{"numero_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_sha256": "ff871bb766d572340bb99db05c55ab45639ce92440fcc35d23ee566ec37d5173", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1920/08/05_01/bmtnaag_1920-08-05_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1920/08/05_01/bmtnaag_1920-08-05_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01-c002", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-08-05_01#c002", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.2.2", "titre_corps": "INDHOLD", "titre_sommaire": "INDHOLD", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.2", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 595, "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Vilh. Lundstrøm.\nVed en Pibe Tobak. Digt af Otto Gelsted.\nFot. efter Poul Cézanne. (Druet.)\nBreve fra Poul Cézanne. Ved Olga Wium.\nLitografi af Vilh. Lundstrøm.\nFotografier efter Dionysosfresken i »CasaSuisse« ved Pompeji.\nDionysosfresken i Casa Suisse. Af Axel Salto.\nFarvelitografi af Svend Johansen.\nLitografi af Vilh. Lundstrøm.\nTil Komponisten Grethe Sawyer. Digt af Thøger Larsen.\n2 Originaltræsnit af Fritz Syberg. Japanpapir.\nPlads og Form. Med Bilag. Af Poul Henningsen.\nCarl Petersen: Om Modsætninger. Af P. H.\nLitografi bag paa Omslaget af Vilh. Lundstrøm."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01-c003", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-08-05_01#c003", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 2", "page_fin": "couv. 2", "image_debut": 2, "image_fin": 2, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.2.3", "titre_corps": "Ved en Pibe Tobak.", "titre_sommaire": "Ved en Pibe Tobak.", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.2", "debut_caractere": 1087, "fin_caractere_exclue": 1959, "texte": "Ved en Pibe Tobak.\nOtto Gelsted.\nSlog dig en Gud med Galskab,\nblev dig din Lykke til Men:\nhundrede Veje har Daaren,\nden Vise har kun én.\nSelv i dit Fald skal du sejre.\nMaaden er mere end Tingen.\nDen, der er ét med Ilden,\nhans Tarme ryster for Ingen.\nEt levende Nu er Døden.\nGaa det da gæstfrit i Møde.\nEt Nu er saa godt som et andet,\ndet sorte saa godt som det røde.\nBestandig samme Grænser,\nsamme Tanker og Ting,\ndet samme Grænseløse,\nbestandig samme Ring.\nAlting flyder. Det faste\ner Loven, ikke Tingen.\nAldrig fuldendes Løbet,\naldrig lukker sig Ringen.\nDagen strækker mod Nattens\nSvalhed de brændende Hænder.\nHedere brænder det Ansigt,\nsom Natten mod Dagen vender.\nAlmagt bor i Dansen,\nog Daarskaben har sit Dyb.\nGerne, naar Thais vinker,\ngør sig den Vise til Kryb.\nGennem den tykke Taage\nfaldt der en gylden Stribe.\nBort med Tobakken! En Pige\ner mere værd end en Pibe."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-08-05_01#c005", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 3, "image_fin": 7, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.2.4", "titre_corps": "BREVE FRA PAUL CÉZANNE", "titre_sommaire": "BREVE FRA PAUL CÉZANNE", "signature_source": "Kære Herr Camoin", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.3", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2035, "texte": "BREVE FRA PAUL CÉZANNE\nKære Herr Camoin!\nAix, den 3. Februar 1902.\nDeres sidste Brev modtog jeg først Lørdag. Mit Svar\nsendte jeg til Avignon. I Dag, den tredie, finder jeg i min\nBrevkasse Deres Brev af 2. Februar, der kommer fra Paris.\nLarguier var syg hele forrige Uge og maatte blive paa La-\nzarettet, hvilket er Grunden til, at Deres Brev saa sent blev\nvideresendt til mig.\nDa De nu er i Paris og føler Dem draget af Mestrene\ni Louvre, saa udfør dog Studier efter de store dekorative\nMestre Veronese og Rubens, hvis det tiltaler Dem, men\nganske som om De arbejdede efter Naturen hvad kun\nufuldkomment lykkedes mig men først og fremmest gør\nDe ret i at studere Naturen. At dømme efter det, jeg havde\nLejlighed til at se af Dem, vil De gøre rivende Fremskridt.\nJeg hører med Fornøjelse, at De sætter Pris paa Vollard,\nder er et ærligt og dygtigt Menneske.\nJeg lykønsker Dem oprigtigt til at De nu lever i Nær-\nheden af Deres Fru Moder, som i sørgmodige og depri-\nmerede Stunder vil være den sikreste moralske Støtte for\nDem og den rigeste Kilde, hvoraf De kan øse nyt Mod til\nArbejdet i Deres Kunsts Tjeneste.\nThi her gælder det at tage fat med Fart og Energi\nog stræbe at naa til Ro og Stadighed. Derved opstaar\nutvivlsomt en Tilstand af Skarpsynethed, deri høj Grad\nvil hjælpe Dem til en maalbevidst Livsførelse.\nJeg takker Dem for, at De betragter mine Bestræbelser\nfor at naa til et klart malerisk Udtryk med saa broderligt\net Sindelag.\n1 Haab om, at jeg en Dag vil faa den Fornøjelse at se\nDem igen, trykker jeg hjerteligt og kærligt Deres Haand.\nDeres gamle Medbroder\nPaal Cézanne.\nAix, den i7. Marts 1902.\nKære Herr Vollard!*)\nJeg modtager et Brev fra Maurice Denis, at han be-\ntragtede min Udebliven fra »Indépendant«'ernes Udstilling\nsom en Desertation.\nJeg svarer Maurice Denis og siger, at jeg beder Dem\nstilllede Billeder til hans Disposition, som De kunde laane\nham, og udvælge, hvad der kan anrette mindst Skade.\nHjerteligste Hilsener\nPaul Cézanne.\n\n*) Paul Vollard, den bekendte Pariser-Kunsthandler, Cézannes\nBiograf."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.4", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5321, "texte": "Jeg synes ikke saa godt, jeg kan skille mig ud fra de\nunge Mennesker, hvis Adfærd overfor mig har været saa\nsympatisk. Og jeg tror ikke at jeg, ved at udstille, giver\net falsk Billede af Gangen i mine Studier.\nPaul Cézanne.\nAix, den 28. Januar 1903.\nKære Herr Camoin!\nDet er allerede nogle Dage siden, jeg havde den For-\nnøjelse at læse om Dem. Jeg har ikke meget at sige Dem.\nMan kan faktisk tale mere og maaske ogsaa bedre om\nMalerkunst, naar man staar foran sit Motiv, end naar man\ngiver rent spekulative Teorier til Bedste med Hensyn\ntil hvilke man temmelig ofte begaar Fejltagelser. Jeg har\ni mine lange ensomme Timer mere end een Gang tænkt\npaa Dem. Herr Larguier, med hvem jeg temmelig ofte,\nnavnlig om Søndagen, er sammen, har overladt mig Deres\nBrev. Han længes efter det Øjeblik, da han atter er fri.\nOm 6—7 Maaneder kommer han ud. Min Søn, der er her,\nhar gjort hans Bekendtskab, og de gaar ofte ud og til-\nbringer Aftenen sammen. De taler om Literatur og om\nden kommende Kunst. Naar Hr. Larguier's Militærtjeneste\ner forbi, vil han formodentlig vende tilbage til Paris og\nfortsætte sine Studier (Aands- og Statsvidenskab) i Rue\nSaint Guillaume, hvor først og fremmest Hr. Hanoteau læ-\nser, uden derfor at opgive Poesien. Min Søn vil ligeledes\nvende tilbage dertil igen. Han vil altsaa faa den Fornøj-\nelse at gøre Deres Bekendtskab, naar De igen tager op til\nHovedstaden. Vollard rejste for 14 Dage siden gennem\nAix. Jeg fik Meddelelse fra Monet og Kort fra Louis Leydet,\nSøn af Senatoren for Aix's Valgkreds. Sidstnævnte er Ma-\nler, han lever for Øjeblikket i Paris og tænker som De og\njeg. De ser, der er en ny Kunstæra i Anmarch. De forud-\nanede den, studer blot videre uden at blive mat, Gud vil\ngøre det øvrige. Jeg slutter, idet jeg ønsker Dem godt Mod\nog Held med Deres Studier, og det slaar ikke fejl, at Deres\nStræben vil blive kronet med et godt Resultat.\nVær forvisset om mit oprigtige Venskab og leve Fædre-\nlandet, vor fælles Moder og vort Haabs Land, og modtag\nmin inderlige Tak for Deres venlige Opmærksomhed.\nDeres hengivne Paul Cézanne.\nAix, den 22. Februar 1903.\nKære Herr Camoin!\nEn meget træt 64-aarig Mand beder Dem undskylde,\nat han saa længe har ladet Deres Brev übesvaret.\nJeg har kun faa Ord at sige Dem.\nMin Søn, der for Øjeblikket opholder sig i Paris, er en\nstor Filosof. Jeg vil ikke dermed sige, at han ligner Di-\nderot, Voltaire eller Rousseau eller gaar i deres Fodspor.\nVil De beære ham med Deres Besøg? Han bor Rue\nBallin 31, nær ved Place Clichy, hvor General Moncey's\nStatue staar. Naar jeg skriver til ham, vil jeg fortælle\nham om Dem. Hans Bistand vil jævne de Vanskeligheder,\nsom Forstaaelsen af Livet bereder mig.\nMen jeg maa arbejde. Alt, særlig i Kunsten, er Te-\nori, udviklet og tilpasset til Kontakt med Naturen. Vi vil\ntale udførligere derom, naar jeg faar den Fornøjelse atter\nat se Dem.\nDette er det »rigtigste« Brev, jeg hidtil har skrevet til\nDem, Credo.\nMed hjertelig Hilsen\nDeres P. Cézanne.\nNaar jeg ser Dem igen, vil jeg om Malerkunsten sige\nDem Ting, der er rigtigere, end hvad nogen anden har\nsagt, ligegyldigt hvem. I Kunsten har jeg intet at skjule.\nKun den oprindelige Kraft, id est Temperamentet, fører\ntil det Maal, som vi skal naa. P. Cézanne.\nAix, den 13. September 1903.\nKære Herr Gamoin!\nJeg er lykkelig over at høre Nyt fra Dem og lykønsker\nDem til, at De nu er fri og ganske kan hellige Dem Stu-\ndierne. Jeg troede, jeg havde sagt Dem, at Monet bor i\nGiverny. Jeg ønsker, at den kunstneriske Indflydelse, som\ndenne Mester utvivlsomt maa have paa dem, der mere\neller mindre direkte kommer i Forbindelse med ham, ikke\nbliver føleligere, end det er absolut nødvendigt og end\nden maa og skal være, naar Talen er om en ung og ar-\nbejdsivrig Kunstner.\nCouture sagde til sine Elever: »Søg god Omgang« eller\n»Gaa i Louvre«.\nMen naar man har set de store Mestre, som hviler der,\nskal man skynde sig at gaa ud og selvstændigt og i Kon-\ntakt med Naturen skabe ud af det os iboende Instinkt,\nden kunstneriske Opfattelse.\nJeg beklager, at jeg ikke kan være hos Dem. Alderen\nbetød mindre, hvis ikke andre Betænkeligheder afholdt mig\nfra at forlade Aix. Ikke desmindre haaber jeg, at jeg en\nDag vil faa den Fornøjelse at se Dem igen.\nJeg ønsker Dem frugtbringende Studier, Ansigt til An-\nsigt med Naturen. Det er det bedste.\nSkulde De træffe den Mester, som vi begge beundrer*),\nmaa De overbringe ham min Hilsen.\nJeg tror ikke han synes om, at man plager ham; men\ni Betragtning af den gode Mening vil han maaske lægge\nBaand paa sig.\nHjerteligst Deres Paul Cézanne.\nAix, Provence, 15. April 1904-.\nTil Emile Bernard.\nKære Herr Bernard**) Tillad mig at gentage,\nhvad jeg allerede før har sagt: Man betragte Naturen ved\nHjælp af Cylinder, Konus og Sfære, saa at hver Side af\nen Genstand eller en Flade fører til et Midtpunkt. De med\nHorisonten parallelt løbende Linier giver Sideudstrækningen\naf et Udsnit af Naturen, eller, om De vil, af det Skuespil,\nsom Pater omnipotens aeterne Dens udfolder for vore Øjne.\nDe perpendikulært til Horisonten staaende Linier giver\nDybden. For os Mennesker har Naturen mere Dybde end\nOverflade, derfor Nødvendigheden af at blande vore ved\nHjælp af Rødt og Gult fremstillede Lysvibrationer med til-\nstrækkelige Mængder af Blaat for at opnaa Luftvirkning.\n\n*) Claude Monet.\n**) Emile Bernard, Forfatter, Cézanne's Yen og Biograf."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5451, "texte": "Aix, 12. Maj 190&.\nMin kære Bernard! Min uafbrudte Arbejdsiver og min\nfremskredne Alder vil være Dem tilstrækkelig Forklaring\npaa mit forsinkede Svar.\nDe underholder mig forøvrigt i Deres sidste Brev med\nsaa forskellige, om end alle Kunsten vedrørende Ting, at\njeg ikke ganske formaar at følge dets Indhold.\nJeg har allerede sagt Dem, at Redons Talent tiltaler\nmig meget og at jeg stemmer inderligt overens med ham\ni hans Forstaaelse og Beundring af Delacroix. Jeg ved\nikke, om mit vaklende Helbred nogensinde vil tilstede Vir-\nkeliggørelsen af min Drøm: at male hans Apoteose.')\nJeg gaar meget langsomt frem, da Naturen fremstiller\nsig meget kompliceret for mig, og det gælder uophørligt at\ngøre Fremskridt. Man maa betragte sin Model nøje, op-\nfatte den rigtigt og derpaa udtrykke sig med Kraft og Ty-\ndelighed.\nSmagen er den bedste Dommer. Den er meget sjælden.\nKunstneren henvender sig kun til et ganske begrænset An-\ntal Individer.\nKunstneren burde foragte enhver Mening, som ikke har\nsin Rod i intelligent lagttagelse. Han burde frygte Litera-\nternes Aand, der saa ofte fører Maleren fra hans rette Bane,\ndet konkrete Naturstudium for at fortabe sig i uhaand-\ngribelige Spekulationer.\nLouvre er en god Lærebog, men skulde kun tjene som\nMiddel. Alene Studiet af Naturbilledets Mangfoldighed er\nvirkelig nødvendigt og fremmende.\nJeg takker Dem, fordi De sendte mig Deres Bog. Jeg\nhaaber at kunne læse den med klart Hoved.\nDe kan sende Vollard, hvad han har bedt Dem om,\nhvis De anser det for rigtigt.**)\nHjerteligst\nDeres Paul Cézanne.\nTil den samme.\nAix, 26. Maj U)0/i.\nJeg er enig ide Ideer, som De har til Hensigt at ud-\nvikle i Deres næste Artikel til »Decident«, men jeg kom-\nmer stadig tilbage til dette: Maleren maa fuldstændig hel-\nlige sig Studiet af Naturen og forsøge at skabe Billeder\nmed den som Forbillede.\nForedrag om Kunst er næsten overflødige. Arbejdet er,\nnaar det bevirker Fremskridt indenfor sit eget Omraade,\nen tilstrækkelig Erstatning for ikke at blive forstaaet af\nDumrianer. Literaten udtrykker sig ved Abstraktioner, me-\ndens Maleren udtrykker sine Følelser og lagttagelser kon-\nkret ved Hjælp af Tegning og Farve.\nMan er hverken for skrupuløs eller for sandfærdig eller\nfor afhængig af Naturen, men man er mere eller mindre\nHerre over sin Model og først og fremmest over sine Ud-\ntryksmaader. Man maa trænge ind til Kernen af, hvad\nman har for sig, og haardnakket udtrykke sig saa logisk\nsom muligt.\nMed hjerteligt Haandtryk\nPaul Cézanne.\nAix, 27. Juni 1904.\nMin kære Bernard!\nNaar jeg har tøvet med at svare Dem, saa skete det,\nfordi jeg lider af cerebrale Forstyrrelser, som hindrede mig\nderi. Jeg er stadig under stærk Indflydelse af sanselige\nlagttagelser og er trods min Alder fast knyttet til Maler-\nkunsten. Vejret er smukt, og jeg benytter det til at arbejde.\nJeg burde gøre ti gode Studier og sælge dem dyrt, da Lieb-\nhavere spekulerer deri. I Gaar ankom et til min Søn adres-\nseret Brev, hvis Afsender Fru Brémond mente De var. Jeg\nlod det adressere til Rue Duperré 16, Paris. Det ser ud\ntil, at Vollard for nogle Dage siden har holdt et Bal, hvori\nheleden unge Skole, Maurice Denis, Vuillard o. s.v. skal\nhave deltaget. Paul og Joachim Gasquet traf hinanden dér.\nJeg tror, det bedste er at arbejde meget. De er ung, mal\nog sælg. Paul Cézanne.\nAix, 25. Juli 190A.\nMin kære Bernard!\nJeg har modtaget »La Revue Occidentale«. Jeg kan\nkun takke Dem for, hvad De har skrevet om mig. Jeg be-\nklager, at vi ikke kan være sammen, thi jeg vil ikke blot\nteoretisk men faktisk have Ret. Ingres er trods sin »estyle«\n(Aix'er Udtale) og sine Beundrere kun en meget lille Ma-\nler. De største, De kender dem bedre end jeg, er Venezia-\nnerne og Spanierne.\nKun gennem Studiet af Naturen kan vi gøre Fremskridt.\nVed Berøringen med den øves Øjet. Den lærer os ved Be-\ntragtning og Arbejde at se koncentreret, jeg mener, i\nen Appelsin et Æble, en Kugle, et Hoved er der et kul-\nminerende Punkt, og dette er altid, trods de forvirrede\nVirkninger, som skyldes Lys, Skygge og Farve, det vort\nØje først ser. Med ringe Temperament kan man dog være\nen god Maler. Man kan lave noget godt uden at være no-\ngen stor Kolorist. Det er tilstrækkeligt at have Sans for\nKunst og denne Sans er uden Tvivl Spidsborgernes\nSkræk. Derfor kan Akademier, Pensioner og Æresbevis-\nninger kun være skabt for Kretinere, Narre og Skælms-\nmestre. Vær ikke Kunstkritiker, mal hellere. Det er Frelsen.\nJeg ryster Deres Haand hjerteligt.\nDeres gamle Kammerat\nPaul Cézanne.\nTil den samme.\n23. December 1904-.\nJeg har modtaget Deres kære fra Neapel daterede Brev;\npaa æstetiske Betragtninger vil jeg ikke indlade mig. Jeg\nistemmer Deres Beundring for den kækkeste af Venezia-\nnerne; lad os prise Tintoretto. Paa Grund af Deres Trang\ntil i sikkert uovertræffelige Værker at finde et moralsk og\nintellektuelt Støttepunkt, leder De bestandig efter Fortolk-\nningsmidler, som sikkert vil. føre Dem tilbage til Naturen\nigen. Og vær overbevist om, at den Dag, hvor De er kom-\nmet efter det, vil De uden Anstrengelse i Naturen genfinde\nde af de fire-fem store Venezianere anvendte Love.\nSaa meget staar i hvert Tilfælde fast derpaa er jeg\nganske sikker: En optisk Fornemmelse opstaar i vort Syns-\norgan, hvorigennem vi ved Hjælp af Lys, Halv- eller Kvart-\ntone er i Stand til at vurdere de gennem Farveindtryk frem-\nbragte Flader (Lyset eksisterer altsaa ikke for Maleren).\n\n*) Delacroix's Apoteose er ikke blevet fuldført\n**) Det drejer sig om et Fotografi af Cézanne."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.7", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 5729, "texte": "Saasnart De altsaa gaar brat over fra Sort til Hvidt, hvor-\nved den første af disse Abstraktioner saavel for Øjet som\nfor Forstanden bliver Holdepunktet, smører vi bare op,\nnaaer vi ikke Mesterskabet og bliver ikke Herre over os\nselv. Under denne Periode (jeg er nødt til af og til at gen-\ntage), nærmer vi os de Underværker, som vi fra gammel\nTid besidder, og finder i dem en Trøst, en Støtte, som\nSvømmeren i Planken. Alt, hvad De siger mig i Deres\nBrev, er ganske rigtigt. Vi ses snart igen, haaber jeg.\n(Uden Dato).\nMin kære Bernard. Jeg svarer ganske kort paa nogle\nAfsnit af Deres sidste Brev. Som De skriver, tror jeg vir-\nkelig med Hensyn til de sidste Studier, som De saa hos\nmig, at have gjort Fremskridt, omend langsomme. Det er\naltid smerteligt at maatte konstatere, at den Forfinelse med\nHensyn til Billederne og Udviklingen, af Udtryksmaaden,\nder opstaar af Forstaaelsen af Naturen, altid har Alderdom\nog legemlig Svaghed til Følgesvende.\nNaar de officielle Saloner vedbliver at være saa daar-\nlige, saa er Aarsagen at søge deri, at deres Foranstaltninger\nsom oftest antager for store Dimensioner.\nDet var vigtigere at se noget mere paa personlig Fø-\nlelse, lagttagelsesevne og Karakter.\nLouvre er den Bog, hvori vi lærer at læse. Vi maa\nimidlertid ikke lade os nøje med at holde fast ved vore\nberømte Forgængeres smukke Formler. Lad os gøre os fri\nderaf for at studere den smukke Natur, lad os søge at\nlære dens Aand at kende og at udtrykke os i Overens-\nstemmelse med vort personlige Temperament. Tid og Efter-\ntanke klarer efterhaanden Blikket, og tilsidst kommer For-\nstaaelsen til os.\nI denne Begntid er det umuligt at praktisere denne dog\nsaa rigtige Teori udendørs. Men Udholdenhed hjælper os\ntil at forstaa Interiører som alt andet. Kun de gamle Lev-\nninger er hemmende for vor Intelligens, der skal piskes op.\nDe vil forstaa mig bedre, naar vi ser hinanden igen,\nStudiet klarer i den Grad Blikket, at den beskedne og ko-\nlossale Pissarro beholder Ret i sine anarkistiske Teorier.\nTegn, men betænk, at det er Refleksen, der betoner\nFormen, Lyset; at den ydre Form skabes ved Hjælp af\nden almindelige Refleks. Hjerteligst\nDeres\nAix, 23. Oktober 1905.\nMin kære Bernard! Deres Breve er mig af to Grunde\ndyrebare, for det første af en rent egoistisk, da deres An-\nkomst river mig ud af den Ensformighed, som den uaf-\nbrudte Forfølgelse af et og samme Maal foraarsager, saa at\ni Øjeblikke af fysisk Udmattelse en Art aandelig Tomhed\nindtræder, og for det andet fordi de tilskynder mig til,\nsandsynligvis lidt for ofte, at gentage for Dem, hvor haard-\nnakket jeg søger at legemliggøre, hvad deri Naturen viser\nsig for os som Billede. Og åt udvikle Tesis vil sige\nuden Hensyn til vort Temperament eller vor Kraft overfor\nNaturen at give et Billede af det, vi ser, og glemme alt,\nhvad der før har været malet. Dette tror jeg vilde hjælpe\nKunstneren til at vise hele sin Personlighed, hvad enten\nden nu er stor eller lille.\nCa. halvfjerds Aar gammel hindrer Lysets mangefarvede\nFlimren mig i at dække mine Lærreder og afgrænse Gen-\nstandene, naar Berøringspunkterne er meget tynde og sarte.\nPaa den anden Side svirrer Fladerne mellem hverandre,\nhvorfor Neo-Impressionisten danner Konturerne ved Hjælp\naf en sort Streg, en Fejl, deraf alle Kræfter burde be-\nkæmpes.\nKun ved at raadspørge Naturen lykkes det os at naa\nvort Maal. Jeg husker nok, at De var i T...., men paa Grund\naf Besværlighederne ved at indrette mig hjemme, var jeg\nnødt til helt og holdent at lade min Familie disponere\nover mig, hvad den benytter sig af og derover glemmer\nmig en Smule.\nSaaledes er Livet; i min Alder skulde jeg have noget\nmere Erfaring og anvende den til det almene Vel. Jeg\nskylder Dem Sandhed i Malerkunsten og vil sige Dem den.\nDeres gamle\nPaul Cézanne.\nAix, 21. September 1906.\nMin kære Bernard! Jeg befinder mig i en saadan Til-\nstand af alvorlige cerebrale Forstyrrelser, at jeg et Øjeblik\nfrygtede at miste min Smule Forstand. Efter den frygte-\nlige Hede, hvorunder vi led, er vore Gemytter i den milde\nTemperatur atter faldet lidt til Ro, og det var paa høje\nTid; nu gaar det bedre, og jeg tror, hvad mine Studier an-\ngaar, at kunne dømme rigtigere. Vil jeg naa det saa ivrigt\nsøgte og længe forfulgte Maal? Jeg ønsker det, men saa\nlænge det ikke er naaet, bliver et svagt Übehag siddende,\nsom ikke vil svinde, før jeg er kommet i Havn, nemlig\nved at bringe Malerkunsten til højere Udvikling, end den\nfør havde opnaaet, og derved skabe beviskraftige Teorier.\nTeorier er jo lette nok at opstille, men at give Beviset\nfor, hvad man tænker, foraarsager alvorlige Vanskeligheder.\nDerfor fortsætter jeg mine Studier.\nMen jeg har læst Deres Brev endnu engang og mærker,\nat jeg intet besvarer. De maa undskylde mig, det kommer,\nsom jeg allerede har sagt Dem, kun af den uafbrudte Ar-\nbejden mod det foresatte Maal. Jeg studerer altid efter Na-\nturen, og det forekommer mig, at jeg langsomt gør Frem-\nskridt. Jeg vilde ønske, De var hos mig, thi Ensomheden\ntynger altid lidt, men jeg er gammel og syg og har svoret,\nhellere at dø malende end gaa til Grunde af den uværdige\nAffældighed, som truer Oldinge, naar de lader sig beherske\naf sjælsforraaende Lidenskaber. Naar jeg en Dag faar den\nFornøjelse at træffe Dem igen, vil vi forstaa hinanden bedre.\nDe undskylder nok, at jeg bestandig kommer tilbage til\ndet samme Punkt, men jeg naar til den logiske Udvikling\naf, hvad vi ser og føler ved Studiet af Naturen og be-\nhøver derfor ikke mere at beskæftige mig med Teknik,\nsom for os kun er det simple Middel til at vise Beskueren,\nhvad vi selv føler, og derved opnaa lians Bifald. De Store,\nsom vi beundrer, har heller ikke gjort andet end netop det.\nMed hjerteligt Haandtryk mindes Dem Deres egensin-\ndige, sejglivede paul Cézanne."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-08-05_01#c011", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 9, "image_fin": 9, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.2.8", "titre_corps": "DIONYSOSFRESKEN I CASA SUISSE", "titre_sommaire": "DIONYSOSFRESKEN I CASA SUISSE", "signature_source": "Axel Salto", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.9", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4050, "texte": "DIONYSOSFRESKEN I CASA SUISSE\nAxel Salto.\nTHOR nogle Aar siden fandt Værten paa Hotel Suisse\nved Pompeji antike Murrester under Brøndgravning paa\nsin Jord ca. 1 Kilometer udenfor Porta Herculanum. Efter\nen omhyggelig Udgravning kom for Dagen et pompejansk\nPatricierhus Udgravningen viste iøvrigt, at Huset var un-\nder Opførelse i Ødelæggelsesøjeblikket hvis Triclinium\n(Spisesal) var udsmykket med sjældent godt bevarede og i\nkunstnerisk Henseende fremragende Stukbilleder. Senere\nkøbte den italienske Stat Huset for 150,000 Lire.\nCasa Suisse's Triclinium er 7X4L/2 Meter, med en Ind-\ngangsdør i den ene Langvæg og en bred Aabning ud til\nPeristylet i den anden. Fresken løber som en sammen-\nhængende Billedrække med fortsat stigende Handling hele\nRummet rundt. Figurerne er omtrent legemstore og staar\nendnu helt friske i klare brune og gule Farver paa zinno-\nberrød Grund. De enkelte Grupper og Optrin er kædet\nlevende og organisk sammen; der er desuden indført en\nAkcentuering ved malede Pilastrer inde i Billedet. Emnet\ner Scener fra Dionysosdyrkelsens mystiske Ceremonier og\nHandlingen kan i sin Udvikling aflæses, idet man begyn-\nder lige til venstre tor Indgangsdøren, naar man træder\nind og gaar Rummet rundt. Macchioro har paavist den\nindre Sammenhæng i Billederne, idet han gik ud fra et\nSted hos Pausanias, hvor denne fortæller, at de unge Piger\nunder Indvielsen i Dionysosmysterierne maatte underkaste\nsig Piskning. Dionysos maa ikke opfattes i sin specielle\nEgenskab som Vinens Gud, men som Naturens übøjelige\nog uomgængelige Personification. Saaledes faar de unge\nPigers Indvielse i Mysterierne en dybere (fysiologisk) Be-\ntydning, hvilket her overalt finder saa fint sjælelige Udtryk.\nFra venstre til højre forestiller Billedet (se Fotografierne,\nhvis Afskæring falder sammen med Værelsets Hjørner):\nDen unge Jomfru lytter til Dionysos der, fremstillet som\nDreng, oplæser sin Dyrkelses hemmelige Ritus, mens de\nhellige Præstinder foretager Renselser og Ofring af Blom-\nster og Frugter. En ungdommelig, bekranset Figur fører\nden ene Gruppe over i den næste: en pastoral Scene\nmed 3 Satyrer, de to spiller Syrinx og Cither, medens den\ntredie ammer en Ged. Dette Billede viser at Dionysosmy-\nsterierne i deres Algodhed ogsaa omfatter Dyrene. Nu\ntiltager Handlingen i Lidenskabelighed: Dionysos hviler\nsom den evig unge, straalende Guddom i Armene paa en\nkvindelig Figur (denne er desværre delvis gaaet tabt); ved\nSiden af ham giver en gammel Silén sin Kammerat at\ndrikke, mens en tredie Figur holder en symbolsk Maske\nover den Gamles Hoved. Denne Gruppe af Dionysos1 Følge\nviser som Kontrast en anden Side af Mysteriernes Karak-\nter. Den unge Jomfru søger angst at undfly den voldsom-\nme og ukendte Verden hun endnu ikke er indviet til.\nNu følger Indvielsen (Billedets Ødelæggelse vanskeliggør\nden fulde Forstaaelse): En knælende Kvinde bag ved hvil-\nken anes nogle staaende Figurer drager Sløret bort fra Ce-\nremoniernes hemmelighedsfulde Relikvier, mens en vinget\nFigur pisker den unge Pige, der under Indvielsen til Na-\nturens Guddom søger Trøst og Hjælp i en medfølende\nKvindes Skød. En anden sortklædt Kvinde bøjer sig hen\nover hende med en Thyrsosstav. Den hellige Handling er\ntil Ende og den unge Bacchantinde danser til Gudens Ære.\nPaa det sidste Billede (det lille Fotografi) ordner den lyk-\nkeligt Indviede sit Haar, der er bragt i Uorden og hviler i\nsalig Ro med Eros som sin villige Tjener. Paa en fin Maade\ndanner denne yppige modne Kvinde med de nøgne skønne\nArme en Modsætning til den tilhyllede Jomfruskikkelse,\nder indledte Billedet.\nMellem disse Figurer har Handlingen ført fra de indle-\ndende Ofringer, forbi Idyllen, til den højeste Affect, for at\ngaa over i lykkelig, i sig selv hvilende Harmoni, en naturlig\nog dramatisk Kadence, der binder Scenerne sammen i fast\nKomposition. Ejendommelig for hele Fremstillingen er den\nligesom fortættede sjælelige Atmosphære, hvori Figurerne\nbevæger sig. Vi lever her i hemmelighedsfulde Dybder,\nhvor Livets inderste Kilder springer. Her aabenbares Sand-\nheden om Livets Mysterium."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-08-05_01#c015", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 12, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.2.11", "titre_corps": "Grethe Sawyer", "titre_sommaire": "Grethe Sawyer", "signature_source": "Thøger Larsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.12", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 637, "texte": "Til Komponisten\nGrethe Sawyer\nThøger Larsen.\n(ved hendes Bryllup med Maleren Kurt Jungstedt\ni Paris 15. Juni 1920).\nToners Højder\ndin Længsel ledte\nsom Noahs Due\nfra Luften, Grethe!\nDen spejded skarpt paa\nsin Flugt fra Arken,\nom der var Plads for\ndens Fod paa Marken.\nDen saa' en Mand, som\nvar ved at male\nden Jord, hvor Duen\nfik Lyst at dale.\nOg Duen kendte\nnu Tiden moden,\nda Verden nyfødt\nskød op af Floden.\nDet, som i Glemselens\nDyb fortabes,\nskal genopstaa i\ndet ny, som skabes.\nDen nye Jord er\ndet jer, som arver,\ndens Luft af Toner,\ndens Land af Farver.\nPlant Livets Foraar\nog pluk dets Sommer,\nfør Mørket falder\nog Floden kommer."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01-c018", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-08-05_01#c018", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 24, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.2.14", "titre_corps": "OM DEN GENETISKE UDFORMNING AF BYGVÆRKET INDENFOR KORRELATIONSNETTET", "titre_sommaire": "OM DEN GENETISKE UDFORMNING AF BYGVÆRKET INDENFOR KORRELATIONSNETTET", "signature_source": "Poul Henningsen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.14", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7243, "texte": "PLADS OG FORM\nOM DEN GENETISKE UDFORMNING AF BYGVÆRKET INDENFOR KORRELATIONSNETTET\n\nINDLEDNING.\nDisse Betragtninger gælder ikke Korrelationsnettet, der\nher betragtes som givet. Det metodiske Net anvendes for\nTiden fra sin primitiveste Form, Fagdelingen og det gennem-\nslaaende Fag eller, som det nøjagtigt kan udtrykkes: Det\nsimple Kvadratnet uden Over- og Underdeling (Kay Fiskers\nProjekt til et Hotel i Bergen, »Arch.« Aarg. XXI, Hefte 30),\ngennem den mere mystiske Form med Tilsætning af tvivl-\nsomme, øjemæssige Grænsebestemmelser og rytmiske Dog-\nmer (Ivar Bentsens Forsvar for Filharmonibygningen: »at\n7 er det højeste Antal Fag, man kan opfatte uden marke-\nret Midte at 5:8,1.. er et smukt Forhold,« Arch. XXI,B),\nop til den metodiske Udformning ud fra eet Princip (Pro-\nportionalitetsprincipet med det stadigt monotont underdelte\nNet, Tavle II). I en Tid, hvor det videnskabelige gennem\nvage Forestillinger opfattes som noget særdeles attraavær-\ndigt, kan en Undersøgelse af, hvorledes Nettet, Redskabet,\nMetoden metodisk bliver til Genstande og Ting, maaske\npaaregne Interesse.\nMen disse Undersøgelser er teoretiske og kan som saa-\ndanne ikke hæmmes eller bestemmes af praktiske Forhold.\nDet økonomiske, det tekniske (Holdbarheden efter statiske\nog andre Love), det hygiejniske og sociale Moment be-\nstemmer ikke et Bygværk, men giver kun Grænser for Op-\ngavens Løsning. Det er Arkitekturteoriens Opgave at fast-\nlægge Bygningen et Sted mellem disse Grænser, og det er\nen af Arkitektens Kunster at indordne de æstetiske Krav\nunder Grænserne. Derfor har det staaet mig klart, at Re-\nsultatet maatte knnne føre til gængse eller anvendelige Byg-\nningsformer. thi Teorien faar først sin Værdi gennem sin\nAnvendelighed.\nHeller ikke maa disse Betragtninger opfattes som en\nfærdig Anvisning paa, hvorledes man rejser en Bygning\nblot ved Hjælp af et simpelt Bogholderi. Det er en almin-\ndelig Anke mod Systematikeren, at hans Maal er saadanne\nBestemmelser, hvorved enhver bliver den fine Arkitekt,\nblot han har Lærebogen i Hænde. Der hersker en rørende\nAngst for, at Talentet skal blive husvildt (og hvad værre\ner, Dygtigheden blive sat i Stedet) og dog er der Brug\nfor alle gode og oprindelige Evner ved Metodens Udform-\nning. Arbejdet er blot flyttet fra det specielle Tilfælde, den\nenkelte Opgave, over i det almindelige Tilfælde, Metoden.\nPaa den anden Side ved jeg, at man vil blive stødt paa mig, fordi\ndisse Betragtninger er lidt vanskeligere at forstaa end det, man sæd-\nvanligvis serverer Arkitekterne. Arkitekturteori skal, for at man gider\ninteressere sig for den, helst være et kort og letfatteligt Trylleord,\nsom kan forpagtes og patenteres af „Kredsen\". At der\nhører Talent til at arbejde med Arkitekturbegreberne, at der endog\nhører Talent til at læse om dem og forstaa dem dette, venter jeg\nikke, skal blive anerkendt, og jeg har derfor holdt mine Betragtninger\nsaa ju'imitive, saa nær ved Jorden som muligt. De er at opfatte som\net elementært Eksempel, der skal overvindes og erstattes med et bedre,\nog deres Offentliggørelse sker netop i det Haab, at man grundigt vil\ngendrive dem og sætte noget mere fuldkomment i Stedet. De er\nikke tænkt som Dispositionen til en Lærebog, men som en Spore til\nfortsatte Undersøgelser.\nJeg har med Hensyn til det ganske ringe Kvantum Matematik,\ndisse Betragtninger er kommet til at indeholde, været stedt i et Di-\nlemma, thi paa den ene Side risikerer jeg, at de bliver sprunget over,\nog paa den anden Side staar det mig klart, at det ganske primitive\nmatematiske Grundlag, hvorpaa mine Undersøgelser hviler, indeholder\nBeviset for, at den Enhed, jeg opnaar, er klodset og plump ved Siden\naf, hvad der kunde og burde opnaas paa dette Omraade.\nEndelig kan disse Undersøgelser, da de giver sig ud\nfor at være metodiske, ikke standse ved øjemæssige Græn-\nser: Metoden standser ikke af sig selv der, hvor Øjet ved\nden færdige Genstand ikke længer kan følge den. Tingenes\nUdseende vil kun blive berørt med nogle faa Bemærknin-\nger, Udseendet er ikke som det almindeligt tros Byggefor-\nmernes Aarsag, men blot en af Følgerne.\nMen jeg frygter for, at Hovedfordringen, som har været bestem-\nmende ved disse Undersøgelser, nemlig Fordringen om Logik, vil re-\nducere mine Læseres Antal i en betænkelig Grad. De fleste\narkitekturinteresserede vil nægte at følge mig ind paa Omraader,\nhvor det synligt smukke ikke længer er Ledetraaden. Arkitektstan-\nden maa siges at stille sig paa det rent vitruvianske Stand-\npunkt, at Helheden opstaar ved Sammenstilling af smukke Enkeltheder,\nog kun undtagelsesvis hæver man sig til Albertis Idé at Detaljen er\net Element, en Underdeling af Helheden. AV. Flemming skriver i „Die\nBegriindung der modemen Asthetik und Kunstwissenschaft durch\nLeon Battista Alberti: „Med forbavsende Klarhed er her udtalt det,\nsom fundamentalt adskiller Alberti fra Vitruv og hans Efterfølgere:\nden metodiske Bevidsthed. Hine lægger al Vægt Delene, som\nskal være regelmæssige gennem Sammenføjning af smukke Led skal\nHelhedens Skønhed opstaa som af sig selv. Det aandelige Baand,\nSkønheden som Totalitet kender de ikke!\" Denne Karakteristik af Vi-\ntruvianerne rammer i Virkeligheden de moderne Arkitekter: Saa\nsnart en Vanskelighed skal klares, opgives Helhed og Planøkonomi,\nog Planen sammenstilles af „smukke\" ovale, runde eller mange-\nkantede Bum uden indbyrdes Forbindelse og med meningsløse\nMurformationer til Udfyldning. (Prof. Kampmann, Politigaarden, Arch.\nXXI, 18, Fisker, Projekt til Store Yibenshus, Arch. XX, 33, og Carl\nPetersen, Faaborgmusæet, Arch. XXI, 1 er typiske Eksempler. De to\nProjekter til Banegaardsterrænets Bebyggelse, Arch. XXII, 4, er for\nsaa vidt grellere, som ingen Vanskeligheder motiverer den slette Løs-\nning med den 8-kantede Plads. Noget lignende gælder A. Rafns Pro-\njekt til Domhuset i Kolding, Arch. XX, 46. Pesten har ogsaa grebet\nde unge i deres Akademiopgaver, runde Trapper og uhyrlige Mur-\ntykkelser hører til Dagens Orden.)\nImidlertid vil vel disse Arkitekter hævde, at de netop opnaar Hel-\nhed og Stigning fra Rum til Rum, man opnaar 112. Eks. ved fra smaa\nRum at føres ind i store Virkningen af det storslaaede og monumen-\ntale (Carl Petersen, Foredrag i For. af 3. Dec.: „Om Modsætninger\").\nDer er med andre Ord en Sammenhæng til Stede omtrent som mel-\nlem Retterne ved en Middag, og nu bestaar de faglige Drøftelser\nrundt omkring i Kritik af disse Serveringsspørgsmaal, men dette er\njo ganske aandløst.\n(Vi har saavel i Maleriet som i Dramatiken Eksempler paa Mod-\nsætningen, som vi vil kalde en billig Virkning („Moderne\" Teater-\nmaleri) i Forhold til Stigningen (det græske Drama), som er et har-\nmonisk Begreb. Anvendelsen af Modsætningen fører lige over i For-\nvrængningen og den dramatiske Affektation (K. Gottlob, Guldmedalje-\nprojekt til et Fyrtaarn paa Skagen.))\nEt andet Serveringsspørgsmaal, som beskæftiger Arkitekterne i\nØjeblikket, er Spørgsmaalet, om Tingen er „ude af Maal\". Erfaringen\nhar vist, at man derved blot mener, at Tingen ikke maa være for\nlille, men for stor kan den aldrig blive. Vi møder med andre Ord\natter her Fordringen om det virkningsfulde og pompøse i Serveringen,\nmen alligevel forsøger man at henføre disse følelsesmæssige Bestem-\nmelser til det menneskelige Legemes Højde, hvilket logisk ogsaa maatte"}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.15", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7054, "texte": "give en øvre Grænse for Tingen. Det er indlysende, at Bygværkets\nindre Lovmæssighed og Harmoni er upaavirket af denne Fortolkning\naf Begrebet „ude af Maal\", thi harmonisk Stigning og Forholdsmæs-\nsighed kan ikke indføre noget Størrelsesbegreb. Vi vil ved Begrebet\n„ude af Maal\" forstaa, at visse Bygningsdele er ude af Maal i For-\nhold til andre, men dette er igen Spørgsmaalet om indre Lovmæssig-\nhed og Harmoni, og med Fastsættelsen af dette stryger vi Begrebet\nog lader det givne, det praktiske, bestemme Størrelsen, Enheden\nhvormed vi arbejder.\nEndelig tror man at finde Forklaringen paa den nuværende Hang\ntil Symmetri deri, at Menneskelegemet til en vis Grad er symmetrisk.\nMan synes altsaa ogsaa her at overse, at det nok saa meget er den\nmenneskelige Aand, der skal vederkvæges ved arkitektoniske Løsnin-\nger, og Forklaringen paa den nuværende Forkærlighed for Symmetri\ner den ganske simple, at til dette primitive Harmonistandpunkt, sva-\nrende til den førgræske, frontale Menneskefremstilling har man hævet\nsig og ikke højere. Yi skal i det efterfølgende omtale den ensrettede\narkitektoniske Bevægelse som en højere og mere harmonisk Udtryks-\nform saavel tankemæssig som, hvad deraf følger, øjemæssig. Til Be-\nlysning af Spørgsmaalet om Symmetri og dets Oprindelse skal iøvrigt\npaavises det rent biologiske Forhold, at det kun er motoriske Fæno-\nmener, der er symmetriske om et Plan: indeholdende Fremadskridel-\nsesretningen (Mennesker, Dyr, Kommunikationsmidler), medens faste\nFænomener er Omdrejningslegemer eller i hvert Fald symmetriske om\nen lodret Linje (Planter, Belysningslegemer eller den hvilende arki-\ntektoniske Løsning Tavle II). Man skal dog sikkert ikke søge sine\nArkitekturregler i Biologien, men derimod i Forstanden i Alminde-\nlighed.\n(Ogsaa Ivar Bentsen, der for Offentligheden staar som den mest\nhaardhændede Teoretiker, stiller sig paa det rent vitruvianske Stand-\npunkt. I Forslaget til Banegaardsterrænets Bebyggelse (Arch. XXII, 4)\nopstiller han en Pillebredde og en Vinduesbredde som værende „i\nMaal\", som „god Arkitektur\", og disse Genstande ruller han ned langs\nFacadelængderne, saa mange der nu kan være. I denne Fremgangs-\nmaade vil man efter Alberti ikke finde nogen Helhed, men blot en\nSammenstabling af Enkeltheder. Naar han dog ved de indadgaaende\nHjørner ide forskellige Projekter tager Konsekvenserne af sin Opfat-\ntelse, hæver han sig i Virkeligheden over de andre nævnte Arkitekter\nog deres Meningsfæller, og han anvender Fagdelingen og det gen-\nnemslaaende Fag for deres egen Skyld.\nDe andre Arkitekter derimod anvender kun Fagdelingen som et\nVærktøj, en Lettelse for at opnaa „den gennemklarede Plan\". De kan\ni mine efterfølgende Betragtningers I. Del ligeledes blot se et Red-\nskab. Den logiske Opfattelse vil vise sig at være den mest praktiske\nogsaa der, hvor det „teoretiske\" bestaar i at faa Konsolgesimser til at\n„passe\".)\nJeg skal nu nærmere formulere Kravet om Logik, og\ndette Krav er Betingelsen, den første og fundamentale Be-\ntingelse, for enhver videnskabelig Arkitekturlære. (Jævnf.\nV. Wanscher, Arch. XXI, 14).\nBetingelsen er:\nDen videnskabelige Arbejdsmetode,\nd.v.s.\nDen rigtige Problemstilling.\nDen almindelige Løsning.\nLogiske Definitioner.\nVed den videnskabelige Arbejdsmetode vil vi forstaa,\nat Fornuften lægges til Grund for Betragtningen, saaledes\nat Resultatet kan appellere til Aand og Viden og ikke til\nübestemt Følelse og from Tro. Saaledes maa vi altsaa\nkassere »det gyldne Snit«, som forudsætter en vis religiøs\nTro paa dette Snits Vidunderlighed. Forstanden siger os,\nat 5:8,1.. ikke er interessantere end saa meget andet.\nVed den rigtige Problemstilling vil vi forstaa, hvad saa-\nvel Filosoffen som Videnskabsmanden og Opfinderen me-\nner: At den rigtige Formulering af Problemet indeholder\nSvaret. Naar V. Wanscher i Arch. XXI, 14 spørger: Hvor-\nledes skal vi forklare os Rigtigheden af Charlottenborg-\nfløjenes Fremspring men saaledes at vi »bevarer Pro-\nblemet« saa maa dertil svares, at et Problem er ikke\nfritsvævende, men forudsætter et Grundlag, vi har ikke\nnoget Kriterium paa, at Fremspringet er rigtigt, før vi har\nformuleret Begreberne og opstillet Problemet rigtigt. Vi kan\nsaaledes ikke forudsætte Fremspringenes Rigtighed, men\nkan meget vel forsøge at løse den dobbelte Planopgave,\nsom indeholder Problemet (Charlottenborgs Plan, Kongens\nNytorvs Plan). Dette er det arkitektoniske Problem, me-\ndens Spørgsmaalet: hvorfor føler V. Wanscher Lystfølelse\nved Charlottenborgfløjenes Fremspring er et Under-\nspørgsmaal af psykologisk Art.\nVed den almindelige Løsning i Modsætning til den spe-\ncielle vil vi forstaa netop den metodiske Løsning. Det gæl-\nder saavel den hjemlige historiske »Metodik« som den her-\nskende »Systematik«, at deres Forklaringer aldrig angaar\nnoget almindeligt Problem, men blot et specielt og ganske\nuinteressant Tilfælde\nAt Definitionerne skal være logiske vil sige, at vi gen-\nnem dem skal knytte Forbindelsen med de logiske Dici-\npliner. For Eksempel kræver Forstanden, at vi sammen-\nknytter Begreberne Pille og Søjle saaledes, at Pillen er det\nalmindelige Tilfælde og Søjlen Pillens Grænsetilfælde.\nDe logiske Definitioner skal for os være Hovedopgaven.\nDe angaar selve Bygningskunstens Væsen, og af deres For-\nmulering afhænger alt. Slutningsresultatet er blot en Ud-\nvikling fra Definitionerne. Det er tom Lyd at tale om\nÆstetik og Kritik indenfor Arkitekturen, naar Grundelemen-\nterne ikke er defineret og lagt fast. Det er parodisk at ud-\nføre pædagogisk og oplysende Arbejde, naar alle Gloser og\nBegreber mangler.\nMen der er jo det beklagelige, at disse Krav maa føre\ntil Opgivelsen af den »kunstneriske Frihed«, som vi har\narvet efter Romantiken. Jeg tror, at man ved Frihed for-\nstaar Frihed overfor Opgaven, altsaa netop det, mani Bygge-\nriet vil bekæmpe: Anarkiet (og deri ligger det vel, at man\nhar saa ringe Held). Kun den talentløse tør ikke lade sig\nbinde af sin Opgave. Al Viden, Kundskab og Talent binder\nog forpligter. Dog, lad gaa, at Arkitekterne ikke vil forlade\nderes paradisiske Tilstand, naar de saa blot vilde slippe\nTanken om en videnskabelig Arkitekturlære. Det vilde være\nlogisk og derfor ikke at vente.\nJeg tror, at man afviser den almindelige, klare Logik\ntil Fordel for en højere, intuitiv, hvorom der vel gaar løse\nRygter, men ellers intet vides. Paa Rygter kan ingen Vi-\ndenskab, heller ikke Kunstens, grundlægges.\nI\nBETRAGTNINGER OM FORLØBET OG DIMENSIONEN\nFor at definere de rent primitive Begreber, hvormed\nmani den simple Arkitekturopgave arbejder, har jeg valgt\nMæanderen til Udgangspunkt først og fremmest fordi\nden staar uangribelig i sin Form men dernæst ogsaa\nfordi det kunde være nyttigt at undersøge dette »yndede\nMotiv«, eller i hvert Fald skabe sig Midler til at analysere\nog fuldt forstaa Alagrecquens simple Figur.\nDen sædvanlige Mæander (Tavle I. Fig. la) fremstilles\nmed sin Ramme haandværksmæssigt ved at dele i 9 lige\nstore Stykker paatværs, vist ved Tallene fra 0 til 9. Denne\nFremstillingsmaade kan imidlertid ikke dække vores Op-\nfattelse af Alagrecquen: vi maa betragte Mæandrene a og c"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.16", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 6708, "texte": "som ens i deres Forløb og blot forskellige i deres Tykkelse.\nVi maa ogsaa betragte saavel a som c som tværdelte efter\nMidten (altsaa ikke efter et ulige Tal som 9). Dette fører\nos til at skille Opfattelsen af Mæanderen i to Begreber:\nForløbet og Dimensionen. (Disse to Betegnelser vil blive bi-\nbeholdt, idet Ordet Forløb ikke maa opfattes som anty-\ndende Bevægelse, og Begrebet Dimensionering maa opfattes\nsom Tykkelsespaalægning og ikke i den matematiske Be-\ntydning som Udstrækning i Almindelighed).\nEfter dette vil Mæanderens Forløb paa tværs findes ved\nen 4 Deling af Bredden (vist ved Tallene fra 0 til 4) og\ndens Dimension ved en 4-Deling igen af den første 4-De-\nling (Fig. la). Ser vi under denne Synsvinkel paa Længde-\ndelingen for een Figur (Fig. la Stykket x) møder vi atter\n4-Delingen i Forløbet med 4-Underdelingen i Dimensione-\nringen. Altsaa: det ene Element med sin Ramme (idet Stam-\nmen i Fig. 1 b danner højre Ramme) bestemmes af et\n4-delt Korrelationsnet med 2 Delinger. Forløbet bestemmes\naf den store Deling, Dimensionen af den lille.\nDen her gennemførte Opfattelse fører til, at en Længde\ni Mæanderen (Fig. la Stykket y) maa opfattes som 2 Ho-\nveddelinger. Forløbet bestemmer altsaa den teoretiske\nLængde, medens den virkelige Længde er 2 Hoveddelinger\n+ 2 Underdelinger. Vi siger, at Stykket y er omdimensione-\nret. En Aabning (Fig. la Stykket v) bliver teoretisk at op-\nfatte som 1 Hoveddeling, den reelle Aabning bliver 1 Ho-\nveddeling -7- 2 Underdelinger.\nFig. Ib viser, hvorledes den samme Mæander opstaar\ngenetisk ved Parallelforskydning. Vi understreger allerede\nnu, at disse to Metoder for Dimensioneringen er identiske,\nog at deres Hovedegenskab er den, at de to begrænsende\nLinjer for Dimensionen er ligestillede i Betydning. Fig. Id\nviser den simple Mæander i samme Net.\nBetragter vi nu Mæanderen som Planen af en Mur, saa\nmøder vi sædvanligt den Løsning, som er markeret i Fig.\nle ved den sværtede Del. Derved bliver Rum og Stof set\nfra den ene Side (her set fra neden) lige store (det er dette\nman vil opnaa), men set fra den anden Side forskellige.\nVi maa afvise denne Løsning, fordi den paa en vilkaarlig\nog tvetydig Maade gør Forskel paa Dimensionens to Be-\ngrænsninger, fordi den arbejder med facademæssige Virk-\nninger og ikke med Harmoni. Vi konstaterer tillige, at Be-\nvægelsen ikke er holdt med Hensyn til Dimensioneringen\n(sammenl. den ensrettede Bevægelse i Fig. Ib).\nBetragter vi derimod den harmoniske Løsning i Fig. Id\nsom Planen af udmuret Bindingsværk (det sorte er Stol-\nperne, det graa Udmuringen), saa faar vi de traditionelle\nBind med lige stor Afstand, betragter vi d som Planen af\nen Søjlebygning, faar Søjlerne lige stor Afstand overalt.\nBetragter vi den vandrette Del af Forløbet id (Stykket\nz) som Planen af en Facademur, faar vi teoretisk lige\nstore Vinduer og Piller, men Pillerne er omdimensionerede.\n(En videre Undersøgelse af Alagrecquen a viser, at vel er den\nene Figur (Stykket x) formet over en 4-Deling, men Mellemrummet\nmellem 2 Figurer er 1 Deling i Stedet for 2. Der er altsaa sket en\nSammentrækning af Alagrecquen, hvis Forløb paa langs igennem de\n3 Figurer a, b, c viser en 3-Deling. Drejes a 90° og medtages endnu\net Led af b faas den sammensatte Alagrecque.)\nIdet vi yderligere opsøger Forskellen mellem Mæanderen\na, b, c og Mæanderen d, konstaterer vi, at i a er alle Ho-\nveddelingens Punkter anvendt til Forløbet (markeret ved\nde sorte Firkanter), medens d viser en Sletning i Forløbet\naf Midtepunkterne, a er altsaa i Forløbet en 4-Deling paa-\ntværs og en 3-Deling paalangs, d er en 4-Deling med kon-\nsekvent Sletning paa begge Leder (derimod ikke, som man\nskulde tro, en 2-Deling). Vi staar her paa Tærskelen til\nUndersøgelsen af de forskellige Mæanderformer, men vi\nhar ikke Tid til at gaa indenfor.\nVed Fagdeling vil vi forstaa, hvad man ogsaa almin-\ndeligt mener. Opdelingen fra Midte af Pille til Midte af\nPille eller fra Midte af Søjle til Midte af Søjle. Fagunder-\ndelingen derimod eksisterer ikke ved Søjlebygningen men\nkun ved Pillebygningen som en Deling indenfor Faget,\nder bestemmer Pillebredden. Fagunderdelingen er alminde-\nligvis hvilende men kan ogsaa, som vi senere skal se, være\nbevæget.\nFig. 2 viser en saadan hvilende Fagunderdeling, idet\nFagdelingen er markeret ved de sorte Firkanter. Vi tænker\nos først, at Fagunderdelingen er fastslaaet som en 2-Deling,\nog ser derved (Fig. 2a), at 2-Delingen giver ikke noget Hul,\ngiver logisk overhovedet kun Pille. 3 Delingen, hvoraf der\ner vist 2 Fag, giver i Forløbet Hul=l, Pille = 2 (2b)\n4-Delingen (c) giver Hul =2, Pille == 2. Skal Hullet deles\nkommer Begrebet Søjle (som ved Renæssancevinduet) ind\ntil Deling, 5-Delingen (d) giver Hul = 3 og Pille 2 eller\nHul=l og Pille =4, i første Tilfælde giver Vinduet ved\nDeling 2 Søjler i andet ingen. 5-Delingen er altsaa tvetydig.\n(Fagdelingseksemplerne er her vist med en vilkaarlig Di-\nmensionering.)\nVi understreger allerede her, at vi lige saa godt kan\nkalde for Eksempel de 3 Enheder, hvoraf det 3-delte Fag\nbestaar, for Fag, som derved tilsammen danner et Over fag,\nbestaaende af 3 Fag. Denne Opfattelse stemmer ikke med\nden gængse, hvad den murede Pillebygning angaar, ihvor-\nvel den paa ingen Maade strider imod den, men den stem-\nmer med den gængse Opfattelse af Bindingsværket. Ende-\nlig bemærker vi, at den bevægede Fagdeling, d.v.s. den\nhvor Hullet er forskudt til den ene Side i Faget, meget vel\nkan efterspores uden særlig Illustration blot ved Gennem-\ngangen af Fig. 2a,-b,-c,-d. Ved 2-Delingen (a) bliver\nden ene af de 2 Delinger Hul, 2-Delingen i bevæget Fag-\nunderdeling giver altsaa i Modsætning til i den hvilende\nFagunderdeling 1 Løsning: Hul =l, Stof=l. 3-Delin-\ngen giver enten den til den hvilende Deling svarende:\nHu 1 ~-1, Pille = 2 eller yderligere: Hul =2, Stof=l,\nsom ikke findes ved den hvilende Deling, 4-Delingen giver\nsom ved den hvilende Deling Hul =2, Stof =2, men\ntillige Hul =l, Stof = 3 eller Hul =3, Stof 1 o.s.v.\nVi kan efter dette forme Begrebet Pille, Søjle (ved Søjle\nforstaas saavel n-kantet som rund) logisk og tillige saale-\ndes, at vi omfatter baade Bindingsværket, Murværket og\nSøjlebygningen.\nPillen er et Plan (og viser sig i Grundplanen som en\nLinje), der er omdimensioneret med en Tykkelse. Naar Pla-\nnet svinder ind til en Linje, d.v.s. at Linjen i Grundpla-\nnen svinder ind til et Punkt), svinder Pillen ind til en Søjle,\nc: Søjlen er en omdimensioneret Linje (d.v.s. i Grundpla-\nnen et omdimensioneret Punkt).\nOpfattelsen af Tingene bliver efter dette, at vi først\nopfatter Tingens Plads (Forløbet) og derefter dens Form\n(Dimensionen).\nNu kommer man og siger til mig: „Jamen dette støder min æste-\ntiske Sans, jeg opfatter Afstanden mellem runde Søjler fra Midte at"}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.17", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 8578, "texte": "Søjle til Midte af Søjle, men mellem 4-kautede Søjler maaler jeg Hul-\nlet d.v.s. fra Kant til Kant\" Men Spørgsmaalet, om Søjlen er\nrund eller 4-kantet (eller hvad om den var 8-kantet eller 3-kantet),\ner ikke et Spørgsmaal om Søjlens Plads, men et Underspørgsmaal\nom Søjlens Form.\nVi kan nu efter Definitionen at Begreberne Søjle og\nPille dokumentere, hvad vi før paastod: at Underfagdelin-\ngen var Pillebygningens Skelnemærke fra Søjlebygningen,\nc: Naar Pillen svinder ind til en Søjle gaaar Under fagdelin-\ngen mod 0 (o: Pillebredden gaar mod 0).\nMen man kunde spørge, vil disse Definitioner, som til-\nsyneladende har en hvilende Karakter, ikke være menings-\nløse ved den bevægede Fagunderdeling, og vil man ikke\nder forlange, at Dimensioneringen skal opstaa ved en til-\nsvarende Bevægelse, hvorved man muligvis naar til et helt\nandet Resultat? Vi skal som Svar paa dette Spørgsmaal\nfremføre en saadan Bygning, og det skal være vort Maal\nat paavise, hvad vi allerede (Fig. Ib) har antydet, at den\ntil den bevægede Bygning svarende bevægede Dimensione-\nring ikke omstøder men tværtimod bekræfter Definitionerne\naf Begreberne Pille og Søjle.\nI Fig. 3 viser den sort optrukne Linje, indenfor hvilken der er\ntonet, en saadan bevæget Bygnings Forløb, idet Bevægelsen er rettet\nsom Pilen (NB. Forløbet er altsaa angivet ved en Linje i Nettet som\nsædvanlig, og man maa derfor foreløbig se helt bort fra den punk-\nterede Linje og det Mellemrum, som tilsyneladende angiver en Dimen-\nsion). Nederste højre Hjørne begynder med fuld Pille i begge Ret-\nninger, og øverste venstre Hjørne slutter som Vindue fra begge\nSider. Imellem to Yderpunkter træffes de forskellige mellemlig-\ngende Muligheder.\nIdet vi nu forlanger, at Dimensioneringen skal opstaa ved en til-\nsvarende ensrettet Bevægelse (i Pilens Retning), forskyder vi Forløbet,\nden sorte Linje, i Pilens Retning hen til den punkterede, saaledes at\nMellemrummet, der opstaar ved Forskydningen, udgør Stoffet. Nu er\nal Bevægelse i Planen ensrettet, og Løsningen harmonisk. Vi konsta-\nterer da først, at ogsaa den bevægede Plan viser Omdimensioneringen,\nidet hver Pille har sin teoretiske Længde Murtykkelsen, hvert ATin-\ndue sin teoretiske Bredde -f- Murtykkelsen, og i øverste venstre\nHjørne, hvor Vinduerne teoretisk støder sammen, opstaar Søjlen =\nPillen O. Vi har altsaa ikke ved den Forskydning, vi indførte for\nat opnaa den bevægede Dimensionering, opnaaet nogen Ændring\npaa Bygningen, men kun at Nettet har forskudt sig en halv Murtyk-\nkelse. Forskyder vi Nettet, som jo er vores Redskab, i Pilens Ret-\nning, til det falder midt i Muren, saa har vi den hvilende, homogene\nLøsning af Dimensioneringen.\nVi er nu saaledes forsynede med Værktøj, at vi ud fra vort be-\nstemte Grundlag kan udøve en Kritik af enkelte moderne Projekter\nog Foreteelser, idet vi dog først et Øjeblik vil vende os imod disses\nKritikere. De Anker, der er rejst imod Ivar Bentsens Forslag til en\nFilharmonibygning, har hovedsagelig været rettet imod de indadgaa-\nende Hjørner, medens ingen har kritiseret de udadgaaende, som har\ngivet de indadgaaende Form. Docent Wanscher skriver i Arch. XXI,\n17: „Pille og Mur skifter Roller ved en indadgaaende Bevægelse,\nligesom naar man skifter Fortegn i aritmetiske Beregninger men\nher nærmer vi os betænkeligt et uarkitektonisk Princip.\" Og E.\nDyggve skriver sammesteds (XXI, 26): „En konsekvens som den, der\nhos Ivar Bentsen har ført til anvendelsen at de indadgaaende hjør-\nner, har de gamle sikkert ikke kendt.\"\nLad os nu kaste et Blik paa, hvilken Konsekvens i Forløbet, det\ner, Ivar Bentsen har taget. Fig. 4 viser en skematisk Fremstilling at\ndet Bentsenske Princip (i det dog hans Betragtninger om „det gyldne\nSnit\" er udeladt). Han begynder i nederste højre Hjørne med fald\nPille i Facaden og ønsker at slutte Fremspringet med fuld Pille. Han\nvil, at Bygningen skal have gennemslaaende Fag, og at Bagfacaden\n(saavel som Facaden med Fremspringene) skal have fortløbende Fag.\nDette fører naturligt til, at Tilbagespringet faar Pillen O for Enderne\no: Den indadgaaende Hjørneklaring opstaar, for det første fordi det\nudadgaaende Hjørne ønskes med fuld Pille, men dernæst fordi Fagene\nønskes fortløbende. Kravet om fortløbende Fag er aldeles parallelt\nmed Kravet om gennemslaaende Fag, som „de gamle\" kendte og\"\nværdsatte men yderligere er det en synsmæssig Virkning, mens\nVirkningen af gennenislaaende Fag i Almindelighed er usynbar. Denne\nPaastand om, hvad „de gamle\" tænkte og mente, ligner saa meget\nandet og er nok blot en Krænkelse af Gravfreden.\nHvad Spørgsmaalet om fald Pille ved udadgaaende Hjørner angaar,\nda er dette (som hos Ivar Bentsen sikkert skyldes Ønsket om at holde\n„Ensartetheden\" gennemført) en direkte Udledning af Søjlebygningens\nPrincip, thi ved Søjlebygningen vil den udadgaaende Hjørnesøjle vise\nfuld Tykkelse mod begge Facader, og den indadgaaende staa saaledes,\nat den ikke viser nogen Bredde i Facaden. Det er uafviseligt, uigen-\ndriveligt, og det nytter ikke, at Æstetikerne gør Vrøvl. Skal Filhar-\nmonibygningen, hvad jeg er tilbøjelig til at tro har foresvævet Arki-\ntekten, opfattes som en Søjlebygning, da er dens Fejl i Dimensione-\nringen at spore i Rummene som angivet ved den tonede Del af Nettets\nMasker i Fig. 4, idet dette skulde være Mur (ved Filharmoniprojektet\ner Fejlen af en langt ringere Størrelse). For Fuldstændigheds Skyld\nanfører vi, at skal Murtykkelsen betragtes som korrekt, bliver Byg-\nningen en Pillebygning og maa enten have hvilende Underfagdeling\n(i Forløbet halv Pille saavel ved indadgaaende som ved udadgaaende\nHjørner) eller bevæget Underfagdeling, som vist Fig. 3. Nu er den\nlige saa lidt en gennemført Pillebygning som en Søjlebygning, og det\ner derfor paafaldende at se Kritikerne tillægge den Principfasthed og\nKonsekvens, Hvad Forløbet i det store angaar, „Det gyldne Snit\",\n7-Delingen og 3-Delingen, da har det hverken almindelig eller særlig\nInteresse og unddrager sig ganske selv den beskedneste metodiske\nAnalyse.\nEfter Kritiken af et foreliggende Projekt (Fig. 4), skal\njeg slutte dette første Afsnit med Gennemgangen af en\noffentlig fremsat Rekonstruktion, idet jeg først skal søge\nat fastslaa de to Hovedbetingelser for saadant historisk\nArbejde:\nDen historiske Betingelse: Alt historisk Stof maa ud-\nredes med videnskabelig Nøjagtighed og Nøgternhed, ikke i\nden Hensigt at faa Undersøgerens Forhaandsanskuelser styr-\nkedemen for at opsøge Bygmesterens Tankegang.\nDen arkitektoniske Betingelse: Den almindelige Løsning\nopsøges før den specielle, thi kun den almindelige Løsning\nhar almindelig Interesse. (Jævnfør Max Teuers Forord til\nUndersøgelserne over det doriske Peripteraltempel. Klin-\ngens Noter 111 3).\nDen Systemindlægning og Rekonstruktion, som her skal omtales\n(Fig. 6), er E. Dyggves Undersøgelser over Store Mariendal (Arch.\nXXI, 16), og her kommer vi tilsyneladende let hen over den historiske\nBetingelse, idet Arkitekt Dyggve udtaler, at: „Den gengivne opmaa-\nling og rekonstruktion er overbevisende i sig selv\". Vi tør da slutte,\nat der ikke fra Bygmesteren Philip Langes Side foreligger noget som\nhelst til Oplysning om de Synspunkter, der har været bestemmende\nfor Husets Form, og vi nødsages da til at opsøge disse Synspunkter\ni selve Husets Indretning hvilket jeg, i Modsætning til Arkitekt\nDyggve, anser for et noget svagt Grundlag for en historisk Under-\nsøgelse. Jeg gør derfor straks opmærksom paa, at efterfølgende Be-\ntragtninger ikke maa opfattes som historiske, men derimod som en\nKritik af den „historiske\" „Metodik\", man finder værdig til Offentlig-\ngørelse. Endelig skal jeg bemærke, at naar jeg blandt Arkitekt Dygg-\nves Rekonstruktioner har valgt Store Mariendal, saa skyldes det ikke,\nat jeg anser de andre offentliggjorte for rigtigere eller bedre.\nDen arkitektoniske Betingelse o: den almindelige Løsning forud-\nsætter, at Bygningen markerer et Problem, vi vil ved Store Marien-\ndal gaa ud fra, at dette Problem er Fremstillingen af de 10 kvadratiske\nRum, som tilsyneladende Iremstaar, naar Hovedskillerummet føres gen-\nnem hele Bygningen, og vi skal senere begrunde dette.\nDer gires to Løsninger paa Fremstillingen af forbundne kvadra-\ntiske Rum. Den ene giver dobbelt saa tykke Skillerum som Ydermur,\n(fordi Netlinjerne, som bestemmer Forøbet, ligger i Murens Yder-\nkant, i Facadelinjen (se Fig. 1 e. Bevægelsen i Dimensioneringen er\naltsaa ikke holdt, men dette berører ikke det her stillede simple Pro-\nblem)). Vi kan anskue os denne Løsning ved at tænke os de kvadra-\ntiske Rum færdige med ens Murtykkelser omkring, vi lægger da disse\nRum tæt opad hinanden i samme Orden som ved St. Mariendal, og"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.18", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 8141, "texte": "saaledes opstaar de dobbelte Skillerum, som ikke findes ved Store\nMariendal. Den anden Løsning- forudsætter Forløbets Netlinjer midt\ni alle Mure (Fig. 5), den giver Skillerum = Ydermur og svarer\naltsaa til E. Dyggves Opmaaling. Vi kan anskue os denne Løsning\nderved, at vi skyder de omtalte færdige kvadratiske R,um saa meget\nover hinanden, at deres fælles Sider faar fælles Mur. Vi har derved\n{Fig. 5) bestemt en Bygning med 10 kvadratiske Hum, med Ydermur\n= Skillerum og i Forløbet bestemt ved 3 lige store Fremspring\npaa den ene Led og Delingen 1, 2, 3, 2, 1 paa den anden Led.\nEn videre Undersøgelse af Planen (Fig. 6) skulde nu give os det\nSystem, hvorefter Vinduerne er anbragt. Vi ser da, at ide særskilte,\nkvadratiske Rum er Vinduerne anbragt saaledes, at der udefra set,\nbliver lige store Piller overalt (Stykkerne b), og dette fører til, at naar\nved de kvadratiske Rum Murtykkelserne skydes ind over hinanden, bliver\nden indadgaaende Hjørnepille Murtykkelsen mindre end de andre. Denne\nArinduesanbringelse vil vi kassere som ganske umetodisk, thi den har\npaa Grund af sine lige store Piller i hvert enkelt kvadratisk Rum\ndobbelte Piller hvor Rummene støder sammen, og altsaa ikke fort-\nløbende Fag (jævnfør Fig. 4).\nEt Eksempel paa de to rigtige Former for Løsninger er vist Fig.\n5, venstre Halvdel viser Opgaven udført som Søjlebygning, højre\nHalvdel som Pillebygning, hvor Underfagdelingen er bestemt som en\n4-Deling. Vi har valgt 4-Delingen, blot fordi Arkitekt Dyggve i sin\nRekonstruktion (Fig. 6) har valgt denne Underdeling, men det vilde i\nog for sig være rigtigere, da Vinduernes Midter er bestemt af det\nstore Forløb, saa blot at fastslaa en passende Vinduesbredde, thi der\ner intet i det store Forløbs 1-, 2- og 3-Deling, som berettiger os til\nat slutte til en 4-Underdeling.\nVi skal efter dette gennemgaa Arkitekt Dyggves Opfattelse (Fig.\n6), idet vi tillige henviser til Reproduktionen af den originale Tegning\ni Arch. XXI, 16. Dyggve er til en hvis Grad klar over, at Problemet\ner de kvadratiske Rum, men han opsøger aldeles ikke den almindelige\nLøsning. Han gaar ekstatisk rundt om Huset med sin Tommestok og\nopdager, at dette Maal er dobbelt saa stort som hint, og dette tre\nGange saa stort. Men pludselig er der noget, der ikke stemmer, der\ner blevet ca. 24\" for meget, nuvel saa indlægges de 24\" paa langs\nigennem Midten af Huset og kaldes a (Fig. 6), og da det yderligere\nviser sig, at 24\" er ~ af 4 Alen, saa afstribes Huset med et 1 Alens\nNet paa kryds og tværs, foruden det paa 4 Alen. Det passer saa at\nsige ingen Steder, men udnævnes dog til Underdeling!\nNu ved jeg meget godt, at det er en af Arkitekt Dyggves For-\ntjenester Gang j3aa Gang at have fremført Begrebet Underdeling, thi\nderved har han ligesom slaaet Bro fra det almindelige systematiske\nVrøvl, som bestaar i en vis kildrende Arkitekturglæde, hvergang en\nSkorsten er ~ i Bredden af, hvad en Gadedør er i Højden over i\ndet metodiske Net, ja han har virkelig med Fremførelsen af Under-\ndelingen søgt at fastslaa en almindelig Lov, men det tjener ham ikke\ntil Ære, at han kører en Underdeling igennem paa Store Mariendal,\nsom i Følge sine Pilledelinger (og forøvrigt ogsaa i Følge de af ham\nselv konstaterede store Variationer i Vinduesmaalene) aldrig har ejet\nnoget Underdelingsnet, og det er yderligere graverende, fordi han\nikke engang har klaret Hoveddelingerne, men har maattet gribe til de\n24\". Hør engang!: „I vest og øst indskydes a for at give siderum-\nmene praktisk taget kvadratisk form, og udbygningen vægtig bredde\".\nEr det nu Philip Lange, deri 1759 ønskede Udbygningen „en\nvægtig bredde\"? Nej, det er Dyggves Tommestok, der har fundet\npaa det.\nOg dette Materiale, som aldrig burde være offentliggjort, anven-\nder man saa (O. Valentiner Arch. XXI, 18) til at vise, at de gamle,\nsom jo var store Systematikere, ikke betænkte sig paa at fylde en\nHaandfuld Tommer i Hullerne hist og her for Skønhedens Skyld.\nLogik: De gamle Systematikere var store, de systematiserede skidt,\nergo er Systematik noget Skidt. Logiken og Grundlaget svarer pænt\nsammen.\nKonklusionen er da denne: Rekonstruktørens alminde-\nligste Fejl er den, at han anvender Tommestokken i Ste-\ndet for Hovedet. Vær altid mistænksom overfor de Maal,\nder passer, thi Sandsynlighedsberegningen lærer os, at paa\nalle Genstande kan der lægges et System og husk, at\nUoverensstemmelserne i Almindelighed netop indeholder\nNøglen til Løsningen.\nDet staar mig klart, at de to s.tore Rum ved St. Mariendal ikke\ner helt kvadratiske efter E. Dyggves Opmaaling og Rekonstruktion\nvar de det, maatte Arkitekt Dyggve indlægge et Bælte paatværs, som\nhan har gjort det paalangs, men hvor megen Betydning, man vil til-\nlægge denne Fejl, er en Skønssag (det kan foruden den Tillæmpning,\nsom altid følger med en Rekonstruktion, være Haandværkernes Feil,\npraktiske Grunde etc.). Er det bevidst af Philip Lange, at Sidebyg-\nningerne skulde have „vægtig bredde\", medens Midtebygningen maatte\nnøjes med den fattigere Bredde, som Systemet gav den ja saa er\ndet hele Vrøvl, og Philip Lange har ikke noget med Metode at gøre.\nVi skal her indføje Motiveringen for, at vi satte Problemet til de 10\nkvadratiske Rum, nemlig dette, at det store Forlob o: de lige store\nFremspring i Tværretningen og 1-, 2-, 3-, 2-, 1-Delingen paalangs, viser\nkvadratiske Rum, det er først i Underdelingen o: i Dimensioneringen,\nat Uoverensstemmelserne kan opstaa. Derom er vi enige, og kun\ndette begrænsede, at det store Forløb viser kvadratiske Rum, kan vi\nindrømme Arkitekt Dyggve, er „indlysende i sig selv\", hele Resten\nmaa vi pure afvise. For nu imidlertid ikke at forplumre Sagen, som\nfor os er det afgørende, ved at drage Philip Langes mulige Meninger,\nFornemmelser og Anskuelser ind deri, saa tillader vi os at lade det\nhistoriske og Philip Lange, som efter dette korte Bekendtskab ikke\ninteresserer os overvældende, hvile og stiller ganske simpelt Bygnin-\ngen Fig. 5 op imod Bygningen Fig. 6 og beder Æstetikerne paapege\nen eneste Fejl eller Skønhedsplet, som skulde gøre den første ringere\nend den sidste, ja vi haaber, at de vil anerkende den første som af-\ngørende bedre. At den ikke er endnu bedre skyldes Barnligheden af\ndet Problem, fra hvilket vi maatte gaa ud: Fremstillingen af de 10\nkvadratiske Rum.\nII\nDEN RENE SØJLEBYGNING\nMaalet med disse Betragtninger har foreløbig været at\npaavise Midtedelingens Nytte og Nødvendighed, at adskille\nBegreberne Plads og Form. Det har altsaa drejet sig om\nDefinitionerne, om selve Grundopfattelsen af Tingene. Saa-\nledes skulle vi opfatte alle Ting, en Urtepotte, en Lygte-\npæl, et Træ. (Træets Højde regnes til Midten af Kronen,\nTræernes Afstand imellem Midten af Kronerne, Stammen\ner en Underdimension af Kronen, Underdelingen er altsaa\nher, som altid, det bærende. (Sammenlign Charles I.\nSchou, Banegaardsterrænets Bebyggelse Arch. XX, 36, det\nmeningsløse i, at noget saa udefinerbart som »Træernes\nVæksthøjde« gøres til Genstand for Arkitekturbetragtninger.)\nEt typisk Eksempel er den hængende Buelampe, hvis\nHøjde kun kan bestemmes entydigt, naar den regnes til\nKuplens Centrum. Kuplen er atter ophængt i en Behol-\nder, som er en Underdimension af Kuplen, Beholderen\nhænger i Trossen, som atter er en Underdimension. Saa-\nledes løses Spørgsmaalet om Grænsen mellem Tyskland\nog Danmark o: som en Linje, derigennem hvor tysk og\ndansk staar 50°/ o mod 50°/ o, dette er Grænsens Plads, og\nsom en Bredde til huer Side fra Linjen, for Eksempel ind-\ntil de reciprokke Forhold er 25 °/o c: skal anden Zone\ninternationaliseres maa første ogsaa! o. s.v. o. s.v.\nDenne Opfattettelse berører ikke Tingenes Forholdsmæssig-\nhed, men analyserer kun deres Plads og Form, gør os\ndet muligt at opfatte dem. Først naar vi angiver harmo-\nniske Regler for Fastsættelsen af Plads og Form efter et\nbestemt Princip, beskæftiger vi os med Forholdsmæssig-\nheden.\nVi har altsaa opnaaet, at vi kan maale og opfatte\nTingene, men vi har igen at paavise, hvorledes vi kan\nopnaa Enhed og Harmoni over det, vi maaler og opfatter,\nmed andre Ord, Indførelsen af Ordensbegrebet, det be-\nstemte Princip, men vi gør straks opmærksom paa, at det\nbestemte Princip paalægger os en Pligt, indskrænker vores"}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.19", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 8515, "texte": "Handlefrihed, Definitionerne derimod gør de flydende Fæ-\nnomener til Genstande for vor Erkendelse gør det over-\nhovedet muligt at erkende og handle.\nVed det bestemte Princip vil vi forstaa Proportionali-\ntetsprincipet, som er os historisk overgivet, og fra hvilket\nvi vil gaa ud uden Kritik og uden nogen erkendelsesteo-\nretisk Motivering.\nProportionalitetsprincipet er indeholdt i det Net som bestemmes\naf Kvotientrækken eller den „geometriske Række\": : -1-: ...\nq ' q3 ' q3\nq kaldes Deling stallet eller Kvotienttallet. T Fig. la har vi alle-\nrede set et saadant „geometrisk Net\", og da det er 4-delt, er altsaa\nq=4. Delingen som bestemmer Forløbet er af Bredden , Delin-\n-1 1\ngen som bestemmer Dimensionen er altsaa —r af Bredden. Vil-\n* lb\nde man nu give Mæanderens Kontur o: de to Linjer hvormed Mæande-\nren er tegnet en Tykkelse, maatte denne ifølge Proportionalitetsprin-\ncipet blive altsaa af Bredden.\n4rf b4\n1 det geometriske Net er AJetmaskens Sider altid delt i q ligestore\nStykker og disse q ligestore Stykker er atter hver for sig opdelt i q\nligestore Stykker. Med disse Ord er det geometriske Net fuldstændigt\nkarakteriseret, og det skal blot for Forstaaelsen tilføjes at: Enhver\nDeling i det geometriske Net har en Overdeling, hvoraf den er og\nen Underdeling, som er af den.\nVi skal nu gaa over til den systematiske Dimensionering i det\ngeometriske Net, idet vi vil søge at løse den Opgave (Tavle I, Fig. 7)\n1 metodisk Dimensionering, som vi Tavle I, Fig. 2 antydede med en\nvilkaarlig Dimension: Fagdelingen.\nDen første Sætning vi vil fastslaa er:\nNaar Forløbet (Pladsen) er bestemt af en Deling, bestem-\nmes Dimensionen (Formen) af Underdelingen dertil.\nSætningen er en Selvfølgelighed, eller om man vil en Definition.\nSer vi jDaa Fig. 7 a som forestiller 2 Fag, og ønsker vi, at Dimensio-\nneringen af de Søjler, som skal markere Fagene, skal ske ved en 2-\nDeling, saa er for det første de tre Søjlers Plads bestemt, nemlig i\nPunkterne 1, 2 og 3 og dernæst faas Underdelingen ved at 2-dele\nAfstanden mellem 1 og 2 og mellem 2 og 3, denne Underdeling be-\nstemmer altsaa ifølge Sætningen Dimensionen, hvorved Søjlerne (de 2\nsorte og den graa Firkant) kommer til at støde helt sammen. Men\nhar man ikke Lov paa Trods af Sætningen at tage Underdelingen af\nmindre Orden i Stedet for, hvorved Pillerne kun faar den halve Ud-\nstrækning paa hver Led? Jo, denne Løsning kan i og for sig ikke\nafvises som umetodisk, og vi afviser den kun fordi den er identisk\nmed den i Fig. 7 c angivne Løsning nemlig 4-Delingen. Fig. b angiver\n6 Fag, som har Søjler bestemt ved 3-Deling, e angiver 4 F'ag, hvor\nSøjlernes Dimensioner bestemmes ved en 4-Deling, men ved de to af\ndem er Pillerne gjort saa store, at de støder sammen, det er sket\nderved, at vi har taget 2 Underdelinger (af samme Orden) til Bestem-\nmelse af Dimensionen i Stedet for 1, og vi ser, at denne Løsning er\ntilsyneladende identisk med 2-Delingens. Af 5-Delingen er der vist 5\nFag, og ogsaa her er baade Dimensioneringen med 1 Deling og med\n2 vist, og her ser vi ved den „dobbelte\" Dimensionering en Løsning,\nsom ikke er identisk med nogen foregaaende. Vi kalder denne An-\nvendelse af dobbelt Dimensionering for Anvendelsen af Dimensione-\nring stallet 2, den enkelte Dimensionering, som vi først anvendte, frem\"\nstaar ved Anvendelsen af Dimensionering-stallet 1, og vi kan ved\nAnvendelsen af højere Kvotienttal end 5 112. Eks. i et 7-Delingsnet an-\nvende Dimensioneringstallet 3 og saaledes videre. Dimensionerings-\ntallet kaldes d.\nMen vi kan nu tænke os de Søjler, som vi saaledes ved de for-\nskellige Delinger har faaet bestemt, gjort til Genstand for en ny Be-\nhandling, paalagt et nyt Lag, dette maa saa bestemmes som en Under-\ndeling af den første, som bestemte Kærnen, og saaledes ogsaa med\ndet næste Lag og videre i det uendelige. Omdimensioner ingen kan\naltsaa fortsættes i det uendelige. Yi maa imidlertid allerede her\nskelne mellem, hvad der er arkitektoniske Løsninger og hvad ikke:\n2-Delingen maa vi kassere, fordi den ikke giver Stof og Hul allerede\nved første Omdimensionering, og vi maa naturligvis ved den arkitek-\ntoniske Løsning forstaa den, som opdeler sig i Stof og Rum.\nVi vil nu anføre en Sætning som foreløbig maa staa\nsom et Postulat:\nVed den arkitektoniske Løsning forstaar vi den, som ikke\nnogensinde hikker sig, som selv ved en uendelig Hække Om-\ndimensioneringer opdeles i Stof og Rum.\nHvilken Forbindelse har nu dette med Kvotientrækken? For at\nklargøre dette., kan vi gennemgaa det systematisk dimensionerede 2-\ndelte Fag, Fig. 7 a. Kalder vi Netmaskens Side for 1, bliver Fagets\nStørrelse altsaa=l. Vi vil nu opsøge hvad Søjlens halve Bredde\nbliver ved fortsat Omdimensionering: Ved første Dimensionering gaar\nvi som 2-Delingen byder os frem, næste Lag faar Tykkelsen det\n1 1\nhalve af 9 , næste Lag Tykkelsen det halve af det halve af og\nsaaledes videre. Summerer vi disse Størrelser op, faar vi Søjlens halve\nTykkelse = -*- -\\—~ + -*4- . . . Dette er Kvotiententrækken\nmed q=2, og Summen af dens uendelig mange Led finder vi efter\nFormlen S = j—y, hvilket her giver at -j- -j—• • • g'aar\nmod 1. Paa samme Maade faar vi at Rækken -f-\n1 1 1 1 1 1\ngaar mod -y og Rækken - -p- -f-\nsaaledes videre. Hvorledes er da Betingelsen, for at Løsningen ikke\nlukker sig, udtrykt aritmetisk? Da et Fag (se Fig. 7) bestaar af et\nHul og to halve Søjler og da Fagstørrelsen = 1, maa Betingelsen,\nfor at Hullet opstaar, være den, at de to halve Søjler tilsammen er\nunder 1, hvilket vil sige, at den halve Søjle skal være mindre end\n1 1-1\n—, hvilket atter vil sige, at Betingelsen er, at —T mindre end\n21 o 7 q—j 2\n2-Delingen er altsaa, hvad vi allerede ved, ingen Løsning da\n111 - , 1\n-y- -j— -p -f- . . . gaar mod 1. 3-Delingen gaar Rækken mod ,\nhvilket altsaa er det übrugelige Grænsetilfælde. Ved 4-Delingen gaar\nRækken mod , hvilket er mindre end og altsaa giver en Løs.\nning. Alt dette under Forudsætning af, at vi anvender Dimensione-\nringstallet (d) 1. Yi forsøgte allerede ved 4-Delingen at anvende\nd = 2, og vi fandt denne Løsning tilsyneladende identisk med 2-De-\nlingen. Yi ser umiddelbart, at den ligesom 2-Delingen lukker sig og\naltsaa i og for sig ikke har Interesse, men vi kan nu undersøge, om\nde virkelig er identiske, fordi det første Led ide to Rækker er ens-\nRækkerne ser saaledes ud: . . • som gaar mod 1 og\n2 2^\n~\\—~4s • • • som er det samme som Rækken 2 ( -(-\n-1 12\n- - = y. Rækkerne er altsaa ikke\ndentiske. Yi ser tillige, at medens Kvotienttallet q, som vi ved, er\niNævner (med stadig stigende Potens) i Rækken er Dimensionerings-\ntallet d (her-=2) den konstante Tæller eller kort og godt en Kon-\nstant, hvormed Rækken er multipliceret.\nYi paastod ogsaa, at 2-Delingen, naar vi sprang et Led over hver\nGang, vi dimensionerede, var identisk med 4-Delingen, 2-Delingsræk-\nken bliver i saa Tilfælde denne : -f- ~ -f- . idet\nLeddene, hvorom der er Parantes, tænkes strøget. Rækkerne er\naltsaa identiske. Dette er vigtigt for Forstaaelsen af, hvornaar\nvi ved Manøvrer med d og q blot opnaar at gentage os selv, og hvornaar vi\nderved indfører nye Løsninger. Yi mangler endnu Undersøgelsen af\n111 1\n5-Delingen. Yed d- 1 gaar Rækken -\n& o o 55 4 '\n9 9 9 i\nved d =2 gaar Rækken I 1- - ~ ... mod 5-Delingen\nmed d = 2 er altsaa ligesom 3-Delingen det übrugelige Grænsetil-\nfælde. Yi har kun formet Betingelsen, for at Rækken giver Løsning,\ni det specielle Tilfælde at d = l, i det almindelige Tilfælde ser\nRækken saaledes ud: -f- ~ . . . og S = —Muligheds-\nel 1\nbetingelsen er altsaa her, at - mindre end —.\nq -r- 1 2\nEfter denne Gennemgang af Fig. 7 i systematisk Dimensionering\nvil vi sammenligne Figurerne med Fig. 2, vi ser da, at vi ligesom den\nGang har samlet de enkelte Fag (=1 Netmaske) i Overfag, (hvis\nLængde er markeret ved de sorte Søjler,) som ligesom ved Bindings-\nværksbygningen opstaar ved Udmuring mellem Søjler. Ganske til-\nsvarende til ved Fig. 2 kan vi saaledes betragte de to Søjlefag i Fig.\n7 a som eet Pillefag, de 2 Gange tre Søjlefag ib som to Pillefag og\nsaaledes videre. Men spørger vi os, kan vi ikke lige saa godt, som vi\nopfatter dette som en Fagoverdeling, opfatte det som en Fagunder-\ndeling, hvad vi dog gjorde ved Fig. 2? Nej det kan vi ikke, thi ved\nat bruge første Underdeling til Fagunderdeling i Stedet for til Di-\nmensionering, springer vi et Led over i Dimensioneringen, hvilket\nsom vi har set straks henfører Løsningen til en anden med højere\nKvotienttal. Er Kvotienttallet 112. Eks. = 3 henføres Løsningen til den\nder er bestemt ved Kvotienttallet 9, men i denne Løsning i et 9-delt"}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.20", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7536, "texte": "Net bliver Fagunderdelingen saa bestemt ved en 3-Deling, hvilket er\numetodisk.\nVi kan altsaa allerede paa dette Tidspunkt bevise Sæt-\nningen :\nI det geometriske Net kan Pillebygningen ikke opstaa ved\nen Fagunderdeling men maa fremkomme som en Fagover deling\nd.v.s. ved Udmuring af en Søjlebygning (eller som vi se-\nnere skal benævne det, Sletning af Mellemrum).\nVi har nu igen at udforme den rene Opgave i det geo-\nmetriske Net og dernæst at undersøge denne rene Opgaves\nFormler, Sætninger og Forhold, dens Tydighed og de Me-\ntoder, som fra den rene Løsning fører over i Praksis\nmed al Mangfoldigheden.\nMedens Fremstillingen af alle Figurerne Ipaa Tavle I sker i et\nkvadratisk Net (naar undtages Fig. 9 hvor a er indskudt), vil den al-\nmindelige Form for Nettet blot være et System af Linier, lagt efter\nen Metode. Nettet er saaledes et Begreb af uendelig mange Tydnin-\nger, og vi vil her kun gennemgaa een Tydning: det retlinede Net og\ninden for dette igen kun Nettet, som opstaar ved to Liniebundter\n(rumligt ved tre) „det perspektiviske Net\". Et specielt Tilfælde af\ndet perspektiviske Net er Parallellogramnettet, idet de to Liniebund-\nters Samlingspunkter (Poler) her begge ligger uendelig fjernt (rumligt\nset er Parallellogramnettet altsaa et Prismenet). Et specielt Tilfælde\naf Parallellogramnettet er Rektangelnettet, idet Vinkelen mellem de to\nRetninger specielt bliver ret (rumlig set er det et Parallellepipidenet).\nEt specielt Tilfælde af Rektangelnettet er Kvadratnettet, idet Forhol-\ndet mellem Netmaskens Sider specielt bliver=l. (rumlig et kubisk\nNet).\nVi vil straks benægte, at denne rette Vinkel skulde være „smuk-\nkere\" end alle andre Vinkler, den er „praktisk\", fordi Tyngden ind-\nfører den, og dermed er dens Værdi i Bygningskunsten fastsiaaet.\nRektangelnettet er derfor det anvendeligste. Ligeledes vil vi benægte,\nat der eksisterer nogen Relation imellem Rummets tre Retninger, som\nerfaringsmæssigt, følelsesmæssigt, intuitivt eller forstandsmæssigt tør\nfastslaas som den „smukkeste\". Kassen, Parallellepipidet er lige smuk\ni enhver Form, Tærningen er blot et specielt Tilfælde, og det kvadra-\ntiske Net i Praksis kun en Undtagelse. Disse Betragtninger er vig-\ntige, fordi Tingene altid i det geometriske Net maa gentage Nettets\nFormat.\nI den teoretiske Planopgave, vi nu (Tavle II) skal un-\ndersøge, er Klingens Format det givne, og Opgaven altsaa\nbestemt som rektangulær:\n1) Det givne er først og fremmest en Vinkel og et Format.\nDet givne maa endvidere være Bygværkets Plads d.v.s.\n2) Den givne Plads maa være markeret med et Punkt:\nBegyndelsespunktet, som er Skæringen imellem to Netlinier\naf højest anvendte Orden. Den højeste Deling anvendes kun\ntil Bestemmelse af Bygværkets Plads.\nPaa Tavle II vil Linierne, som skærer hinanden i Bil-\nledets Midte i Punktet Ao, være af højeste Orden, medens\nAfstandene Ao Bx og A1 Bj o.s.v. betegner Underdelingen.\nIdet vi (vilkaarligt) har anvendt en 4-Deling, er der altsaa\n4 Gange Stykket Ao Bt ud til næste Linie af højeste Or-\nden. Opgaven kan altsaa tænkes fortsat opad i det uen-\ndelige. Ao Bi og Ai Bi er den Underdeling, som giver\nBygværket Form, nemlig som Rektanglet, der gentager\nKlingens Format og gennem Punkterne Ai Bi Gi DL\nEi Fi Gi Hi, men disse 8 Punkter, som først var Form,\nangiver sammen med Ao Pladsen paa de enkelte af Byg-\nværkets Dele, hvis Form bestemmes af 4-Underdelingen til\nAo Bt og A1 Bx markeret ved Punkterne A2 B2 C2 D2 E2\nF.2 G2 H2. Men disse Punkter angiver nu igen sammen med\nA1 Underdelenes Plads, hvis Form bestemmes ved en ny\n4-Underdeling (af Ar B2) markeret ved Punkterne As B3\nC3 Da E3 F3 G3 H3 og saaledes videre uden Grænse. Vi kan\nnu betragte Bygværket som en teoretisk (men praktisk gan-\nske uanvendelig) By med 9 Bydele, hver med 9 Kareer,\nhver med 9 Huse o.s.v. Vi bemærker at Bogstaveringen\npaa Tavle II baade angiver Punkter og Ting. Ao altsaa\nbaade Begyndelsespunktet og hele Tegningen. Vi ser tillige\nat, ligesom Pladsen er omdimensioneret med en Tykkelse,\nforstaar vi heller ikke ved Formen den ydre Kontur, men\nen Kærne indenfor denne. Paa Tavle II er Formen af hele\nBygværket Ao ikke Konturen gennem A3 B3 C3 o.s.v. men\nderimod Kærnen bestemt ved Punkterne Ai Bi Ci o.s.v.\neller for at vende tilbage til Alagrecquen (Fig. la, Tavle I):\nvi vil ved dens Form forstaa Midten af de Linjer, som tegner\n• 9\nden, ligegyldigt om vi giver disse Linjer en Tykkelse (™ af\nBreden) eller ej.\nAf denne Løsning kan vi slutte en Række Sætninger:\n3) Den rene Opgaves Tydighed er angivet ved Antallet\naf nuilige Dimensioneringer.\nDette betyder, at naar vi har fastsiaaet hvilket Dimensioneringstal\n(d), vi vil anvende, er Opgaven dermed entydig bestemt. Da 4-Delin-\ngen kun er mulig for d=l, er 4-Delingen altsaa entydig (Størrelses-\nforholdet, Vinkelen og Formatet betragter vi som bestemt af ydre For-\nhold) o: vi har ikke kunnet gaa frem paa nogen anden Maade ved\nUdformningen af Tavle II og har ikke kunnet naa til noget andet\nResultat. En hvilken som helst anden Løsning i et 4-Delings System\nmaa være opstaaet ved Sletning af den ene eller den anden Art, me-\ndens vi ved Anvendelsen af 112. Eks 6-Delingen faar to lige gode for-\nskellige Løsninger, eftersom vi anvender d=l eller d = 2.\nDirekte fra denne Sætning om Tydigheden føres vi\nover i:\n4) Den rene Løsning maa altid føre til Søjlebygningen.\nDette følger af den Fordring, som indeholdes i det geometriske\nNet, at alt skal gentage Formatet. Formatet er nemlig i Planen et\nomdimensioneret Punkt, og et omdimensioneret Punkt er ifølge Defi-\nnitionen altid Billedet af en Søjle. Kun Kvadratnettet giver altsaa\nkvadratiske Søjler.\n5) Den rene Løsning maa føre til Stof paa alle Linjer\nog Rum i alle Mellemrum\n(Ved alle Linjer vil vi forstaa alle anvendte Linjer. Det i hele\nTal delte geometriske Net kan fortsættes kontinuerligt, men vi anven-\nder kun saa mange Delinger til hver Side omkring en højere Deling,\nsom vort Dimensioneringstal (d) angiver).\nVi vil ved Betegnelserne Stof og Rum (eller som andre Forfattere\nhar benævnt det, Masse og Rum) ikke antyde noget bestemt fysisk,\nmatematisk eller mekanisk Modsætningsforhold, men blot en vedtaget\nForskellighed (112. Eks. uigennemsigtigt imod,gennemsigtigt, som betin-\nger at Bygværket bliver synsmæssigt opfatteligt). Korrektest vilde\ndet i og for sig være, om man benævnte disse to Begreber med om-\nbyttelige Betegnelser som A og B, og det er kun for Anskuelsens\nSkyld, at vi har blnyttet Betegnelserne Stof og Rum (og foretrukket\ndem for Betegnelserne Masse og Rum). Rummet opstaar stadigt\n(Tavle II) som en Rest, naar Stoffet har faaet sin Plads og sin Form.\nVi har stillet vort Problem netop saaledes, at denne Rests Plads og\nForm ikke skal bestemmes direkte ved Punkt og Omdimensionering,\nmen opstaa ved at Stoffet bestemmes saaledes. Vi fastslaar altsaa ved\nBegrebet Stof at forstaa alt det, hvis Plads og Form bliver bestemt,\nog ved Rum at forstaa Resten. Sætning 5 bliver derved reduceret\ntil en Idenditet.\nDa vi altid ifølge vores Grundopfattelse vil have en Hovedlinje i\nMidten og ifølge Sætning 5 altid vil træffe Stof paa denne Linje, saa\nfølger deraf, at den rene Løsning, hvor langt ned vi end foretager\nStoffets Opdeling i Stof og Rum. aldrig vil kunne give „Hul i Midten\"\nog dette tvinger os til at opgive denne yndede Arkitekturfordring,\nsom iøvrigt er et uudgrundeligt Postulat (der ikke engang med virke-\nligt Held kan føres tilbage til det menneskelige Legeme!), medens\nderimod den her anførte Fordring om Stof i Midten er helt begrundet\ni vores Udgangspunkt. Vi understreger dog, at Sætningen kun ud-"}, {"page_pdf": 21, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.21", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 8560, "texte": "siger, at vi vil træffe det samme paa alle Linjer, og ligeledes bemær-\nker vi, at en Sletning vil kunne give „Hul i Midten\".\nDen Adskillelse, hvorpaa vore Betragtninger hviler, nem-\nlig af Begreberne Forløb og Dimension, Plads og Form,\nkan nu sluttes med Begreberne Rum og Stof, men samti-\ndig konstaterer vi, at Adskillelsen blot har ført til en in-\nderligere og mere harmonisk Forbindelse, thi hvad der først\ner Dimension bliver næst efter til Forløb og saaledes videre,\nhvad der er Form bliver til Plads, Stoffet opdeles til Stof\nog Rum og det deraf fundne Stof igen i Stof og Rum.\n6) Dimensioneringstallet d bestemmer Antallet af Fag.\nFag fan) tallet er 2d. d bestemmer ogsaa Antallet af Stofdele\n(KareerJ som er (2d -f- 1J'2.\nd= l giver altsaa 2 Fag og 9 Stofdele. Under Grupper paa 9\nStofdele kan vi ikke uden ved Sletning komme, da den næste mindre\nGruppe med Stof i Midten er 1 Stofdel (Karre), hvilket kun giver\nStof og derfor er übrugelig, men vi kan, som det senere skal paavises,\nved Sletning, oj)naa 4 Karreer, ligesom en Række andre Tal, som blot\nskal have Egenskaben at kunne danne Gruppe, danne Blok.\n7) Kravet om den fuldstændige Proportionalitet er ana-\nlogt med Kravet om, at Detaljen og Helheden, fremstillet i\nreciprokke Maalestoksforhold skal være kongruente.\nDette betyder, at Tavle II ligesaavel forestiller Byen med de 9\nBydele som Karreen med de 9 Bygninger, som „Stuen\" med de 9 Søj-\nler. Sætningen er vigtig for de videre Undersøgelser over den meto-\ndiske Sletning, og den er det absolute Kriterium paa, at det geome-\ntriske Nets Fordringer om fuldstændig Proportionalitet og ensartet\nForholdsmæssighed er opfyldt. Alle Løsninger, som opfylder Sætning\n7 og kun de er strængt metodiske Løsninger.\nVi skal nu fastslaa enkelte Sætninger om Dimensionerings-\ntallet d og Delingstallet eller Kvotienttallet q.\n8) d maa være et helt Tal.\nDette følger af Fremgangsmaaden ved Dimensioneringen. Er d\n=l, sætter vi en Underdeling til hver Side og bestemmer derved en\nPlads for en Ting, er d= 2, bestemmer vi 2 Pladser for 2 Ting, d\ner altsaa et Antal og kan ikke være bruden eller irrationel.\n9) q skal blot være reel.\nVi lægger Vægt paa denne Sætning, fordi det forekommer os, at\nden er et Bevis paa vores Opfattelses Rigtighed, idet den med Hen-\nsyn til Forhold betragter Talrækken som kontinuerlig og kun med\nHensyn til Antal anvender hele Tal. Vi fjerner os ved dette fra den\nsædvanlige Talmystik om „de simple Forholds Skønhed\".\nDer er altsaa logisk ikke noget i Vejen for at anvende 112. Eks. et\nV2B-Delingsnet, men dette Net hvor q = kan ikke fremstilles\nsom et uendeligt Maskenet, saaledes som naar q er et helt Tal, hvor-\nimod vi meget vel kan afsætte den Del af Nettet, som vi har Brug\nfor (jævnfør Sætning 5 de anvendte Linjer). Paa I avle II skulde\nForholdet mellem Ao Bi og Ai Bt i saa Fald være V2B o.s.v.\n10) Oindimensioneringen maa fortsættes i det uendelige.\nDette betyder, at vi altid maa paalægge uendelige mange Tykkel-\nser, altsaa at vi altid maa gaa til Grænsen for Dimensioneringen. Be-\nviset herfor er indeholdt i Sætning 7 om Billedernes Kongruens, som\net Induktionsbevis. Tænker vi os nemlig, at Tavle II forestiller en\nBy, vil der, som Tegningen viser, være udført 3 paa hinanden følgen-\nde Omdimensioneringer, nemlig først om Punktet Ao (Byens Form)\ndernæst om Punktet Ai (Bydelens Form) og endelig om Punktet A2\n(Kareens Form). Tænker vi os derefter Tavle II forestillende en By-\ndel (altsaa Gruppen A* B. C2 D2 E2 F* G« H2 i større Maal), skal denne\nifølge Sætning 7 ogsaa vise 3 paa hinanden følgende Omdimensione-\nringer, men dette medfører, at Tavle 11, betragtet som By skal vise\n4 Omdimensioneringer, dette igen, at Bydelen skal vise 4, men dette\nigen, at Byen skal vise 5 og saaledes videre. Vi kan altsaa kun ved\net uendeligt Antal Omdimensioneringer opnaa Kongruensen mellem\nBillederne af Byen, Bydelen, Bygningen o.s.v. Man maa ikke forveksle\nBegrebet Omdimensionering med Dimensioneringstallet d. I Rækken\nH—4- —r ... er d, som vi ved Dimensioneringstallet, medens\nq 1 q 2121 q3 ' °\nSætning 10 blot udsiger, at vi skal medtage alle 'Kvotientrækkens Led,\nhvad enten d=l eller 2 eller hvad som helst andet.\nI Praksis maa Oindimensioneringen standse paa et vist Punkt, og\ndette Punkt maa bestemmes som Grænsen for Nøjagtigheden af det\nudførte Arbejde (ikke som almindeligt anvendt Grænsen for, „hvad\nman kan se\"). Naar Unøjagtigheden paa et vist Arbejde er a (o:\n„Nøjagtighedsgrænsen er aw), vil det Led i den Kvotientrække, hvor-\naf Dimensioneringen fremstaar, som er mindre end a, være menings-\nløst og maa derfor bortkastes.\nTavle II viser et saadant Nøjagtighedsproblem med dets Løsning.\nHaandværkets Nøjagtighedsgrænse er her = Grænsen for, hvad man\ntegnemæssigt kan fremstille (eller for Klarhedens Skyld gaar ned til\nher altsaa, som vi ovenfor saa, 3 paa hinanden følgende Omdimensio-\nneringer). Ligegyldig hvad Tavle II tænkes at forestille, er Nøjagtig-\nhedsgrænsen fastslaaet ved de 3 Dimensioneringer. Vel kunde vi\nsagtens anvende Uendelighedsgrænsen ved Dimensioneringen, thi den\ner jo for Delingstallet 4 \\ og saaledes let at fremstille, men vi kan\ni saa Fald ikke fremstille de uendelig mange, uendelig smaa Stofdele,\nhvori Planen vil opløses (vi ser altsaa, hvorledes Metoden teoretisk\nfører lige over i en geometrisk Atomteori, og ogsaa af den Grund\nmaa der fastsættes en nedre Grænse for Opgavens Opdeling i Stof\nog Rum, en Grænse som meget vel kan falde højere end Nøjagtigheds-\ngrænsen). Nøjagtigheden tiltager altsaa efter samme Kvotientrække,\nhvorefter Dimensioneringen aftager.\nVi vil nu opstille nogle praktiske Formler, som fra Forholdet\nmellem Rum og Stof (hvilket ofte vil være det givne 112. Eks. Gade-\nbredde, Karredybde) kan føre os over til Bestemmelsen af d og q.\nDisse Formler er blandt andet vigtige, fordi de løser den Opgave at\nbringe Bygværket over i haandværksmæssig forstaaelig Stand. Det er\naltid de ydre Maal, som skal opgives, og dette Forhold anser jeg for\nen af Grundene til, at Opgaver saa sjældent, er blevet løst fuldstæn-\ndig efter Midtedelingsprincipet, men derimod kun antydningsvis (jævnf.\nSt. Mariendal).\nVi fandt før den halve Søjletykkelse almindeligt udtrykt som\nDen fulde Søjletykkelse bliver altsaa ~og da denne For-\nmel kun er rigtig under Forudsætning af, at Faget er sat til 1, og da\nHullet er Resten af Faget, naar Søjlen er trukket fra, bliver Hullet\n2 d\naltsaa 1 r, det vil altsaa sige, at Forholdet mellem Stof og Rum\nq -r- 1 ® ®\nbliver 2 : fl eller reduceret: T = 112 hvor 112\nq -T- 1 V ' q 1 / q -r 2 d -i- 1\ner Forholdet mellem Stof og Rum. I denne Ligning kan vi bestemme\n112 og 2 d som jo er Antallet af Fag efter Ønske og derved finde\ndet dertil svarende Kvotienttal q. Eksempelvis sætter vi Fagtallet 2d\n= 16 og Forholdet mellem Stof og Rum 112 = VlO (med Tilnærmelse\n= 3,17) hvorved faas —,, som giver q med Tilnærmelse = 22,05.\ny q-r-16—1\nAltsaa: Naar vi i en Karre ønsker 16 Fag og ønsker at Forholdet\nmellem Stof og Rum skal være VlO, maa vi anvende en 8-Dimensione-\nring og med Tilnærmelse en 22,05-Deling.\nForholdet mellem Søjlebredden og Hulbredden vil vi kalde For-\nholdet mellem tilsvarende Stof og Rum eller Stof og Hum med Af-\nstanden 0, idet vi ved Afstanden forstaar det Antal Dimensioneringer,\nder skal udføres for at komme fra den ene af de Genstande, vi under-\nsøger, til den anden. To Søjler med Afstanden O vil altsaa sige to\nSøjler, bestemt ved samme Dimensionering (paa Tavle II 112. Eks. Ai og\nBi), og Forholdet mellem disse bliver naturligvis = 1 ligesom mellem\nHuller med Afstanden O Tager vi derimod Søjlerne Ai og As, som\nhar Afstanden 1, bliver Forholdet =q (her altsaa = 4). Kaldes Af-\nstanden m, er Forholdet mellem to Søjler eller 2 Huller = qm, me-\ndens Forholdet mellem Søjle og Hul d.v.s. mellem Stof og Rum er\nqm ———- Vi kan søge en Række specielle Tilfælde ved i denne\nq • —d • i 2d p —p\nFormel at sætte w; s —1 eller = q eller - q o.s.v.\nq -h 2d 1\nDen almindeligt anvendte Metode, hvorefter man løser Opgaver i\ndet geometriske Net, forudsætter „det rene Forhold mellem Stof og\nRum\", hvormed man mener, at dette Forhold ønskes = Kvotienttallet,\nq, og endelig ønsker man sig tillige, at Fagtallet 2d skal være = q.\nVi ser ikke rettere end, at dette er en ganske uvidenskabelig Kærlig-\nhed til Tallenes Klang, vi vil betegne Kravet om, at Stof og Rum\naltid skal forholde sig = q, som umetodisk og svarende til, om man\nforlangte, at en 3-Fags Søjlebygning kun maatte have 3 Søjler. Vi\n2cL\nvil paastaa, at Forholdet gd 1 er saa Eorhold som\nq, og angaaende Maaden, hvorpaa man opnaar „det rene Forhold mel-"}, {"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.22", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7053, "texte": "lem Rum og Stof\" q, nemlig ved at lægge Murtykkelser, ja saagar\nKarretykkelser indad i „Stoffet\" og ved at gøre den ene Kant af en\nMur til Hovedsagen og den anden til Bitingen, da vil vi paastaa, at\ndet er en ganske vilkaarlig Maade at behandle Korrelationsnettet paa,\nthi det ønskede Forhold q kan kun opnaas een Gang ved denne Ar-\nbejdsmaade, 112. Eks ved Gradebredde mod Karrebredde næste Grang,\nved Forholdet mellem Graard og Husdybde, bliver Forholdet ikke alene\n„urent\", men uden Mening eller fornuftig Relation til de øvrige Fore-\nteelser.\nOpfattelsen bygger i Virkeligheden paa, at Tingenes Tykkelser er\nen Fejl ved dem, og dette er jo kort og godt en Fejl ved Opfattel-\nsen. Vi har med disse Udtalelser villet gendrive den Indvending, der\ner rejst imod Midtedelingsprincipet, at det ikke giver „det rene For-\nhold\", vi kan tværtimod nu konkludere, at vi først ved Midtedelings-\nprincipet opnaar det samme og rene Forhold igennem alle Bygværkets\nDele.\nVi skal nu gennemgaa Tavle II med Hensyn til visse\nSletninger.\na) Sletning af Stofdele.\nSletning af Midterkarreen. Idet vi sletter den Karre i\nMidten, som er af samme Orden som Ai Bi Ci 0.5.v., maa\nvi tænke os, at den store Karre Ao (det vil altsaa sige hele\nTegningen) ikke er Midtekarre i den højere Deling, hvoraf\nden tænkes at være en Stofdel blandt 9, men 112. Eks. er\nøverste højre Hjørne, ligesom Ai er øverste højre Hjørne i\nsin Gruppe og A2 øverste højre Hjørne i sin. Dette Forhold\ner netop forsøgt understreget ved Bogstaveringen, idet hele\nTegningen er kaldt Ao og A er altid Mærket for en Figur,\nhvis Plads er øverste højre blandt 9.\nSletning af Midtekarreen samt Karreerne Bi Di Fi Hi\n(de graa). Ved denne Sletning vil i Karreen Ai den lille\nhvide Midtekarre samt de graa Karreer B2 D2 Fs H2 være\nat slette. Denne Sletning lærer os, at 4-Delingen ved Slet-\nning kan blive tvetydig, idet der nu ogsaa er Mulighed for\nAnvendelsen af uden at Løsningen lukker sig, saa-\nledes at vi ved Dimensioneringen om Punktet A, i Stedet\nfor Stykket AIF2 tager det dobbelle ind til Dimensionerin-\ngen. Men vi skulde i saa Fald ogsaa have taget det dob-\nbelte af Ao Bi ind ved Dimensioneringen, hvilket havde\ngivet 5 Karreer i Facaderne i Stedet for som nu 3. Ved\nSletning af hver anden Karre vilde vi saa igen faa 3 Kar-\nreer i Facaderne, og da vi tillige faar samme Forhold mel-\nlem Stof og Rum, som ved den rene Løsning, ser vi at:\nLøsningen i A-Deling med Sletning af hver anden Karre\nog med d=2 er identisk med den rene Løsning i A-I)e-\n-----lingsnettet (med d 1). Sætter vi q i Stedet for 4, ind i\nSætningen, har vi en almindelig og rigtig Sætning om Slet-\nning af Stofdele (naar d er 1 og 2).\nVi skal til Slut blot pege paa de Løsninger, der frem-\nkommer, naar man sletter de sorte Stofdele og bevarer Re-\nsten og om den Løsning, at vi kun bevarer de hvide Stof-\ndele, skal vi bemærke, at denne Løsning totalt forsvinder\nved fortsat Omdimensionering.\nb) Sletning af Mellemrum (Sammenbygning) indfører et\nnyt Format.\nVed denne Sætning er der forudsat, at »Udmuringen«\naf Mellemrummene betragtes som Stof ligesom Søjlerne.\nHvis vi derimod betragter dem som Rum d.v.s. indfører\net tredje Begreb af Karakter som Rum, fører vi ved denne\nVedtægt Opgaven tilbage til den rene Løsning, men i o\n»Stoffer«: Stof, Rnm og Blænding.\nBetragter vi imidlertid Blændingen som Stof, bliver\nLøsningen en Slags Nyboderløsning, som giver Piller i\nFacaderne og Søjler i Gavlene (den kan tænkes opstaaet\nved, at Karreerne sammenbygges som vist Tavle II ved de\npunkterede Stofdele). Vi indfører altsaa et nyt Format,\nsom ikke gentager, men staar i Relation til det givne\nFormat. Karreernes Antal bliver derved bestemt efter andre\nRegler end den, at de kan danne Blok, og vi faar ikke\nlige mange Karreer i hver Facade. Pillen, hvis Definition\nvi har slaaet fast, kan altsaa siges at opstaa ved forskudt\nDimensionering o: dens Længde bestemmes ved een Di-\nmensionering, dens Tykkelse ved Underdelingen dertil.\nIdet vi erindrer os, hvad vi beviste ved Grennemgangen af den\nsystematiske Dimensionering indenfor Fagdelingen: at Pillebygningen\nmaa opstaa ved en Fagover deling, indser vi, at denne Fagoverdeling\ner afhængig af Antallet af Søjlefag, Fagover delingen er altsaa uaf-\nhængig af q og kun afhængig af d.\nFagoverdelingen maa opstaa ved Sletning af Mellemrum eller\nved kombineret Sletning af Søjler og Mellemrum.\nDa nu Fagtallet 2d viser os, at Antallet af Fag i den rene Søjle-\nbygning altid er lige, saa følger deraf, at en simpel Sletning af hvert\nandet Mellemrum fører til en bevæget Fagoverdeling, og at vi, for at\nopnaa den hvilende Fagoverdeling, først maa slette hver anden Søjle\nog derefter slette hvert andet af de derved fremkomne Mellemrum.\nDenne Operation kan derfor kun foretages hvor Dimensioneringstallet\nd er højt, og kun naar d er ulige bliver Fagoverdelingen hvilende.\nDen almindelige fagdelte Karre, Pillebygningen, kan\nikke opstaa i det geometriske Net ved en metodisk Slet-\nning, med mindre vi indfører det tredje Begreb, Blændin-\ngen. Dette følger af, at den almindelige Karres Piller i\npaa hinanden vinkelrette Facader ligger i Vinkel for hin-\nanden og altsaa ikke gentager Formatet.\nBegreberne Stof og Rum kan vi ud fra vore Forudsæt-\nninger lige saa godt definere saaledes : Stof er det, vi be-\nhandler, Rum er det vi lader ligge, og vi kan saaledes\nindføre et nyt Begreb ved at indføre en ny Definition, al-\nmindeligere end den første: Stof er det vi behandler paa\neen Maade, Rum er det vi behandler paa en anden\nMaade.\nVi har berørt Begrebet „forskudt Dimensionering\", vi skal nu\nblot tilføje, at medens Tavle II er dimensioneret saaledes, at Forhol-\ndet mellem tilsvarende Stof og Stof er = 1 eller ved den viste Sam-\nmenbygning (det punkterede paa Tavle II) Forholdet mellem tilsva-\nrende Stof i vinkelrette Retninger = q, saa kan vi ogsaa tænke os\nen Løsning, hvor tilsvarende Dimensioner falder efter en Kvotient-\nrække, altsaa hvor det enkelte Billede ikke viser lige store Figurer\n(som A, B, C, paa Tavle II) men derimod i en geometrisk Række\nfaldende Størrelser efter en bestemt Retning (Wagner-Petersen, Be-\nbyggelsesplan for Hirtshals?) Denne Løsning maa dog ogsaa opstaa\naf den rene Søjlebygning ved Sletning.\nDet er Hensigten med disse Antydninger om Sletningen og det\nderi indeholdte Begreb, den forskudte Dimensionering, at give den\ninteresserede Vink om, hvilke Undersøgelser der her kan foretages,\nidet jeg med Hensyn til Korrigeringen af Resultaterne henviser til\nSætning 7 med tilhørende Induktionsbevis. Sletningen er en Viden-\nskab for sig og kræver sin særlige Afhandling.\nVi skylder endnu at bevise en Hovedsætning, som\nskulde give Berettigelsen for hele vort Arbejde, vi kan\nforme den saaledes:\nEnhver metodisk Løsning i det geometriske Net vil ogsaa\nvise sig metodisk ved en Analyse efter det her udviklede\nMidtedeling sprincip.\nVed det metodiske vil vi forstaa Forholdsmæssigheden\nog Ligedannetheden, saaledes som den er indeholdt i Sæt-\nning 7.\nEt fuldstændigt Bevis for denne Sætning tillader Plad-\nsen os ikke at føre, vi vil kun antyde et saadant for det"}, {"page_pdf": 23, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.23", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 8519, "texte": "Tilfælde, at Forholdet mellem tilsvarende Stof er'— 1,\nmen udelade Sletningen af Mellemrum, d.v.s. den for-\nskudte Dimensionering. Beviset ligger da indeholdt i, at\nvi tor det første kan fremstille et hvilket som helst lige\nAntal Fag og ved Sletning af Piller et hvilket som helst\nulige Antal, og dernæst deri, at vi i begge Tilfælde kan\nfremstille et hvilket som helst Forhold imellem Stof og\nRum fra o til cc .\nAngaaende den metodiske Løsning i det geometriske Net i Rela-\ntion til de praktiske Forhold, skal vi først understrege, at der ikke\ntra Midtedelingsprincipet, som kun gælder Defineringen, kan tænkes\nat opstaa nogen praktisk Vanskelighed, medens derimod alle Menings-\nløshederne i Praksis maa opstaa af Proportionalitetskravet.\nSætning 4 udsiger, at kun Søjlebygningen og visse strænge For-\nmer af Pillebygningen er metodiske. Vi maa enten indføre et tredje\nBegreb eller moderere Proportionalitetskravet ved Indførelsen af to\nsideordnede Formater, eller vi maa springe lige over i den umetodi-\nske Sletning.\nSætning 7 om Billedernes Kongruens udsiger, at til Stuen svarer\nTorvet. I Byplanopgaven vil vi altsaa saa at sige være tvunget til\nat gribe til den umetodiske Sletning.\nEndvidere udspringer direkte af Proportionalitetsprincipet Kravet\nom, at alle Dimensioner skal falde efter en Kvotientrække Karre-\ndybde, Husdybde, Murtykkelse, Møbeltykkelse o.s.v. Vi vil imidlertid\nikke uden ved Indførelsen af et Mellemled (112. Eks. en Korridor- og\nTrappedybde langs Gaard og Gade) kunne opstille nogen saadan\nKvotientrække, som falder indenfor Grænsen for praktisk anvendelige\nKarredybder, Husdybder, Murtykkelser o.s.v. Med andre Ord, disse\nvæsentlige Uoverenstemmelser med Praksis udspringer direkte af det\nKorrelationsnet, som vi uden Kritik har lagt til Grund for Betragt-\nningerne.\nI Tilknytuing til det her fremsatte vil vi nu fremføre et i Praksis\nudført Eksempel (Fig. 8, Tavle I), idet vi nu ikke alene skulde have\nBetingelserne for at forstaa det, men tillige for at kritisere det.\nEksemplet er valgt, for det første fordi det belyser et interessant\nRumproblem, men dernæst fordi det over sig har det Skær af Virke-\nlighed, som den udførte Opgave ejer, og som jeg ved Fremførelsen\naf Tavle II saa helt har maattet renoncere paa.\nDet givne er et Rum i en Lejekaserne med Dør paa skraa i\nHjørnet, 3-rammet Vindue o.s.v. Opgaven er at møblere det som\nSovekammer. Korrelationsnettet opsøges ved, at det 3-delte Vindue\nlægges til Grund for Inddelingen, dette giver en 7-Deling i Bredden,\nhvorefter Værelset ligeledes 7-deles i Dybden. De yderste Linier, som\nbestemmer Værelsets teoretiske Størrelse, skal falde en Underdeling,\nd.v.s. 4- af 7-Delingen uden for Værelsets Kontur. Idet Værelset er\n/ °\nkvadratisk med Siden m, bliver Delingen, som bestemmer Vinduets\n3-Deling = y-, medens næste Deling, som bestemmer den halve Mur-\ntykkelse, bliver (Muren, som saaledes skulde være er i Vir-\nkeligheden noget ganske andet, men det givne er Rummets\nog det übekendte er netop Murens Midte, saa da Opgaven slutter\nmed Rummet, er denne Uoverensstemmelse ligegyldig). Næste Deling,\nsom bestemmer Møbelsidens halve Tykkelse, bliver Sidste anvendte\nDeling er = halv Hængselstykkelse.\nRækken ser i det foreliggende Tilfælde saaledes ud :\nVærelsets Vindues- ~ Mur- Møbel- y- Hængsels-\nteor. Længde ' bredde tykkelse tykkelse tykkelse\nog Bredde\nm=42o cm cm = 8,6 cm V- cm 2401 = Cm\nNu foreligger altsaa det metodiske Net, og alle Dimensioner lig-\nger fast. Naar det derefter fastslaas, at Rummet skal indeholde en\nSeng, to Natborde, et Skab, et Toiletbord, en Komode og to Servan-\nter, er dermed det kompositive bestemt, og Planen fremstaar da ved\nHjælp af en umetodisk Sletning.\nAf denne Løsning kan vi slutte:\nA) Møblets Opgave er at udfylde det Rum, som Murene\nhar dannet, Møblet maa derfor behandles som Rum, ikke som\nStof. Møblet er rumfyldende, Muren er rumdannende.\nB) Stoffet i Møbelplanen viser sig indenfor de begræn-\nsende Mure som Rum, nemlig som Mellemrum imellem\nMøblerne (der kan altsaa opføres en Mur mellem alle Møbler).\nC) Naar der ikke er foretaget nogen Sletning i Møbel-\nplanen, og de tænkte Mure betragtes som Stof, vil Møb-\nlerne udfylde alt Rum, og der vil kun blive Mur og Møbel.\nYed Kritiken af denne Løsning vil vi først bemærke, at Dimen-\nsioneringen at de Rummet begrænsende Mure er forskudt. Murens\nTykkelse skulde i Virkeligheden være saa stor, at den opslugte alle de\nMøbler, der nu staar langs Væggen, Muren ligger nemlig paa en Linje\naf højere Orden end Mellemrummene mellem Møblerne og maa derfor\nvære 7 Gange saa bred. Dernæst bemærker vi: Omdimensioneringen\ner ikke fortsat i det uendelige, men stopper allerede ved første Om-\ndimensionering, dertil kan dog Forfatteren af Projektet bemærke : „Jeg\nhar Ret til at lade Omdimensioneringen standse i Praksis ved Nøjag-\ntighedsgrænsen, og denne har jeg sat allerede ved anden Omdimen-\nsionering, fordi jeg ellers maa pannellere Væggen med Møbeltykkelsen\".\nDetaljerne til Møblerne i Fig. 8 er medtaget (Fig. 9), fordi de viser,\nhvorledes Kravet om Overholdelse af Midten som Hovedlinje overføres\npaa Hængselssystemer. Fig. 7 a viser Hængselsløsningen ved Vinkel-\nhjørnet og „lige Hjørne\". De afkrydsede Kvadrater, som teoretisk\ner Hul, vil i Praksis være udfyldt. Løsningen er i enhver af Hængs-\nlets Stillinger en harmonisk og homogen Løsning, idet Konstruktionen\nsaavel fra den ene som fra den anden Side viser samme Form af det\nlige Hjørne, og giver tilsvarende Former af Vinkelhjørnet, saavel fra\nden konvekse, som fra den konkave Side. I a viser Hængselstykkelsen\nsig som en Underdeling af Møbeltykkelsen, b viser den samme\nLøsning, men med Hængslets Tykkelse = Møblets Tykkelse, i c er\nHængslet bestemt som Underdeling, men denne Løsning er ikke saa\nbevægelig som a og b. Teoretisk set er den i og for sig uoplukkelig,\nda det krydsede Kvadrat antyder dobbelt Stof. I Praksis vil det lige\nHjørne C2 være übrugeligt til Hængselsanbringelse, og de gaaende\nDøre maa altsaa hænges i Vinkelhjørnet ci. Man vil let i disse Løs-\nninger kunne efterspore Skuffe- og Klapudtrækket, Skuffeskurten og\nSkabsskillerummet o.s.v. Løsningerne tilfredsstiller altsaa Kravet om\nRelation til de gængse Former og Konstruktioner.\nVed Kritiken af disse Detajler maa vi bemærke, at Sletningen\nher i Modsætning til i den store Plan bestaar af Sletning af Hjørnerne\n(hvilket svarer til om man Tavle II sletter de sorte Stofdele). Ind-\nvendingen er dog ikke væsentlig, da den store Plan ikke viser meto-\ndisk Sletning. Endelig bemærker vi, at Hængselsstaffen ikke har\nnogen metodisk, men kun en mekanisk Berettigelse. Vi skal dog til-\nføje, at denne „fritstaaende Staf\", hvis Sejrsgang ellers kunde hen-\nregnes under Begrebet psykisk Smitte, her dog har en Funktion.\nNaar jeg nu i det følgende skal berøre enkelte øjemæssige For-\nhold med Hensyn til det geometriske Net og Midtedelingsprincipet,\nsaa er det ikke for gennem Overensstemmelse med det øjemæssigt\nsmukke at søge Beviser for disse Betragtningers Rigtighed, thi Bevi-\nserne indeholdes i Betragtningerne selv. Det er netop omvendt for\nat paavise, hvorledes Fornemmelserne om Skønhed og Harmoni følger\nlogiske Love, hvordan det øjemæssigt smukke blot er Facaden af en\nrigere og større indre Skønhed, saaledes som ogsaa Alberti forlængst\nhar paavist.\nHvad Proportionalitetsprincipet angaar, da er det indlysende, at\ndet stadigt gentagende Format er øjemæssigt tiltalende, det samme\ngælder Størrelsernes Stigning og Fald efter den geometriske Række.\n(Et Eksempel paa gentagende Formater: Begrebet Ramme, Indfatnin-\ngen om en Dør 0.5.v., her maa Gæringslinien ikke som almindeligt\nvære under 45°, men derimod efter Diagonalerne, hvorved saavel\nRammens Inder- som Yderkant, ligesom ethvert Led i Rammen gen-\ntager Formatet. Eksempel paa Stigning af gentagende Formater: det\nvirker meningsløst ved det Bentsenske Projekt til Banegaardsterrænet,\nat den høje Bue ikke betegner en Stigning, en Forholdsmæssighed til\nRækken af de høje Butiksvinduer i Stuen, som er lige afsluttede).\nHvad Følelsen for Midtedelingens Skønhed angaar, da møder vi\nden indenfor Arkitekturen overalt. Trangen til Symmetri er et (lidt\nuheldigt formet) Udslag, Kravet om Hul i Midten ligesaa. Søjlebyg-\nningen hviler, som vi har set, paa Midtedelingen, og deraf udspringer\ndens øjemæssige Skønhed ganske ligesom Bindingsværkets eller den\nalmindelige Fagdeling. Æstetikernes Udtalelser om, at en Facade\nvirker som tapetseret, som uden Tykkelse (V. AVanscher: Om Mange-\nfagsbygninger Arch XXI, 17) fører lige over i Midtedelingen „Tin-"}, {"page_pdf": 24, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.24", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 4677, "texte": "gen er det egentlige\" eller „Tegn ikke Linier, men Ting\" er uklare\nForestillinger om Plads og Form, og disse to Begreber føles ogsaa\ninstinktivt inden for Skulpturen (Bodin: Til de unge Kunstnere, Klin-\ngen 11, 1) ligesom i Maleriet Billedets Midtpunkt eller „Diagonalernes\nSkæring\", som Malerne taler om, er det vigtigste Punkt (se 112. Eks.\nKlingen 111, 2 Kyhns Billede den pinlige Virkning ved, at Midtpunk-\ntet rammer lige i en krøllet Grylp paa et Par Flonelsbukser).\nHvad Begrebet Bevægelse angaar til Fortrængning af Symmetri-\ntanken, skal jeg nævne Eksemplet med Gaden med de ens fritlig-\ngende Huse med skævtsiddende Indgangsdøre i Facaden. Det er\nharmonisk, at disse Døre holder Bevægelsen, det er disharmonisk, at\nde skiftevis fjæraer og nærmer sig Symmetriakser.\nHvad endelig Løsningen Fig. 8 (Sovekammeret) angaar, skal jeg\npege paa den aabenbare Pladsøkonomi en saadan Løsning udviser\nhvilket er en høj æstetisk Nydelse. Hvad Detaljerne Fig. 9 angaar,\ner det en indlysende Behagelighed, at Skabsdør og Skabsside, naar\nDøren aabnes, ligger i samme Plan og adskilles ved den Detalje, som\nalle Steder adskiller to Flader i samme Plan.\nVi har nu dannet os et Redskab til Analyse og til Frem-\nbringelse. Med Muligheden for en Analyse følger ogsaa Mu-\nligheden af en Dom over de Foreteelser, vi analyserer, men\ndet maa staa os klart, at Dommen er i samme Grad upaa-\nlidelig, som Redskabet er ufærdigt.\nOgsaa de moderne Arkitekter, til hvis Værker vi Gang\npaa Gang har refereret for at klargøre vort Standpunkt ved\nEksempler og danne et sluttet Billede af Samtiden ud fra\net bestemt Synspunkt ogsaa de kender Begrebet Analyse,\nmen øjensynlig kun af Navn. De drager Skellet mellem godt\nog ondt saaledes, at det, der ikke umiddelbart gør Indtryk\naf at kunne analyseres, er ikke Arkitektur, medens det, der\nsynes at kunne analyseres, er Arkitektur og god Arkitektur.\nMen de udfører ikke Analysen, de danner sig end ikke Red-\nskaber dertil! Eksempel: Mellem det heterogene og den ro-\nmantiske Arkitektur er der ingen Væsensforskel, det karak-\nteristiske er, at de unddrager sig Analysen, det »regelmæs-\nsige« Hus derimod, »den simple Inddeling«, »de gode Pro-\nportioner«, fælles for alt dette er kun, at det synes at give\nMuligheden for Analyse, følgelig udnævnes det alt sammen\ntil god Arkitektur, idet man glemmer, at Dommen er vær-\ndiløs, thi hvad der kan analyseres og hvad ikke, ved man\nikke, naar man ikke kan analysere.\nAt man ikke har dannet sig Redskaber fremgaar klart\nderaf, at Definitioner paa Søjlen og Pillen hverken frem\nstaar i Kritikernes Arbejder eller i Arkitekturundervisningen\nja man kan virkelig, hvor utroligt det lyder, belære Ar-\nkitektstanden om disse elementære Ting. Naar Kritikerne\ngriber til aritmetiske Beregninger og skiftende Fortegn for\nat klare det Bentsenske Hjørne, saa viser det, hvor aldeles\nuforberedt man var paa dette simple Problem.\nDet afgørende for disse Betragtninger har været Opstil-\nlingen af Definitionerne, thi det afgørende for enhver Un-\ndersøgelse er, at man har dannet sig almindelige Defini-\ntioner, hvis Rækkevidde fører udover den enkelte forelig\ngende Opgave, og saaledes ikke er henvist til, hver Gang\nman træffer et vanskeligt Problem ved et Hop over i Vi-\ndenskabens Gloser at plumre Sagen, naar man netop skulde\nforklare den. Vi tør altsaa med nogen Ret kalde vort Ar-\nbejde positiv!.\nVi maa renoncere paa Tilslutning fra de Arkitekter, som\ner beskæftigede med at stramme Profilerne og spænde Vo-\nlutterne, de vil føle sig højt hævede over de simple Pro-\nblemer, her er stillet under Debat. Vi skal overfor dem\nblot understrege, at dette er den rigtige Ende og Volutterne\nog Profilerne den forkerte. Vi kan heller ikke vente Til-\nslutning fra de Arkitekter, som gennem lang Opøvning og\nResignation har samlet alle deres gode Egenskaber »i Øjet«.\nDe vil selv om der ikke skal saa meget Hovede til\nsimpelt hen savne det Organ, som skulde faa dem til at\nforstaa os og Flertallet af Arkitekterne vil afvise denne\nUndersøgelse som meningsløs og upaakrævet, fordi Arkitek-\nturproblemet overhovedet ikke er gaaet op for dem.\nMen til alle dem, som sværmer for og om »det meto-\ndiske« (eller endnu værre »Metodiken«) og som i det kon-\nsekvente ser noget »godt og moderne« som altid glæder\nsig, naar noget er »gennemført«, til dem er disse Betragt-\nninger rettet, og de vil vanskeligt kunne springe dem over.\nMetode er nu engang Metode, og vil man ind til den vi-\ndenskabelige Arkitekturlære, saa maa man beflitte sig paa\nat tænke klart og arbejde videnskabeligt hvis ikke, saa\nmaa man tie om Metode, Videnskabelighed, Logik og Kon-\nsekvens og klare sig med Dogmatik, 5:8,1 . . ~ Postulater\nog tom Snak.\n\nPoul Henningsen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1920-08-05-01-c022", "article_bluemountain": "bmtnaag_1920-08-05_01#c022", "volume": "bmtnaag_1920-08-05_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "couv. 3", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 27, "image_fin": 27, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.2.17", "titre_corps": "PROFESSOR CARL PETERSEN: OM MODSÆTNINGER (Arch. XXII 13).", "titre_sommaire": "PROFESSOR CARL PETERSEN: OM MODSÆTNINGER (Arch. XXII 13).", "signature_source": "P. H", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 27, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.27", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7358, "texte": "PROFESSOR CARL PETERSEN: OM MODSÆTNINGER (Arch. XXII 13).\nP. H.\nTAFTER Trykningen af min Artikel om Plads og Form offentliggøres nu Ordlyden af det Foredrag om Modsæt-\n-1 J ninger, hvortil jeg har henvist, og jeg finder derfor Anledning til at vedføje nogle Bemærkninger.\nJeg hæfter mig ved Sætningen: »Vi maa nøjes med at gøre Erfaringer og lagttagelser hver for sig og meddele\nhinanden disse og saa haabe paa. at det vil summere sig op, indtil en klog Mand en Gang kommer og bringer Orden\ni Kaos«, samt Udtalelsen om »at anvende de kunstneriske Virkemidler med logisk Klarhed«, thi det er netop Logiken\ni Foredraget, jeg vil søge at berigtige. Jeg gør straks opmærksom paa, at det citerede indeholder en Uoverensstem-\nmelse, idet Processen, at lagttagelser og Erfaringer summerer sig op, er empirisk induktiv, medens »Orden i Kaos« og\nden logiske Klarhed er deduktiv og forudsætter en forudgaaende omfattende Syntese. Dette har Professoren øjensyn-\nligt ikke været opmærksom paa, og derved bliver hans Foredrag en Række Modsigelser. Man kan ikke med Rette,\nforekommer det mig, og navnlig ikke ien fremskudt Stilling overlade det til andre at bringe Orden i ens Erfaringer\nog lagttagelser.\nArkitekt Carl Petersen ser ien Bys klare Grænse og Afslutning en Modsætning, vi vil snarere kalde det en ren,\nøvre Grænse for Opgaven. Han definerer straks efter selv Modsætningen saaledes: »de mange lodret opstigende Kirke-\ntaarne« imod »den vandret løbende Bymur« og taler senere om den lodret stigende, gotiske Kirke, som rager op over\nByen, »deri en umaadelig Modsætning lejrer sig relativt fladt uden om den«. Denne Definition maa være vort Holdepunkt.\nAt »Fabriksskorstenene tager Konkurrencen op med Kirkespirene« kan efter dette kun være godt: »En Skov\naf lodret opstigende Kirketaarne« kan kun støttes af en Skov af Skorstene: Forholdsmæssigheden er til Stede, og\nbegge »holder deres Udstrækning«. Forskellen ligger til syvende og sidst kun i »Profileringen«.\n»Byhusene . . . som en krystaliseret Masse i røde og graalige Farver« opstilles som Modsætning til »de rolige\ngrønne og gule Marker udenfor« men mellem krystalinsk og monotont er der kun en Gradsforskel og altsaa ikke en\nModsætning. Senere omtales ogsaa Husenes Ensartethed.\nDen gotiske Katedral berømmes fordi de to »mægtigt høje Spir« »fordobler Virkningen«. Andre Skønhedsdyr-\nkere udtaler, at Katedraler med kun et Spir er smukkere i Kraft af Modsætningen mellem det Spir, der er, og det der\nmangler!\nNaar der om den gamle By staar: »Ide menige Huse indskrænker Modsætningerne sig til Variationer«, saa\nmaa dette være en Lapsus: Begrebet Variation forudsætter netop en Forholdsmæssighed mellem de Dele, der varierer,\nog her er altsaa ikke Tale om Modsætning. Heller ikke kan Torvets Forhold til Gaden kaldes en rumlig Modsætning\nmen tværtimod en Stigning: Stuen, Gaden og Torvet er en rumlig Række, om hvis Forholdsmæssighed det drejer sig.\nVi kan prøve Professorens Logik paa den af Arkitekt Baumann fremsatte og af Carl Petersen akcepterede\nTanke, at en Loftsgesims skal springe stærkt frem straks med en vandret Platte tor at understrege Modsætningen\nmellem det hvide Loft og den farvede Væg. Først spørger man sig: var det ikke kraftigere, om selve Loftet dannede\nden kraftige Platte o: naar der slet ingen Gesims var bedre kan vi vel ikke »bevare Udstrækningen«; men naar\ndet dernæst siges, at man ikke maa svække Virkningen af Overgangen fra Væg til Gesims ved at placere Ledninger\nder, saa spørger vi os, hvorfor maa det elektriske Rør ikke ligge i Hjørnet mellem Væggen og Gesimsens kraftige\nPlatte (vi forudsætter, at den er kraftig nok), naar Gesimsen godt maa ligge i Hjørnet mellem Væg og Loft! Hvad\nder er tilladt i det store, burde dog være tilladt i det smaa (med mindre »den menneskelige Størrelse« maaske spiller\nind!) Endnu klarere udtales Dødsdommen over Loftsgesimsen ved Omtalen af Anbringelsen af Nedløbsrør iet indad-\ngaaende Hjørne: naar Nedløbsrøret skal flyttes ud paa Væggen, hvorfor skal saa Gesimsen ikke trækkes ned paa\nVæggen. Muligvis er det rigtigt, hvad der her siges om disse Rørs Plads, men det gælder ogsaa for Gesimsen.\nVidere staar der:»Af den største Betydning i Bygningskunsten er Størrelsesforholdet. Det er vigtigt for at op-\nnaa Monumentalitet i en Bygning« og Monumentalitet defineres saaledes: den Egenskab, at Bygningen »ser størst mulig\nud« o. s.v. Hvor kan nu dette Serveringsspørgsmaal være afgørende for Arkitekturen. Vi kan med Størrelsesforholdet\nforhøje eller svække Virkningen af den Harmoni, Bygningen udtrykker, men det afgørende er, at Harmonien er til Stede.\nVi kommer nu til et Hovedpunkt i Professor Carl Petersens Betragtninger: »Endvidere maa man holde sine Ud-\nstrækninger saaledes, at Bestræbelserne gaar ud paa at understrege det, der er den paagældende Bygnings største Di-\nmension. Arbejder man saaledes med et langt lavt Hus .. . kan en lang lav Kvist .. . ofte iet saadant Tilfælde støtte\nIndtrykket af Bygningens Længde.« Dette er jo Proportionalitetsprincipet tydeligt udtalt ligesom under Omtalen af Sies\nvigs og Aarhus Domkirker: Spirene »blev senere erstattede med de nuværende høje Pyramidespir, som .. . konkurrerer\nmed Bygningslegemet om, hvilken Retning der skal være den afgørende.«\nMen sammenlign dette med Begejstringen for de høje slanke Spir imod den lange lave Mur!\nI alt dette er saa den menneskelige Størrelse indblandet: »Ja, Hemmeligheden er, at vi altid uvilkaarlig opfatter\nTingenes Udstrækning i Forhold til den menneskelige Størrelse. Det er denne, der er den gyldne Maalestok.« Sammen-\nlign med dette om Københavns Hovedbanegaard: »Naar man kom ude fra det fri, burde Fornemmelsen af Rumstørrel-\nsen i Forhallen bringes ned iet for Interiører normalt Forhold, derved at Hallen var forholdsvis lav, saaledes at man,\nidet man traadte ud i den store Hal, blev slaaet af dennes enorme Udstrækning i alle Retninger (!) paa en befriende\nMaade.« Altsaa først komprimeres mani det lille Rum, og dernæst slippes man ind i det store, og her foregaar Eks-\nplosionen. Eller hvorledes skal den stakkels menneskelige Højde gerere sig i Slotskirken: »Yderdørene ... er af mæg-\ntige Dimensioner. Faren derved kunde synes at være, at saadanne Døre indvendig maatte maale det Rum ned, de\nfører ind i. Det klares .. . ved i Rummet tillige at anbringe andre Døre af mere menneskelig (!) Størrelse, som saa\nbliver Maalestokken for de indre Dimensioner.«\nProfessorens Udtalelser synes at vise, at Problemstillingen er gal, og der kan derfor heller ikke ventes nogen\nMening i Svaret. Det er Tanken efter disse foreløbige og noget sofistiske Betragtninger senere at fremkomme med et\nForsøg paa Redegørelse af Forholdet mellem Begreberne Harmoni og Kontrast.\nDen simple Sandhed er den, at Begreberne Udstrækning og Modsætning er inkommensurable. Man kan ikke\nsamtidig bevare Udstrækningen og holde Modsætningen; det første er en Forholdsmæssighed, det andet en Uforholds-\nmæssighed. Og Sandheden er den, at man ved at opsummere og opnotere de forskellige Fornemmelser, man ved Lej-\nlighed har haft, kun opnaar at modsige sig selv. »Den logiske Klarhed« stammer fra Forstanden.\nSchiller vilde vistnok beskylde Professoren for manglende Skønhedssans: »At lade sig lede af Skønheden eller\naf Følelsen for Kunst er intet andet end at have Trangen til afgøre alt helt, bringe det til Fuldendelse.« (Brev til\nKorner 6. Marts 1789.)"}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.2", "texte": "INDHOLD\nOmslagslitografi af Vilh. Lundstrøm.\nVed en Pibe Tobak. Digt af Otto Gelsted.\nFot. efter Poul Cézanne. (Druet.)\nBreve fra Poul Cézanne. Ved Olga Wium.\nLitografi af Vilh. Lundstrøm.\nFotografier efter Dionysosfresken i »CasaSuisse« ved Pompeji.\nDionysosfresken i Casa Suisse. Af Axel Salto.\nFarvelitografi af Svend Johansen.\nLitografi af Vilh. Lundstrøm.\nTil Komponisten Grethe Sawyer. Digt af Thøger Larsen.\n2 Originaltræsnit af Fritz Syberg. Japanpapir.\nPlads og Form. Med Bilag. Af Poul Henningsen.\nCarl Petersen: Om Modsætninger. Af P. H.\nLitografi bag paa Omslaget af Vilh. Lundstrøm.\n\nKlingen udkommer med et Hefte hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret. Enkelte Hefter 5 Kr. Udgiver: Axel\nSalto. Redaktion Emil Bønnelycke, S. Danneskjold-Samsøé, Otto Gelsted, Poul Henningsen, Axel Salto og Poul\nUttenreitter. Expedition: Poul Henningsen, Udbygade 1, Tlf. Nora 3232, hvortil alle Henvendelser angaaende Forsen-\ndelser af Bladet, Abonnement o. s.v. bedes rettet. Trykning og Litografi udføres i Gato's lit. Etabl. Raderingerne\nhos Max Kleinsorg. Kjøbenhavn d.5. August 1920.\n\nVed en Pibe Tobak.\nOtto Gelsted.\nSlog dig en Gud med Galskab,\nblev dig din Lykke til Men:\nhundrede Veje har Daaren,\nden Vise har kun én.\nSelv i dit Fald skal du sejre.\nMaaden er mere end Tingen.\nDen, der er ét med Ilden,\nhans Tarme ryster for Ingen.\nEt levende Nu er Døden.\nGaa det da gæstfrit i Møde.\nEt Nu er saa godt som et andet,\ndet sorte saa godt som det røde.\nBestandig samme Grænser,\nsamme Tanker og Ting,\ndet samme Grænseløse,\nbestandig samme Ring.\nAlting flyder. Det faste\ner Loven, ikke Tingen.\nAldrig fuldendes Løbet,\naldrig lukker sig Ringen.\nDagen strækker mod Nattens\nSvalhed de brændende Hænder.\nHedere brænder det Ansigt,\nsom Natten mod Dagen vender.\nAlmagt bor i Dansen,\nog Daarskaben har sit Dyb.\nGerne, naar Thais vinker,\ngør sig den Vise til Kryb.\nGennem den tykke Taage\nfaldt der en gylden Stribe.\nBort med Tobakken! En Pige\ner mere værd end en Pibe."}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.3", "texte": "BREVE FRA PAUL CÉZANNE\nKære Herr Camoin!\nAix, den 3. Februar 1902.\nDeres sidste Brev modtog jeg først Lørdag. Mit Svar\nsendte jeg til Avignon. I Dag, den tredie, finder jeg i min\nBrevkasse Deres Brev af 2. Februar, der kommer fra Paris.\nLarguier var syg hele forrige Uge og maatte blive paa La-\nzarettet, hvilket er Grunden til, at Deres Brev saa sent blev\nvideresendt til mig.\nDa De nu er i Paris og føler Dem draget af Mestrene\ni Louvre, saa udfør dog Studier efter de store dekorative\nMestre Veronese og Rubens, hvis det tiltaler Dem, men\nganske som om De arbejdede efter Naturen hvad kun\nufuldkomment lykkedes mig men først og fremmest gør\nDe ret i at studere Naturen. At dømme efter det, jeg havde\nLejlighed til at se af Dem, vil De gøre rivende Fremskridt.\nJeg hører med Fornøjelse, at De sætter Pris paa Vollard,\nder er et ærligt og dygtigt Menneske.\nJeg lykønsker Dem oprigtigt til at De nu lever i Nær-\nheden af Deres Fru Moder, som i sørgmodige og depri-\nmerede Stunder vil være den sikreste moralske Støtte for\nDem og den rigeste Kilde, hvoraf De kan øse nyt Mod til\nArbejdet i Deres Kunsts Tjeneste.\nThi her gælder det at tage fat med Fart og Energi\nog stræbe at naa til Ro og Stadighed. Derved opstaar\nutvivlsomt en Tilstand af Skarpsynethed, deri høj Grad\nvil hjælpe Dem til en maalbevidst Livsførelse.\nJeg takker Dem for, at De betragter mine Bestræbelser\nfor at naa til et klart malerisk Udtryk med saa broderligt\net Sindelag.\n1 Haab om, at jeg en Dag vil faa den Fornøjelse at se\nDem igen, trykker jeg hjerteligt og kærligt Deres Haand.\nDeres gamle Medbroder\nPaal Cézanne.\nAix, den i7. Marts 1902.\nKære Herr Vollard!*)\nJeg modtager et Brev fra Maurice Denis, at han be-\ntragtede min Udebliven fra »Indépendant«'ernes Udstilling\nsom en Desertation.\nJeg svarer Maurice Denis og siger, at jeg beder Dem\nstilllede Billeder til hans Disposition, som De kunde laane\nham, og udvælge, hvad der kan anrette mindst Skade.\nHjerteligste Hilsener\nPaul Cézanne.\n\n*) Paul Vollard, den bekendte Pariser-Kunsthandler, Cézannes\nBiograf."}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.4", "texte": "Jeg synes ikke saa godt, jeg kan skille mig ud fra de\nunge Mennesker, hvis Adfærd overfor mig har været saa\nsympatisk. Og jeg tror ikke at jeg, ved at udstille, giver\net falsk Billede af Gangen i mine Studier.\nPaul Cézanne.\nAix, den 28. Januar 1903.\nKære Herr Camoin!\nDet er allerede nogle Dage siden, jeg havde den For-\nnøjelse at læse om Dem. Jeg har ikke meget at sige Dem.\nMan kan faktisk tale mere og maaske ogsaa bedre om\nMalerkunst, naar man staar foran sit Motiv, end naar man\ngiver rent spekulative Teorier til Bedste med Hensyn\ntil hvilke man temmelig ofte begaar Fejltagelser. Jeg har\ni mine lange ensomme Timer mere end een Gang tænkt\npaa Dem. Herr Larguier, med hvem jeg temmelig ofte,\nnavnlig om Søndagen, er sammen, har overladt mig Deres\nBrev. Han længes efter det Øjeblik, da han atter er fri.\nOm 6—7 Maaneder kommer han ud. Min Søn, der er her,\nhar gjort hans Bekendtskab, og de gaar ofte ud og til-\nbringer Aftenen sammen. De taler om Literatur og om\nden kommende Kunst. Naar Hr. Larguier's Militærtjeneste\ner forbi, vil han formodentlig vende tilbage til Paris og\nfortsætte sine Studier (Aands- og Statsvidenskab) i Rue\nSaint Guillaume, hvor først og fremmest Hr. Hanoteau læ-\nser, uden derfor at opgive Poesien. Min Søn vil ligeledes\nvende tilbage dertil igen. Han vil altsaa faa den Fornøj-\nelse at gøre Deres Bekendtskab, naar De igen tager op til\nHovedstaden. Vollard rejste for 14 Dage siden gennem\nAix. Jeg fik Meddelelse fra Monet og Kort fra Louis Leydet,\nSøn af Senatoren for Aix's Valgkreds. Sidstnævnte er Ma-\nler, han lever for Øjeblikket i Paris og tænker som De og\njeg. De ser, der er en ny Kunstæra i Anmarch. De forud-\nanede den, studer blot videre uden at blive mat, Gud vil\ngøre det øvrige. Jeg slutter, idet jeg ønsker Dem godt Mod\nog Held med Deres Studier, og det slaar ikke fejl, at Deres\nStræben vil blive kronet med et godt Resultat.\nVær forvisset om mit oprigtige Venskab og leve Fædre-\nlandet, vor fælles Moder og vort Haabs Land, og modtag\nmin inderlige Tak for Deres venlige Opmærksomhed.\nDeres hengivne Paul Cézanne.\nAix, den 22. Februar 1903.\nKære Herr Camoin!\nEn meget træt 64-aarig Mand beder Dem undskylde,\nat han saa længe har ladet Deres Brev übesvaret.\nJeg har kun faa Ord at sige Dem.\nMin Søn, der for Øjeblikket opholder sig i Paris, er en\nstor Filosof. Jeg vil ikke dermed sige, at han ligner Di-\nderot, Voltaire eller Rousseau eller gaar i deres Fodspor.\nVil De beære ham med Deres Besøg? Han bor Rue\nBallin 31, nær ved Place Clichy, hvor General Moncey's\nStatue staar. Naar jeg skriver til ham, vil jeg fortælle\nham om Dem. Hans Bistand vil jævne de Vanskeligheder,\nsom Forstaaelsen af Livet bereder mig.\nMen jeg maa arbejde. Alt, særlig i Kunsten, er Te-\nori, udviklet og tilpasset til Kontakt med Naturen. Vi vil\ntale udførligere derom, naar jeg faar den Fornøjelse atter\nat se Dem.\nDette er det »rigtigste« Brev, jeg hidtil har skrevet til\nDem, Credo.\nMed hjertelig Hilsen\nDeres P. Cézanne.\nNaar jeg ser Dem igen, vil jeg om Malerkunsten sige\nDem Ting, der er rigtigere, end hvad nogen anden har\nsagt, ligegyldigt hvem. I Kunsten har jeg intet at skjule.\nKun den oprindelige Kraft, id est Temperamentet, fører\ntil det Maal, som vi skal naa. P. Cézanne.\nAix, den 13. September 1903.\nKære Herr Gamoin!\nJeg er lykkelig over at høre Nyt fra Dem og lykønsker\nDem til, at De nu er fri og ganske kan hellige Dem Stu-\ndierne. Jeg troede, jeg havde sagt Dem, at Monet bor i\nGiverny. Jeg ønsker, at den kunstneriske Indflydelse, som\ndenne Mester utvivlsomt maa have paa dem, der mere\neller mindre direkte kommer i Forbindelse med ham, ikke\nbliver føleligere, end det er absolut nødvendigt og end\nden maa og skal være, naar Talen er om en ung og ar-\nbejdsivrig Kunstner.\nCouture sagde til sine Elever: »Søg god Omgang« eller\n»Gaa i Louvre«.\nMen naar man har set de store Mestre, som hviler der,\nskal man skynde sig at gaa ud og selvstændigt og i Kon-\ntakt med Naturen skabe ud af det os iboende Instinkt,\nden kunstneriske Opfattelse.\nJeg beklager, at jeg ikke kan være hos Dem. Alderen\nbetød mindre, hvis ikke andre Betænkeligheder afholdt mig\nfra at forlade Aix. Ikke desmindre haaber jeg, at jeg en\nDag vil faa den Fornøjelse at se Dem igen.\nJeg ønsker Dem frugtbringende Studier, Ansigt til An-\nsigt med Naturen. Det er det bedste.\nSkulde De træffe den Mester, som vi begge beundrer*),\nmaa De overbringe ham min Hilsen.\nJeg tror ikke han synes om, at man plager ham; men\ni Betragtning af den gode Mening vil han maaske lægge\nBaand paa sig.\nHjerteligst Deres Paul Cézanne.\nAix, Provence, 15. April 1904-.\nTil Emile Bernard.\nKære Herr Bernard**) Tillad mig at gentage,\nhvad jeg allerede før har sagt: Man betragte Naturen ved\nHjælp af Cylinder, Konus og Sfære, saa at hver Side af\nen Genstand eller en Flade fører til et Midtpunkt. De med\nHorisonten parallelt løbende Linier giver Sideudstrækningen\naf et Udsnit af Naturen, eller, om De vil, af det Skuespil,\nsom Pater omnipotens aeterne Dens udfolder for vore Øjne.\nDe perpendikulært til Horisonten staaende Linier giver\nDybden. For os Mennesker har Naturen mere Dybde end\nOverflade, derfor Nødvendigheden af at blande vore ved\nHjælp af Rødt og Gult fremstillede Lysvibrationer med til-\nstrækkelige Mængder af Blaat for at opnaa Luftvirkning.\n\n*) Claude Monet.\n**) Emile Bernard, Forfatter, Cézanne's Yen og Biograf."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.6", "texte": "Aix, 12. Maj 190&.\nMin kære Bernard! Min uafbrudte Arbejdsiver og min\nfremskredne Alder vil være Dem tilstrækkelig Forklaring\npaa mit forsinkede Svar.\nDe underholder mig forøvrigt i Deres sidste Brev med\nsaa forskellige, om end alle Kunsten vedrørende Ting, at\njeg ikke ganske formaar at følge dets Indhold.\nJeg har allerede sagt Dem, at Redons Talent tiltaler\nmig meget og at jeg stemmer inderligt overens med ham\ni hans Forstaaelse og Beundring af Delacroix. Jeg ved\nikke, om mit vaklende Helbred nogensinde vil tilstede Vir-\nkeliggørelsen af min Drøm: at male hans Apoteose.')\nJeg gaar meget langsomt frem, da Naturen fremstiller\nsig meget kompliceret for mig, og det gælder uophørligt at\ngøre Fremskridt. Man maa betragte sin Model nøje, op-\nfatte den rigtigt og derpaa udtrykke sig med Kraft og Ty-\ndelighed.\nSmagen er den bedste Dommer. Den er meget sjælden.\nKunstneren henvender sig kun til et ganske begrænset An-\ntal Individer.\nKunstneren burde foragte enhver Mening, som ikke har\nsin Rod i intelligent lagttagelse. Han burde frygte Litera-\nternes Aand, der saa ofte fører Maleren fra hans rette Bane,\ndet konkrete Naturstudium for at fortabe sig i uhaand-\ngribelige Spekulationer.\nLouvre er en god Lærebog, men skulde kun tjene som\nMiddel. Alene Studiet af Naturbilledets Mangfoldighed er\nvirkelig nødvendigt og fremmende.\nJeg takker Dem, fordi De sendte mig Deres Bog. Jeg\nhaaber at kunne læse den med klart Hoved.\nDe kan sende Vollard, hvad han har bedt Dem om,\nhvis De anser det for rigtigt.**)\nHjerteligst\nDeres Paul Cézanne.\nTil den samme.\nAix, 26. Maj U)0/i.\nJeg er enig ide Ideer, som De har til Hensigt at ud-\nvikle i Deres næste Artikel til »Decident«, men jeg kom-\nmer stadig tilbage til dette: Maleren maa fuldstændig hel-\nlige sig Studiet af Naturen og forsøge at skabe Billeder\nmed den som Forbillede.\nForedrag om Kunst er næsten overflødige. Arbejdet er,\nnaar det bevirker Fremskridt indenfor sit eget Omraade,\nen tilstrækkelig Erstatning for ikke at blive forstaaet af\nDumrianer. Literaten udtrykker sig ved Abstraktioner, me-\ndens Maleren udtrykker sine Følelser og lagttagelser kon-\nkret ved Hjælp af Tegning og Farve.\nMan er hverken for skrupuløs eller for sandfærdig eller\nfor afhængig af Naturen, men man er mere eller mindre\nHerre over sin Model og først og fremmest over sine Ud-\ntryksmaader. Man maa trænge ind til Kernen af, hvad\nman har for sig, og haardnakket udtrykke sig saa logisk\nsom muligt.\nMed hjerteligt Haandtryk\nPaul Cézanne.\nAix, 27. Juni 1904.\nMin kære Bernard!\nNaar jeg har tøvet med at svare Dem, saa skete det,\nfordi jeg lider af cerebrale Forstyrrelser, som hindrede mig\nderi. Jeg er stadig under stærk Indflydelse af sanselige\nlagttagelser og er trods min Alder fast knyttet til Maler-\nkunsten. Vejret er smukt, og jeg benytter det til at arbejde.\nJeg burde gøre ti gode Studier og sælge dem dyrt, da Lieb-\nhavere spekulerer deri. I Gaar ankom et til min Søn adres-\nseret Brev, hvis Afsender Fru Brémond mente De var. Jeg\nlod det adressere til Rue Duperré 16, Paris. Det ser ud\ntil, at Vollard for nogle Dage siden har holdt et Bal, hvori\nheleden unge Skole, Maurice Denis, Vuillard o. s.v. skal\nhave deltaget. Paul og Joachim Gasquet traf hinanden dér.\nJeg tror, det bedste er at arbejde meget. De er ung, mal\nog sælg. Paul Cézanne.\nAix, 25. Juli 190A.\nMin kære Bernard!\nJeg har modtaget »La Revue Occidentale«. Jeg kan\nkun takke Dem for, hvad De har skrevet om mig. Jeg be-\nklager, at vi ikke kan være sammen, thi jeg vil ikke blot\nteoretisk men faktisk have Ret. Ingres er trods sin »estyle«\n(Aix'er Udtale) og sine Beundrere kun en meget lille Ma-\nler. De største, De kender dem bedre end jeg, er Venezia-\nnerne og Spanierne.\nKun gennem Studiet af Naturen kan vi gøre Fremskridt.\nVed Berøringen med den øves Øjet. Den lærer os ved Be-\ntragtning og Arbejde at se koncentreret, jeg mener, i\nen Appelsin et Æble, en Kugle, et Hoved er der et kul-\nminerende Punkt, og dette er altid, trods de forvirrede\nVirkninger, som skyldes Lys, Skygge og Farve, det vort\nØje først ser. Med ringe Temperament kan man dog være\nen god Maler. Man kan lave noget godt uden at være no-\ngen stor Kolorist. Det er tilstrækkeligt at have Sans for\nKunst og denne Sans er uden Tvivl Spidsborgernes\nSkræk. Derfor kan Akademier, Pensioner og Æresbevis-\nninger kun være skabt for Kretinere, Narre og Skælms-\nmestre. Vær ikke Kunstkritiker, mal hellere. Det er Frelsen.\nJeg ryster Deres Haand hjerteligt.\nDeres gamle Kammerat\nPaul Cézanne.\nTil den samme.\n23. December 1904-.\nJeg har modtaget Deres kære fra Neapel daterede Brev;\npaa æstetiske Betragtninger vil jeg ikke indlade mig. Jeg\nistemmer Deres Beundring for den kækkeste af Venezia-\nnerne; lad os prise Tintoretto. Paa Grund af Deres Trang\ntil i sikkert uovertræffelige Værker at finde et moralsk og\nintellektuelt Støttepunkt, leder De bestandig efter Fortolk-\nningsmidler, som sikkert vil. føre Dem tilbage til Naturen\nigen. Og vær overbevist om, at den Dag, hvor De er kom-\nmet efter det, vil De uden Anstrengelse i Naturen genfinde\nde af de fire-fem store Venezianere anvendte Love.\nSaa meget staar i hvert Tilfælde fast derpaa er jeg\nganske sikker: En optisk Fornemmelse opstaar i vort Syns-\norgan, hvorigennem vi ved Hjælp af Lys, Halv- eller Kvart-\ntone er i Stand til at vurdere de gennem Farveindtryk frem-\nbragte Flader (Lyset eksisterer altsaa ikke for Maleren).\n\n*) Delacroix's Apoteose er ikke blevet fuldført\n**) Det drejer sig om et Fotografi af Cézanne."}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.7", "texte": "Saasnart De altsaa gaar brat over fra Sort til Hvidt, hvor-\nved den første af disse Abstraktioner saavel for Øjet som\nfor Forstanden bliver Holdepunktet, smører vi bare op,\nnaaer vi ikke Mesterskabet og bliver ikke Herre over os\nselv. Under denne Periode (jeg er nødt til af og til at gen-\ntage), nærmer vi os de Underværker, som vi fra gammel\nTid besidder, og finder i dem en Trøst, en Støtte, som\nSvømmeren i Planken. Alt, hvad De siger mig i Deres\nBrev, er ganske rigtigt. Vi ses snart igen, haaber jeg.\n(Uden Dato).\nMin kære Bernard. Jeg svarer ganske kort paa nogle\nAfsnit af Deres sidste Brev. Som De skriver, tror jeg vir-\nkelig med Hensyn til de sidste Studier, som De saa hos\nmig, at have gjort Fremskridt, omend langsomme. Det er\naltid smerteligt at maatte konstatere, at den Forfinelse med\nHensyn til Billederne og Udviklingen, af Udtryksmaaden,\nder opstaar af Forstaaelsen af Naturen, altid har Alderdom\nog legemlig Svaghed til Følgesvende.\nNaar de officielle Saloner vedbliver at være saa daar-\nlige, saa er Aarsagen at søge deri, at deres Foranstaltninger\nsom oftest antager for store Dimensioner.\nDet var vigtigere at se noget mere paa personlig Fø-\nlelse, lagttagelsesevne og Karakter.\nLouvre er den Bog, hvori vi lærer at læse. Vi maa\nimidlertid ikke lade os nøje med at holde fast ved vore\nberømte Forgængeres smukke Formler. Lad os gøre os fri\nderaf for at studere den smukke Natur, lad os søge at\nlære dens Aand at kende og at udtrykke os i Overens-\nstemmelse med vort personlige Temperament. Tid og Efter-\ntanke klarer efterhaanden Blikket, og tilsidst kommer For-\nstaaelsen til os.\nI denne Begntid er det umuligt at praktisere denne dog\nsaa rigtige Teori udendørs. Men Udholdenhed hjælper os\ntil at forstaa Interiører som alt andet. Kun de gamle Lev-\nninger er hemmende for vor Intelligens, der skal piskes op.\nDe vil forstaa mig bedre, naar vi ser hinanden igen,\nStudiet klarer i den Grad Blikket, at den beskedne og ko-\nlossale Pissarro beholder Ret i sine anarkistiske Teorier.\nTegn, men betænk, at det er Refleksen, der betoner\nFormen, Lyset; at den ydre Form skabes ved Hjælp af\nden almindelige Refleks. Hjerteligst\nDeres\nAix, 23. Oktober 1905.\nMin kære Bernard! Deres Breve er mig af to Grunde\ndyrebare, for det første af en rent egoistisk, da deres An-\nkomst river mig ud af den Ensformighed, som den uaf-\nbrudte Forfølgelse af et og samme Maal foraarsager, saa at\ni Øjeblikke af fysisk Udmattelse en Art aandelig Tomhed\nindtræder, og for det andet fordi de tilskynder mig til,\nsandsynligvis lidt for ofte, at gentage for Dem, hvor haard-\nnakket jeg søger at legemliggøre, hvad deri Naturen viser\nsig for os som Billede. Og åt udvikle Tesis vil sige\nuden Hensyn til vort Temperament eller vor Kraft overfor\nNaturen at give et Billede af det, vi ser, og glemme alt,\nhvad der før har været malet. Dette tror jeg vilde hjælpe\nKunstneren til at vise hele sin Personlighed, hvad enten\nden nu er stor eller lille.\nCa. halvfjerds Aar gammel hindrer Lysets mangefarvede\nFlimren mig i at dække mine Lærreder og afgrænse Gen-\nstandene, naar Berøringspunkterne er meget tynde og sarte.\nPaa den anden Side svirrer Fladerne mellem hverandre,\nhvorfor Neo-Impressionisten danner Konturerne ved Hjælp\naf en sort Streg, en Fejl, deraf alle Kræfter burde be-\nkæmpes.\nKun ved at raadspørge Naturen lykkes det os at naa\nvort Maal. Jeg husker nok, at De var i T...., men paa Grund\naf Besværlighederne ved at indrette mig hjemme, var jeg\nnødt til helt og holdent at lade min Familie disponere\nover mig, hvad den benytter sig af og derover glemmer\nmig en Smule.\nSaaledes er Livet; i min Alder skulde jeg have noget\nmere Erfaring og anvende den til det almene Vel. Jeg\nskylder Dem Sandhed i Malerkunsten og vil sige Dem den.\nDeres gamle\nPaul Cézanne.\nAix, 21. September 1906.\nMin kære Bernard! Jeg befinder mig i en saadan Til-\nstand af alvorlige cerebrale Forstyrrelser, at jeg et Øjeblik\nfrygtede at miste min Smule Forstand. Efter den frygte-\nlige Hede, hvorunder vi led, er vore Gemytter i den milde\nTemperatur atter faldet lidt til Ro, og det var paa høje\nTid; nu gaar det bedre, og jeg tror, hvad mine Studier an-\ngaar, at kunne dømme rigtigere. Vil jeg naa det saa ivrigt\nsøgte og længe forfulgte Maal? Jeg ønsker det, men saa\nlænge det ikke er naaet, bliver et svagt Übehag siddende,\nsom ikke vil svinde, før jeg er kommet i Havn, nemlig\nved at bringe Malerkunsten til højere Udvikling, end den\nfør havde opnaaet, og derved skabe beviskraftige Teorier.\nTeorier er jo lette nok at opstille, men at give Beviset\nfor, hvad man tænker, foraarsager alvorlige Vanskeligheder.\nDerfor fortsætter jeg mine Studier.\nMen jeg har læst Deres Brev endnu engang og mærker,\nat jeg intet besvarer. De maa undskylde mig, det kommer,\nsom jeg allerede har sagt Dem, kun af den uafbrudte Ar-\nbejden mod det foresatte Maal. Jeg studerer altid efter Na-\nturen, og det forekommer mig, at jeg langsomt gør Frem-\nskridt. Jeg vilde ønske, De var hos mig, thi Ensomheden\ntynger altid lidt, men jeg er gammel og syg og har svoret,\nhellere at dø malende end gaa til Grunde af den uværdige\nAffældighed, som truer Oldinge, naar de lader sig beherske\naf sjælsforraaende Lidenskaber. Naar jeg en Dag faar den\nFornøjelse at træffe Dem igen, vil vi forstaa hinanden bedre.\nDe undskylder nok, at jeg bestandig kommer tilbage til\ndet samme Punkt, men jeg naar til den logiske Udvikling\naf, hvad vi ser og føler ved Studiet af Naturen og be-\nhøver derfor ikke mere at beskæftige mig med Teknik,\nsom for os kun er det simple Middel til at vise Beskueren,\nhvad vi selv føler, og derved opnaa lians Bifald. De Store,\nsom vi beundrer, har heller ikke gjort andet end netop det.\nMed hjerteligt Haandtryk mindes Dem Deres egensin-\ndige, sejglivede paul Cézanne."}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.9", "texte": "DIONYSOSFRESKEN I CASA SUISSE\nAxel Salto.\nTHOR nogle Aar siden fandt Værten paa Hotel Suisse\nved Pompeji antike Murrester under Brøndgravning paa\nsin Jord ca. 1 Kilometer udenfor Porta Herculanum. Efter\nen omhyggelig Udgravning kom for Dagen et pompejansk\nPatricierhus Udgravningen viste iøvrigt, at Huset var un-\nder Opførelse i Ødelæggelsesøjeblikket hvis Triclinium\n(Spisesal) var udsmykket med sjældent godt bevarede og i\nkunstnerisk Henseende fremragende Stukbilleder. Senere\nkøbte den italienske Stat Huset for 150,000 Lire.\nCasa Suisse's Triclinium er 7X4L/2 Meter, med en Ind-\ngangsdør i den ene Langvæg og en bred Aabning ud til\nPeristylet i den anden. Fresken løber som en sammen-\nhængende Billedrække med fortsat stigende Handling hele\nRummet rundt. Figurerne er omtrent legemstore og staar\nendnu helt friske i klare brune og gule Farver paa zinno-\nberrød Grund. De enkelte Grupper og Optrin er kædet\nlevende og organisk sammen; der er desuden indført en\nAkcentuering ved malede Pilastrer inde i Billedet. Emnet\ner Scener fra Dionysosdyrkelsens mystiske Ceremonier og\nHandlingen kan i sin Udvikling aflæses, idet man begyn-\nder lige til venstre tor Indgangsdøren, naar man træder\nind og gaar Rummet rundt. Macchioro har paavist den\nindre Sammenhæng i Billederne, idet han gik ud fra et\nSted hos Pausanias, hvor denne fortæller, at de unge Piger\nunder Indvielsen i Dionysosmysterierne maatte underkaste\nsig Piskning. Dionysos maa ikke opfattes i sin specielle\nEgenskab som Vinens Gud, men som Naturens übøjelige\nog uomgængelige Personification. Saaledes faar de unge\nPigers Indvielse i Mysterierne en dybere (fysiologisk) Be-\ntydning, hvilket her overalt finder saa fint sjælelige Udtryk.\nFra venstre til højre forestiller Billedet (se Fotografierne,\nhvis Afskæring falder sammen med Værelsets Hjørner):\nDen unge Jomfru lytter til Dionysos der, fremstillet som\nDreng, oplæser sin Dyrkelses hemmelige Ritus, mens de\nhellige Præstinder foretager Renselser og Ofring af Blom-\nster og Frugter. En ungdommelig, bekranset Figur fører\nden ene Gruppe over i den næste: en pastoral Scene\nmed 3 Satyrer, de to spiller Syrinx og Cither, medens den\ntredie ammer en Ged. Dette Billede viser at Dionysosmy-\nsterierne i deres Algodhed ogsaa omfatter Dyrene. Nu\ntiltager Handlingen i Lidenskabelighed: Dionysos hviler\nsom den evig unge, straalende Guddom i Armene paa en\nkvindelig Figur (denne er desværre delvis gaaet tabt); ved\nSiden af ham giver en gammel Silén sin Kammerat at\ndrikke, mens en tredie Figur holder en symbolsk Maske\nover den Gamles Hoved. Denne Gruppe af Dionysos1 Følge\nviser som Kontrast en anden Side af Mysteriernes Karak-\nter. Den unge Jomfru søger angst at undfly den voldsom-\nme og ukendte Verden hun endnu ikke er indviet til.\nNu følger Indvielsen (Billedets Ødelæggelse vanskeliggør\nden fulde Forstaaelse): En knælende Kvinde bag ved hvil-\nken anes nogle staaende Figurer drager Sløret bort fra Ce-\nremoniernes hemmelighedsfulde Relikvier, mens en vinget\nFigur pisker den unge Pige, der under Indvielsen til Na-\nturens Guddom søger Trøst og Hjælp i en medfølende\nKvindes Skød. En anden sortklædt Kvinde bøjer sig hen\nover hende med en Thyrsosstav. Den hellige Handling er\ntil Ende og den unge Bacchantinde danser til Gudens Ære.\nPaa det sidste Billede (det lille Fotografi) ordner den lyk-\nkeligt Indviede sit Haar, der er bragt i Uorden og hviler i\nsalig Ro med Eros som sin villige Tjener. Paa en fin Maade\ndanner denne yppige modne Kvinde med de nøgne skønne\nArme en Modsætning til den tilhyllede Jomfruskikkelse,\nder indledte Billedet.\nMellem disse Figurer har Handlingen ført fra de indle-\ndende Ofringer, forbi Idyllen, til den højeste Affect, for at\ngaa over i lykkelig, i sig selv hvilende Harmoni, en naturlig\nog dramatisk Kadence, der binder Scenerne sammen i fast\nKomposition. Ejendommelig for hele Fremstillingen er den\nligesom fortættede sjælelige Atmosphære, hvori Figurerne\nbevæger sig. Vi lever her i hemmelighedsfulde Dybder,\nhvor Livets inderste Kilder springer. Her aabenbares Sand-\nheden om Livets Mysterium."}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.12", "texte": "Til Komponisten\nGrethe Sawyer\nThøger Larsen.\n(ved hendes Bryllup med Maleren Kurt Jungstedt\ni Paris 15. Juni 1920).\nToners Højder\ndin Længsel ledte\nsom Noahs Due\nfra Luften, Grethe!\nDen spejded skarpt paa\nsin Flugt fra Arken,\nom der var Plads for\ndens Fod paa Marken.\nDen saa' en Mand, som\nvar ved at male\nden Jord, hvor Duen\nfik Lyst at dale.\nOg Duen kendte\nnu Tiden moden,\nda Verden nyfødt\nskød op af Floden.\nDet, som i Glemselens\nDyb fortabes,\nskal genopstaa i\ndet ny, som skabes.\nDen nye Jord er\ndet jer, som arver,\ndens Luft af Toner,\ndens Land af Farver.\nPlant Livets Foraar\nog pluk dets Sommer,\nfør Mørket falder\nog Floden kommer."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.14", "texte": "PLADS OG FORM\nOM DEN GENETISKE UDFORMNING AF BYGVÆRKET INDENFOR KORRELATIONSNETTET\n\nINDLEDNING.\nDisse Betragtninger gælder ikke Korrelationsnettet, der\nher betragtes som givet. Det metodiske Net anvendes for\nTiden fra sin primitiveste Form, Fagdelingen og det gennem-\nslaaende Fag eller, som det nøjagtigt kan udtrykkes: Det\nsimple Kvadratnet uden Over- og Underdeling (Kay Fiskers\nProjekt til et Hotel i Bergen, »Arch.« Aarg. XXI, Hefte 30),\ngennem den mere mystiske Form med Tilsætning af tvivl-\nsomme, øjemæssige Grænsebestemmelser og rytmiske Dog-\nmer (Ivar Bentsens Forsvar for Filharmonibygningen: »at\n7 er det højeste Antal Fag, man kan opfatte uden marke-\nret Midte at 5:8,1.. er et smukt Forhold,« Arch. XXI,B),\nop til den metodiske Udformning ud fra eet Princip (Pro-\nportionalitetsprincipet med det stadigt monotont underdelte\nNet, Tavle II). I en Tid, hvor det videnskabelige gennem\nvage Forestillinger opfattes som noget særdeles attraavær-\ndigt, kan en Undersøgelse af, hvorledes Nettet, Redskabet,\nMetoden metodisk bliver til Genstande og Ting, maaske\npaaregne Interesse.\nMen disse Undersøgelser er teoretiske og kan som saa-\ndanne ikke hæmmes eller bestemmes af praktiske Forhold.\nDet økonomiske, det tekniske (Holdbarheden efter statiske\nog andre Love), det hygiejniske og sociale Moment be-\nstemmer ikke et Bygværk, men giver kun Grænser for Op-\ngavens Løsning. Det er Arkitekturteoriens Opgave at fast-\nlægge Bygningen et Sted mellem disse Grænser, og det er\nen af Arkitektens Kunster at indordne de æstetiske Krav\nunder Grænserne. Derfor har det staaet mig klart, at Re-\nsultatet maatte knnne føre til gængse eller anvendelige Byg-\nningsformer. thi Teorien faar først sin Værdi gennem sin\nAnvendelighed.\nHeller ikke maa disse Betragtninger opfattes som en\nfærdig Anvisning paa, hvorledes man rejser en Bygning\nblot ved Hjælp af et simpelt Bogholderi. Det er en almin-\ndelig Anke mod Systematikeren, at hans Maal er saadanne\nBestemmelser, hvorved enhver bliver den fine Arkitekt,\nblot han har Lærebogen i Hænde. Der hersker en rørende\nAngst for, at Talentet skal blive husvildt (og hvad værre\ner, Dygtigheden blive sat i Stedet) og dog er der Brug\nfor alle gode og oprindelige Evner ved Metodens Udform-\nning. Arbejdet er blot flyttet fra det specielle Tilfælde, den\nenkelte Opgave, over i det almindelige Tilfælde, Metoden.\nPaa den anden Side ved jeg, at man vil blive stødt paa mig, fordi\ndisse Betragtninger er lidt vanskeligere at forstaa end det, man sæd-\nvanligvis serverer Arkitekterne. Arkitekturteori skal, for at man gider\ninteressere sig for den, helst være et kort og letfatteligt Trylleord,\nsom kan forpagtes og patenteres af „Kredsen\". At der\nhører Talent til at arbejde med Arkitekturbegreberne, at der endog\nhører Talent til at læse om dem og forstaa dem dette, venter jeg\nikke, skal blive anerkendt, og jeg har derfor holdt mine Betragtninger\nsaa ju'imitive, saa nær ved Jorden som muligt. De er at opfatte som\net elementært Eksempel, der skal overvindes og erstattes med et bedre,\nog deres Offentliggørelse sker netop i det Haab, at man grundigt vil\ngendrive dem og sætte noget mere fuldkomment i Stedet. De er\nikke tænkt som Dispositionen til en Lærebog, men som en Spore til\nfortsatte Undersøgelser.\nJeg har med Hensyn til det ganske ringe Kvantum Matematik,\ndisse Betragtninger er kommet til at indeholde, været stedt i et Di-\nlemma, thi paa den ene Side risikerer jeg, at de bliver sprunget over,\nog paa den anden Side staar det mig klart, at det ganske primitive\nmatematiske Grundlag, hvorpaa mine Undersøgelser hviler, indeholder\nBeviset for, at den Enhed, jeg opnaar, er klodset og plump ved Siden\naf, hvad der kunde og burde opnaas paa dette Omraade.\nEndelig kan disse Undersøgelser, da de giver sig ud\nfor at være metodiske, ikke standse ved øjemæssige Græn-\nser: Metoden standser ikke af sig selv der, hvor Øjet ved\nden færdige Genstand ikke længer kan følge den. Tingenes\nUdseende vil kun blive berørt med nogle faa Bemærknin-\nger, Udseendet er ikke som det almindeligt tros Byggefor-\nmernes Aarsag, men blot en af Følgerne.\nMen jeg frygter for, at Hovedfordringen, som har været bestem-\nmende ved disse Undersøgelser, nemlig Fordringen om Logik, vil re-\nducere mine Læseres Antal i en betænkelig Grad. De fleste\narkitekturinteresserede vil nægte at følge mig ind paa Omraader,\nhvor det synligt smukke ikke længer er Ledetraaden. Arkitektstan-\nden maa siges at stille sig paa det rent vitruvianske Stand-\npunkt, at Helheden opstaar ved Sammenstilling af smukke Enkeltheder,\nog kun undtagelsesvis hæver man sig til Albertis Idé at Detaljen er\net Element, en Underdeling af Helheden. AV. Flemming skriver i „Die\nBegriindung der modemen Asthetik und Kunstwissenschaft durch\nLeon Battista Alberti: „Med forbavsende Klarhed er her udtalt det,\nsom fundamentalt adskiller Alberti fra Vitruv og hans Efterfølgere:\nden metodiske Bevidsthed. Hine lægger al Vægt Delene, som\nskal være regelmæssige gennem Sammenføjning af smukke Led skal\nHelhedens Skønhed opstaa som af sig selv. Det aandelige Baand,\nSkønheden som Totalitet kender de ikke!\" Denne Karakteristik af Vi-\ntruvianerne rammer i Virkeligheden de moderne Arkitekter: Saa\nsnart en Vanskelighed skal klares, opgives Helhed og Planøkonomi,\nog Planen sammenstilles af „smukke\" ovale, runde eller mange-\nkantede Bum uden indbyrdes Forbindelse og med meningsløse\nMurformationer til Udfyldning. (Prof. Kampmann, Politigaarden, Arch.\nXXI, 18, Fisker, Projekt til Store Yibenshus, Arch. XX, 33, og Carl\nPetersen, Faaborgmusæet, Arch. XXI, 1 er typiske Eksempler. De to\nProjekter til Banegaardsterrænets Bebyggelse, Arch. XXII, 4, er for\nsaa vidt grellere, som ingen Vanskeligheder motiverer den slette Løs-\nning med den 8-kantede Plads. Noget lignende gælder A. Rafns Pro-\njekt til Domhuset i Kolding, Arch. XX, 46. Pesten har ogsaa grebet\nde unge i deres Akademiopgaver, runde Trapper og uhyrlige Mur-\ntykkelser hører til Dagens Orden.)\nImidlertid vil vel disse Arkitekter hævde, at de netop opnaar Hel-\nhed og Stigning fra Rum til Rum, man opnaar 112. Eks. ved fra smaa\nRum at føres ind i store Virkningen af det storslaaede og monumen-\ntale (Carl Petersen, Foredrag i For. af 3. Dec.: „Om Modsætninger\").\nDer er med andre Ord en Sammenhæng til Stede omtrent som mel-\nlem Retterne ved en Middag, og nu bestaar de faglige Drøftelser\nrundt omkring i Kritik af disse Serveringsspørgsmaal, men dette er\njo ganske aandløst.\n(Vi har saavel i Maleriet som i Dramatiken Eksempler paa Mod-\nsætningen, som vi vil kalde en billig Virkning („Moderne\" Teater-\nmaleri) i Forhold til Stigningen (det græske Drama), som er et har-\nmonisk Begreb. Anvendelsen af Modsætningen fører lige over i For-\nvrængningen og den dramatiske Affektation (K. Gottlob, Guldmedalje-\nprojekt til et Fyrtaarn paa Skagen.))\nEt andet Serveringsspørgsmaal, som beskæftiger Arkitekterne i\nØjeblikket, er Spørgsmaalet, om Tingen er „ude af Maal\". Erfaringen\nhar vist, at man derved blot mener, at Tingen ikke maa være for\nlille, men for stor kan den aldrig blive. Vi møder med andre Ord\natter her Fordringen om det virkningsfulde og pompøse i Serveringen,\nmen alligevel forsøger man at henføre disse følelsesmæssige Bestem-\nmelser til det menneskelige Legemes Højde, hvilket logisk ogsaa maatte"}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.15", "texte": "give en øvre Grænse for Tingen. Det er indlysende, at Bygværkets\nindre Lovmæssighed og Harmoni er upaavirket af denne Fortolkning\naf Begrebet „ude af Maal\", thi harmonisk Stigning og Forholdsmæs-\nsighed kan ikke indføre noget Størrelsesbegreb. Vi vil ved Begrebet\n„ude af Maal\" forstaa, at visse Bygningsdele er ude af Maal i For-\nhold til andre, men dette er igen Spørgsmaalet om indre Lovmæssig-\nhed og Harmoni, og med Fastsættelsen af dette stryger vi Begrebet\nog lader det givne, det praktiske, bestemme Størrelsen, Enheden\nhvormed vi arbejder.\nEndelig tror man at finde Forklaringen paa den nuværende Hang\ntil Symmetri deri, at Menneskelegemet til en vis Grad er symmetrisk.\nMan synes altsaa ogsaa her at overse, at det nok saa meget er den\nmenneskelige Aand, der skal vederkvæges ved arkitektoniske Løsnin-\nger, og Forklaringen paa den nuværende Forkærlighed for Symmetri\ner den ganske simple, at til dette primitive Harmonistandpunkt, sva-\nrende til den førgræske, frontale Menneskefremstilling har man hævet\nsig og ikke højere. Yi skal i det efterfølgende omtale den ensrettede\narkitektoniske Bevægelse som en højere og mere harmonisk Udtryks-\nform saavel tankemæssig som, hvad deraf følger, øjemæssig. Til Be-\nlysning af Spørgsmaalet om Symmetri og dets Oprindelse skal iøvrigt\npaavises det rent biologiske Forhold, at det kun er motoriske Fæno-\nmener, der er symmetriske om et Plan: indeholdende Fremadskridel-\nsesretningen (Mennesker, Dyr, Kommunikationsmidler), medens faste\nFænomener er Omdrejningslegemer eller i hvert Fald symmetriske om\nen lodret Linje (Planter, Belysningslegemer eller den hvilende arki-\ntektoniske Løsning Tavle II). Man skal dog sikkert ikke søge sine\nArkitekturregler i Biologien, men derimod i Forstanden i Alminde-\nlighed.\n(Ogsaa Ivar Bentsen, der for Offentligheden staar som den mest\nhaardhændede Teoretiker, stiller sig paa det rent vitruvianske Stand-\npunkt. I Forslaget til Banegaardsterrænets Bebyggelse (Arch. XXII, 4)\nopstiller han en Pillebredde og en Vinduesbredde som værende „i\nMaal\", som „god Arkitektur\", og disse Genstande ruller han ned langs\nFacadelængderne, saa mange der nu kan være. I denne Fremgangs-\nmaade vil man efter Alberti ikke finde nogen Helhed, men blot en\nSammenstabling af Enkeltheder. Naar han dog ved de indadgaaende\nHjørner ide forskellige Projekter tager Konsekvenserne af sin Opfat-\ntelse, hæver han sig i Virkeligheden over de andre nævnte Arkitekter\nog deres Meningsfæller, og han anvender Fagdelingen og det gen-\nnemslaaende Fag for deres egen Skyld.\nDe andre Arkitekter derimod anvender kun Fagdelingen som et\nVærktøj, en Lettelse for at opnaa „den gennemklarede Plan\". De kan\ni mine efterfølgende Betragtningers I. Del ligeledes blot se et Red-\nskab. Den logiske Opfattelse vil vise sig at være den mest praktiske\nogsaa der, hvor det „teoretiske\" bestaar i at faa Konsolgesimser til at\n„passe\".)\nJeg skal nu nærmere formulere Kravet om Logik, og\ndette Krav er Betingelsen, den første og fundamentale Be-\ntingelse, for enhver videnskabelig Arkitekturlære. (Jævnf.\nV. Wanscher, Arch. XXI, 14).\nBetingelsen er:\nDen videnskabelige Arbejdsmetode,\nd.v.s.\nDen rigtige Problemstilling.\nDen almindelige Løsning.\nLogiske Definitioner.\nVed den videnskabelige Arbejdsmetode vil vi forstaa,\nat Fornuften lægges til Grund for Betragtningen, saaledes\nat Resultatet kan appellere til Aand og Viden og ikke til\nübestemt Følelse og from Tro. Saaledes maa vi altsaa\nkassere »det gyldne Snit«, som forudsætter en vis religiøs\nTro paa dette Snits Vidunderlighed. Forstanden siger os,\nat 5:8,1.. ikke er interessantere end saa meget andet.\nVed den rigtige Problemstilling vil vi forstaa, hvad saa-\nvel Filosoffen som Videnskabsmanden og Opfinderen me-\nner: At den rigtige Formulering af Problemet indeholder\nSvaret. Naar V. Wanscher i Arch. XXI, 14 spørger: Hvor-\nledes skal vi forklare os Rigtigheden af Charlottenborg-\nfløjenes Fremspring men saaledes at vi »bevarer Pro-\nblemet« saa maa dertil svares, at et Problem er ikke\nfritsvævende, men forudsætter et Grundlag, vi har ikke\nnoget Kriterium paa, at Fremspringet er rigtigt, før vi har\nformuleret Begreberne og opstillet Problemet rigtigt. Vi kan\nsaaledes ikke forudsætte Fremspringenes Rigtighed, men\nkan meget vel forsøge at løse den dobbelte Planopgave,\nsom indeholder Problemet (Charlottenborgs Plan, Kongens\nNytorvs Plan). Dette er det arkitektoniske Problem, me-\ndens Spørgsmaalet: hvorfor føler V. Wanscher Lystfølelse\nved Charlottenborgfløjenes Fremspring er et Under-\nspørgsmaal af psykologisk Art.\nVed den almindelige Løsning i Modsætning til den spe-\ncielle vil vi forstaa netop den metodiske Løsning. Det gæl-\nder saavel den hjemlige historiske »Metodik« som den her-\nskende »Systematik«, at deres Forklaringer aldrig angaar\nnoget almindeligt Problem, men blot et specielt og ganske\nuinteressant Tilfælde\nAt Definitionerne skal være logiske vil sige, at vi gen-\nnem dem skal knytte Forbindelsen med de logiske Dici-\npliner. For Eksempel kræver Forstanden, at vi sammen-\nknytter Begreberne Pille og Søjle saaledes, at Pillen er det\nalmindelige Tilfælde og Søjlen Pillens Grænsetilfælde.\nDe logiske Definitioner skal for os være Hovedopgaven.\nDe angaar selve Bygningskunstens Væsen, og af deres For-\nmulering afhænger alt. Slutningsresultatet er blot en Ud-\nvikling fra Definitionerne. Det er tom Lyd at tale om\nÆstetik og Kritik indenfor Arkitekturen, naar Grundelemen-\nterne ikke er defineret og lagt fast. Det er parodisk at ud-\nføre pædagogisk og oplysende Arbejde, naar alle Gloser og\nBegreber mangler.\nMen der er jo det beklagelige, at disse Krav maa føre\ntil Opgivelsen af den »kunstneriske Frihed«, som vi har\narvet efter Romantiken. Jeg tror, at man ved Frihed for-\nstaar Frihed overfor Opgaven, altsaa netop det, mani Bygge-\nriet vil bekæmpe: Anarkiet (og deri ligger det vel, at man\nhar saa ringe Held). Kun den talentløse tør ikke lade sig\nbinde af sin Opgave. Al Viden, Kundskab og Talent binder\nog forpligter. Dog, lad gaa, at Arkitekterne ikke vil forlade\nderes paradisiske Tilstand, naar de saa blot vilde slippe\nTanken om en videnskabelig Arkitekturlære. Det vilde være\nlogisk og derfor ikke at vente.\nJeg tror, at man afviser den almindelige, klare Logik\ntil Fordel for en højere, intuitiv, hvorom der vel gaar løse\nRygter, men ellers intet vides. Paa Rygter kan ingen Vi-\ndenskab, heller ikke Kunstens, grundlægges.\nI\nBETRAGTNINGER OM FORLØBET OG DIMENSIONEN\nFor at definere de rent primitive Begreber, hvormed\nmani den simple Arkitekturopgave arbejder, har jeg valgt\nMæanderen til Udgangspunkt først og fremmest fordi\nden staar uangribelig i sin Form men dernæst ogsaa\nfordi det kunde være nyttigt at undersøge dette »yndede\nMotiv«, eller i hvert Fald skabe sig Midler til at analysere\nog fuldt forstaa Alagrecquens simple Figur.\nDen sædvanlige Mæander (Tavle I. Fig. la) fremstilles\nmed sin Ramme haandværksmæssigt ved at dele i 9 lige\nstore Stykker paatværs, vist ved Tallene fra 0 til 9. Denne\nFremstillingsmaade kan imidlertid ikke dække vores Op-\nfattelse af Alagrecquen: vi maa betragte Mæandrene a og c"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.16", "texte": "som ens i deres Forløb og blot forskellige i deres Tykkelse.\nVi maa ogsaa betragte saavel a som c som tværdelte efter\nMidten (altsaa ikke efter et ulige Tal som 9). Dette fører\nos til at skille Opfattelsen af Mæanderen i to Begreber:\nForløbet og Dimensionen. (Disse to Betegnelser vil blive bi-\nbeholdt, idet Ordet Forløb ikke maa opfattes som anty-\ndende Bevægelse, og Begrebet Dimensionering maa opfattes\nsom Tykkelsespaalægning og ikke i den matematiske Be-\ntydning som Udstrækning i Almindelighed).\nEfter dette vil Mæanderens Forløb paa tværs findes ved\nen 4 Deling af Bredden (vist ved Tallene fra 0 til 4) og\ndens Dimension ved en 4-Deling igen af den første 4-De-\nling (Fig. la). Ser vi under denne Synsvinkel paa Længde-\ndelingen for een Figur (Fig. la Stykket x) møder vi atter\n4-Delingen i Forløbet med 4-Underdelingen i Dimensione-\nringen. Altsaa: det ene Element med sin Ramme (idet Stam-\nmen i Fig. 1 b danner højre Ramme) bestemmes af et\n4-delt Korrelationsnet med 2 Delinger. Forløbet bestemmes\naf den store Deling, Dimensionen af den lille.\nDen her gennemførte Opfattelse fører til, at en Længde\ni Mæanderen (Fig. la Stykket y) maa opfattes som 2 Ho-\nveddelinger. Forløbet bestemmer altsaa den teoretiske\nLængde, medens den virkelige Længde er 2 Hoveddelinger\n+ 2 Underdelinger. Vi siger, at Stykket y er omdimensione-\nret. En Aabning (Fig. la Stykket v) bliver teoretisk at op-\nfatte som 1 Hoveddeling, den reelle Aabning bliver 1 Ho-\nveddeling -7- 2 Underdelinger.\nFig. Ib viser, hvorledes den samme Mæander opstaar\ngenetisk ved Parallelforskydning. Vi understreger allerede\nnu, at disse to Metoder for Dimensioneringen er identiske,\nog at deres Hovedegenskab er den, at de to begrænsende\nLinjer for Dimensionen er ligestillede i Betydning. Fig. Id\nviser den simple Mæander i samme Net.\nBetragter vi nu Mæanderen som Planen af en Mur, saa\nmøder vi sædvanligt den Løsning, som er markeret i Fig.\nle ved den sværtede Del. Derved bliver Rum og Stof set\nfra den ene Side (her set fra neden) lige store (det er dette\nman vil opnaa), men set fra den anden Side forskellige.\nVi maa afvise denne Løsning, fordi den paa en vilkaarlig\nog tvetydig Maade gør Forskel paa Dimensionens to Be-\ngrænsninger, fordi den arbejder med facademæssige Virk-\nninger og ikke med Harmoni. Vi konstaterer tillige, at Be-\nvægelsen ikke er holdt med Hensyn til Dimensioneringen\n(sammenl. den ensrettede Bevægelse i Fig. Ib).\nBetragter vi derimod den harmoniske Løsning i Fig. Id\nsom Planen af udmuret Bindingsværk (det sorte er Stol-\nperne, det graa Udmuringen), saa faar vi de traditionelle\nBind med lige stor Afstand, betragter vi d som Planen af\nen Søjlebygning, faar Søjlerne lige stor Afstand overalt.\nBetragter vi den vandrette Del af Forløbet id (Stykket\nz) som Planen af en Facademur, faar vi teoretisk lige\nstore Vinduer og Piller, men Pillerne er omdimensionerede.\n(En videre Undersøgelse af Alagrecquen a viser, at vel er den\nene Figur (Stykket x) formet over en 4-Deling, men Mellemrummet\nmellem 2 Figurer er 1 Deling i Stedet for 2. Der er altsaa sket en\nSammentrækning af Alagrecquen, hvis Forløb paa langs igennem de\n3 Figurer a, b, c viser en 3-Deling. Drejes a 90° og medtages endnu\net Led af b faas den sammensatte Alagrecque.)\nIdet vi yderligere opsøger Forskellen mellem Mæanderen\na, b, c og Mæanderen d, konstaterer vi, at i a er alle Ho-\nveddelingens Punkter anvendt til Forløbet (markeret ved\nde sorte Firkanter), medens d viser en Sletning i Forløbet\naf Midtepunkterne, a er altsaa i Forløbet en 4-Deling paa-\ntværs og en 3-Deling paalangs, d er en 4-Deling med kon-\nsekvent Sletning paa begge Leder (derimod ikke, som man\nskulde tro, en 2-Deling). Vi staar her paa Tærskelen til\nUndersøgelsen af de forskellige Mæanderformer, men vi\nhar ikke Tid til at gaa indenfor.\nVed Fagdeling vil vi forstaa, hvad man ogsaa almin-\ndeligt mener. Opdelingen fra Midte af Pille til Midte af\nPille eller fra Midte af Søjle til Midte af Søjle. Fagunder-\ndelingen derimod eksisterer ikke ved Søjlebygningen men\nkun ved Pillebygningen som en Deling indenfor Faget,\nder bestemmer Pillebredden. Fagunderdelingen er alminde-\nligvis hvilende men kan ogsaa, som vi senere skal se, være\nbevæget.\nFig. 2 viser en saadan hvilende Fagunderdeling, idet\nFagdelingen er markeret ved de sorte Firkanter. Vi tænker\nos først, at Fagunderdelingen er fastslaaet som en 2-Deling,\nog ser derved (Fig. 2a), at 2-Delingen giver ikke noget Hul,\ngiver logisk overhovedet kun Pille. 3 Delingen, hvoraf der\ner vist 2 Fag, giver i Forløbet Hul=l, Pille = 2 (2b)\n4-Delingen (c) giver Hul =2, Pille == 2. Skal Hullet deles\nkommer Begrebet Søjle (som ved Renæssancevinduet) ind\ntil Deling, 5-Delingen (d) giver Hul = 3 og Pille 2 eller\nHul=l og Pille =4, i første Tilfælde giver Vinduet ved\nDeling 2 Søjler i andet ingen. 5-Delingen er altsaa tvetydig.\n(Fagdelingseksemplerne er her vist med en vilkaarlig Di-\nmensionering.)\nVi understreger allerede her, at vi lige saa godt kan\nkalde for Eksempel de 3 Enheder, hvoraf det 3-delte Fag\nbestaar, for Fag, som derved tilsammen danner et Over fag,\nbestaaende af 3 Fag. Denne Opfattelse stemmer ikke med\nden gængse, hvad den murede Pillebygning angaar, ihvor-\nvel den paa ingen Maade strider imod den, men den stem-\nmer med den gængse Opfattelse af Bindingsværket. Ende-\nlig bemærker vi, at den bevægede Fagdeling, d.v.s. den\nhvor Hullet er forskudt til den ene Side i Faget, meget vel\nkan efterspores uden særlig Illustration blot ved Gennem-\ngangen af Fig. 2a,-b,-c,-d. Ved 2-Delingen (a) bliver\nden ene af de 2 Delinger Hul, 2-Delingen i bevæget Fag-\nunderdeling giver altsaa i Modsætning til i den hvilende\nFagunderdeling 1 Løsning: Hul =l, Stof=l. 3-Delin-\ngen giver enten den til den hvilende Deling svarende:\nHu 1 ~-1, Pille = 2 eller yderligere: Hul =2, Stof=l,\nsom ikke findes ved den hvilende Deling, 4-Delingen giver\nsom ved den hvilende Deling Hul =2, Stof =2, men\ntillige Hul =l, Stof = 3 eller Hul =3, Stof 1 o.s.v.\nVi kan efter dette forme Begrebet Pille, Søjle (ved Søjle\nforstaas saavel n-kantet som rund) logisk og tillige saale-\ndes, at vi omfatter baade Bindingsværket, Murværket og\nSøjlebygningen.\nPillen er et Plan (og viser sig i Grundplanen som en\nLinje), der er omdimensioneret med en Tykkelse. Naar Pla-\nnet svinder ind til en Linje, d.v.s. at Linjen i Grundpla-\nnen svinder ind til et Punkt), svinder Pillen ind til en Søjle,\nc: Søjlen er en omdimensioneret Linje (d.v.s. i Grundpla-\nnen et omdimensioneret Punkt).\nOpfattelsen af Tingene bliver efter dette, at vi først\nopfatter Tingens Plads (Forløbet) og derefter dens Form\n(Dimensionen).\nNu kommer man og siger til mig: „Jamen dette støder min æste-\ntiske Sans, jeg opfatter Afstanden mellem runde Søjler fra Midte at"}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.17", "texte": "Søjle til Midte af Søjle, men mellem 4-kautede Søjler maaler jeg Hul-\nlet d.v.s. fra Kant til Kant\" Men Spørgsmaalet, om Søjlen er\nrund eller 4-kantet (eller hvad om den var 8-kantet eller 3-kantet),\ner ikke et Spørgsmaal om Søjlens Plads, men et Underspørgsmaal\nom Søjlens Form.\nVi kan nu efter Definitionen at Begreberne Søjle og\nPille dokumentere, hvad vi før paastod: at Underfagdelin-\ngen var Pillebygningens Skelnemærke fra Søjlebygningen,\nc: Naar Pillen svinder ind til en Søjle gaaar Under fagdelin-\ngen mod 0 (o: Pillebredden gaar mod 0).\nMen man kunde spørge, vil disse Definitioner, som til-\nsyneladende har en hvilende Karakter, ikke være menings-\nløse ved den bevægede Fagunderdeling, og vil man ikke\nder forlange, at Dimensioneringen skal opstaa ved en til-\nsvarende Bevægelse, hvorved man muligvis naar til et helt\nandet Resultat? Vi skal som Svar paa dette Spørgsmaal\nfremføre en saadan Bygning, og det skal være vort Maal\nat paavise, hvad vi allerede (Fig. Ib) har antydet, at den\ntil den bevægede Bygning svarende bevægede Dimensione-\nring ikke omstøder men tværtimod bekræfter Definitionerne\naf Begreberne Pille og Søjle.\nI Fig. 3 viser den sort optrukne Linje, indenfor hvilken der er\ntonet, en saadan bevæget Bygnings Forløb, idet Bevægelsen er rettet\nsom Pilen (NB. Forløbet er altsaa angivet ved en Linje i Nettet som\nsædvanlig, og man maa derfor foreløbig se helt bort fra den punk-\nterede Linje og det Mellemrum, som tilsyneladende angiver en Dimen-\nsion). Nederste højre Hjørne begynder med fuld Pille i begge Ret-\nninger, og øverste venstre Hjørne slutter som Vindue fra begge\nSider. Imellem to Yderpunkter træffes de forskellige mellemlig-\ngende Muligheder.\nIdet vi nu forlanger, at Dimensioneringen skal opstaa ved en til-\nsvarende ensrettet Bevægelse (i Pilens Retning), forskyder vi Forløbet,\nden sorte Linje, i Pilens Retning hen til den punkterede, saaledes at\nMellemrummet, der opstaar ved Forskydningen, udgør Stoffet. Nu er\nal Bevægelse i Planen ensrettet, og Løsningen harmonisk. Vi konsta-\nterer da først, at ogsaa den bevægede Plan viser Omdimensioneringen,\nidet hver Pille har sin teoretiske Længde Murtykkelsen, hvert ATin-\ndue sin teoretiske Bredde -f- Murtykkelsen, og i øverste venstre\nHjørne, hvor Vinduerne teoretisk støder sammen, opstaar Søjlen =\nPillen O. Vi har altsaa ikke ved den Forskydning, vi indførte for\nat opnaa den bevægede Dimensionering, opnaaet nogen Ændring\npaa Bygningen, men kun at Nettet har forskudt sig en halv Murtyk-\nkelse. Forskyder vi Nettet, som jo er vores Redskab, i Pilens Ret-\nning, til det falder midt i Muren, saa har vi den hvilende, homogene\nLøsning af Dimensioneringen.\nVi er nu saaledes forsynede med Værktøj, at vi ud fra vort be-\nstemte Grundlag kan udøve en Kritik af enkelte moderne Projekter\nog Foreteelser, idet vi dog først et Øjeblik vil vende os imod disses\nKritikere. De Anker, der er rejst imod Ivar Bentsens Forslag til en\nFilharmonibygning, har hovedsagelig været rettet imod de indadgaa-\nende Hjørner, medens ingen har kritiseret de udadgaaende, som har\ngivet de indadgaaende Form. Docent Wanscher skriver i Arch. XXI,\n17: „Pille og Mur skifter Roller ved en indadgaaende Bevægelse,\nligesom naar man skifter Fortegn i aritmetiske Beregninger men\nher nærmer vi os betænkeligt et uarkitektonisk Princip.\" Og E.\nDyggve skriver sammesteds (XXI, 26): „En konsekvens som den, der\nhos Ivar Bentsen har ført til anvendelsen at de indadgaaende hjør-\nner, har de gamle sikkert ikke kendt.\"\nLad os nu kaste et Blik paa, hvilken Konsekvens i Forløbet, det\ner, Ivar Bentsen har taget. Fig. 4 viser en skematisk Fremstilling at\ndet Bentsenske Princip (i det dog hans Betragtninger om „det gyldne\nSnit\" er udeladt). Han begynder i nederste højre Hjørne med fald\nPille i Facaden og ønsker at slutte Fremspringet med fuld Pille. Han\nvil, at Bygningen skal have gennemslaaende Fag, og at Bagfacaden\n(saavel som Facaden med Fremspringene) skal have fortløbende Fag.\nDette fører naturligt til, at Tilbagespringet faar Pillen O for Enderne\no: Den indadgaaende Hjørneklaring opstaar, for det første fordi det\nudadgaaende Hjørne ønskes med fuld Pille, men dernæst fordi Fagene\nønskes fortløbende. Kravet om fortløbende Fag er aldeles parallelt\nmed Kravet om gennemslaaende Fag, som „de gamle\" kendte og\"\nværdsatte men yderligere er det en synsmæssig Virkning, mens\nVirkningen af gennenislaaende Fag i Almindelighed er usynbar. Denne\nPaastand om, hvad „de gamle\" tænkte og mente, ligner saa meget\nandet og er nok blot en Krænkelse af Gravfreden.\nHvad Spørgsmaalet om fald Pille ved udadgaaende Hjørner angaar,\nda er dette (som hos Ivar Bentsen sikkert skyldes Ønsket om at holde\n„Ensartetheden\" gennemført) en direkte Udledning af Søjlebygningens\nPrincip, thi ved Søjlebygningen vil den udadgaaende Hjørnesøjle vise\nfuld Tykkelse mod begge Facader, og den indadgaaende staa saaledes,\nat den ikke viser nogen Bredde i Facaden. Det er uafviseligt, uigen-\ndriveligt, og det nytter ikke, at Æstetikerne gør Vrøvl. Skal Filhar-\nmonibygningen, hvad jeg er tilbøjelig til at tro har foresvævet Arki-\ntekten, opfattes som en Søjlebygning, da er dens Fejl i Dimensione-\nringen at spore i Rummene som angivet ved den tonede Del af Nettets\nMasker i Fig. 4, idet dette skulde være Mur (ved Filharmoniprojektet\ner Fejlen af en langt ringere Størrelse). For Fuldstændigheds Skyld\nanfører vi, at skal Murtykkelsen betragtes som korrekt, bliver Byg-\nningen en Pillebygning og maa enten have hvilende Underfagdeling\n(i Forløbet halv Pille saavel ved indadgaaende som ved udadgaaende\nHjørner) eller bevæget Underfagdeling, som vist Fig. 3. Nu er den\nlige saa lidt en gennemført Pillebygning som en Søjlebygning, og det\ner derfor paafaldende at se Kritikerne tillægge den Principfasthed og\nKonsekvens, Hvad Forløbet i det store angaar, „Det gyldne Snit\",\n7-Delingen og 3-Delingen, da har det hverken almindelig eller særlig\nInteresse og unddrager sig ganske selv den beskedneste metodiske\nAnalyse.\nEfter Kritiken af et foreliggende Projekt (Fig. 4), skal\njeg slutte dette første Afsnit med Gennemgangen af en\noffentlig fremsat Rekonstruktion, idet jeg først skal søge\nat fastslaa de to Hovedbetingelser for saadant historisk\nArbejde:\nDen historiske Betingelse: Alt historisk Stof maa ud-\nredes med videnskabelig Nøjagtighed og Nøgternhed, ikke i\nden Hensigt at faa Undersøgerens Forhaandsanskuelser styr-\nkedemen for at opsøge Bygmesterens Tankegang.\nDen arkitektoniske Betingelse: Den almindelige Løsning\nopsøges før den specielle, thi kun den almindelige Løsning\nhar almindelig Interesse. (Jævnfør Max Teuers Forord til\nUndersøgelserne over det doriske Peripteraltempel. Klin-\ngens Noter 111 3).\nDen Systemindlægning og Rekonstruktion, som her skal omtales\n(Fig. 6), er E. Dyggves Undersøgelser over Store Mariendal (Arch.\nXXI, 16), og her kommer vi tilsyneladende let hen over den historiske\nBetingelse, idet Arkitekt Dyggve udtaler, at: „Den gengivne opmaa-\nling og rekonstruktion er overbevisende i sig selv\". Vi tør da slutte,\nat der ikke fra Bygmesteren Philip Langes Side foreligger noget som\nhelst til Oplysning om de Synspunkter, der har været bestemmende\nfor Husets Form, og vi nødsages da til at opsøge disse Synspunkter\ni selve Husets Indretning hvilket jeg, i Modsætning til Arkitekt\nDyggve, anser for et noget svagt Grundlag for en historisk Under-\nsøgelse. Jeg gør derfor straks opmærksom paa, at efterfølgende Be-\ntragtninger ikke maa opfattes som historiske, men derimod som en\nKritik af den „historiske\" „Metodik\", man finder værdig til Offentlig-\ngørelse. Endelig skal jeg bemærke, at naar jeg blandt Arkitekt Dygg-\nves Rekonstruktioner har valgt Store Mariendal, saa skyldes det ikke,\nat jeg anser de andre offentliggjorte for rigtigere eller bedre.\nDen arkitektoniske Betingelse o: den almindelige Løsning forud-\nsætter, at Bygningen markerer et Problem, vi vil ved Store Marien-\ndal gaa ud fra, at dette Problem er Fremstillingen af de 10 kvadratiske\nRum, som tilsyneladende Iremstaar, naar Hovedskillerummet føres gen-\nnem hele Bygningen, og vi skal senere begrunde dette.\nDer gires to Løsninger paa Fremstillingen af forbundne kvadra-\ntiske Rum. Den ene giver dobbelt saa tykke Skillerum som Ydermur,\n(fordi Netlinjerne, som bestemmer Forøbet, ligger i Murens Yder-\nkant, i Facadelinjen (se Fig. 1 e. Bevægelsen i Dimensioneringen er\naltsaa ikke holdt, men dette berører ikke det her stillede simple Pro-\nblem)). Vi kan anskue os denne Løsning ved at tænke os de kvadra-\ntiske Rum færdige med ens Murtykkelser omkring, vi lægger da disse\nRum tæt opad hinanden i samme Orden som ved St. Mariendal, og"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.18", "texte": "saaledes opstaar de dobbelte Skillerum, som ikke findes ved Store\nMariendal. Den anden Løsning- forudsætter Forløbets Netlinjer midt\ni alle Mure (Fig. 5), den giver Skillerum = Ydermur og svarer\naltsaa til E. Dyggves Opmaaling. Vi kan anskue os denne Løsning\nderved, at vi skyder de omtalte færdige kvadratiske R,um saa meget\nover hinanden, at deres fælles Sider faar fælles Mur. Vi har derved\n{Fig. 5) bestemt en Bygning med 10 kvadratiske Hum, med Ydermur\n= Skillerum og i Forløbet bestemt ved 3 lige store Fremspring\npaa den ene Led og Delingen 1, 2, 3, 2, 1 paa den anden Led.\nEn videre Undersøgelse af Planen (Fig. 6) skulde nu give os det\nSystem, hvorefter Vinduerne er anbragt. Vi ser da, at ide særskilte,\nkvadratiske Rum er Vinduerne anbragt saaledes, at der udefra set,\nbliver lige store Piller overalt (Stykkerne b), og dette fører til, at naar\nved de kvadratiske Rum Murtykkelserne skydes ind over hinanden, bliver\nden indadgaaende Hjørnepille Murtykkelsen mindre end de andre. Denne\nArinduesanbringelse vil vi kassere som ganske umetodisk, thi den har\npaa Grund af sine lige store Piller i hvert enkelt kvadratisk Rum\ndobbelte Piller hvor Rummene støder sammen, og altsaa ikke fort-\nløbende Fag (jævnfør Fig. 4).\nEt Eksempel paa de to rigtige Former for Løsninger er vist Fig.\n5, venstre Halvdel viser Opgaven udført som Søjlebygning, højre\nHalvdel som Pillebygning, hvor Underfagdelingen er bestemt som en\n4-Deling. Vi har valgt 4-Delingen, blot fordi Arkitekt Dyggve i sin\nRekonstruktion (Fig. 6) har valgt denne Underdeling, men det vilde i\nog for sig være rigtigere, da Vinduernes Midter er bestemt af det\nstore Forløb, saa blot at fastslaa en passende Vinduesbredde, thi der\ner intet i det store Forløbs 1-, 2- og 3-Deling, som berettiger os til\nat slutte til en 4-Underdeling.\nVi skal efter dette gennemgaa Arkitekt Dyggves Opfattelse (Fig.\n6), idet vi tillige henviser til Reproduktionen af den originale Tegning\ni Arch. XXI, 16. Dyggve er til en hvis Grad klar over, at Problemet\ner de kvadratiske Rum, men han opsøger aldeles ikke den almindelige\nLøsning. Han gaar ekstatisk rundt om Huset med sin Tommestok og\nopdager, at dette Maal er dobbelt saa stort som hint, og dette tre\nGange saa stort. Men pludselig er der noget, der ikke stemmer, der\ner blevet ca. 24\" for meget, nuvel saa indlægges de 24\" paa langs\nigennem Midten af Huset og kaldes a (Fig. 6), og da det yderligere\nviser sig, at 24\" er ~ af 4 Alen, saa afstribes Huset med et 1 Alens\nNet paa kryds og tværs, foruden det paa 4 Alen. Det passer saa at\nsige ingen Steder, men udnævnes dog til Underdeling!\nNu ved jeg meget godt, at det er en af Arkitekt Dyggves For-\ntjenester Gang j3aa Gang at have fremført Begrebet Underdeling, thi\nderved har han ligesom slaaet Bro fra det almindelige systematiske\nVrøvl, som bestaar i en vis kildrende Arkitekturglæde, hvergang en\nSkorsten er ~ i Bredden af, hvad en Gadedør er i Højden over i\ndet metodiske Net, ja han har virkelig med Fremførelsen af Under-\ndelingen søgt at fastslaa en almindelig Lov, men det tjener ham ikke\ntil Ære, at han kører en Underdeling igennem paa Store Mariendal,\nsom i Følge sine Pilledelinger (og forøvrigt ogsaa i Følge de af ham\nselv konstaterede store Variationer i Vinduesmaalene) aldrig har ejet\nnoget Underdelingsnet, og det er yderligere graverende, fordi han\nikke engang har klaret Hoveddelingerne, men har maattet gribe til de\n24\". Hør engang!: „I vest og øst indskydes a for at give siderum-\nmene praktisk taget kvadratisk form, og udbygningen vægtig bredde\".\nEr det nu Philip Lange, deri 1759 ønskede Udbygningen „en\nvægtig bredde\"? Nej, det er Dyggves Tommestok, der har fundet\npaa det.\nOg dette Materiale, som aldrig burde være offentliggjort, anven-\nder man saa (O. Valentiner Arch. XXI, 18) til at vise, at de gamle,\nsom jo var store Systematikere, ikke betænkte sig paa at fylde en\nHaandfuld Tommer i Hullerne hist og her for Skønhedens Skyld.\nLogik: De gamle Systematikere var store, de systematiserede skidt,\nergo er Systematik noget Skidt. Logiken og Grundlaget svarer pænt\nsammen.\nKonklusionen er da denne: Rekonstruktørens alminde-\nligste Fejl er den, at han anvender Tommestokken i Ste-\ndet for Hovedet. Vær altid mistænksom overfor de Maal,\nder passer, thi Sandsynlighedsberegningen lærer os, at paa\nalle Genstande kan der lægges et System og husk, at\nUoverensstemmelserne i Almindelighed netop indeholder\nNøglen til Løsningen.\nDet staar mig klart, at de to s.tore Rum ved St. Mariendal ikke\ner helt kvadratiske efter E. Dyggves Opmaaling og Rekonstruktion\nvar de det, maatte Arkitekt Dyggve indlægge et Bælte paatværs, som\nhan har gjort det paalangs, men hvor megen Betydning, man vil til-\nlægge denne Fejl, er en Skønssag (det kan foruden den Tillæmpning,\nsom altid følger med en Rekonstruktion, være Haandværkernes Feil,\npraktiske Grunde etc.). Er det bevidst af Philip Lange, at Sidebyg-\nningerne skulde have „vægtig bredde\", medens Midtebygningen maatte\nnøjes med den fattigere Bredde, som Systemet gav den ja saa er\ndet hele Vrøvl, og Philip Lange har ikke noget med Metode at gøre.\nVi skal her indføje Motiveringen for, at vi satte Problemet til de 10\nkvadratiske Rum, nemlig dette, at det store Forlob o: de lige store\nFremspring i Tværretningen og 1-, 2-, 3-, 2-, 1-Delingen paalangs, viser\nkvadratiske Rum, det er først i Underdelingen o: i Dimensioneringen,\nat Uoverensstemmelserne kan opstaa. Derom er vi enige, og kun\ndette begrænsede, at det store Forløb viser kvadratiske Rum, kan vi\nindrømme Arkitekt Dyggve, er „indlysende i sig selv\", hele Resten\nmaa vi pure afvise. For nu imidlertid ikke at forplumre Sagen, som\nfor os er det afgørende, ved at drage Philip Langes mulige Meninger,\nFornemmelser og Anskuelser ind deri, saa tillader vi os at lade det\nhistoriske og Philip Lange, som efter dette korte Bekendtskab ikke\ninteresserer os overvældende, hvile og stiller ganske simpelt Bygnin-\ngen Fig. 5 op imod Bygningen Fig. 6 og beder Æstetikerne paapege\nen eneste Fejl eller Skønhedsplet, som skulde gøre den første ringere\nend den sidste, ja vi haaber, at de vil anerkende den første som af-\ngørende bedre. At den ikke er endnu bedre skyldes Barnligheden af\ndet Problem, fra hvilket vi maatte gaa ud: Fremstillingen af de 10\nkvadratiske Rum.\nII\nDEN RENE SØJLEBYGNING\nMaalet med disse Betragtninger har foreløbig været at\npaavise Midtedelingens Nytte og Nødvendighed, at adskille\nBegreberne Plads og Form. Det har altsaa drejet sig om\nDefinitionerne, om selve Grundopfattelsen af Tingene. Saa-\nledes skulle vi opfatte alle Ting, en Urtepotte, en Lygte-\npæl, et Træ. (Træets Højde regnes til Midten af Kronen,\nTræernes Afstand imellem Midten af Kronerne, Stammen\ner en Underdimension af Kronen, Underdelingen er altsaa\nher, som altid, det bærende. (Sammenlign Charles I.\nSchou, Banegaardsterrænets Bebyggelse Arch. XX, 36, det\nmeningsløse i, at noget saa udefinerbart som »Træernes\nVæksthøjde« gøres til Genstand for Arkitekturbetragtninger.)\nEt typisk Eksempel er den hængende Buelampe, hvis\nHøjde kun kan bestemmes entydigt, naar den regnes til\nKuplens Centrum. Kuplen er atter ophængt i en Behol-\nder, som er en Underdimension af Kuplen, Beholderen\nhænger i Trossen, som atter er en Underdimension. Saa-\nledes løses Spørgsmaalet om Grænsen mellem Tyskland\nog Danmark o: som en Linje, derigennem hvor tysk og\ndansk staar 50°/ o mod 50°/ o, dette er Grænsens Plads, og\nsom en Bredde til huer Side fra Linjen, for Eksempel ind-\ntil de reciprokke Forhold er 25 °/o c: skal anden Zone\ninternationaliseres maa første ogsaa! o. s.v. o. s.v.\nDenne Opfattettelse berører ikke Tingenes Forholdsmæssig-\nhed, men analyserer kun deres Plads og Form, gør os\ndet muligt at opfatte dem. Først naar vi angiver harmo-\nniske Regler for Fastsættelsen af Plads og Form efter et\nbestemt Princip, beskæftiger vi os med Forholdsmæssig-\nheden.\nVi har altsaa opnaaet, at vi kan maale og opfatte\nTingene, men vi har igen at paavise, hvorledes vi kan\nopnaa Enhed og Harmoni over det, vi maaler og opfatter,\nmed andre Ord, Indførelsen af Ordensbegrebet, det be-\nstemte Princip, men vi gør straks opmærksom paa, at det\nbestemte Princip paalægger os en Pligt, indskrænker vores"}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.19", "texte": "Handlefrihed, Definitionerne derimod gør de flydende Fæ-\nnomener til Genstande for vor Erkendelse gør det over-\nhovedet muligt at erkende og handle.\nVed det bestemte Princip vil vi forstaa Proportionali-\ntetsprincipet, som er os historisk overgivet, og fra hvilket\nvi vil gaa ud uden Kritik og uden nogen erkendelsesteo-\nretisk Motivering.\nProportionalitetsprincipet er indeholdt i det Net som bestemmes\naf Kvotientrækken eller den „geometriske Række\": : -1-: ...\nq ' q3 ' q3\nq kaldes Deling stallet eller Kvotienttallet. T Fig. la har vi alle-\nrede set et saadant „geometrisk Net\", og da det er 4-delt, er altsaa\nq=4. Delingen som bestemmer Forløbet er af Bredden , Delin-\n-1 1\ngen som bestemmer Dimensionen er altsaa —r af Bredden. Vil-\n* lb\nde man nu give Mæanderens Kontur o: de to Linjer hvormed Mæande-\nren er tegnet en Tykkelse, maatte denne ifølge Proportionalitetsprin-\ncipet blive altsaa af Bredden.\n4rf b4\n1 det geometriske Net er AJetmaskens Sider altid delt i q ligestore\nStykker og disse q ligestore Stykker er atter hver for sig opdelt i q\nligestore Stykker. Med disse Ord er det geometriske Net fuldstændigt\nkarakteriseret, og det skal blot for Forstaaelsen tilføjes at: Enhver\nDeling i det geometriske Net har en Overdeling, hvoraf den er og\nen Underdeling, som er af den.\nVi skal nu gaa over til den systematiske Dimensionering i det\ngeometriske Net, idet vi vil søge at løse den Opgave (Tavle I, Fig. 7)\n1 metodisk Dimensionering, som vi Tavle I, Fig. 2 antydede med en\nvilkaarlig Dimension: Fagdelingen.\nDen første Sætning vi vil fastslaa er:\nNaar Forløbet (Pladsen) er bestemt af en Deling, bestem-\nmes Dimensionen (Formen) af Underdelingen dertil.\nSætningen er en Selvfølgelighed, eller om man vil en Definition.\nSer vi jDaa Fig. 7 a som forestiller 2 Fag, og ønsker vi, at Dimensio-\nneringen af de Søjler, som skal markere Fagene, skal ske ved en 2-\nDeling, saa er for det første de tre Søjlers Plads bestemt, nemlig i\nPunkterne 1, 2 og 3 og dernæst faas Underdelingen ved at 2-dele\nAfstanden mellem 1 og 2 og mellem 2 og 3, denne Underdeling be-\nstemmer altsaa ifølge Sætningen Dimensionen, hvorved Søjlerne (de 2\nsorte og den graa Firkant) kommer til at støde helt sammen. Men\nhar man ikke Lov paa Trods af Sætningen at tage Underdelingen af\nmindre Orden i Stedet for, hvorved Pillerne kun faar den halve Ud-\nstrækning paa hver Led? Jo, denne Løsning kan i og for sig ikke\nafvises som umetodisk, og vi afviser den kun fordi den er identisk\nmed den i Fig. 7 c angivne Løsning nemlig 4-Delingen. Fig. b angiver\n6 Fag, som har Søjler bestemt ved 3-Deling, e angiver 4 F'ag, hvor\nSøjlernes Dimensioner bestemmes ved en 4-Deling, men ved de to af\ndem er Pillerne gjort saa store, at de støder sammen, det er sket\nderved, at vi har taget 2 Underdelinger (af samme Orden) til Bestem-\nmelse af Dimensionen i Stedet for 1, og vi ser, at denne Løsning er\ntilsyneladende identisk med 2-Delingens. Af 5-Delingen er der vist 5\nFag, og ogsaa her er baade Dimensioneringen med 1 Deling og med\n2 vist, og her ser vi ved den „dobbelte\" Dimensionering en Løsning,\nsom ikke er identisk med nogen foregaaende. Vi kalder denne An-\nvendelse af dobbelt Dimensionering for Anvendelsen af Dimensione-\nring stallet 2, den enkelte Dimensionering, som vi først anvendte, frem\"\nstaar ved Anvendelsen af Dimensionering-stallet 1, og vi kan ved\nAnvendelsen af højere Kvotienttal end 5 112. Eks. i et 7-Delingsnet an-\nvende Dimensioneringstallet 3 og saaledes videre. Dimensionerings-\ntallet kaldes d.\nMen vi kan nu tænke os de Søjler, som vi saaledes ved de for-\nskellige Delinger har faaet bestemt, gjort til Genstand for en ny Be-\nhandling, paalagt et nyt Lag, dette maa saa bestemmes som en Under-\ndeling af den første, som bestemte Kærnen, og saaledes ogsaa med\ndet næste Lag og videre i det uendelige. Omdimensioner ingen kan\naltsaa fortsættes i det uendelige. Yi maa imidlertid allerede her\nskelne mellem, hvad der er arkitektoniske Løsninger og hvad ikke:\n2-Delingen maa vi kassere, fordi den ikke giver Stof og Hul allerede\nved første Omdimensionering, og vi maa naturligvis ved den arkitek-\ntoniske Løsning forstaa den, som opdeler sig i Stof og Rum.\nVi vil nu anføre en Sætning som foreløbig maa staa\nsom et Postulat:\nVed den arkitektoniske Løsning forstaar vi den, som ikke\nnogensinde hikker sig, som selv ved en uendelig Hække Om-\ndimensioneringer opdeles i Stof og Rum.\nHvilken Forbindelse har nu dette med Kvotientrækken? For at\nklargøre dette., kan vi gennemgaa det systematisk dimensionerede 2-\ndelte Fag, Fig. 7 a. Kalder vi Netmaskens Side for 1, bliver Fagets\nStørrelse altsaa=l. Vi vil nu opsøge hvad Søjlens halve Bredde\nbliver ved fortsat Omdimensionering: Ved første Dimensionering gaar\nvi som 2-Delingen byder os frem, næste Lag faar Tykkelsen det\n1 1\nhalve af 9 , næste Lag Tykkelsen det halve af det halve af og\nsaaledes videre. Summerer vi disse Størrelser op, faar vi Søjlens halve\nTykkelse = -*- -\\—~ + -*4- . . . Dette er Kvotiententrækken\nmed q=2, og Summen af dens uendelig mange Led finder vi efter\nFormlen S = j—y, hvilket her giver at -j- -j—• • • g'aar\nmod 1. Paa samme Maade faar vi at Rækken -f-\n1 1 1 1 1 1\ngaar mod -y og Rækken - -p- -f-\nsaaledes videre. Hvorledes er da Betingelsen, for at Løsningen ikke\nlukker sig, udtrykt aritmetisk? Da et Fag (se Fig. 7) bestaar af et\nHul og to halve Søjler og da Fagstørrelsen = 1, maa Betingelsen,\nfor at Hullet opstaar, være den, at de to halve Søjler tilsammen er\nunder 1, hvilket vil sige, at den halve Søjle skal være mindre end\n1 1-1\n—, hvilket atter vil sige, at Betingelsen er, at —T mindre end\n21 o 7 q—j 2\n2-Delingen er altsaa, hvad vi allerede ved, ingen Løsning da\n111 - , 1\n-y- -j— -p -f- . . . gaar mod 1. 3-Delingen gaar Rækken mod ,\nhvilket altsaa er det übrugelige Grænsetilfælde. Ved 4-Delingen gaar\nRækken mod , hvilket er mindre end og altsaa giver en Løs.\nning. Alt dette under Forudsætning af, at vi anvender Dimensione-\nringstallet (d) 1. Yi forsøgte allerede ved 4-Delingen at anvende\nd = 2, og vi fandt denne Løsning tilsyneladende identisk med 2-De-\nlingen. Yi ser umiddelbart, at den ligesom 2-Delingen lukker sig og\naltsaa i og for sig ikke har Interesse, men vi kan nu undersøge, om\nde virkelig er identiske, fordi det første Led ide to Rækker er ens-\nRækkerne ser saaledes ud: . . • som gaar mod 1 og\n2 2^\n~\\—~4s • • • som er det samme som Rækken 2 ( -(-\n-1 12\n- - = y. Rækkerne er altsaa ikke\ndentiske. Yi ser tillige, at medens Kvotienttallet q, som vi ved, er\niNævner (med stadig stigende Potens) i Rækken er Dimensionerings-\ntallet d (her-=2) den konstante Tæller eller kort og godt en Kon-\nstant, hvormed Rækken er multipliceret.\nYi paastod ogsaa, at 2-Delingen, naar vi sprang et Led over hver\nGang, vi dimensionerede, var identisk med 4-Delingen, 2-Delingsræk-\nken bliver i saa Tilfælde denne : -f- ~ -f- . idet\nLeddene, hvorom der er Parantes, tænkes strøget. Rækkerne er\naltsaa identiske. Dette er vigtigt for Forstaaelsen af, hvornaar\nvi ved Manøvrer med d og q blot opnaar at gentage os selv, og hvornaar vi\nderved indfører nye Løsninger. Yi mangler endnu Undersøgelsen af\n111 1\n5-Delingen. Yed d- 1 gaar Rækken -\n& o o 55 4 '\n9 9 9 i\nved d =2 gaar Rækken I 1- - ~ ... mod 5-Delingen\nmed d = 2 er altsaa ligesom 3-Delingen det übrugelige Grænsetil-\nfælde. Yi har kun formet Betingelsen, for at Rækken giver Løsning,\ni det specielle Tilfælde at d = l, i det almindelige Tilfælde ser\nRækken saaledes ud: -f- ~ . . . og S = —Muligheds-\nel 1\nbetingelsen er altsaa her, at - mindre end —.\nq -r- 1 2\nEfter denne Gennemgang af Fig. 7 i systematisk Dimensionering\nvil vi sammenligne Figurerne med Fig. 2, vi ser da, at vi ligesom den\nGang har samlet de enkelte Fag (=1 Netmaske) i Overfag, (hvis\nLængde er markeret ved de sorte Søjler,) som ligesom ved Bindings-\nværksbygningen opstaar ved Udmuring mellem Søjler. Ganske til-\nsvarende til ved Fig. 2 kan vi saaledes betragte de to Søjlefag i Fig.\n7 a som eet Pillefag, de 2 Gange tre Søjlefag ib som to Pillefag og\nsaaledes videre. Men spørger vi os, kan vi ikke lige saa godt, som vi\nopfatter dette som en Fagoverdeling, opfatte det som en Fagunder-\ndeling, hvad vi dog gjorde ved Fig. 2? Nej det kan vi ikke, thi ved\nat bruge første Underdeling til Fagunderdeling i Stedet for til Di-\nmensionering, springer vi et Led over i Dimensioneringen, hvilket\nsom vi har set straks henfører Løsningen til en anden med højere\nKvotienttal. Er Kvotienttallet 112. Eks. = 3 henføres Løsningen til den\nder er bestemt ved Kvotienttallet 9, men i denne Løsning i et 9-delt"}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.20", "texte": "Net bliver Fagunderdelingen saa bestemt ved en 3-Deling, hvilket er\numetodisk.\nVi kan altsaa allerede paa dette Tidspunkt bevise Sæt-\nningen :\nI det geometriske Net kan Pillebygningen ikke opstaa ved\nen Fagunderdeling men maa fremkomme som en Fagover deling\nd.v.s. ved Udmuring af en Søjlebygning (eller som vi se-\nnere skal benævne det, Sletning af Mellemrum).\nVi har nu igen at udforme den rene Opgave i det geo-\nmetriske Net og dernæst at undersøge denne rene Opgaves\nFormler, Sætninger og Forhold, dens Tydighed og de Me-\ntoder, som fra den rene Løsning fører over i Praksis\nmed al Mangfoldigheden.\nMedens Fremstillingen af alle Figurerne Ipaa Tavle I sker i et\nkvadratisk Net (naar undtages Fig. 9 hvor a er indskudt), vil den al-\nmindelige Form for Nettet blot være et System af Linier, lagt efter\nen Metode. Nettet er saaledes et Begreb af uendelig mange Tydnin-\nger, og vi vil her kun gennemgaa een Tydning: det retlinede Net og\ninden for dette igen kun Nettet, som opstaar ved to Liniebundter\n(rumligt ved tre) „det perspektiviske Net\". Et specielt Tilfælde af\ndet perspektiviske Net er Parallellogramnettet, idet de to Liniebund-\nters Samlingspunkter (Poler) her begge ligger uendelig fjernt (rumligt\nset er Parallellogramnettet altsaa et Prismenet). Et specielt Tilfælde\naf Parallellogramnettet er Rektangelnettet, idet Vinkelen mellem de to\nRetninger specielt bliver ret (rumlig set er det et Parallellepipidenet).\nEt specielt Tilfælde af Rektangelnettet er Kvadratnettet, idet Forhol-\ndet mellem Netmaskens Sider specielt bliver=l. (rumlig et kubisk\nNet).\nVi vil straks benægte, at denne rette Vinkel skulde være „smuk-\nkere\" end alle andre Vinkler, den er „praktisk\", fordi Tyngden ind-\nfører den, og dermed er dens Værdi i Bygningskunsten fastsiaaet.\nRektangelnettet er derfor det anvendeligste. Ligeledes vil vi benægte,\nat der eksisterer nogen Relation imellem Rummets tre Retninger, som\nerfaringsmæssigt, følelsesmæssigt, intuitivt eller forstandsmæssigt tør\nfastslaas som den „smukkeste\". Kassen, Parallellepipidet er lige smuk\ni enhver Form, Tærningen er blot et specielt Tilfælde, og det kvadra-\ntiske Net i Praksis kun en Undtagelse. Disse Betragtninger er vig-\ntige, fordi Tingene altid i det geometriske Net maa gentage Nettets\nFormat.\nI den teoretiske Planopgave, vi nu (Tavle II) skal un-\ndersøge, er Klingens Format det givne, og Opgaven altsaa\nbestemt som rektangulær:\n1) Det givne er først og fremmest en Vinkel og et Format.\nDet givne maa endvidere være Bygværkets Plads d.v.s.\n2) Den givne Plads maa være markeret med et Punkt:\nBegyndelsespunktet, som er Skæringen imellem to Netlinier\naf højest anvendte Orden. Den højeste Deling anvendes kun\ntil Bestemmelse af Bygværkets Plads.\nPaa Tavle II vil Linierne, som skærer hinanden i Bil-\nledets Midte i Punktet Ao, være af højeste Orden, medens\nAfstandene Ao Bx og A1 Bj o.s.v. betegner Underdelingen.\nIdet vi (vilkaarligt) har anvendt en 4-Deling, er der altsaa\n4 Gange Stykket Ao Bt ud til næste Linie af højeste Or-\nden. Opgaven kan altsaa tænkes fortsat opad i det uen-\ndelige. Ao Bi og Ai Bi er den Underdeling, som giver\nBygværket Form, nemlig som Rektanglet, der gentager\nKlingens Format og gennem Punkterne Ai Bi Gi DL\nEi Fi Gi Hi, men disse 8 Punkter, som først var Form,\nangiver sammen med Ao Pladsen paa de enkelte af Byg-\nværkets Dele, hvis Form bestemmes af 4-Underdelingen til\nAo Bt og A1 Bx markeret ved Punkterne A2 B2 C2 D2 E2\nF.2 G2 H2. Men disse Punkter angiver nu igen sammen med\nA1 Underdelenes Plads, hvis Form bestemmes ved en ny\n4-Underdeling (af Ar B2) markeret ved Punkterne As B3\nC3 Da E3 F3 G3 H3 og saaledes videre uden Grænse. Vi kan\nnu betragte Bygværket som en teoretisk (men praktisk gan-\nske uanvendelig) By med 9 Bydele, hver med 9 Kareer,\nhver med 9 Huse o.s.v. Vi bemærker at Bogstaveringen\npaa Tavle II baade angiver Punkter og Ting. Ao altsaa\nbaade Begyndelsespunktet og hele Tegningen. Vi ser tillige\nat, ligesom Pladsen er omdimensioneret med en Tykkelse,\nforstaar vi heller ikke ved Formen den ydre Kontur, men\nen Kærne indenfor denne. Paa Tavle II er Formen af hele\nBygværket Ao ikke Konturen gennem A3 B3 C3 o.s.v. men\nderimod Kærnen bestemt ved Punkterne Ai Bi Ci o.s.v.\neller for at vende tilbage til Alagrecquen (Fig. la, Tavle I):\nvi vil ved dens Form forstaa Midten af de Linjer, som tegner\n• 9\nden, ligegyldigt om vi giver disse Linjer en Tykkelse (™ af\nBreden) eller ej.\nAf denne Løsning kan vi slutte en Række Sætninger:\n3) Den rene Opgaves Tydighed er angivet ved Antallet\naf nuilige Dimensioneringer.\nDette betyder, at naar vi har fastsiaaet hvilket Dimensioneringstal\n(d), vi vil anvende, er Opgaven dermed entydig bestemt. Da 4-Delin-\ngen kun er mulig for d=l, er 4-Delingen altsaa entydig (Størrelses-\nforholdet, Vinkelen og Formatet betragter vi som bestemt af ydre For-\nhold) o: vi har ikke kunnet gaa frem paa nogen anden Maade ved\nUdformningen af Tavle II og har ikke kunnet naa til noget andet\nResultat. En hvilken som helst anden Løsning i et 4-Delings System\nmaa være opstaaet ved Sletning af den ene eller den anden Art, me-\ndens vi ved Anvendelsen af 112. Eks 6-Delingen faar to lige gode for-\nskellige Løsninger, eftersom vi anvender d=l eller d = 2.\nDirekte fra denne Sætning om Tydigheden føres vi\nover i:\n4) Den rene Løsning maa altid føre til Søjlebygningen.\nDette følger af den Fordring, som indeholdes i det geometriske\nNet, at alt skal gentage Formatet. Formatet er nemlig i Planen et\nomdimensioneret Punkt, og et omdimensioneret Punkt er ifølge Defi-\nnitionen altid Billedet af en Søjle. Kun Kvadratnettet giver altsaa\nkvadratiske Søjler.\n5) Den rene Løsning maa føre til Stof paa alle Linjer\nog Rum i alle Mellemrum\n(Ved alle Linjer vil vi forstaa alle anvendte Linjer. Det i hele\nTal delte geometriske Net kan fortsættes kontinuerligt, men vi anven-\nder kun saa mange Delinger til hver Side omkring en højere Deling,\nsom vort Dimensioneringstal (d) angiver).\nVi vil ved Betegnelserne Stof og Rum (eller som andre Forfattere\nhar benævnt det, Masse og Rum) ikke antyde noget bestemt fysisk,\nmatematisk eller mekanisk Modsætningsforhold, men blot en vedtaget\nForskellighed (112. Eks. uigennemsigtigt imod,gennemsigtigt, som betin-\nger at Bygværket bliver synsmæssigt opfatteligt). Korrektest vilde\ndet i og for sig være, om man benævnte disse to Begreber med om-\nbyttelige Betegnelser som A og B, og det er kun for Anskuelsens\nSkyld, at vi har blnyttet Betegnelserne Stof og Rum (og foretrukket\ndem for Betegnelserne Masse og Rum). Rummet opstaar stadigt\n(Tavle II) som en Rest, naar Stoffet har faaet sin Plads og sin Form.\nVi har stillet vort Problem netop saaledes, at denne Rests Plads og\nForm ikke skal bestemmes direkte ved Punkt og Omdimensionering,\nmen opstaa ved at Stoffet bestemmes saaledes. Vi fastslaar altsaa ved\nBegrebet Stof at forstaa alt det, hvis Plads og Form bliver bestemt,\nog ved Rum at forstaa Resten. Sætning 5 bliver derved reduceret\ntil en Idenditet.\nDa vi altid ifølge vores Grundopfattelse vil have en Hovedlinje i\nMidten og ifølge Sætning 5 altid vil træffe Stof paa denne Linje, saa\nfølger deraf, at den rene Løsning, hvor langt ned vi end foretager\nStoffets Opdeling i Stof og Rum. aldrig vil kunne give „Hul i Midten\"\nog dette tvinger os til at opgive denne yndede Arkitekturfordring,\nsom iøvrigt er et uudgrundeligt Postulat (der ikke engang med virke-\nligt Held kan føres tilbage til det menneskelige Legeme!), medens\nderimod den her anførte Fordring om Stof i Midten er helt begrundet\ni vores Udgangspunkt. Vi understreger dog, at Sætningen kun ud-"}, {"page_pdf": 21, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.21", "texte": "siger, at vi vil træffe det samme paa alle Linjer, og ligeledes bemær-\nker vi, at en Sletning vil kunne give „Hul i Midten\".\nDen Adskillelse, hvorpaa vore Betragtninger hviler, nem-\nlig af Begreberne Forløb og Dimension, Plads og Form,\nkan nu sluttes med Begreberne Rum og Stof, men samti-\ndig konstaterer vi, at Adskillelsen blot har ført til en in-\nderligere og mere harmonisk Forbindelse, thi hvad der først\ner Dimension bliver næst efter til Forløb og saaledes videre,\nhvad der er Form bliver til Plads, Stoffet opdeles til Stof\nog Rum og det deraf fundne Stof igen i Stof og Rum.\n6) Dimensioneringstallet d bestemmer Antallet af Fag.\nFag fan) tallet er 2d. d bestemmer ogsaa Antallet af Stofdele\n(KareerJ som er (2d -f- 1J'2.\nd= l giver altsaa 2 Fag og 9 Stofdele. Under Grupper paa 9\nStofdele kan vi ikke uden ved Sletning komme, da den næste mindre\nGruppe med Stof i Midten er 1 Stofdel (Karre), hvilket kun giver\nStof og derfor er übrugelig, men vi kan, som det senere skal paavises,\nved Sletning, oj)naa 4 Karreer, ligesom en Række andre Tal, som blot\nskal have Egenskaben at kunne danne Gruppe, danne Blok.\n7) Kravet om den fuldstændige Proportionalitet er ana-\nlogt med Kravet om, at Detaljen og Helheden, fremstillet i\nreciprokke Maalestoksforhold skal være kongruente.\nDette betyder, at Tavle II ligesaavel forestiller Byen med de 9\nBydele som Karreen med de 9 Bygninger, som „Stuen\" med de 9 Søj-\nler. Sætningen er vigtig for de videre Undersøgelser over den meto-\ndiske Sletning, og den er det absolute Kriterium paa, at det geome-\ntriske Nets Fordringer om fuldstændig Proportionalitet og ensartet\nForholdsmæssighed er opfyldt. Alle Løsninger, som opfylder Sætning\n7 og kun de er strængt metodiske Løsninger.\nVi skal nu fastslaa enkelte Sætninger om Dimensionerings-\ntallet d og Delingstallet eller Kvotienttallet q.\n8) d maa være et helt Tal.\nDette følger af Fremgangsmaaden ved Dimensioneringen. Er d\n=l, sætter vi en Underdeling til hver Side og bestemmer derved en\nPlads for en Ting, er d= 2, bestemmer vi 2 Pladser for 2 Ting, d\ner altsaa et Antal og kan ikke være bruden eller irrationel.\n9) q skal blot være reel.\nVi lægger Vægt paa denne Sætning, fordi det forekommer os, at\nden er et Bevis paa vores Opfattelses Rigtighed, idet den med Hen-\nsyn til Forhold betragter Talrækken som kontinuerlig og kun med\nHensyn til Antal anvender hele Tal. Vi fjerner os ved dette fra den\nsædvanlige Talmystik om „de simple Forholds Skønhed\".\nDer er altsaa logisk ikke noget i Vejen for at anvende 112. Eks. et\nV2B-Delingsnet, men dette Net hvor q = kan ikke fremstilles\nsom et uendeligt Maskenet, saaledes som naar q er et helt Tal, hvor-\nimod vi meget vel kan afsætte den Del af Nettet, som vi har Brug\nfor (jævnfør Sætning 5 de anvendte Linjer). Paa I avle II skulde\nForholdet mellem Ao Bi og Ai Bt i saa Fald være V2B o.s.v.\n10) Oindimensioneringen maa fortsættes i det uendelige.\nDette betyder, at vi altid maa paalægge uendelige mange Tykkel-\nser, altsaa at vi altid maa gaa til Grænsen for Dimensioneringen. Be-\nviset herfor er indeholdt i Sætning 7 om Billedernes Kongruens, som\net Induktionsbevis. Tænker vi os nemlig, at Tavle II forestiller en\nBy, vil der, som Tegningen viser, være udført 3 paa hinanden følgen-\nde Omdimensioneringer, nemlig først om Punktet Ao (Byens Form)\ndernæst om Punktet Ai (Bydelens Form) og endelig om Punktet A2\n(Kareens Form). Tænker vi os derefter Tavle II forestillende en By-\ndel (altsaa Gruppen A* B. C2 D2 E2 F* G« H2 i større Maal), skal denne\nifølge Sætning 7 ogsaa vise 3 paa hinanden følgende Omdimensione-\nringer, men dette medfører, at Tavle 11, betragtet som By skal vise\n4 Omdimensioneringer, dette igen, at Bydelen skal vise 4, men dette\nigen, at Byen skal vise 5 og saaledes videre. Vi kan altsaa kun ved\net uendeligt Antal Omdimensioneringer opnaa Kongruensen mellem\nBillederne af Byen, Bydelen, Bygningen o.s.v. Man maa ikke forveksle\nBegrebet Omdimensionering med Dimensioneringstallet d. I Rækken\nH—4- —r ... er d, som vi ved Dimensioneringstallet, medens\nq 1 q 2121 q3 ' °\nSætning 10 blot udsiger, at vi skal medtage alle 'Kvotientrækkens Led,\nhvad enten d=l eller 2 eller hvad som helst andet.\nI Praksis maa Oindimensioneringen standse paa et vist Punkt, og\ndette Punkt maa bestemmes som Grænsen for Nøjagtigheden af det\nudførte Arbejde (ikke som almindeligt anvendt Grænsen for, „hvad\nman kan se\"). Naar Unøjagtigheden paa et vist Arbejde er a (o:\n„Nøjagtighedsgrænsen er aw), vil det Led i den Kvotientrække, hvor-\naf Dimensioneringen fremstaar, som er mindre end a, være menings-\nløst og maa derfor bortkastes.\nTavle II viser et saadant Nøjagtighedsproblem med dets Løsning.\nHaandværkets Nøjagtighedsgrænse er her = Grænsen for, hvad man\ntegnemæssigt kan fremstille (eller for Klarhedens Skyld gaar ned til\nher altsaa, som vi ovenfor saa, 3 paa hinanden følgende Omdimensio-\nneringer). Ligegyldig hvad Tavle II tænkes at forestille, er Nøjagtig-\nhedsgrænsen fastslaaet ved de 3 Dimensioneringer. Vel kunde vi\nsagtens anvende Uendelighedsgrænsen ved Dimensioneringen, thi den\ner jo for Delingstallet 4 \\ og saaledes let at fremstille, men vi kan\ni saa Fald ikke fremstille de uendelig mange, uendelig smaa Stofdele,\nhvori Planen vil opløses (vi ser altsaa, hvorledes Metoden teoretisk\nfører lige over i en geometrisk Atomteori, og ogsaa af den Grund\nmaa der fastsættes en nedre Grænse for Opgavens Opdeling i Stof\nog Rum, en Grænse som meget vel kan falde højere end Nøjagtigheds-\ngrænsen). Nøjagtigheden tiltager altsaa efter samme Kvotientrække,\nhvorefter Dimensioneringen aftager.\nVi vil nu opstille nogle praktiske Formler, som fra Forholdet\nmellem Rum og Stof (hvilket ofte vil være det givne 112. Eks. Gade-\nbredde, Karredybde) kan føre os over til Bestemmelsen af d og q.\nDisse Formler er blandt andet vigtige, fordi de løser den Opgave at\nbringe Bygværket over i haandværksmæssig forstaaelig Stand. Det er\naltid de ydre Maal, som skal opgives, og dette Forhold anser jeg for\nen af Grundene til, at Opgaver saa sjældent, er blevet løst fuldstæn-\ndig efter Midtedelingsprincipet, men derimod kun antydningsvis (jævnf.\nSt. Mariendal).\nVi fandt før den halve Søjletykkelse almindeligt udtrykt som\nDen fulde Søjletykkelse bliver altsaa ~og da denne For-\nmel kun er rigtig under Forudsætning af, at Faget er sat til 1, og da\nHullet er Resten af Faget, naar Søjlen er trukket fra, bliver Hullet\n2 d\naltsaa 1 r, det vil altsaa sige, at Forholdet mellem Stof og Rum\nq -r- 1 ® ®\nbliver 2 : fl eller reduceret: T = 112 hvor 112\nq -T- 1 V ' q 1 / q -r 2 d -i- 1\ner Forholdet mellem Stof og Rum. I denne Ligning kan vi bestemme\n112 og 2 d som jo er Antallet af Fag efter Ønske og derved finde\ndet dertil svarende Kvotienttal q. Eksempelvis sætter vi Fagtallet 2d\n= 16 og Forholdet mellem Stof og Rum 112 = VlO (med Tilnærmelse\n= 3,17) hvorved faas —,, som giver q med Tilnærmelse = 22,05.\ny q-r-16—1\nAltsaa: Naar vi i en Karre ønsker 16 Fag og ønsker at Forholdet\nmellem Stof og Rum skal være VlO, maa vi anvende en 8-Dimensione-\nring og med Tilnærmelse en 22,05-Deling.\nForholdet mellem Søjlebredden og Hulbredden vil vi kalde For-\nholdet mellem tilsvarende Stof og Rum eller Stof og Hum med Af-\nstanden 0, idet vi ved Afstanden forstaar det Antal Dimensioneringer,\nder skal udføres for at komme fra den ene af de Genstande, vi under-\nsøger, til den anden. To Søjler med Afstanden O vil altsaa sige to\nSøjler, bestemt ved samme Dimensionering (paa Tavle II 112. Eks. Ai og\nBi), og Forholdet mellem disse bliver naturligvis = 1 ligesom mellem\nHuller med Afstanden O Tager vi derimod Søjlerne Ai og As, som\nhar Afstanden 1, bliver Forholdet =q (her altsaa = 4). Kaldes Af-\nstanden m, er Forholdet mellem to Søjler eller 2 Huller = qm, me-\ndens Forholdet mellem Søjle og Hul d.v.s. mellem Stof og Rum er\nqm ———- Vi kan søge en Række specielle Tilfælde ved i denne\nq • —d • i 2d p —p\nFormel at sætte w; s —1 eller = q eller - q o.s.v.\nq -h 2d 1\nDen almindeligt anvendte Metode, hvorefter man løser Opgaver i\ndet geometriske Net, forudsætter „det rene Forhold mellem Stof og\nRum\", hvormed man mener, at dette Forhold ønskes = Kvotienttallet,\nq, og endelig ønsker man sig tillige, at Fagtallet 2d skal være = q.\nVi ser ikke rettere end, at dette er en ganske uvidenskabelig Kærlig-\nhed til Tallenes Klang, vi vil betegne Kravet om, at Stof og Rum\naltid skal forholde sig = q, som umetodisk og svarende til, om man\nforlangte, at en 3-Fags Søjlebygning kun maatte have 3 Søjler. Vi\n2cL\nvil paastaa, at Forholdet gd 1 er saa Eorhold som\nq, og angaaende Maaden, hvorpaa man opnaar „det rene Forhold mel-"}, {"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.22", "texte": "lem Rum og Stof\" q, nemlig ved at lægge Murtykkelser, ja saagar\nKarretykkelser indad i „Stoffet\" og ved at gøre den ene Kant af en\nMur til Hovedsagen og den anden til Bitingen, da vil vi paastaa, at\ndet er en ganske vilkaarlig Maade at behandle Korrelationsnettet paa,\nthi det ønskede Forhold q kan kun opnaas een Gang ved denne Ar-\nbejdsmaade, 112. Eks ved Gradebredde mod Karrebredde næste Grang,\nved Forholdet mellem Graard og Husdybde, bliver Forholdet ikke alene\n„urent\", men uden Mening eller fornuftig Relation til de øvrige Fore-\nteelser.\nOpfattelsen bygger i Virkeligheden paa, at Tingenes Tykkelser er\nen Fejl ved dem, og dette er jo kort og godt en Fejl ved Opfattel-\nsen. Vi har med disse Udtalelser villet gendrive den Indvending, der\ner rejst imod Midtedelingsprincipet, at det ikke giver „det rene For-\nhold\", vi kan tværtimod nu konkludere, at vi først ved Midtedelings-\nprincipet opnaar det samme og rene Forhold igennem alle Bygværkets\nDele.\nVi skal nu gennemgaa Tavle II med Hensyn til visse\nSletninger.\na) Sletning af Stofdele.\nSletning af Midterkarreen. Idet vi sletter den Karre i\nMidten, som er af samme Orden som Ai Bi Ci 0.5.v., maa\nvi tænke os, at den store Karre Ao (det vil altsaa sige hele\nTegningen) ikke er Midtekarre i den højere Deling, hvoraf\nden tænkes at være en Stofdel blandt 9, men 112. Eks. er\nøverste højre Hjørne, ligesom Ai er øverste højre Hjørne i\nsin Gruppe og A2 øverste højre Hjørne i sin. Dette Forhold\ner netop forsøgt understreget ved Bogstaveringen, idet hele\nTegningen er kaldt Ao og A er altid Mærket for en Figur,\nhvis Plads er øverste højre blandt 9.\nSletning af Midtekarreen samt Karreerne Bi Di Fi Hi\n(de graa). Ved denne Sletning vil i Karreen Ai den lille\nhvide Midtekarre samt de graa Karreer B2 D2 Fs H2 være\nat slette. Denne Sletning lærer os, at 4-Delingen ved Slet-\nning kan blive tvetydig, idet der nu ogsaa er Mulighed for\nAnvendelsen af uden at Løsningen lukker sig, saa-\nledes at vi ved Dimensioneringen om Punktet A, i Stedet\nfor Stykket AIF2 tager det dobbelle ind til Dimensionerin-\ngen. Men vi skulde i saa Fald ogsaa have taget det dob-\nbelte af Ao Bi ind ved Dimensioneringen, hvilket havde\ngivet 5 Karreer i Facaderne i Stedet for som nu 3. Ved\nSletning af hver anden Karre vilde vi saa igen faa 3 Kar-\nreer i Facaderne, og da vi tillige faar samme Forhold mel-\nlem Stof og Rum, som ved den rene Løsning, ser vi at:\nLøsningen i A-Deling med Sletning af hver anden Karre\nog med d=2 er identisk med den rene Løsning i A-I)e-\n-----lingsnettet (med d 1). Sætter vi q i Stedet for 4, ind i\nSætningen, har vi en almindelig og rigtig Sætning om Slet-\nning af Stofdele (naar d er 1 og 2).\nVi skal til Slut blot pege paa de Løsninger, der frem-\nkommer, naar man sletter de sorte Stofdele og bevarer Re-\nsten og om den Løsning, at vi kun bevarer de hvide Stof-\ndele, skal vi bemærke, at denne Løsning totalt forsvinder\nved fortsat Omdimensionering.\nb) Sletning af Mellemrum (Sammenbygning) indfører et\nnyt Format.\nVed denne Sætning er der forudsat, at »Udmuringen«\naf Mellemrummene betragtes som Stof ligesom Søjlerne.\nHvis vi derimod betragter dem som Rum d.v.s. indfører\net tredje Begreb af Karakter som Rum, fører vi ved denne\nVedtægt Opgaven tilbage til den rene Løsning, men i o\n»Stoffer«: Stof, Rnm og Blænding.\nBetragter vi imidlertid Blændingen som Stof, bliver\nLøsningen en Slags Nyboderløsning, som giver Piller i\nFacaderne og Søjler i Gavlene (den kan tænkes opstaaet\nved, at Karreerne sammenbygges som vist Tavle II ved de\npunkterede Stofdele). Vi indfører altsaa et nyt Format,\nsom ikke gentager, men staar i Relation til det givne\nFormat. Karreernes Antal bliver derved bestemt efter andre\nRegler end den, at de kan danne Blok, og vi faar ikke\nlige mange Karreer i hver Facade. Pillen, hvis Definition\nvi har slaaet fast, kan altsaa siges at opstaa ved forskudt\nDimensionering o: dens Længde bestemmes ved een Di-\nmensionering, dens Tykkelse ved Underdelingen dertil.\nIdet vi erindrer os, hvad vi beviste ved Grennemgangen af den\nsystematiske Dimensionering indenfor Fagdelingen: at Pillebygningen\nmaa opstaa ved en Fagover deling, indser vi, at denne Fagoverdeling\ner afhængig af Antallet af Søjlefag, Fagover delingen er altsaa uaf-\nhængig af q og kun afhængig af d.\nFagoverdelingen maa opstaa ved Sletning af Mellemrum eller\nved kombineret Sletning af Søjler og Mellemrum.\nDa nu Fagtallet 2d viser os, at Antallet af Fag i den rene Søjle-\nbygning altid er lige, saa følger deraf, at en simpel Sletning af hvert\nandet Mellemrum fører til en bevæget Fagoverdeling, og at vi, for at\nopnaa den hvilende Fagoverdeling, først maa slette hver anden Søjle\nog derefter slette hvert andet af de derved fremkomne Mellemrum.\nDenne Operation kan derfor kun foretages hvor Dimensioneringstallet\nd er højt, og kun naar d er ulige bliver Fagoverdelingen hvilende.\nDen almindelige fagdelte Karre, Pillebygningen, kan\nikke opstaa i det geometriske Net ved en metodisk Slet-\nning, med mindre vi indfører det tredje Begreb, Blændin-\ngen. Dette følger af, at den almindelige Karres Piller i\npaa hinanden vinkelrette Facader ligger i Vinkel for hin-\nanden og altsaa ikke gentager Formatet.\nBegreberne Stof og Rum kan vi ud fra vore Forudsæt-\nninger lige saa godt definere saaledes : Stof er det, vi be-\nhandler, Rum er det vi lader ligge, og vi kan saaledes\nindføre et nyt Begreb ved at indføre en ny Definition, al-\nmindeligere end den første: Stof er det vi behandler paa\neen Maade, Rum er det vi behandler paa en anden\nMaade.\nVi har berørt Begrebet „forskudt Dimensionering\", vi skal nu\nblot tilføje, at medens Tavle II er dimensioneret saaledes, at Forhol-\ndet mellem tilsvarende Stof og Stof er = 1 eller ved den viste Sam-\nmenbygning (det punkterede paa Tavle II) Forholdet mellem tilsva-\nrende Stof i vinkelrette Retninger = q, saa kan vi ogsaa tænke os\nen Løsning, hvor tilsvarende Dimensioner falder efter en Kvotient-\nrække, altsaa hvor det enkelte Billede ikke viser lige store Figurer\n(som A, B, C, paa Tavle II) men derimod i en geometrisk Række\nfaldende Størrelser efter en bestemt Retning (Wagner-Petersen, Be-\nbyggelsesplan for Hirtshals?) Denne Løsning maa dog ogsaa opstaa\naf den rene Søjlebygning ved Sletning.\nDet er Hensigten med disse Antydninger om Sletningen og det\nderi indeholdte Begreb, den forskudte Dimensionering, at give den\ninteresserede Vink om, hvilke Undersøgelser der her kan foretages,\nidet jeg med Hensyn til Korrigeringen af Resultaterne henviser til\nSætning 7 med tilhørende Induktionsbevis. Sletningen er en Viden-\nskab for sig og kræver sin særlige Afhandling.\nVi skylder endnu at bevise en Hovedsætning, som\nskulde give Berettigelsen for hele vort Arbejde, vi kan\nforme den saaledes:\nEnhver metodisk Løsning i det geometriske Net vil ogsaa\nvise sig metodisk ved en Analyse efter det her udviklede\nMidtedeling sprincip.\nVed det metodiske vil vi forstaa Forholdsmæssigheden\nog Ligedannetheden, saaledes som den er indeholdt i Sæt-\nning 7.\nEt fuldstændigt Bevis for denne Sætning tillader Plad-\nsen os ikke at føre, vi vil kun antyde et saadant for det"}, {"page_pdf": 23, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.23", "texte": "Tilfælde, at Forholdet mellem tilsvarende Stof er'— 1,\nmen udelade Sletningen af Mellemrum, d.v.s. den for-\nskudte Dimensionering. Beviset ligger da indeholdt i, at\nvi tor det første kan fremstille et hvilket som helst lige\nAntal Fag og ved Sletning af Piller et hvilket som helst\nulige Antal, og dernæst deri, at vi i begge Tilfælde kan\nfremstille et hvilket som helst Forhold imellem Stof og\nRum fra o til cc .\nAngaaende den metodiske Løsning i det geometriske Net i Rela-\ntion til de praktiske Forhold, skal vi først understrege, at der ikke\ntra Midtedelingsprincipet, som kun gælder Defineringen, kan tænkes\nat opstaa nogen praktisk Vanskelighed, medens derimod alle Menings-\nløshederne i Praksis maa opstaa af Proportionalitetskravet.\nSætning 4 udsiger, at kun Søjlebygningen og visse strænge For-\nmer af Pillebygningen er metodiske. Vi maa enten indføre et tredje\nBegreb eller moderere Proportionalitetskravet ved Indførelsen af to\nsideordnede Formater, eller vi maa springe lige over i den umetodi-\nske Sletning.\nSætning 7 om Billedernes Kongruens udsiger, at til Stuen svarer\nTorvet. I Byplanopgaven vil vi altsaa saa at sige være tvunget til\nat gribe til den umetodiske Sletning.\nEndvidere udspringer direkte af Proportionalitetsprincipet Kravet\nom, at alle Dimensioner skal falde efter en Kvotientrække Karre-\ndybde, Husdybde, Murtykkelse, Møbeltykkelse o.s.v. Vi vil imidlertid\nikke uden ved Indførelsen af et Mellemled (112. Eks. en Korridor- og\nTrappedybde langs Gaard og Gade) kunne opstille nogen saadan\nKvotientrække, som falder indenfor Grænsen for praktisk anvendelige\nKarredybder, Husdybder, Murtykkelser o.s.v. Med andre Ord, disse\nvæsentlige Uoverenstemmelser med Praksis udspringer direkte af det\nKorrelationsnet, som vi uden Kritik har lagt til Grund for Betragt-\nningerne.\nI Tilknytuing til det her fremsatte vil vi nu fremføre et i Praksis\nudført Eksempel (Fig. 8, Tavle I), idet vi nu ikke alene skulde have\nBetingelserne for at forstaa det, men tillige for at kritisere det.\nEksemplet er valgt, for det første fordi det belyser et interessant\nRumproblem, men dernæst fordi det over sig har det Skær af Virke-\nlighed, som den udførte Opgave ejer, og som jeg ved Fremførelsen\naf Tavle II saa helt har maattet renoncere paa.\nDet givne er et Rum i en Lejekaserne med Dør paa skraa i\nHjørnet, 3-rammet Vindue o.s.v. Opgaven er at møblere det som\nSovekammer. Korrelationsnettet opsøges ved, at det 3-delte Vindue\nlægges til Grund for Inddelingen, dette giver en 7-Deling i Bredden,\nhvorefter Værelset ligeledes 7-deles i Dybden. De yderste Linier, som\nbestemmer Værelsets teoretiske Størrelse, skal falde en Underdeling,\nd.v.s. 4- af 7-Delingen uden for Værelsets Kontur. Idet Værelset er\n/ °\nkvadratisk med Siden m, bliver Delingen, som bestemmer Vinduets\n3-Deling = y-, medens næste Deling, som bestemmer den halve Mur-\ntykkelse, bliver (Muren, som saaledes skulde være er i Vir-\nkeligheden noget ganske andet, men det givne er Rummets\nog det übekendte er netop Murens Midte, saa da Opgaven slutter\nmed Rummet, er denne Uoverensstemmelse ligegyldig). Næste Deling,\nsom bestemmer Møbelsidens halve Tykkelse, bliver Sidste anvendte\nDeling er = halv Hængselstykkelse.\nRækken ser i det foreliggende Tilfælde saaledes ud :\nVærelsets Vindues- ~ Mur- Møbel- y- Hængsels-\nteor. Længde ' bredde tykkelse tykkelse tykkelse\nog Bredde\nm=42o cm cm = 8,6 cm V- cm 2401 = Cm\nNu foreligger altsaa det metodiske Net, og alle Dimensioner lig-\nger fast. Naar det derefter fastslaas, at Rummet skal indeholde en\nSeng, to Natborde, et Skab, et Toiletbord, en Komode og to Servan-\nter, er dermed det kompositive bestemt, og Planen fremstaar da ved\nHjælp af en umetodisk Sletning.\nAf denne Løsning kan vi slutte:\nA) Møblets Opgave er at udfylde det Rum, som Murene\nhar dannet, Møblet maa derfor behandles som Rum, ikke som\nStof. Møblet er rumfyldende, Muren er rumdannende.\nB) Stoffet i Møbelplanen viser sig indenfor de begræn-\nsende Mure som Rum, nemlig som Mellemrum imellem\nMøblerne (der kan altsaa opføres en Mur mellem alle Møbler).\nC) Naar der ikke er foretaget nogen Sletning i Møbel-\nplanen, og de tænkte Mure betragtes som Stof, vil Møb-\nlerne udfylde alt Rum, og der vil kun blive Mur og Møbel.\nYed Kritiken af denne Løsning vil vi først bemærke, at Dimen-\nsioneringen at de Rummet begrænsende Mure er forskudt. Murens\nTykkelse skulde i Virkeligheden være saa stor, at den opslugte alle de\nMøbler, der nu staar langs Væggen, Muren ligger nemlig paa en Linje\naf højere Orden end Mellemrummene mellem Møblerne og maa derfor\nvære 7 Gange saa bred. Dernæst bemærker vi: Omdimensioneringen\ner ikke fortsat i det uendelige, men stopper allerede ved første Om-\ndimensionering, dertil kan dog Forfatteren af Projektet bemærke : „Jeg\nhar Ret til at lade Omdimensioneringen standse i Praksis ved Nøjag-\ntighedsgrænsen, og denne har jeg sat allerede ved anden Omdimen-\nsionering, fordi jeg ellers maa pannellere Væggen med Møbeltykkelsen\".\nDetaljerne til Møblerne i Fig. 8 er medtaget (Fig. 9), fordi de viser,\nhvorledes Kravet om Overholdelse af Midten som Hovedlinje overføres\npaa Hængselssystemer. Fig. 7 a viser Hængselsløsningen ved Vinkel-\nhjørnet og „lige Hjørne\". De afkrydsede Kvadrater, som teoretisk\ner Hul, vil i Praksis være udfyldt. Løsningen er i enhver af Hængs-\nlets Stillinger en harmonisk og homogen Løsning, idet Konstruktionen\nsaavel fra den ene som fra den anden Side viser samme Form af det\nlige Hjørne, og giver tilsvarende Former af Vinkelhjørnet, saavel fra\nden konvekse, som fra den konkave Side. I a viser Hængselstykkelsen\nsig som en Underdeling af Møbeltykkelsen, b viser den samme\nLøsning, men med Hængslets Tykkelse = Møblets Tykkelse, i c er\nHængslet bestemt som Underdeling, men denne Løsning er ikke saa\nbevægelig som a og b. Teoretisk set er den i og for sig uoplukkelig,\nda det krydsede Kvadrat antyder dobbelt Stof. I Praksis vil det lige\nHjørne C2 være übrugeligt til Hængselsanbringelse, og de gaaende\nDøre maa altsaa hænges i Vinkelhjørnet ci. Man vil let i disse Løs-\nninger kunne efterspore Skuffe- og Klapudtrækket, Skuffeskurten og\nSkabsskillerummet o.s.v. Løsningerne tilfredsstiller altsaa Kravet om\nRelation til de gængse Former og Konstruktioner.\nVed Kritiken af disse Detajler maa vi bemærke, at Sletningen\nher i Modsætning til i den store Plan bestaar af Sletning af Hjørnerne\n(hvilket svarer til om man Tavle II sletter de sorte Stofdele). Ind-\nvendingen er dog ikke væsentlig, da den store Plan ikke viser meto-\ndisk Sletning. Endelig bemærker vi, at Hængselsstaffen ikke har\nnogen metodisk, men kun en mekanisk Berettigelse. Vi skal dog til-\nføje, at denne „fritstaaende Staf\", hvis Sejrsgang ellers kunde hen-\nregnes under Begrebet psykisk Smitte, her dog har en Funktion.\nNaar jeg nu i det følgende skal berøre enkelte øjemæssige For-\nhold med Hensyn til det geometriske Net og Midtedelingsprincipet,\nsaa er det ikke for gennem Overensstemmelse med det øjemæssigt\nsmukke at søge Beviser for disse Betragtningers Rigtighed, thi Bevi-\nserne indeholdes i Betragtningerne selv. Det er netop omvendt for\nat paavise, hvorledes Fornemmelserne om Skønhed og Harmoni følger\nlogiske Love, hvordan det øjemæssigt smukke blot er Facaden af en\nrigere og større indre Skønhed, saaledes som ogsaa Alberti forlængst\nhar paavist.\nHvad Proportionalitetsprincipet angaar, da er det indlysende, at\ndet stadigt gentagende Format er øjemæssigt tiltalende, det samme\ngælder Størrelsernes Stigning og Fald efter den geometriske Række.\n(Et Eksempel paa gentagende Formater: Begrebet Ramme, Indfatnin-\ngen om en Dør 0.5.v., her maa Gæringslinien ikke som almindeligt\nvære under 45°, men derimod efter Diagonalerne, hvorved saavel\nRammens Inder- som Yderkant, ligesom ethvert Led i Rammen gen-\ntager Formatet. Eksempel paa Stigning af gentagende Formater: det\nvirker meningsløst ved det Bentsenske Projekt til Banegaardsterrænet,\nat den høje Bue ikke betegner en Stigning, en Forholdsmæssighed til\nRækken af de høje Butiksvinduer i Stuen, som er lige afsluttede).\nHvad Følelsen for Midtedelingens Skønhed angaar, da møder vi\nden indenfor Arkitekturen overalt. Trangen til Symmetri er et (lidt\nuheldigt formet) Udslag, Kravet om Hul i Midten ligesaa. Søjlebyg-\nningen hviler, som vi har set, paa Midtedelingen, og deraf udspringer\ndens øjemæssige Skønhed ganske ligesom Bindingsværkets eller den\nalmindelige Fagdeling. Æstetikernes Udtalelser om, at en Facade\nvirker som tapetseret, som uden Tykkelse (V. AVanscher: Om Mange-\nfagsbygninger Arch XXI, 17) fører lige over i Midtedelingen „Tin-"}, {"page_pdf": 24, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.24", "texte": "gen er det egentlige\" eller „Tegn ikke Linier, men Ting\" er uklare\nForestillinger om Plads og Form, og disse to Begreber føles ogsaa\ninstinktivt inden for Skulpturen (Bodin: Til de unge Kunstnere, Klin-\ngen 11, 1) ligesom i Maleriet Billedets Midtpunkt eller „Diagonalernes\nSkæring\", som Malerne taler om, er det vigtigste Punkt (se 112. Eks.\nKlingen 111, 2 Kyhns Billede den pinlige Virkning ved, at Midtpunk-\ntet rammer lige i en krøllet Grylp paa et Par Flonelsbukser).\nHvad Begrebet Bevægelse angaar til Fortrængning af Symmetri-\ntanken, skal jeg nævne Eksemplet med Gaden med de ens fritlig-\ngende Huse med skævtsiddende Indgangsdøre i Facaden. Det er\nharmonisk, at disse Døre holder Bevægelsen, det er disharmonisk, at\nde skiftevis fjæraer og nærmer sig Symmetriakser.\nHvad endelig Løsningen Fig. 8 (Sovekammeret) angaar, skal jeg\npege paa den aabenbare Pladsøkonomi en saadan Løsning udviser\nhvilket er en høj æstetisk Nydelse. Hvad Detaljerne Fig. 9 angaar,\ner det en indlysende Behagelighed, at Skabsdør og Skabsside, naar\nDøren aabnes, ligger i samme Plan og adskilles ved den Detalje, som\nalle Steder adskiller to Flader i samme Plan.\nVi har nu dannet os et Redskab til Analyse og til Frem-\nbringelse. Med Muligheden for en Analyse følger ogsaa Mu-\nligheden af en Dom over de Foreteelser, vi analyserer, men\ndet maa staa os klart, at Dommen er i samme Grad upaa-\nlidelig, som Redskabet er ufærdigt.\nOgsaa de moderne Arkitekter, til hvis Værker vi Gang\npaa Gang har refereret for at klargøre vort Standpunkt ved\nEksempler og danne et sluttet Billede af Samtiden ud fra\net bestemt Synspunkt ogsaa de kender Begrebet Analyse,\nmen øjensynlig kun af Navn. De drager Skellet mellem godt\nog ondt saaledes, at det, der ikke umiddelbart gør Indtryk\naf at kunne analyseres, er ikke Arkitektur, medens det, der\nsynes at kunne analyseres, er Arkitektur og god Arkitektur.\nMen de udfører ikke Analysen, de danner sig end ikke Red-\nskaber dertil! Eksempel: Mellem det heterogene og den ro-\nmantiske Arkitektur er der ingen Væsensforskel, det karak-\nteristiske er, at de unddrager sig Analysen, det »regelmæs-\nsige« Hus derimod, »den simple Inddeling«, »de gode Pro-\nportioner«, fælles for alt dette er kun, at det synes at give\nMuligheden for Analyse, følgelig udnævnes det alt sammen\ntil god Arkitektur, idet man glemmer, at Dommen er vær-\ndiløs, thi hvad der kan analyseres og hvad ikke, ved man\nikke, naar man ikke kan analysere.\nAt man ikke har dannet sig Redskaber fremgaar klart\nderaf, at Definitioner paa Søjlen og Pillen hverken frem\nstaar i Kritikernes Arbejder eller i Arkitekturundervisningen\nja man kan virkelig, hvor utroligt det lyder, belære Ar-\nkitektstanden om disse elementære Ting. Naar Kritikerne\ngriber til aritmetiske Beregninger og skiftende Fortegn for\nat klare det Bentsenske Hjørne, saa viser det, hvor aldeles\nuforberedt man var paa dette simple Problem.\nDet afgørende for disse Betragtninger har været Opstil-\nlingen af Definitionerne, thi det afgørende for enhver Un-\ndersøgelse er, at man har dannet sig almindelige Defini-\ntioner, hvis Rækkevidde fører udover den enkelte forelig\ngende Opgave, og saaledes ikke er henvist til, hver Gang\nman træffer et vanskeligt Problem ved et Hop over i Vi-\ndenskabens Gloser at plumre Sagen, naar man netop skulde\nforklare den. Vi tør altsaa med nogen Ret kalde vort Ar-\nbejde positiv!.\nVi maa renoncere paa Tilslutning fra de Arkitekter, som\ner beskæftigede med at stramme Profilerne og spænde Vo-\nlutterne, de vil føle sig højt hævede over de simple Pro-\nblemer, her er stillet under Debat. Vi skal overfor dem\nblot understrege, at dette er den rigtige Ende og Volutterne\nog Profilerne den forkerte. Vi kan heller ikke vente Til-\nslutning fra de Arkitekter, som gennem lang Opøvning og\nResignation har samlet alle deres gode Egenskaber »i Øjet«.\nDe vil selv om der ikke skal saa meget Hovede til\nsimpelt hen savne det Organ, som skulde faa dem til at\nforstaa os og Flertallet af Arkitekterne vil afvise denne\nUndersøgelse som meningsløs og upaakrævet, fordi Arkitek-\nturproblemet overhovedet ikke er gaaet op for dem.\nMen til alle dem, som sværmer for og om »det meto-\ndiske« (eller endnu værre »Metodiken«) og som i det kon-\nsekvente ser noget »godt og moderne« som altid glæder\nsig, naar noget er »gennemført«, til dem er disse Betragt-\nninger rettet, og de vil vanskeligt kunne springe dem over.\nMetode er nu engang Metode, og vil man ind til den vi-\ndenskabelige Arkitekturlære, saa maa man beflitte sig paa\nat tænke klart og arbejde videnskabeligt hvis ikke, saa\nmaa man tie om Metode, Videnskabelighed, Logik og Kon-\nsekvens og klare sig med Dogmatik, 5:8,1 . . ~ Postulater\nog tom Snak.\n\nPoul Henningsen."}, {"page_pdf": 27, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag19200805-01.1.27", "texte": "PROFESSOR CARL PETERSEN: OM MODSÆTNINGER (Arch. XXII 13).\nP. H.\nTAFTER Trykningen af min Artikel om Plads og Form offentliggøres nu Ordlyden af det Foredrag om Modsæt-\n-1 J ninger, hvortil jeg har henvist, og jeg finder derfor Anledning til at vedføje nogle Bemærkninger.\nJeg hæfter mig ved Sætningen: »Vi maa nøjes med at gøre Erfaringer og lagttagelser hver for sig og meddele\nhinanden disse og saa haabe paa. at det vil summere sig op, indtil en klog Mand en Gang kommer og bringer Orden\ni Kaos«, samt Udtalelsen om »at anvende de kunstneriske Virkemidler med logisk Klarhed«, thi det er netop Logiken\ni Foredraget, jeg vil søge at berigtige. Jeg gør straks opmærksom paa, at det citerede indeholder en Uoverensstem-\nmelse, idet Processen, at lagttagelser og Erfaringer summerer sig op, er empirisk induktiv, medens »Orden i Kaos« og\nden logiske Klarhed er deduktiv og forudsætter en forudgaaende omfattende Syntese. Dette har Professoren øjensyn-\nligt ikke været opmærksom paa, og derved bliver hans Foredrag en Række Modsigelser. Man kan ikke med Rette,\nforekommer det mig, og navnlig ikke ien fremskudt Stilling overlade det til andre at bringe Orden i ens Erfaringer\nog lagttagelser.\nArkitekt Carl Petersen ser ien Bys klare Grænse og Afslutning en Modsætning, vi vil snarere kalde det en ren,\nøvre Grænse for Opgaven. Han definerer straks efter selv Modsætningen saaledes: »de mange lodret opstigende Kirke-\ntaarne« imod »den vandret løbende Bymur« og taler senere om den lodret stigende, gotiske Kirke, som rager op over\nByen, »deri en umaadelig Modsætning lejrer sig relativt fladt uden om den«. Denne Definition maa være vort Holdepunkt.\nAt »Fabriksskorstenene tager Konkurrencen op med Kirkespirene« kan efter dette kun være godt: »En Skov\naf lodret opstigende Kirketaarne« kan kun støttes af en Skov af Skorstene: Forholdsmæssigheden er til Stede, og\nbegge »holder deres Udstrækning«. Forskellen ligger til syvende og sidst kun i »Profileringen«.\n»Byhusene . . . som en krystaliseret Masse i røde og graalige Farver« opstilles som Modsætning til »de rolige\ngrønne og gule Marker udenfor« men mellem krystalinsk og monotont er der kun en Gradsforskel og altsaa ikke en\nModsætning. Senere omtales ogsaa Husenes Ensartethed.\nDen gotiske Katedral berømmes fordi de to »mægtigt høje Spir« »fordobler Virkningen«. Andre Skønhedsdyr-\nkere udtaler, at Katedraler med kun et Spir er smukkere i Kraft af Modsætningen mellem det Spir, der er, og det der\nmangler!\nNaar der om den gamle By staar: »Ide menige Huse indskrænker Modsætningerne sig til Variationer«, saa\nmaa dette være en Lapsus: Begrebet Variation forudsætter netop en Forholdsmæssighed mellem de Dele, der varierer,\nog her er altsaa ikke Tale om Modsætning. Heller ikke kan Torvets Forhold til Gaden kaldes en rumlig Modsætning\nmen tværtimod en Stigning: Stuen, Gaden og Torvet er en rumlig Række, om hvis Forholdsmæssighed det drejer sig.\nVi kan prøve Professorens Logik paa den af Arkitekt Baumann fremsatte og af Carl Petersen akcepterede\nTanke, at en Loftsgesims skal springe stærkt frem straks med en vandret Platte tor at understrege Modsætningen\nmellem det hvide Loft og den farvede Væg. Først spørger man sig: var det ikke kraftigere, om selve Loftet dannede\nden kraftige Platte o: naar der slet ingen Gesims var bedre kan vi vel ikke »bevare Udstrækningen«; men naar\ndet dernæst siges, at man ikke maa svække Virkningen af Overgangen fra Væg til Gesims ved at placere Ledninger\nder, saa spørger vi os, hvorfor maa det elektriske Rør ikke ligge i Hjørnet mellem Væggen og Gesimsens kraftige\nPlatte (vi forudsætter, at den er kraftig nok), naar Gesimsen godt maa ligge i Hjørnet mellem Væg og Loft! Hvad\nder er tilladt i det store, burde dog være tilladt i det smaa (med mindre »den menneskelige Størrelse« maaske spiller\nind!) Endnu klarere udtales Dødsdommen over Loftsgesimsen ved Omtalen af Anbringelsen af Nedløbsrør iet indad-\ngaaende Hjørne: naar Nedløbsrøret skal flyttes ud paa Væggen, hvorfor skal saa Gesimsen ikke trækkes ned paa\nVæggen. Muligvis er det rigtigt, hvad der her siges om disse Rørs Plads, men det gælder ogsaa for Gesimsen.\nVidere staar der:»Af den største Betydning i Bygningskunsten er Størrelsesforholdet. Det er vigtigt for at op-\nnaa Monumentalitet i en Bygning« og Monumentalitet defineres saaledes: den Egenskab, at Bygningen »ser størst mulig\nud« o. s.v. Hvor kan nu dette Serveringsspørgsmaal være afgørende for Arkitekturen. Vi kan med Størrelsesforholdet\nforhøje eller svække Virkningen af den Harmoni, Bygningen udtrykker, men det afgørende er, at Harmonien er til Stede.\nVi kommer nu til et Hovedpunkt i Professor Carl Petersens Betragtninger: »Endvidere maa man holde sine Ud-\nstrækninger saaledes, at Bestræbelserne gaar ud paa at understrege det, der er den paagældende Bygnings største Di-\nmension. Arbejder man saaledes med et langt lavt Hus .. . kan en lang lav Kvist .. . ofte iet saadant Tilfælde støtte\nIndtrykket af Bygningens Længde.« Dette er jo Proportionalitetsprincipet tydeligt udtalt ligesom under Omtalen af Sies\nvigs og Aarhus Domkirker: Spirene »blev senere erstattede med de nuværende høje Pyramidespir, som .. . konkurrerer\nmed Bygningslegemet om, hvilken Retning der skal være den afgørende.«\nMen sammenlign dette med Begejstringen for de høje slanke Spir imod den lange lave Mur!\nI alt dette er saa den menneskelige Størrelse indblandet: »Ja, Hemmeligheden er, at vi altid uvilkaarlig opfatter\nTingenes Udstrækning i Forhold til den menneskelige Størrelse. Det er denne, der er den gyldne Maalestok.« Sammen-\nlign med dette om Københavns Hovedbanegaard: »Naar man kom ude fra det fri, burde Fornemmelsen af Rumstørrel-\nsen i Forhallen bringes ned iet for Interiører normalt Forhold, derved at Hallen var forholdsvis lav, saaledes at man,\nidet man traadte ud i den store Hal, blev slaaet af dennes enorme Udstrækning i alle Retninger (!) paa en befriende\nMaade.« Altsaa først komprimeres mani det lille Rum, og dernæst slippes man ind i det store, og her foregaar Eks-\nplosionen. Eller hvorledes skal den stakkels menneskelige Højde gerere sig i Slotskirken: »Yderdørene ... er af mæg-\ntige Dimensioner. Faren derved kunde synes at være, at saadanne Døre indvendig maatte maale det Rum ned, de\nfører ind i. Det klares .. . ved i Rummet tillige at anbringe andre Døre af mere menneskelig (!) Størrelse, som saa\nbliver Maalestokken for de indre Dimensioner.«\nProfessorens Udtalelser synes at vise, at Problemstillingen er gal, og der kan derfor heller ikke ventes nogen\nMening i Svaret. Det er Tanken efter disse foreløbige og noget sofistiske Betragtninger senere at fremkomme med et\nForsøg paa Redegørelse af Forholdet mellem Begreberne Harmoni og Kontrast.\nDen simple Sandhed er den, at Begreberne Udstrækning og Modsætning er inkommensurable. Man kan ikke\nsamtidig bevare Udstrækningen og holde Modsætningen; det første er en Forholdsmæssighed, det andet en Uforholds-\nmæssighed. Og Sandheden er den, at man ved at opsummere og opnotere de forskellige Fornemmelser, man ved Lej-\nlighed har haft, kun opnaar at modsige sig selv. »Den logiske Klarhed« stammer fra Forstanden.\nSchiller vilde vistnok beskylde Professoren for manglende Skønhedssans: »At lade sig lede af Skønheden eller\naf Følelsen for Kunst er intet andet end at have Trangen til afgøre alt helt, bringe det til Fuldendelse.« (Brev til\nKorner 6. Marts 1789.)"}]}