{"numero_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_sha256": "10936e74fe0bd8ab42496a9aee47ba0210c7a57b897645ff6f798d5b432b4e7b", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1920/03/02_01/bmtnaag_1920-03-02_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1920/03/02_01/bmtnaag_1920-03-02_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-03-02_01#c002", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 492, "texte": "INDHOLD\nOmslagslitograli af E. Stæhr-Nielsen.\nKaraibisk Negerskulptur. Fot.\nOstwalds Farvelære, Af Otto Gelsted.\nLitografi af Axel Salto.\nTræsnit af Helge Jensen.\nForaar. Digt af Emil Bønnelycke.\nVenskabsdansen. Komposition fra »Babel«. Af Knud\nJeppesen.\nOm at radere. Af Axel Salto.\nLitografi af Axel Salto.\nLinoleumsnit af O. V. Borch.\nBabel. Af S. Danneskjold-Samsøe\nTaarnene. Digt af Charles Baudelaire. Ved Sigurd\nSwane.\nLinoleumsnit af O. V. Borch.\nOmslagslitografi af E. Stæhr-Nielsen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-03-02_01#c003", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.2.3", "titre_corps": "NOTER", "titre_sommaire": "NOTER", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.2", "debut_caractere": 494, "fin_caractere_exclue": 894, "texte": "NOTER\nVi gør opmærksom paa at deri Indholdsfortegnelsen til sidste Hæfte af Klingen er byttet om paa Navnene saa-\nledes at Høst's Litografier er tildelt Naur og omvendt.\nLigeledes maa vi meddele at Hæftet skulde have Nr. 3-4 i Stedet for Nr. 3 da det var et Dobbelthæfte.\nEt af »Klingen«s Originallitografier fra 2. Aargang, Johannes Larsens »Svaner«, solgtes fornylig paa en fynsk\nAuktion for 72 Kr."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-03-02_01#c005", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 4, "image_fin": 6, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.2.5", "titre_corps": "OSTWALDS FARVELÆRE", "titre_sommaire": "OSTWALDS FARVELÆRE", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6297, "texte": "OSTWALDS FARVELÆRE\n\nDEN tyske Kemiker, Wilhelm Ostwald, Hovedrepræsen-\ntanten for den moderne Energilære, har under Ver-\ndenskrigen beskæftiget sig med Farvernes Problem. I en\nRække større og mindre Værker og i et Par Farveatlas,\nhvoraf det ene bringer 2500 Farver, gør han Rede for sin\nFarvelære, der ved Siden af sin teoretiske Interesse, synes\nat have Udsigt til ogsaa at faa praktisk Betydning. Det\ner omtrent 3000 Aar siden, man begyndte at ordne Tonerne\ni Skalaer, og tusind Aar siden man fandt paa at betegne\nhver Tone med et Nodetegn. Det er det samme, Ostwald\nforsøger for Farvernes Vedkommende. Opgaven er ikke\nny siden Newton opdagede, at det hvide Lys er sam-\nmensat og kan deles i homogene Lys af forskellig Farve,\nog især efter at man havde opdaget, at Farveforskellen\nberor paa Forskellen i Lysets Svingningstal, har Kunstnere\nog Videnskabsmænd uafladelig sysselsat sig med Analo-\ngien mellem Farver og Toner, og Fremstillingen af et Farve-\nklaver til Frembringelse af Farveharmonier var i det 18.\nAarhundrede en med Iver forfulgt Opgave.\nDisse Bestræbelser førte imidlertid ikke til noget Resul-\ntat, og der hersker 112. Eks. endnu den Dag i Dag Strid,\nom Komplementærfarverne virker harmonisk sammen eller\nrkke. Nogle finder i Komplementærfarverne Grundlaget\nfor al Farveharmoni, andre finder deres Forbindelse skri-\ngende og gemen. I Virkeligheden kan der ikke være Tvivl\nom, at man kan fremvise Sammenstillinger, af Kom-\nplementærfarver, der virker overordentlig hæsligt, mens\nandre Sammenstillinger, navnlig som de opstaar ved\nfysikalske Hjælpemidler (det polariserede Lys' Inter-\nferens i dobbeltbrydende Krystaller) virker smukt\nog harmonisk. Kilden til denne Modsigelse er først blevet\nopdaget med den Erkendelse, at Farvetonen, o: den Egen-\nskab, man betegner med Navne son gul, rød, grøn, blaa\no. s. v., ikke er den eneste bestemmende Faktor i Farve-\nharmonien. Hvad Tonerne angaar, er Tonehøjden den\neneste bestemmende Faktor, og den Fejlslutning laa nær,\nat det forholdt sig paa lignende Maade med Farverne.\nMens Tonerne er nøjagtig bestemt ved deres Ton høj de el-\nler Svingningstal (da Styrke og Klangfarve ikke ændrer\nHarmonien), besidder Farverne en tredobbelt Mangfoldig-\nhed. Det er altsaa, naar man vil frembringe en Farve-\nharmoni, ikke tilstrækkeligt at ordne én af de tre uaf-\nhængige Variable (nemlig Favetonen); saa længe de andre\nVariable ikke er lovmæssigt ordnede, forbliver Sammen-\nstillingen dissonant.\nDisse tre Variable er Farvetone, Indhold af Hvidt og\nIndhold af Sort. Det er lykkedes Ostwald talmæssigt at\nbestemme disse tre Elementer, og han har herved ført\nFarvelæren over fra de kvalitative til de kvantitative Vi-\ndenskabers Række, hvorved han har muliggjort Grund-\nlæggelsen af en rationel Farveharmonilære.\nDet skyldes Tonernes mindre sammensatte Forhold, at\nvi har en saa højt udviklet Tonekunst, mens Farvekun-\nsten efter Ostwalds Mening endnu ikke har traadt sine\nBørnesko. Hvis vor Tonekunst skriver Ostwald\nstillede sig den Opgave, naturtro, omend i en vis Orden,\nat efterligne Nattergalesang, Bølgebrus, Tordenvejr og an-\ndre auditive Oplevelser, saa vilde det svare til den nu-\nværende Malerkunsts Standpunkt. Til en Farvekunst, der\nkan jævnføres med Musikken, er der kun gjort de aller-\nførste famlende Forsøg i Kunstindustri og Arkitektur.\nI det store Farveatlas (Der Farbenatlas, Verlag Unesma,\nLpz.), som Ostwald har udgivet, er der for første Gang\nforsøgt en metodisk Sammenstilling af maalte Farver, der\npaa lovmæssig Maade fordeler sig over hele Farveomraa-\ndet. Farvernes Inddeling sker dels efler Titalsystemet,\ndels efter Fechners Lov, og hver Farves Plads i Skalaen\nangives ved tre Tal eller Bogstaver, der betegner dens\nPlads beregnet efter dens tre Elementer.\nTager vi en Farve, der ikke indeholder Sort eller Hvidt\n(112. Eks. Kadmiumgult eller Zinnober nærmer sig stærkt\ndette Ideal), og blander man mere og mere Hvidt i Far-\nven, saa faar man en Række Farver med samme Farve-\ntone, lige fra den rene Farve til rent Hvidt, og man vil\nse, at Skalaen virker efter den Fechnerske Lov, idet Ind-\nholdet af Hvidt maa aftage i geometrisk Progression for at\nder visuelt skal fremkomme Trin med samme Afstand.\nPaa samme Maade forholder det sig med den Række\ngraa Farver, der gaar fra absolut Sort til absolut Hvidt.\n(Absolut hvid er en Flade, der fuldstændig tilbagekaster\ndet Lys, der falder paa den. Teknisk nærmer en mat,\nmed rent Rarythvidt dækket Flade sig Idealet. Fuldstæn-\ndig Sort fremstilles ved at lave en lille Aabning i en ind-\nvendig sværtet Kasse.)\nPaa samme Maade, som man kan blande den rene\nFarve med Hvidt, kan man frembringe rene Farver blan-\ndede med Sort, 112. Eks. ved at lade en saa vidt mulig rent-\nfarvet Sektor rotere foran Hullet i Mørkekassen. Der op-\nstaar paa denne Maade dybe og pragtfulde Farver, der vir-\nker saa meget des skønnere, som man kun har ringe Lej-\nlighed til at se dem andet Steds.\nUndersøger man her, hvilke Trin der forekommer lige\nstore, saa finder man, at det er dem, hvori Indholdet af\nren Farve danner en geometrisk Række paa samme Maade\nsom Indholdet af Hvidt i Rækken af graa Farver. Den\nrene Farve overtager her Hvids Rolle, fordi Sort er den\nanden Bestanddel, mens den i Rækken fra den rene Farve\ntil Hvidt, overtager Sorts Rolle, fordi Hvidt er den anden\nBestanddel.\nI Virkeligheden indeholder alle Farver, vi ser paa Le-\ngemers Overflade, Hvidt og Sort ved Siden af den rene\nFarve. Men da smaa Mængder Sort næppe kan iagttages\nved Siden af Hvidt og ren Farve, saa er den praktiske Til-\nnærmelse til Rækken: Ren Farve-Hvidt langt fuldstændigere\nend til Rækken Ren Farve-Sort, hvor de mindste Mæng-\nder Hvidt ved Siden af den rene Farve og Hvidt paatræn-\nger sig Opmærksomheden.\nVi skal ikke komme nærmere ind paa, hvordan man\nmaaler Hvidt- og Sortindholdet af en Farve. Princippet\ner et lignende som ved Maalingen af Rækkerne Ren Farve-\nSort og Ren Farve-Hvidt. Farvetonen angives ved to Tal\n(der giver Farvens Plads paa en i 100 Led inddelt Cirkel),\nIndholdet af Sort og Hvidt betegnes med to Bogstaver, der\nsvarer til Tallene i Rækker, der er udledede efter Fech-\nners Lov. Saaledes er 041e en gul Farve med Hvidtind-\nholdet 1 (= 9) og Sortindholdet e (= 64). Indholdet af\nren Farve er altsaa 1 Trods den ringe An-\ndel ren Farve er det et kraftigt Gult (paa Grund af det"}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4114, "texte": "forholdsvis ringe Indhold Hvidt) og kun i ringe Grad\nuklart (trods det høje Indhold af Sort), da Trin e staar\ntemmelig nær ved Hvidt.\nVi har altsaa Midler ved Haanden til at ordne alle Far-\nver og bestemme de Normer, de maa rette sig efter, der-\nsom en Harmoni skal opstaa.\nHar nu disse Undersøgelser nogen praktisk Betydning\nfor den udøvende Kunstner? Ostwald mener det. Han\nhar udtalt sig herom i en Artikel i »Annalen der Natur-\nphilosophie« (XIV, 1.), hvor han skriver følgende:\n»Trods den store og aabenlyse Skade, som den hidtil\nherskende absolute Frihed har gjort Kunsten, lyder der et\nSkrækkens Skrig, hver Gang der gøres et Forsøg paa at\nbringe Orden i Sagerne. Det er ganske vist ikke de store\nKunstnere selv, der skriger op. De er klare over Grænserne\nfor deres Kunst, da hele deres Liv er viet et brændende\nArbejde for at udvide disse Grænser, og de møder alle Mu-\nligheder for en saadan Udvidelse med lidenskabelig Inter-\nesse. Man behøver blot at tænke paa den Iver, hvormed\nAlbrecht Durer og Rafael optog Læren om Perspektivet,\nder opkom paa deres Tid. Nej, det er ikke Kunstnerne,\nmen Kunstkritikerne, der regelmæssig sætter sig imod et-\nhvert kunstteknisk Fremskridt og i vide Krese udbreder\nden Fordom, at alt gammelt er skønt og godt og alt nyt\nog især alt nyt af teknisk Art uden Værdi.\nBetænker man, at det er denne Tankegang, hvorunder\nden nuværende Holdningsløshed og Forvildelse i kunstne-\nriske og kunstindustrielle Spørgsmaal er opstaaet, saa vil\nman paa Forhaand ikke være tilbøjelig til at tro, at det\ner denne Tankegangs Repræsentanter, der skal finde Mid-\nler og Veje til en ny og bedre Tingenes Tilstand . ..\nAl Bekymring for, at den frie Kunst skal lide Overlast,\ner uden Mening, der er ingen, der vil lægge noget Pres\npaa Kunstnerne (hvordan skulde han ogsaa bære sig ad\nmed det?). Det kan ikke skade Kunsten, at Malersvende\nog Skræddere lærer en sikker Metode til at finde behage-\nligt virkende Farvesammenstillinger, og at Industrien iklæ-\nder sine Frembringelser harmoniske Farver. Det kan kun\nvære i Kunstens Interesse, at Sansen for Farveharmoni\nspredes i saa vide Krese som muligt.«\nOg han fortsætter:\n»Farvernes Verden skal normeres paa lignende Maade\nsom Musikkens. Det er først ved en saadan Fastsættelse\naf Normer, at Musikken er blevet en Ivunst, og det er\ndenne Lovmæssighed, der nu gennemtrænger hele Musik-\nkens Teknik. Overalt har man indset, at den fuldstændig\nfrie Brug af alle forhaandenværende Muligheder fører til\nEnergispild af værste Art, og at det betyder en stor Vin-\nding at indskrænke sig til de Tilfælde eller Eksempler, der\nkræves som uundværlige . . .\nDen musikalske Kunstner vil aldrig være i Tvivl om,\nat han hellere vil spille paa et rigtigt stemt Klaver end paa\net ustemt, og det vil ikke falde ham ind at beklage sig\nover, at der sker et Overgreb paa hans Frihed, fordi der\nkun staar 12 Trin til hans Raadighed i Oktaven i Stedet\nfor de 200 Trin, der faktisk kan adskilles . . .\nDen for kort Tid siden afdøde udmærkede Dresdener\nMaler Zwintscher malede oprindelig med en meget dybt-\nliggende og forholdsvis sortfattig Farveskala. Men ide\nsidste Aar ændrede han sin Palet. Han overraskede sine\nVenner med et stort Billede, der helt igennem var langt\nlysere og havde langt større ensfarvede Flader; det Hvide\nvar ogsaa stemt betydeligt ved . . . Betænker man nu,\nat Kunstneren utvivlsomt først efter et anstrengt indre og\nydre Arbejde har kunnet gennemføre denne omfattende\nÆndring, mens han nu ved Hjælp af »Farvetavlerne« paa\nkort Tid og med fuldkommen Sikkerhed kunde have op-\nnaaet det samme, saa erkender man, til hvilken Hjælp de\nnye Midler kan være ogsaa for den udøvende Kunstner.«\nOstwald henviser til, at det er langt lettere at lære Far-\nverne end Tonerne at kende. Mens et absolut Gehør for\nTonhøjde er yderst sjældent, har de fleste selv uden sær-\nlig Øvelse en temmelig udviklet Evne til at skelne Farver.\nVed Hjælp af et Farveatlas kan man hurtigt orientere sig\nmellem Farverne, og den forvirrende Følelse af at staa\noverfor en uendelig Mangfoldighed vil forvandle sig til en\nFølelse af sikker Kunnen paa fast Grundlag.\n\nOtto Gelsted."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01-c008", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-03-02_01#c008", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 7, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.2.7", "titre_corps": "Foraar", "titre_sommaire": "Foraar", "signature_source": "Emil Bønnelycke", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1487, "texte": "Foraar\nEmil Bønnelycke.\nAD de blaavaade Veje, Frost-Flisernes blinkende Sti\ngik jeg Opstandelsens søde Mirakel forbi,\nsom ledtes jeg frem mod en Morgens ild-byggede Maal,\nSolen, der steg som et Værk af et støbende Baal . . .\nJeg standsede ikke ved spinkle, dag-spejlende Trær.\nJeg løb imod dig og det stærke, stumt-tonende Skær,\nder stiger saa brat af dit blanke og barnlige Sind\nog syntes at strømme i Morgenens varmende Vind . .\nDugg-dryppende Grene og Kvistenes tegnede Spind\nvar mig som Vipper af Øjne, der stirrede ind\ni mine, i lykkelig Græden, over de blaanende Veje —,\nfordi du i Dag kan smile, ømt fra dit Sygeleje . . .\nO, kunde jeg maale den Glædes vilde og ydmyge Magt,\nder gør mig saa stum og ene og stundom forsagt —,\nforstenet af stormende Uro, af spørgende Elsker-Aand,\naf Lyst til i mine Hænder at veje din syge Haand . . .\nMit Maal er at takke Lyset, der hvidt og forklaret gaar\nind gennem den klare Rude, hvor Sengen i Lyset staar —,\nsom lægende Hænder, der lægger en lysende Ild-Amulet\npaa Pandens syge Hvidhed, og Blikket, der smiler træt.\nAd de smeltende Veje, hvor Hjulspor vidner om Kraft,\nog Træerne drikker af Jordens sødt løsnede Saft —,\nløber jeg længe op ad den sporvogns-ringende Bakke,\ndraget af Haarets Billed, din yndefuldt hvilende Nakke.\nO, jeg vil lægge min Haand langs Linjerne i dine Træk,\nog hvile i Smilets Rytme og lede dets Bleghed væk —,\nsom var jeg et frelsende Foraar med Varme og gylden Tø,\nder ikke forlader dit Leje, og ikke vil du maa dø."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-03-02_01#c011", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 10, "image_fin": 11, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.2.10", "titre_corps": "Om at radere.", "titre_sommaire": "Om at radere.", "signature_source": "Axel Salto", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.10", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6408, "texte": "Om at radere.\n\nnogle Oplysninger om Radereteknik efter mit Skøn\nnetop i Øjeblikket vil kunne paaregne Interesse\nblandt unge Kunstnere, skal jeg her forsøge at give en\nsammentrængt Anvisning af Fremgangsmaaden ved almin-\ndelig Stregætsning, Ætsning med blød Grund, kold Naal og\nAquatinte. Jeg maa dog betone, at udover en simpel For-\nklaring og Opgivelse af de nødvendige Redskaber maa en-\nhver Kunstner, der giver sig i Lag med Sagen, efterliaanden\ngennem indvundne Erfaringer og Fejlgreb naa frem til den\nfulde Beherskelse af Tekniken.\nPladerne, der raderes paa, er almindeligvis af Zink eller\nKobber. Zinken er billigere, men slides hurtigere; den kan\nikke forstaales, saa der kan tages større Oplag. Man kan\nhøjst tage 100 Aftryk paa en kraftig ætset Zinkplade, des-\nuden er Zinken tilbøjelig til at forvitre, naar den ikke op-\nbevares omhyggeligt. Først varmer man Pladen let over\net Spritapparat og renser den for Snavs og Fedtpletter ved\nat aftørre den med Vat dyppet i Sprit; den opvarmes vi-\ndere, idet man holder den med en Niptang over Flammen,\nindtil den syder ved Berøring med en fugtet Finger.\nÆtsgrunden paastryges og duppes jævn (Grundering) med\nen Tampon, saa den ligger som et jævnt lysebrunt Lag\nover Pladen. Ætsgrunden bestaar af Asfalt og Voks og faas\ni Stykker færdige til Brug paa Kleinsorgs Etablissement,\nForhaabningsholms Allé 49, hvor ogsaa alle andre Red-\nskaber og Materialer (eller Oplysninger herom) kan faas.\nTamponen kan man selv fremstille ved at overtrække Vat\nmed Silketøj eller Skind og binde Sejlgarn om, saaledes\nat der fremkommer en blød, udstoppet Kugle. Færdige\nTamponer med Træplade og Skaft kan faas i Handelen.\nDels maa Ætsgrunden ikke paalægges i et for tykt Lag,\nda det saa er übehagelig sejgt at arbejde i, dels maa Grun-\nden ikke være for tynd, da Syren saa kan slaa igennem.\nErfaringen vil her angive det rette. Man kan sode Pladen\nover en osende Lampe, saaledes at de ridsede Streger staar\ntydeligt paa den sorte Baggrund; selv har jeg dog aldrig\nbrugt dette. Nu lader man Pladen afkøle, hvorefter den\ner færdig til Brug.\nMed en Raderenaal ridses i Ætsgrunden, saaledes at\nman kun blotter Pladen uden at Naalen trænger ned i\nselve Kobberet. Raderenaale kan faas færdige i Handelen,\nmen iøvrigt er alle andre Ting fra Synaale og Søm til\nSkrabestaal og Tændstikker anvendelige. Jeg vil tilraade,\nat mani Begyndelsen nøjes med at ridse sit Billede op\nganske enkelt, ætse og tage Prøvetryk, for at manhele\nTiden kan være klar over, hvad der sker paa Pladen; i\nsenere Behandlinger kan man gennemarbejde Komposi-\ntionen. De Ætsgrundpartikler man ridser op maa fjernes\nmed en Pensel. Bagsiden af Pladen og Kanterne beskyttes\nmed et Lag Asfaltlak, og naar dette er tørt er den klar til\nÆtsningen.\nTil Ætsningen, der foregaar i en Porcellæns- eller email-\nleret Blikskaal, anvendes bedst Jernclorid paa 30%. Den\nfaas paa Bestilling i A/S Elektron, Kongens Nytorv 8. Man\nmaa have saa meget, at Pladen naar den ligger i Badet\nhar mindst en Centimeter Vædske over sig (2 kg). Jern-\ncloriden vil efterhaanden den bruges tabe sin Kraft, blive\nuklar og smudsiggul. Pladen maa saa ligge længere i. At\nangive nogen Varighed af Badet er ikke nemt, det beror\npaa det Billedes Karakter man vil fremstille og Væd-\nskens Styrke. Det kan dreje sig om et Kvarter til en halv\nTime, maaske længere hvis Jerncloriden er brugt. Paa\nZinkplader danner der sig under Ætsningen smaa Blærer\nlangs de ridsede Streger, de maa fjernes med en Pensel\nefterliaanden som de danner sig, da de ellers vil hindre\nJerncloriden i at komme i intim Berøring med Metallet.\nDet er ogsaa gavnligt engang imellem at vugge Skaalen,\nsaaledes at der stadig kommer frisk Væske til. Naar Æts-\nningen er færdig tager man Pladen op, skyller den i Vand\nog aftager med Terpentin baade Ætsgrunden og Asfalt-\nlakken paa Bagsiden. Nu er Pladen færdig til Prøve-\ntryk.\nTil Prøvetryket anvender man en Kobbertrykpresse\neller en mindre Satinérpresse. 1 Kleinsorgs Etabl. kan man\nfaa taget Prøvetryk, men naturligvis er det bedst om man\nselv har en Presse, saa man straks kan tage Aftrykkene\nog arbejde videre. Papiret skal være ulimet (Hollandsk Pa-\npir, Kobbertrykpapir). Det maa vædes godt og helst ligge\nen Nat over i Presse. Man varmer Pladen og indgnider\nden kraftigt med Kobbertrij ksuærte (faas i Elektron). Der kan\nhertil bruges en Stub man fremstiller ved at rulle et lille\nStykke Filt (ca. 4 Tommers Bredde) fast sammen og binde\nSejlgarn omkring. Dernæst aftørrer man Pladen med et\nStykke haardt Musselin (Tarlatan), saa kun den Sværte,\nder er gnedet ned i Ridserne bliver tilbage. Tager man et\nAftryk af Pladen nu, kaldes det Kludetryk. Der vil over\ndet hele ligge en Tone, da Pladen ikke er helt renset for\nSværte. Vil man derimod have et Tryk, der kun giver de\nsorte Streger og den rene Plade (Blanktryk) kan man ind-\ngnide Ballen af Haanden med Kridt og med denne afviske\nalle Spor af Sværte paa Overfladen. Dette maa naturligvis\ngøres med Forsigtighed, saa man ikke samtidig trækker\nSværten ud af Ridserne. Samtidig maa man aftørre Kan-\nterne af Pladen med en Klud. Aftrykket tages ved at man\nanbringer Raderingen paa Pladen, der glider mellem Pres-\nsens Valser, lægger Papiret ovenpaa og dernæst lægger\nFiltstykkerne ned over Papiret. Den nu fremstillede Ra-\ndering kaldes Stregætsning (eau forte). Paa Grundlag af\ndet tagne Aftryk kan man saa arbejde videre, paany rense\nPladen, lægge Ætsgrund over, tegne til, ætse og tage Af-\ntryk lige indtil man er tilfreds med Resultatet.\nHvis man vil retouchere Pladen, fjerne Streger, tilfæl-\ndige Fejl o. 1., anvender man Skrabestaal og Polérstaal.\nSkrabestaalet er et trekantet og skarpt Staal, hvormed\nman skraber ned i Pladen. Man kan hermed fjerne selv\ntemmelig dybe Streger. Bagefter kan man jævne efter med\nPolérstaalet, et rundt glatslebet Instrument. Hvis Pladen\nhar skarpe Kanter, som i Trykket kan gennemskære Pa-\npiret, kan de arbejdes ud med Skrabestaalet.\nEn anden Form for Stregætsning er »vernis mou«. I\nStedet for alm. Ætsgrund bruger man hertil saakaldt »blød\nÆtsgrund«. Man dupper denne paa, som ovenfor anvist;\nnaar Grunden er bleven tør, lægger man et Stykke stærkt,\nmen ikke for svært Papir over Pladen og bøjer det om-\nkring Kanterne saa det ligger fast. Paa dette Papir tegner\nman Billedet op med en haard Blyant. Herved presses Pa-\npiret ned i den bløde Grund og naar det tages af trækker\ndet med sig Ætsgrunden i Blyantens Spor. Nu ætser man"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.11", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6106, "texte": "og tager Aftryk som ovenfor vist. En saadan behandlet\nRadering har fuldstændig Karakter af en Blyantstegning.\nVed Radering med kold Naal (pointe séche) ridser man\nmed Naalen direkte paa Pladen og tager Aftrykkene uden\nÆtsning. Ved Naalens Arbejde i Pladen fremkommer der\nForhøjninger af oprodet Metal langs Furerne (Grat). Plader\nbehandlet paa denne Maade kan kun give faa gode Aftryk,\nda Graten hurtigt slides af. Man bruger ofte at arbejde\nefter paa Stregætsninger med kold Naal; de herved frem-\nkomne Streger er, i Modsætning til Stregætsningens haarde,\nsorte, graalige og uldne.\nVil mani Stedet for eller samtidig med at arbejde med\nStreger ogsaa arbejde med Toner, kan man gøre det paa\ndenne Maade (Aquatinte). Man tager en alm. Stregætsning,\nhvor Kompositionen er antydet som et Grundlag for An-\nbringelsen af Tonefladerne. Efter nu at have renset Pladen\ngodt (Salmiakvand og Kridt, Terpentin) støver manden\ntil med et Lag Harpikspulver eller Asfaltpulver. (Hattelak\nmed en Fixativsprøjte kan ogsaa bruges). Dette kan gøres\ni dertil lavede Støvkasser, men nemmere saaledes: Man\nlægger Asfallpulver i et Stykke blødt, dobbelt sammen-\nlagt Musselin og samler dette foroven, saaledes at Pulve-\nret ligger som i en lille Pose. Denne slaar man med\nhøjre Haand ned mod venstre Haands Pegefinger eller\nmod en Genstand, man holder i denne Haand, saaledes\nat Pulveret drysser ned paa Pladen, man har liggende paa\nBordet foran sig, gennem Musselinposen. Har man faaet\net jævnt ikke for tykt Lag udbredt paa Pladen, holder\nman denne forsigtigt med en Tang over Flammen, saa\nAsfaltlaget brænder fast. Naar Pulveret fra den brune\nFarve gaar over og bliver graaligt, er det tilstrækkeligt.\nEfter Afkølingen tildækkes Bagsiden samt de Partier, man\nvil have staaende lyse, med Asfaltlak, og Pladen er færdig\ntil Badet. Jerncloriden ætser nu ned mellem de fast-\nbrændte Korn, og i Aftrykket viser det sig som en jævn,\naf Smaaprikker sammensat Tone. Denne første Ætsning\nmaa kun vare ganske kort (5 Min.). Er man mere for-\ntrolig med Virkningen, kan man lade Pladen ætse første\nGang, tage den op, skylle den af, og naar den er tør lægge\nAsfaltlak over de Partier, der allerede har faaet tilstræk-\nkeligt, og saa uden at tage Prøvetryk lade den ætse\nanden Gang o. s.v. Man kan ogsaa en Gang for alle lade\nPladen ætse helt sort paa de Partier, der ikke er dækkede\naf Asfaltlak og saa med Skrabestaal og Polérstaal skrabe\nKompositionen frem. Muligheden for at opnaa gode Virk-\nninger i Aquatinte er mangfoldige, jeg henviser til Goyas,\nOluf Hartmanns og nu sidst til Willumsens Arbejder.\nHvis nogen paa Grundlag af disse korte Anvisninger\nvil forsøge at radere skal det glæde mig. Af Bøger om Em-\nnet kan jeg henvise til Lostalots »Les procédés de la gra-\nvure« af Serien »Bibliothéque de l'enseignement des beaux-\narts og Julius Aagaards »Raderekunstens Teknik« Kbhvn.\n1894. Det er min Formening, at de unge Kunstnere i høj\nGrad kan have Udbytte af at dyrke Raderekunsten, baade\nsom en gavnlig Adspredelse mellem større Arbejder og og-\nsaa fordi man derigennem paa en lettere Maade end Ma-\nleriet tillader kan give sine levende kompositionelle Ind-\nfald en fast og endelig Form. Jeg slutter med at citere\nnogle Linier af Baudelaire:\n»I hvilken Miskredit er ikke den ædle Kobberstikkunst\nfaldet! I tidligere Tider, naar en Planche med Gengivelse\nefter et berømt Maleri blev annonceret, prænumererede\nKunstnerne længe i Forvejen for at sikre sig de første\nPrøvetryk. Det er ved at blade i Fortidens Billedværker,\nat vi faar Øjnene op for alle Gravstikkens Herligheder.\nMen der gives en Kunstart, der er endnu mere død end\nKobberstikket, nemlig Raderingen. Denne fine og pragt-\nfulde, simple og dybe, muntre og strenge Kunst, der som\ni et Paradoks kan rumme de forskelligste Egenskaber, og\nsom saa ypperligt udtrykker Kunstnerens Personlighed,\nhar aldrig nydt godt af nogen udbredt Popularitet. Med\nUndtagelse af Rembrandts Raderinger, hvis klassiske Ry\nimponerer selv de ukyndige, kender Almenheden næppe\nde forskellige Mesterværker i denne Genre, som de fore-\ngaaende Aarhundreder har frembragt. Det 18. Aarhundrede\ner overstrømmende rigt paa ypperlige Raderinger; man kan\nfinde dem for 10 Sous i deres støvede Kartonomslag, hvor\nde ofte i lang Tid forgæves maa vente paa en forstaaende\nHaand. Er deri vore Dage, selv blandt Malere, ret mange\nder kender de aandfulde, lette og bidende Blade, som Tri-\nmolet for nogle Aar siden offentliggjorde i Auberts humo-\nristiske Almanaker?\nDer er imidlertid Grund til at tro, at man nu vil vende\ntilbage til Raderingen. De unge Kunstnere, jeg talte om\nfør [o: Legros og ManetJ, og ogsaa flere andre har samlet\nsig om en energisk Forlægger, Hr. Cadart, og har rettet\nen Opfordring til deres Kolleger om at starte en regelmæs-\nsig Publikation med originale Raderinger hvis første\nHæfte iøvrigt allerede foreligger.\nDet er naturligt, at disse Kunstnere vendte sig til en\nKunstform og en Udtryksmaade, der, naar den lykkes, gi-\nver det klareste Billede af Kunstnerens Personlighed og\nen ekspedit og billig Kunstform, et ikke uvigtigt Moment\npaa en Tid, hvor de fleste anser Prisens Billighed for den\nafgørende Egenskab og ikke vil betale for Gravstikkens\nlangsomme Arbejde. Her lurer imidlertid en Fare, hvori\nsikkert ikke saa faa vil falde: Slapheden, Manglen paa\nKlarhed og Bestemthed, utilstrækkelig Gennemførthed. Det\ner saa bekvemt at lade en Naal spadsere hen over den\nsorte Plade, der trofast gengiver alle Fantasiens tilfældige\nArabesker! Mange vil antagelig gøre en Dyd af deres >Mod«\nog Selvstændighed. At Mænd af et saa stærkt og modent\nTalent som Legros, Manet, Yonkind meddeler Publikum\nderes Skitser og graverede Tegninger, er i sin Orden. Men\nderes Efterlignere kan blive alt for talrige, og Resultatet\nbliver, at de vækker Publikums berettigede Foragt. Det\nmaa ikke glemmes, at Stregætsning er en dyb og farlig\nKunst, fuld af Baghold, og som afslører en Kunstners Fejl\nmed samme Klarhed som hans Fortjenester. Som al stor\nKunst er den tilsyneladende simpel, men i Virkeligheden\nyderst indviklet og kræver lang Tids Hengivelse, før Fuld-\nkommenhed kan naas.«\n\nAxel Salto."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-03-02_01#c014", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 13, "image_fin": 13, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.2.12", "titre_corps": "Danseoptrin af S. Danneskjold-Samsøe. Musikken af Knud Jeppesen.", "titre_sommaire": "Danseoptrin af S. Danneskjold-Samsøe. Musikken af Knud Jeppesen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2845, "texte": "BABEL\nDanseoptrin af S. Danneskjold-Samsøe. Musikken af Knud Jeppesen.\nOptrinet tænkes udført af et lige antal, 26 —3O unge\npiger i 16 —2O aars alderen. Alle ens klædte i en dertil\ntegnet, tofarvet dragt (blaat og dodenkopagtig engelskrødt),\nfor halvdelens vedkommende er dragternes farver omvendt\nplacerede. Opføres bedst i en sal med gulvet lidt lavere\nbeliggende end de omgivende tilskuerpladser. Ingen ku-\nlisser, almindelig loftsbelysning.\nTema I: ». . . . og al jorden havde ét tungemaal og ét\nsprog . . . .«\nEfter indtrædningen i salen, der sker i en lang kæde,\nén forrest, de andre blindt følgende med haanden paa den\nforangaaendes skulder (motivet er ørkenvandring), opløses\nrækken i grupper ud mod alle fire sider. Der foretages en\nindvielseshilsen, derefter nogle strængt reliefmæssigt kompo-\nnerede ringdanse som det højtidelige symbol paa det al-\nmindelige fællesskab. Derefter kommer venskabsdansen, der\nudtrykker den friere, mere personlige glæde over samværet.\nTema II: )).... og det skete, der de rejste .... da fandt\nde en dal .... og boede der ....«\nHidtil har alle været optagne af hinanden, nu opdages\nomgivelserne, omverdenen. Ud fra en stor hvilende gruppe\nbegyndte enkelte at se sig om, faa andre med, lokaliteten\nopdages og fejres i en kort dans.\nTema III: ». .. . og de sagde, den ene til den anden: lader\nos stryge tegl og brænde dem vel .... lader os bygge et taarn,\nhvis spidse kan naa op til himmelen. . . .«\nEn faar ideen at bygge et taarn, demonstrerer den pan-\ntomimisk for de andre, som gribes deraf og af førstnævnte\nderefter ordnes i arbejdsgrupper. Arbejdet begynder og ud-\nføres pantomimisk: stenløftning, sten rækkes fra en gruppe\ntil en anden, taarnet stables og mures op. Alt udføres\nefter en fast rythme i musikken, i lange plastiske bevæ-\ngelser. Arbejdet afbrydes, overskues, fejres, genoptages.\nDa kommer det første varsel i musikken (Babel-motivet,\nJahve-motivet). Alle fare sammen, lytte, tage fat igen.\nArbejdstempoet stiger. Andet varsel i musikken, med\nsamme virkning som før. Taarnet er nu delvis rejst,\nalle forenes i en stor glædesdans rundt om taarnet, dansen\nudarter, antager saa vild og banal form at man forstaar,\ndet maa ende galt.\nTema IV: )).... og Herren adspredte dem derfra over al\njordens kreds .. . velan, lader os blande deres tungemaal, at\nden ene ikke forstaar den anden. . . .«\nJahve-motivet bryder pludselig ind, alle slaas ned i for\nskellige deprimerede og knugede stillinger, enkeltvis eller i\ngrupper, alle radiært ud fra centrum. Forsøg paa fri\ngøreise slaas ned af musikken. Opløsningen af stemnin-\ngen sker først i musikken, derefter lidt efter lidt i figurer\nog grupper. Alle famle omkring, kende ikke mere hinanden.\nI søgedansen skildres den tragiske forgæves søgen gøre sig\nforstaaelig. Optrinet sluttes af musikken, der arbejder\nvidere med motivet og afslutter det."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-03-02-01-c016", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-03-02_01#c016", "volume": "bmtnaag_1920-03-02_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 14, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.2.13", "titre_corps": "TAARNENE", "titre_sommaire": "TAARNENE", "signature_source": "Charles Baudelaire ; Sigurd Svane", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2014, "texte": "TAARNENE\nAf Charles Baudelaire.\nVed Sigurd Svane.\nTZ> ÜBENS, Flod af Glemsel, Blødagtighedens Have,\nunge Lemmers Pude! Elsker vi Dig ej,\nberuser dog dit Liv, som evigt rullende Have,\nsom Æterens Bølger i aldrig trættet Leg.\nLeonardo, dunkle Spejl 112 af Skyggen træder\nelskelige Engle smilende mod os ud\nfra mørke Grotter, som Pinjeskove klæder.\nFra Mysteriets Verden sødmetunge Bud.\nRembrandt, triste Hospital, hvor Sukkene lyder,\nkun prydet med Korset, Christus blev fæstet paa.\nAf Skam og med Graad den tunge Bøn frembryder.\nVinterlyset skærer i Mørket ind paa skraa.\nMichelangelo, Drømmeliv, hvor græske Guder\nblandt Helgener bor, og hvor højt i Vejret strakt\nKæmpefantomer i Skumringen luder,\nslidende Ligklædet, som er stramt omkring dem lagt.\nFauners frække Skamløshed, Stridendes Fraade !\nDu, der suger Skønhed af Stymperes Færd,\nstore hovmodige Hjærte i Ve og i Vaade,\nPuget, sørgelige Kejser for Forbrydernes Hær.\nWatteau, Karneval, hvor Vid og Skønhed glimrer,\nsom farvestraalende Sommerfugle i funklende Glans,\nletsindige Fester, hvor gyldne Fakler flimrer\nog spreder deres Galskab i den brogede Dans.\nGoya, Mare, knugende med navnløs Uhygge,\nhvor Fostre bliver stegt under besværgende Spring,\nnøgne Piger foran Spejlet, Kællinger, stygge,\nfristende Dæmonerne med uterlige Ting.\nDelacroix, Sø af Blod, hvor onde Engle sig skarer,\nomskygget af stedsegrønne Skoves Mystik,\nunder en Sorgens Himmel fremmede Fanfarer\nbruser fjernt forbi som Suk af Webers Musik.\nDisse Klager og Forbandelser, Skrig og Blasfemier,\nExtaser og Graad og Lovsangenes Brus\ner Ekko fra tusind Labyrinters vildende Stier,\ner for de dødelige Sjæle en hellig Opiumsrus!\nDet er et Raab, gentaget af tusinde Vagter,\ni tusind trængte Stæder en kaldende Brand,\nen Ordre, kastet tilbage fra tusind Raabertragter.\net Nødskrig fra Mænd i vildt og ukendt Land.\nJa sandelig, Herre, det er alt hvad vi mægter\nat gøre til Vidne om vor høje Værdighed,\ndenne brændende Hulken gennem Tider og Slægter,\nder dønner sig tildøde ved din Evigheds Bred."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslagslitograli af E. Stæhr-Nielsen.\nKaraibisk Negerskulptur. Fot.\nOstwalds Farvelære, Af Otto Gelsted.\nLitografi af Axel Salto.\nTræsnit af Helge Jensen.\nForaar. Digt af Emil Bønnelycke.\nVenskabsdansen. Komposition fra »Babel«. Af Knud\nJeppesen.\nOm at radere. Af Axel Salto.\nLitografi af Axel Salto.\nLinoleumsnit af O. V. Borch.\nBabel. Af S. Danneskjold-Samsøe\nTaarnene. Digt af Charles Baudelaire. Ved Sigurd\nSwane.\nLinoleumsnit af O. V. Borch.\nOmslagslitografi af E. Stæhr-Nielsen.\n\nNOTER\nVi gør opmærksom paa at deri Indholdsfortegnelsen til sidste Hæfte af Klingen er byttet om paa Navnene saa-\nledes at Høst's Litografier er tildelt Naur og omvendt.\nLigeledes maa vi meddele at Hæftet skulde have Nr. 3-4 i Stedet for Nr. 3 da det var et Dobbelthæfte.\nEt af »Klingen«s Originallitografier fra 2. Aargang, Johannes Larsens »Svaner«, solgtes fornylig paa en fynsk\nAuktion for 72 Kr.\n\nKLINGENS PUBLIKATIONER\nKlingen, Iste Aargang. I komp. Bind af Poul Uttenreitter. Pris 25 Kr. Faas ved Henvendelse til Klingens\nExpedition, Arkitekt Poul Henningsen, Udbygade 1, Kbhvn. N. Telf. Nora 3232. Kun faa Ekspl.\nKlingen, 2den Aargang. I komp. Bind af Axel Salto. Pris 50 Kr. Faas paa Klingens Expedition. Da vi\ngerne vil reservere de faa indbundne Ekspl. af Klingens 2 første Aargange til ny tilkomne Abonnenter af Bladet, gør\nvi opmærksom paa, at der kun er tilbage ca. 40 Ekspl. af hver Aargang.\nMappe med 6 Dyretræsnit af Axel Salto. 1916. Haandtrykt og signeret i 30 Ekspl. Pris 50 Kr. 8 Ekspl. tilbage.\nFaas paa Klingens Redaktion, Edv. Glæselsvej 1, Kbhvn. F. Telf. Godthaab 1870.\nElskovskunsten af Ovid. Oversat af Walt Rosenberg, med Litografier og Vignetter af Axel Salto. Trykt i 350\nnumm. og sign. Ekspl. 1917. Udsolgt.\n«\nForvandlingerne af Ovid. Oversat af Walt Rosenberg, med Litografier og Vignetter af Axel Salto. Trykt i\n350 numm. og sign. Ekspl. i H. H. Thieles Bogtrykkeri. Litografierne trykt hos Chr. Cato. 1918. Pris 45 Kr. Faas\npaa Klingens Redaktion.\nHans Adolph Brorsons Psalmer. I Udvalg ved Otto Gelsted og Poul Uttenreitter. Litografier og Vignetter af\nAxel Salto. Hylstret tegnet af Poul Uttenreitter. Trykt i 350 Ekspl. i H. PI. Thieles Bogtrykkeri. Litografierne trykt\nhos Chr. Cato 1918. Pris 25 Kr. Faas ved Henvendelse til Nyt Nordisk Forlag, Nørregade 7, Kbhvn.\nJens Adolf Jerichaus Raderinger. Mappe med 10 Originalraderinger 1918. Pris 100 Kr. Faas paa Klingens\nRedaktion.\nAlf Larsen: Digte. 5 Originalraderinger at Axel Salto. Trykt paa hollandsk Papir hos H. H. Thiele. Rade-\nringerne trykt i Kleinsorgs Etabl. Indbunden hos Petersen & Petersen. Trykt i 60 nunlm. og sign. Eksp. Pris\n200 Kr. Faas paa Klingens Redaktion og paa Ekspeditionen.\n8 Originallitografier af Vilhelm Lundstrøm. Mappe med 8 Litografier. Hvert Blad sign. af Kunstneren. Pris\n100 Kr. Faas paa Klingens Redaktion og paa Ekspeditionen.\nDa vi gerne vil reservere de faa indbundne Eksemplarer af Klingens I og II Aargang til ny tilkomne Abonnenter\naf Bladet, gør vi opmærksom paa, at der kun er tilbage c. 40 Eksemplarer af hver Aargang, som faaes paa Klingens\nEkspedition til en Pris af 25 Kr. for 1ste og 50 Kr. for 2den Aargang. Nogen senere Optrykning af Aargangene vil\nikke finde Sted.\nKlingen udkommer med et Hefte hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret. Enkelte Hefter 5 Kr. Udgiver: Axel\nSalto. Redaktion: Emil Bønnelycke, S. Danneskjold-Samsøe, Otto Gelsted, Poul Henningsen, Axel Salto og Poul\nUttenreitter. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kbhn. F. Tlf. Godthaab 1870. Expedition: Poul Henningsen,\nUdbygade 1. Tlf. Nora 3232, hvortil alle Henvendelser angaaende Forsendelser af Bladet, Abonnement o. s. v. bedes\nrettet. Trykning og Litografi udføres i Cato's lit. Etabl. Raderingerne hos Max Kleinsorg.\nKjøbenhavn d. 2den Marts 1920."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.4", "texte": "OSTWALDS FARVELÆRE\n\nDEN tyske Kemiker, Wilhelm Ostwald, Hovedrepræsen-\ntanten for den moderne Energilære, har under Ver-\ndenskrigen beskæftiget sig med Farvernes Problem. I en\nRække større og mindre Værker og i et Par Farveatlas,\nhvoraf det ene bringer 2500 Farver, gør han Rede for sin\nFarvelære, der ved Siden af sin teoretiske Interesse, synes\nat have Udsigt til ogsaa at faa praktisk Betydning. Det\ner omtrent 3000 Aar siden, man begyndte at ordne Tonerne\ni Skalaer, og tusind Aar siden man fandt paa at betegne\nhver Tone med et Nodetegn. Det er det samme, Ostwald\nforsøger for Farvernes Vedkommende. Opgaven er ikke\nny siden Newton opdagede, at det hvide Lys er sam-\nmensat og kan deles i homogene Lys af forskellig Farve,\nog især efter at man havde opdaget, at Farveforskellen\nberor paa Forskellen i Lysets Svingningstal, har Kunstnere\nog Videnskabsmænd uafladelig sysselsat sig med Analo-\ngien mellem Farver og Toner, og Fremstillingen af et Farve-\nklaver til Frembringelse af Farveharmonier var i det 18.\nAarhundrede en med Iver forfulgt Opgave.\nDisse Bestræbelser førte imidlertid ikke til noget Resul-\ntat, og der hersker 112. Eks. endnu den Dag i Dag Strid,\nom Komplementærfarverne virker harmonisk sammen eller\nrkke. Nogle finder i Komplementærfarverne Grundlaget\nfor al Farveharmoni, andre finder deres Forbindelse skri-\ngende og gemen. I Virkeligheden kan der ikke være Tvivl\nom, at man kan fremvise Sammenstillinger, af Kom-\nplementærfarver, der virker overordentlig hæsligt, mens\nandre Sammenstillinger, navnlig som de opstaar ved\nfysikalske Hjælpemidler (det polariserede Lys' Inter-\nferens i dobbeltbrydende Krystaller) virker smukt\nog harmonisk. Kilden til denne Modsigelse er først blevet\nopdaget med den Erkendelse, at Farvetonen, o: den Egen-\nskab, man betegner med Navne son gul, rød, grøn, blaa\no. s. v., ikke er den eneste bestemmende Faktor i Farve-\nharmonien. Hvad Tonerne angaar, er Tonehøjden den\neneste bestemmende Faktor, og den Fejlslutning laa nær,\nat det forholdt sig paa lignende Maade med Farverne.\nMens Tonerne er nøjagtig bestemt ved deres Ton høj de el-\nler Svingningstal (da Styrke og Klangfarve ikke ændrer\nHarmonien), besidder Farverne en tredobbelt Mangfoldig-\nhed. Det er altsaa, naar man vil frembringe en Farve-\nharmoni, ikke tilstrækkeligt at ordne én af de tre uaf-\nhængige Variable (nemlig Favetonen); saa længe de andre\nVariable ikke er lovmæssigt ordnede, forbliver Sammen-\nstillingen dissonant.\nDisse tre Variable er Farvetone, Indhold af Hvidt og\nIndhold af Sort. Det er lykkedes Ostwald talmæssigt at\nbestemme disse tre Elementer, og han har herved ført\nFarvelæren over fra de kvalitative til de kvantitative Vi-\ndenskabers Række, hvorved han har muliggjort Grund-\nlæggelsen af en rationel Farveharmonilære.\nDet skyldes Tonernes mindre sammensatte Forhold, at\nvi har en saa højt udviklet Tonekunst, mens Farvekun-\nsten efter Ostwalds Mening endnu ikke har traadt sine\nBørnesko. Hvis vor Tonekunst skriver Ostwald\nstillede sig den Opgave, naturtro, omend i en vis Orden,\nat efterligne Nattergalesang, Bølgebrus, Tordenvejr og an-\ndre auditive Oplevelser, saa vilde det svare til den nu-\nværende Malerkunsts Standpunkt. Til en Farvekunst, der\nkan jævnføres med Musikken, er der kun gjort de aller-\nførste famlende Forsøg i Kunstindustri og Arkitektur.\nI det store Farveatlas (Der Farbenatlas, Verlag Unesma,\nLpz.), som Ostwald har udgivet, er der for første Gang\nforsøgt en metodisk Sammenstilling af maalte Farver, der\npaa lovmæssig Maade fordeler sig over hele Farveomraa-\ndet. Farvernes Inddeling sker dels efler Titalsystemet,\ndels efter Fechners Lov, og hver Farves Plads i Skalaen\nangives ved tre Tal eller Bogstaver, der betegner dens\nPlads beregnet efter dens tre Elementer.\nTager vi en Farve, der ikke indeholder Sort eller Hvidt\n(112. Eks. Kadmiumgult eller Zinnober nærmer sig stærkt\ndette Ideal), og blander man mere og mere Hvidt i Far-\nven, saa faar man en Række Farver med samme Farve-\ntone, lige fra den rene Farve til rent Hvidt, og man vil\nse, at Skalaen virker efter den Fechnerske Lov, idet Ind-\nholdet af Hvidt maa aftage i geometrisk Progression for at\nder visuelt skal fremkomme Trin med samme Afstand.\nPaa samme Maade forholder det sig med den Række\ngraa Farver, der gaar fra absolut Sort til absolut Hvidt.\n(Absolut hvid er en Flade, der fuldstændig tilbagekaster\ndet Lys, der falder paa den. Teknisk nærmer en mat,\nmed rent Rarythvidt dækket Flade sig Idealet. Fuldstæn-\ndig Sort fremstilles ved at lave en lille Aabning i en ind-\nvendig sværtet Kasse.)\nPaa samme Maade, som man kan blande den rene\nFarve med Hvidt, kan man frembringe rene Farver blan-\ndede med Sort, 112. Eks. ved at lade en saa vidt mulig rent-\nfarvet Sektor rotere foran Hullet i Mørkekassen. Der op-\nstaar paa denne Maade dybe og pragtfulde Farver, der vir-\nker saa meget des skønnere, som man kun har ringe Lej-\nlighed til at se dem andet Steds.\nUndersøger man her, hvilke Trin der forekommer lige\nstore, saa finder man, at det er dem, hvori Indholdet af\nren Farve danner en geometrisk Række paa samme Maade\nsom Indholdet af Hvidt i Rækken af graa Farver. Den\nrene Farve overtager her Hvids Rolle, fordi Sort er den\nanden Bestanddel, mens den i Rækken fra den rene Farve\ntil Hvidt, overtager Sorts Rolle, fordi Hvidt er den anden\nBestanddel.\nI Virkeligheden indeholder alle Farver, vi ser paa Le-\ngemers Overflade, Hvidt og Sort ved Siden af den rene\nFarve. Men da smaa Mængder Sort næppe kan iagttages\nved Siden af Hvidt og ren Farve, saa er den praktiske Til-\nnærmelse til Rækken: Ren Farve-Hvidt langt fuldstændigere\nend til Rækken Ren Farve-Sort, hvor de mindste Mæng-\nder Hvidt ved Siden af den rene Farve og Hvidt paatræn-\nger sig Opmærksomheden.\nVi skal ikke komme nærmere ind paa, hvordan man\nmaaler Hvidt- og Sortindholdet af en Farve. Princippet\ner et lignende som ved Maalingen af Rækkerne Ren Farve-\nSort og Ren Farve-Hvidt. Farvetonen angives ved to Tal\n(der giver Farvens Plads paa en i 100 Led inddelt Cirkel),\nIndholdet af Sort og Hvidt betegnes med to Bogstaver, der\nsvarer til Tallene i Rækker, der er udledede efter Fech-\nners Lov. Saaledes er 041e en gul Farve med Hvidtind-\nholdet 1 (= 9) og Sortindholdet e (= 64). Indholdet af\nren Farve er altsaa 1 Trods den ringe An-\ndel ren Farve er det et kraftigt Gult (paa Grund af det"}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.6", "texte": "forholdsvis ringe Indhold Hvidt) og kun i ringe Grad\nuklart (trods det høje Indhold af Sort), da Trin e staar\ntemmelig nær ved Hvidt.\nVi har altsaa Midler ved Haanden til at ordne alle Far-\nver og bestemme de Normer, de maa rette sig efter, der-\nsom en Harmoni skal opstaa.\nHar nu disse Undersøgelser nogen praktisk Betydning\nfor den udøvende Kunstner? Ostwald mener det. Han\nhar udtalt sig herom i en Artikel i »Annalen der Natur-\nphilosophie« (XIV, 1.), hvor han skriver følgende:\n»Trods den store og aabenlyse Skade, som den hidtil\nherskende absolute Frihed har gjort Kunsten, lyder der et\nSkrækkens Skrig, hver Gang der gøres et Forsøg paa at\nbringe Orden i Sagerne. Det er ganske vist ikke de store\nKunstnere selv, der skriger op. De er klare over Grænserne\nfor deres Kunst, da hele deres Liv er viet et brændende\nArbejde for at udvide disse Grænser, og de møder alle Mu-\nligheder for en saadan Udvidelse med lidenskabelig Inter-\nesse. Man behøver blot at tænke paa den Iver, hvormed\nAlbrecht Durer og Rafael optog Læren om Perspektivet,\nder opkom paa deres Tid. Nej, det er ikke Kunstnerne,\nmen Kunstkritikerne, der regelmæssig sætter sig imod et-\nhvert kunstteknisk Fremskridt og i vide Krese udbreder\nden Fordom, at alt gammelt er skønt og godt og alt nyt\nog især alt nyt af teknisk Art uden Værdi.\nBetænker man, at det er denne Tankegang, hvorunder\nden nuværende Holdningsløshed og Forvildelse i kunstne-\nriske og kunstindustrielle Spørgsmaal er opstaaet, saa vil\nman paa Forhaand ikke være tilbøjelig til at tro, at det\ner denne Tankegangs Repræsentanter, der skal finde Mid-\nler og Veje til en ny og bedre Tingenes Tilstand . ..\nAl Bekymring for, at den frie Kunst skal lide Overlast,\ner uden Mening, der er ingen, der vil lægge noget Pres\npaa Kunstnerne (hvordan skulde han ogsaa bære sig ad\nmed det?). Det kan ikke skade Kunsten, at Malersvende\nog Skræddere lærer en sikker Metode til at finde behage-\nligt virkende Farvesammenstillinger, og at Industrien iklæ-\nder sine Frembringelser harmoniske Farver. Det kan kun\nvære i Kunstens Interesse, at Sansen for Farveharmoni\nspredes i saa vide Krese som muligt.«\nOg han fortsætter:\n»Farvernes Verden skal normeres paa lignende Maade\nsom Musikkens. Det er først ved en saadan Fastsættelse\naf Normer, at Musikken er blevet en Ivunst, og det er\ndenne Lovmæssighed, der nu gennemtrænger hele Musik-\nkens Teknik. Overalt har man indset, at den fuldstændig\nfrie Brug af alle forhaandenværende Muligheder fører til\nEnergispild af værste Art, og at det betyder en stor Vin-\nding at indskrænke sig til de Tilfælde eller Eksempler, der\nkræves som uundværlige . . .\nDen musikalske Kunstner vil aldrig være i Tvivl om,\nat han hellere vil spille paa et rigtigt stemt Klaver end paa\net ustemt, og det vil ikke falde ham ind at beklage sig\nover, at der sker et Overgreb paa hans Frihed, fordi der\nkun staar 12 Trin til hans Raadighed i Oktaven i Stedet\nfor de 200 Trin, der faktisk kan adskilles . . .\nDen for kort Tid siden afdøde udmærkede Dresdener\nMaler Zwintscher malede oprindelig med en meget dybt-\nliggende og forholdsvis sortfattig Farveskala. Men ide\nsidste Aar ændrede han sin Palet. Han overraskede sine\nVenner med et stort Billede, der helt igennem var langt\nlysere og havde langt større ensfarvede Flader; det Hvide\nvar ogsaa stemt betydeligt ved . . . Betænker man nu,\nat Kunstneren utvivlsomt først efter et anstrengt indre og\nydre Arbejde har kunnet gennemføre denne omfattende\nÆndring, mens han nu ved Hjælp af »Farvetavlerne« paa\nkort Tid og med fuldkommen Sikkerhed kunde have op-\nnaaet det samme, saa erkender man, til hvilken Hjælp de\nnye Midler kan være ogsaa for den udøvende Kunstner.«\nOstwald henviser til, at det er langt lettere at lære Far-\nverne end Tonerne at kende. Mens et absolut Gehør for\nTonhøjde er yderst sjældent, har de fleste selv uden sær-\nlig Øvelse en temmelig udviklet Evne til at skelne Farver.\nVed Hjælp af et Farveatlas kan man hurtigt orientere sig\nmellem Farverne, og den forvirrende Følelse af at staa\noverfor en uendelig Mangfoldighed vil forvandle sig til en\nFølelse af sikker Kunnen paa fast Grundlag.\n\nOtto Gelsted."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.7", "texte": "Foraar\nEmil Bønnelycke.\nAD de blaavaade Veje, Frost-Flisernes blinkende Sti\ngik jeg Opstandelsens søde Mirakel forbi,\nsom ledtes jeg frem mod en Morgens ild-byggede Maal,\nSolen, der steg som et Værk af et støbende Baal . . .\nJeg standsede ikke ved spinkle, dag-spejlende Trær.\nJeg løb imod dig og det stærke, stumt-tonende Skær,\nder stiger saa brat af dit blanke og barnlige Sind\nog syntes at strømme i Morgenens varmende Vind . .\nDugg-dryppende Grene og Kvistenes tegnede Spind\nvar mig som Vipper af Øjne, der stirrede ind\ni mine, i lykkelig Græden, over de blaanende Veje —,\nfordi du i Dag kan smile, ømt fra dit Sygeleje . . .\nO, kunde jeg maale den Glædes vilde og ydmyge Magt,\nder gør mig saa stum og ene og stundom forsagt —,\nforstenet af stormende Uro, af spørgende Elsker-Aand,\naf Lyst til i mine Hænder at veje din syge Haand . . .\nMit Maal er at takke Lyset, der hvidt og forklaret gaar\nind gennem den klare Rude, hvor Sengen i Lyset staar —,\nsom lægende Hænder, der lægger en lysende Ild-Amulet\npaa Pandens syge Hvidhed, og Blikket, der smiler træt.\nAd de smeltende Veje, hvor Hjulspor vidner om Kraft,\nog Træerne drikker af Jordens sødt løsnede Saft —,\nløber jeg længe op ad den sporvogns-ringende Bakke,\ndraget af Haarets Billed, din yndefuldt hvilende Nakke.\nO, jeg vil lægge min Haand langs Linjerne i dine Træk,\nog hvile i Smilets Rytme og lede dets Bleghed væk —,\nsom var jeg et frelsende Foraar med Varme og gylden Tø,\nder ikke forlader dit Leje, og ikke vil du maa dø."}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.10", "texte": "Om at radere.\n\nnogle Oplysninger om Radereteknik efter mit Skøn\nnetop i Øjeblikket vil kunne paaregne Interesse\nblandt unge Kunstnere, skal jeg her forsøge at give en\nsammentrængt Anvisning af Fremgangsmaaden ved almin-\ndelig Stregætsning, Ætsning med blød Grund, kold Naal og\nAquatinte. Jeg maa dog betone, at udover en simpel For-\nklaring og Opgivelse af de nødvendige Redskaber maa en-\nhver Kunstner, der giver sig i Lag med Sagen, efterliaanden\ngennem indvundne Erfaringer og Fejlgreb naa frem til den\nfulde Beherskelse af Tekniken.\nPladerne, der raderes paa, er almindeligvis af Zink eller\nKobber. Zinken er billigere, men slides hurtigere; den kan\nikke forstaales, saa der kan tages større Oplag. Man kan\nhøjst tage 100 Aftryk paa en kraftig ætset Zinkplade, des-\nuden er Zinken tilbøjelig til at forvitre, naar den ikke op-\nbevares omhyggeligt. Først varmer man Pladen let over\net Spritapparat og renser den for Snavs og Fedtpletter ved\nat aftørre den med Vat dyppet i Sprit; den opvarmes vi-\ndere, idet man holder den med en Niptang over Flammen,\nindtil den syder ved Berøring med en fugtet Finger.\nÆtsgrunden paastryges og duppes jævn (Grundering) med\nen Tampon, saa den ligger som et jævnt lysebrunt Lag\nover Pladen. Ætsgrunden bestaar af Asfalt og Voks og faas\ni Stykker færdige til Brug paa Kleinsorgs Etablissement,\nForhaabningsholms Allé 49, hvor ogsaa alle andre Red-\nskaber og Materialer (eller Oplysninger herom) kan faas.\nTamponen kan man selv fremstille ved at overtrække Vat\nmed Silketøj eller Skind og binde Sejlgarn om, saaledes\nat der fremkommer en blød, udstoppet Kugle. Færdige\nTamponer med Træplade og Skaft kan faas i Handelen.\nDels maa Ætsgrunden ikke paalægges i et for tykt Lag,\nda det saa er übehagelig sejgt at arbejde i, dels maa Grun-\nden ikke være for tynd, da Syren saa kan slaa igennem.\nErfaringen vil her angive det rette. Man kan sode Pladen\nover en osende Lampe, saaledes at de ridsede Streger staar\ntydeligt paa den sorte Baggrund; selv har jeg dog aldrig\nbrugt dette. Nu lader man Pladen afkøle, hvorefter den\ner færdig til Brug.\nMed en Raderenaal ridses i Ætsgrunden, saaledes at\nman kun blotter Pladen uden at Naalen trænger ned i\nselve Kobberet. Raderenaale kan faas færdige i Handelen,\nmen iøvrigt er alle andre Ting fra Synaale og Søm til\nSkrabestaal og Tændstikker anvendelige. Jeg vil tilraade,\nat mani Begyndelsen nøjes med at ridse sit Billede op\nganske enkelt, ætse og tage Prøvetryk, for at manhele\nTiden kan være klar over, hvad der sker paa Pladen; i\nsenere Behandlinger kan man gennemarbejde Komposi-\ntionen. De Ætsgrundpartikler man ridser op maa fjernes\nmed en Pensel. Bagsiden af Pladen og Kanterne beskyttes\nmed et Lag Asfaltlak, og naar dette er tørt er den klar til\nÆtsningen.\nTil Ætsningen, der foregaar i en Porcellæns- eller email-\nleret Blikskaal, anvendes bedst Jernclorid paa 30%. Den\nfaas paa Bestilling i A/S Elektron, Kongens Nytorv 8. Man\nmaa have saa meget, at Pladen naar den ligger i Badet\nhar mindst en Centimeter Vædske over sig (2 kg). Jern-\ncloriden vil efterhaanden den bruges tabe sin Kraft, blive\nuklar og smudsiggul. Pladen maa saa ligge længere i. At\nangive nogen Varighed af Badet er ikke nemt, det beror\npaa det Billedes Karakter man vil fremstille og Væd-\nskens Styrke. Det kan dreje sig om et Kvarter til en halv\nTime, maaske længere hvis Jerncloriden er brugt. Paa\nZinkplader danner der sig under Ætsningen smaa Blærer\nlangs de ridsede Streger, de maa fjernes med en Pensel\nefterliaanden som de danner sig, da de ellers vil hindre\nJerncloriden i at komme i intim Berøring med Metallet.\nDet er ogsaa gavnligt engang imellem at vugge Skaalen,\nsaaledes at der stadig kommer frisk Væske til. Naar Æts-\nningen er færdig tager man Pladen op, skyller den i Vand\nog aftager med Terpentin baade Ætsgrunden og Asfalt-\nlakken paa Bagsiden. Nu er Pladen færdig til Prøve-\ntryk.\nTil Prøvetryket anvender man en Kobbertrykpresse\neller en mindre Satinérpresse. 1 Kleinsorgs Etabl. kan man\nfaa taget Prøvetryk, men naturligvis er det bedst om man\nselv har en Presse, saa man straks kan tage Aftrykkene\nog arbejde videre. Papiret skal være ulimet (Hollandsk Pa-\npir, Kobbertrykpapir). Det maa vædes godt og helst ligge\nen Nat over i Presse. Man varmer Pladen og indgnider\nden kraftigt med Kobbertrij ksuærte (faas i Elektron). Der kan\nhertil bruges en Stub man fremstiller ved at rulle et lille\nStykke Filt (ca. 4 Tommers Bredde) fast sammen og binde\nSejlgarn omkring. Dernæst aftørrer man Pladen med et\nStykke haardt Musselin (Tarlatan), saa kun den Sværte,\nder er gnedet ned i Ridserne bliver tilbage. Tager man et\nAftryk af Pladen nu, kaldes det Kludetryk. Der vil over\ndet hele ligge en Tone, da Pladen ikke er helt renset for\nSværte. Vil man derimod have et Tryk, der kun giver de\nsorte Streger og den rene Plade (Blanktryk) kan man ind-\ngnide Ballen af Haanden med Kridt og med denne afviske\nalle Spor af Sværte paa Overfladen. Dette maa naturligvis\ngøres med Forsigtighed, saa man ikke samtidig trækker\nSværten ud af Ridserne. Samtidig maa man aftørre Kan-\nterne af Pladen med en Klud. Aftrykket tages ved at man\nanbringer Raderingen paa Pladen, der glider mellem Pres-\nsens Valser, lægger Papiret ovenpaa og dernæst lægger\nFiltstykkerne ned over Papiret. Den nu fremstillede Ra-\ndering kaldes Stregætsning (eau forte). Paa Grundlag af\ndet tagne Aftryk kan man saa arbejde videre, paany rense\nPladen, lægge Ætsgrund over, tegne til, ætse og tage Af-\ntryk lige indtil man er tilfreds med Resultatet.\nHvis man vil retouchere Pladen, fjerne Streger, tilfæl-\ndige Fejl o. 1., anvender man Skrabestaal og Polérstaal.\nSkrabestaalet er et trekantet og skarpt Staal, hvormed\nman skraber ned i Pladen. Man kan hermed fjerne selv\ntemmelig dybe Streger. Bagefter kan man jævne efter med\nPolérstaalet, et rundt glatslebet Instrument. Hvis Pladen\nhar skarpe Kanter, som i Trykket kan gennemskære Pa-\npiret, kan de arbejdes ud med Skrabestaalet.\nEn anden Form for Stregætsning er »vernis mou«. I\nStedet for alm. Ætsgrund bruger man hertil saakaldt »blød\nÆtsgrund«. Man dupper denne paa, som ovenfor anvist;\nnaar Grunden er bleven tør, lægger man et Stykke stærkt,\nmen ikke for svært Papir over Pladen og bøjer det om-\nkring Kanterne saa det ligger fast. Paa dette Papir tegner\nman Billedet op med en haard Blyant. Herved presses Pa-\npiret ned i den bløde Grund og naar det tages af trækker\ndet med sig Ætsgrunden i Blyantens Spor. Nu ætser man"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.11", "texte": "og tager Aftryk som ovenfor vist. En saadan behandlet\nRadering har fuldstændig Karakter af en Blyantstegning.\nVed Radering med kold Naal (pointe séche) ridser man\nmed Naalen direkte paa Pladen og tager Aftrykkene uden\nÆtsning. Ved Naalens Arbejde i Pladen fremkommer der\nForhøjninger af oprodet Metal langs Furerne (Grat). Plader\nbehandlet paa denne Maade kan kun give faa gode Aftryk,\nda Graten hurtigt slides af. Man bruger ofte at arbejde\nefter paa Stregætsninger med kold Naal; de herved frem-\nkomne Streger er, i Modsætning til Stregætsningens haarde,\nsorte, graalige og uldne.\nVil mani Stedet for eller samtidig med at arbejde med\nStreger ogsaa arbejde med Toner, kan man gøre det paa\ndenne Maade (Aquatinte). Man tager en alm. Stregætsning,\nhvor Kompositionen er antydet som et Grundlag for An-\nbringelsen af Tonefladerne. Efter nu at have renset Pladen\ngodt (Salmiakvand og Kridt, Terpentin) støver manden\ntil med et Lag Harpikspulver eller Asfaltpulver. (Hattelak\nmed en Fixativsprøjte kan ogsaa bruges). Dette kan gøres\ni dertil lavede Støvkasser, men nemmere saaledes: Man\nlægger Asfallpulver i et Stykke blødt, dobbelt sammen-\nlagt Musselin og samler dette foroven, saaledes at Pulve-\nret ligger som i en lille Pose. Denne slaar man med\nhøjre Haand ned mod venstre Haands Pegefinger eller\nmod en Genstand, man holder i denne Haand, saaledes\nat Pulveret drysser ned paa Pladen, man har liggende paa\nBordet foran sig, gennem Musselinposen. Har man faaet\net jævnt ikke for tykt Lag udbredt paa Pladen, holder\nman denne forsigtigt med en Tang over Flammen, saa\nAsfaltlaget brænder fast. Naar Pulveret fra den brune\nFarve gaar over og bliver graaligt, er det tilstrækkeligt.\nEfter Afkølingen tildækkes Bagsiden samt de Partier, man\nvil have staaende lyse, med Asfaltlak, og Pladen er færdig\ntil Badet. Jerncloriden ætser nu ned mellem de fast-\nbrændte Korn, og i Aftrykket viser det sig som en jævn,\naf Smaaprikker sammensat Tone. Denne første Ætsning\nmaa kun vare ganske kort (5 Min.). Er man mere for-\ntrolig med Virkningen, kan man lade Pladen ætse første\nGang, tage den op, skylle den af, og naar den er tør lægge\nAsfaltlak over de Partier, der allerede har faaet tilstræk-\nkeligt, og saa uden at tage Prøvetryk lade den ætse\nanden Gang o. s.v. Man kan ogsaa en Gang for alle lade\nPladen ætse helt sort paa de Partier, der ikke er dækkede\naf Asfaltlak og saa med Skrabestaal og Polérstaal skrabe\nKompositionen frem. Muligheden for at opnaa gode Virk-\nninger i Aquatinte er mangfoldige, jeg henviser til Goyas,\nOluf Hartmanns og nu sidst til Willumsens Arbejder.\nHvis nogen paa Grundlag af disse korte Anvisninger\nvil forsøge at radere skal det glæde mig. Af Bøger om Em-\nnet kan jeg henvise til Lostalots »Les procédés de la gra-\nvure« af Serien »Bibliothéque de l'enseignement des beaux-\narts og Julius Aagaards »Raderekunstens Teknik« Kbhvn.\n1894. Det er min Formening, at de unge Kunstnere i høj\nGrad kan have Udbytte af at dyrke Raderekunsten, baade\nsom en gavnlig Adspredelse mellem større Arbejder og og-\nsaa fordi man derigennem paa en lettere Maade end Ma-\nleriet tillader kan give sine levende kompositionelle Ind-\nfald en fast og endelig Form. Jeg slutter med at citere\nnogle Linier af Baudelaire:\n»I hvilken Miskredit er ikke den ædle Kobberstikkunst\nfaldet! I tidligere Tider, naar en Planche med Gengivelse\nefter et berømt Maleri blev annonceret, prænumererede\nKunstnerne længe i Forvejen for at sikre sig de første\nPrøvetryk. Det er ved at blade i Fortidens Billedværker,\nat vi faar Øjnene op for alle Gravstikkens Herligheder.\nMen der gives en Kunstart, der er endnu mere død end\nKobberstikket, nemlig Raderingen. Denne fine og pragt-\nfulde, simple og dybe, muntre og strenge Kunst, der som\ni et Paradoks kan rumme de forskelligste Egenskaber, og\nsom saa ypperligt udtrykker Kunstnerens Personlighed,\nhar aldrig nydt godt af nogen udbredt Popularitet. Med\nUndtagelse af Rembrandts Raderinger, hvis klassiske Ry\nimponerer selv de ukyndige, kender Almenheden næppe\nde forskellige Mesterværker i denne Genre, som de fore-\ngaaende Aarhundreder har frembragt. Det 18. Aarhundrede\ner overstrømmende rigt paa ypperlige Raderinger; man kan\nfinde dem for 10 Sous i deres støvede Kartonomslag, hvor\nde ofte i lang Tid forgæves maa vente paa en forstaaende\nHaand. Er deri vore Dage, selv blandt Malere, ret mange\nder kender de aandfulde, lette og bidende Blade, som Tri-\nmolet for nogle Aar siden offentliggjorde i Auberts humo-\nristiske Almanaker?\nDer er imidlertid Grund til at tro, at man nu vil vende\ntilbage til Raderingen. De unge Kunstnere, jeg talte om\nfør [o: Legros og ManetJ, og ogsaa flere andre har samlet\nsig om en energisk Forlægger, Hr. Cadart, og har rettet\nen Opfordring til deres Kolleger om at starte en regelmæs-\nsig Publikation med originale Raderinger hvis første\nHæfte iøvrigt allerede foreligger.\nDet er naturligt, at disse Kunstnere vendte sig til en\nKunstform og en Udtryksmaade, der, naar den lykkes, gi-\nver det klareste Billede af Kunstnerens Personlighed og\nen ekspedit og billig Kunstform, et ikke uvigtigt Moment\npaa en Tid, hvor de fleste anser Prisens Billighed for den\nafgørende Egenskab og ikke vil betale for Gravstikkens\nlangsomme Arbejde. Her lurer imidlertid en Fare, hvori\nsikkert ikke saa faa vil falde: Slapheden, Manglen paa\nKlarhed og Bestemthed, utilstrækkelig Gennemførthed. Det\ner saa bekvemt at lade en Naal spadsere hen over den\nsorte Plade, der trofast gengiver alle Fantasiens tilfældige\nArabesker! Mange vil antagelig gøre en Dyd af deres >Mod«\nog Selvstændighed. At Mænd af et saa stærkt og modent\nTalent som Legros, Manet, Yonkind meddeler Publikum\nderes Skitser og graverede Tegninger, er i sin Orden. Men\nderes Efterlignere kan blive alt for talrige, og Resultatet\nbliver, at de vækker Publikums berettigede Foragt. Det\nmaa ikke glemmes, at Stregætsning er en dyb og farlig\nKunst, fuld af Baghold, og som afslører en Kunstners Fejl\nmed samme Klarhed som hans Fortjenester. Som al stor\nKunst er den tilsyneladende simpel, men i Virkeligheden\nyderst indviklet og kræver lang Tids Hengivelse, før Fuld-\nkommenhed kan naas.«\n\nAxel Salto."}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.13", "texte": "BABEL\nDanseoptrin af S. Danneskjold-Samsøe. Musikken af Knud Jeppesen.\nOptrinet tænkes udført af et lige antal, 26 —3O unge\npiger i 16 —2O aars alderen. Alle ens klædte i en dertil\ntegnet, tofarvet dragt (blaat og dodenkopagtig engelskrødt),\nfor halvdelens vedkommende er dragternes farver omvendt\nplacerede. Opføres bedst i en sal med gulvet lidt lavere\nbeliggende end de omgivende tilskuerpladser. Ingen ku-\nlisser, almindelig loftsbelysning.\nTema I: ». . . . og al jorden havde ét tungemaal og ét\nsprog . . . .«\nEfter indtrædningen i salen, der sker i en lang kæde,\nén forrest, de andre blindt følgende med haanden paa den\nforangaaendes skulder (motivet er ørkenvandring), opløses\nrækken i grupper ud mod alle fire sider. Der foretages en\nindvielseshilsen, derefter nogle strængt reliefmæssigt kompo-\nnerede ringdanse som det højtidelige symbol paa det al-\nmindelige fællesskab. Derefter kommer venskabsdansen, der\nudtrykker den friere, mere personlige glæde over samværet.\nTema II: )).... og det skete, der de rejste .... da fandt\nde en dal .... og boede der ....«\nHidtil har alle været optagne af hinanden, nu opdages\nomgivelserne, omverdenen. Ud fra en stor hvilende gruppe\nbegyndte enkelte at se sig om, faa andre med, lokaliteten\nopdages og fejres i en kort dans.\nTema III: ». .. . og de sagde, den ene til den anden: lader\nos stryge tegl og brænde dem vel .... lader os bygge et taarn,\nhvis spidse kan naa op til himmelen. . . .«\nEn faar ideen at bygge et taarn, demonstrerer den pan-\ntomimisk for de andre, som gribes deraf og af førstnævnte\nderefter ordnes i arbejdsgrupper. Arbejdet begynder og ud-\nføres pantomimisk: stenløftning, sten rækkes fra en gruppe\ntil en anden, taarnet stables og mures op. Alt udføres\nefter en fast rythme i musikken, i lange plastiske bevæ-\ngelser. Arbejdet afbrydes, overskues, fejres, genoptages.\nDa kommer det første varsel i musikken (Babel-motivet,\nJahve-motivet). Alle fare sammen, lytte, tage fat igen.\nArbejdstempoet stiger. Andet varsel i musikken, med\nsamme virkning som før. Taarnet er nu delvis rejst,\nalle forenes i en stor glædesdans rundt om taarnet, dansen\nudarter, antager saa vild og banal form at man forstaar,\ndet maa ende galt.\nTema IV: )).... og Herren adspredte dem derfra over al\njordens kreds .. . velan, lader os blande deres tungemaal, at\nden ene ikke forstaar den anden. . . .«\nJahve-motivet bryder pludselig ind, alle slaas ned i for\nskellige deprimerede og knugede stillinger, enkeltvis eller i\ngrupper, alle radiært ud fra centrum. Forsøg paa fri\ngøreise slaas ned af musikken. Opløsningen af stemnin-\ngen sker først i musikken, derefter lidt efter lidt i figurer\nog grupper. Alle famle omkring, kende ikke mere hinanden.\nI søgedansen skildres den tragiske forgæves søgen gøre sig\nforstaaelig. Optrinet sluttes af musikken, der arbejder\nvidere med motivet og afslutter det."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200302-01.1.14", "texte": "TAARNENE\nAf Charles Baudelaire.\nVed Sigurd Svane.\nTZ> ÜBENS, Flod af Glemsel, Blødagtighedens Have,\nunge Lemmers Pude! Elsker vi Dig ej,\nberuser dog dit Liv, som evigt rullende Have,\nsom Æterens Bølger i aldrig trættet Leg.\nLeonardo, dunkle Spejl 112 af Skyggen træder\nelskelige Engle smilende mod os ud\nfra mørke Grotter, som Pinjeskove klæder.\nFra Mysteriets Verden sødmetunge Bud.\nRembrandt, triste Hospital, hvor Sukkene lyder,\nkun prydet med Korset, Christus blev fæstet paa.\nAf Skam og med Graad den tunge Bøn frembryder.\nVinterlyset skærer i Mørket ind paa skraa.\nMichelangelo, Drømmeliv, hvor græske Guder\nblandt Helgener bor, og hvor højt i Vejret strakt\nKæmpefantomer i Skumringen luder,\nslidende Ligklædet, som er stramt omkring dem lagt.\nFauners frække Skamløshed, Stridendes Fraade !\nDu, der suger Skønhed af Stymperes Færd,\nstore hovmodige Hjærte i Ve og i Vaade,\nPuget, sørgelige Kejser for Forbrydernes Hær.\nWatteau, Karneval, hvor Vid og Skønhed glimrer,\nsom farvestraalende Sommerfugle i funklende Glans,\nletsindige Fester, hvor gyldne Fakler flimrer\nog spreder deres Galskab i den brogede Dans.\nGoya, Mare, knugende med navnløs Uhygge,\nhvor Fostre bliver stegt under besværgende Spring,\nnøgne Piger foran Spejlet, Kællinger, stygge,\nfristende Dæmonerne med uterlige Ting.\nDelacroix, Sø af Blod, hvor onde Engle sig skarer,\nomskygget af stedsegrønne Skoves Mystik,\nunder en Sorgens Himmel fremmede Fanfarer\nbruser fjernt forbi som Suk af Webers Musik.\nDisse Klager og Forbandelser, Skrig og Blasfemier,\nExtaser og Graad og Lovsangenes Brus\ner Ekko fra tusind Labyrinters vildende Stier,\ner for de dødelige Sjæle en hellig Opiumsrus!\nDet er et Raab, gentaget af tusinde Vagter,\ni tusind trængte Stæder en kaldende Brand,\nen Ordre, kastet tilbage fra tusind Raabertragter.\net Nødskrig fra Mænd i vildt og ukendt Land.\nJa sandelig, Herre, det er alt hvad vi mægter\nat gøre til Vidne om vor høje Værdighed,\ndenne brændende Hulken gennem Tider og Slægter,\nder dønner sig tildøde ved din Evigheds Bred."}]}