\nog Adresser uden Holdning og uden Vægt. Mangler de\nfor Resten ikke en Fører, som kunde have sagt dem, at\nførst da Docent Wanscher angreb Arkitekt Tvedes Karak-\nter, var der for Alvor Grund til Protest ikke for Tvedes\nSkyld, men fordi Akademispørgsmaalet ikke løses ved, at\nWanscher giver Attest for Vederhæftighed. Docenten har\nnu offentligt beklaget det skete, og det er for saa vidt u-\nheldigt som det havde været bedre om Tvede og Akade-\nmiet var gaaet og Ansvaret for Akademiet samlet paa een\nHaand.\nI Traad med Sagens Udvikling er den fri Arkitekt-\nforenings Optagelse i Akademisk Arkitektforening vedtaget\ni A. A. med 52 Stemmer imod 15 og i den fri Arkitekt-\nforening med een imod hele Resten. Endelig dette er\nklare Linier. Den fri Arkitektforening betegner en Række\naf uopfyldte Løfter mod en Ungdom, som trofast har holdt\nsin Ærbødighed vedlige næsten indtil nu. Den kunde have\nopfyldt nogle af disse Løfter netop i Akademisagen og saa-\nledes have faaet en smukkere Begravelse. Den har længe\nkun været et Navn og nu er denne Utilbørlighed rettet.\nAngrebet paa Akademiet er netop baseret paa det samme.\nAkademiet er kun et Navn, lad os arbejde paa, at det\nsnart ikke er det mere.\nMen med Hensyn til Akademisk Arkitektforenings\nStilling til Akademispørgsmaalet, da er den vel den gan-\nske simple og foreningspolitiske, at Majoriteten fra Gene-\nralforsamling besætter Professoraterne. Det er en klar og\ntydelig Situation uden generende Idealisme, og det er at\nhaabe, at Ungdommen endelig vil tage klar Stilling dertil.\nMan siger, at vi tager for akademisk paa Spørgs-\nmaalet!\nMen hvad mener Docent Wanscher?\nHvis nu den hele Aktion imod Jesper Tvede til For-\ndel for Edvard Thomsen skulde have ført til at Vilhelm\nWanscher sad paa Akademiet som æstetisk Overprofessor\nmed Carl Petersen og Kaare Klint i Dekorationsskolen og\nmed Bentsen, Thomsen og Rafn samt Gottlob og Bau-\nmann i Arkitekturskolen saa er der at sige, at der er\nført meget daarlig Politik. Hvorfor er Listen ikke offent-\nliggjort? Navnene er jo med et Par Undtagelser egnede\ntil at kalde de aldeles desorienterede unge til Samling i\nFryd og Glæde.\nSagen er vel den ganske simple, at ud over Plad-\nsernes Besættelse havde man intet som helst at meddele\nUngdommen. Til den, der spurgte om Realiteter, om en\nStudieplan, om et Lærestof, kunde man bare henvise til\nKandidaternes lange Erfaring, kønne Stil og af Wanscher\nanerkendte redelige Karakter. Saa er det jo rimeligt, at\nman har valgt at tie helt, og ind i dette stumme Spil af\nKegler er Jesper Tvede altsaa dumpet.\nDer er flere der mener, at nu gaar det rigtig godt i\nAkademispørgsmaalet!\nNu kan det efter hele denne Forestilling ikke længer\nsynes übeskedent at stille et positivt Forslag til Ordning\naf Kunstnerens Undervisning.\n1) Akademiet nedlægges.\n2) Der oprettes en Malerskole med Statsunderstøt-\ntede og med Undervisning i Teknik, Kemi og Tegning paa\nsaa alment et Grundlag som det er de moderne Kunstnere\nmuligt at undervise. Lad os nu se Sandheden i Øjnene :\nDet er overhovedet alt, hvad Akademiet kunde drives op\ntil at præstere og det er ikke noget at oprette Professorater over.\nLegater o. s.v. forvaltes som hidtil. Guldmedalje-\nuddelingen inddrages. Der er minsandten ingen som helst\nAnvendelse for Guldmedaljer.\n3) Bygmesterens Uddannelse henvises til teknisk Skole\nsom passende ved denne Lejlighed kunde blive en virkelig\nHaand værkerskole.\nArkitekten som Tekniker henvises til Polyteknisk Lære-\nanstalt med den normale første Del og en for Arkitekter modi-\nficeret andel Del som Bygningsingeniør. Mindre kanen Tek-\nniker ikke lære og derved slap vi for en Række af kunstneriske\nArkitekter, som er en Skam for Standen.\nForskaan os for en Arkitekturskole, vi kan sagtens\nselv tilegne os de Par Kneb og Stil og Stoffornemmelser !\n4) For den der yderligere ønskede at studere æste-\ntiske Spørgsmaal kunde saa Universitetet oprette et Do-\ncentur i Kunsthistorie, som kunde besøges saavel af Ma\nlere som af Arkitekter.\nSaa giver vi Charlottenborg tilbage til Ministeriet. Det\ner upassende under den nuværende Bolignød at anvende\nsaa stort et Kompleks til et Bedrag. Statskassen trænger\nogsaa til Overskudet ved denne Ordning efter at de Herrer\ner pensionerede,\nSaaledes vil netop alle de Penge, som rent ud sagt\nsmides i Nyhavn være sparede, men alle de Fordele af\nøkonomisk og pædagogisk Art, som Kunstneren har af det\nnuværende Akademi er bevarede og paa en væsentlig\nMaade forbedrede.\nStaten kan umuligt blive ved med at betale Farcen\nselvom et nyt Hold Pensionister rykker frem og overtager\nRollerne.\nUngdommen ved, at vi skylder Wanscher og de an-\ndre, som aspirerer til Professoraterne meget Utilfreds-\nheden og Kritiken, selv den skarpe og personlige Kritik,\nUærbødigheden for Tidens Autoriteter alt det har de\nlært os og derfor er vi dem taknemmelige. Men de skulde\nhave lært os Ærbødighed og Autoritetstro hvis Maalet var\nen Livsforsikring."}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.12", "texte": "GABESTOKKEN\n\nD.\nVILH. KYHN. I oktober havde »foreningen for national kunst« en hundredeaarsudstilling af Kyhn's arbejder,\ni Katalogen var en fortale af akademisekretær P. Johansen, hvori bl. a. følgende: »Fra omkring 1870 var Kyhn\nmesteren i dansk landskabskunst jævnsides med Skovgaard, og hans mesterskab steg fra aar til aar i fylde og kraft . . .\nHan vandt sig her en übestridelig plads ved deres side. Købke, Lundbye, Skovgaard og Kyhn danner det store fir-\nkløver i dansk landskabskunst, indbyrdes forskellige nok og dog saa nært beslægtede, at de hører uopløseligt sam-\nmen . . .« Forholdet er følgende: Kyhn har et eller to købkelignende studier, mangler ellers fuldstændig Købkes\narkitektoniske, billeddannende ævne, saavelsom Købkes følelse for farveforhold. Med Skovgaard har Kyhn æmner til-\nfælles, men mangler hans rolige monumentalitet og bredde. Med Lundbye har Kyhn næsten intet tilfælles. Lundbye\ner den mageløse tegner, linjernes mester, Kyhn tegner daarligt, den detallierede forgrund 112. eks. som alle fire benytte,\ner spænstigt og intelligent gjort hos de andre, sløjt og vagt tegnet hos Kyhn. Naar Lundbye er næsten kubistisk klar\ni terrainets planer (»Sjællandsk landskab«, Kunstmuseet), er Kyhn famlende og svag. Kyhn var ingenlunde en mester,\ndertil lavede han altfor mange übetydelige ting, hvilke udstillingen ihærdigt havde samlet. Kyhn betegner en retnings\ndekadence; den stilfølelse, de tre nævnte mestre havde, havde Kyhn en del af til at begynde med (112. eks. Johan\nKlausens fuldendt skønne billede »Isskruning ved Taarbæk« og den ovenfor afbildede Th. Oppermann tilhørende\nfigurkomposition), men han mistede den hurtigt, hans »nænsomme fordybelse i alle enkeltheder, sandhedskærligheden\nog ægthedsfølelsen, som skyr den virtuosmæssige tillavning, det danske sind for det simple og stærke, den følelse af\nsamhørighed med naturen, der bliver til selvforglemmende ærbødighed« kort sagt, alt dette rent ud sagt nonsens\nbød ham at følge naturen gennem tykt og tyndt og saa bliver det jo ofte ved det tynde. Videre skriver P. Johansen:\n»Der var intet »moderne« ved Kyhn.« Forholdet er, at Kyhn netop for sin tid blev moderniseret, tabte stilfølelsen og\nkom ind paa en naturalisme af tvivlsomt værd, han opfattede ikke omverdenen omsat i et rent kunstnerisk stof, som\n112. eks. Hans Smith gjorde det, han blev aldrig dilettanten i sig helt kvit.\nAarstallene i sekretær P. Johansens katalogfortale er sikkert rigtige.\n\nLITERATURNOTER\nI en Anmeldelse i sidste Hefte af „Tilskueren\" finder Redaktøren Lejlighed til at formulere sit Syn paa Kritikens\nOpgave. Han skriver: »Det er kun for de unge, der føler saa mange Tilskyndelser, at de ligesom maa klamre sig til\net eller andet Dogme, for ikke at mærke Vandene slaa sammen over deres Hoveder, og for de udtørrede Splinter, som\nforlængst har glemt, hvad det vil sige at gro, det er kun for disse Læsere naturligt, at komme med bestemte Krav\ntil Kunsten, sige til den, at deu skal udtrykke det eller det, som de nu tilfældigvis har faaet Øje paa. Vi andre tnger\nimod, hvad den bringer, dersom den kan bevæge os, og i denne Bevægelse finder vi Rigdom.«\nDet er rart, at der foreligger en Tilstaaelse om Principløshed fra Dr. Levins egen Mund. Man forstaar nu bedre,\nat >Tilskueren« er blevet det for Forlaget kompromittende literære Pulterkammer den er. Forlængst har dens Lilera-\nturbetragtninger tilsat den sidste Rest af vejledende Autoritet, forlængst har den ophørt at være Organ for nogetsomhelst\naf literær Betydning herhjemme.\nMan kan faa et Begreb om Poul Levins stemningsbevægede Kritik, nåar man ser ham rose en Louis Moes »bar\nske og yndefulde Lune«, og forstaar saa godt, at de unge »rundtossede Malere«, der er ødelagte af Snobberiet for Ung\""}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.13", "texte": "dommen, ikke formaar at rsætte hans af de Louis Moeske Yndigheder opfyldte Sind i den rette »Bevægelse«. Men\nhvad om det er fuldkommen ligegyldigt for kunstnerisk Virksomhed i Danmark, om den bevæger eller ikke bevæger\nDr. Levin?\nPaa Gyldendalske Forlag har Hr. Christen Hansen udgivet en Roman »Berømmelse«, der handler om en ung\nMalers forgæves Kamp for at naa frem til Anerkendelse. Hr. Christen Hansen giver følgende overraskende Beskrivelse\naf de Intentioner, der besjæler en moderne Maler under hans Arbejde:\n»Ved disse Tanker faldt det ham ind, at han vilde male et Billede, som skulde symbolisere hans Liv. Han tog\nen smuk Bojan, han brugte til Askebæger, og stillede den paa et gammelt, fransk Sjal. Bojanen skulde staa langt\ninde i Billedet til højre og alle Rynker, han lavede i Sjalet, samle sig ind mod Bojanen, hvorpaa alt Lys skulde ligge.\nNogle Rammer, han anbragte lidt tilfældigt (!) i Baggrunden og som fik Lys fra Bojanen, skulde give Billedet noget\nfundamentalt (!) samtidig med, at de skulde symbolisere hans Livsopgave Malerkunsten. Folderne i Sjalet betød\nhans Liv hvordan alle hans Evner var løbet sammen til Slut i eet Punkt. Han gik ufortrøden i Gang og fandt\nselv, at Kompositionen var ganske smuk og holdbar.«\nVi kan forsikre Hr. Christen Hansen, at vi ikke anser hans Opfattelse af Hensigten med bildende Kunst for\nhverken smuk eller holdbar, og vi ser ikke, at der er nogen afgørende Forskel mellem hans Anskuelser og 112. Eks.\nSlott-Møllers eller Rudolf Tegners.\nSKANDALEN I STOCKHOLM. I Katalogen til den danske Udstilling i Stockholm har Dr. phil. Peter Hertz\nskrevet et Forord. Vi citerer: ». . . Og var der endelig nogen Mulighed for, at en stor Udstilling af dansk Maler-\nkunst og Skulptur fra 80 Aarene op til vore Dage kunde vække tilstrækkelig Interesse udover vort Lands egne Grænser?\nDen danske Malerkunst og Skulptur egner sig i det Hele og Store ikke til Repræsentation, saavist som den ikke\nejer fremragende, repræsentative Egenskaber. Den har ikke den norske Kunsts uimodstaaelige Voldsomhed og Energi,\nikke den Svenskes koglende Skær af Romantik. Dens inderste Væsen er en intim Stilfærdighed, der egner sig bedre\ntil at virke indenfor et Hjems fire Vægge end i et Udstillingsrum.«\nDenne ældgamle Frase ejer en forbavsende Levedygtighed. Den er skabt af Mangel paa Begavelse og Hang til\nMagelighed; den er skadelig og historisk lidet dokumenteret. Hvorlænge skal vi finde os i denne latterlige Karakteri-\nstik? Hr. P. Hertz nærmer sig velopdragen: Bare nu Sverrig kan holde ud at se en dansk Udstilling. Vi er ikke\nfremragende og uimodstaaelige, hellerikke videre koglende, men vi er beskedne og intime! Vi ledes ved den mise-\nrable Attitude. Tænk Dem om Peter Hertz, husker De Danmarkshistorien: Vi er af Vikingeslægt! Vort Plag er fyrigt\nog vore Sange stærke. Vore Forfædre underlagde sig Nordeuropa, vi er af Erobrernes haarde Stof. Her er Traditio-\nnen i vort Folk. Den, der ikke forstaar dette, bør tie og skamme sig.\nVed et rent Tilfælde (!) lykkes det os, at faa fat i Katalogen til Udstillingen i Stockholm. Af denne fremgaar,\nat Uds. har en ganske anden Karakter end den, der var Forudsætningen for vor Deltagelse. Det var lovet, at vi\nskulde blive tilfredse, vi er ikke bleven det. Det jævne og bestandig borgerlige, Smagsmaleriet og det individuelt be-\ntonede Føleri anses stadig for uundværlige Bestanddele af en »repræsentativ« dansk Udstilling. Kan vi da aldrig und-\ngaa Præget af Charlottenborg. Alene at se Katalogens Billedstof igennem, giver et stærkt Indtryk af Kedelighed og\nvaklende Smag. Det er Selvmord for Landets kunstneriske Prestige. At Uds. skulde have denne Karakter, er vi ikke\nitide gjort opmærksom paa. Vi beklager, at vi er repræsenteret paa Uds., endda repræsenteret med Billeder, som en,\nikke tidligere omtalt, Hr. Viggo Madsen, har fundet for godt at udvælge af vore indsendte Arbejder.\nAngaaende Ophængningen af Billederne savner vi Kendskab til hvorledes den er foretaget, men naar deri Kata-\nlogens Forord staar: ». . .Ungdommens Udstilling skal derfor virke som et kalejdoskopisk Spil af gnistrende Liv og\nrig Mangfoldighed«, kan man jo nogenlunde forestille sig det Pulterkammer af skrigende Sammenhobning de Unges\nSal maa ligne.\nAnsvaret herfor maa paahvile Hr. Peter Hertz, overfor hvem vi hermed udtrykker vor Mistillid.\nSvend Johansen. Karl Larsen. Vilh. Lundstrøm. Axel Salto.\nDEN GAMLE HISTORIE. I Anledning af den finske Udstilling paa Charlottenborg, har vi fra Maleren //.\nAthela, der selv er repræsenteret, modtaget en Protest mod det misvisende Valg af Kunstværker til Udstillingen. Hr.\nAthela oplyser, at de 3 finske Kunstnergrupper, Høstsalonen, Septem og November-Gruppen, af Staten er bleven\nbeskikket til at være deres egen Jury, mens de unge og uafhængige Malere har maattet underkaste sig Censur fra de\n3 Grupper. I saa Fald mister de Udtalelser Emil Wickstrom, Ordføreren for den finske Udstillings Komité, har frem-\nsat, at Modernismen overhovedet ikke er naaet Finland, deres Berettigelse, og er kun en daarlig Undskyldning for at\nde Unge er skubbet tilside paa Udstillingen.\nPaa Trælaaget over Svingdøren, der fører ind til Statens Museum for Kunst, er opstillet en Buste, som en Nips-\ngenstand paa en Etagére. Det er Thorvaldsens Hoved, hør efter: Thorvaldsens roligt skuende Aasvn paa roterende\nSokkel! Saa hellere paa en Kakkelovn, den staar stille, bærer godt og har Hævd paa Bestillingen."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.14", "texte": "AKADEMIETS PORT. I lang Tid har det irriteret Besøgende paa Charlottenborg, at Mellemporten ved Thor-\nvaldsens Atelier har været lukket. Man har derved været tvunget til at gaa helt uden om langs Nyhavn og ned ad\nSideporten dér, naar man skulde besøge Udstillingerne, Akademiets Bibliothek o. s.v. Der siges, at det er paa Grund\naf stedfundne Tyverier. Da Tyverierne imidlertid efter Lukningen stadig fortsætter ikke mærkeligt, da en Mængde\nMennesker nu forvildet løber omkring i Gaarden og gaar ind allevegne under Forsøg paa at slippe videre synes\nForholdsreglen ikke at have hjulpet. Der turde vel ogsaa være mere Grund til at lukke Porten ud mod Nyhavn, som\nsaa kunde aabnes af Portneren, hvergang det krævedes. Hvis man tilbringer en halv Time inde i Akademiets Gaard,\nkan man træffe mindst 20—30 irriterede Udstillingsbesøgende, der efter endelig at være komne ud paa Torvet igen,\nhar mistet al Lyst til Kunstbetragtning. Særlig i Øjeblikket overfor de finske Gæster, er Lukningen en oplagt Ufor-\nskammethed.\nDa altsaa Forholdsreglen ikke har hjulpet og det paa forskellig Maade er til Gene for en Mængde Mennesker,\nopfordrer vi hermed Akademiets Forvaltning til hurtigst muligt at lukke Porten op igen.\n\nNOTER\nFORSØG PAA EN ELEMENTÆR LITERATURFORTEGNELSE FOR ARKITEKTER. Efterfølgende Navne paa\nfjorten Værker offentliggøres i den Hensigt, at give den Arkitekt, der ønsker at studere, Muligheden for en historisk\nog faglig Uddannelse. Ligesom man giver den lærelystne Nøglen til Bogskabet uden at kunne give ham nogen Metode,\nhvorefter han skal studere, saaledes er disse fjorten Navne blot en Mulighed for en udvidet Horisont, et Stof til Be-\nrigelse, men med Hensyn til Vejen, som skal gaas og Metoden hvorefter der skal arbejdes synes enhver henvist til at\ngætte, til at gaa efter sin »indre Trang« til at klare for sig selv, saalænge de faa, der ved egne Fejltrin og eget Stu-\ndium har vundet sig noget Overblik tier med deres Hjælp og kun støtter de unge i Kravet om mere Viden, men ikke\nved Vejledning om, hvorledes disse Kundskaber skal søges.\nDe fjorten Bøger omhandler for det første Arkitekturteori og for det andet Metodelære, d. v. s. Filosofi og Mate-\nmatik. Alene ved Gennemlæsningen af disse fjorten Værker forøger den opmærksomme sin Literaturfortegnelse med\nover hundrede Bind og ad denne Vej naar han da mulig frem til saa megen almindelig Viden, at han kan samle sig\ntil et foreløbigt Overblik.\nWalter Curt Behrendt: Die einlieitliche Blockfront als Raumelement im Stadtbau. Berlin 1912 [Cassirer],\nDes Vitriwius zehn Bucher iiber Arcliitektur iibersetst von Franz Reber. Stuttgart 1865. [Krais & Hoffmann].\nLeon Battista Alberti: Zehn Bucher iiber die Baukunst, ins deutsche ubertragen, eingeleitet und mit Annmerkungen\nund Zeichnungen versehen durch Max Theuer. Wien und Leipzig 1912. [Hugo Heller & Co.]\nMax Theuer: Der griechisch-dorische Peripteraltempel. Ein Beitrag zur Antiken Proportionslehre. Berlin 1918.\n[Wasmutli.\nW Flemming • Die Begriindung der modemen Astetik und Kunstwissenschaft durch Leon Battista Albeiti. Leipzig\nund Berlin 1916. [Teubner.\nSchumacher: Alberti und seine Bauten. Die Baukunst. 1 Heft. II. Serie. Berlin und Stuttgart, u. Aa. [Spemann.\nJørgen Fr. Jørgensen: Paul Natorp som Repræsentant for den kritiske Idealisme. København 1918.\nPaul Natorp: Philosophie, ihr Problem und ihre Probleme. Einfuhrung in den kritischen Idealismus. 2. AufL\nGottingen 1918. [Vandenhoeck & Ruprecht.\nPaul Natorp: Volkskultur und Personlichkeitskultur. 6 Vortråge. Leipzig 1911.\nWilhelm Windelhand: Einleitung in die Philosophie. Tubingen 1914. ;J. C. B. Mohr.\nKarl Vorlånder: Geschichte der Philosophie I II. 4 Aufl. Leipzig 1913. Felix Meiner.]\nA. N. Whitehead: An Introduction to Mathematics. London u. Aa. s\nJules Tanneru: Elemente der Mathematik. Deutsche Ausgabe von P. Klaess. Leipzig u. Berlin 1909. [Teubner.\nH G Zeuthen: Forelæsninger over Mathematikens Historie I-IL København 1893 og 1903.\nKUNSTMUSEETS AARSSKRIFT 1918. — Det nye Bind af Kunstmuseets Aarsskrift indeholder en statelig Række\ngennemillustrerede Artikler. Saaledes skriver K. Fåhræus om Manet-Samlingen i Ordrupgaard, M. Galschiøt om Eckers-\nbergs Romeraar, Frederik Poulsen om to italienske Relieffer i Ny Carlsbergs Glyptotek, Karl Madsen om et spansk\nBillede fra det 15. Aarh., erhvervet til Kunstmuseet, Francis Beckett om Wuchters Portræt af Rigskansler Peter Griffen-\nfeld, Karl Madsen om Museets Nyerhvervelser af nederlandsk Kunst, Leo Swane om Dankvarl Dreyers Tegninger og\nChr. Blinkenberg om Polykleilos. Smukt og anseligt som Heftet er, er det ikke fri for at være lidt kedeligt en\nUndtagelse danner Galschiøts underholdende Meddelelser om Eckersberg.\nTilsendt: En Samling af Goyas »Desastres de la guerra« i den kgl. chalcografiske Bogudgave. Raderingerne fin-\ndes udstillet hos Hans Frandsen, Kunstsalen, Nørregade 2.\n>Kunst og Kultur«, 7. Aarg., Hefte 3-4, 1919, John Griegs Forlag, Bergen. Red.: Harry Fett og Haakon\nSchetelig. — Heftet indeholder bl. a. Gengivelser efter Revolds Udkast til Udsmykning af Børshallen i Bergen, samt\nen Artikel af Olaf Bull om Henrik Lund, der ikke netop viser den udmærkede Lyriker som nogen fremragende Kunst-\nskribent. Artiklen er rigt illustreret med Portrætter af norske Skibsrhedere.\n»Der Sturnu har med sin tiende Aargang skiftet Format (30 X 21 cm), men Bladet ligner ellers godt nok sig\nselv, de samme du-deiner-dir-dich-Digte og den samme krampagtige, tyske Ekspressionisme i Træsnit og Tegninger."}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19191221-01.1.15", "texte": "Expeditionen kan ikke garantere for at Klingen kommer Abonnenterne rettidigt i Hænde naar Subskriptionen fore-\ngaar gennem Boghandlerne. Klingen bliver udsendt samme Dag den foreligger fra Trykkeriet. Denne Dato vil frem-\ntidig blive trykt under den sædvanlige Note med Bladets Oplysninger og vi beder ad denne Vej Abonnenterne føre\nKontrol med Boghandlernes Udsendelser. Adskillige Abonnenter har paa Grund af Budvanskeligheder o. 1. modtaget\nderes Hefte fra Boghandlerne en halv Snes Dage senere end de som abonnerer gennem Expeditionen.\nKlingen udkommer med et Hefte hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret. Enkelte Hefter 5 Kr. Udgiver: Axel\nSalto. Redaktion: Emil Bønnelycke. S. Danneskjold-Samsøe, Otto Gelsted, Poul Henningsen, Axel Salto og Poul\nUttenreitter. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kbhn. F. Tlf. Godthaab 1870. Expedition: Poul Henningsen,\nUdbygade 1. Tlf. Nora 3232, hvortil alle Henvendelser angaaende Forsendelser af Bladet, Abonnement o. s. v. bedes\nrettet. Trykning og Litografi udføres i Gato's lit. Etabl. Raderingerne hos Max Kleinsorg.\n. Kjøbenhavn d. 21. Dec. 1919.\n\nKlingens Kunstnermappe No. 2\n8 Litografier\naf,\nVilhelm Lundstrøm\nTrykt i5O Ekspl. å 100 Kr. Udført i Cato's lith. Etabl. Faas ved Henvendelse til\nKlingens Ekspedition. Mappen er fremlagt hos Vilh. Tryde, Østergade 3\nog i Gyldendals Sortiment, Købmagergade.B.\n-c>\n«r\nAlf Larsen: Digte\n5 Originalraderinger af Axel Salto\nI disse Dage udkommer Alf Larsen: Digte Axel Salto: 5 Raderinger. Trykt paa\nVan Gelder Papir hos H. H. Thiele i 60 numm. og sign. Ekspl. å 200 Kr\nRaderingerne er trykt i Kleinsorgs Etablissement, hvorefter Pladerne\ner ødelagt. Indbundet i litograferet Bind hos Petersen &\nPetersen. Bestillinger modtages paa Klingens\nEkspedition, Poul Henningsen, Udby-\ngade 1, N. Telf.: Nora 3232."}]}