{"numero_id": "bm-bmtnaag-1942-01", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_sha256": "4b064f08a089ad53ffc35ffe001872436b43f92d4c20d65565ee9ca0029fc2df", "source_tei": "https://github.com/Princeton-CDH/bluemountain-transcriptions/blob/main/periodicals/bmtnaag/issues/1942_01/bmtnaag_1942_01.tei.xml", "source_mets": "https://github.com/pulibrary/BlueMountain/blob/main/metadata/periodicals/bmtnaag/issues/1942_01/bmtnaag_1942_01.mets.xml", "url_numero": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01", "articles": [{"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c005", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c005", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 5, "image_fin": 6, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.5", "titre_corps": "HYMNE TIL APOLLON", "titre_sommaire": "HYMNE TIL APOLLON", "signature_source": "PERCY BYSSHE SHELLEY ; OVERSAT AF OTTO GELSTED", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.5", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 544, "texte": "HYMNE TIL APOLLON\nAf\nPERCY BYSSHE SHELLEY\n\nTimerne vogter mig med søvnløse Blikke, -\nUnder et Slør af brede Maanestrømme,\nEt stjerneprydet Tæppe, ser de mig ligge\nOg vifter fra mine Øjne de travle Drømme\nOg vækker mig, naar deres Mor, det graakolde Gry,\nFortæller at Maanen sank: det er Dag paany!\nJeg stiger op i det høje Himmelrum\nOg vandrer hen over Bjerge og Bølgetoppe;\nMin Dragt lar jeg drive paa Oceanets Skum\nSkyer forkynder med Ildskær, at jeg er oppe;\nJeg fylder Klippehuler med Glans og tænder\nDen nøgne Jord i Glød med Elskerhænder."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.6", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1034, "texte": "Straalerne er mine Pile, hvormed jeg dræber\nBedrag og Svig, der har Nat og Mørke kær;\nAlle med ondt i Sinde og Løgn paa Læber\nFlygter for mig, men Godhed og aaben Færd\nGaar frem som en stærk og stadig voksende Hær,\nTil Nattens Herredømme atter er nær.\nRegnbuen, Blomsternes Kroner og Skyernes Faner\nFik deres Farver fra mig; den runde Maane,\nDe gyldne Stjerner i deres evige Baner,\nAf mig fik de deres Magt og Glans at laane;\nHvert eneste Lys, hver Lampe, hver lille Flamme\nEr Dele af min Magt, den en og samme!\nJeg staar ved Middagstid paa Himlens Tinde;\nSaa stiger jeg nedad men ikke med villige Fjed\nTil den atlantiske Aftens skymørke Vinde;\nDe græder af Sorg, nu jeg drager saa langt ad Led:\nMen hvad er skønt som det Smil jeg, naar Dagen dør,\nSender dem som Trøst fra de vestlige Øer?\nJeg er det Øje, hvormed Universet\nSer og forstaar sin egen Guddomsmagt;\nAl Klang i Instrumenter og i Verset,\nAl Profeti og Lægedom er i Pagt\nMed mig, alt Lys i Kunst og i Natur; -\nSejren er min og Lovsangens stærke Dur.\n\nOVERSAT AF OTTO GELSTED"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c007", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c007", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 7, "image_fin": 11, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.6", "titre_corps": "UNDERET I DELFI", "titre_sommaire": "UNDERET I DELFI", "signature_source": "PÄR LAGERKVIST", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.7", "debut_caractere": 3, "fin_caractere_exclue": 2001, "texte": "UNDERET I DELFI\n\nVilde, skrækindjagende rejser Bjergene sig,\nmed nøgne, lodrette Vægge op mod den sky-\nede Himmel, som Rovfugle fylder med deres\nSkrig. Kløfterne aabner sig skræmmende, util-\ngængelige, aldrig belyste af Solen, giftige Dun-\nster trænger op fra Jordens Indvolde, og Jor-\nden bæver, naar det bevæger sig derinde, Klip-\npeblokkene styrter knusende ned over Menne-\nskenes Boliger, som har klynget sig fast til Af-\nsatser paa den svimlende Skraaning.\nHer laa Apollons, Lysgudens, Helligdom,\nhans Allerhelligste. Herfra spredtes hans For-\nkyndelse ud over en Verden, hans Domme, for\nhvilke Grækenlands Stater og dets største Aan-\nder bøjede sig i Ydmyghed og Ærbødighed. Her\nskabtes hans Renhedslære og hans Krav om Ret\nog Lovbundethed i en oprørt, blodplettet Tid.\nMenneskelivet tøjledes og rejste sig i Storhed og\nSkønhed. Hellas blev den lysbringende Apollons\nVerden. Fra Templet oppe mellem Bjergene, hvor\nNaturen vælter sig i al sin vilde Übændighed,\nhentedes Ilden til Alteret i Athen.\nIndhyllet i Giftdunsterne fra Jorden stod\nhans Trefod, og beruset af dem profeterede\nhans Præstinde i hans ophøjede Aand, grebet\naf hellig Ekstase. Det højeste aandelige mødte\nde underjordiske, skjulte Dyb: det Mysterium,\nsom er Menneskesjælens og Kulturens. De øde-\nlæggende, kaotiske Kræfter blev tvunget til at\nstille sig i Lysets, Skabelsesmagternes Tjeneste.\nDet er Delfis Under, og det Under, som faar\nvort Indre til at bære sine herligste Frugter.\nFra Rødder, som ingen kan følge, om hvil-\nke vi blot véd, at de søger nedad, ned i Livets\nog Naturens hemmelige Afgrunde, suger Men-\nnesketræet Næring til sin Krone. Uden Rødder\nhensygner den, visner og mister sin Kraft. Med\nde Rødder kan den rejse sig i Herlighed, i ri-\ngeste Forgrening og Blomstring. Saaledes er\nden Ordning, som er fastslaaet for den enkeltes\nog for Folks og Tidsaldres aandelige Liv, for\nSundhed, Modenhed eller Død. Vækstens lov-\nbundne Forløb trues stadig af at forstyrres.\nTræet udtørres af Mangel paa Næring, Kultu-"}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.8", "debut_caractere": 3, "fin_caractere_exclue": 3861, "texte": "ren stagnerer og mister sit levende Indhold.\nMen Dybderne, hvor dette skal hentes, er fa-\nrefulde, kaotiske, de raa Kræfter maa betvin-\nges og forvandles. I sig selv er de ødelæggende,\nvil i løssluppent Raseri tilintetgøre alt.\nGrunden er mættet og rig, men vulkansk.\nMan tror, at Magterne skal løsgives! At de\nskal faa Lov til utvunget at bryde sig Vej i\nStedet for at underkues. At deres Frihed bety-\nder Frihed for Mennesket.\nDet er en bedragerisk Tro. Den Frigørelse\nbetyder for Mennesket det mest vanærende\nSlaveri. De Magter, som det skulde beherske,\nbliver selv dets frygtelige Herre. Og bliver det\nlet. De Dæmninger, vort Indre rejser, er skø-\nre Ting. Og det fine Netværk, hvorigennem\nskæbnesvangre, men frugtbare Strømme ledes\nind i selve den sjælelige Organisme, er taalmo-\ndigt bygget op af Livet, men kan ikke være\naf dets stærkeste Tømmer. Med sit sindrige\nKapillarsystem er det skabt for ømfindtligt,\nforfinet Liv. Den mindste Forrykkelse forstyr-\nrer de hemmelighedsfulde Funktioner, og\nsprænges de sprøde Væv af den brutale Magt,\nforgives med ét Slag hele vort Indre. Men\nMagterne skal heller ikke fornægtes og under-\ntrykkes, vi maa ikke ængstes for at udnytte\ndem. De skal gennemsyre vort Væsen, selv om\nde er farefulde. Trykket bliver for uhyre, hvis\ndet ikke bruges, til sidst bryder det sig sin\negen frygtelige Vej og vælter omkuld alt, hvad\nvor Tanke subtilt og kunstfærdigt har bygget\nop. Natur og Aand maa altid mærke hinandens\numiddelbare Nærhed, stadig mødes i Strid og\nOmfavnelse. Det højeste menneskelige frem-\ngaar af en Tvekamp og af et Befrugtnings-\nmysterium.\nDet var Apollons Storhed, at han forstod\ndet. At han tog de übændige Kræfter ind under\nsin Beskyttelse og beherskede dem.\nJordens og Underverdenens Gudinde, den\nurgamle, af Kaos fødte Gaia, drev han ikke\nbort fra hendes Delfi, hvor hun dyrkedes læn-\nge før han. Han gav hende en underjordisk\nHelligdom dér. Den jævne Bondekvinde, som\nomtaaget af Luftarterne siden en graa Fortid\nhavde profeteret for skrækslagne Bjergboer og\nsøgt at hjælpe dem til rette i Livets Rædsler og\nNød og med Raad om Saaning og Høst i den\nrasende Natur, viste han ikke bort fra sig,\nfyldte blot i Ydmyghed og Visdom hendes\nuklare Tale med sin, med Lysgudens Aande.\nHan lod hende rense sig i den kastaliske Kilde,\nog med Smagen af tyggede Blade fra det hel-\nlige Lavrbærtræ i den fraadende Mund over-\nlod han hende til Ekstasens Svimmelhed. Op-\nhøjet og dog ikke ophøjet over Lidenskaberne\nog den elementære Verden ledede han alt ind i\nsin Fure.\nFra Bjergenes splintrede Top, fra Parnassos'\nsneindhyllede Tinder og øde Skovvidder kom\net stormende Tog af Kvinder i Dyreskind,\ndansende i Faklernes Skin med Vedbend i\nHaaret, svingende den harpiksduftende Tyr-\nsosstav, Jorden flød af Mælk i deres Spor, og\nTyrebrølet gjaldede i deres Øren mellem Klip-\npebrinkerne, i helligt Raseri søndersled de alt\nlevende paa deres Vej og slugte det raa Kød.\nTøjlesløst styrtede de sig ned over Delfi, hede\naf Brunst og Orgier, Kløfterne genlød af deres\nJubelraab.\nDe havde en Gud i deres Indre, en mægtig\nGuddom, som de havde fortæret i Dyrenes raa\nKød. De kaldte ham Dionysos.\nHan var en Fremmed for Apollons Tanke-\nverden. Men ikke for hans Følelse og dybeste\nBevidsthed. Delfis Herre tog mod ham i sin\nHelligdom, og paa en Tid af Aaret, da han\nselv opholdt sig i den fuldkomne Klarheds fjer-\nne Eventyrland, hvor selve Natten er fuld af\nstraalende Lys, herskede Raseriets Gud i hans\nTempel, men under hans Lov.\nHan fornægtede ham ikke som mange an-\ndre som Thebens formastelige Konge, der til\nStraf for sin haanlige Tvivl blev opsporet af\nde rasende Kvinder og sønderslidt af sin egen\nModer.\nVi havde maaske villet fornægte vore\nGrundvolde. Vi har maaske bygget uden til-\nstrækkeligt at tænke paa dem og maaske med\nTyngden af vor mægtige Kulturbygning mu-\nret til for det naturlige Tryk nedefra. Nu ry-"}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.9", "debut_caractere": 3, "fin_caractere_exclue": 3877, "texte": "ster alt for kuede Kræfter, som vil bryde sig\nVej. Og hæse Røster raaber, at alt skal styrtes.\nTankeløse, der ikke er ved deres fulde fem,\nsætter deres Brækstænger mod Grundmuren\nog Underverdenens Dunst trænger op for at\nforgive os. Ødelæggelsesdrifterne vaagner i\nvort Indre, og alt slippes løs.\nDet kaldes Genfødelse, et helligt Mysterium,\nsom skal frelse og forvandle os og Verden. En\nny Menneskeart skal opstaa deraf, en ny Kul-\nturepoke fødes af Taagedannelsen og Forgift-\nningssymptomerne.\nMen hvad der sker, er, at Kræfter, som vi\nskal betvinge, som vort Indre er bestemt til at\nherske over, selv bliver vore tøjlesløse Herrer.\nAt det underjordiske bryder frem ad voldelig\nVej i Stedet for at modtages i den lovbundet\nlevende Organisme og paa naturlig Maade\nskænke Sundhed og ny Indvielse, Fornyelsens\nfriske Vækstkraft.\nHævnen for vor Formastelighed er over os.\nOg der findes ingen Lysets Gud, som kan tvin-\nge de vakte Kræfter ind i sin Fure, ind under\nsin Renselsesritus.\nKulturen skal styrtes for at den skal\nkunne blive rask igen! For at den skal kunne\ngenvinde sin primitive Urkraft, som passer for\n»den nye Tid«. Vor Kultur er dødsdømt, men\nvi vil straks faa en anden, blot meget bedre og\nnaturligere. Saa snart bare det gamle er rigtig\naflivet, er det nye færdigt. Det ene fødes paa\nen mystisk Maade derved, at det andet dør.\nDødstrækningerne er dets sprællende Fosterbe-\nvægelser.\nMen man kan tvivle om, hvorvidt det vir-\nkelig forholder sig saaledes. Og om det ikke\ner at befrygte, at det hele blot vil blive halv-\nvejs fuldført.\nTil Asklepios' Helligdom kom engang en\nKvinde, som søgte Hjælp, og da Guden var\nborte paa andre Kanter, forsøgte nogle, der\nikke var saa kyndige som han, at kurere hen-\nde og begyndte med at skære Hovedet af hen-\nde. De kunde alligevel ikke finde, hvorledes\ndet var fat med hende, og heller ikke sætte\nHovedet paa hende igen. Da den milde og\nmenneskevenlige Gud, ifølge Myten Apollons\nSøn, kom tilbage, forklarede han dem, at de\nhavde underkastet hende en urigtig Behand-\nling. Det viste sig ved hans Undersøgelse, at\nhun led af Bændelorm. Han befriede hende\nfor den og satte Hovedet paa hende igen. Saa-\nledes berettes det i Sagnet.\nOm det er af Bændelorm, vor Tid lider, véd\njeg ikke, det forekommer ikke utroligt, at den\nblandt andet ogsaa har det den Kur, som\nman anvender paa den, er i hvert Fald aaben-\nbart den samme som Sagnets. Man kan tvivle\npaa, at den er rigtig. Og det er ikke sikkert,\nat nogen Lægekunstens milde Guddom staar\nparat til at hjælpe os, naar vi vel har under-\ngaaet vor Behandling. Det virker mere troligt,\nat vi, efter at Operationen er vel overstaaet,\nbliver overladt til vor Skæbne.\nSkal Tiden genvinde sin Sundhed, maa det\ngaa til efter Naturens Orden. Da det drejer\nsig om Mennesker, om noget organisk, maa det\norganiske Livs Love gælde. Radikale Handle-\nmaader kan være nødvendige, netop de kan\nvære det eneste rigtige, men de maa tage Hen-\nsyn til det levende Væsen, som er Genstand\nfor dem, at dets Funktioner ikke ophører. Vor\nKultur har som andre kun ét Liv, og det maa\nvi være varsomme med. Den staar ikke op fra\nde Døde, hvis vi forspilder dens Liv, saa sær-\nlig elskede og begunstigede af Skæbnen kan vi\nikke forudsætte, at vi er. Og enhver levende\nOrganisme maa til sidst helbredes inde fra sig\nselv, selv efter de dygtigste, mest vellykkede\nydre Indgreb, den maa komme sig gennem si-\nne Rødder og ved sin egen iboende Kraft. Og\ndens Liv efter Helbredelsen maa fortsættes i\nsin egen Linje, ikke bøjes af efter konstruerede\nDirektiver.\nVi kæmper ikke for det bestaaende, men\nfor Fremtiden! Men for den virkelige Frem-\ntid, ikke den, som en just nu tidssvarende\nTvangstænkning skraaler op om. Det er noget\nandet helt fordringsløst at søge at kæmpe for\nden. Og derfor føler vi det maaske ogsaa ander-\nledes. Men vor Tro og vor Lidenskab er ikke\nmindre, fordi vi ikke hænger os i nogle bru-"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.10", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3897, "texte": "tale Ideologier og ikke mener, at Tidens sær-\negne Passion for saadanne tyder paa noget\nmærkeligt og stort ved den, men tværtimod be-\ntegner en Svaghedstilstand, noget ikke normalt.\nVort Fremtidssyn er ikke mindre dristigt, fordi\nvi ikke forudsætter nogle mystiske Mutationer,\nsom pludselig skal forny Menneskene og deres\nVerden, fordi vi tror, at al virkelig Fremtid\nbygger paa det forgangne og kun bygger sik-\nkert i indre Konsekvens dermed.\nNye Tempeltjenere skal fylde Kulturens\nHelligdom, den skal ikke være tilgængelig for\net Mindretal, men alles fælles Ejendom. Det er\ni Konsekvens med Vesterlandets bedste Aand\nog tidligere Udviklingsgang. Men de skal\nkomme for at bære denne deres Kultur op-\npe, ikke med Hadet og Haanen mod den,\nmod dens dyrebareste Landvindinger som ene-\nste egne Aktiv. De skal fortsætte vor Kulturs\nLinjer. Og man behøver ikke at høre til disse\nRomantikere, der ligesom deres reaktionære\nAntagonister paa deres Vis mener, at de\nNytilkommende udgør en ny, højere Menne-\nskeart, for at haabe, at denne Omvæltning af\nos skal kunne fuldbyrdes paa en menneskevær-\ndig Maade og som en Kulturens egen, mægti-\nge Regeneration.\nDer er en fri og herlig Linje i vor Kultur,\nden frieste og dristigste, som har eksisteret.\nMan kan se det allertydeligst, naar den truer\nmed at brydes. Man kan da rigtig mærke,\nhvor kær og dyrebar den er for En i sin be-\nkræftende Djærvhed og Menneskelighed. Det\nvar saa selvfølgeligt altsammen man havde\nnæsten glemt at være taknemmelig over det,\nover at faa Lov at være med i et af de store\nSejrsløb. Det er ikke selvfølgeligt længer. Og\nSejren kan slaa over til Nederlag. Det er et\nSpørgsmaal, om Spændvidden strækker til, el-\nler om Flugten er til Ende. Om vor egen Aand\nendnu findes levende i vort Indre. Det drejer\nsig selv om mange synes for selvkloge til at\ntro det om aandelige Kræfter mere end\nom noget andet.\nJeg staar og ser paa Lysgudens Tempel, hvor\ndet ligger styrtet, i kaotiske Ruiner. Jorden\nhar bævet under det og kastet alt i Splinter\nmen det rejste sig paa ny af Splinterne. To\nGange jævnede Naturens voldsomme Kræfter\ndet med Jorden det løftede atter sine glit-\nrende Marmormure. Dets Forkyndelse for-\nfaldt, mistede sin oprindelige Aand, sine dybe,\nfriske Rødder, de gamle Mure blev blot et\nTraditionens ærværdige, blændende Ydre\nog Menneskene brød ind som Røverbander og\nplyndrede det for alle dets Skatte. Det var de\nunderjordiske Magters endelige, tilintetgørende\nSejr. Det rejste sig aldrig mere.\nApollons Magt var bestandig truet som\nLysets altid er det. Kulturen er truet af ned-\nbrydende Magter, som vil dens Undergang\nog den gemmer paa dem i sit eget Indre. Den\nhenter fra dem Kraft til sin Fylde og Moden-\nhed. Men under stadig Kamp og Fare. Ja, i\nselve Blomstringen kan der ligge en Fare\nMætteisen, Selvtilstrækkeligheden selv om\ndet er Meningen, at den skal blomstre, er en\ntvingende Nødvendighed, at den gør det, hvis\nden ikke skal falde tilbage i Barbari. Selv om\ndet er Blomstring og Fuldkommenhed, som er\nMaalet for alting. Alligevel kan Dommen\nkomme, naar vi indbilder os, at den er mindst\nfortjent.\nSkæbnen, som er mægtigere end alt, som\nstaar over selve Guderne, tillader ingen selv-\ngod Hovmodighed. Det Overmod, Apollon\nadvarede mod, maa heller ikke han selv falde\nsom Offer for. Ikke engang Aanden, ikke en-\ngang det højeste inden i os er hævet over dens\nhævnende Lov. Intet er undtaget, intet er sik-\nret, saaledes som vi troede.\nDet bør lære os Ydmyghed. Og faa os til at\nholde vort Sind friskt og aabent, modtageligt\nfor Dybets Floder, som beherskede dem. Vor\nAand vaagende og stadig stridbar, at vi ikke\nskal gaa til Grunde. At Undergangens blinde\nMagter ikke skal overraske os.\nNøgen og øde ligger Tempelpladsen paa sin\nAfsats under de vældige truende Klipper og\nmed Dybet inde under sig. Fra de sneindhylle-\nde Fjeldvidder bryder Stormen ned over den,\nog Ørnene sænker sig uden nogen Skyhed mod"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.11", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 490, "texte": "Ruindyngerne som over nogle forvitrede Klip-\nper i Ødemarken. Vildt og skræmmende ligger\ndet übændige Land, væltende sig under Him-\nlen og med sin vulkanske Glød skjult i sit Indre.\nKulturen er ikke noget selvindlysende. Ikke\nnoget, vi har Løfte om og Ret til. Det er en\ndyrebar Gave, der naar som helst han tages\nfra os igen, naar vi ikke længer viser os vær-\ndige til den. Et stort og hemmelighedsfuldt\nU nder.\nVor varme og inderlige Bøn maa være: at\nUnderet skal ske.\n\nPÄR LAGERKVIST"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c010", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c010", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 12, "image_fin": 12, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.7", "titre_corps": "Slangen og Blomsten. Stenmosaik af Kay Simmelbag.", "titre_sommaire": "Slangen og Blomsten. Stenmosaik af Kay Simmelbag.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.12", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 53, "texte": "Slangen og Blomsten. Stenmosaik af Kay Simmelbag."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c011", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c011", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 13, "image_fin": 13, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.8", "titre_corps": "DE 4 gaar igen, kedeligt nok, et Spøgelse fra Dybet,", "titre_sommaire": "DE 4 gaar igen, kedeligt nok, et Spøgelse fra Dybet,", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.13", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1233, "texte": "DE 4 gaar igen, kedeligt nok, et Spøgelse fra Dybet,\nen Helhest, hilst med glad Vrinsken. Thi ligesom de 4\nikke tog Omverdenen tog de heller ikke sig selv højti-\ndeligt, Morskaben blev passabel. Tiden bar dem frem,\nog de lod sig koket bære. Livet kom til 4 fattige Malere\ni Form af Ølkasser og Rejser i Syden. Skam faa den\nder ikke sprang til, men inderst inde troede de paa sig\nselv, var nok aldeles alvorlige. De 4 Fænomener, Rafaels\nguddommelige Forbilleder, Tonen morede dem, fordi\nden ærgrede de andre, op med mig og ned med dig. Til-\nværelsen have kun Forside og Bagside, og de 4 sad op-\nlagte paa Forsiden og solede sig. Naar de kom ind paa\nen Restaurant rejste Publikum sig og klappede, tilsidst\nklappede det ogsaa, naar de gik, thi frisk Berømmelse\ner en fordærvelig Vare; det gaar med den som med\nVand paa Ekspeditioner, det skal raadne nogle Gange,\ninden det bliver endelig klart.\nLad et Øjeblik Erindringen om de 4's fjerne lykkelige\nDage blive levende. Vilkaarene var ogsaa dengang skruet\nover Gevind og genfandt endda deres Leje, som den nu-\nværende Tid vil finde sit; men da alting atter gik paa\nPlads, gled ogsaa det Extravagante op i Soffiterne, og\ntilbage stod bare 4 Kunstnere med hver sin Kamp og sin\nForhaabning."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c013", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c013", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 14, "image_fin": 20, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.9", "titre_corps": "OMKRING KLINGEN", "titre_sommaire": "OMKRING KLINGEN", "signature_source": "POUL UTTENREITTER", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.14", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3523, "texte": "OMKRING KLINGEN\nAf\nPOUL UTTENREITTER\n\nI Breve til mig, der dengang var bosat i Kerte-\nminde, havde min gamle Ven Axel Salto i Som-\nmeren 1917 skitseret Planen om at udgive et\nmoderne Kunstblad, og under hans paafølgende\nBesøg fik Tanken fastere Form. Det var Menin-\ngen, at vi skulde dele det redaktionelle Arbejde,\nsaaledes at jeg tog mig af det litterære - en Op-\ngave, hvortil jeg i hvert Fald havde den Forud-\nsætning, at jeg kendte en Del af de Digtere, vi\nvilde faa Brug for - desuden var jeg saa heldig\nat have Otto Gelsted ved Haanden, ogsaa han\nresiderede paa det Tidspunkt i Kerteminde som\nHuslærer for Johannes Larsens Drenge. Med\nanden Aargang af »Klingen« indtraadte han\ni Redaktionen, og med tredie var vi et helt\nKompagni.\n»Klingen« skulde, som ogsaa Navnet angav,\nvære et Kampblad, en Startplads for unge, mer\neller mindre ukendte Talenter. Men samtidig\nskulde Bladet bringe Bidrag af betydelige Kunst-\nnere inden for den tidligere Generation - det\nvar ikke af Snobberi, men af Begejstring, vi\nsøgte disse Forbindelser. For Malerkunstens\nVedkommende gav denne Tendens sig Udtryk\nderved, at enkelte Numre overvejende kom til\nat omhandle Folk som Edvard Weie, Harald\nGiersing, Sigurd Swane og Olaf Rude, senere\nkom der ogsaa Bidrag af Fynboerne, Niels Lar-\nsen Stevns og andre Klassikere.\nNaar »Klingen«s Planer kunde føres igennem\nsaa vidt, som de tre brogede Aargange udviser,\nskyldtes det ikke blot Saltos Vovemod og øko-\nnomiske Ofre, men tillige den Kendsgerning, at\noverhovedet intet Bidrag blev honoreret. Der\nvar de Digtere - Johannes Buchholtz 112. Eks. -\nder gik saa vidt, at de opfattede det som en\nUdmærkelse at skrive i »Klingen«. Men helt let\nvar det ikke at fremtrylle tilstrækkeligt Stof,\nnavnlig ikke, da Bladet med anden Aargang fik\net Format, der slugte uanede Mængder.\nVi havde straks i Starten forskellige Genvor-\ndigheder, saaledes tog Carl V. Petersen meget\nskarpt Afstand fra Foretagendet, han lod os\nforstaa, at han ikke følte sig fristet til Medar-\nbejderskab og mente, det i alle Henseender var\nen Dødssejler. Alligevel sendte han os en Artikel\nom Renoir.\nDen Kritik, vi modtog underhaanden, fra\nvore Venner, var os heller ikke altid lige gunstig.\nEn af de første, jeg henvendte mig til om Bi-\ndrag, var Thøger Larsen, som jeg kendte godt\nfra ældre Dage.\n»»Klingen« skærer mig til Marv og Ben,«\nskrev han til mig efter at have set de første\nNumre. »Jeg er næsegrus overfor de ty ve-tredive\neneste levende. Og sikke Aforismer: »Alt nyt er\ngodt, fordi alt godt er nyt.« Det er jo lige ud af\nErasmus Montanus. Men det er en gammel Hi-\nstorie: Naar Hønen gør Aliarm som Heimdal\nfør Ragnarok, da resulterer det gerne i et\nVindæg.\nIkke desmindre interesserer »Klingen« mig.\nEr først d'Herrer nogle Gange - tilstrækkelig\nofte - »steget op som Drager og faldet ned som\nPandekager«, saa tørrer de vel en Dag Jukset af\nsig og renser deres »utvivlsomme« Talent. Men\nsaa længe de troer, at naar de kan faa en Kolort\ntil at skinne i alle Regnbuens Farver, er den mere\nend heleden øvrige Natur, kunde de skade Ver-\ndensaksen, hvis ikke den foragtede »Mængde«\nholdt igen. Jeg optræder iøvrigt nødigt som\ndenne »Mængdes« Beskytter.\nDet bedste Bidrag, jeg endnu har set i »Klin-\ngen«, synes mig Otto Gelsteds at være... Sophus\nClaussen er selvfølgelig ogsaa god, men noget\nuklar; han har ligesom dyrpiaget sin Pegasus\nlidt for at komme paa Højde med Situationen.\nJeg skal gerne, saa snart jeg kan, sende Dig et\neller andet, men vil det ikke stikke for meget\naf mod den øvrige Ty ve-Mands-Almagt?"}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.15", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3826, "texte": "...Værd at erindre: Et Landskab kan taale\nat forvrænges gennem brydende Glas; men hvor-\nfor skal det forvrænges? Det kan jo ogsaa taale\nat ses med übeskadigede Øjne.\nUndskyld, at jeg siger min ringe Mening saa\nrent ud om den sidste nye og eneste Kunst. Paa\ndens Side kommer jeg ikke. Men jeg vil heller\nikke tage det fortrydeligt op, om dens Udøvere\nanser mig for Idiot.«\nEn Maaned senere skrev han, samtidig med at\nhan sendte mig sit Digt til Sophus Claussens 50\nAars Fødselsdag, at han, trods alt, var glad ved\nat modtage »Klingen« og spændt paa hvert\nNummer.\n»Jeg har haft mange Spekulationer, siden jeg\nsidst skrev til Dig, over at jeg maaske havde\ngjort den unge Kunst Uret. Otto Gelsted sendte\nmig Ovids vidunderlige Bog med Saltos Tegnin-\nger, og jeg maa jo give mig. De er overvejende\ngode. Alligevel kommer der Ting i »Klingen«\naf en saa fabelagtig Umodenhed, at man ikke\nkan lade være med at se paa det.\nJeg tror nok, at jeg slog det hele for meget\nsammen. Man kan jo ikke i Gengivelserne se\nFarven. Dette er jo allerede en Hindring for at\nbedømme Maleren, ja en overmaade vigtig\nHindring.\n... Men nu Harald Giersing. Jeg har lige læst\nSigurd Swanes Artikel, og jeg kunde være til-\nbøjelig til at tro, jeg var Idiot, hvis jeg ikke hav-\nde hans Aforismer. De er sgu ikke andet end\noveranstrengte Banaliteter. Og sikket Dame-\nportræt. Lad endda gaa med Yveret. Men Ho-\nvedet virker jo som to Sider af hans Aforismer.«\nOm et andet af Giersings Billeder skriver han,\nat han af Tonerne kunde fristes til at tro - og-\nsaa af Holdningen - at der alligevel var noget.\n»Lad mig være forsigtig.«\n»Og Øjet! Det vilde være godt at skyde til\nMaals efter. [Giersings Selvportræt.]\nRodins Tegning... er henrivende, men det be-\nhøver man jo kun at være bagefter sin Tid for\nat se.\nDen ni-aarige Dreng maa være et Vidunder-\nbarn, hans tre Prosadigte er jo Mesterværker.\n[Det var en Dreng, Gelsted havde været Hus-\nlærer for.]\nAtter maa jeg udtale min Beundring for Otto\nGelsted. Kan Du ikke gøre ham begribelig, hvor\nstor en Mand han er.«\nThøger Larsen klager over, hvor vanskeligt\nhan har ved at skrive i disse Aar, vanskeligt ved\nat omstille sig - og her tænker han ikke paa\n»Klingen«, men paa Omstillingen fra det dag-\nlige Slæb til Digtningen. Han lover at tænke\npaa mig, saa snart det lykkes for ham »at sanke\nsaa mange Avner sammen, at det ligner et Aks.«\n... »Jeg har haft en drøj Tid,« skriver han den\n21112 19, »men nu haaber jeg, det snart dages. Jeg\nhar opsagt Bladet [Lemvig Dagblad] uigenkal-\ndeligt . . . Saa giver jeg mig Literaturen i Vold\nog haaber det gaar. De sidste 3 Aar har i det\nhele været mig en frygtelig Tid. Nu kunde jeg\nikke længere holde det ud.«\nDet Digt af Sophus Claussen, hvormed han\nefter Thøger Larsens Mening ligesom havde dyr-\nplaget sin Pegasus, var »Den lykkelige Maler«\n(»Klingen«s 1. Aargang, Nr. 2). Selv betegner\nClaussen det som »en pædagogisk og ophøjet\nScherzo« og stiller det generøst til Raadighed,\nallerede før han har set noget Nummer af Bla-\ndet. »Da jeg ikke kender Formatet af det ufødte\nKunstblad eller Arbejdsplanen, forudser jeg, at\ndette flammende Malerdigt vil være Dem for\nmeget,« skriver han. Men allerede et Par Dage\nefter har han faaet Betænkeligheder.\n»Dette var vistnok letsindigt af mig. I mine\nAar burde man alliere sig med sine jævnald-\nrende.\nNu har De imidlertid fundet mig i en Stund,\nhvor jeg synes, at noget nyt maa foretages - thi\nhverken Universitetsdannelse, Politik eller Fod-\nbold synes for Tiden at eje den store Fornyelse.\nDet er Kunsten - ene og alene - som kan ud-\nrette noget. Unge Talenter, som trænger til at\nrøre sig, har altid Ret.« (Dette sidste kunde være\nskrevet af Zahrtmann.)\nAnmodning om et Bidrag til »Klingen«s\nKrigsnummer (Nr. 8/1918) kunde Sophus\nClaussen ikke efterkomme. »De maa undskyl-\nde. Mine Krigsmuser har, trods gentagne Ap-"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.16", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 2958, "texte": "peller fra min Side ikke ladet sig indkalde. Efter\nfire Aars altovervældende Storslaaethed og\nElendighed i Europa.« I Stedet for fandt han\nfrem Hexameterbrevet til Albert Gottschalk\n(1892) - det var »sunket ned i en af Papir-\nbunkerne.« Han mente med Rette, det vilde\npasse til et Blad som »Klingen« - »men slige\nhavde vi ikke ide fjerne Dage, som her er\nTale om.«\n»Jeg er nu paa sidste Ark af Korrekturlæs-\nningen til Løvetandsfnug,« skriver han den 25/i0\n1918, »og tilfreds som Herren var paa den sy-\nvende Dag, da han varmede sin Skorsten ved\nalt det gamle Skrab og drak et Glas med sig selv\ni fuld Anerkendelse.\nDet var naivt af ham. Kritiken er senere fal-\ndet over ham.«\nI December 1918 takker han Salto »for O vids\nForvandlingerne og for opmuntrende Exempel,«\nog det er sidste Gang, Sophus Claussen har For-\nbindelse med »Klingen«. Men hans Ord, at »ved\nMalerkunst fornyes Riget«, skulde for ham blive\nSignalet til et nyt Initiativ. Det følgende Aar\nvar han i Paris begyndt at male, og i 1922 hav-\nde han sin Debutudstilling i København. Han\nhar fortalt, hvordan han før i Tiden, da han\nsom ung for første Gang var i Paris, priste den\nskønne, haandgribelige Verden med de levende\nFrugter i Modsætning til de malede. Nu - i\n1919 - syntes al Livets prægtige Frugtbarhed\nældet, trist og forladt, men Malerglæden fyldte\nham med en Fortryllelse som næppe nogen\nBeruselse, da han var tyve Aar. »Det var, som\net overnaturligt Kunststykke havde gjort det\nmuligt for en ældre Poet at tage de trætte Øjne\nud af Hovedet og lægge dem i et Bad, hvorved\nStyghed og Armod forsvandt.« En ny Mening\nfødtes for Kunstneren i en Tid, hvor Verdens-\nsammenhængen var i Færd med at gaa til Bunds\nefter Krigens Kaos, hvor »der var Avind mel-\nlem Nationerne og mellem Menneskene. Ondt\nog godt var opbrugt. Havet havde ikke Skibe,\nKøbmanden ikke Varer, og Digteren havde in-\ngen Ord, som forekom ham værd at optegne.«\nIn vino veritas, i Farverne Fornyelsen. Syns-\nindtrykkene tager Fart og bliver de virkelige\nBegivenheder: »Jeg stod alene i mit Atelier og\nraadspurgte Farverne. Det var en ny Musik, en\nejendommelig Omgangskreds. Det rødes Orke-\nster. Det blaa. Der var Buskadser af lilla og\nviolette Toner, med »Mørke, som Roser ud-\nbreder«. Den grønne Symfoni. Og Racerne, Far-\nveslægterne, Familien Okker, Familien Cad-\nmium.«\nFor Claussen var dette saaledes mere end en\nKaprice. For andre maatte det i hvert Fald have\nVærdi som Bidrag til Digterens Karakteristik\n- paa samme Maade som man med Interesse\nbetragter et Billede malt af Drachmann eller\nStrindberg. Den Betydning, Sophus Claussen\ntillagde sine Billeder, illustreres bedst gennem\ndet af ham selv anvendte Citat, Aladdins Ord\nom den forsvundne Lampe:\nOg Lampen uden Værd for alle andre\nhar altsaa dog en indbildt Værd for mig.\nI 1930, da Claussen udstillede paa Den Fri,\nvar det ikke jævnaldrende, han havde allieret\nsig med, men Malere fra »Klingen«s Kreds,\nSvend Johansen og Vilhelm Lundstrøm (»De\n4 2~b 1«)."}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.17", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4081, "texte": "Johannes Buchholtz stillede sig lige fra »Klin-\ngen« s Start til Bladets Disposition, og han holdt\nud til det sidste. Efter at de første Numre var\nkommet, skrev han opmuntrende: »Jeg maa\nsige at jeg føler mig værende i godt Selskab i\nKlingen. Denne velsignede Tvangfrihed, der\nbetyder, at man stoler paa hinanden.« Og han\nfortæller, at »de mærkeligste Folk synes om\nKlingen. En ældre Hugaf som Landsarkivar\nSaxild elsker Bladet.« Flere Aar efter at Bladet\nvar gaaet ind, gav Buchholtz Udtryk for, hvor\ngodt det havde moret ham at skrive i det: »Mit\nHjerte er helt og holdent hos den unge Kunst...\ndet kan jeg takke Klingen for, den har aabnet\nmine Øjne. Hvor der er Lejlighed, kæmper jeg\nfor den.«\nDen unge og ildfulde Emil Bønnelycke om-\nfattede derimod somme Tider Foretagendet\nmed en vis Bitterhed - han mente, der blev holdt\nfor megen kritisk Justits over for fremragende\nMedarbejdere af hans egen Vægtklasse. Saaledes\nbeklager han sig til Salto over »Uttenreitter og\nhans blege Sammensvorne« - »Eksekutivkomi-\nteen i Kerteminde.« Og i et Brev til mig fraraa-\nder han mig at læse sin nye Digtsamling, »da\nden sikkert vil virke som Fuglesang paa en\nSkarpretter.« Han var dog den af samtlige Dig-\ntere, der var fyldigst repræsenteret i Bladet.\nAf Tom Kristensen havde vi den Frækhed at\nkassere saa sjælden en Ting som syv Prosadigte,\nfem i en semirytmisk Stil og to i Prosa, Be-\nstanddele af en paatænkt, men aldrig udkom-\nmen Digtsamling med Titlen »Den dansende\nStjerne«. Jeg husker dem ikke, men Tom Kri-\nstensen skriver et halvt Aars Tid efter, samti-\ndig med at han i Stedet for overlader os sin\n»Nyhavns-Odyssé«, at selv om han staar skep-\ntisk overfor Formen i Prosadigtene, er der Eks-\nperimenter, Idéer og halve Tanker i dem, som\nhan maaske senere kan finde paa at bygge om,\nsagtens i fast, bundet Form.\n»Prosadigte fører let til Johs. V. - og det er\net forbandet farligt Sted at havne - eller ogsaa\ntil hysterisk sprængt Sjæleri, som er lige saa for-\nbandet; men der ligger i Slaggerne en hel Del,\nsom jeg har Brug for... Det er den Opfattelse,\njeg nu er kommet til, følgelig går jeg ikke rundt\nmed sprængfarligt Had, fordi Klingens Redak-\ntion er kommet til samme Resultat tidligere end\njeg er.«\nMed kom han altsaa, heldigvis - selv om det\nførst blev i tredie Aargangs sidste Nummer.\nHans Hartvig Seedorf, af hvem vi offentlig-\ngjorde »Pigens Møde med Pan« og »Mod frem-\nmede Stjerner«, skriver om Bladet, at det har\nbragt ham ikke alene det friske Pust (den Sen-\ntens har De vist ofte hørt i Forbindelse med\nKlingen!) men ogsaa Belæring. Meget finder jeg\nselvfølgelig forrykt. Men det gør ikke noget.\nDet forrykte kan jeg tage. Overfor Senilitet der-\nimod bliver jeg grædefærdig.«\n»Jeg har ofte haft Lyst, men har aldrig vovet\nat sende Dem noget,« skriver han fra Aarhus.\n»Jeg er jo efterhaanden blevet en løjerlig Blan-\nding af gammelt og nyt. Og har derfor tænkt\nmig, at mine Vers umuligt kunde være noget for\nmoderne Malere, der med alle deres Fortrin li-\nder af en kæmpemæssig Skavank: en uelastisk\nForstaaelse. Nu er jeg imidlertid inde paa no-\nget, som i hvert Fald er nyt for mig, og Resul-\ntatet heraf vil komme til at foreligge i Form af\nto Digte, »Pans Bryllup« og »Ode til min tom-\nme Seng« ... Her har jeg gaaet et halvt Aars Tid\nog henslavet en lidet lyrisk Tilværelse. Nu er\ndet forbi. Til i. Februar [1919] rejser jeg til\nRibe. Og da skal jeg garantere for, at Hestens\nSider skal komme til at bløde...«\nOg fra Ribe den 13/2 19: »Nu gaar det. Jeg\nflammer paany af Arbejdstrang, og det synes,\nsom om jeg atter har fundet mine tabte Kilder.\nJeg kom hertil i Forgaars og er allerede langt\ninde i Kampen. Mit Hotelskrivetøj bestaar af\nto københavnske Blækhuse. Paa det ene har jeg\nskrevet Hippokrene, paa det andet Aganippe.\nOg for at den ene Søsterkilde ikke skal blive\nmisundelig paa den anden, dypper jeg skiftevis\nide to Tønder.\n... Jeg har jo hele mit Liv staaet udenfor den\nunge Kunsts Kamprækker, og der er sikkert\nbaade mangt og meget, som jeg vil have godt\naf at høre hos Dem. Men i nogen Flok kommer\njeg dog næppe nogensinde. Jeg evner ikke at"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.18", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 2057, "texte": "gaa i Trit med andre, men maa flagre min egen\nVej: Skinner Solen, sætter jeg mig til rette og\nlader den skinne... Regner det... trækker jeg\nmig baglæns tilbage som Sneglen i sit Hus...\nDiogenes Ide med Tønden var slet ikke ilde.\nBlot man har Vivacitet nok til at trille rundt\nmed den. Nødigst af alt vil jeg være Retning.\nDet maa dog være dræbende.«\nKai Hoffmanns Malervenner havde fraraa-\ndet ham at skrive i »saadan et Elevblad«. Selv\ngav han sig ikke ud for at forstaa den unge\nKunst, men det var ham nok at have fundet\nnoget i den, selv om det, han havde fundet, ikke\nvar det, som det var Meningen, at han skulde\nfinde. »»Klingen«s ideelle Holdning glæder\nmig,« skriver han til Gelsted. »Jeg er gabende\nked af »Materialismen«. Jeg er ked af det meste\ni Tiden og i mig selv. Naar man nogensinde at\nskabe noget, som er helt en selv? Mine første\nBøger var mig og ikke mig... Nu gaar jeg mod\nnye Egne. Og endelig tror jeg, at jeg gaar alene.«\nBladets Ensidighed billiger han. Andre Tids-\nskrifter lagde an paa at være alsidige, d.v. s.de\ngik alle ud paa at være ens. Naar det ene skiltede\nmed A. B. C. D., skiltede det andet med B, D.\nC. A. - et utaaleligt Hip som Hap.\nSom den forbeholdent kritiske Aand han er,\nudtalte Richardt Gandrup sig med stor Forsig-\ntighed om Bladets Billedstof. Men han var til-\nbøjelig til at mene, at der gennem disse nye Ten-\ndenser i Kunsten vilde udløses blivende Former\nog Værker, deri udpræget Grad vilde være be-\nstemmende for Billedkunstens Fremtid, selv om\ndet, der hidtil var frembragt, maatte betragtes\nsom en Art Overgangskunst, hvori Bestræbelser-\nne for at tilintetgøre det gamle var mere frem-\ntrædende end Varslerne om det nye. Den aka-\ndemiske og traditionelle Malerkunst formaaede\nikke længer at rive den kultiverede Beskuer ud af\nen indolent Ligegyldighed overfor baade Form\nog Motiv. Den begejstrede ikke og henrev ikke\n- en Fornyelse var baade nødvendig og uund-\ngaaelig.\nAf de danske Bidrag var et af de mest pro-\nminente Johannes V. Jensens malajiske Eventyr\n»Memerang«. Ingen vilde mistænke ham for at"}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.19", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4084, "texte": "nære nogen Sympati for den saakaldte moderne\nKunst.« Den Verstiimmelung, Tingene undergik\nderi, har han utvivlsomt reageret imod paa sam-\nme Maade som Thøger Larsen. Alligevel sendte\nhan os sit Bidrag.\nKai Nielsen havde vist en levende, primitiv\nSkribentevne, bl. a.i sine Betragtninger over\nSkulptur og i sit Brev fra Lofoten (»Tilskueren«\n1915); men det lykkedes os desværre ikke at faa\nham lokket til at skrive i »Klingen«.\n»Nej, gamle Dreng,« skrev han til mig. »Men\nlad nu være at blive arrig. I alle Tilfælde ikke i\ndenne Omgang. Jeg har saa masende travlt og\nhar allerede for 3A Aar siden lovet en Artikel til\n»Ord och Bild« og mere end een Skrivsammen\nhvert 3die Aar staar min »letteraire« Muse ikke\ntil. Jeg er Haandværker ved du.\nMen du kan ønske mig til Lykke med en 8\nPunds Unge, hvis det kan formilde dig.«\nTanken, at udbygge »Klingen« til et skandi-\nnavisk Foretagende, tog hurtigt Fart, og det\nskyldtes maaske ikke mindst den norske Digter\nAlf Larsens fortræffelige Medarbejderskab. Til\nat begynde med stillede han sig som saa mange\nandre skeptisk - han foreholder os Strindbergs\nOrd: »Ty det stora ar doch stort, och det lilla\nar lilla«. Men allerede i December 1917 skriver\nhan, samtidig med at han sender os et anti-kubi-\nstisk Digt, som skulde tjene til at fremhæve\nModsætningen: »Jeg baade ser og læser det\n[»Klingen«] med nysgjerrighed og interesse.\nMeget av det kan jeg tydelig se er godt, saaledes\nbl. a. et billede i forrige hefte av Picasso... I det\nheletat er jeg ikke i tvil om at ogsaa denne nye\ngalskab ender med at faa gjort vore øine møre\nog faa sat sig godt fast i dem! Og da er det alt-\nsaa stor kunst.«\nAt faa hans Bidrag frem voldte altid en Del\nBesvær. »Jeg har en mængde liggende,« skriver\nhan i 1918 fra Ula i Norge, »men foruden alle\nmine andre svagheder har jeg ogsaa tat et nyt\ngevær med mig herud. Og hvis De var jæger saa\nvilde De opgi mig blankt og bart naar De hørte\ndette. Imidlertid er nu sydosten og snøføiken\nkommen, og jeg tænker jeg blir nødt til at holde\nmig i hulen en tid, saa der er alligevel haab for\n»Klingen«.« Naar vi saa endelig havde faaet et\nBidrag fra ham, var Vanskelighederne ikke der-\nmed ophørt. »Det er svært magtpaaliggende for\nmig,« skriver han, »at være herre over rettelser\nog forandringer saa længe som overhovedet mu-\nlig, jeg vet av erfaring hvor meget av denslags\njeg faar gjort til allersidst, naar jeg likesom alle-\nrede hører pressen begynde at gaa. De behøver\nikke at være ræd for at jeg paa nogen maate skal\ngjøre skandale og sætte nogen bet i sidste øie-\nblik.« Det kunde ske, at han telegrafisk læste en\nsidste Korrektur, men det kunde ogsaa ske, at\nhan stillede sig næsten altfor medgørlig. »Se paa\ndet vers jeg nu har tilføiet,« skriver han saaledes.\n»Hvis De ikke synes det er bedre end det nuvæ-\nrende sidste saa stryg dem eventuelt begge to, el-\nler rettere: gjør som De synes. Hvis De vil be-\nholde det nuværende slutningsvers saa gjør det,\nog hvis De vil erstatte det med det nye saa gjør\ndet - tag dem for den sags skyld allesammen,\nhvis De saa synes!!«\nGennem Alf Larsen kom vi i Forbindelse med\nde berømte, dengang lidet kendte Landsmaals-\nforfattere Olav Aukrust, Kristoffer Uppdal og\nHenrik Rytter. Men baade Herman Wildenvey\nog Olaf Bull søgte vi forgæves at raabe op. Det\nvar meningsløst - et rent og skært Uheld! Og-\nsaa Knut Hamsun skete der en Henvendelse til;\nvi mente, bortset fra vor store Beundring for\nham, at han maatte hænge paa sine Kroniker\n»Ærer de Unge«, trykt i »Politiken« 1912. Men\nhan svarede os meget konsekvent, ud fra sin paa-\nstaaede Senilisme: »Jeg vilde gjærne skrive litt\nfor Dem, men kan ikke, jeg er daarlig og har des-\nuten saa meget at skrive.« Og Aaret efter igen,\nfra sin Gaard Nørholmen (5/12 18): »Jeg vilde\ngjærne - vilde gjærne, men jeg er syk og kan in-\ntet gjøre. . . Undskyld en Kamerat som er knæk-\nket sammen. Bare paa det to tre Uker siden jeg\nkom hit til min Gaard paa Landet er der indlø-\npet 77 Bind nye Bøker, og jeg kan ikke engang\norke at takke for dem.«\nMed svensk Digtning lykkedes det ikke at\nskabe nogen Kontakt. Derimod fremkom der"}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.20", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2835, "texte": "fra svensk Side gennem »Flamman«s Redaktør,\nMaleren Georg Pauli, og Kunsthistorikeren Rag-\nnar Hoppe et Forslag om at gøre »Klingen« til\net skandinavisk Blad, saaledes at Redaktionen af\nhvert tredie Hefte skulde ske i Stockholm. Det\nblev jo desværre aldrig til noget. Men en Plan i\nden Aand har Fremtiden for sig.\nSverige fik vi imidlertid - ligesom Norge - re-\npræsenteret ved flere udmærkede Malere, Fær-\nøerne ved Digteren William Heinesen og Island\nved Malerne Gudmundur Thorsteinsson og Jon\nStefansson. Ogsaa Finland havde vi søgt Kon-\ntakt med gennem min Ven Juho Rissanen, men\nfor sent til at Planerne kunde realiseres.\n'k\nI 1919 blev der som bekendt af Biologen Pro-\nfessor Carl Jul. Salomonsen rettet et udfordren-\nde Angreb paa den nye Kunstretning, der ef-\nter hans Formening bevidst og systematisk gav\n»forvrængede og naturstridige, som oftest tillige\nuskønne eller hæslige Fremstillinger af Naturens\nog Kunstens Frembringelser.«(!) Han opfattede\ndet som et Udslag af Sindslidelse.\nPaa denne Konto modtog »Klingen« en hel\nDel ironiske Indsendelser, baade Tegninger og\nDigte, bl. a. fra Christian Houmark et pænt\nStykke Marieglas med mærkelige Mønstre i,\nhvilket den brave ledsagede med følgende Ord:\n»Vi har saadan en flink Mand, Hotelkarlen, Pe-\ntersen, og han har lavet dette Billede, som han\nvil overlade »Klingen«. Det hedder »Flugten«,\nog det er lige meget, fra hvad Led og hvad Side,\nDe ser det. . . Jeg vil gerne skrive et Digt som\nTekst.«\nFra en ung Digter i Provinsen modtog vi sam-\ntidig en Afskrift af Gustaf Frodings Digt »Ham-\nlet« som et Indlæg i Diskussionen om Dysmor-\nfismen. Det kunde staa som Motto for mangt og\nmeget i »Klingen«.\nVisst ar prins Hamlet galen, men han leker\nval och med flit en lek med galenskapen,\nemot det modstand, intet klokt beveker,\nbegagnar han det galna såsom vapen.\nDu kloka hvardagsvana, som bestallsamt\nser till att allting gores som det brukas\n- var på din vakt, nar Hamlet handler sallsamt,\natt ej din stora klokhet forodmjukas.\nEt Bevis paa, hvor meget Liv der var i »Klin-\ngen«, er den Modstand, Bladet havde at over-\nvinde, ikke blot i Pressen, deri denne Sag i alt\nfor høj Grad var den brede Offentligheds Re-\npræsentant, men ogsaa blandt de Folk, vi reg-\nnede for vore mest værdifulde litterære Medar-\nbejdere. For dem var Alliancen med Bladet jo\nkun en Episode. Man ser, hvordan flere af dem\nsamtidig stritter imod og tiltrækkes. Som de\nKunstnere, de var, vilde de gerne stille sig aa-\nbent, men alligevel faldt det dem somme Tider\nsvært at fæste Lid til Værdien af Mulighederne\ninden for den nye Billedkunst.\nDisse Stumper og Stykker fra »Klingen«s Ar-\nkiv vil - samtidig med, at flere af Brevskriverne\nhar ridset værdifulde Profiler af sig selv - give\net Indtryk af den Aand, der besjælede os. Haardt\nstod vi paa vort. Og dog søgte vi hele Tiden en\nrigere Sammenhæng."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c014", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c014", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 16, "image_fin": 16, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.9.1", "titre_corps": "Sophus Claussen. 1926.", "titre_sommaire": "Sophus Claussen. 1926.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.16", "debut_caractere": 2960, "fin_caractere_exclue": 2982, "texte": "Sophus Claussen. 1926."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c015", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c015", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 18, "image_fin": 18, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.9.2", "titre_corps": "Thøger Larsen og Ove Rode. 1925.", "titre_sommaire": "Thøger Larsen og Ove Rode. 1925.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.18", "debut_caractere": 2059, "fin_caractere_exclue": 2091, "texte": "Thøger Larsen og Ove Rode. 1925."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c017", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c017", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 21, "image_fin": 21, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.10", "titre_corps": "farven", "titre_sommaire": "farven", "signature_source": "Fredrif Mygaard", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 21, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.21", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 353, "texte": "farven\nFredrif Mygaard.\n(»an9 >rtCT'\nja««« flutt« af Ke5» i\n»l.r,. tænftc i en Storø-\nøf mafltte Jlfcn *°i *»**\ndaleren l,«.c M b»to teint«,\nfyan anet> et 23arn,\nban jftmtet) en tfwntø\n_ o9 ooM* fton<* l*™ UOTM5\n£,, ©m|l «f &« l,cd5ijC f0Smi,''! 5'°\"\"\"t\nfloa nb i Sfabeven i M famnte.\n__ farcen, l'om lorder t iltets > tc'\nicr *u behmngtf fra D«g8*n tc-"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c024", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c024", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 22, "image_fin": 22, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.11", "titre_corps": "Vilde Violinister.", "titre_sommaire": "Vilde Violinister.", "signature_source": "Emil Bønnelycke", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.22", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 117, "texte": "De fire Fænomeners\nUdstilling.\nEn Samtale med den unge Kunst i Helvedes Forgaard.\nVilde Violinister.\nEmil Bønnelycke."}, {"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.22", "debut_caractere": 211, "fin_caractere_exclue": 758, "texte": "Gud VDantiSter lJan\"tte\nKommer indjBaaletl Sammen f°rbi ■ ■ .\ngløder i . . . ' r Penslerne og Staalet\nFire musikalske Giganter gaar frem\ne«n er af m. 0g „dm d„J^\n\",Ta\"\"e- \"°f Arne\nTZT:w■ ■■\n«Z,2'ZlZ i *\"\"f°rmaar\nDer skinner »el sZ f «<«*»■> Oaaré .. .\nhvor han staar Purpurne Kjole,\nDen tredje er en Tiger ~ „r T„ ,\nog spiller op i Ditinpipn\nh om saa Bvttpt r\nSaa sammenbidt, saa lille stor n f , J '**\nblandt os .. . Ild' men\nDen fjerde er en Fører n„t „ .\nde andre den O ud deres T'\nH°« er Ynden os iten of ,f ' ' '\nUden Brist. 8 Uven °S Kilden."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c025", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c025", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 22, "image_fin": 22, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.11.1", "titre_corps": "Siddende fra venstre: Salto og Karl Larsen. Staaende bagved Svend 10. hansen og Lundstrom.", "titre_sommaire": "Siddende fra venstre: Salto og Karl Larsen. Staaende bagved Svend 10. hansen og Lundstrom.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.22", "debut_caractere": 119, "fin_caractere_exclue": 209, "texte": "Siddende fra venstre: Salto og Karl Larsen. Staaende bagved Svend 10.\nhansen og Lundstrom."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c030", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c030", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 23, "image_fin": 23, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.12", "titre_corps": "BILLEDE", "titre_sommaire": "BILLEDE", "signature_source": "Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 23, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.23", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 344, "texte": "BILLEDE\nOtto Gelsted.\n„s\nFTZ'Jf •*' \"•»»,\n\"*»«- «„ JJ2«\n■SSS?\nMa&r/ omkrint' rf™ •\n«-»/ o? 7 %»««■\n*»w£S«?Ær\n- * <««- < «/*rs,\ntlnS med formende Hænd\naUine mPri i hænder,\nmed ordnende A*nrJ\nsammen til Helh ri , ,\n«<* -\nW'' 5\" Aew\nZk™?duvtkFl\nKoden dybt forenet\n,ned Jorden, hvor Kraft*\n°S Kronen vidt f* S'Vr>\nhvor Dr >orSrenet,\nAmmens Ørne bor"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c034", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c034", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 24, "image_fin": 24, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.13", "titre_corps": "TIL DE 4.", "titre_sommaire": "TIL DE 4.", "signature_source": "Tom Kristensen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 24, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.24", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 678, "texte": "TIL DE 4.\nTom Kristensen.\ns„m KP lorSlerißsß'llardS,Ue'\n: r. al'é VI > m\"\n» I ,\n.c Mor lu ♦\nt tull<»'(lst\ni i frem®f . Wc** i'ft'1' '\nnakke*1 1 'A liæstet,\nsr«4 -fc;:te\n.sfcøHt I t>lev hid\n,er isede Rudet\nVar .le« < \"\"\"'Jb l><*°\n„«« >\" \"TS ;1 i »ol*'\"' p\n-n\nDagW v'\"'fagene op /'« tle <l°'\nDaøW st0(l A J\n. „ti\n14 et 112r<inS'c ,112 Appels*1'\nya(. <lct et- r *krællern« '' Slm>er>\nsakket medS fc((Crfte so,> Vin,\nM Berømtheds' .■inSth('ndl . t\n«*-- z:^««n 9\nn«•** »*'\ni <stiirl*cn\nstor ro t \"\ni kvitidetiy* rd,\n, + fcll%\"idse som S»æjd>\nV(ir ( .» n der v(ir sl • yej i'et\nM« \"\"\"' \"lied m*t B\"° . ,Ic,,,:stens S*\"'\nHoste, der vælte\"Smorbl»\"\nvohhomt bel!/8' »»'' ®c\"'\nfiasthed o(j"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c038", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c038", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 25, "image_fin": 25, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.14", "titre_corps": "HEROICA", "titre_sommaire": "HEROICA", "signature_source": "Sophus Claussen", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 25, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.25", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 841, "texte": "De fire „gale“ malere.\nForan deres utstilling i Kristiania.\nHEROICA\nSophus Claussen\nrVl 61 Cn kvinde sjældne Kvinder,\n\\J Det er en Dyst 112 Modstand,\nStore og smukke, hvad de tabte.\nOg gøre dem tiltreas\nTW at sætte legemsstore\nDet er en Dyst de lever;\nSkikkelser paa e Ramme\n°g dCt slmmentrængte Verdner.\nAt mane Aanu\n™ t at fælde store Træer\n061 eQ AeV at faa dem til at vokse\nMen ogsaa d . udbredte Arme\nMed k!5TPedvæbti'Mulden - Uge ®eget\nOg Rødder y selve Jorden,\nEller som lanKeua\nfrvder hele Riget,\nDet er en Dyst, som y Kvæfter,\nAl faa lagt Jan at fange Sejren. . •\nNaar vi er nge\nnvst at gribe Livets Gang,\nDet er en Dyst ai g Sang,\nFor\nOg ikke have glemt, vide-\nDet rette Ord, som da var\nt, * »t have Kraft som Aand\nDet er en Dys Næve.\nOg ikke taale Straf ffiøde Dommen\nHvis du fordømmes, « hver Haand.\nMed Ord, som bar fem Fingre p"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c042", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c042", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 26, "image_fin": 26, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.15", "titre_corps": "BUDDHA OG KRIGEN", "titre_sommaire": "BUDDHA OG KRIGEN", "signature_source": "OTTO GELSTED", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 26, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.26", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1979, "texte": "BUDDHA OG KRIGEN\nAf\nOTTO GELSTED\nI Burmas susende Palmelund\nsidder en Buddha i Blund, i Blund♦\nHan drømmer i Suset af Palmer og Aar,\nmens Krige raser, og Riger forgaar,\nog Have besejles, og Stempler slaar,\nog Mennesker flyver fra Bred til Bred,\nog Krige faar Ende der sluttes Fred\nmed Kim til ny Krig, og det bliver ved\ni en Form for ondartet Evighed,\nhvori vi er lukket inde!\nMen Buddhas Længsel var mere øm,\nhan drømmer en anden Drøm,\nhan drømmer en Drøm om at finde\net Helle udenfor Tidens Strøm.\nHan har naaet en Fred over al Forstand,\nhan er ikke Kvinde, han er ikke Mand,\nhan er ikke Menneske, er ikke Dyr,\nhan er udenfor Tiden, der kommer og flyr,\nhan er ikke levende, er ikke død,\nog hvis han lever, saa er det kun\net Liv uden Vilje, et Liv i en Blund\nsom det ufødte Barn i sin Moders Skød♦\nVi kan kun stamme om denne Ting,\nog ingen, der er lukket inde\ni Hjulets Gang og i Rummets Ring\nog glider ad Tidens Strøm,\nmaa gøre sig Haab om at finde\nden inderste Mening af Buddhas Drøm♦\nSaa kom der en Dag i den susende Skov\nen Flok af Mænd, der tog sig Forlov\ntil at stige ind og at krybe op\ni Buddhaens hule, metalliske Krop\nsmaa gule Mænd, en bevæbnet Trop,\nog de stillede rapt Apparater op,\nog fremmede, uhørte Toner lød\nbag Buddhas Pande i Skovens Skød♦\nHvad var paa Færde, og hvad betød\nde smeldende Ord og Signaler ?\nHvad tænkte Buddha, da Støjen brød\nind i hans Evighedsro?\nHvem er det, der svarer og taler\nog slaar gennem Rummet en larmende Brol\nMon ikke Buddha har følt dengang\nen Hovedpine, som Panden sprang,\nmon han ikke forvirret af Smerte har spurgt:\nHar jeg avlet en knitrende Tordensky?\nHvad straffes jeg for, hvad ondt har jeg gjort,\nsiden jeg nu er født paany\nog mit Hoved fyldt af forfærdeligt Gny?\nHvorhen skal jeg fly, hvorhen skal jeg fly ?\nNu ser jeg, min Drøm var et Tankespind,\net Længselens Fatamorgana.\nJeg er grebet igen af den hvirvlende Vind\nog tumler paa Tidens Strøm.\nEndnu er der langt til Nirvana.\nEndnu er der langt til min inderste Drøm♦"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c045", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c045", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 29, "image_fin": 34, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.18", "titre_corps": "Tanker og Tendenser i „Klingen”s Tid-Vilh. Lundstrøm", "titre_sommaire": "Tanker og Tendenser i „Klingen”s Tid-Vilh. Lundstrøm", "signature_source": "OTTO GELSTED", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 29, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.29", "debut_caractere": 36, "fin_caractere_exclue": 1393, "texte": "TILBAGEBLIK PAA FREMTIDEN\nTanker og Tendenser i „Klingen”s Tid-Vilh. Lundstrøm\n\nDet var dengang det svirrede os om Ørerne\nmed »Ismer«. Endnu kan det faa det til at dan-\nse for Øjnene af en, blot man nævner deres Nav-\nne: Kubisme, Ekspressionisme, Naivisme, Pri-\nmitivisme, Konstruktivisme, Dadaisme, Futur-\nisme, Fleurisme, Totalisme, Simultaneisme, Pur-\nisme . . .\nJeg sidder og blader ide gamle Aargange af\nKlingen, dykker ned i dette voldsomt bevægede\nVirvar af Retninger, og det første Indtryk, der\nfæstner sig hos mig, er et Indtryk af Ungdom.\nJa, det var unge Mennesker, der var paa Fær-\nde, og de følte deres egen Ungdom som en græn-\nseløs Spændkraft, et Brus af Arbejdsiver, Fest\nog glad Paagaaenhed. De var grebet af Henryk-\nkelse over de uoverskuelige kunstneriske Mu-\nligheder, der aabnede sig for dem, og de følte\nsig som Led i en mægtig Falanks af unge, der\nrykkede frem i alle Lande. Man stormede med\nIltogsfart mod nye Skønheder. Tiden var selv\nKubisme med sine Maskiner og Hjul og Stem-\npelstænger. Her kunde de unge finde en For-\ngænger, der ellers ikke stod dem nær, i Johan-\nnes V. Jensen med hans Lovprisning af Teknik-\nkens Skønhed og Trafikkens kulturskabende\nVærdi.\nMalere skulde være sunde og blodrige og\nKarlfolk. Man vilde give Virkeligheden, som\nden er, naar man oplever den stærkest som\nen Drøm om Sommer og Muskler. Det var især"}, {"page_pdf": 30, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.30", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4078, "texte": "Futurismen, der eksperimenterede med at faa\nTidens Tempo ind i Billedet og give Farten Ud-\ntryk noget, der bedre skulde lykkes for en\nanden Kunstart: Filmen. Ogsaa det nøjagtige og\nrationelle ved Maskinen gjorde Indtryk, og her\naabnede sig en Vej, der siden skulde lede over i\net nyt kunstnerisk Fremstød, denne Gang især\nindenfor Arkitekturen: Funktionalismen.\nDe unge Kunstnere havde en Fornemmelse af\nat regeres af de døde og af de mange. Manglen\npaa Forstaaelse hos Publikum og den overlegne\nLatterliggørelse, de mødte i Pressen, fik Kunst-\nnerne til at føle sig i en Kampstilling overfor\nOffentligheden og Autoriteten. Man følte en\nModsætning mellem de faa nyskabende og den\ntræge Masse, og Kunsten fik et usocialt Præg,\nhvorimod der senere skulde reageres i et Maleri\nmed Motiver fra Arbejdernes Verden og med\npolitisk Hensigt.\nAkademiet kom til at staa som Arnestedet for\nden tilfældige, ukunstneriske Naturalisme, man\nvilde feje ud. Man brød med Troen paa, at Kun-\nstens evige Bjergtinder var naaet med den klas-\nsiske Kunst i Antiken og Renæssancen, og at al\nanden Kunst højst var Tilløb eller Forfald.\nKunstnerne søgte Impulser udenfor Akademiets\nfladtraadte Veje i arkaisk Kunst, Barok og\nRokokko, hos tidlige Italienere eller hos El Gre-\nco. Der var Inspiration at hente i Kunst, der laa\nudenfor den europæiske Linje: i javanske Sten-\nrelieffer, i persiske Miniaturer, i den rene Skala\naf Farver i peruviansk Lertøj, i Kongos og Da-\nhomeys brune og blaa Tæppevævninger. Ikke\nmindst fik Negerskulpturen Betydning. Paa et\nGrundlag, der er vor egen Kunst fremmed\nen prælogisk, magisk Livsopfattelse var der\nnaaet en voldsom Kraft i Karakteristikken og\nen stram, ekspressiv Styrke i Formen, der fik\nden almindelige Akademi-Skulptur til at virke\nslap og intetsigende.\nEn Vej til at forstaa Negerskulpturen var\nBarnetegningerne. Det siges, at en Neger saa lidt\ner i Stand til at se Tingene, som de »ser ud«, at\nhan end ikke kan genkende et Fotografi af en\naf sine nærmeste. Ligesom Barnet er han mere\noptaget af Tingen, som han ved den er, end af\ndens Udseende fra et bestemt Synspunkt. Var\nder ikke ogsaa noget at lære af Barnets übekym-\nrede frie Leg med Farver og Linjer? Saadan kom\nman ind paa at tegne et Ansigt samtidigt i Pro-\nfil og forfra eller Fosteret inde i Moderens Liv,\nsom om hun var gennemsigtig.\nI Spidsen for Eksperimenterne gik Picasso,\nden hvileløse, hvis Betydning i Malerkunsten\nmaaske bedst kan sammenlignes med André Gi-\ndes i Litteraturen.\nMan udstrakte sin Interesse til Tobakstræsnit,\nAvisclichéer og Plakater og gik ikke af Vejen\nfor de sindssyges Tegninger. Maaske kunde Sin-\ndets Opløsning aabne for nye Muligheder. Un-\ndertiden kunde man faa det Indtryk, at der var\nsket en Eksplosion, der havde sprængt Maleriet\nsom en Helhedsbestræbelse i Stumper og Styk-\nker. Kunde man ikke drive Kunsten op til en\nuanet Effekt, hvis hver Kunstner dyrkede sit\nOmraade af Maleriet én Farven, én Formen,\nén Rummet, én Bevægelsen, én Tegningen?\nOg hertil kom en nyvakt Trang til at lade sig\nbefrugte af det skiftende Materiale. Klingen saa\ndet fra første Færd som en af sine fornemste Op-\ngaver at vække Interessen for grafisk Kunst, og\ndet blev som Grafiker og Keramiker, Axel Sal-\nto skulde naa at give det klareste Udtryk for\nsine kunstneriske Bestræbelser. Samme Sans for\nMaterialet viser Saltos Frescomaleri i Ingeniør-\nforeningen (»Eksotisk Landskab«), hans Arbejde\nmed Farvepuds, som han kom ind paa under\nRestaureringen af Freskerne i Thorvaldsens\nMusæum, og hans ypperlige Træsnit til Apuleius\n»Det gyldne Æsel«.\nBaade Lundstrøm og Karl Larsen brugte Mo-\nsaiksten som Udtryksmiddel, og Svend Johan-\nsen, der til at begynde med malede naivistiske\nOliemalerier, fandt et nyt Felt for sin Fantasi\nog Skønhedsglæde i Teatermaleriet.\nI Vilhelm Lundstrøms Pakkassemalerier fra\n1918 gav han sin Konstruktivisme Udtryk ved\nHjælp af Bræddestykker og Blikrør. Andre ar-\nbejdede med Applikationsmaleri og satte Avis-\nstumper, Blonder og Snørebaand fast i Billedet\neller blandede Grus i Farven for at forstærke\ndens stoflige Karakter. Det er Udtryksmaader,"}, {"page_pdf": 31, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.31", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4030, "texte": "der lever videre i surrealistisk Skulptur, 112. Eks.\ni Heerups udmærkede Skraldefigurer. Og naar\njeg tidligere har nævnt det asociale Drag i Ti-\ndens Kunst, maa det ogsaa fremhæves, at den\nvar usnobbet, og at den i sin Ringeagt for det\nmondæne og luksuøse havde et Element i sig,\nder aldeles ikke var uden folkelig Betydning.\nAllerede Sigurd Swane havde vakt Forargelse\nved at sende et Billede ind til Charlottenborg i\numalet Træramme det kunde man ikke!\nSkulde man nu købe Malerier, som Kunstneren\nikke engang havde haft Raad til eller vist den\nRespekt at forgylde? I hele Lundstrøms Kunst\nmed dens Smag for det jævne, dagligdags Motiv\nen Emaljekande, et Brød, en grøn Ølflaske\nog op til Heerups Skraldekunst ligger der en\nOpfordring til Folk om at se Skønheden i Ting,\nsom de er vant til at anse for grimme eller gaa\nligegyldige forbi.\nDet laa i Sagens Natur, at naar man ansaa\ndet for nødvendigt at reagere mod Naturalis-\nmen, kunde det ske paa to Maader: ved stærke-\nre at betone det personlige Kunsten som\nSindsudtryk og ved et mere direkte Arbejde\nmed Formen, med Opbygningen af Billedet som\nen rent malerisk Helhed.\nDet er jo ikke nødvendigt at et Billede tager\nsit Udgangspunkt i en bestemt ydre Virkelighed\nog søger at genfremstille et Synsfelt.\nMan kunde ogsaa lade sig inspirere af en\nErindring eller en Drøm, arbejde ud fra en\nStemthed i Sindet, lyrisk eller fabulerende. Det\ner en kendt Sag, at Farven ikke blot opleves som\nLokalfarve eller Tingsfarve, og ikke blot i sin\nharmoniske Overensstemmmelse med andre\nFarver, men ogsaa som Bærer af en Følelse,\nUdtryk for en Stemning. Og hvorfor skulde\nFantasiens frie Spil være banlyst i Malerkun-\nsten, hvorfor skulde blot ydre Synsindtryk og\nikke Visioner og Drømmebilleder nedfældes paa\nLærredet?\nDet var her Ekspressionismen satte ind. Man\ntalte om Intuition, og man var saa nær ved Sur-\nrealismen, at ogsaa Ordet Underbevidsthed blev\nnævnt, selvom man endnu ikke tog det i psyko-\nanalytisk Betydning. Det var ikke saa meget\nfortrængte Forestillinger, man tænkte paa, som\npaa den Kendsgerning, »at vor Bevidsthed som\nHelhed arbejder med langt mere omfattende og\nmed finere Kombinationer af krydsende Tan-\nker, end vi gør os klart under Dagliglivets prak-\ntiske Forhold. Uanede Tanker dukker op som\naf en Underbevidsthed og viser sig at have en\nCharme ved dette, at de bestemmes ved Mu-\nligheder mere end af Realiteterne« (Vilhelm\nWanscher).\nBilledet »En Trappegang«, udstillet af den\ntyveaarige Karl Larsen i 1917, er et saadant vi-\nsionært Billede. En Mand med høj Hat og i\nstramtsiddende Dragt gaar op ad en Trappe,\nmens han spiller paa Violin. Vindu og Gelænder\nforskyder sig for ham, mens han gaar, og den\nmusikalske Stemning af Trin og Repos'er og\nTrappens Sving omsættes til et malerisk Motiv.\nDette Maleri kunde Surrealisterne gerne betrag-\nte som deres hellige Billede i dansk Kunst.\nNok saa stor Betydning fik imidlertid Be-\nstræbelserne for at rendyrke Formen.\nDe unge vendte sig mod Akademiet, men det\nvar paa ingen Maade Hensigten at bryde med\nal Tradition. Tværimod fastholdt man, at det\nnye Land, man søgte, var det tabte Land. Aka-\ndemikunsten var ikke blot aandløs og tom, den\nvar i Virkeligheden traditionssønderbrydende.\nDet gjaldt om paa fuldt moderne Grundlag at\nknytte Forbindelsen igen med Abildgaard og\nEckersberg, Købke og Constantin Hansen. Mo-\nderne Kunst var den logiske Udvikling af den\ngamle. Ogsaa Fortidens Mestre havde været be-\nsjælet af det Ideal: at skabe en abstrakt Form,\nder var fuld af levende Styrke, ogsaa for de\ngamle havde Tingene været Midler, ikke Maal.\nUd fra en saadan Erkendelse maa det forstaas,\nnaar Giersing paa sin paradokse Maade erklæ-\nrede, at Naturen var intet, Billedet af den alt.\nDet var fra Frankrig, de kraftigste Impulser\nkom. Der var noget nyt at lære af Matisses kla-\nre Farver, tegnede Konturer og paa een Gang\nfaste og glidende Rytmik . . . denne Maler, der\nmærkeligt nok regnedes til »les fauves«, de vilde\nDyr, skønt hans Ideal var en Kunst, der kunde\nvære som en god Lænestol for den hjernetrætte"}, {"page_pdf": 32, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.32", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4119, "texte": "Forretningsmand eller Skribent. Han vilde ikke\nindføre Tidens Tempo i Malerkunsten, men\ntværtimod skabe et Helle i Malstrømmen. I hans\nKrav om Ro og Balance i Billedet, en Harmoni\nsom i en Musikkomposition, genfandtes et Krav,\nder paa dybere Maade var stillet af den Mand,\ntil hvem Tidens stærkeste Kunstvilje gik tilbage:\nPaul Cézanne.\nFor Cézanne stod det som Opgaven at skabe\net Maleri som Poussins paa Grundlag af Natu-\nren (faire du Poussin sur nature). Maleriet skul-\nde underlægges Fornuften være et Udtryk\nfor den skabende Fornuft. Han vilde med\nsit eget Udtryk være en »constructeur«. Naar\nModstandere af moderne Kunst har villet for-\nklare Cézanne og de Kunstretninger, der tog\nderes Udspring fra ham Kubisme og Kon-\nstruktivisme som et Udslag af Anarki og af\nBorgerskabets Opløsning, kunde de ikke ramme\nlængere ved Siden af. Bestræbelsen var tvært-\nimod at undersøge de fundamentale maleriske\nVærdier og naa til en større Kraft og Klarhed\ni Billedets Opbygning.\nDet var et Udslag af Cézannes Trang til at\nsøge ned til det fundamentale, naar han talte om\nKuglen, Keglen og Cylinderen som Naturens\nGrundformer. Bemærkningen fik en overordent-\nlig Indflydelse paa de Malere, der søgte at fort-\nsætte hans Arbejde. Man kan vist sige, at for\nCézanne var disse Grundformer et Udgangs-\npunkt, ikke Maalet, mens Kubisterne ønskede at\narbejde dem frem i selve Billedet. Herved ud-\ndannede de en særlig Stil, der naturligvis som\nalle særlige Stilarter har sin begrænsede Levetid,\nmen hvori det lykkedes dem at skabe Værker,\nder nu staar som klassiske og ikke har ringere\nBetydning end Mesterværker fra andre Perioder.\nEt Særmærke ved den kubistiske Stil var det\nligesom sønderbrudte eller »skaarede« Udseen-\nde, Billederne fik. Der indgik her et ekspressio-\nnistisk Element i den kubistiske Udtryksform.\nHvorfor male Tingen fra een Side, naar vi ved,\nden har flere? Hvorfor skal vi ikke tillade os at\ngaa rundt om den som om en Skulptur og saa\nbrede dens forskellige Sider ud paa Lærredet?\nMan kommer til at tænke paa de ekspressionisti-\nske Ansigter, der er tegnet baade i Profil og en\nface. Men Kubisterne vilde alligevel noget andet\nend Ekspressionisterne: ved en stereometrisk\nAnalyse af Motivet vilde de trænge ind i Tingens\nGrundformer. Og under en Opdeling af Formen\nlaa det dem hele Tiden paa Sinde at bevare og\nforstærke Billedets Helhedsvirkning.\nDet var mod den specielle kubistiske Stil,\nKonstruktivisterne reagerede, som man kan læse\nom i et Brev fra Adam Fischer i Paris til Klin-\ngen. De holdt sig til det, der for dem stod som\nden evigt gyldige Kærne i Kubismen og i Cé-\nzanne: Kampen for at naa en fast Billedopbyg-\nning og udtrykke det modtagne Indtryk med\nde simpleste Midler. Alt uvæsentligt burde ude-\nlades. Herved kom man over i en abstrakt Kunst\nundertiden saa abstrakt, at der ikke var an-\ndet tilbage af Motivet end den Skønhedsforestil-\nling og Glæde, Kunstneren havde haft, da han\narbejdede. Og herfra gaar Linjen übrudt videre\ntil vor Tids abstrakte Kunst i Maleri og Skulptur.\nAllerede Cézanne var inde paa at omforme\nTingene og den menneskelige Skikkelse for at\nføje dem ind i den Form, som Billedets Opbyg-\nning krævede, og her staar vi ved det Punkt, der\nvakte den største Forargelse og Harme. Endnu i\nAar udskrev Universitetet en Konkurrence om\nen Skulptur og understregede, at Figuren skulde\nvære anatomisk korrekt. Jeg gad vide, om deri\nhele Verdenskunsten findes en eneste anatomisk\nkorrekt Figur korrekt som en Afstøbning?\nPaa Forhaand vilde jeg tro, den vilde komme\ntil at se livløs og frygtelig ud. Er græsk Kunst\nanatomisk korrekt? Men det er ikke Meningen\nher at genoplive de gamle Stridigheder og prøve\nat rette de Vrangsyn, der kan gøres gældende\nfra ukritisk Side.\nFor adskillige Malere baade i Frankrig og\nSkandinavien blev Kubismen en Skoling, et\nGennemgangsled til en ny Realisme. Herhjem-\nme er Olaf Rude det klareste Eksempel. Men\nnetop ved at opstille sit Krav om en saadan\nSkoling i fundamentale, maleriske Værdier har\nKubismen gjort en Indsats af blivende Betyd-\nning. Det er dens uvisnelige Fortjeneste at have\ngennemført den Idé, at et Billede først og frem-"}, {"page_pdf": 34, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.34", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3318, "texte": "mest skal være et Billede og gennemtrængt af\nrent billedlig Lovmæssighed at »det skal kun-\nne ses,« som Lundstrøm har udtrykt det.\nJeg tror, at Kubisterne med forbilledlig Styr-\nke har udarbejdet et Synspunkt, der vil faa sin\nBetydning ogsaa for Fremtidens Kunst. Naar jeg\ngav disse Overvejelser og Erindringer Titlen\n»Tilbageblik paa Fremtiden«, var det netop,\nfordi jeg er overbevist om, at Kunstnerne i Ku-\nbismens Tid virkelig var inde paa en Opfattelse\naf Kunsten, som ogsaa fremtidig Kunst vil bygge\npaa som paa sit sikreste Fundament. Jeg glæder\nmit Hjerte med den Forvisning, at hvad min\nUngdoms Kunstnere drømte om og søgte at ud-\narbejde til Klarhed, ogsaa vil holde i Fremtiden,\nog at et Tilbageblik ikke blot er et Blik paa noget\nforgangent men ogsaa et Blik mod den Kunst,\nder skal komme.\nDen af Klingens Malere, der holdt sig tættest\nop til den oprindelige Kubisme, er Vilhelm Lund-\nstrøm. Han er samtidig det stærkeste Udtryk i\ndansk Kunst for Kærnen i Kubismen: Billedets\nfaste Konstruktion.\nDet gælder hans Kunst lige fra Pakkasse-\nmalerierne til de store Mosaiker i Frederiksberg\nSvømmehal. Det gælder hans Opstillinger og\nhans Figurbilleder. Han har ikke interesseret sig\nfor at male Landskaber, og i hans Figurer er det\nikke den indgaaende psykologiske Karakteri-\nstik, han ser Opgaven i. Dog er det i et Værk\nsom »To Søstre« lykkedes ham at karakterisere\nto Kvinder paa en Maade, der stiller det meste\npsykologiske Maleri i Skygge. Hvad han elsker\nat fremstille, er den faste Form, det runde, svul-\nmende og glatte, hvori Livets Sundhed, Ungdom\nog Fylde faar sit Udtryk. For ham er virkelig\nCézannes Kugle, Kegle og Cylinder blevet et\nfrugtbart, stadigt ynglende Arbejdsmateriale.\nI sine Opstillinger er det Dagliglivets jævne-\nste Ting, han maler. Han er i sin Kunst Demo-\nkrat, uden at vise noget politisk Skilt. Saa mo-\nnotone hans Billeder er i Emnevalg, vil en Sam-\nmenstilling af dem vise, at han i Virkeligheden\ner en af de mindst monotone af alle danske\nMalere.\nHer er Rækken med en Stoleryg og et Brød\nog en Flaske paa et Bord et puritansk Motiv,\nsom han har forstaaet at give stor Skønhed og\nStemningsværdi. Her er Rækken af hvide Emal-\njekander og Kar, og her er Billeder, hvor Frugter\nog Glas faar en kosmisk glødende Farve, som\nsaa man Planeters brændende Skiver, og her\ner Billeder, hvor Planer og Kanter er løftet op i\nen sværmerisk, skønhedsberuset, luftigt lysende\nHarmoni.\nHan har tidligt opgivet al fantaserende Kunst\ntil Fordel for en Billedverden, hvori simple Ting\nbygger sig op i Helheder af Farve og Form, saa\nat hver eneste Forskydning er nøje gennemsan-\nset og gennemtænkt. Hele hans Fantasi er om-\nsat til en Indbildningskraft, der gaar op i at\nsanse og anskueliggøre Tingene og faa dem til at\ntone og danne Harmoni.\nEt meget mærkeligt Bevis for Kubismens\nFrugtbarhed er den Betydning, Maleriet fik for\nArkitekturens Udvikling. Her knyttes Forbin-\ndelsen fra Klingen til et andet dansk Kunstblad,\nder udkom ti Aar efter: Kritisk Revy. I Frank-\nrig var den førende Funktionalist Le Corbusier\nudgaaet fra Kubisternes Kres og arbejdede videre\nmed deres Grundideer. I Øjeblikket forekommer\ndansk Arkitektur mig at slingre en Smule, men\nden vil igen finde sikkert Fodfæste, og da vil\nLundstrøms Billeder være en af de Kilder, hvoraf\nden vil øse Inspiration.\n\nOTTO GELSTED"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c046", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c046", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 29, "image_fin": 29, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.18.1", "titre_corps": "Vilh. Lundstrøm: Nature morte.", "titre_sommaire": "Vilh. Lundstrøm: Nature morte.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 29, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.29", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 34, "texte": "Vilh. Lundstrøm: Nature morte."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c048", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c048", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 33, "image_fin": 33, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.19", "titre_corps": "Vilh. Lundstrøm: Model.", "titre_sommaire": "Vilh. Lundstrøm: Model.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 33, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.33", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 27, "texte": "Vilh. Lundstrøm: Model."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c049", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c049", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 35, "image_fin": 35, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.20", "titre_corps": "DENNE RADERING en flydende", "titre_sommaire": "DENNE RADERING en flydende", "signature_source": "AXEL SALTO", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 35, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.35", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1723, "texte": "AXEL SALTO\nDENNE RADERING en flydende Haand-\nskrift, var den sidste Jens Adolf Jerichau ud-\nførte i Paris, lige op under sin Død 1916. Han\nsignerede den undtagelsesvis fuldt ud, som man\nsætter Punktum og Tankestreg efter en lang og\nvægtig Sætning. Den forestiller ham selv i det\nØjeblik, han bliver lassoet af hellige Forfædre\nog hevet til Himmels hvis Klingen læses dér\nhvor Jens Adolf er nu, og det anser jeg for sand-\nsynligt, vil han tilgive mig denne lille Spøg.\n25 Aar udviklede Jerichaus Ry til Legende,\nkun til Kunstmuseet naaede det aldrig. En ny\nGeneration af Kunstnere kender ham godt nok\nslet ikke. Hans Flugt fra det nærværende er\nuden Tvivl tilspidset aktuelt efter den sidste\nDrejning af Skæbnens Rat. Meget tyder paa at\nen samlet Udstilling af hans Billeder vilde blive\naf gennemgribende Betydning netop nu. En\nnational Opgave, Glyptoteket kunde løse den.\nDet er mærkeligt at se: mens Svenskerne efter-\nsporer deres Karl Isakson i alle Landets Flæk-\nker og rives om de smaa nydelige, lidt sød-\nladne, Billeder, hænger Jerichaus højt spændte,\nnæsten overmodne, Værk med de vældige bro-\ngede Vinger, uænset, men elsket af sine Ejere,\noppe i Sagnets uklare Taage. Baade Jerichau\nog vi andre vilde være tjent med om Taagen\nsnart lettede.\n»Lykkeligst er den der dør ung,« skrev Sene-\nca paa hans Grav, »for han har samlet mindst\nSmuds paa sig.« Jerichau havde med sine far-\nlige Anlæg alle Betingelser for at samle Smud-\nset tommetykt, men det gled mærkeligt af ham,\nintet antastede denne barnlige og alvidende\nMand med det fjernt urolige Blik. Han bed\ntappert af Kundskabens Frugt og blev bedski\nMunden deraf. Han selv gik til Grunde, men\nBillederne lever endnu deres hemmelighedsful-\nde, bristefærdige Liv."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c051", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c051", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 36, "image_fin": 38, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.21", "titre_corps": "PINDARS FØRSTE NEMEISKE ODE", "titre_sommaire": "PINDARS FØRSTE NEMEISKE ODE", "signature_source": "Til CHRÓMIOS FRA ÆTNA ; OTTO GELSTED", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 36, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.36", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1139, "texte": "PINDARS\nFØRSTE NEMEISKE ODE\nTil\nCHRÓMIOS FRA ÆTNA\n\nHerlige 0 Ortygia, hvor Flodguden hviler\nhos Kildenymfen og Artemis har hjemme,\ndu Delos' Søster, Blomsten af Syrakus!\nFra dig skal Hymnen løfte sin Honningstemme\nZeus til Ære, til Pris for Heste, der iler\npaa Rendebanen rappe som Stormens Brus!\nLad mig i Festsang fejre Chromios' Vogn og hans Sejre.\nGuders Navn har jeg nævnt med gode Grunde,\nfor mer end dødelig Kækhed bor i Manden,\nog Mindet om store Kampe gør Musen glad.\nSpred Glans, min Sang, over Øen, som Persephone\nfik af Kronion. Med bølgende Lokker om Panden\nnikked han Ja til det, hvorom hun bad:\nSiciliens altid fagre, bugnende modne Agre.\nMed rige Byers Mure skulde den prange\nog huse et broncevæbnet og kampglad Folk.\nGyldne, olympiske Kranse talrige Gange\nvandt de - et Væld af Emner for Øens Tolk!\nSkønne Sange stod jeg og sang i Hallen,\nder fører ind i Chromios' gæstfri Bolig.\nDøren aabner sig gerne for fremmede Mænd.\nFestlige Borde stod dækket til Hæder for Skjalden.\nEn Mand med gode Venner kan sove rolig.\nForskellig er Menneskers Kunst. Men hvor vi gaar hen,\nad rette Vej maa vi stævne og kæmpe af al vor Evne."}, {"page_pdf": 37, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.37", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1597, "texte": "I Daad skal medfødt Kraft aabenbare sin Vælde,\ni Raad skal den vise røbe sig. Hvad der ruger\ni Fremtids Mørke ser hans profetiske Blik.\nOm dig kan begge Dele i Sandhed gælde!\nHvad Gavn har jeg vel af de Skatte, jeg sammenpuger,\nhvis ikke jeg nyder med Venner den Rigdom, jeg fik?\nAlle, af Møje betynget, blir vi af Haabet forynget.\nNu vender mod Heraklés sig mit fulde Hjerte,\nen gammel Saga skal i min Sang fornys.\nKommen fra Moders Liv og Fødslens Smerte\nsaa den tvillingfødte Guds funklende Lys.\nMen fra sin gyldne Trone af Had forblindet\nsaa Hera ham ligge i safranfarvet Linned.\nTo skrækkelige Slanger sendte hun ud.\nInd i Kamret gled de paa glatte Buge,\nmed hurtigt snappende Kæber vilde de sluge\nBroderparret paa Himmeldronningens Bud.\nDa var det Drengen rejste højt sit Hoved og knejste.\nDet var hans første Kamp. Med Hænderne strammet\nfast om Kæmpedyrenes Halse tvinger\nhan langsomt Livet ud af hvert Ledemod.\nRundt om Alkmenes Leje af Skrækken lammet\nstaar hendes hjælpende Terner, men Dronningen springer\nop af Sengen og løber paa nøgen Fod\nhen mod de hvæsende Drager. Og ind nu brager\nKadmeernes Høvdingeflok med Kobbervaaben,\ni Spidsen svinger Amphitryon sit Sværd.\nFor egen Nød staar Menneskesjælen aaben,\nmen fremmed Kval tar ingen sig virkelig nær.\nHan studsed, Frygt og Fryd i hans Hjerte brændte,\nda han forstod, at Sønnen overgik alle\ni Kraft og Mod, ingen dødelig før har set.\nTil Glæde Guders Vilje det onde vendte.\nStraks lod Kongen sin Nabo Teiresias kalde,\nden ypperste Tolk for Zeus, den sanddru Profet.\nHøjt han forkynder for alle den Lod, der til Drengen skal falde."}, {"page_pdf": 38, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.38", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 2690, "texte": "Mangt et grufuldt Udyr med glubende Kæbe\npaa Land og i Havets Dyb skal engang han dræbe.\nDet værste af alle, opfyldt af Vold og Svig,\nskal han bringe den bitreste Død. Og naar Guderne mødes\ntil Kamp mod Giganternes Hær, da skal Fjenden forødes\naf hans susende Pile. Lig skal ligge ved Lig.\nDeres skinnende Lokker, berøvet al Glans, skal de blande med Støvet.\nHos Zeus skal Helten i Evighed hvile ud\nsammen med Hebe, sin yndigt blomstrende Brud.\nTil Løn for sin Møje skal han hos Guden skue\ni salig Klarhed ud over Himlens Bue.\nDe nemeiske Lege holdtes iNemea i Landskabet Argolis\ni en Cypreslund, der hørte til Zeus' Tempel.\nSangen er digtet omkring Aar 473 f. v. T. Chromios var\nFeltherre og Svoger til Eneherskeren Hieron i Syrakus.\nHan hyldes som Feltherre og som Sejrherre i Væddekør-\nsel. Pindar har nok været til Stede ved den Banket, hvor\nOden blev sunget.\nOrtygia er den 0, hvorpaa det ældste Syrakus var\ngrundlagt. Flodguden og Kildenymfen hentyder til en\nMyte om Floden Alpheios' Elskov til Kilden Arethusa\n(der endnu i vore Dage forsyner Øen med friskt Vand).\nShelley har genfortalt Myten i et Digt »Arethusa«. Som\nKultplads for Artemis er Ortygia Søster til Belos.\nSicilien var Zeus' Brudegave til Persephone ved hen-\ndes Ægteskab med Hades.\nHerakles var Zeus' Søn med Alkmene — deraf Heras\nVrede. Amphitryon var Alkmenes jordiske Ægtemand.\nDet værste Udyr af alle: maaske Giganten Antaios, en\nSøn af Poseidon, der prydede sin Faders Tempel med\nKranierne af dræbte Gæster.\nGiganternes skinnende Lokker: se de langlokkede\nKæmper paa Pergamonfrisen.\nOden er den første Kilde til Sagnet om den nyfødte\nHerakles' Bedrift. Det kaster Lys over den Maade, Sagnet\nopfattedes paa, at da en Række Stater — deriblandt Pin-\ndars Hjemsted Theben — i Begyndelsen af det 4. Aarh.\nsluttede sig sammen i et Forbund mod Spartas Tyranni,\nbrugte de Herakles, der kværker Slangerne, som Billede\npaa deres Mønter. Pindars Digt kan have mindet Syraku-\nsanerne om den afgørende Sejr i 480 og 474 over Kar-\nthago og Etrurien, Hellenismens og Lysets Fjender. Kam-\npen mellem Guder og Giganter var vistnok allerede i det\n5. Aarh. det mystiske Sidestykke til Hellas' Kamp mod\nBarbarerne.\nHvad Pindars Stil angaar, maa man ikke hos denne\nThebaner, der er født i 518, vente en Udtryksmaade, der\nhører hjemme i Athen efter Perserkrigen. Hans Læretid\ni Athen falder sammen med den arkaiske Skulptur, ikke\nmed Pheidias. Det mærkeligt abrupte i hans Fremstil-\nlingsmaade er vistnok et bøotisk Træk. Men fra sine lo-\nkale Forudsætninger hæver han sig op til bevidst Pan-\nhellenisme. Og med Rette har man sammenlignet hans\nSang med en rullende Bjergflod (Horats) og talt om hans\nØrneflugt (Gray).\n\nOTTO GELSTED"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c054", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c054", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 40, "image_fin": 43, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.23", "titre_corps": "DEN SPIRENDE STIL", "titre_sommaire": "DEN SPIRENDE STIL", "signature_source": "AXEL SALTO", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 40, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.40", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3010, "texte": "DEN SPIRENDE STIL\nAf\nAXEL SALTO\n\nHVIS man spørger mig, hvorfor jeg idelig\nskriver om mig selv og forklarer Ting, som\nsikkert uden Pegetinger er yderst let fatte-\nlige, saa kan jeg kun svare: fordi det morer\nmig at skrive. Det morer mig simpelt hen at\nsætte Ord sammen til Sætninger, ligesom det\nmorer andre at rafle med Tærninger eller gaa\npaa Bakken. Og skal man skrive om noget,\ner det nærliggende at skrive om sig selv, det\ner lige til, det eneste man virkelig kender no-\nget om. Det morer altsaa og alt er godt. »I\nKunst kan ingen Alvor hævde sig, Glæden\ner her den sikreste Fører«. En Keramiker\npaa Fabriken sagde igaar fortrydeligt til mig:\n»De staar jo og leger«. Ja, der har vi det! Det\nvar netop saadan jeg stod og lod Leret smutte\nmellem Fingrene, Arbejde og Leg var blevet\neet, Lykken i en Nøddeskal. I denne oplagte\nStemning fandt jeg paa at sætte lange Horn\npaa Vaserne, en Besoluthed, som gjorde mig\nbaade betænkelig og fornøjet. Jeg vidste dog\nmed mig selv at den Dag var der sket noget.\nDer er blandt Saltos Stentøj en Kategori\nsom jeg, for at være stor paa det, kalder »ud-\nført i den spirende Stil«. Da disse Stykker i\nderes Idé adskiller sig aldeles væsenligt fra de\nandre ornamentale Karakterer, vil jeg gerne\ntale lidt om dem. Den riflede og den knoppe-\nde Manér bygger direkte paa Naturens mang-\nfoldige smaa underfundige Enkeltheder, paa\nErindringen om Kastaniens piggede Skal,\nom Agernskaalen, Eukalyptus, Olden, Ana-\nnas og Muslingeskallens Rifling, hvis Prin-\ncip indsmeltes som en unaturalistisk men\ngenkendelig Funktion i Keramiken. Jeg føler\nmig her solidarisk med Bernard Palissy i\nmin Glæde over disse Naturens Elementer,\nmen anvender dem anderledes. Den spiren-\nde Stil derimod hviler ikke paa isolerede lagt-\ntagelser af Frugter og Konkyljer. Den skil-\ndrer en Bevægelse, en Vækst. Det er saale-\ndes den knopskydende Gren som bliver den-\nne Stils naturalistiske Forbillede, Grounde-\nret, at der er et indre Pres i Tingene, noget\ntrænger sig paa som vil ud. Paa den Maade\ner der udført Vaser, der ligesom staar og vok-\nser paa Stedet, det brydes i dem, og denne\nBevægelighed i Vasens Sider gør ogsaa Gla-\nsuren levende, idet den tvinges til at fortætte\nsig eller vige udenom. Derfor bruger jeg net-\nop Stentøj til disse Motiver.\nDet spirer altsaa foraarsagtigt ud af Vasen,\nLivet trænger sig paa, men hvornaar skal vi\nstandse Væksten? I Haven folder Kviste og\nBlade sig ud af Grenen, og vi skaber jo i Na-\nturens Aand, medens Vasen har sin egen\nLov. Lad os da følge den übændige Vaar saa\nlangt det er muligt. Lad den spirende Kraft\nslaa ud til alle Sider, vi forsøger at gaa saa\nlangt med vi tør, netop saa langt at Forhol-\ndet mellem Vasens Kerne og Kraftens Horn\nikke kommer ud af Ligevægt, saadan at det\nhele føles naturligt i Materialet. Det kræver\nen haarfin Fornemmelse i Fingerspidserne,\nda det netop er det sidste lille »længere ud«\nder betinger Kunstværkets afgørende Dri-\nstighed. Det staar og falder paa en Millime-\nter. Er Materialet overbelastet i disse spiren-"}, {"page_pdf": 42, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.42", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3531, "texte": "de Vaser? Sikkert ikke, skønt de er skøre og\nmaaske ikke uden videre gaar over i Evighe-\nden. Der indtræffer farlige Situationer for\ndem, det gør der ogsaa i smaa og skrøbelige\nPorcellænsfigurers nydelige Liv og hvilket\nandet Stof kunde man tænke sig dem i? Det\nværste Øjeblik er nok naar Vasen tages ud\naf Ovnen, men saadan er det vel med alt Liv.\nDisse Vaser skal ikke køre i Droske eller ven-\ndes op og ned, ja du maa knap nok røre ved\ndem. De skal staa stille i tusind Aar og for-\nurolige.\nPaa Trods af at netop det usædvanlige Syn\nskulde stemme Tilskueren opmærksom og\nmodtagelig er der ingen som rigtig fortroli-\nger sig med disse næbbesatte og faretruen-\nde Vaser, skønt de er en ganske logisk Vi-\ndereførelse af den spirende Stil, Stilen et Par\nUger henne. De ligger ogsaa klods op af det\nrent smagløse hvor saa meget af det bedste\nligger. De er uklassiske, paagaaende, kald\ndem hysteriske, ja hvad vil ikke en Freun-\ndianer kunne faa ud af dem? Dog udstraa-\nler de en Viljestyrke, som vil ende med at\nbesejre de vrangvillige. De skal ikke sam-\nmenlignes med noget andet, maaske end\nikke bedømmes som Kunst. De tilhører en\ndæmonisk Familie.\nJeg fandt engang i min Have et Edderkop-\npespind nede mellem Hindbærbuskene, et\nmeterbredt Kniplingssejl, som duvede i den\nraa Septembermorgen, tungt af Dug. Naar\nden lette Vind tog i Spindet løb der en regn-\nbuefarvet Ild hen over det, som om det fil-\ntrerede Morgenens første Straale, og Edder-\nkoppen kom farende, den visne Mandsling,\nfor at se om der var noget at lave. Denne\ndiamantbestrøede Fluefanger, saa simpelt og\nselvfølgeligt formet, saa skrøbelig og upaa-\nagtet, forekom mig at være Fuldkommenhe-\nden selv, en overmodig Tilkendegivelse i et\nuanseligt Halvmørke af Naturens Ødselhed.\nJeg erindrer ikke at noget Kunstværk har\ngivet stærkere Resonnans i saa meget af mit\nSind paa een Gang. Dette Spind var en dæ-\nmonisk Ting.\nHvad udløste nu denne paniske Nerve-\nkortslutning? De samlede Omstændigheder\nsamtidig vel, en potenseret Modtagelighed:\nden tidlige ensomme Morgen, de sidste\nsmeltende Hindbær, Nettets Størrelse og\nBygning, som sprang i Øjnene fordi det tyk-\nke dugslagne Spind var blevet ligesom en Del\naf den bestandige Verden; og saa endelig den\nnævenyttige Edderkop, Døden selv, Menin-\ngen med det hele.\nFørste Gang jeg saa Stelen med Hamura-\nbis indhuggede Lov i Louvre havde jeg For-\nnemmelsen af at staa over for et Fænomen\nsom helt unddrog sig Vurdering, endda den\nnærmest lignede en sort afhugget Finger\nmed Negl. Denne Stele kunde ikke bringes\ni Tilknytning til noget som helst ellers kendt\nog assimileret, den stod helt alene indkaps-\nlet i en mystisk Aura af uafvendelig Visdom.\nDen havde ligesom Spindelvævet med den\ndødelige Hensigt en Dimension udover den\nhaandgribelige. Andet kunde man lægge en\nMaalestok paa, ofte den største der var at\nfinde, og jeg foreholdt aldrig noget, der var\ndet værd, min Beundring. Men ved Siden af\nHamurabis Lovsøjle blev alting besynder-\nlig ligegyldigt. Det var den stærkeste, mest\ngennemtrængende Genstand man kunde for-\nnemme, en saadan Aand af det Dybe og\nFjerne stod ud fra den. I Kraft af sit Bud-\nskab og sin vilde Ro, i Kraft af de Tanker,\nder har søgt imod den og de Øjne, der har\nhvilet paa den, i Kraft af Herskerens over-\nordentlige Vilje, som talte igennem den, var\nden dæmonisk; og den var skøn fordi den\nvar dæmonisk, ikke omvendt.—\nJeg er inde paa disse svævende, inkom-\nmensurable Forestillinger for dog at kom-\nme med en Slags Forklaring paa det ufor-\nklarlige; ikke for at albue mig frem til en"}, {"page_pdf": 43, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.43", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1635, "texte": "interessant Attitude, men for at give et, flak-\nkende og usikkert, Omrids af en Følelse af\ndyb og udefinérbar Sammenhæng, som Ens-\nartetheden af mine Reaktioner lader mig ane.\nEt usikkert Vidnesbyrd, denne stedløse og\ntidløse Uro, vil man sige. Naar man græder\nkan det jo være baade af Glæde og af Sorg,\nog naar jeg heftigt bevæges overfor væsens-\nforskellige Ting og under vidt forskellig Isce-\nnesættelse behøver det ikke at betyde, at jeg\nhvergang strejfer Livsgaaden; men værd er\ndet vel at notere, at naar jeg kommer i den-\nne Affekt sætter mit Sind haardnakket den\nsamme luftige Tankefigur afsted, som med\nsamme Nøjagtighed altid gennemløber den\nsamme Vej og standser ved de samme Po-\ninter; hvergang minder jeg mig selv om at\njeg har haft en lignende Oplevelse tidligere,\nligesom levet det samme Øjeblik før, og saa\nforsvinder Tankegangen komplet, saa spor-\nløst den er kommet, trækker sig ind i sig\nselv som Fuglen i et Kukkerur. Naa, ret be-\nset er det dog altings Sammenhæng vi alle\ner paa Spor af i alt hvad vi foretager os. Et\nfinere Instrument til Fænomenernes ende-\nlige Bestemmelse end Instinktet har Viden-\nskaben endnu ikke givet os.\nOg nu Vasen, den urimelige Tilsynekomst\nfra Smallegade! Jeg sidder og ser paa den\nsom paa en fjendtlig og forbausende Kends-\ngerning. Der er utvivlsomt nedlagt deri baa-\nde min Lykkefølelse ved at være i Pagt med\nForaarets skabende Aand og min Skræk for\nNaturens nære Raseri. Ved Gud, den gamle\nHallucination giver sig til at rumstere med\nmig, kan jeg mærke som jeg godt og vel sid-\nder her. Aldeles bestemt: den hornede og\nhedenske Vase er besat ligesom Spindelvæ-\nvet og Søjlen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c055", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c055", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 43, "image_fin": 43, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.23.1", "titre_corps": "André Schlickting.", "titre_sommaire": "André Schlickting.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 43, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.43", "debut_caractere": 1637, "fin_caractere_exclue": 1655, "texte": "André Schlickting."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c057", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c057", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 44, "image_fin": 44, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.25", "titre_corps": "KORNET", "titre_sommaire": "KORNET", "signature_source": "GURI SCHADE", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 44, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.44", "debut_caractere": 22, "fin_caractere_exclue": 290, "texte": "KORNET\nGURI SCHADE\n\nJeg glemmer aldrig hans blaa Himmeløjne\nog Duften af Krusemynter i Kornet, han\nmejede og jeg bandt op efter ham\neller vores Smil, da vi gik ind i Loen,\nidet det blev mørkt, ind til hinanden\ni det Korn, vi begge havde høstet til vores duftende Leje."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c058", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c058", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 44, "image_fin": 44, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.25.1", "titre_corps": "Ida Bay-Schmith.", "titre_sommaire": "Ida Bay-Schmith.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 44, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.44", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Ida Bay-Schmith."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c060", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c060", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 46, "image_fin": 46, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.27", "titre_corps": "Lund Hansen fot.", "titre_sommaire": "Lund Hansen fot.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 46, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.46", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Lund Hansen fot."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c061", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c061", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 47, "image_fin": 51, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.28", "titre_corps": "DET KRITISKE PUNKT", "titre_sommaire": "DET KRITISKE PUNKT", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 47, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.47", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1914, "texte": "DET KRITISKE PUNKT\nI en kronik med undertitlen Farewell to He-\nmingway har Johannes Y. Jensen sagt sin mo-\nralske mening om den moderne amerikanske li-\nteratur. Adskillige danske forfattere har svaret\nham paa Hemingways vegne. Tilslutning har\nhan kun faaet fra Kaj M. Woel. De egentlige\nmeningsfæller med pastor Engberg i spidsen har\nJohannes V. Jensen heldigvis paa forhaand af-\nskaaret sig fra ved sin uforsonlige holdning til\nkirken. Derfor vil jeg være ham evigt taknem-\nmelig. Naar jeg dog blander mig i denne literære\naffære, er det ment som en paamindelse til hans\nbeundrere og kritikere. Ingen er tjent med saa\nübegrænsede arbejdsvilkaar, at man frit kan\nspolere sit navn end ikke et geni som Jo-\nhannes V. Jensen. Kender man ikke selv sin\nbegrænsning, saa er det kritikens og vennernes\npligt at træde advarende til. Mulig er det for\nsent. Johannes V. Jensen har aldrig været nogen\nlydhør modtager. Han har, som det vil huskes\nfra Kehler-affæren, endog brugt meget stærke\nmidler mod übehagelig kritik. Men det gør det\nkun værre, at kritiken svigter. Helt fra den tid-\nligste ungdom har han vist, at kritiker er han\nikke. Man husker overfaldene paa Herman\nBang og Sven Lange. Nu er linjen fulgt med\nHemingway-artiklen, hvor han maaske er naaet\nhøjst som skallesmækker, mens en saglig kritik\naf den amerikanske literatur vilde ha kastet\nglans over hans navn. Den slags ligger efter det\nforefaldende formentlig udenfor Johannes V.\nJensens evner. Han er daarligt hjulpen og en-\nsom, at ingen sir det rent ud til ham.\nDet staar dog klart, at mine ord, hvis de over-\nhodet naar ham, ikke vil kunne bringe ham til\nerkendelse af egen begrænsning. Men de kan\ntjene til at holde billedet rent af digteren Johan-\nnes V. Jensen.\nHans kritiske metode er ofte formuleret af\nham selv og den kan karakteriseres med et ord:\nKyskhed. Han har afskyet literaturhistoriens\nlange næse i digterens privatliv. Det rager ingen,"}, {"page_pdf": 48, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.48", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4142, "texte": "hvor motiverne stammer fra. Han har polemi-\nseret mod Vilhelm Andersen blandt andet med\ndenne sætning (gengivet efter hukommelsen).\nHvad om man henførte hele Vilhelm Andersens Pro-\nduktion til hans manglende Overlæbe?\nEt udmærket, omend maaske lidt vanskeligt\ngennemførligt standpunkt for literaturhistorien,\nmen man skulde tro det gennemførligt for ham\nselv som kritiker de par gange han finder det\nnødvendigt at ta ordet.\nOg saa er sandheden, at han er værre end no-\ngen til at blande literatur og privatliv i et insi-\nnuerende pløre.\nFørst denne hovedkarakteristik:\nUdgangspunktet for Hemingways Forfatterskab, ry-\nstende Oplevelser under forrige Krig, og alt hvad\nder er kommet fra hans Haand lige siden, efterlader\net Indtryk af at han maa bedømmes indenfor Syns-\npunktet Krigs-Psykose, med Følger.\nIde udkomne noveller »Efter stormen« skri-\nver Niels Kaas Johansen i forordet om Heming-\nways »pinligt overholdte anonymitet« Johannes\nV. Jensen svarer:\nHvor pinlig er Anonymiteten i Grunden? At han skri-\nver i tredje Person, kan det tilhylle hvem Nick eller\nHarry er, naar det dog ikke er andet end personlige\nErindringer han øser af?\nNogen skulde vove at behandle Johannes V.\nJensens forfatterskab efter denne metode.\nHemingways første novelle har en ung pige\ntil hovedperson, som paa afstand sværmer vold-\nsomt for en mand. Det er hendes sjæleliv novel-\nlen handler om. Første gang, det lykkes hende\nat vække hans opmærksomhed, er han fuld.\nHun gaar med ham. De kysses. Han tar hende,\nskønt hun sir »La vær«, og man forstaar det tra-\ngiske i, at hun elsker ham, mens han kun har be-\nnyttet sig af hendes følelser.\nDenne novelle skildres saadan af Johannes V.\nJensen:\nDen handler paa et Minimum af Plads om en Vold-\ntægt forøvet mod en ung Pige af Almuen af en fuld\nSmed . . . »Har man hendes Fremstilling? Nej man\nhar kun Hemingways« (udhævet af mig), den lav-\nkasteprægede Skadefryd man kender fra vrinskende\nKarlegrupper paa Landet, eller Tonen mellem Cigaret-\ndrenge paa et Hjørne af Smaagaderne. Uciviliseret og\nynkværdig er hele Literaturarten, at det overhovedet\nskal gaa for en Bedrift at offentliggøre Erfaringer man\nhar haft med Kvinder, som bagefter er værgeløse og\nskal se deres Anatomi serveret for en Læsekres. Har\nAutor virkelig hungret i den Grad, har han haft saa lidt\naf Kvinden i menneskelig Forstand, at han skal skrige\noffentlig om sine Eventyr, mætte sin Fantasi med det\nder er det kommuneste af alt, Dyreverdenen indbe-\nfattet? Og Kvinderne det har de altsaa for at være\nen Mand hengiven, at han Dagen efter uddeler deres\nYnder for en Bekendtskabskreds ved Bægret paa en\nKafé, siden offentliggjort i en Roman og hædret\nmed en Literaturpræmie. Hvilken Manddom!\nOg det skal være amerikansk?\nDet maa siges offentligt, at der ikke er eet\nsandt ord i den fremstilling og kritik. Det maa\nsiges, at Johannes V. Jensen opfører sig uanstæn-\ndigt ved at paastaa ligeud, at det er Heming-\nway, der har voldtaget pigen. Det er langt uden-\nfor aands lov og ret, og det vidner om en uhyg-\ngelig uorden i hodet, naar den samme mand i\nsamme kronik skriver:\nMen gaar det nu altid an at identificere Fordærvel-\nsen med dens Fremstiller. Tricket er almindeligt in-\ndenfor Literaturbedømmelsen, fordi autobiografiske\nRomaner efterhaanden har fortrængt alle andre Fo-\nrestillinger end den at man associerer en Forfatter\nmed hans Stof.\nHvor vil han hen, den store digter med dette\noverfald? Ønsker han, at vi ikke skal læse He-\nmingway? Det er jo udelukket. Hans bøger vil\nblie læst og læst af mennesker, som elsker litera-\nturen. Nej der ligger et livssyn bag overfal-\ndet, men saa indpakket, at andre maa rede det\nud for den almindelige forstaaelses skyld. Sam-\nmenholder man en række kroniker med Johan-\nnes V. Jensens forfatterskab gennem de sidste\naar, saa ser man, at det seksuelle helst ikke maa\nomtales uden som noget afskrækkende. Sand-\nheden om tingene paa dette livsvigtige felt er:\nen Flagning med Kønnet vi oplevede i Firserne,\nforetrukket coin de la creature indenfor en literær\nSkole og den lige Vej til Navnkundighed en Over-\ngang-\nAltsaa noget umoderne, som ikke kommer\nkunsten ved. Skal det endelig behandles, bør"}, {"page_pdf": 49, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.49", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4161, "texte": "det gøres som amerikaneren O'Hara, som efter\nhans mening skriver fordi:\ndet har gjort ham ondt, at Ungdommen smider sig\npaa Møddingen, fordi man ikke mere tør være be-\nkendt at være sædelig.\nIkke den opmærksomste læser vil kunne se\nnogen grund til at dette citat er underskrevet\nJohannes V. Jensen i stedet for Gunner Eng-\nberg. Mærkeligere er det, at den samme mand\nhar formet disse ord:\nVildt raaber Synder du har bedrevet.\nEnd værre vaander sig Liv ulevet.\nHvem skulde vaande sig efter det vers? Jo-\nhannes V. Jensen eller Hemingway?\nMen lad os vise en skaansel mod Johannes V.\nJensen, som er ham fremmed. Lad os oversprin-\nge det liv, han har ladet ulevet og gaa til en af\nsynderne. Han, der skrev mod Vilhelm Ander-\nsen, han deri denne kronik endnu engang ud-\ntrykker sin afsky for at associere forfatter med\nstof, bringer en selvlavet sladderhistorie tiltorvs:\nI en Passage omtaler Hemingway i forbigaaende en\nPerson paa en Kafé i Paris, »that american poet\nwhith a pile of saucers in front of him and a stupid\nlook on his potato face . . .« ikke uden Ringeagt og\nmed en Hentydning til ogsaa hans Drikfældighed,\nog det slaar en, at det maa være Sinclair Lewis han\ntænker paa, Portrætets faa Ord passer ganske paa\nham. Passagen er iøvrigt udeladt i den danske Over-\nsættelse, af hvad Grund? Men selvom det er en an-\nden end Sinclair Lewis han tænker paa giver Navnet\nAnledning til en Sammenligning, som Hemingway\ningenlunde staar sig ved.\nJeg har tilladt mig en fremhævelse, skønt det\nhele staar som et monument over Johannes V.\nJensens kritiske virksomhed.\nTom Kristensen har i sit svar paavist en ræk-\nke paralleler mellem Johannes V. Jensens ung-\ndomsbøger og Hemingways. Her skal tilføjes,\nat enhver frit kan fornægte sin ungdom, men\nved at gaa i sig selv, ikke ved at overfalde an-\ndre. Og den, som har kasseret sin ungdom, har\nfor livet pligt til yderste menneskelige forstaael-\nse mod andre, som gaar de veje, han gik engang.\nDer kunde ha været skrevet en kronik om\nHemingway fuld af varme og ængstelse, med-\nfølelse, forstaaelse. For det er muligt, at hans\nliv bærer mod en tragedie. Ikke hans kunst. Det\ner omvendt med Johannes V. Jensen. Heming-\nway har i hver linje saa ærligt, han kunde, for-\ntalt os om livet som det er. Det har kunnet være\nsvært at bære, men vi takker dog skæbnen, at\nlivet ikke er som i »Gudrun«. Enhver ogsaa\ndigteren maa ordne sig, som han vil. Men\nden, som i sædelighed lukker sig ude fra tilvæ-\nrelsen, har ingen ret til at kaste forargelsens sten\npaa den, som lever og skriver om selve livet.\nMen mens man gennem Johannes V. Jensens\nkritik faar fuld ret til at skrive om de forspildte\nmuligheder i hans liv, saa er det mere end tvivl-\nsomt, om Hemingways forfatterskab levner os\nmindste moralske ret for at slutte noget om\nmanden bag bøgerne. Det er nemlig uafviseligt,\nat han i endnu mindre grad end Johannes V. Jen-\nsen har blandet sin person ind i sit forfatterskab.\nVi har ingen ret til at slutte, at den sidste no-\nvelle i Efter stormen »Kilimanjaro« er Heming-\nways mening om sig selv. Det kan være en skil-\ndring af, hvordan det kunde være gaaet ham\neller af, hvordan han i sine mørkeste stunder fø-\nler, det er gaaet ham. Tænk om Johannes V.\nJensen hade mørke stunder, hvor han gik i sig\nselv? Men der foreligger trods forordet af\nNiels Kaas Johansen ingen ret til at trænge\nind i Hemingways privatliv paa grund af denne\nnovelle.\nHerom skriver den danske forkæmper for en\nobjektiv literaturkritik:\nNaar al anden Sensation er blevet slidt op staar\nendnu tilbage Selvafklædningen. Man læse Konfes-\nsionen, aflagt paa Kilimanjaro.\nAt gentage, hvad Hemingway publicerer om sig\nselv tager sig ud som Injurier mod Forfatteren; et\nPar Træk uddraget af Teksten skal refereres, skønt\nman gerne overlod Forfatteren hans Privatliv. (Frem-\nhævelserne af mig.)\nMan faar for Eksempel at vide at han har været\nmere end een Gang gift, Antallet ikke præciseret, og\nat hans Koner til hans Uheld har været rige, hvorvel\nhan har profiteret deraf har han følt det som deterio-\nrerende for sit Digterskab, Lediggang og Luksus i\nStedet for at bestille noget, og med Konerne har det\nikke været andet end evige Skænderier. Disse Op-"}, {"page_pdf": 51, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.51", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 2450, "texte": "lysninger lagt frem for Offentligheden faar Konerne\nfor hvad de har været for ham! Man erindr er et Par\naf dem, fra Pressefotografier, ømt omslyngende For-\nfatteren, en ny hver Gang, ogsaa det offentliggjort.\nAf den Literatur Familjeliv har hindret Forfatteren\ni faar man flere Prøver, Erindringer der passerer\nRevu paa Dødslejet, af dyrebar Natur, men som han\nikke har faaet skrevet, paa Grund af Bourgeoisitilvæ-\nrelsen, og fordi han har sløvet sig med Drik, som\nhan indrømmer, og det skal vel ogsaa være denne\nslemme Verdens Skyld, saaledes en rask Penneprøve\nom et Eventyr i Konstantinopel, hvor han søger paa\nDansebule med en Pige fra Gaden, og bytter hende\nom med en anden, en Armenierinde, beskrevet til\nSkindet, efter at have taget hende fra en Matros,\nhvem han fælder i en Nævekamp ude paa Stenbroen,\nhvorpaa han nyder Armenierinden, en rigtig He-\nmingwaysk Perle, fortalt med hans Fynd, Respekt-\nløshed og manglende Interpunktion.\n(Tegnsætningen i citaterne er Johannes V. Jen-\nsens originale!)\nJeg tror, at Johannes V. Jensens overfald paa\nHemingway er et selvforsvar, og ad den vei\nkan det ikke lade sig gøre. Men det var ikke en\nfremmed, der skulde sige ham det. Det var hans\nnære beundrere, folkene omkring ham, det blad\nhan skriver i. De har vel ikke turdet, og det er\ndaarlige venner, som ikke tør.\nNu staar vi andre med den bitre smag i mun-\nden efter fejltagelsen. Hemingway kan ingen\nrokke i bevidstheden, men Johannes V. Jensen\nkan gøre os usikre med hensyn til ham selv. De\nord han brur om Hemingway:\nArtisteri, Bravade, Uvidenhed og en tvivlsom Ka-\nrakter,\nskærer ham i haanden. Han holder sværdet for-\nkert. Her er hans afslutning paa kroniken:\nHans Tid er ude. Det Amerika man har taget ham\nog hans Lige som Udtryk for, en spoleret Genera-\ntion, Frugt af en sindsvag prosperity, som nu ikke\ner mere, vil være et andet Amerika om føje Tid, naar\nVerdenssammenstødet af Jern mod Jern kalder paa\nRygrad ogsaa der.\nNøgternt set var det et Overskud af Kræfter, der\ni Tidsrummet mellem to Krige ytrede sig i en hasar-\nderet Literatur, for megen Lediggang paa Værts-\nhuse; disse overflødige Kræfter vil der nu blive gi-\nvet et Arbejde. T . T\n' Johannes V. Jensen.\nRystende er den sidste sætning i totalitær stil.\nHvad arbejde har Johannes V. Jensen selv ud-\nført — ud over som Hemingway at skrive sine\nbøger? Rystende at de ord er skrevet af en dig-\nter, som har faaet det til at synge uforglemme-\nligt i ens sind. POUL HENNINGSEN"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c064", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c064", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 51, "image_fin": 51, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.30", "titre_corps": "NAT", "titre_sommaire": "NAT", "signature_source": "JENS AUGUST SCHADE", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 51, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.51", "debut_caractere": 2452, "fin_caractere_exclue": 2891, "texte": "NAT\nJENS AUGUST SCHADE\nDe brændende Stjerner mod Øst\nskinnede ned paa mit Bryst.\nJeg saå dem som Roser\npaa deres Straalers Stilke.\nJeg hørte Bølger hviske\nsom om Din Stemme var nær.\nOg jeg vidste dog, Du var borte,\nlagt i den vaade Jord.\nBrændende laa Din Mund\nmed Tungen over min.\nJeg følte Din Maanenæse -\nkold og lysende fin.\nTræerne viftede let\nmed Sløret af Regn, der faldt.\nStraalende ned gennem Luften\nstod Fuldmaanen højt over alt."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c065", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c065", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 52, "image_fin": 52, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.31", "titre_corps": "DEN NY REALISME", "titre_sommaire": "DEN NY REALISME", "signature_source": "Fernand Léger", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 52, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.52", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3800, "texte": "DEN NY REALISME\nAf Fernand Léger\nHVER Kunstepoke har sit Særpræg og staar mere\neller mindre i Gæld til Fortiden. Man reagerer her-\nimod eller fortsætter ad samme Linie.\nDe primitives Realisme er ikke den samme som\nRenaissancens, og Delacroix' er diametralt modsat\nIngres.\nDet er umuligt at forklare hvorfor og hvordan. Det\nfornemmes. Og Forklaringer risikerer at forplumre\nTingene mere end at oplyse. Men det ligger fast,\nat der ikke findes en typisk Skønhed, en højere Skøn-\nhed, som vilde kunne tjene som Rettesnor, som\nGrundlag, som Udgangspunkt for Sammenligning.\nDer er ikke noget, der giver den skabende Kunstner\nLov til, naar han faar Tvivlen i sit Hjerte, at klamre\nsig til en tidligere Periode. Han maa finde sig i sin\nSkæbne. Det er den store Ensomhed.\nDet Drama har alle Mennesker oplevet, som er\ndømt til at opfinde, skabe og konstruere.\nSkolernes Fejl er at have villet oprette et Hierarki\nfor Kvaliteten (den italienske Renaissance for Eks-\nempel) ; det er uforsvarligt.\nRealismen skifter, fordi Kunstneren lever i forskel-\nlige Epoker, i et nyt Miljø og i en almen Tankever-\nden, som behersker og indvirker paa hans Aand.\nVi har i et halvt Aarhundrede levet i en yderst fro-\ndig Tid, rig paa videnskabelig, filosofisk og social\nUdvikling. Det har, tror jeg, bevirket den ny Re-\nalisme, der er temmelig forskellig fra alle tidligere\nbilledlige Forestillinger.\nDet er Impressionisten, der har »brudt Linjen«.\nIsær Cezanne; de moderne Malere har fulgt efter og\nunderstreget Frigørelsen. Vi har frigjort Farven og\nden geometriske Form. Det har erobret Verden. Den\nny Realisme har fuldstændig behersket de sidste\nhalvtreds Aar, saavel i Staffelibilleder, som i dekora-\ntiv Kunst paa Gaden og i Husene.\nVi er i Stand til at skabe og virkeliggøre et nyt kol-\nlektivt Vægmaleri. Vi venter kun paa den sociale\nU dvikling.\nVor Smag og vores Traditioner gaar tilbage til de\nprimitive og folkelige Kunstnere før Renaissancen.\nDet er fra Renaissancen, at Maleriets Individualis-\nme stammer, og jeg tror ikke, det kan være til no-\ngen Nytte at se til den Side, hvis vi ønsker at virke-\nliggøre og forny et nutidigt kollektivt og folkeligt\nVægmaleri.\nVores Tid er rig paa Stof, først og fremmest pla-\nstisk, der kan skaffe os Elementerne.\nMen ulykkeligvis faar Folket ikke Glæde heraf,\nda de nye sociale Forudsætninger ikke er til Stede.\nJeg vil nævne Fritiden - Organisation, Mulighed\nfor Fritid for Arbejderne - det er, tror jeg, det vig-\ntigste Punkt i dette Causeri. Alt afhænger deraf ...\nDe Folk som selv hele Dagen igennem frembringer\nFabriksgenstande i rene Farver, i afsluttede Former, i\nnøjagtige Maal, har allerede erkendt de virkelige\nplastiske Elementer. Ide folkelige Danselokaler fin-\nder man Flyvepropeller som Ornament paa Væggen.\nAlle synes det er smukt, og disse Propeller er meget\ntæt opad visse moderne Skulpturer.\nDer skal ikke meget til, at de Folk føler og forstaar\nden nye Realisme, som har sin Oprindelse i det mo-\nderne Liv, i dets stadige Fænomener, i Indflydelse\nfra fabriksfremstillede og geometriske Genstande, i\nen Ombytning, hvor Indbildningen og det virkelige\nkrydses og indblandes, men hvor man har fordrevet\nal litterær og beskrivende Sentimentalitet, al Drama-\ntik, som hævder andre poetiske eller litterære Ret-\nningslinjer.\nDen moderne Arkitektur, der kom til Verden sam-\nmen med det moderne Maleri, giver dem Mulighed\nfor en Eksistens, der er uendelig bedre og mere ra-\ntionel, end i tidligere Arkitektur.\nKommuneskolen i Villejuif af André Lurgat me-\nner jeg er et godt Eksempel.\nDer er blevet Mulighed for et andet Liv for Arbej-\nderne ved de to store Ting, som vi kan takke le Cor-\nbusier for: Den rene Mur og Lyset. Man skal forstaa\nat betjene sig deraf, holde af det og ikke trække os\nbagud, ved at paatvinge os Klude, Tapeter og malet\nPapir fra 1900."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c067", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c067", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 54, "image_fin": 54, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.32", "titre_corps": "Egon Mathiesen.", "titre_sommaire": "Egon Mathiesen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 54, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.54", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 15, "texte": "Egon Mathiesen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c068", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c068", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 54, "image_fin": 54, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.33", "titre_corps": "Else Fischer Hansen. 1941.", "titre_sommaire": "Else Fischer Hansen. 1941.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 54, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.54", "debut_caractere": 17, "fin_caractere_exclue": 43, "texte": "Else Fischer Hansen. 1941."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c069", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c069", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 55, "image_fin": 57, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.34", "titre_corps": "MALERIETS FARVE", "titre_sommaire": "MALERIETS FARVE", "signature_source": "EGON MATHIESEN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 55, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.55", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3503, "texte": "MALERIETS FARVE\n\nKUNSTEN har sin Rod i Samfundet. Poli-\ntiske og økonomiske Kriser, det brede Lags Til-\nkæmpelse af sociale Rettigheder og Bourgeoi-\nsiets Modstand, Individets Frigørelse og saa\nvidere, forplanter sig til Maleriet og viser sig\nblandt andet i stadige Eksperimenter og Ud-\nsving i realistisk eller romantisk Retning.\nMen ogsaa Teknikens Udvikling har haft\nIndflydelse paa Maleriet, og direkte gennem\nFotografien. Omkring den Tid, hvor man op-\nnaar at fæstne et Billede af Virkeligheden paa\nen lysfølsom Plade, deler Maleriets Veje sig i\nto. »Ligheden« overtages af Fotografien, mens\nMalerkunsten mere og mere uddyber sit sær-\nlige Felt, Arbejdet med Farven.\nVi er ikke Formalister\nNu vil nogen indvende, at Kunsten altsaa\ner drevet ud i en Formalisme, der sætter Far-\nven, som dog kun kan være Midlet, som det\nendelige Resultat. Men naturligvis gælder det\nfor os om, at Farven har et Indhold, og det\nviser sig netop, at man først opnaar den rigtige\nkoloristiske Rytme og Balance, naar Farven\nhar faaet Udtryk og ikke blot virker ved at\nvære gul, grøn og blaa. Vi har her det tyde-\nligste Eksempel paa, at Maleren, trods alle\nPaastande om Formalisme, netop arbejder med\nden harmoniske Sammensmeltning af Form og\nIndhold.\nOg naar Maleren taler saa meget om sin Far-\nve, maa man heller ikke glemme, at der er en\nArtsforskel mellem 112. Eks. Literatur og Maleri.\nTil alle Tider har Maleren talt mere om sin\nFarve, end Forfatteren om sit Sprog, og det\nligger sandsynligvis i, at Literatur har et Tids-\nforløb, en Handling, mens Billedet opfattes\npaa én Gang og helt er afhængig af Synsele-\nmenternes Harmoni. Literær Fortolkning og\nKritik af Malerkunst er altid utaalelig, fordi\nMalerier er og bliver Synssansens Kunst.\nNeo-Impressionismens første Skridt\nFra omkring Midten af det nittende Aar-\nhundrede har Malerne stadig søgt til Erkendel-\nse af Farven og dens Egenskaber, mens Foto-\ngrafien langsomt arbejdede sig henimod Objek-\ntiviteten. Det interessanteste i Udviklingen var\nImpressionismen og Neo-Impressionismen. Ma-\nlerne drog Lære af, hvad Videnskaben beviste\nom, at alle Tings Farver afhænger af Solly-\nsets Spektrum, og de gennemførte logisk at ma-\nle med Spektrets fem Farver alene.\nTeorierne fremtræder som Naturalismens\nyderste Grænse. Naturvidenskaben oplyste om\nfaktiske Forhold ved Farven, som Malerne\nprøvede at inddrage i Maleriet. »Der findes i\nVirkeligheden en Farvernes Videnskab let\nog ligetil - »siger Signac, »som enhver burde\nsætte sig ind i og hvis Kendskab vilde forskaa-\nne for mange taabelige Anskuelser.\nDenne kan sammenfattes i ti Linier, som man\nburde lære ethvert Skolebarn i den første Time\ni Tegning.«\nMan delte Farven i dens spektrale Bestand-\ndele, arbejdede med Spektrets rene Farver. Sig-\nnac skriver herom at »enhver ren og fribaaren\nFarve vækker Anstød. Man ønsker kun forslet-\ntet, slikket og dæmpet Maleri. Hvis Halvdelen\naf en Figur er skjult under Asfalt eller andet\nbrunt under Paaskud af Skygge, bliver det ger-\nne akcepteret af Publikum, men ikke, hvis Skyg-\ngen er gengivet ved blaat eller violet. Og dog\nhar Skyggen altid en Del af dette blaa eller vio-\nlette, som er Publikum imod, og mangler de\nEkskrementfarver, som vinder Bifald. Den op-\ntiske Fysik vil kunne fortælle herom.« Man\nforlod helt Jordfarverne, sort, brun, okker, og\ndannede disse Nuancer ved Sammensætning af\nSpektralfarverne. Videnskaben havde forklaret,\nat det var det faktiske Forhold.\nMen Neo-Impressionisterne gik ogsaa ud\nover Naturalismen og gav derigennem et Fin-"}, {"page_pdf": 56, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.56", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3908, "texte": "gerpeg mod en nyere Kunst. De saa Nødven-\ndigheden af Billedets egen Rytme og Kompo-\nsition og naaede med deres naturvidenskabeli-\nge Kolorit til en Frigørelse af den rene Farve.\nMen »for at være Kolorist drejer det sig ikke\nbare om at sætte rødt og grønt og gult ved Si-\nden af hinanden uden Maal og Med,« fast-\nslaar Signac, »man maa forstaa at ordne disse\nElementer og at ofre nogle for at fremhæve\nandre. Støj og Musik er ikke synonyme. At\nsammenstille Farver, selv de fineste og stær-\nkeste, uden at iagttage Kontrasternes Betyd-\nning, er ikke nogen Farvekunst, men ren og\nskær Kolorering.« Og vi erfarer ogsaa i Dag,\nat en Farve ikke bestaar i sig selv, men kun\ngennem sine Omgivelser.\nFarve og Fantasi\nAlle disse Malere blev til en vis Grad hæm-\nmet af deres videnskabelige Teori, men rørte\nsamtidig ved det centrale i al Malerkunst, Lo-\nvene om Kontrasterne. De gik de første Skridt\nhen imod Farvens Frigørelse, Retten til at bru-\nge hvad Farver man vil, naar blot de følger de\nkoloristiske Love om Kontraster, Rytme og\nHarmoni. Naturens tilsyneladende Farver var\ningen Rettesnor mere, men Billedet som farve-\nmæssig Harmoni. Fantasien var ikke udløst\nendnu, men det første Grundlag for den var\ntil Stede.\nHvad der siden er sket er, at Fantasien i Far-\nven har udfoldet sig, men stadig i Tilknytning\ntil Virkelighedserkendelsen.\nFarven er frigjort fra Skildringen, saa at\nSamspillet mellem Naturindtryk og den indre\nOplevelse forholder sig som Tema til Improvi-\nsation i Musiken. En lignende Frigørelse har\nfundet Sted i Jazzen, hvor det melodiske Motiv\nudformes i forskelligartede Improvisationer, alt\nefter de forskellige Musikeres Psyke og musi-\nkalske Sans. I Maleriet er Naturen altsaa Tema-\net og Billedet Improvisationen, der giver Plads\nfor Fantasien.\nVejen hertil er gaaet over Cézanne, deri\nhøjere Grad end Impressionisterne arbejdede\nmed det billedmæssige og fjernede sig fra Na-\nturalismen. Men hans farvemæssige Problem\nvar alligevel Kontrasten og Farvernes Evne til\nat forskyde sig for hinanden. Det vil sige, at\nhan stadig søgte sin Viden om Farvelovene i\nOmgivelserne, for kun her ser man Farverne.\nAlt hvad vi ved om Farver maa bygge paa\nlagttagelser, selv om Billedet saa er saa unatu-\nralistisk, at man ikke kan se, hvad det er. In-\nderst inde er Farve Virkelighedserkendelse.\nNaar Farven er iagttaget, set, faar den sin\nFriskhed, alle Smagsbegreber forsvinder og\nman faar Tag i Farvens inderste Funktion.\nHoldes Øjet ikke levende overfor lagttagelse\naf Farverne og deres indbyrdes Virkning, ender\nman let i Pynt og Dekoration. I »Farvens Vir-\nkelighed« ligger Maleriet. Det gælder ogsaa\nfor Billeder, der intet forestiller. Men et Maleri\nmed Motiv maa paa den anden Side have en\n»frigjort« Farve. Der er ikke noget Tilbagetog\nmuligt til Naturalismen. Farven maa ikke klæbe\nsaadan ved Tingene, at den mere forestiller\nend er. I Farvens Frihed ligger dens Udtryk.\nEt Billede med gule, røde, blaa, brune og sorte\nTing, bliver kun et Billede af de Ting og ikke\nnoget Maleri, hvis Farven ikke er frigjort.\nFrigørelsen har faaet et Skub fra Neger-\nkunst og anden primitiv Kunst, hvor Farver\nog Former bruges uafhængigt af Ligheden og\ndog med udviklet Sans for Virkelighed. Det er\nden frie og frodige Improvisation man lærer dér.\nFra Bambara i fransk Vestafrika har man en\nRække Antilopemasker, der er et fint Eksem-\npel paa Improvisationen i primitiv Kunst. Ma-\nskerne bygger paa lagttagelse af Antilopens fine\nHorn, Kranium og Bevægelser, og en enkelt lig-\nger forholdsvis tæt op ad Naturen. Men Fanta-\nsien har grebet ind og bevirket stadig rigere For-\nmer, hvor Ligheden med Antilopen glider i Bag-\ngrunden og Indskydelserne faar frit Spil, for\nEksempel i Hornenes Linjer, der fordobles og\nbrydes paa utallige Maader. Det er som en fro-\ndig Plante, der vokser frem af Frøet i rige Va-\nriationer.\nDen samme Frihed findes i Negerskulptu-\nrens Bemalinger, der slutter om Formen uden"}, {"page_pdf": 57, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.57", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 3675, "texte": "at prøve at efterligne, forbinder sig med den,\nsaa at der finder en gensidig Understregning\nSted.\nMan kommer til at arbejde med Farvens\nRytme, der er tilstede, naar man, selv ved de\nstærkeste Kontraster, opnaar en indre Sam-\nmenhæng, som binder Farverne sammen. Den\nene Farve er ligesom forberedt i den forrige.\nDet er en Elasticitet. Uden Rytmen ryger Bil-\nledet i lige saa mange Stykker som der er Far-\nver. Frigjort Farve bringer os ind paa Spørgs-\nmaal, som Naturalisten ikke kendte, fordi hans\nMaal var at binde Farven til Motivet.\nFarven skal ses helt ud i sine rene Toner,\nmen i Sammenhæng. Hvad Jazzen lader os\nhøre, lader moderne Maleri os se.\nFarvens Lys\nNaar Nutidskunst har fundet en frisk Kil-\nde i Folkekunst, er det fordi Udviklingen har\nført Kunsten derhen. Det er ikke Kilderne, der\nbestemmer Kunsten. Den Frihed, der lang-\nsomt er opstaaet i Farven, Retten til at udfol-\nde Fantasien i det koloristiske, har ganske na-\nturligt faaet Kunstnerne til at se paa primiti-\nvere Kunst, der har den Fantasi i Materialet,\nsom de søgte.\nNogen har troet, at Forklaringen paa de\nprimitives Farvesyn, der tilsyneladende slet\nikke tager Hensyn til Naturen, ligger i en al-\nmindelig udbredt Farveblindhed. Men Antro-\npologien har bevist, at primitive, i ligesaa høj\nGrad som Europæere, kan adskille Farver. En\nEnglænder, Geoffrey Gorer, mener at have\nfundet Problemets Nøgle i den tidlige græske\nKunst, der ogsaa brugte Farverne frit. Gamle\ngræske Skulpturer er bemalet paa en øjensyn-\nlig helt fri Maade. En Hestemanke er for\nEksempel blaa. Gorer har iagttaget, at det\ngamle græske Sprog slet ikke ejer Farveadjek-\ntiver, men kun Betegnelser for Farvernes Lys-\nstyrker. Det man har dømt efter er, hvilket\nLys Farven har udstraalet, og det gør, at\nforskellige Farver betegnes med samme Glose,\nhvis Øjet føler, at de har et lige stærkt Lys.\nDet er sandsynligt, at Naturfolks Farvesyn er\nbeslægtet hermed.\nVi er ved et Særkende for moderne Maleri,\nder for nogen at se bruger sine Farver gan-\nske tilfældigt. Maleren ser paa Farvens Lys-\nevne og staar frit i Valget af Art. Det er Far-\nvens Frigørelse. I et helt abstrakt Billede vil\nFarvernes Sammenstillen aldrig genere Folk,\nmen i et Billede, hvor et Motiv er fastholdt,\nkan mange ikke begribe ud fra hvilke Love\nFarverne er valgt. Maleren er ikke mere tvun-\nget til at male lyserødt, hvor Naturalisten vilde\ngøre det. Hans Fantasi vælger maaske en Far-\nve, der har samme Lysstyrke og ved sin Art\ngør Billedet stærkere i Udtrykket. Derfor kan\net Flovede blive gult i den ene Side og violet\ni den anden. Farvens Evne til at lyse er den\nLov vi retter os efter og lagttagelsen i Naturen\ner en stadig Lære. Men Farven er gjort helt fri\naf Skildringen.\nFarven og Skildringen har forladt hinanden,\nutvivlsomt for stedse. Maleriet fører det ene\nvidere og Fotografien det andet. Der er talrige\nMaader at male paa, Eksperimenterne blom-\nstrer og det er godt. Nogen arbejder med Far-\nvens symbolske Værdi i Erkendelse af, at Far-\nverne stemmer os forskelligt. Men i Studiet af\ndens optiske Egenskaber nærmer man sig Far-\nvens Lovmæssighed, som Neo-Impressionister-\nne var paa Vej imod. Vi har udvidet Lovens\nRammer i Dag, Jordfarverne er ikke mere for-\nvist og Fantasien har draget nye koloristiske\nMuligheder ind i Maleriet. Gennem lagttagelse\naf Farvernes forskellige Lysevne naar mani\nhøjere Grad til Beherskelse af Rumligheden,\nnogle springer frem og andre viger tilbage. Alle\nFarver i samme Plan ender gerne som tom De-\nkoration, der nok har Kulørerne, men ikke ud-\nnytter alle Mulighederne, saa at den maleriske\nSpænding fremkommer.\nMaleri er Farve, men i malerisk Lovmæssig-\nhed, og stadig oplevet forfra.\n\nEGON MATHIESEN"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c070", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c070", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 58, "image_fin": 58, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.35", "titre_corps": "TRE KÆLLINGEDIGTE", "titre_sommaire": "TRE KÆLLINGEDIGTE", "signature_source": "JENS AUGUST SCHADE", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 58, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.58", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1985, "texte": "TRE KÆLLINGEDIGTE\nJENS AUGUST SCHADE\n1\nDu liderlige Kælling, som med Trofasthed\nlaver min Kaffe, suger min sorte The,\nlokker mig til at kysse Dig og klæde Dig nøgen af\nsaa hele Din Sjæl springer blomstrende ud som et levende Rosenbed\naf den sorte Jord Du er vel den værste Luder,\nder nogensinde har gaaet paa den vakre Jord\npaa to Ben. Men naar Du paa fire kravler\nog beder mig piske Din Bagdel saa rosenrød\nsom Kærlighedsblomster da er Du den hvideste Engel,\nsom nogensinde har fløjet i Luften. Jeg elsker Dig\nmer end den runde Jord, som saa straalende skinner\ni Solnedgangen paa Dine røde Kinder.\n2\nSe svingende Stjerner med Spræl og med Fut\nroterer som Saltomortaler\naf Engle og Mennesker, som har Krudt\nog Liv i Røve og Haler.\nI Hor-Salonen, hvor Kællingen sad\nog tjattede ned i Theen\nmed brandgule Øjne saa ligeglad\nog sjaskede Dugen med Skeen,\nder slynger nu Djævle de to-Alens Ben\nsom Leverpostejer med bævrende,\nkvabset Sky af det reneste rene\nDrømme-Suppe om Tæerne,\nsaa hele Kolbøtten kører rundt\nde Djævle og Engle er mig\nog Kællingen, som med Hundehyl\nrasende bider mig\nog flaar min Skjorte fra Enden af\nmens Stjernerne sælsomt sitrer\ni Damebuksernes indholdsrige\nSjæl, som elektrisk knitrer\nLyn paa Lyn i mit Hjerte ind,\nsaa Kroppen vellystigt svulmer\nog dirrer hen som en Luftballon,\nmens Stjernerne dovent ulmer.\n3\nDu sledske, snedige Kælling, som med Smiger\noverfalder Din unge Herre, som bunden\ntil Din Seng med tykke, laste Baand\naf Kærlighed ikke kan rive sig løs\nfra Dig i Evighed, din frække Tøs,\nmen maa stuve Kys paa Kys\nsom Sække ind i en Skibslast\nind i sin Mund. Du kalder ham »glade Neger«\n»Krokodille« »Juletræ« og »brændende Himmelrum«,\n»Chokolade« »Kransekage« og »Verdens dejligste Hummer«,\nsom bider Dig i Enden. Det synes Du er dejligt.\n»Dog maa den være lille«. Jeg hører Fuglefløjt\ni den tidlige Morgen, jeg er gal af Kærlighed,\nsaa jeg siger »Du evige Morgen« »Du Sommer,\nsom vi altid vil vaagne til\nmin Kælling og jeg til Fuglenes Strengespil.«"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c072", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c072", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 60, "image_fin": 60, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.37", "titre_corps": "Søren Christmas.", "titre_sommaire": "Søren Christmas.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 60, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.60", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Søren Christmas."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c073", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c073", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 61, "image_fin": 61, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.38", "titre_corps": "ROSTRUP BÖYESEN SOM LÆRER", "titre_sommaire": "ROSTRUP BÖYESEN SOM LÆRER", "signature_source": "AXEL SALTO", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 61, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.61", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4824, "texte": "ROSTRUP BÖYESEN SOM LÆRER\nAXEL SALTO\nOMKRING 1910 kom en ny Lærer ind paa Aka-\ndemiet. Med en Kæp i Haanden sprang han bog-\nstavelig talt løs paa os som vi stod og neglede Caro-\nline Amalies skabagtige Gibshaand igennem, sprang\nløs og slog tju Kæppen gennem Tegningerne. Det\nvar Peter Rostrup Boyesens Entré i Pædagogiken.\nDet generede os i Begyndelsen, vi var unge og selv-\nbevidste, men vi endte med at beundre denne Ild-\nhund; Tempoet synes han at have bevaret. I 1920\nblev han trods Elevernes Ønske forbigaaet som\nProfessor ved Malerskolen, og Akademiet, denne\nunderlige Anstalt, forpassede en Mulighed for at\nfaa Betydning. Eleverne svarede med en Strejke.\nSaa dannede Boyesen sin egen Skole paa Afstøb-\nningssamlingen og der er den endnu. Hans Elever\ngaar som en rød Traad gennem Kunstens Tovværk.\nAt have Evner som Lærer for Kunstnere er noget\nmeget sjældent, det staar ikke nødvendigvis i For-\nhold til personlige kunstneriske Kræfter. Gamle\nGrønvold havde Gaven, i Zahrtmanns Frase »se hvor\nsmuk Modellen er« ligger Boyesens principielle Par\nSætninger i Svøb, ogsaa han gentager med en Mo-\nnumentalitet i Sindet, der nærmer sig Enfold, en-\nkelte stort skaarne, helt plastiske Refræn'er, der hol-\nder Eleven i Aande ved deres Selvfølgelighed. Naar\nBoyesen siger »pas paa Rytmen«, »se paa Helhe-\nden«, og i tre Hug med Haanden i Luften, saadan,\nsaadan, saadan anskueliggør Gangen i en Figur, Be-\nvægelsens Voksen og Vigen i Rummet, er det ikke\nnoget han saadan staar og siger, saa ligger der hver-\ngang en spontant opstaaet personlig Tilegnelse af\nModellen i Ordene, et uomgængeligt kunstnerisk\nCredo. Skønt Eleverne nu i tredive Aar praktisk\ntalt har tegnet de samme ti Figurer paa Musæet om\nog om, og Boyesen derfor kunde tænkes at trække\nsig selv op med et Haandsving for ustandselig at\nsige det samme, bevæges Elevens Skyldbevidsthed,\nhans bedre Jeg hele Tiden ved Mødet med Boyesens\npassionerede A.8.C., saa han er villig til at tage de\nTæv, der uvægerlig falder af, i den Grad er der Tro\npaa Statuen, paa Kunsten og paa Livet i Lektionen.\nOm nu Boyesen virkelig taler i Søvne naar han ret-\nter, saa har det han siger i hvert Fald en Koncen-\ntration som fortryller.\nBoyesen tvinger Eleven til at gøre sig Bevægel-\nsen, Sammenhængen klar, til at fornemme den og\ngive den; derfor kommer Tegningen sjældent videre\nend til at markere en Rytme, til at give et Resumé\naf hvad der ligger af Retning og Volumen i Figuren,\nudfra den rigtige Betragtning at naar Helheden er\nforstaaet og alt hænger sammen er det væsentlige\ngjort, saa kommer Resten af sig selv. Har man saa\nendelig naaet noget af dette er Papiret iøvrigt altid\ntyndslidt og kan ikke længer bearbejdes. For at faa\nen Elev ind paa Gangen i en Figur kan Boyesen 112.\nEks. sammenligne Skuldre og Arm med en Elefants\nHoved og Snabel. Hvis Skulderen og Armen paa\nTegningen ikke ligner Hoved og Snabel paa den Ele-\nfant kan man være vis paa at Armen hænger skidt\npaa Kroppen, saa sikkert er Billedet sanset. Her er\nvist nogle Prøver paa Elevarbejder fra Skolen, Ar-\nbejdsmaaden, Tendensen er ikke til at tage fejl af.\nBoyesen anskuer ikke Eleven indefra for at søge\nat give enhver netop det han i Følge sit Væsen har\nBrug for. Han nærmer sig ikke Eleven sjæleligt og\ner ingen Skaber af Idéer, utvivlsomt heller ikke no-\ngen Ynder af Eksperimenter. Man kan med Rette\nse en Begrænsning i dette, men samtidig er det en\nKendsgerning at ingen bringer saa betydelige Kvan-\nta Entusiasme i Skred som han. De tapre Boyesen-\nelever gaar ud som en sammensvoren Klub og taler\nom at forny Monumentalkunsten, om at genindsætte\nMenneskeskikkelsen i dens naturlige centrale Plads\ni Kunsten; saadan sætter man ikke Ild paa Menne-\nsker uden at have stor Varme i sig. Boyesen be-\nfrugter ikke Intellektet eller bevæger Indbildnings-\nkraften, men han kan opvarme et Menneskes Sind\neen Gang i dets Ungdom til saa høj en Varmegrad\nmed sin Tro og sin Intensitet at alle ukunstneriske\nInstinkter brændes til Slagger med det samme. At\nforblive i Idealisme bliver saa et Karaktertræk hos\nEleven. Det er ikke ved sin Fantasi men ved sin\nMoral Boyesens Lærergerning skal maales.\n»Bølleblomsten« i Foraaret var en Sammenslut-\nning af Rostrup Boyesens Elever. Desværre savne-\nde man flere af dem 112. Eks. Gerda Åkesson og den\nkapriciøse Finn Finsrud, der lader Livet ryge lige\nigennem sig. Andre Kunstnere faldt udenfor Ram-\nmerne og fortegnede Billedet af Gruppen.\nDer er Grund til at vente sig noget af denne Ung-\ndom. Mogens Andersen, Søren Christmas, Ingrid\nHansen, Holger Jacobsen, Vontillius 0.5.v., det er\nen smuk Falanx der her har sat sig i Bevægelse; om\nden naar til Maalet beror paa mange Ting, paa Hel-\nbred og Tilværelsens Vilkaar; Karakteren er altid\nTrumf i Spillet, men Begyndelsen er gjort.\nKlingen bringer nogle Gengivelser fra »Bølleblom-\nsten«s Udstilling i Den Frie."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c074", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c074", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 62, "image_fin": 62, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.39", "titre_corps": "Gerda Åkesson.", "titre_sommaire": "Gerda Åkesson.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 62, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.62", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 18, "texte": "Gerda Åkesson."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c075", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c075", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 62, "image_fin": 62, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.40", "titre_corps": "Søren Christmas.", "titre_sommaire": "Søren Christmas.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 62, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.62", "debut_caractere": 20, "fin_caractere_exclue": 36, "texte": "Søren Christmas."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c076", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c076", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 62, "image_fin": 62, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.41", "titre_corps": "Gerda Åkesson.", "titre_sommaire": "Gerda Åkesson.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 62, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.62", "debut_caractere": 38, "fin_caractere_exclue": 52, "texte": "Gerda Åkesson."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c077", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c077", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 62, "image_fin": 62, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.42", "titre_corps": "Finn Finsrud.", "titre_sommaire": "Finn Finsrud.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 62, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.62", "debut_caractere": 54, "fin_caractere_exclue": 67, "texte": "Finn Finsrud."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c078", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c078", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 63, "image_fin": 63, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.43", "titre_corps": "Mogens Andersen.", "titre_sommaire": "Mogens Andersen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 63, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.63", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Mogens Andersen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c079", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c079", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 64, "image_fin": 64, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.44", "titre_corps": "Jeppe Vontillius.", "titre_sommaire": "Jeppe Vontillius.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 64, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.64", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 21, "texte": "Jeppe Vontillius."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c080", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c080", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 64, "image_fin": 64, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.45", "titre_corps": "Ingrid Hansen.", "titre_sommaire": "Ingrid Hansen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 64, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.64", "debut_caractere": 23, "fin_caractere_exclue": 37, "texte": "Ingrid Hansen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c081", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c081", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 65, "image_fin": 65, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.46", "titre_corps": "Billeder fra Fornyelsen af Farve pudsbillederne i Thorvaldsens Musæums Gaard 1938-40. Billedernes Konturer overføres med gennem prikkede Kalkeringer paa en friskt paasat sort Bund og udskæres med Kniv i det 6 mm tykke Lag. Den farvede Mørtel indpudses i Udskæringen og trykkes med Staalske, en ny gennemprøvet Udendørsteknik som fortjener at finde Anvendelse ogsaa andre Steder end paa det gamle Musæums Mure. Det kornede Stof kan minde om Virkninger hos den franske Maler Braque.", "titre_sommaire": "Billeder fra Fornyelsen af Farve pudsbillederne i Thorvaldsens Musæums Gaard 1938-40. Billedernes Konturer overføres med gennem prikkede Kalkeringer paa en friskt paasat sort Bund og udskæres med Kniv i det 6 mm tykke Lag. Den farvede Mørtel indpudses i Udskæringen og trykkes med Staalske, en ny gennemprøvet Udendørsteknik som fortjener at finde Anvendelse ogsaa andre Steder end paa det gamle Musæums Mure. Det kornede Stof kan minde om Virkninger hos den franske Maler Braque.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 65, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.65", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 486, "texte": "Billeder fra Fornyelsen af Farve pudsbillederne i Thorvaldsens\nMusæums Gaard 1938-40. Billedernes Konturer overføres med\ngennem prikkede Kalkeringer paa en friskt paasat sort Bund og\nudskæres med Kniv i det 6 mm tykke Lag. Den farvede Mørtel\nindpudses i Udskæringen og trykkes med Staalske, en ny gennem-\nprøvet Udendørsteknik som fortjener at finde Anvendelse ogsaa\nandre Steder end paa det gamle Musæums Mure. Det kornede\nStof kan minde om Virkninger hos den franske Maler Braque."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c082", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c082", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 66, "image_fin": 67, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.47", "titre_corps": "ODE TIL EN GRÆSK VASE", "titre_sommaire": "ODE TIL EN GRÆSK VASE", "signature_source": "JOHN KEATS Oversat af Otto Gelsted", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 66, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.66", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 766, "texte": "ODE TIL EN GRÆSK VASE\n\nDu Stilheds Brud, for hvem al Uro flyr,\ndu Fosterbarn af tavse Timers Gunst,\ndu Skovfortællerske, hvis Eventyr\ner sødere end al vor Versekunst:\nHvad er det for en løvomslynget Myte,\nder pryder dig med Guder eller Mænd\nfra Tempe eller en arkadisk Dal?\nHvem griber om den skræmte Nymfes Lænd?\nHvem er de Piger, der er Jagtens Bytte,\nhvem fløjter og slaar Bækken, vild og gal?\nSød er den hørte Sang men ingen sød\nsom den, der aldrig hørtes! Spil da, Kor,\nikke for Øret men med mere Glød\nfor Aanden jeres Viser uden Ord:\nDu skønne Ungdom under disse Træer\nkan aldrig slippe Fløjten, aldrig naa\nmed Kysset hende, som du er saa nær;\nsørg ikke, kække Elsker! Eviggrøn\nstaar Skoven, aldrig skal din Ild forgaa -\ndu elsker evigt, hun er evigt skøn."}, {"page_pdf": 67, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.67", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1117, "texte": "Du lykkelige, nysudsprungne Hal,\nder aldrig hvisker: »Somren er forbi«;\ndu Lykkens Spillemand, der altid skal\nfløjte din altid nye Melodi;\nog lykkeligstaf alle, Elskov du!\nder altid ildfuld, aldrig trist og træt,\ni Længsel lever, lige frisk og ung,\nhøjt hævet over jordisk Elskovs Nu,\nder efterlader Hjertet overmæt\nog Munden brændende og Panden tung.\nTil hvilken Gud vil denne Skare vie\nsit fromme Offer, gaadefulde Præst?\nOg hvorhen føres bøgende en Kvie\nmed Silkeflanker kransede til Fest?\nOg hvilken lille By ved hvilken Sø\neller paa Bjerget med et Citadel\nhar udsendt disse Folk i dette Gry?\nFor altid er du øde, lille By!\nog ingen Sjæl kan komme hjem ved Kvæld\nog tale om, hvorfor du maatte dø.\nO Form fra Attika, som Kunsten bræmmer\nmed Skovens Ranker, holdningsfuldt og rigt,\nog unge Mænds og Kvinders Marmorlemmer!\nSom Evighedens kolde Hyrdedigt\ngør, tavse Urne, du vor Tanke stum.\nNaar vi, der lever nu, gaar i Forfald\nog vejres hen i Dødens tomme Rum,\nda skal du trøste andre med det Ord:\n»Skønhed er Sandhed, Sandhed Skønhed,« - al\nden Viden I behøver her paa Jord.\n\nJOHN KEATS\nOversat af Otto Gelsted"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c085", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c085", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 69, "image_fin": 72, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.49", "titre_corps": "Foan Miró", "titre_sommaire": "Foan Miró", "signature_source": "RICHARD MORTENSEN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 69, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.69", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 34, "texte": "Foan Miró\nAf RICHARD MORTENSEN"}, {"page_pdf": 69, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.69", "debut_caractere": 48, "fin_caractere_exclue": 2752, "texte": "D ER har aldrig været skrevet noget om Joan\nMiro paa dansk. Denne artikel burde derfor\nvære en introduktion; men en introduktion til\nJoan Miro's efterhaanden omfangsrige produk-\ntion og en analyse af hans arbejde er det umu-\nligt at give i en kort tidsskriftsartikel. Man maa\nhaabe, at en af vore moderne indstillede kunst-\nhistorikere vil tage dette emne op, og at der in-\nden længe foreligger en bog om Miro og hans\nkunst; mindre kan vist ikke gøre det.\nImidlertid vil Miros navn være »Klingen«s\nlæsere bekendt gennem udlandets kunsttidsskrif-\nter. Man vil vide, at Miro's tidlige billeder blev\nreproduceret i Eugene Jola's tidsskrift Transi-\ntion, hvor James Joyce og hans kres offentlig-\ngjorde deres arbejder, og at hans gennembruds-\nbillede »La Ferme« fra 1921-22 blev købt af\nHemingway og dos Passos, at »Tete d'une dan-\nseuse Espagnole«, 1921, blev erhvervet af Pi-\ncasso, og at han siden 1925 har udstillet i alle\nbetydende kunstbyer. Man vil erindre den re-\ntrospektive ophængning paa Liniens udstilling\ni »Den frie Udstilling«s bygning, 1937, og man-\nge undrer sig sikkert over, at Rumps Samling\nikke er suppleret med en Miro.\nTrods mangelen paa en bredere fremstilling\ngaar jeg derfor roligt ud fra, at Miro er »Klin-\ngen«s læsere bekendt og knytter et par faglige\nbemærkninger til nogle af hans billeder.\nJoan Miro fører os ind i en lysets verden.\nFuld af humor, og med sans for det bizarre\nfylder han sine lærreder med smil og varme.\nHans følelse for tingene og deres poetiske\nmuligheder er grundlaget for hans kunst, ofte\ninspireret af Vermeer v. Delft, og han former\nsine overraskende udtryk for tingenes væsen og\nderes relation til mennesket uden æstetisk hen-\nsigt. Miro er realist.\nJoan Miro er en af de faa malere, der samti-\ndig med at fatte Picassos geni, har formaaet at\nfrigøre sig for hans indflydelse og dannet sin\nselvstændige opfattelse.\nEn afgørende forskel er det saaledes, at Pi-\ncasso skaber ved omformning af emnets elemen-\nter under udfoldelse af et stort drama, der igen\nbetinger den expressionistiske farveopfattelse.\nMiro maler paa en anden maade. Han føjer\nform til form, farve til farve og søger at bevare\nrækken af sine improvisationer übrudt. Billedet\nkommer derfor til at vise alt, hvad der er fal-\ndet ham ind, mens han har malet det. Miro føl-\nger her den teori, at man, naar man er inspireret,\nskal godkende alle sine indskydelser, og naar bil-\nledet er færdigt, enten forkaste eller akceptere\ndet i sin helhed. Denne arbejdsmetode er aar-\nsag til den tilsyneladende ro, hvormed billeder-\nne er blevet til, de utallige detaljer og nuancer\nog billedernes episke karakter.\nHans »Intérieur Hollandais« er saadant et\nepisk billede; her udvikler han de muligheder,"}, {"page_pdf": 70, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.70", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4059, "texte": "hans tidlige opstillinger rummer til en fri ska-\nben, uafhængig af naturalistisk beskrivelse og\nkubistisk opbygning. Man ser en verden, hvor\nmennesker, dyr og natur viser sig for os, som de\neksisterer i vort sind. Hver detalje er skabt paa\nny over sin grundform og antager en poetisk\nværdi paa samme maade, som man kender det i\nkatalansk kunst fra det 12. aarhundrede.\nRenoir har skabt et kvindeideal i sin kunst,\nen type han aldrig bliver færdig med at skildre,\nden usammensatte, moderlige, blide pige, der\npasser sine børn og sit hjem.\nMatisse derimod giver os en række forskellige\ntyper, selv om han altid forener dem med sit\neget temperament, sin aabenhed og glød hans\nsind tæller adskillige typer. Picasso giver os\nfremfor alt den selvbevidste, frigjorte type.\nHvis Renoirs kvinder virke nøgne deres\nlegemspragt akcentueret af et klæde eller af en\nskov bevæger Picassos kvinder sig omkring\ni atelieret, græske i deres lethed og frigjorthed,\nnøgne eller paaklædte som et æble.\nMiro's kvinde er vor relation til kvinden,\ngjort synlig med et abstrakt spil af farve og\nform, duftende levende farver og forme og stre-\nger som verslinier.\nHendes haar er som sol eller vand eller tjære,\nhendes øjne som et insekt eller som eddike eller\nsaturn.\nFor Miro drejer det sig ved menneskeskildring\nikke om at opbygge et klassisk ydre, han kon-\ncentrerer sig om de menneskelige kvaliteter, og\nderfor er Miro's kvinder en i hvert billede ny-\nskabt form-farvevariant af samme grundstof.\nHænderne og haaret, sten og træer er sjælens\nspejl, og ses som en prægnant gengivelse af san-\nseindtryk ligesom hos Hemingway, men Miro\nomformer ofte det fra omgivelserne modtagne\ngennem sit lyse solfyldte sind, saaledes at han\nikke kommer til at staa ene som tilskuer man\nmærker hans aktive deltagelse.\nHans kunst har derfor aldrig været i fare for\nat blive reportage, paa den anden side heller\nikke for at ende i sjælelig opløsning, selv hvor\nhan vover sig det übevidste i vold, bliver hans\nformgivning ikke udvisket.\nHan kan overhælde sit lærred med beg og\nkalk, men kontrollerer de irrationelle forme, der\nfor andre ved første blik kan synes ganske til-\nfældige.\nModelbilledet fra 1918 giver en idé om den\nlinie, Miro skulde gennemløbe. Hver detalje i\ndenne kvinde har tiltvunget sig et kunstnerisk\nudtryk, en forklaring i farve og form. Hver\nhulhed og hver buttet form er kærtegnet af den\nsensible pensel, der har fordelt fasthed og blød-\nhed efter en mands fulde extase.\nI draperiet og tæppet ligger Miro's dyrever-\nden i svøb, i hjørnet en plante, frodig og magisk\ni et par streger, blomstrende i sin simpelhed mod\nbilledets øvrige rigdom.\nMiro har set, hvorledes vi opfatter tingene\nom os. Arbejderen, Haandværkeren, Ingeniøren\nog Handelsmanden, alle betjener de sig af simp-\nle fremstillinger af deres arbejde, diagrammer,\nkurver, talrækker: et blik paa en kurve og paa\net sekund kan man overskue en situation.\nGennem storbyen og for saa vidt ogsaa paa\nlandet bliver vi ført af simpelt farvede lygter\nog skilte med en farvet pil eller et bogstav, tegn,\nder glider ind i vor bevidsthed, og som vi med\nstor lethed betjener os af: en hvid linie paa en\nfortovsrand, en sporvognsbillets diagram, spee-\ndometret o. s. v., overalt et blik, og vi har et hel-\nhedsbillede.\nDen alenlange naturalistiske beskrivelse føles\nforældet og benyttes mærkelig nok endnu kun\naf malere og billedhuggere. I stedet bruger Miro\nantydninger: En kurve deler billedet i himmel\nog jord, en farveklat og to streger blir en staa-\nende figur. Vi digter selv til som vi er vant til\nfra vor daglige tilværelse og Miro er en mester i\nat bringe de subtileste ting ud af en sort streg\nved en hvid plet, hans sprog er det europæiske\nmenneskes almindelige sprog, omsat til farve og\nform., deraf dets internationale forstaaelighed.\nDer kan for en dansk, der er vant til mere\nskitsemæssig udførte billeder, være noget kø-\nligt, tilsyneladende gennemreflekteret over hans\nkunst, men netop dette er udtryk for en beher-\nskelse af den kunstneriske inspiration, som de\nfærreste besidder. Seismografiske kurver og kø-"}, {"page_pdf": 72, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.72", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1714, "texte": "ligt malte flader dækker blufærdigt hans tem-\nperament.\nDe tre store katalanere, Pablo Picasso, Joan\nMiro og Salvador Dali har bud til mennesker i\nalle lande. Uden dem vilde nutidskunsten tegne\nsig som en mængde enheder med præg efter de\nrespektive landsdeles geografiske ejendomme-\nligheder.\nDet er utænkeligt, at en »Bornholmermaler«\nkunde male billeder fra Celebes. Han vilde mi-\nste sin kulturelle mission, der først og fremmest\ner befæstelsen af nationalfølelsen. Dette i mod-\nsætning til den abstrakte og surrealistiske kunst,\nder har bud at bringe til hele kloden, ligesom\nden amerikanske litteratur, den russiske ballet\nog musik.\nHvorledes staar Miro til de to begreber: ab-\nstrakt og surrealistisk kunst?\nFor Naturalisten er det en nødvendig og til-\nstrækkelig betingelse, at billedet er figurativt, at\ndet forestiller noget.\nFor Surrealisten er det en nødvendig og til-\nstrækkelig betingelse, at det er Poesi. (Hvorle-\ndes det er frembragt er ligegyldigt.)\nFor den abstrakte kunstner er det en nødven-\ndig betingelse at betragte Maleri som en kunst-\nnerisk disciplin, hvor alle forme, figurative og\nnon-figurative er anvendelige til udtryk, men\ndette er ikke tilstrækkeligt. Den abstrakte kunst-\nner forsøger samtidig at bringe sin kunst i over-\nensstemmelse med surrealistens krav om poesi.\nMan ser heraf, at den abstrakte kunstner ud-\nmærket kan lave billeder, der »forestiller« no-\nget, samt at han udmærket kan være surrealist.\nMiro er Miro. Han har aldrig tilsluttet sig\nnogen »isme«; men skal man kort give en ka-\nrakteristik, kan man efter min opfattelse ikke\nkomme nærmere end at sige, at Joan Miro er\nabstrakt kunstner i den her definerede mening\nmed dette ord.\nMiro er nutiden og fremtiden."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c086", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c086", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 69, "image_fin": 69, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.49.1", "titre_corps": "Joan Miró.", "titre_sommaire": "Joan Miró.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 69, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.69", "debut_caractere": 36, "fin_caractere_exclue": 46, "texte": "Joan Miró."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c087", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c087", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 71, "image_fin": 71, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.50", "titre_corps": "Joan Miró. 1918.", "titre_sommaire": "Joan Miró. 1918.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 71, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.71", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 16, "texte": "Joan Miró. 1918."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c088", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c088", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 71, "image_fin": 71, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.51", "titre_corps": "Joan Miró. Hollandsk Interiør. 1928.", "titre_sommaire": "Joan Miró. Hollandsk Interiør. 1928.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 71, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.71", "debut_caractere": 18, "fin_caractere_exclue": 54, "texte": "Joan Miró. Hollandsk Interiør. 1928."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c089", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c089", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 72, "image_fin": 74, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.52", "titre_corps": "CHR. KONGSTAD PETERSEN 1862-1940", "titre_sommaire": "CHR. KONGSTAD PETERSEN 1862-1940", "signature_source": "JACOB PALUDAN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 72, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.72", "debut_caractere": 1716, "fin_caractere_exclue": 3406, "texte": "CHR. KONGSTAD PETERSEN 1862-1940\nAf JACOB PALUDAN\nEn mærkelig og sjælden Kunstner lærte jeg\nat kende, en som var lidet paaagtet og som det\ntrods flere Forsøg ikke lykkedes at vække varig\nOpmærksomhed for. Det var Købmandssønnen\nfra Nyborg, Chr. Kongstad Petersen, i en Aar-\nrække Telegrafist og saaledes opfattet som Ama-\ntør i Kunsten; en Bog eksisterer om ham med\nGengivelser af de bedste af hans Tegninger, der\npaa det Tidspunkt kunde fremskaffes, og med\nForord af mig, der siger hvad jeg havde at sige,\nmens han levede. Nu kunde det maaske forsøges\nat supplere det tidligere skrevne med nogle mere\npersonlige Erindringer for ligesom at afrunde\nBilledet. Det er ikke særlig let for en, der kun\nkendte Kunstneren som ældre og som forstaae-\nligt nok ikke blev skænket nogen særlig For-\ntrolighed af den i Forvejen i høj Grad Indeslut-\ntede. Han vilde maaske sletikke goutere For-\nsøget, hans Blik, der nok kunde blive koldt,\nsynes paa Afstand at advare mod Indiskretio-\nner, men fra saadanne er jeg nu afskaaret, han\ngav sig aldrig til Pris; og det bør vel være saa-\ndan, at vi bringer videre, hvad vi husker om\nFolk, der regnes for noget eller engang kan blive\nregnet for noget det er en af vore Pligter,\nmens Slægter følger Slægters Gang.\nDet kan være godt at have autentiske Oplys-\nninger, Sandhed skader ikke, naar man skal riste\nMinderuner og maaske kan lade sig forføre af\nen bevæget Erindring. Mine Notater viser\nmed grum Tydelighed, at jeg oprindelig for-\nholdt mig som den øvrige Verden, jeg bemær-\nkede ham ikke efter Fortjeneste. Vi mødtes i\n1925 i Hillerød, hvor en Landmandsfrue, hvis\nMand havde maattet forlade sin Ejendom, er-\nnærede sig ved at holde Vinterpensionat, og ved"}, {"page_pdf": 73, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.73", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4067, "texte": "hvis Bord vi (og et Par andre) omvendt ernæ-\nrede os. Kongstad Petersen var der, fordi han\nskulde være et Sted, übelemret med Familie som\nden gamle Ungkarl var, og jeg, den unge, var der\nnærmest paa Gennemfart. Vi var det mest uho-\nmogene Middagsbord man kunde tænke sig;\nhvad det ene Sæt Personer havde at tale om,\ngik ganske forbi det andet, og nogle tav helt som\nFruen, for hvis Blik det tabte Gods vist bestan-\ndig svævede. Hvad jeg har opskrevet om de\ninterne Forhold er forsvindende, men der næv-\nnes dog »den her logerende gamle Tegner K. P.,\nder er en noksaa habil Tegner og en opvakt\nSvend.«\nAt han var det sidste fik jeg at erfare, da vi\nen Eftermiddag var blevet hængende over\nTheen og kom til at tale om indisk Filosofi, Nir-\nwanaspørgsmaalet, mens Novemberdagens talg-\nagtige Taage stod udenfor om Indelukkets Træer\nog det efterhaanden blev mørk Aften. Hvilken\nrespektiv Stilling vi indtog kan jeg ikke huske,\ni Filosofi kan man jo vælge ad libitum bare for\nat lokke Modstanderen frem, men ikke uden\nRædsel opdagede jeg, at den pensionerede Tele-\ngrafist vidste alting og pressede mig langsomt\nud af Spillet. Han var alle Dage, hvad jeg ikke\ndengang anede, en Læser for Herren.\nIntroduktionen havde iøvrigt været uheldig,\njeg gjorde begge de Dumheder, alle andre ogsaa\ngjorde. Jeg spurgte ham, om han var i Familie\nmed Kr. Kongstad, Byens grafiske Berømthed,\nkendt især for murstenstro Provinsidyller paa\nGyldendals Omslag. Han maatte som sædvanlig\nbekræfte det, Kristian var hans navnkundige\nFætter. Dernæst sagde jeg hen i Vejret: Naa, De\nhar trukket Dem tilbage her... (man ansaa ham\njo for Telegrafist, der syslede lidt med Blyanten).\nMen nu var Svaret meget kort: Jeg har aldeles\nikke trukket mig tilbage.\nNej, nogen Lykkestjerne beskinnede ikke\nvort Samvær ide Maaneder. Engang bredte han\ndog sine Tegninger ud paa Gulvet for mig; jeg\nfandt mange af dem ejendommelige, men sto-\nlede ikke paa min egen Fornemmelse. Man hav-\nde jo endelig aldrig hørt noget om K. P-> og jeg\nhavde saa meget andet i Hovedet »skal jeg\ntage mig af min Broder.« Jeg rejste til Amerika\npaa Jagt efter Oplevelser til nye Bøger.\n*\nMen det kom ikke til at vare mange Aar, før\njeg igen var paa Egnen. Dér læste jeg Axel Saltos\nHyldest til Kongstad Petersen som en Tegner\nog Illustrator, der havde Krav paa Samtidens\nabsolutte Beundring. Med en vis Følelse vedrø-\nrende mig selv søgte jeg paany Kontakt, og\nhvordan nu saadan noget gaar til, det syntes som\nde mellemliggende Aar havde tryllet Sympati\nfrem af det oprindelige Ingenting. Dog maatte\ndenne for altid forblive i det uudtalte Stadium,\nsom det ikke er sjældent her i Norden mellem\nbestemte Mennesketyper; og Kongstad Petersen\nvar af dem, der fandt Reservationen behageligst\nsom Livsstil. Med denne fulgte dog en gennem-\nført Høflighed, der overfor Damer var heltud\nchevaleresk. Han var, som man siger med et\nübestemt Udtryk, »af den gamle Skole« og hav-\nde i sin Væreform udslettet ethvert Spor af, at\nhan var Kunstner, ikke en Gestus skilte ham fra\nBorgeren. I Samtale var han intellektuel og hyp-\npigt ironisk, men hermetisk tavs om personlige\nTing. Han fulgte nøje med i alt hvad der skete\nog var i sine Domme saa frisindet, at han nødig\ntaalte Antydninger om at der ogsaa kan eksi-\nstere Reaktioner, at Frigørelse ikke behøver at\nvære den ufejlbarlige Recept lige til Dommedag.\nDenne sortklædte, selvudslettende stille Pro-\nvinsianer med de køligt støbte, ef terhaanden helt\ngejstlige Ansigtstræk tildrog sig hellerikke som\nPrivatperson stor Opmærksomhed, hvor han\nfærdedes, og det kunde nok hænde i hans Pen-\nsionater, at en eller anden Kommis troede, man\nkunde sige hvadsomhelst i hans Nærværelse.\nMen han var af Brandes' Tankeskole og taalte\nikke Smaahjerners Fripostighed, han gav ren Be-\nsked, og saa gik han ligeglad med om han\nderved gjorde sig kommende Dage vanskelige,\nhans Ro var ikke Opgivelse. I en helt anden\nRolle saa jeg ham glædeligvis ogsaa tilsidst: som\nHædersgæst i Venners Lag, tronende ved Fru\nAakjærs Side, med flammende Stearinlys spejlet\ni sin Isse, med det slebne grønne Glas foran sig"}, {"page_pdf": 74, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.74", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3044, "texte": "og interesseret lyttende til en ekscentrisk Kunst-\nnerungdoms Opsange. Men med dette tvesidige\nover sig, som de gamle kan have som om de\nføler, at alt dette, Lysene, Ordene og Vinen kun\ner et Spil, og som om de i Tanken var ved at be-\nrede sig en Plads andetsteds.\nI skiftende røde Plydsstole sad jeg i hans skif-\ntende Boliger og røg af hans faa Cerutter. Han\nflyttede en Del, maaske paa Grund af lokale\nUoverensstemmelser, maaske var det en Art\nFlugt for at opspore noget bedre de nye Op-\nholdssteder, hvor Døden dog hitter os lige saa\nlet som i Samarra. Hist kunde der ikke opvar-\nmes ordentligt, her manglede der Pleje; og hans\nHjerne havde omsider faaet Paamindelsen. Men\nhan holdt af Livet. Vaagne Interesser bragte ham\ngennem dets stillestaaende Dele, og netop nu, da\nhan havde faaet Husly hos Decembristerne, sag-\nde han, at han havde Lyst til endnu nogle Aar.\nSaa kom der imidlertid et Brev med en sært ud-\nflydende Haandskrift fra ham med Ønske om\net Besøg han, der ellers var for stolt til at be-\nslaglægge nogens Tid. Det var en af de iskolde\nJanuardage i 1940, Stormen knagede i Skoven\nog Isen kunde bære over til »Fantasiens 0«.\nHan var sengeliggende efter at have beskikket\nsine Ejendele, men hans gode Veninder var hos\nham. Han talte uklart om at de skulde hentes\npaa Stationen i Vogn, omtænksom Kavaller som\nhan altid var, men foruden den saa han en an-\nden Vogn, en sort, og den vilde han nødig op i.\n»Man skulde have været Maler,« sagde han\nengang drømmende ved en Cigar. Ak ja, Maler,\nog maaske faa tusinde for et enkelt Lærred!\nNu blev det kun til Tegninger, Unica, hvortil\nhan selv havde opstøvet fine gamle Rammer,\nTegninger til 30—40 Kr. Stykket. Og altsaa til\nde Pensionatsværelser, vi alle kan have Grund\ntil at frygte som ældre han stod strunk hele\nSerien igennem. Han var jævnaldrende med\nFynboerne, men kun Ven med Karl Schou og\nTetens; i sine Naturstudier stræbte han snart ud\nover Fynbo-Naturalismen frem mod en Stilise-\nring, og han har aldrig gjort en »lækker« Ting.\nMen størst var han som Illustrator, dog übøn-\nhørlig, naar man stillede ham Opgaver, om saa\nblot et Bogomslag. Han læste Kjelland, Dickens\nog H. C. Andersen og lod sig heraf inspirere til\nsin Manddomsalders ypperste Ting.\nMen mer og mer sort blev han med Tiden,\nmer og mer rasende blev hans Behandling af\nPapirmaterialet; han kradsede det op, saa der\nmaatte klistres Forstærkning bag paa, og i dunk-\nle Cypres-Havegange kunde man nu kun skimte\nen af hans magre, mørke og mærkelige Skæbne-\nkvinder med lukket Ansigt. Han »drømte i sit\nStof«. Disse Tuschfantasier, disse Malerier i Sort\nansaa han selv for sine bedste; med Hovedrysten\nsaa han Folk vælge andre tidligere, umiddelba-\nrere naar de en sjælden Gang valgte noget.\nHvad han inderst inde mente om os ukyndige\nog om sig selv ved jeg ikke, han tog sine private\nTanker med sig efter sit Aftenliv oppe i den\nskønne Slotsby, hvis lette Motiver ikke fristede\nham i mindste Maade. Uden et Gensvar mødte\nhan Nutiden og dens sukcesombrusteßetninger;\ntavs afventer han, om Fremtiden vil finde ham."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c091", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c091", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 75, "image_fin": 75, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.53", "titre_corps": "Chr. Kongstad Petersen. Fra Dombey og Søn. 1924.", "titre_sommaire": "Chr. Kongstad Petersen. Fra Dombey og Søn. 1924.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 75, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.75", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 52, "texte": "Chr. Kongstad Petersen. Fra Dombey og Søn. 1924."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c092", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c092", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 76, "image_fin": 76, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.54", "titre_corps": "Kamma Salto: Siameseren. 1914.", "titre_sommaire": "Kamma Salto: Siameseren. 1914.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 76, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.76", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 30, "texte": "Kamma Salto: Siameseren. 1914."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c093", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c093", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 76, "image_fin": 76, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.55", "titre_corps": "Kamma Salto: Modelfigur. 1937.", "titre_sommaire": "Kamma Salto: Modelfigur. 1937.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 76, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.76", "debut_caractere": 32, "fin_caractere_exclue": 62, "texte": "Kamma Salto: Modelfigur. 1937."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c094", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c094", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 77, "image_fin": 78, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.56", "titre_corps": "ET BREV OM BONNARD", "titre_sommaire": "ET BREV OM BONNARD", "signature_source": "NANA", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 77, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.77", "debut_caractere": 37, "fin_caractere_exclue": 2844, "texte": "ET BREV OM BONNARD\n\nLa Capitainerie den 21. Juni 1942.\nDU beder mig om nogle Oplysninger om Bonnard\nog Matisse. Jeg ser ret jævnligt disse to store Malere,\nfor tre Dage siden besøgte jeg for Eksempel Bon-\nnard, og vi gik en lang Tur sammen. Han gaar saa\nübesværet som en ung Mand, og det er altid en\nstor Glæde for mig at være sammen med ham og at\nhøre ham tale. Der er stor Forskel paa de to Maleres\nMaade at leve paa. Matisse er omgivet af Luksus, og\nhans Lejlighed er fyrstelig, mens Bonnard lever be-\nskedent, maaske næsten for beskedent. Han bor i\nCannet. Hans Hus, som ligger godt skjult i en Grup-\npe Oliventræer og Laurbærtræer, ligner en lille Villa\ni en parisisk Forstad; en rød Murstensfacade, en Al-\ntan af Træ, et spidst Tag og uden om en lille Have\nmed nogle Blomster, nogle Artiskokker og forskel-\nlige Grøntsager. Fra hans Have ser man Aga Khans\nTusind og een Nats-Palads rejse sig. Naar man skal\nbesøge Bonnard, maa man ase op ad en stejl Vej, der\ner oversaaet med store Sten og fuld af vildtvoksende\nGræs, og kommer saa til en snæver Indgang af Træ.\nPaa en af Stolperne staar der med kejtede Bogstaver,\nskrevet med Haanden, »Villa du Bosquet«.\nDer er ingen Form for ydre Elegance over Bon-\nnard. Han gaar klædt i et gammelt Sæt Tøj, har et\nSilketørklæde om Halsen og paa Hovedet en pud-\nsig lille Filthat med Skyggen slaaet ned hele Vejen\nrundt. Hans Briller har Metalstænger, hans Ansigt\ner fint formet og Smilet meget mildt, og paa Fød-\nderne har han et Par altfor store Tøfler. Siden Sep-\ntember 1939 har han uden Afbrydelse opholdt sig i\nsit Hus i Cannet, hvor han bor med sin Niece, sin\nHusholderske og sin Hund Poncette, der optræder\npaa alle hans Malerier. Hans Kone døde for nogle\nMaaneder siden.\nBonnard arbejder i et ganske lille Atelier, hvis\nVinduer vender ud imod Bjergene. Han har en højst\nejendommelig Maade at arbejde paa, idet han ikke\nbruger Blindrammer og Staffeli. Han sætter sine\nLærreder op paa Væggen med Tegnestifter, og ingen\naf dem har de sædvanlige Maal. Formatet er altid\nindividuelt. Naar han arbejder, staar han op, saadan\nat han samtidig kan se alle sine andre Lærreder, og\nsaa rører han igen ved dem, ændrer noget eller føjer\nnoget til. Han arbejder meget længe paa et Billede.\nHans Palet er en Tallerken med en Blanding af\nsnavsede Farver, Tuber og Pensler. Den staar paa\net lille Kurvebord, som er fuldt af Ting, der ligger\nog flyder i den største Uorden. Ud over Bordet er\nder ikke andet i Atelieret end en Divan med et fal-\nmet, orientalsk Tæppe over og en Stol. Jo, jeg har\nglemt en Ting, der altid forbløffer mig, naar jeg\nkommer ind i hans Atelier paa Væggen har han\nsat en Masse Postkort op med Tegnestifter, Pro-\nspekter fra Nice, og frygtelig kulørte!\nBonnard er utrolig beskeden. Han taler med tro-\nskyldig Naivitet om de Fremskridt, han mener at"}, {"page_pdf": 78, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.78", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2161, "texte": "gøre, og om sin Udvikling, og han spørger stadig\nsig selv, om han har taget fejl. Taler man til ham\nom hans Berømmelse, svarer han, at Samtiden ikke\nkan afsige den endelige Dom. Hvad han med Glæde\nhar konstateret han, der 74 Aar gammel maler\nde yngste Billeder, man kender er, at der findes\nen ny Generation, en Ungdom, der er optændt af\nBegejstring for Maleriet. Han ønsker, at Arkitektu-\nren igen vil tage Maleriet i Brug. Mæcenerne bør\nsom i tidligere Tider støtte Kunstnerne ved Bestil-\nlinger, siger han. De maa bestille Malerier over Dø-\nrene, Loftsmalerier og Vægmalerier, derved tjener de\nKunsten bedre end ved at spekulere paa Kunstbør-\nsen! Under vor Spadseretur for tre Dage siden gen-\ntog han, at Kubismen har haft stor og gavnlig Betyd-\nning for de Malere, der allerede havde faaet et per-\nsonligt Sprog, da de mødte den, men at den har\nværet uheldig for dem, der voksede op sammen med\nden. De unge løb ogsaa en stor Risiko ved at ville\nefterligne Bonnard. Som Vollard sagde: »Han er en\nstor Kunstner og en stor Læremester, men kun for\ndem, der staar paa Tærsklen til selv at blive det.«\nBonnard har ingen Ordner, og han er ikke Med-\nlem af Institut de France. For nogle Maaneder siden\nblev han anmodet om at male en Mand af den aller-\nstørste Betydning. Han svarede: »Jeg stiller kun en\nBetingelse, og det er, at jeg vil have Lov til at tilintet-\ngøre Billedet, selv om Modellen er tilfreds med det,\nhvis jeg ikke er det.«\nHan er omgivet af alle sine Motiver og siger: Jeg\ngaar ud og ser paa dem og gør nogle Optegnelser,\nog saa gaar jeg hjem, og før jeg giver mig til at male,\novervejer jeg Billedet og drømmer om det. Han tror\nikke paa, at Farvernes Glans og Pragt betyder saa\nmeget. Hvis man malede kun med Sommerfugle-\nvinger, vilde Billedet opløse sig i Luften. Han siger\nogsaa, at Malerens Kunst er at opdage Skønheden\nog faa andre til at gøre det samme.\nHan vil ikke sælge sine Billeder. Jeg havde taget\nen Veninde med, der vilde købe et af ham, men han\nblev ude af sig selv ved Tanken.\nOm Matisse sender jeg dig en Artikel, som er\nskrevet af en af mine Venner. Matisse er for Tiden\nalvorligt syg. Det er en Leversygdom, han lider af.\n\nNANA"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c095", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c095", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 77, "image_fin": 77, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.56.1", "titre_corps": "Bonnard i Haven i Cannet. 1942.", "titre_sommaire": "Bonnard i Haven i Cannet. 1942.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 77, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.77", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 35, "texte": "Bonnard i Haven i Cannet. 1942."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c096", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c096", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 78, "image_fin": 78, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.56.2", "titre_corps": "Nana forlader Bonnards Hus.", "titre_sommaire": "Nana forlader Bonnards Hus.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 78, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.78", "debut_caractere": 2163, "fin_caractere_exclue": 2190, "texte": "Nana forlader Bonnards Hus."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c098", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c098", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 80, "image_fin": 82, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.58", "titre_corps": "KOLOSSALLØVEN FRA HAMA", "titre_sommaire": "KOLOSSALLØVEN FRA HAMA", "signature_source": "P. J. RIIS", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 80, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.80", "debut_caractere": 28, "fin_caractere_exclue": 1636, "texte": "KOLOSSALLØVEN FRA HAMA\n\nI AARENE 1931-1938 foretog en dansk expedition\nunder ledelse af Dr. Harald Ingholt udgravninger\nfor Carlsbergfondet i den syriske by Hama. Medens\nde første fire kampagner fortrinsvis var helligede\ndels aflejringerne fra middelalderen, dels de gamle\nbroncealderkulturer, udforskedes ide fire sidste\nisær byhøjens sydøsthjørne, hvor der var ruiner af\net stort anlæg fra 10-8 aarh. 112. C., en tid i hvilken\nHama spillede en betydelig rolle. Flere gange er\nbyen nævnt i det Gamle Testamente; saaledes be-\nrettes der for exempel, at Kong To'i af Hama sendte\nsin søn Joram med lykønskninger og gaver til Da-\nvid i anledning af dennes sejr over en nabofyrste.\nDe nævnte ruiner, der strakte sig over et ca. 160\nX 100 m stort areal og dannede den egentlige borg,\nvar grupperede om en aaben plads (fig. 1): mod øst\nen stor portbygning med taarne og vagtrum, mod\nnordøst et tempel, mod vest en mindre portbygning\nmed lokaler til tjenerskab og mod syd et palads.\nMod nord fandtes ingen ruiner af betydning; saa-\ndanne kan muligvis endnu gemme sig ide tilstø-\ndende uudgravede partier af byhøjen, men de har\nnæppe været særlig store. Paa den aabne plads var\nder en friluftshelligdom med et bassin og to altre,\nhvoraf det ene var formet som en trone (velsagtens\nment som en gudetrone), og i tilknytning hertil\nmuligvis en mindre bygning.\nIndgangene til de forskellige bygninger var efter\ntidens skik prydede med løvefigurer af basalt (do-\nlerit), halvt i relief, idet man derved forestillede sig,\nat dyrene vogtede døren til huset; men foruden de\nindmurede løver var der paa en smal terrasse foran"}, {"page_pdf": 81, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.81", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 5317, "texte": "paladset to frit opstillede kolossale løver, ligeledes\naf basalt. Af den ene fandtes torsoen med hovede,\nforben og dele af forpoterne, højre bagben med lidt\naf bugen og venstre laar; af den anden var kun an-\nsigtet og den ene bagpote med halespidsen og en\ndel af plinthen bevaret. Torsoen og de øvrige frag-\nmenter kom efter udgravningernes ophør i 1938 til\nKøbenhavn, hvor de sammen med den del af fun-\ndene, der efter den syriske antikvitetslov tilfaldt\nCarlsbergfondet, vil blive opstillet i Nationalmuse-\net. Det blev overdraget Billedhugger Elo, deri 1931\nselv havde deltaget i udgravningen, at restaurere de\nhjembragte løvefragmenter, i første række den bedst\nbevarede af kolossalløverne fra paladset.\nMed henblik paa en restaurering af den store\nløve kunde man støtte sig til det faktum, at de to\nkolosser har været pendanter. De manglende dele af\nden bedst bevaredes ansigt kunde derfor ligesom\nbagpoterne, halespidsen og tildels ogsaa plinthen\nrekonstrueres efter fragmenterne af den anden. Uvis\nsyntes i begyndelsen bagbenets stilling i forhold til\ntorsoen, afstanden mellem dem samt forbenets hæld-\nning; men i virkeligheden er der ikke mange centi-\nmeters spillerum i betragtning af bagbenets stør-\nrelse og nødvendigheden af at den bevarede bugan-\nsats flugter med torsoens buglinie. Den af Billed-\nhugger Elo givne løsning er utvivlsomt den eneste\nmulige og er da ogsaa i fuld overensstemmelse med\nde andre løvefremstillinger i Hama, der alle viser\nforpoterne sat ret langt frem. De resterende partier:\nflankerne, det venstre bagben og det øverste af bag-\nparten kunde endelig med temmelig stor sikkerhed\nmodelleres op ud fra de givne forudsætninger, idet\nvisse kontrolmidler benyttedes: dels anbringelsen af\nenkelte bevarede stykker af den gamle overflade,\ndels sammenligningen med jævnaldrende fuldstæn-\ndigt bevarede løver fra andre syriske lokaliteter.\nMaalene paa det færdigrestaurerede dyr blev da:\n2.45 mi højden, 2.95 mi længden og 0.90 mi\nbredden.\nSaadanne kolosser i rundskulptur er absolut sjæl-\ndenheder i den hittitisk-syriske kulturkreds; der\nkan som parallel kun nævnes den store basaltløve\ni Babylon (Fig. 21-22), rimeligvis et trofæ hjembragt\naf Nebukadnezar fra hans togt i Syrien i 604 112. C.\nSkønt den er raat tilhugget, minder andet end dens\nstørrelse om Hama-kolossen; men dennes nærme-\nste slægtninge i stilistisk henseende stammer fra de\nnordsyriske byer Zencirli og Karkami§: det er to\nstatuer med løveprydede baser (Fig. 20) og to ind-\nmurede løver fra den indre borgport i Zencirli. Sta-\ntuerne daterer man tilbage i tiden før 850 112. C.,\nportskulpturerne ned efter 800. Da disse sidste er\noverarbejdede, d.v. s. det er gamle løver tilhuggede\nefter en ny tids smag, maa man ikke uden videre\ntage deres proportioner til indtægt for den senere\nstilfase, men kun detailbehandlingen.\nKarakteristisk for løvebaserne og andre ældre lø-\nver er det store tunge hovede med opstaaende ører\nog ret stor afstand fra næsebor til mund, i modsæt-\nning til udformningen af det 8 aarhs. løver, hvis\nører ligger bagud og hvis »overlæbe« er meget kor-\ntere og fortrukket, hvorved disse dyr faar et rigtigt\nkatteansigt, medens de ældre snarere ligner store\nhunde. Denne fundamentale forskel i opfattelsen af\nrovdyret skyldes paavirkning fra Assyrerne, der\nfremstiller løven som den fnysende og senede kat\nden er, saaledes for exempel i det af Kong Assur-\nnasirpal (884-860) byggede palads i Nimrud. Det\nblev ovenfor nævnt, at løverne fra den indre borg-\nport i Zencirli kun for detaillernes vedkommende\nkunde bruges som repræsentanter for den syriske\n8 aarhs. stil. Med hensyn til proportionerne maa vi\nse os om efter andre løver, og da er der bl. a. et\nbillede paa et Signet (Fig. 17), som er udført for en\nembedsmand hos en af Israels sidste konger, Je-\nroboam II (783-743), og som viser os, hvorledes\nen samtidig fønikisk-syrisk kunstner gengav dyret,\nnemlig stærkt assyrisk-præget. Det samme er ogsaa\nde nordsyriske løveskulpturer fra den følgende del\naf aarhundredet, omend de ikke naar de assyriskes\nspændstighed.\nI den her skitserede udvikling indtager Hama-\nkolossen et mellemstade. Den har de opstaaende\nører og ansigtets proportionering med det lange\noverlæbeparti tilfælles med løverne fra før 850, paa\nden anden side er snuden modelleret, som havde\nkunstneren tænkt paa palmetter med svungne bla-\nde, et træk, der gaar igen hos de syriske løver fra\n8 aarh. og som allerede findes hos de assyriske fra\n9 aarhs. første halvdel. Man vil derfor være tilbøje-\nlig til at placere Hama-løven i tidsrummet 850-800\n112. C., i hvilket den assyriske indflydelse begynder\nat kunne spores.\nSaavidt det kan skimtes igennem de antike be-\nretninger, stod Hama just i 9 aarh. paa sin magts\ntinde. Omkring aarhundredmidten havde Kong Ur-\nchilina af Hama tre gange (sidst i 845) sammen\nmed sine forbundsfæller, hvoriblandt Achab af Is-\nrael, været i stand til at afvise Assyrernes angreb\npaa riget, og disse erobringsforsøg blev i lang tid\nherefter ikke gentaget. Nu vil tilfældet, at vi har\nbevaret 4 stenblokke med indskrifter i saakaldt hit-\ntitiske hieroglyfer, som i 1812 og 1870 opdagedes\ni Hama og senere bragtes til Istanbul; det var for-\nøvrigt med dem som udgangspunkt, at studiet af\nde hittitiske kulturer i Lilleasien og Nordsyrien\nsatte ind. 3 af indskrifterne omtaler et anlæg beteg-"}, {"page_pdf": 82, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.82", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 1157, "texte": "net med et ord, der ifølge filologen Hrozny betyder\nport, mure eller fæstningsværk, et anlæg, som op-\nførtes af Kong I(r)tames, Urchilina's søn, hvilket\nvil sige i sidste halvdel af 800-tallet. Stenene fand-\ntes indmuret i moderne bygninger ikke langt fra\nbyhøjens sydøsthjørne og er utvivlsomt hentet paa\nhøjen, hvis ruiner i nyere tid tjente som stenbrud.\nDe i indskriften omtalte bygninger kan næppe væ-\nre andet end en betydelig del af borganlæget, i\nhvert fald den store port mod øst. Dennes inderste,\ndesværre stærkt beskadigede løvepar frembyder,\nhvad hovederne angaar, ret stor lighed med kolos-\nserne fra paladsterrassen, som da maaske er rejst\nunder den samme konge.\nDen nyrestaurerede løve staar nu som en impo-\nnerende repræsentant for skulpturen i et forasiatisk\nrige, der udviklede sig parallelt med Davids og Sa-\nlomons, og værker som den har en særlig værdi\nikke blot derfor, men ogsaa fordi det er fra denne\nkulturkreds Grækerne i deres kunsts orientaliseren-\nde periode henter mange af deres ideer. Det er un-\nder indtryk herfra, at den arkaisk græske figurstil\ni maleri og plastik udfolder sig.\nNationalmuseet i juli 1942.\n\nP. J. RIIS"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c099", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c099", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 80, "image_fin": 80, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.58.1", "titre_corps": "Den restaurerede løve.", "titre_sommaire": "Den restaurerede løve.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 80, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.80", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 26, "texte": "Den restaurerede løve."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c100", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c100", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 82, "image_fin": 85, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.59", "titre_corps": "ARBEJDET MED HAMA-LØVEN", "titre_sommaire": "ARBEJDET MED HAMA-LØVEN", "signature_source": "Ny Carlsberg Glyptotek", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 82, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.82", "debut_caractere": 1159, "fin_caractere_exclue": 4473, "texte": "ARBEJDET MED HAMA-LØVEN\n\nSpændende fornøjeligt har Arbejdet med\nHama-Løven været.\nI Sommeren 1939 begyndte vi at hugge løs paa\nden 5 Tons vægtige Cementblok, paa hvis Under-\nside man skimtede Løvens Forben og Bug, og i hvis\nIndre Halvdelen af Dyret laa indstøbt. Sammen med\n4 andre Løver havde den i denne forsvarlige Indpak-\nning gjort Rejsen fra Hama hertil og nu venter de\npaa den sidste Rejse fra Glyptoteket til National-\nmuseet for som velkonserverede Gamlinge at staa\ni Samlingen og berette om Livet og Kunsten paa\nKong Davids Tid.\nAfhugningen maatte udføres med en vis Forsig-\ntighed, da Overfladen med de enkelte, endnu fast-\nsiddende Mankekrøller viste en übehagelig Lyst til\nat falde af; andre Dele var helt løse, saa det kneb\nmed at faa Stedet afmærket, inden de dryssede ned.\nDa % af Løvekroppen var afdækket, kunde jeg\nforetage en rationel Undersøgelse af Materialet\nen tæt, fin og meget haard Granit (Diorit), som vi-\nste sig at være fuld af gennemgaaende fine Revner,\npopulært kaldet Stik, som under det over2ooo-aarige\nOphold i Jorden var fyldte med fint rødt Ler. Vi\nmaatte derfor skille Granitten Lag for Lag, rense\nBrudfladerne omhyggeligt og atter sætte dem sam-\nmen med en stærk Celluloselim derefter vende\nKolossen og gentage Arbejdet med den anden Side.\nDen endelige, faste Stenkerne i den 90 cm brede Lø-\nvekrop er kun fra 20 til 30 cm tyk.\nNu kunde vi rejse Dyret, saa det kom til at hvile\npaa Bugen, og begynde at finde Pladsen til de man-\nge Stumper, fastgøre disse og derved faa frem de\nrigtige Konturer og Maal paa Dyret.\nForuden nogle store Fragmenter af Forben og Krop\nog 1 Bagben var der en 1 m3 stor Kasse fyldt med\nSmaastykker, bl. a.4 Tænder, 2 Tæer, % Øre og saa\nMyriader af Mankelokker en enkelt Lok kunde\nvære i 4-5 Stykker, som alle først maatte findes og\nsættes sammen og derefter prøves med andre Stum-\nper, for saa atter at finde Stedet paa selve Løven. Et\nrent Lystfiskeri med hele denne Sports Spænding og\nÆrgrelser: enkelte Dage ikke et Bid, for saa en an-\nden Dag at faa placeret 60-70 Stykker.\nVed Hjælp af Stumperne fik vi nu et paalideligt\nOmfang af Hovedet og Løvekroppen. Efter Fast-\nstøbningen af Forbenene kunde vi begynde en Ud-\nmaaling og Sammenligning med de af Dr. Riis nævn-\nte Forbilleder.\nPaa Tegninger i fuld Størrelse rekonstruerede jeg\nnu Løven og ved Hjælp af Lysbilleder projicerede\njeg det forskellige Sammenligningsmateriale ind\nogsaa den levende Løve maatte holde for de præg-\ntige Exemplarer i vor udmærkede zoologiske Have\nvar her til stor Nytte, ligesom mine tidligere Studier\nover Hesten og dens Anatomi gjorde Løvestudierne\nlettere.\nDet ejendommelige ved denne Stilkolos er, at den\ni Detailler og Kropsmaal indebærer saa megen Na-\nturalisme, at Kunstneren, der har udført den, maa\nhave haft et intimt Kendskab til Løven og dens Ana-\ntomi. Se 112. Eks. Hovedet; naar Løven snærrer, spæn-\ndes alle Ansigtsmuskler og ligger som runde, lange\nBundter under Huden. Ved nu paa Stenen at følge\nRytmen i disse Bundter og videreføre de faa Begyn-\ndelser til den manglende Snude, fik vi langgaaende\nMuskelbundter i Snuden. I Fragmentet af det andet\nLøvehoved gaar Snudemusklerne mere paa tværs;\ndesværre er det umuligt at faa den elskelige Hunløve\ni vor Zoo til at snærre, men enkelte lagttagere af Lø-\nver mener, at Hunløvens Snude er lidt kortere og"}, {"page_pdf": 85, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.85", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3956, "texte": "Musklerne mere tværgaaende. Holder dette Stik, maa\ndet antages, at de ved Paladset staaende Løver har\nværet en Han- og en Hunløve. Ser man nu Hovedet\naf den levende, snærrende Hanløve, faar mande\nspændte, runde Muskelbundter i nøjagtig samme\nPlaceringer som paa Stenhovedet der er Formen\nblot afklaret og samlet i pragtfulde, spændte rytmi-\nske Rundinger. Paa samme Maade afspejles den le-\nvende Løve ide mange smaa Detailler, som denne\nStilkolos indeholder til Trods for den store forenk-\nlede Form.\nI nogle af Løverne fra Zencirli er Musklerne paa\nBagbenene aftegnet saaledes, at deres Linier danner\net Blomstermotiv, og i andre ses paa Forbenene et\nKryds streget ind, som angiver Musklerne her.\nGennem disse Studier og Rekonstruktioner i Teg-\nning lykkedes det at naa frem til en Stillingsplace-\nring af Forkrop og Bagben, det vanskeligste Problem,\nidet der ingen direkte Forbilleder fandtes af fritstaa-\nende Løver (Babylon-Løven, som er den bedste og\nnærmeste, har vi desværre først ved Dr. Riis' Hjælp\nfaaet fat paa nu, hvor Arbejdet er afsluttet), men og-\nsaa her hjalp Kombinationen af Stil og Natur, og Af-\nstanden mellem Forkrop og Bagben blev et trekantet\nTomrum paa 22X80X100 cm.\nSaa kunde vi gaa igang med Belastningsberegnin-\ngen og bestemme Størrelsen af de Staalstænger og\nJernkonstruktioner, som skulde bære hele Kolossen,\nsom i sin endelige Form vilde komme til at veje 12 t.\n3 Staalstænger blev nu svovlet fast gennem For-\nben og Mave og langt ind i Løvens Krop, og paa\ndisse 4,5 cm tykke Staalben blev Forkroppen fast-\nsvejset til en stærk Jernramme.\nFørst da kunde Modelleringen af Snude, Poter og\nBagkrop begynde. De mange smaa og større Brud-\nstykker, som ingen fast Tilknytningsflade havde,\nblev trykket ind i Leret paa deres sandsynlige Plads,\nog til Slut stod Løven atter genrejst i sin herlige\nKraft. Tilbage var kun 45 Smaabidder, som jeg ikke\nkunde finde Anvendelse for.\nEfter at Direktionen for Carlsbergfondet havde\ngodkendt Rekonstruktionen, paabegyndtes Formnin-\ngen og Støbningen af de rekonstruerede Dele i far-\nvet Beton. Forinden Støbningen svejsedes en stærk\nJernkonstruktion gaaende fra Jernrammen gennem\nvenstre Bagben op i Kroppen. 3 Staalstænger, 2,5 m\nlange, blev faststøbt 90 cm ind i Forkroppen og bol-\ntet til Bagbenets Jernkonstruktion den nederste\nsom Bardun, og de bærer nu hele Dyret sammen\nmed de 2 Staalstænger i Forbenene.\nBetonstøbningen blev derefter stokhugget og car-\nborundumslebet. Fine Streger markerer Adskillelsen\nmellem nyt og gammelt. Naar Løven af Falck er\nanbragt paa sin fremtidige Plads i Nationalmuseets\nGaard, er der tilbage at fjerne Staalstangen under\nBugen, støbe og stokhugge den buede Plint og\nsaa aflevere den til Carlsbergfondet med en hjertelig\nTak for et spændende Arbejde.\nTil Slut en Oplysning om, at det lille »vi« dækker\nde 2 Museumsbetjente Knudsen og Randlev og Stuk-\nkatør Harald Mortensen, der har hjulpet mig med\nat støbe, slæbe, forme, kante og trille med Kolossen\nsamt Smedemester Monrad Kristensen, der har\nværet mig en dygtig Medarbejder her som ved de\nmange andre Konstruktioner og mekaniske Maski-\nner, vi gennem Aarene har udregnet til Anvendelse i\nGlyptoteket.\nHvad siger De, Salto? Om den kan holde til\nat staa ude; ja, Betonstøbningen og Jernkonstruktio-\nnen skal nok klare sig, men om Materialerne, Dio-\nritten og Beton'ens Svingningskvotient i Praxis vil\nkunne forliges, og om Dioritten ikke, efter den snart\n3000-aarige Liggen-i-Hi vil tage Revanche for den\nstoppede Udvikling, d.v. s.den Omdannelse og Op-\nløsning, som alt er undergivet, er ikke let at forud-\nsige. Vi har imidlertid ikke kunnet spore noget Tegn\npaa Forvitring i en Prøve, vi hele Vinteren igennem\nforsøgte at ødelægge ved at tø den op, hver Gang\nden var gennemfrosset, saa vi haaber, den vil hol-\nde bedre end Fresko'en paa Thorvaldsens Museum.\nCarlsbergfondet har dog været saa forsynlig at lade\nLøven afforme, saa den i hvert Fald bevares i Af-\nstøbningen. ELO\n\nNy Carlsberg Glyptotek"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c102", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c102", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 83, "image_fin": 83, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.60", "titre_corps": "1. Model af borgruinerne i Hama. – 2. Forkroppen af løven paa udgravningsstedet. – 3. Løven, indstøbt i beton. – 4. Cementen indhold sorteres, mankekrøllerne klistres sammen og fastgøres efter en ihærdig søgen paa deres oprindelige plads. – 9. Bagben tages over de i ler udformede partier. – 14. Bagben og forkrop af granitløven. – 15. Staalkonstruktionen og gipsformen før cement løvesnude. – 20. Statue paa løvebasis", "titre_sommaire": "1. Model af borgruinerne i Hama. – 2. Forkroppen af løven paa udgravningsstedet. – 3. Løven, indstøbt i beton. – 4. Cementen indhold sorteres, mankekrøllerne klistres sammen og fastgøres efter en ihærdig søgen paa deres oprindelige plads. – 9. Bagben tages over de i ler udformede partier. – 14. Bagben og forkrop af granitløven. – 15. Staalkonstruktionen og gipsformen før cement løvesnude. – 20. Statue paa løvebasis", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 83, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.83", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 418, "texte": "1. Model af borgruinerne i Hama. - 2. Forkroppen af løven paa udgravningsstedet. - 3. Løven, indstøbt i beton. - 4. Cementen\nindhold sorteres, mankekrøllerne klistres sammen og fastgøres efter en ihærdig søgen paa deres oprindelige plads. - 9. Bagben\ntages over de i ler udformede partier. - 14. Bagben og forkrop af granitløven. - 15. Staalkonstruktionen og gipsformen før cement\nløvesnude. - 20. Statue paa løvebasis"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c103", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c103", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 84, "image_fin": 84, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.61", "titre_corps": "afhugges. – 5. De løse dele afmærkes. – 6-7. De store, løse flader fjernes, renses og sættes atter sammen. – 8. Den store kasses 10. Boringen af hullerne til staalstængerne. – 11-12. Jernrammen, hvortil de bærende staalstænger fastsveises. – 13. Gipsformen støbningen. – 16. Den færdighuggede cementstøbning. – 27. Signet med Jeroboam=indskrift. – 18. Zoo's hanløve. – 19. Snerrende fra Karkamis. – 21-22. Løven i Babylon.", "titre_sommaire": "afhugges. – 5. De løse dele afmærkes. – 6-7. De store, løse flader fjernes, renses og sættes atter sammen. – 8. Den store kasses 10. Boringen af hullerne til staalstængerne. – 11-12. Jernrammen, hvortil de bærende staalstænger fastsveises. – 13. Gipsformen støbningen. – 16. Den færdighuggede cementstøbning. – 27. Signet med Jeroboam=indskrift. – 18. Zoo's hanløve. – 19. Snerrende fra Karkamis. – 21-22. Løven i Babylon.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 84, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.84", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 422, "texte": "afhugges. - 5. De løse dele afmærkes. - 6-7. De store, løse flader fjernes, renses og sættes atter sammen. - 8. Den store kasses\n10. Boringen af hullerne til staalstængerne. - 11-12. Jernrammen, hvortil de bærende staalstænger fastsveises. - 13. Gipsformen\nstøbningen. - 16. Den færdighuggede cementstøbning. - 27. Signet med Jeroboam=indskrift. - 18. Zoo's hanløve. - 19. Snerrende\nfra Karkamis. - 21-22. Løven i Babylon."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c104", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c104", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 86, "image_fin": 88, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.62", "titre_corps": "„IRREGULARISTERNE”", "titre_sommaire": "„IRREGULARISTERNE”", "signature_source": "OLE VINDING", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 86, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.86", "debut_caractere": 21, "fin_caractere_exclue": 2143, "texte": "„IRREGULARISTERNE”\n\nRENOIR, der paa sine gamle Dage afskyede al Teoreti-\nsering, som o pjattede Maleriet haandværksmæssigt og\nkrævede Praksis i Stedet for megen overflødig Snak,\nhar selv en Gang været Teor etiker. Ganske vist kom hans\nPlaner aldrig til Virkeliggørelse, den Forening han vilde\nskabe: »Irregularisternes Sammenslutning«var etTanke-\nf oster, opstaaet i en Kriseperiode.\nDen lette, lysende Renoir havde fra 1881-85 en van-\nskelig Overgangsperiode, hvor hans Malersind lutredes\ntil endelig Form. Han havde været i Italien og var blevet\nsaa stærkt grebet af Vægmalerierne i Pompei, at hans\nMaleri blev præget af det. Det var en Klassicisme han\nvilde naa, en Fortsættelse af Ingres, men iøvrigt var der\nide fire Aar der er Tale om et Slør over hans Hensigter.\nHan naar i 1885 til Klarhed og skriver til Durand-Ru el,\nat han har genoptaget »den gamle, bløde og lette Male-\nmaade.« Krisen er ovre og han udvikler sig Aar for\nAar jævnt og ligetil i Overensstemmelse med sin Natut,\ntil den Mester vi kender og altid vil beundre.\nPro grammet jor y>lrre gularisterne« blev tilsendt Du-\nrand-Ruel i et Brev netop pad et Tidspunkt, hvor\nDurand-Ruel selv var i en Kriseperiode, truet med Fallit\nog det er morsomt i Durand-Ruels Arkiver (ojjentlig-\ngjorte i Paris og New York af Venturi) fra samme Tid\nat finde et Brev fra den mere praktiske Monet, som til-\nsiger Kunsthandleren Huldskab og Troskab og citerer\nRenoir, hvis redebonde Sind ikke fornægter sig, i denne\nLinje:\n»Renoir skriver til mig, at han raader Dem til at sælge\nvore Billeder billigt« ... fa, men den sørgelige Kends-\ngerning var netop at Billederne ikke kunde sælges og\nat Durand-Ruel derfor befandt sig i en skrækkelig Si-\ntuation.\nRenoirs kunstneriske Manifest til den nye Forening\n»Irregularisterne«, hvis Stiftelse anbefales i Brevet til\nDurand-Ruel:\n»IRREGULARISTERNES\nSAMMENSLUTNING«\nI alle de Stridigheder, som Kunstspørgsmaalene\ndaglig rejser, glemmer mani Reglen Hovedsa-\ngen, som vi herved skal henlede Opmærksom-\nheden paa. Vi vil tale om Uregelmæssigheden.\nFysikerne siger, at Naturen hader Tomrum,\nde kunde komplettere deres Grundsætning med"}, {"page_pdf": 87, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.87", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 4042, "texte": "at sige, at den i ligesaa høj Grad afskyer Regel-\nmæssighed. lagttagere ved godt, at Naturens\nVærker,trods de tilsyneladende enkle Love hvor-\nefter de bliver til, er varierede i det uendelige,\nligegyldig hvilken Type eller Familie de tilhø-\nrer. Øjnene er selv i det skønneste Ansigt aldrig\nhelt ens, ingen Næse er anbragt nøjagtigt over\nMundens Midte, Træernes Blade, Blomsternes\nKronblade, er altid forskellige, og det ser\novenikøbet ud til, at Skønhed af enhver Slags\nfaar Charme netop af Forskelligheden.\nHvis man udfra dette Synspunkt undersø-\nger de berømteste arkitektoniske eller plastiske\nFrembringelser, vil man let se, at de store Kunst-\nnere som skabte dem, omhyggeligt fulgte Na-\nturen, hvis ærbødige Elever de aldrig ophørte\nmed at være, og tog sig vel i Agt for at over-\ntræde denne Grundlov om Uregelmæssighed.\nMan konstaterer tilmed, at Værker, som er\nbaserede paa geometriske Principper, som Mar-\nkuskirken, det lille Franfois-Premier Hus paa\nCours-la-Reine, saa vel som alle de saakaldte\ngothiske Kirker o.s.v. ikke har en eneste fuld-\nkommen ret Linie, og at de runde, firkantede\neller ovale Figurer, som findes paa dem, og som\ndet vilde være vanskeligt at faa nøjagtige, aldrig\ner det. Man kan følgelig, uden at frygte for at\ntage fejl, hævde, at enhver virkelig kunstnerisk\nFrembringelse er blevet undfanget og udført ef-\nter Uregelmæssighedens Princip, .eller kort sagt,\nmed et Nyord der mere fuldstændigt udtryk-\nker vor Tanke, at det altid er en »Irregularist«s\nVærk.\nI en Periode, hvor fransk Kunst, der endnu\nindtil dette Aarhundredes Begyndelse var saa\nfuld af gennemtrængende Charme og udsøgt\nFantasi, er ved at forgaa af Regelmæssighed,\nTørhed og Mani for falsk Fuldkommenhed, saa-\nledes at Ingeniør-Tegningen er ved at blive Ide-\nalet, mener vi, det er nyttigt at reagere omgaa-\nende mod de dræbende Doktriner, der truer med\nat tilintetgøre den, og at alle følsomme Menne-\nsker, alle Mennesker med Smag, har Pligt til at\ngruppere sig uophørligt, uanset deres Modvilje\nmod Kampe og Protester.\nEn Forening er altsaa nødvendig.\nUden at gaa ind paa et definitivt Grundlag,\nfremsætter vi her i summarisk Form til Vurde-\nring følgende Linjer til et Udkast: Foreningen\nkalder sig »Irregularisternes Forening«, hvilket\nforklarer Stifternes Hovedtanke.\nDens Maal skal være at organisere Udstillin-\nger hurtigst muligt, hvor alle Kunstnere, Malere,\nDekoratører, Arkitekter, Guldsmede, Broderere\n0.5.v., som har Uregelmæssigheden til Æstetik\nkan deltage.\nBlandt andre Adgangsbetingelser, kræver Reg-\nlementet udtrykkeligt hvad Arkitekturen an-\ngaar, at alle Ornamenterne skal laves efter Na-\nturen uden at noget Motiv, Blomst, Figur, Blad,\no.s.v. o.s.v. gentages nøjagtigt, at de mindste\nProfiler skal udføres i Haanden uden Hjælp af\nPræcisionsværktøj, og, hvad angaar Plastiken,\nskal Guldsmedene og andre ved Siden af deres\nfærdige Arbejde udstille Tegninger eller Male-\nrier efter Naturen, som har tjent til at frem-\nbringe dem.\nIntet Arbejde, som indeholder Kopier af De-\ntaljer eller Helheder hentet fra Værkstedet vil\nblive modtaget.\nEn komplet Kunstgrammatik, som behandler\nForeningens æstetiske Principper, fremsætter\ndens Tendenser og beviser dens Nytte, vil blive\noffentliggjort af Stiftelseskomitéen i Samarbej-\nde med de Medlemmer, som tilbyder Assistance.\nFotografier af berømte Monumenter eller Ud-\nsmykninger, som er bestemte til at gøre Uregel-\nmæssighedens Princip klart, vil blive erhvervet\npaa Foreningens Regning og udstillet i en særlig\nSal til Publikums Disposition.\ny>lrregularisternes Sammenslutning« blev aldrig ført\nud i Livet.\nHvor naivt Programmet end maa forekomme, saa\nkom den Tanke, der laa til Grund for det, dog i rette\nØjeblik, som Modstand paa een Gang imod Traditionen\nog Avant-Garde Maleriet. Seurats videnskabelige Bevæ-\ngelse skulde snart slaa an som »Neo-Impressionisme«\nog, skriver Venturi: »Hvor stort Seurats Geni end var,\nvar det dog Symptom paa Smagens Dekadence efter\n1880. Renoir forsøgte at vende Kursen, men det kunde\ndog for ham kun være en flygtig Drøm. Ikke destomin-"}, {"page_pdf": 88, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.88", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1444, "texte": "dre er hans Holdning af Betydning forsaavidt som den\nbidrager til Forstaaelse af hans Kunst.«\nRenoir, som siden udtalte, at han nærede en sand\nRædsel for at give Raad eller at diskutere Teorier, var\nide vanskelige Aar, hvor hans y>bitre Periode« forløb,\nnu og da inde paa Teorierne alligevel. Og allerede en\nGang før »Irregularist« Programmet, havde han skre-\nvet en »Impressionistisk Teori«, som desværre ikke fin-\ndes mere og ikke kendes af moderne Kunsthistorikere.\nDen omtales i »Revue des deux mondes« for 15. Maj\n1879 af Georges Lafenestre. 1 Bladet »Impressionisten«,\nsom Georges Riviére redigerede og næsten skrev alene,\nfindes der dog flere Artikler inspirerede af Renoir og\nsamme Blad offentliggør et Brev »fra en Maler« ved-\nrørende Arkitektur. Maleren var utvivlsomt Renoir, man\ngenkender ham paa Idéerne: Friheden i arkitektonisk\nUdsmykning forsvares. Ide gamle Bygningsværker var\ndenne Udsmykning Kunstnernes Værk, ide moderne et\nMaskin produkt.\n»Maleren« skriver: »Jeg gad vide, hvorfor de gothi-\nske Bygningsværker, som stammer fra en Periode, man\nkalder barbarisk, vrimler og myldrer og er pragtfulde og\nmangfoldige, medens vor Tids Bygningsværker er kolde\nog sat i Rækker som Soldater ved en Parade«. Tonen\ner ikke til at tage fejl af, Hensigten heller ikke, den er\nden samme som i »Programmet«, og den forbliver hele\nLivet Renoirs og gaar igen i det meste af hvad han siger,\nnaar han privat udtaler sig om Kunst.\n\nOLE VINDING"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c105", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c105", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 86, "image_fin": 86, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.62.1", "titre_corps": "Auguste Renoir.", "titre_sommaire": "Auguste Renoir.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 86, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.86", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 19, "texte": "Auguste Renoir."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c106", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c106", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 88, "image_fin": 88, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.62.2", "titre_corps": "Auguste Renoir: Venus.", "titre_sommaire": "Auguste Renoir: Venus.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 88, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.88", "debut_caractere": 1446, "fin_caractere_exclue": 1468, "texte": "Auguste Renoir: Venus."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c108", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c108", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 90, "image_fin": 96, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64", "titre_corps": "Fra en romersk Kejserindes Salon", "titre_sommaire": "Fra en romersk Kejserindes Salon", "signature_source": "FREDERIK POULSEN", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 90, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.90", "debut_caractere": 13, "fin_caractere_exclue": 1467, "texte": "Fra en romersk Kejserindes Salon\n\nDeN litterære Salons Historie plejer at ind-\nledes med Kredsen, der under Ludvig XIII's\nRegering samledes i Madame de Rambouillets\nparisiske Hotel, og spænder saaledes kun over\n300 Aar, men den romerske Verden for om-\ntrent 2000 Aar siden har dog kendt Forløbere,\nden lærde Kvinde omgivet af kloge Mænd, der\ni Peristylerne drøftede Religionens og Filoso-\nfiens Gaader og samtidigt ikke sparede paa\nHyldest til Husets Herskerinde. Berømtest er\nden Kreds (Kyklos) omkring Kejserinde Julia\nDomna, som Filosofen Filostratos har skildret\nbaade i Værket »Vismændenes Liv« og i Ind-\nledningen til Mirakelmageren Apollonios af\nTyanas Levnedsbeskrivelse, som han forfat-\ntede paa Opfordring af den videbegærlige\nDame. Tonen i Kredsen var, siges der, liflig\nsom Nattergalefløjt, og Kejserinden var utræt-\ntelig i at spørge: »Staar det nogen Steder? Er\ndet Udtryk nogensinde brugt?« Gennemgaar\nman imidlertid Spørgsmaalene, bliver man hur-\ntig klar over, at Mystik og dyb Overtro som\noftest indtog mere Plads end de videnskabe-\nlige Drøftelser, thi Kejserinden var ikke for\ningen Ting Syrerinde, fra den antike Verdens\nmest overtroiske Land, og Datter af en Sol-\npræst i Emesa, vore Dages Homs i Nordsyrien.\nMere verdensfjern var Kejserinden dog ikke,\nend at hun efter sin Mands Død kunde over-\ntage Romerrigets Administration, mens hendes\nSøn Caracalla tumlede sig paa Krigstog i Vest\nog Øst. Da Sønnen i 217 e. Kr. faldt for Mor-"}, {"page_pdf": 91, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.91", "debut_caractere": 13, "fin_caractere_exclue": 2271, "texte": "derhaand, tog Julia Domna sit eget Liv. Hun\nmaa vel dengang have været ca. 55 Aar gammel.\nLigesom talrige Indskrifter hylder hende, er\nder bevaret ikke faa Billeder baade i Relief og\ni Friskulptur af denne viljekraftige Dame, og\nogsaa Ny Carlsberg Glyptotek ejer i Nr. 724\net godt Portræt af Kejserinden. (Fig. 5). An-\nsigtet, indrammet af den svære, ondulerede Pa-\nryk, viser semitiske Træk, og baade de kloge\nØjne under de stærke Bryn og den meget leven-\nde Mund opfylder godt de Forventninger,\nhvormed vi gør den høje Frues Bekendtskab.\nHendes Gemal, Kejser Septimius Severus\nviste sig kun sjeldent i hendes Salon, men han\nvar altid villig til at understøtte de Litterater\neller Filosofer, Kejserinden udpegede. Hans\nTid var ellers tilstrækkelig optaget af Krig og\naf Forvaltning af det Rige, han overtog i dybe-\nste Forfald, i en Tilstand, som en samtidig Tekst\nkarakteriserer saaledes: »Ser du Vejene, hvor\nde er spærrede af Røvere, Havene tæt besatte\naf Sørøvere, Krige i alle Verdenshjørner, førte\nmed blodig Gru. Hele Verden drypper af det\ngensidigt udgydte Blod, og skønt Manddrab,\nbegaaet af Enkeltmand, i alles Øjne er en For-\nbrydelse, kaldes det Tapperhed, naar det ud-\nøves paa Statens Vegne.« Septimius Severus var\nNordafrikaner og lærte aldrig at tale eller\nskrive Latin rent. Men han var Herskeren,\nTiden trængte til, en Mand uden Skrupler og\naf en primitiv Voldskhed som en Naturkraft.\nHans Erobring af Magten i 193 e. Kr. er be-\ntagende ved sin Hurtighed og Slagkraft. Helt\noppe fra Ungarn rykker han sydpaa med nogle\nfaa trofaste Legioner, og før Modstanderne\nfaar Tid at samle sig, har han naaet Alpekæden\nog passeret den. Kort efter staar han ved Roms\nMure. »Senatet var pinligt berørt, men under-\nkastede sig Nødvendigheden«, siger en samtidig\nForfatter, og i Løbet af nogle Maaneder havde\nhan massakreret Prætorianergarden og besejret\nalle sine Rivaler til Magten. »Kraftig og dyg-\ntig i Forvaltningen, vant til et haardt og strengt\nLiv, i Stand til at taale Strabadser, skarp i Op-\nfattelsen og hurtig i Handlingen«, saaledes ka-\nrakteriserer Historikeren Herodian denne Roms\nmest »prøjsiske« Kejser.\nI Grunden svarer hans Billede Glypto-\nteket har tre Portrætter af ham, hvoraf vi gen-\ngiver det bedste, en velbevaret Buste (Fig. 9)"}, {"page_pdf": 92, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.92", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 2789, "texte": "daarligt til hans historiske Eftermæle, thi det\nfyldige, langskæggede Hoved med det krøllede\nHaar, fra hvilket fire kokette Spidser rager ned\ni Panden, er godlidende af Udtryk, ikke en vild\nKrigers. Det minder mere om en Professor end\nom en Hærfører, og man mistænker, at Kunst-\nneren har idealiseret paa Kejserens Befaling.\nForbilledet er tyde-\nligt nok den ædle Fi-\nlosofkejser Marcus\nAurelius, hvis Tra-\nditioner Septimius\nSeverus foregav at\nfortsætte. Indenfor\nRetsvidenskaben\nvar det rigtigt. I Kej-\nserens Raad sad Da-\ntidens største Rets-\nlærde, Papinian og\nledede Kodificerin-\ngen af den humane\nLovgivning, der var\npaabegyndt under 2.\nAarhundredes from-\nme Kejsere Antonius\nPius og Marcus. Men\ntrods velmente Re-\nformer ogsaa paa\nandre Omraader, 112.\nEks. i Skoleunder-\nvisningen, og trods\nTeknikens Kulmina-\ntion i den store ro-\nmerske Badeanstalt,\nder er bevaret under Caracallas Navn, men\nblev anlagt allerede af Forgængeren, er der me-\nre Dressur end Kultur i Datidens Romerrige.\nSmigrere sammenlignede Septimus Severus med\nCæsar, men det er helt ved Siden af: han mang-\nler helt en Cæsars Mildhed og Hjertets Dannelse\nog kender ikke til Ridderlighed mod besejrede\nModstandere.\nAlligevel hyldede han gerne Fortiden. En af\nKejserne fra det blodige Trekejseraar 193, Per-\ntinax efterlod baade Hustru, Datter og Søn,\nog alle nød de Æresbevisninger fra Kejserens\nSide. Det gjaldt endnu mere den sidstlevende\naf Marcus Aurelius' Børn, Datteren Cornificia,\nom hvem Herodian fortæller, at hun blev hæd-\nret af alle følgende Kejsere og først fandt Døden\ni 212 e. Kr., dræbt paa Caracallas Bud, fordi\nhun havde udgydt Taarer, da Caracalla lod den\nyngre Bror Geta dræbe af sine Centurioner i\nNærvær af baade\nModeren og Corni-\nficia. Det tyder paa\nen virkelig Intimitet\nmellem de to Damer\nog paa, at Cornificia\nhavde en agtet Plads\ni Kejserindens Salon,\nsom det levende Vid-\nnesbyrd fra en For-\ntid, hvor Aandens\nGerninger agtedes\nhøjere end krigeriske\nBedrifter.\nDer ser ud til, at\nCornificias Træk er\nbevaret iblandt de\ntalrige romerske\nPortrætter fra Dati-\nden. En Buste i Glyp-\ntoteket (Fig. 8) viser\nen ung Kvinde med\net bedrøvet Ansigt,\nfine Træk og de mær-\nkelige, drueagtige\nØjne mellem stram-\nme Øjenlaag, der er\n/ '\nsaa karakteristiske for det aurelianske Kejser-\nhus' Medlemmer. Frisuren, hun bærer, svarer\nnøje til den, vi kender fra Møntbillederne af\nhendes Broder, Kejser Commodus' Hustru, Kej-\nserinde Crispina. Dermed er Glyptotekets Por-\ntræt dateret til ca. 185. Men trods Slægtslighed\nog Samtidighed vilde vi alligevel ikke vove at\nforeslaa Benævnelsen: Marcus Aurelius' Datter,\nCommodus' Søster, hvis der ikke eksisterede et\nsikkert Billede af samme Kvinde som ældre, i\nen smuk Buste i det kapitolinske Museum i Rom\n(Fig. 10). Munden er blevet lidt større, Udtryk-"}, {"page_pdf": 93, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.93", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 4061, "texte": "ket mere selvbevidst, mindre drømmende, sam-\ntidig med at Melankolien er bevaret, men de\nlangslidsede Øjenlaag med de druetunge Øjen-\næbler og den meget ejendommelige Underlæbe\nmed dens lette Midtsvulmen er identiske i begge\nHoveder. Det kapitolinske Hoved bærer en Fri-\nsure fra Septimius Severus5 Tid, fra ca. 210,\naltsaa henved 25 Aar yngre end den, der er re-\npræsenteret ved Glyptotekets Buste. Saadan saa\nhun altsaa ud, den aldersstegne Fyrstinde, da en\nMedlidenhedens Taarestrøm satte hendes Liv\npaa Spil. En lignende Skæbne ramte Getas Læ-\nrer, Rhetoren Antipatros.\nDen tragiske Splid indenfor Kejserhuset var\nallerede begyndt i Septimius Severus' Tid. De\nto Prinser bekæmpede hinanden med fjendske\nSind lige fra den tidlige Ungdoms Hane- og\nVagtelkampe, og Smigrere og Tjenere bragte\ndet gensidige Had til Kogepunktet, saa ingen\nfaderlige Formaninger hjalp. Det var i sørg-\nmodig Forudanelse om kommende Ulykker, at\nKejseren ved sit Livs Afslutning udtalte de\ntriste Ord: Omnia fui et nihil expedit (alt har\njeg været og dog intet naaet). Foran Døden er-\nkender denne magtgriske Hersker Magtens Tom-\nhed, og for første Gang rører denne haarde\nHerre vort Hjerte.\nEn malet Træskive i Berlin (Fig. 1), erhver-\nvet 1932 fra Ægypten og godt 30 cm i Dia-\nmeter, har oprindelig gengivet alle de fire Med-\nlemmer af Kejserhuset: i Baggrunden tilhøjre\nKejseren med svær, juvelbesat Guldkrans i\nHaaret, tilvenstre Kejserinden med smalt Dia-\ndem i det lange, sirligt lokkede Haar, foran til-\nhøjre Caracalla med smallere Guldkrans i det\nyppigt krusede Haar, og tilvenstre den yngre\nBror Geta, hvis Ansigt senere er bleven ødelagt,\ntværet ud. Alle fire bærer Kappe og Tunika og\nMændene lyse, tynde Sceptre, Zeussceptre kan\nvi kalde dem. I dette lille Familiebillede er først\nEnigheden, senere Tvedragten udtrykt.\nEfter Faderens Død regerede de to unge\nBrødre i Fællesskab med deres myndige Moder\nsom Formynderske fra Februar 211 til Febru-\nar 212, men den ældre pintes stadig af Had til\nden yngre Broder og frygtede dennes Yndest\nblandt Soldaterne. Getas Mord fandt Sted i\nselve Moderens Arme, og fra nu af rasede Ca-\nracalla vildt mod Getas Venner og ødelagde\nalle Minder om Broderen: hans Navn blev slet-\ntet i alle Indskrifter, hans Billeder ødelagte i\nRelieffer og Friskulptur, ja selv paa de kur-\nserende Mønter. Det var en damnatio memo-\nriae, der ikke kunde være mere gennemgribende.\nAlligevel har enkelte Buster overlevet Ud-\nryddelsen, deriblandt en udmærket Buste i\nGlyptoteket (Fig. 13), i hvilken Feltherrekap-\npen viser den unge Mands høje Rang, og Slægts-\nlighed og Repliker sikrer Benævnelsen: Geta.\nDen unge Fyrste har et lidt tomt Ansigt, men\nUdtrykket er blidt. Han var sin Mors Søn, et\nlevende Spørgsmaalstegn og præget af samme\npedantisk-overfladiske Videnskabelighed. Han\nkunde 112. Eks. finde paa at indbyde Gæster til\nen Middag, hvis Retter alle begyndte med sam-\nme Bogstav. Getas tidlige Død har formodent-\nligt hindret ham i at naa Alfabetet igennem,\nmen iøvrigt ikke medført større Afbræk i Kul-\nturudviklingen.\nMen ogsaa Caracalla, hvis rigtige Navn var\nBassianus, begyndte som en blid og yndig\nDreng, der græd, naar han saa dødsdømte Fan-\nger blive kastet for de vilde Dyr, og optraadte\nsom Vidunderbarn i Julia Domnas Salon, hvor\nhan reciterede store Stykker af Euripides' Tra-\ngedier. Et Kolossalhoved i Glyptoteket (Fig. 11)\ngengiver ham som den lille Silkepudel fra Kej-\nserindens Skød, med frodig Lokkefylde, der\nkruser sig helt ned om Ørerne, og tænksomme,\ngode Øjne. Munden er gennem Restaurering og\nAfpudsning bleven for smallæbet, som Spræk-\nken i en Sparegris.\nDet er Carl Jacobsen, der har opdaget, at\ndenne Barnetype, kendt gennem talrige Repli-\nker og tidligere benævnt Annius Verus, fore-\nstiller Caracalla som Dreng. Da den unge Fyr-\nste kommer til Skelsaar, forandrer han pludse-\nligt og afgørende Ansigt, som en Buste i Glypto-\nteket (Fig. 7) kan illustrere det. Det lange Bar-\nnehaar er veget for et kortklippet Haar med\nsmaa knudrede Lokker, der svarer til det meget\nkorte Skæg, Panden er ligeledes knudret, men"}, {"page_pdf": 95, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.95", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 3929, "texte": "ikke som senere fortrukken, Kinderne er skar-\npere og smallere, Blikket hvast under Brynene.\nHan ser dog snarere gnaven end ond ud.\nMen i den gode Buste Nr. 730 ai Glypto-\nteket (Fig. 6) er Tyrannen Caracalla fuldt fær-\ndig. Kejseren bærer Krigskappen heftet paa\nhøjre Skulder, og under dens Nakkefold luder\nTyrehalsen fremover, sænket mod højre Side.\nMed et kraftigt, pludseligt Ryk drejer Kejse-\nren Hovedet tilvenstre og ser barsk, med for-\ntrukken Pande og skumle Bryn til Siden som\nfor at skræmme eller true. Øjeæblerne akcentu-\nerer ved deres Forskydning Hovedets Drej-\nning og giver, dybt borede, Blikket en uhygge-\nlig Kraft. Fra inderste Øjenkrog løber en dir-\nrende Hudfold skraat nedad og taber sig i den\nfede Kind. Den letaabne Mund er foragtelig\nkrummet, Læberne haansk krængede. Hvilken\nsammentrængt Ondskab! Saa helt forskellig\nfra Faderens langskæggede, professorale Træk,\nmen stemmende godt med et samtidigt Udsagn:\n»Han vilde altid se frygtelig, vild og grusom\nud.« Den skæve Hals var anlagt for at opnaa\nLighed med Alexander den Store, og da Ind-\nbyggerne i Alexandria grinede ad denne lille\nTyrekalvs latterlige Imitation af den verdens-\nkendte Makedoner, huggede Livvagten ind og\nsendte mange i Døden.\nPersonligt har jeg faaet stor Respekt for\ndette Karakterportræt af den onde Tyran, idet\njeg i min Ungdom, da jeg under Studietiden i\nBonn tog Undervisning i Modellering, endte\nmin kunstneriske Løbebane med at kopiere et\nCaracallahoved. Jeg havde klaret en Augustus-\nkopi ret godt, og min gamle Lærer havde spø-\ngende sagt, nærmest for at stoppe Munden paa\net Par unge Gabflabe, der arbejdede i samme\nAtelier:\n»Ja, ja, man sieht doch, dass Sie ein Lands-\nmann von Thorvaldsen sind.«\nMen Caracalla knuste alle mine Kunstner-\ndrømme, og min Kopi blev jo længere des vær-\nre, indtil jeg med et Lettelsens Suk saa Ler-\nklumpen, kylet bort af min Lærers Haand, for-\nsvinde i Brokkassen.\nJeg kan ikke sige, om de to dejlige Kvinde-\nhoveder i Glyptoteket, der stammer fra Nord-\nmanden Paus' Samling, forestiller Damer fra\nJulia Domnas Salon eller ej, men Frisurerne\nvidner i hvert Fald om Samtidighed og Ud-\ntrykket om de to Kvinders Ætstorhed og for-\nnemme Sindelag.\nDen gamle Kvindes Hoved (Fig. 4) bestaar\naf to Dele: et Ansigt af en tæt, blaalig, ugen-\nnemsigtig Marmorart, der aldeles fortrinligt\ngengiver det kølige Gammelkoneinkarnat, og\nen Paryk af mørk, let riflet Onyks, der ind-\nfatter det hvide Ansigt som et Nonneslør. En\nvidunderlig Helhedsvirkning og en prægtig De-\ntaillering af de smaa, kloge Øjne med de tunge\nTaaresække derunder, den store bekymrede,\nfint bevægede Mund og den vægtige Dobbelt-\nhage! Det er en gammel Adelsfrue af stor Al-\nvor og Værdighed, mange Sorger har furet hen-\ndes Sind, men aldrig brudt det ned, aldrig fyldt\ndet med Bitterhed. Det er som et antikt Side-\nstykke til vor egen heroiske Kongedatter Ele-\nonora Christina, da hun ukuet forlader sit aare-\nlange Fængsel.\nOg saa, som et Modstykke, det samtidigt\nfundne Hoved af den unge Adelsfrøken (Fig.\n2)! Den unge Kvindes skære, sarte Hud er\ngengivet ved en klar græsk Marmorart, det\nrødblonde Haar ved en fin lys Alabast. Alene\ngennem det raffinerede Materialevalg ide to\nHoveder røber Kunstnerens Dygtighed sig, men\nModelleringen er ogsaa i det unge Hoved paa\nHøjde med Tekniken. Det har været en svær\nOpgave at skildre denne unge Naadigfrøken\nmed det samtidig stolte og blide Sind, det let\nslørede Blik og Mundens søde Uskyld. Hove-\ndets Holdning, svagt hældende mod højre Skul-\nder, som man maa tænke sig forstærket ved\nDraperistatuen, i hvilken det oprindelig har\nværet nedsat, har understreget det lidt hovne\nUdtryk, der saa smukt mildnes ved Trækkenes\nædle Renhed. Der er nedlagt et virkeligt Me-\nsterskab i denne dobbelte Karakterisering: af\nadelig Stolthed og af sød kvindelig Ynde. Ho-\nvedet fængsler ved første Blik mindre end den\ngamle Kvindes strenge Træk, men det vinder\nusigeligt ved nærmere Fordybelse."}, {"page_pdf": 96, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.96", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2477, "texte": "Endnu en Kvinde havde vi Lyst at føje til\nKejserindens Følge, det samtidige, mærkelige\nKolossalhoved i Glyptoteket af en ung, syge-\nlig Pige (Fig. 3). Frisuren viser her hen til Slut-\nningen af Caracallas Regering, hvor Ørerne\nigen begynder at dukke frem af Lokkemas-\nserne. løvrigt illustrerer Haardragten med sit\nfrithængende Krøl, sin Ondulering og sin flade\nNakkeknude den Frisure, som den samtidige\nKirkefader Tertullian angriber og karakterise-\nrer i sin lille, hvasse Bog om Kvindepynt: med\nkrusede Lokker, med flagrende og flyvende\nHaar, med Haarmassen som en Hætte og med\nFladbrød eller Skjoldbukler i Nakken.\nDe frithængende Sidelokker lægger Halsen\nog de smalle Kinder i en virkningsfuld Skygge\nog indrammer et Ungpigeansigt med et ejen-\ndommeligt melankolsk Blik og et smerteligt\nDrag om den lille, let spidsede Mund. Hvor har\ndisse Billedhuggere kunnet deres Ting! Et helt\nsjæleligt Orkester har de magtet at sætte i Be-\nvægelse, tilsyneladende uden Anstrængelse.\nMen vi maa ikke helt glemme Filosoferne,\nderi Kejserindens Salon gav de lærdomshung-\nrende Damer Svar. En Buste i Museet i Beirut\n(Fig. 12), som jeg for faa Aar siden fremdrog\naf Glemselen, og som ved hele sin Stil er sikret\nsom tilhørende Tiden omkring 200, kan give os\nTypen i fuld Anskuelighed. Det store Skæg og\nHaarets Fald forbinder denne sene Ætling med\nFilosofbilleder fra græsk og hellenistisk Tid,\nmen Videlysten og den friske Aandskraft hos\nde ældre Tænkere er afløst af en uhyre Passivi-\ntet og af en Tristhed, der især betinges af Øj-\nnenes trætte Blik, men ogsaa fornemmes i Kin-\ndernes Slaphed hvor maa de Kinder have\nværet blege! »Vir sanctus et gravis« er det al-\nmindelige Udtryk i Datiden for den vise Mand:\nophøjet og alvorlig, og det siges som en Ros al-\nlerede om Kejser Marcus Aurelius, at han al-\ndrig skiftede Udtryk hverken i Sorg eller Glæ-\nde. Vi kan spore denne Udtryksløshed, denne\nMangel paa Omskiftelighed i Kejserens egne\nBilleder og af bevarede Filosofportrætter skøn-\nne, at det stive, slørede Blik og det übevægelige\nAasyn er et Ideal, der søges naaet ogsaa i den\nfølgende Tid. Er det som en Reaktion mod Ti-\ndens Uro, blodige Kampe og de ledende Mænds\nforrygende Hurtighed i Bevægelser og Hand-\nlinger, at den høje Kreds omkring Kejserinden\nhar nydt disse stille, lidt sløve, til enhver større\nAktivitet uduelige Vismænds Selskab? Vi ved\ndet ikke, vi maa nøjes med gennem Billeder og\nTekster at konstatere Spændevidden i Datidens\nMenneskeverden.\n\nFREDERIK POULSEN"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c109", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c109", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 90, "image_fin": 90, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.1", "titre_corps": "Fig. 1.", "titre_sommaire": "Fig. 1.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 90, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.90", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 11, "texte": "Fig. 1."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c110", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c110", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 91, "image_fin": 91, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.2", "titre_corps": "Fig. 2.", "titre_sommaire": "Fig. 2.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 91, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.91", "debut_caractere": 4, "fin_caractere_exclue": 11, "texte": "Fig. 2."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c111", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c111", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 91, "image_fin": 91, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.3", "titre_corps": "Fig. 3.", "titre_sommaire": "Fig. 3.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 91, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.91", "debut_caractere": 2273, "fin_caractere_exclue": 2280, "texte": "Fig. 3."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c112", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c112", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 92, "image_fin": 92, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.4", "titre_corps": "Fig. 4.", "titre_sommaire": "Fig. 4.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 92, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.92", "debut_caractere": 2791, "fin_caractere_exclue": 2798, "texte": "Fig. 4."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c113", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c113", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.5", "titre_corps": "Fig. 5.", "titre_sommaire": "Fig. 5.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 7, "texte": "Fig. 5."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c114", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c114", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.6", "titre_corps": "Fig. 6.", "titre_sommaire": "Fig. 6.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 9, "fin_caractere_exclue": 16, "texte": "Fig. 6."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c115", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c115", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.7", "titre_corps": "Fig. 7.", "titre_sommaire": "Fig. 7.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 18, "fin_caractere_exclue": 25, "texte": "Fig. 7."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c116", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c116", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.8", "titre_corps": "Fig. 8.", "titre_sommaire": "Fig. 8.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 27, "fin_caractere_exclue": 34, "texte": "Fig. 8."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c117", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c117", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.9", "titre_corps": "Fig. 9.", "titre_sommaire": "Fig. 9.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 36, "fin_caractere_exclue": 43, "texte": "Fig. 9."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c118", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c118", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.10", "titre_corps": "Fig. 10.", "titre_sommaire": "Fig. 10.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 45, "fin_caractere_exclue": 53, "texte": "Fig. 10."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c119", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c119", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.11", "titre_corps": "Fig. 11.", "titre_sommaire": "Fig. 11.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 55, "fin_caractere_exclue": 63, "texte": "Fig. 11."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c120", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c120", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.12", "titre_corps": "Fig. 12.", "titre_sommaire": "Fig. 12.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 65, "fin_caractere_exclue": 73, "texte": "Fig. 12."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c121", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c121", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 94, "image_fin": 94, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.64.13", "titre_corps": "Fig. 13.", "titre_sommaire": "Fig. 13.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "debut_caractere": 75, "fin_caractere_exclue": 83, "texte": "Fig. 13."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c123", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c123", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 97, "image_fin": 97, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.65", "titre_corps": "Karl Larsen: Trappegangen. 1917.", "titre_sommaire": "Karl Larsen: Trappegangen. 1917.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 97, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.97", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 32, "texte": "Karl Larsen: Trappegangen. 1917."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c124", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c124", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 98, "image_fin": 101, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.66", "titre_corps": "KARL LARSEN", "titre_sommaire": "KARL LARSEN", "signature_source": "SIGURD SCHULTZ", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 98, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.98", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 3825, "texte": "KARL LARSEN\n\nHvis vi havde en Kunstsamling, der optog de\nArbejder, som var hvert Aars særlige Indsats\ndem, man husker, og som var Aarets Oplevelse\nmaatte man absolut her finde Karl Larsens\nBillede af Violinspilleren paa Trappegangen fra\nKunstnernes Efteraarsudstilling 1917. Det var\nen skør Idé at male en stankelbenet Mand, der\ngaar i høj Hat og spiller Violin paa en almindelig\nkedelig københavnsk Pensionatstrappe. Billedet\nvar ogsaa udstyret med fornøden Sensation\nKarl Larsen havde klistret Snørelidser paa Trap-\npegelænderet. Men givet er det, at intet andet\nBillede gav Publikum en saa klar Forestilling\nom Kubismens Idé og Rumopfattelse, tilmed\npaa en elegant og aandfuld Maade. Man for-\nstod simpelt hen Musikken i Kubismen. Lad Vil-\nhelm Lundstrøm nok saa meget være den mest\nsensationelle og berømteste af alle danske Ku-\nbister. Det var Karl Larsen, der med sin lykke-\nlige Evne viste os, hvad Kubisme var. Jeg har\nikke set Violinspilleren ide 25 Aar, der er gaaet,\nmen jeg vil holde en Daler paa, at det er dansk\nKubismes Hovedværk.\nSaadan er Karl Larsen. Han er et Naturbarn\nog en Naturbegavelse. Han kom ganske blank\ntil »De Fire«, uden Uddannelse og uden For-\nkundskaber, bare med et følsomt Malersind,\nskiftende i Lys og Stemning som Skyerne paa\nHimlen. De kunde proppe paa ham, hvad de\nvilde. Det gjorde de ogsaa, og han slugte det hele\nraat, undertiden villigere end de syntes om.\nDer var Opbrud i Kunsten i Aarene under\nog efter den første Verdenskrig. Heleden Fri-\nhed lige til Anarkiet, som Pariser-Malerne hav-\nde tilkæmpet sig med les fauves omkring Ma-\ntisse og med Kubisterne allerede ved 1910, kom\nvæltende til os som en Syndflod. Alle Skranker,\nalle bestaaende Maalestokke for, hvad der var\nsand Kunst, blev fejet til Side, og vi oplevede\nden frieste Epoke, der nogensinde har hersket i\ndansk Maleri. Det eneste, der havde Gyldighed,\nvar artistisk Nerve og Oprindelighed i Udtryk,\nligegyldigt, hvad der blev udtrykt og hvorledes.\nBagefter husker man Værdierne mere end Vild-\nskuddene, fordi Værdierne nu en Gang er det\nbestaaende. Men baade med Vildskud og Vær-\ndier herskede i hine Aar en mærkelig Frodighed\ni unge Sind. Det var, som om der pludselig blev\nOverflod af artistisk Evne hos unge Mennesker.\nDet betegnende var ikke, at nye Talenter lige-\nfrem skød op af Jorden for det er de egentlig\nblevet ved med siden —, men dette, at de nye\nMalerspirer bevægede sig med hemningsløs Fri-\nhed og utrolig Sikkerhed paa Kunstens vanske-\nlige Omraade at Fantasien kørte dem smerte-\nfrit hen over alle Vanskeligheder.\nI disse Omgivelser var Karl Larsen et af Ti-\ndens Talenter frem for nogen. Kun en ungdom-\nmelig Følsomhed, blød som Voks og uden nogen\nMening om, hvor han vilde hen, eller andet\nKompas svingede han uden Skrupler fra den\nene Yderlighed til den anden, og han kunde næ-\nsten alt bortset fra manglende teknisk Stabi-\nlitet og deraf flydende Svagheder. Han malede\nmed »Farvedelikatesse«, som Leo Swane skrev,\nbaade sensationelle Motiver som Johs. Bjergs\nræverøde, rustne Atelier-Kakkelovn i naturlig\nStørrelse og repræsentative Portrætter i den\nhævdvundne Firser-Stil til Trods for, at netop\nden »ukunstneriske Naturalisme« blev udnævnt\ntil Tidens Arvefjende. Officielle Cirkler genere-\nde ham heller ikke. Det i og for sig smukke Por-\ntræt af Tetzen-Lunds Moder, udført efter de\nbedste Firser-Mønstre, indsendte han til Char-\nlottenborg Foraarsudstilling 1920 i Henhold til\nKunde-Ønske, og det var kunstnerisk set logisk\nnok, men uheldigvis havde han samme Aar sin\nførste (og hidtil eneste) Indtræden paa den Fries\nForaarsudstilling. Den Slags Overtrædelser af\nSpillets Regler kan det borgerlige Liv daarligt\ntage, ikke engang i den frie Kunst.\nKort sagt, Karl Larsen var en Kamæleon, übe-\nstridelig en Kamæleon, selv om Dyret skiftede i\nde pragtfuldeste Farver. Det blev han ved med"}, {"page_pdf": 99, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.99", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 4186, "texte": "at være, efter at han var optaget i »de Fires«\nvel ikke udødelige, men saare exclusivt afgræn-\nsede Parnas, der hævede sig paa gloende Pæle\n1921. Alt satte Indtryk i hans Modtagelighed,\nalle Tidens Udstillingsbegivenheder og Kunstli-\nvets aktuelle Interesser afspejlede sig i det, han\nlavede her hjemme de store Franskmænd, som\nForeningen Fransk Kunst holdt Udstillinger af,\nunder Opholdet i Frankrig Lundstrøms Kruk-\nke-Opstillinger og Saltos halvtropiske Palme-\ntræer. Men Maler var han. Farven glødede, hvad\nenten han kopierede Greco og Delacroix efter\nFotografi og det var vel at mærke hverken\nGreco's eller Delacroix' Farver, men Karl Lar-\nsens egne eller det blot var et Nøgle Garn i\nen solbeskinnet Krog, der havde fanget ham ind.\nNoget tungt blev Maleriet dog for ham, efter-\nhaanden som Aarene skred, tungest ide Lund-\nstrømske Krukker, hvor han stod og slæbede i\nsvære, tykke Farvemasser. Lundstrøms Robust-\nhed laa ikke for hans lette Haand.\nVar der nu noget i alt dette, noget, som i sid-\nste Instans var Karl Larsens eget, ham selv, en\nLinie eller en Personlighed, som man siger? Det\nkunde være svært at skelne dengang i alt Bru-\nset, og det er i Grunden ikke blevet mere afkla-\nret siden. Det kan være svært nok at se endnu,\nmed mindre man kender Manden personlig. Med\nal sin ydre og udadvendte Aktivitet er Karl Lar-\nsen en Maler, der skjuler sig. Hans mange Ud-\nstillinger tegner ikke et helt Billede af ham\nsom den, han virkelig er.\nDer ligger nemlig en Kunstner, som følger sit\nindre Kald, i Karl Larsen han er ikke bare\nMaler. To Egenskaber har han som sine egne:\nSindets Renhed og sin fine Sans for malerisk\nStofvirkning. De to Ting synes ganske uudryd-\ndelige hos ham paa Trods af og tværs igennem\nal Modtagelighed.\nIngen, som har haft Næsen ned i Karl Lar-\nsens smaa Opstillinger fra hans tidlige Aar, vil\nglemme den Farvens Glød og det Skær af ung-\ndommelig Livsglæde, der lyste ud af dem\nglemme den kostelige Karakter af ædelt Stof,\nselve Farvemassen kunde have i lykkelige Stun-\nder. Som de var malt, som Farven var trukket\ni emailskinnende Flader eller Penslen var tryk-\nket, var vendt eller drejet i den bløde, olievaade\nMasse! Duggfriske var de. Der tindrede et Lys i\nMassens Konsistens og Farvens Kolorit som det,\nder hviler over en Sommermorgen. Det var af\nden Art, som man ikke gør, fordi man vil det,\nmen fordi Sindet er det, Haanden maler. Her\nvar en naturfødt malerisk Følsomhed uden Lige.\nDette kunde Karl Larsen ikke fastholde, det\nkunde han ikke (om jeg saa maa sige) leve vi-\ndere. Han hører til dem, der intuitivt maa leve\ndet, han maler, men det er ham ikke givet at gaa\nErkendelsens Vej i sin Udvikling ogsaa Ud-\nviklingen maa komme naivt og naturligt til ham.\nVi syntes en Overgang, han kom ud i noget tungt\nog forceret, der laa paa tværs af hans Væsen.\nSaa genopstod han lige paa een Gang i Mosaik-\nken. Nu kan jeg ikke lide, at han ogsaa laver\nFade og Krukker i Mosaik, selv om det vistnok\nteknisk kræver megen Dygtighed og Overvin-\ndelse af særlige Vanskeligheder. For den æsthe-\ntiske Fornemmelse er der noget naturstridigt i\ndet, ikke mindst i et Keramik-Land som Dan-\nmark, hvor man er naaet saa højt i Behandling\naf Stentøj. Hvad der ikke er brændt til en ho-\nmogen Masse, men lagt i Cement eller Mørtel,\nskal ligge tungt paa et Gulv eller vokse sammen\nmed en arkitektonisk Mur. Det er nu kun en Bi-\nting. Karl Larsen tumlede sig paa Mosaikflader-\nne med Figurgrupper, Dyr og Fisk. Han sam-\nlede paa Sten, fordybede sig i deres Art og Væ-\nsen, huggede dem i Smaastykker, lod dem bund-\nfælde sig i sine Drømme om kunstnerisk Skøn-\nhed, og i dette Stenmateriale levede hans oprin-\ndelige Sans for Stof og Stoffets iboende Farve op\nigen, ganske überørt i al sin Glans. Her sejrede\nhan paany, sejrede übetinget og uden Modsigel-\nse hos Kendere af den Slags fine Ting. Som saa\nofte før viste det sig, at den anvendte Kunst ved\nsine faste tekniske Rammer sætter en Disciplin,\nlægger Baand, som kan blive sundt retledende.\nHermed er vi paa ingen Maade færdige med\nMaleren Karl Larsen. Han maler stadig, selv om\nhan haardnakket gemmer Billederne paa sit\nLoft. Den sidste Maleri-Udstilling, han havde\n(sammen med Johan Behrens og Kai Mottlau"}, {"page_pdf": 101, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.101", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 1362, "texte": "paa Charlottenborg) for fem Aar siden, lovede\njo ogsaa en hel Del, som han siden har ladet ligge.\nDet er imidlertid kun tilsyneladende. Drømmen\nom Maleriet lever lige heftigt i ham, den ideelle\nBegejstring lever ganske überørt hos ham som i\nden tidlige Ungdom. Han har blot lært, at Kun-\nsten er vanskelig. Langsomt har Kravene skær-\npet sig. Hvad man leger sig til i Ungdommens\nOverflod, bliver senere et Spørgsmaal om Knald\neller Fald, hver Gang Penslen sættes paa Lærre-\ndet. Derfor er han karrig med at vise det, der for\nham er det dyrebareste. Men en og anden Ting\npaa hans Væg vidner om, at den maleriske Føl-\nsomhed og Intensitet er intakt, lige brændende\nhos ham. Derfor staar han i højere Grad som en\nMaler, der ikke har gjort sin afgørende Indsats,\nikke har præget Billedet af sig selv, end sine\njævnaldrende.\nDet er Sindets Renhed, der saaledes har kunnet\nføre Karl Larsen uskadt gennem denne Skærs-\nild af Indtryk og Paavirkninger, Udslag og\nYderligheder snart i den ene, snart i den anden\nRetning. Ret beset er det en mærkelig stærk og\nlevende Egenskab, han her besidder. Den Mand\nmaa komme igen som Maler en Dag det kan\nman ikke lade være at tro. Det vil engang ske,\nat man sigter hans Produktion, det vi kender og\ndet vi endnu ikke har set, saaledes at den tegner\net Billede af en Personlighed, et helt Billede af\nKarl Larsen.\n\nSIGURD SCHULTZ"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c125", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c125", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 100, "image_fin": 100, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.67", "titre_corps": "Karl Larsen: Harebilledet 1933. Mosaik.", "titre_sommaire": "Karl Larsen: Harebilledet 1933. Mosaik.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 100, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.100", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 39, "texte": "Karl Larsen: Harebilledet 1933. Mosaik."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c126", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c126", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 100, "image_fin": 100, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.68", "titre_corps": "Karl Larsen: Opstilling. 1939. Mosaik.", "titre_sommaire": "Karl Larsen: Opstilling. 1939. Mosaik.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 100, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.100", "debut_caractere": 41, "fin_caractere_exclue": 79, "texte": "Karl Larsen: Opstilling. 1939. Mosaik."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c127", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c127", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 101, "image_fin": 104, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.69", "titre_corps": "DA KASTANJERNE BLOMSTREDE", "titre_sommaire": "DA KASTANJERNE BLOMSTREDE", "signature_source": "ANDREAS VINDING", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 101, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.101", "debut_caractere": 1364, "fin_caractere_exclue": 3688, "texte": "DA KASTANJERNE BLOMSTREDE\n\n»JEG lever for at sprede Kærlighedslykke om-\nkring mig,« sagde Pierre Madsen, og han gjorde\ndet. I Hjertet af det skønne Kunstner Kvarter i\nParis ligger en lille mørk og snæver, berømt og\nmalerisk Gade med mange fornemme, gamle\nHuse fra den store Tid. I Nr. 24 her i rue Vis-\nconti mødtes i Aarene inden den første Verdens-\nkrig en Del unge Digtere og Kunstnere hos den\nekscentriske danske Student og Bogsamler Peter\nAage Madsen og hans Ven, en ung tysk Baron.\nI Køkkenet, der samtidig var Spisestue, drejede\nden lille Kongoneger Kiki saftige Stege paa Spid.\nAd en smal Spiraltrappe gik man op til Bibliote-\nket ovenover og diskuterede Natten igennem\nforan et voksende Batteri af tømte Rødvinsfla-\nsker. Der var en egen Stemning over Stuerne med\nderes gamle udskaarne Træpaneler, de fyldte\nBoghylder, Malerierne, de sjældne Fajancer og\ndet dæmpede Skær, der faldt over Ansigter og\nPortræter fra svagt brændende Petroleumslam-\nper. Huset var fra Moliére-Tiden. Senere er der\nover Gavlen med Vinduet til Pierre Madsens So-\nveværelse, hvor han saa trofast forfulgte sit Livs-\nmaal at sprede Kærlighedslykke om sig, indsat\nen Marmorplade med Indskriften: »Ici mourut\nRacine le 21. Avril 1629«. Her døde Racine.\nHer levede Madsen.\nGæsterne, som diskuterede over hans Rødvin,\nvar en ny Epokes Mænd. Selskabet var saa in-\nternationalt som aldrig siden set. Det var Tiden\nuden Pas. Ingen spurgte om Oprindelse eller Ra-\nce, de var alle meget forskellige, kun Kærlighed\ntil fransk Kunst og Aand forenede dem. Endnu\nhusker jeg et Par Profiler, der stiger frem af\nErindringens Taage. Den lille Russer Kapian,\nhvis Kusine senere gjorde Attentat mod Lenin,\nItalieneren Riciotto Canudo, der kæmpede tap-\npert i Garibaldisternes Rækker, hans Veninde,\nen rumænsk Prinsesse, der kaldte sig selv »Skøn-\nhedens Præstinde«, og som med sin Formue be-\nkostede Canudos Tidsskrift Montjoie, den præ-\nrafaelitiske Maler Sarlouis, den senere saa be-\nrømte Kritiker André Salmon. Han var da en\nlang og ranglet ung Mand, der nylig havde udgi-\nvet Les tendres canailles, en af de første Alfons-\nromaner i Bibi Montparnasses Maner. Til Ka-\nnaljens Digtere hørte ogsaa Francis Carco, der\nsenere blev berømt og rig paa Genren, men den\nGang endnu indsamlede sit Stof under en fattig\nog tilfældig Boheme-Tilværelse, og Jacques Dys-"}, {"page_pdf": 103, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.103", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 4206, "texte": "sort, en Adelsmand fra Gascogne, der for at hæv-\nne sig paa sin fornemme, lidt paaholdne Fami-\nlie og for selv at bidrage til sit Livsophold havde\ngiftet sig med en Bordelværtinde. Her kom og-\nsaa den fine, nærsynede Kritiker André Billy,\nder kun saa, hvem han vilde se, Journalisten An-\ndré Tudesque, naar han var hjemme mellem sine\nRejser for Le Journal, André Ronveyre, der\nhavde tegnet alle Symbolisterne og nu begyndte\npaa Kubisterne, det danske Kunstnerpar Gerda\nog Einar Wegener, den senere Lili Elbe, og som\nsporadiske Gæster den blide Digter Christian Ri-\nmestad og den gode Københavner Ole Haslund.\nJeg glemmer maaske de bedste, mange kendte vi\nkun ved Fornavn, de var paa Vej mod Berøm-\nmelsen, men naaede den ikke, skønt de den Gang\nregnedes blandt de første. Krigen tog dem.\nI dette begavede og bedærvede Selskab kom\nogsaa en pragtfuld ung Mand med bred Bringe\nog tunge Lemmer. Han var klædt i en Jakke af\nlyst engelsk Stof med en lang, tynd Platinurkæ-\nde, en kulørt Skjorte, ikke helt ren. Hans Hage\nvar bredere end hans Pande, der var lille, og som\nkronedes af en Krans af let krøllet, næsten lys-\nblondt Haar. Han trykkede ens Haand over\nBordet med en kort og stærk Næve uden at\nstandse Konversationen. Han talte uafbrudt, pa-\nradoksal og original, uhyre belæst og bestandigt\noverraskende med sin uudtømmelige Viden om\nklassisk Fortid og aktuelle Begivenheder. Hans\nNavn var Wilhelm Kostrovitsky, han var Po-\nlak, født i Rom, man sagde, hans Far var en ita-\nliensk Kardinal, opdraget i Nice og Monte-Car-\nlo. Han blev hurtigt Kresens naturlige Midt-\npunkt, til hvem alle lyttede. Han blev berømt\nsom Digter og Ungdomsfører under Navnet\nGuillaume Apollinaire.\nApollinaire boede i en Kvistlejlighed paa Bou-\nlevard St. Germain paa Hjørnet af rue St. Apol-\nlinaire, efter hvem han tog Navn. Det var en\nRække smaa Stuer, alle i forskellig Højde, for-\nbundne med Trapper, hvoraf en førte op til en\nstor Tagterrasse med Udsigt over Hundreder af\nSkorstensrør, der lignede omvendte Urtepotter,\nblaa Skifertage og Boulevardens Allé af blom-\nstrende Kastanjetræer. Naar jeg mindes den Tid,\nsynes jeg, at det altid var Foraar. Senere har\nBoulevarden mistet sine Kastanjer. Men da\nblomstrede Kastanjerne som i Werner v. Hei-\ndenstams Barndomserindringer. Ogsaa her kom\net Barn til Verden. I disse Stuer fødtes Kubismen,\nder under vekslende Navne har behersket min\nTidsalders Kunst.\nJeg besøgte ofte Apollinaire paa hans Kvist.\nMan kom op til den ad en bred og tæppebelagt,\nmeget borgerligTrappegang, hvor man undervejs\nkrydsede snart en gammel Hertuginde, snart en\nOlding saa trist som en Aagerkarl, undertiden\net Par Nonner med hvide, flagrende Kapper, og\nnaaede man endelig Toppen, maatte man klatre\nendnu et Stykke opad en stejl Hønsestige og var\nlige ved at tabe Ligevægten, naar man trak i\nKlokkestrengen. Der gik et Par Minutter. In-\ndenfor hørtes Hvisken, saa sagte listende Trin,\nog tilsidst aabnedes Døren langsomt. Apolli-\nnaire nævnte straks sin Gæst ved Navn, som om\nhan paa Forhaand gættede, hvem det var, inden\nhan havde set ham. Senere opdagede jeg, at han\nhavde et lille Øje i Døren. »Paa den Maade und-\ngaar jeg kedelige Folk!« sagde Guillaume. En af\ndem hævnede sig ved at sætte en Prop i Hullet.\nEndelig kom man ind i den lille morsomme\nLejlighed, hvis Vægge var dækkede af Neger-\nmasker og Malerier, Dérain, Tolderen Rousseau,\nMetzinger, Leopold Survage, et Par Cézanner,\nder var en Gave fra Vollard. Soveværelset, den\nstørste af Stuerne, maalte to Gange tre Meter,\nher var to smukke Picassoer, en blændende Chi-\nrico og over Sengen et stort Billede med Apolli-\nnaire tronende mellem Picasso, Marie Lauren-\ncin, som havde malet det, og Fernande Olivier.\nDe andre Stuer blev mindre og mindre og aller-\nbagest var et ganske lille Pulterkammer med Lys\nfra et Tagvindue. Gulvet flød med Aviser og Ma-\nnuskripter, et Bord var helt dækket af Papirer.\nDet var Apollinaires Arbejdsværelse, det aller-\nhelligste, hvortil ingen fik Adgang. Her skrev\nhan, bøjet over Papirdyngen, sine Bidrag til Les\nSoirés de Paris, det Tidsskrift, der blev Forløber\nfor saa mange andre, ogsaa ad en Omvej for det\ndanske Klingen (kun var Les Soirés de Paris\nlangt beskednere i Udstyr og Format). Apolli-"}, {"page_pdf": 104, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.104", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 1137, "texte": "naire var altid parat til at gøre andre Menne-\nsker Tjenester. Utallige Gange har jeg set ham,\nnaar Venner søgte hans Hjælp, trække sig tilba-\nge til sit Pulterkammer og et Øjeblik efter kom-\nme ud med et Digt, endnu vaadt af Blækket.\nDisse Digte, der blev til som i Improvisa-\ntion, og som senere samledes i Les Alcools og\nCalligrammes, har bevaret hans Navn blandt de\nfem store i Frankrigs moderne PleTade. Han var\npaa en Gang stolt og beskeden. Han var kun in-\nspireret og undrede sig undertiden selv over de\nSange, der fødtes paa hans Læber. Hans største\nBetydning ligger ikke i, hvad han efterlod, men\ni hvad han var. Hans Personlighed prægede en\nhel Generation. Vi der kendte ham, glemmer al-\ndrig Apollinaires Smil, saa fuldt af Godhed,\noverbærende Ironi og Spot. Han var en Fører.\nHan var Kunstner og Humanist, en Søger og\nNyder, begærlig efter det bedste, det skønneste,\ndet universelle i Kunsten. Han fandt det hos de\ngamle og hos de yngste, valgte og vragede, el-\nskede Formen og foragtede Tradition og Rutine.\nSelv sagde han, at Digterne er Profeter, og han\nsaa langt ud over den korte Tid, der var hans\nLiv.\n\nANDREAS VINDING"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c128", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c128", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 102, "image_fin": 102, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.70", "titre_corps": "3 Brændtlersskitser af Karl Larsen. 1942.", "titre_sommaire": "3 Brændtlersskitser af Karl Larsen. 1942.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 102, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.102", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 41, "texte": "3 Brændtlersskitser\naf Karl Larsen. 1942."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c129", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c129", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 105, "image_fin": 108, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.71", "titre_corps": "SVEND JOHANSEN", "titre_sommaire": "SVEND JOHANSEN", "signature_source": "KJELD ABELL", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 105, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.105", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 3915, "texte": "SVEND JOHANSEN\n\nNåAR det kongelige Teaters dukketeaterag-\ntige fortæppe i rørende kæmpeformat glider til-\nvejrs, og lyset fra scenen i forbindelse med en\nsvag duft af kold limfarve lægger sig som en\nforjættende dæmring over balkoner og guld-\nsnyrkler, saa begynder alle at gøre sig parat. Der\nhostes a', hovederne finder efter lidt kiggen til\nhøjre og venstre den bedste mulighed for fri ud-\nsigt, der snurres og indstilles paa kikkerthjul, og\nuroen i benene dulmes saavidt muligt. Man gen-\nkender scenebilledet, det er forresten nydeligt,\nnu siges de første replikker, og langsomt fanges\nefterhaanden hele rummets interesse ind. Det\ngaar ikke i et snuptag, man har jo god tid.\nMen er dekorationen af Svend Johansen, saa\ner det sket, og det lige med det samme, i det se-\nkund tæppet hæver sig. Bum! billedet staar der\nsom et kanonskud. Ingen tid til elskværdige\novertalelser. Ingen pardon, man er ramt lige\nmidt i øjnene. Der er dødsstille. Det ser næsten\nud, som hele tilskuerblokken svajede. Men in-\ngen falder. Tværtimod, man retter sig op. Svend\nJohansens skyts dræber ikke, det er af eventyr-\nkaliber, og gør lyslevende.\nDet maa have været et choc for malerpotter-\nne, da de første gang lagde ud paa Svend Jo-\nhansens vilde vover. Der havde de skikkeligt i\nde mangfoldigste aar bare bestræbt sig paa at\nfaa alting til at ligne paa en temmelig kedsom-\nmelig prik, afbleget og nedstemt, lysegraablaa\nhimle, lysegraagrønne skove, støv i farverne\nfor at give stemning. Og saa nu det frisprog\nuden det allermindste omsvøb, man kunde næ-\nsten ligesaa godt have forlangt af en stiftsdame,\nat hun skulde lade sig tatovere med blaa ankre.\nDet var en kolbøtte, og kiggede man nærmere\nefter, saa man endda, at den var baade forlæns\nog baglæns. Stilen var splinterny og opsigts-\nvækkende, men principet klassisk og eviggyl-\ndigt. Svend Johansen havde med en haandbe-\nvægelse, som kun han kan illustrere, rakt tilbage\ntværs over heleden naturalistiske periode og\nknyttet traadene fra de store teatertraditioner\ntil nutiden. Teatret skulde igen helt og fuldt være\nteater, ikke et panoptikon af habile imitationer,\nmen en fantastisk uvirkelig verden, hvor talen-\ntet kunde færdes frit uden at tage hensyn til\nandre færdselsregler end de kunstneriske.\nTeatret har som enhver stormagt flere fron-\nter, Svend Johansen satte ind paa den festlige.\nDet gaar ikke at sige, at det er, fordi han selv\ner festlig, det er han, men paa en anden maade\nend andre, han har ligesom patent paa sig selv.\nEgentlig er der kun eet ord, man kan bruge om\nham, og det er, at han er »svend-johansensk«,\nmen definitionen er jo desværre ikke udtøm-\nmende. Lad os prøve at komme ind paa livet\naf ham ad en anden vej.\nSvend Johansen kan sit teater paa fingrene,\nhan er ikke bare en henrivende talentfuld ma-\nler, der har faaet lyst til at lade sit farveover-\nskud faa afløb, hele teatrets tekniske funktion\nhar han i sig. Fremfor alt kender han sit rum.\nDekorationen er et rum, selvom den staar aaben\ntil alle sider. Som regel, for ikke at sige næsten\naltid, arbejder Svend Johansen med bagtæppe\nog buer, d.v. s. sidekulisser i forbindelse med sof-\nfitter, men set fra tilskuerpladsen skal disse løse\ndele, der er placeret med ret stor afstand fra\nhinanden, virke som en lukket afgrænsning, der\nslutter om spillet, ikke som en æske med laag\nog faste sider, snarere med en vis fornemmelse\naf uendelighed udenfor scenerummet, men den-\nne uendelighed kommer os bare ikke ved, fordi\nmaleren holder hele vores interesse indenfor syns-\nfeltet. Dette paa eengang flydende og alligevel\nsaa begrænsede rum har Svend Johansen helt i\nsine hænder og kan gøre med det, hvad han vil,\nhan former og bygger det op, nøgternt og be-\nvidst, saa den bærende ro tydeligt føles gennem\nde tusinde detaljer, der muntrer sig paa over-\nfladen. Først naar rummet staar der, begynder\nrankerne i pergolaen at sno sig, og det for al-\nvor, men med en sikkerhed, som var det luft-"}, {"page_pdf": 108, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.108", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 3144, "texte": "akrobatik uden et eneste fejlgreb i trapez'en.\nAtmosfæren svirrer af fine penselstrøg, der staar\nflimrende som et broderi, Svend Johansen har\nraad til det, for helheden tabes aldrig af syne.\nKaade krusseduller »lopp'er« respektløst over\nde optrædendes hoveder og opildner dem til at\nyde deres bedste, for ellers bliver de glemt og\nforsvinder i dette masseopbud af beskrivende\nenkeltheder, barokke indfald og lattermilde ku-\nlører. Der skal styrke til at hamle op med en saa\nfremragende fortæller som Svend Johansen, hans\nord bag farverne svirper og bider med talent-\nfuld præcision og i elegant turnering, men hans\nform er saa blændende artistisk og overrump-\nlende, at man med glæde lader sig spidde sam-\nmen med heleden verden, hans klinge i virke-\nligheden er ude efter. Der er noget evigt i hans\nvæsen og humor, saa drastisk og næsten digte-\nrisk har de talt paa Olympen og i Valhal, og\nvar det ikke, fordi moderne tøj, løs jakke og\ngraa flonelsbukser, er den eneste paaklædning,\nman kan tænke sig Svend Johansen i, saa kunde\nman for den sags skyld godt tro, at han havde\nlevet ned gennem alle tidsaldre og passet i dem\nalle uden at forandre en tøddel i sine synspunk-\nter undervejs. Han er menneske paa en talent-\nfuld maade.\nSvend Johansen plejer at sige, at der er ste-\nder, han kun kommer een gang, styrken i hans\nudtryk passer nemlig ikke i velondulerede dag-\nligstuer. Paa samme maade vilde det maaske\nvære gaaet ham paa teatret, hvor det dagligstu-\nagtige staar i høj kurs, især stod. Men i balletten\nhavde muligheden for at skabe et fantastisk tea-\nter overvintret tværs gennem naturalismen, der-\nfor blev balletten hans naturlige springbrædt:\n»Bolero«, »La valse«, Riisager-balletterne, »De\nsyv dødssynder« 0.5.v., hele ryggraden i mo-\nderne dansk ballet har han rislet inspirerende\nnedad. Han har forarget og henrykket, men\nkun haft een vej at gaa og er med talentets stæ-\ndighed blevet ved at gaa. Han har faaet teatret\ntil at hoppe i sit blomstrede sjippetov, han har\nvækket alle paa plysset og givet deres øjne ar-\nbejde og arbejdets glæde, det er en fin ting. Han\nved det, derfor har han gjort det.\nBallet, opera, revy, »Skønne Helene«, »Bort-\nførelsen«, P-H-revyerne, men skuespillet har\nværet lidt tavst. Man har sendt bud efter Svend\nJohansen, naar der skulde synges og danses, men\nordene har man været lidt bange for, naturlig-\nvis skal det være kraftige ord, der kan gaa igen-\nnem hans ikke ligefrem blide akkompagnement,\nmen der ligger dog langt flere opgaver parat,\nend han kan overkomme i dette liv. Hvorfor\nikke Holberg? han fortjente det, altsaa baade\nHolberg og Svend Johansen. Mangfoldige klas-\nsikere, en opremsning vilde blive for lang. Nye\nopgaver er nu engang de ordenstegn, man hæn-\nger paa kunstnernes bryst. Svend Johansen bur-\nde altid være rigt dekoreret med store lysen-\nde stjerner og baand paa kryds og tværs. Han\nhar med en af sine allermest storartede krøller\nbragt teatret tilbage til de festlige slagmarker,\nhvor fantasiens orkan blæser støvet af daglig-\ndagen og viser os, at den kan ligne paa en helt\nanden maade, end vi havde tænkt os. For det\nvil Svend Johansen aldrig blive glemt.\n\nKJELD ABELL"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c132", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c132", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 107, "image_fin": 107, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.73", "titre_corps": "Svend Johansen: Bortførelsen fra Seraillet. Det kgl. Teater.", "titre_sommaire": "Svend Johansen: Bortførelsen fra Seraillet. Det kgl. Teater.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 107, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.107", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 60, "texte": "Svend Johansen: Bortførelsen fra Seraillet. Det kgl. Teater."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c133", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c133", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 107, "image_fin": 107, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.74", "titre_corps": "Svend Johansen: Melodien der blev væk. Riddersalen.", "titre_sommaire": "Svend Johansen: Melodien der blev væk. Riddersalen.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 107, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.107", "debut_caractere": 62, "fin_caractere_exclue": 113, "texte": "Svend Johansen: Melodien der blev væk. Riddersalen."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c134", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c134", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 109, "image_fin": 109, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.75", "titre_corps": "Svend Johansen: Købmanden i Venedig. Det kgl. Teater.", "titre_sommaire": "Svend Johansen: Købmanden i Venedig. Det kgl. Teater.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 109, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.109", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 58, "texte": "Svend Johansen: Købmanden i Venedig. Det kgl. Teater."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c135", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c135", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 109, "image_fin": 109, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.76", "titre_corps": "Svend Johansen: Bolero. Det kgl. Teaier.", "titre_sommaire": "Svend Johansen: Bolero. Det kgl. Teaier.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 109, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.109", "debut_caractere": 60, "fin_caractere_exclue": 100, "texte": "Svend Johansen: Bolero. Det kgl. Teaier."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c136", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c136", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 110, "image_fin": 118, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77", "titre_corps": "SKULPTUREN I FRANKRIG", "titre_sommaire": "SKULPTUREN I FRANKRIG", "signature_source": "ADAM FISCHER", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 110, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.110", "debut_caractere": 23, "fin_caractere_exclue": 772, "texte": "SKULPTUREN I FRANKRIG\n\nsom jeg saa den\nGudhjem, Juli 1942.\nTil næste Aar er det tredive Aar siden, jeg\nkom til Paris og det er vemodigt at lade de tyve\nAar, jeg har boet der, passere Revu. Tyve Aar\ni begejstret Arbejde med Kunstnere fra snart\nsagt Alverdens Lande.\nDer skete noget dengang i Paris. Kubismen\nog andre Ismer vendte tilsyneladende op og ned\npaa det hele. I Virkeligheden var det vel sna-\nrere en Hovedrengøring, et Forsøg paa at rense\nud, at klargøre sig Problemerne og skaffe sig\nHerredømme over Udtryksmidlerne. Men den-\ngang følte vi det, som om en ny Kunst skulde\nskabes. Vi var brandsikre paa, at det vi vilde,\nvar det eneste rigtige og vi følte Fremtiden for\nos helt ud i det uendelige.\nNu tredive Aar efter er Fremtiden ikke uen-"}, {"page_pdf": 111, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.111", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 4050, "texte": "delig. Nu mærkes der en Grændse for, hvad\nman kan naa og man opdager, hvor lidt af alt\ndet, man drømte om at udrette, er blevet til\nVirkelighed.\nDer er nye Generationer, der ser medlidende\npaa os, unge, der er klare til at storme Parnas-\nset, som vi forsøgte det, sikre paa, at det, de vil,\ner det eneste rigtige. Og det er godt det samme.\nDet er Kunstens Væsen aldrig at stille sig\ntilfreds, stadig at søge nye Veje, ofte uden at\ngøre sig klart, at den trods alt bygger videre\npaa, hvad der er gjort tidligere.\nEn Del af det, jeg dengang var stærkt begej-\nstret for, synes mig nu mindre værdifuldt, men\nstærke Oplevelser har det skaffet mig og hver\naf de forskellige Kunstnere, jeg tænker paa, har\ngivet mig noget, der har vist mig Vejen ind til\ndet, jeg synes er Skulptur. Tilsammen har de\nlært mig at forstaa den tidlige græske Kunsts\novervældende Storhed.\nAlle de forskellige Teorier, hvilke Navne de\nnu prydede sig med, hvis de overhovedet havde\nnoget Navn ofte var det en enkelt Kunst-\nner, der legede med sit specielle Puslespil, alle\ndisse Teorier indeholdt en større eller mindre\nSum af Viden om det, der tilsammen udgør et\nKunstværk, naar en begavet Kunstner bevidst\neller übevidst tvinger den ind under sit Sind.\nEn af de første teoretiserende Billedhuggere,\nhvis Arbejder jeg lærte at kende, var den østrig-\nske Polak Elie Nadelmann. I stærkt gennem-\nskrabede og ciselerede Broncer søgte han at vise\nFormskemaet i klassisk Kunst, at analysere For-\nmen, opløse den i Spillet mellem konvekst og\nkonkavt. Det var en rafineret, elegant Statuette-\nkunst, hvor Detaillernes Udarbejdning, for Eks.\nLokkernes og Fingrenes Krølninger, bragte Tan-\nken hen paa Guldsmedearbejde. Det var vel nok\nmere Akademi end Kunst. Men han rørte allige-\nvel ved noget i Skulpturen, der faldt sammen\nmed Bestræbelserne i Maleriet og vakte stor Op-\nmærksomhed.\nEn anden, men mere abstrakt arbejdende\nKunstner var Russeren Alexander Archipenko.\nHan søgte at analysere Motivet ved at vise\nPlaner og Snit gennem Formen, ofte ved Hjælp\naf en Glasplade med malede eller paalimede\nLegemer. Hans interessante Skulpturer var tit\npolykrome, men led næsten allesammen af den\nfor en Skulptur store Fejl kun at kunne ses fra\neen Side. Det var mere frit i Rummet staaende\nRelieffer end egentlige Rundskulpturer. Det\nvar en plastisk Udformning af de samtidige ku-\nbistiske Maleres Teorier. De søgte jo ogsaa at\ngenskabe Rummet, ikke alene ved Farven men\nogsaa ved Planer og Snit at give den tredie Di-\nmension. I det hele taget betød Malernes Arbej-\nde dengang meget for Skulpturen. Vi arbejdede\nsammen. Nogle meget interessante abstrakte\nSkulpturer blev lavet af Picasso, der paa dette\nFelt var stærkt paavirket af den spanske Billed-\nhugger Agero.\nNogle af de mest plastiske Malerier skyld-\ntes Mexicaneren Diego Rivera, der senere un-\nder en naturalistisk Form blev ved at arbejde\nmed den abstrakte rumlige Opbygning af Bil-\nledet med dynamisk Forbindelse af de enkelte\nPlaner i Overensstemmelse med Øjets Bygning.\nHans Arbejde var en Fortsættelse af Cézan-\nnes Idéer, dybere udformet hos Rivera end hos\nde andre, der paa en mere overfladisk Maade\nhavde hæftet sig ved Cézannes Udtalelser om\nKuglen, Keglen og Cylindren. Rivera arbejdede\nikke selv som Billedhugger, men han var stærkt\ninteresseret i Skulptur. Jeg har tilbragt mange\nlærerige Stunder sammen med ham mens han\ndemonstrerede sine Teorier om Maleri og naar\nhan foran en Skulptur for Eks. fra Renaissan-\ncen paaviste dens Dynamik og logiske Rumop-\nbygning eller maalte dens Proportioner.\nJeg kunde blive ved at nævne Navne. Folk\nsom Duchamp-Villon, Lipchitz og Zadkine og\nmange flere. Den sidste var mere personlig end\nde fleste andre. En Periode var han stærkt in-\nfluenceret af Negerskulptur, hvis pragtfulde Ab-\nstraktioner begejstrede os alle. I lange Tider ar-\nbejdede han meget i Træ. Hans Atelier lignede en\nhel Skov med bladløse Trær, der havde faaet Liv\npaa en ny Maade. De sidste Ting, jeg har set af\nham var en Slags Relieffer, hvor konkavt og kon-\nvekst spillede en stor Rolle. Senere mod Slutnin-"}, {"page_pdf": 112, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.112", "debut_caractere": 31, "fin_caractere_exclue": 2469, "texte": "gen af mit Ophold husker jeg Amerikaneren\nCalder's farve- og formdynamiske Forsøg, hvor\nhan ved Hjælp af smaa elektriske Motorer lod\nfarvede Formelementer svinge og dreje i Rum-\nmet sat i Gang ved Farvernes og Formernes ind-\nbyrdes Tiltrækning og Frastødning. Hans For-\nsøg gav en Del at tænke over. Det gjorde alle\ndisse Eksperimenter. Det var langtfra altsam-\nmen stor Kunst, men Arbejdet med disse Ting\nvar som en Søgen ind mod Skulpturens A.8.C.,\nen stærk Reaktion mod den foregaaende Perio-\nde, hvor den meste Skulptur var blevet litterær,\nren naturalistisk og slapt traditionel.\nDet er i Parentes bemærket underligt, hvor\nlidt de surrealistiske Billedhuggere har lært af\ndisse Bestræbelser. Man skulde tro, at Formens\nSpænding og Bevægelse maatte være det stærke-\nste Middel til at udtrykke det menneskelige\nSind, selv ide helt abstrakte Fantasidrømme,\nmen det mærkes uhyre lidt, i hvert Fald her-\nhjemme.\nSamtidigt med de abstrakt arbejdende Billed-\nhuggere var der naturligvis heleden store\nMængde, der fortsatte Slendrianen og for hvem\ndisse Bestræbelser var Udtryk for den Onde\nselv. Men der var ogsaa nogle faa, der uden at\ndeltage i Bevægelsen arbejdede med rent pla-\nstiske Midler. En enkelt af dem, Manolo, i nær\nFøling med den, andre af dem helt selvstændigt,\ni hvert Tilfælde vilde de sikkert reagere stærkt,\nhvis man sagde til dem, at der var Paavirkning\nat spore og alligevel var Udgangspunktet fælles:\nVillien til at sætte Form og Proportioner, Rum\nog Rytme i Højsædet igen som Udtryksmiddel.\nÜbevidst er vel ingen af dem gaaet helt fri.\nNaar man engang kommer tilstrækkeligt paa\nAfstand af denne Periode af Kunstens spiral-\nsnoede Vej, er jeg sikker paa, at det er disse,\nhvis Arbejder vil hævde sig som det mest men-\nneskelige og stærkeste skulpturelle Udtryk for\nvor Tid.\nJeg tænker især paa Spanieren Manuel Mar-\ntinez Hugue, kaldet Manolo, og de franske Bil-\nledhuggere Pompon, Charles Despiau\nog Aristide Maillol.\nManolo er født i Barcelona 1872, men har\nlevet det meste af sit Liv i Frankrig. Hans Ar-\nbejder danner ligesom et Overgangsled mellem\nNaturalismen og den abstrakte Kunst. Han til-\nhørte den førende Klike af abstrakt arbejdende\nKunstnere, men havde lige fra Begyndelsen sin\nsærprægede Form, der trods sin stærkt person-\nlige Karakter er i Slægt med Maillols. Manolos\nArbejder fra Parisertiden navnlig hans direkte\ni Sten huggede Arbejder, det var altsammen\nmindre Ting, udmærker sig ved stor Styrke i"}, {"page_pdf": 114, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.114", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 4017, "texte": "Formgivningens Renhed og Helhed trods de-\nres ofte fortællende Indhold og en næsten ko-\nloristisk Overfladebehandling.\nSelv var han levende og spirituel som faa.\nEt svagt Helbred hæmmede ham i hans Ar-\nbejde og tvang ham bort fra Paris, hvor han le-\nvede en halv Snes Aar. Derefter boede han i\nmange Aar i Sydfrankrig i den lille By Ceret,\nhvor han især lavede ganske smaa Ting. Typer\nfra den spanske og franske Side af Pyrenæerne.\nDe var følsomme, gnistrende af Liv, dristige og\nstærke i Formen trods en ofte skitsemæssig Ud-\nførelse. Da jeg sidst besøgte ham levede han i\nOmegnen af Barcelona, hvor han søgte at gen-\nvinde sit Helbred ved nogle varme Kilder der.\nEfter at have siddet lammet i sin Stol over et\nAar, var han nu begyndt at arbejde igen, men\ndet var en brudt Mand. De sidste Aar har jeg\nikke hørt fra ham og jeg træffer ham vel ikke\nmere. Men Mindet om ham vil jeg altid bevare\ni Taknemlighed, for hans Venskab og for, hvad\nhan har lært mig og mange andre.\nAt have arbejdet som Billedhugger hele sit\nLiv uden at opnaa større Anerkendelse og saa\ni sit syvogtresindstyvende Aar pludseligt blive\nopdaget og fejret som en stor Billedhugger, var\ndet, der hændte Dyrebilledhuggeren Franfois\nPompon.\nLige siden 1894 udstillede han regelmæssig\nsine Dyr paa »den store Salon« uden at andre\nend nogle faa Kunstnere lagde Mærke til dem.\nSit Brød tjente han ved at arbejde for andre.\nBlandt andet udførte han i mange Aar Marmor-\nfigurer for Rodin.\nI 1921 var Komiteen for »Salon d'Automne«\nhvor alle de moderne Kunstnere udstillede, ble-\nvet opmærksom paa hans Eksistens og invite-\nrede ham til at udstille en Samling af hans Ar-\nbejder. Og dermed var Pompon med et Slag\nberømt. Kunstnerne afholdt stor Fest for ham,\nhan blev Ridder af Æreslegionen o.s.v. og fra\nnu af behøvede han ikke længere at arbejde for\nandre. Kunstelskere fra alle Lande kappedes\nom at faa Lov at erhverve hans Arbejder. Det\ner den gamle Historie om Publikums Ligegyl-\ndighed og manglende Forstaaelse om igen. Men\nPompon lod sig ikke forvirre af Successen. Han\nblev ved at være den samme stilfærdige og\nihærdige Arbejder som før.\nNaar man kom og bankede paa Døren til\nhans Atelier, var man sikker paa, at blive godt\nmodtaget og faa en hyggelig Passiar mens han\nfortsatte sit Arbejde. Studierne til sine Dyr mo-\ndelerede han i Jardin des Plantes eller ude paa\nLandet, hvor han fulgte efter sin Model. Et\nBrædt fastgjort om Halsen var saa hans Kavalet.\nDa han begyndte at modelere Dyr (indtil\n1890 havde han især lavet Figurer i traditio-\nnel Smag) var ogsaa de behandlede traditionelt.\nFuglenes Fjer var omhyggeligt gengivet i De-\ntailler 0.5.v., men efterhaanden blev det mere\nog mere den hele Form, der fangede hans Inter-\nesse. »Man skal se paa Dyrene i stor Afstand,«\nsagde han, »saa Detaillerne forsvinder, saa fin-\nder man bedre den sande Form.« For det meste\ner hans Dyr i Bevægelse. »Det er Bevægelsen,\nder skaber Formerne og gør dem levende«. Han\ntalte ofte om, at det gjaldt om at placere Tyng-\ndepunktet rigtigt og han var ikke bange for at\ndeformere for at opnaa et stærkere Udtryk.\nHan kunde ogsaa have sagt, at det først og\nfremmest kom an paa at elske Dyrene, men det\nvar for ham en Selvfølge. Man maa have hørt\nham fortælle om hans Venskab med Hyænen i\nJardin des Plantes, der kom hen til ham for at\nblive kløet paa Ryggen, og som han fortalte\nvar fornærmet, naar han ikke havde været der\net Par Dage, saa vendte den Ryggen til og\nmaatte snakkes særligt godt for, før den blev\ngod igen, eller set hans Forhold til den tamme\nDue »Nicolas« i Atelieret, for at forstaa hvor\nintimt hans Forhold var til Dyrene. Den fran-\nske Kunsthistoriker Henry Martinie har meget\ntræffende sammenlignet Pompons Forhold til\nDyrene med Lafontaines. Den samme Menne-\nskelighed gør sig gældende. Selvom de fleste af\nPompons Dyr er fremstillet i Bevægelse, er der\nmilevidt til Baryes voldsomme Kompositioner\nog stærke Dramatik, og medens Stofgengivelsen\nspiller saa stor en Rolle i Baryes pragtfulde\nSkulpturer, har Pompon givet Afkald paa en-"}, {"page_pdf": 116, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.116", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 2039, "texte": "hver Virkning af denne Art. Hans Sten og Bron-\ncer virker ved den hele Forms übrudte Styrke,\nmen Lyset smyger sig om dem og skaber trods\nManglen paa Detailler, Fornemmelsen af Fug-\nlens bløde Fjer eller Hyænens stride Pels.\nHans Skulpturer er gennemgaaende smaa.\nMen Tyngden og Rytmen i den rolige Form,\nden præcise, ofte næsten umærkelige Overgang\nfra Plan til Plan, den klare Profils stramme Li-\nnier og bløde Kurver skaber ofte Monumenta-\nlitet. Da Pompon døde i Slutningen af Tyverne\nvar der almindelig Sorg blandt Kunstnerne i\nParis.\nMedens det tog Tid for Pompon at finde sin\nVej, var Charles Despiaus Kunst i fast Leje\nlige fra hans første Udstillingsaar. Han debu-\nterede omkring Aarhundredskiftet og allerede\n1904 udstillede han Busten af »La jeune Lan-\ndaise« en af de smukkeste Portrætbuster han\nhar skabt. Den vakte stor Opmærksomhed\nblandt Kunstnerne. Blandt andet blev Rodin\nstærkt begejstret, og han knyttede Despiau til\nsig som Medarbejder. Ikke blot for at han skul-\nde udføre hans Arbejder i Marmor, men i snæv-\nrere Samarbejde. Endnu fra de første Aar, jeg\nkom hos Despiau, husker jeg, at deri hans\nAtelier stod en stor Figur udført af ham for Ro-\ndin og som nu staar paa Rodin Museet.\nDette Samarbejde gav Despiau Midler til at\neksistere, hvad der var godt, da han trods sin\nSucces blandt Kunstnerne, ikke fandt Forstaa-\nelse hos Publikum og intet solgte, men det van-\nskeliggjorde ham naturligvis at arbejde for sig\nselv og navnlig at udføre større Ting. Efter Ro-\ndins Død var det saa galt med Økonomien, at\nhan og hans Kone en Periode under forrige Ver-\ndenskrig maatte kolorere Postkort for at leve.\nMen i al denne Tid skabte han alligevel den\nRække mesterlige Portrætbuster af Venner og\nBekendte, der tilsidst tiltvang ham den Aner-\nkendelse, der saa længe lod vente paa sig og gav\nham Midler til at arbejde som han havde Lyst,\nogsaa at udføre store Figurer. Despiau mener\nselv, han er Naturalist. »Je travaille comme un\nconcierge« sagde han engang til mig og mente\ndermed, at han copierede Naturen saa banalt"}, {"page_pdf": 117, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.117", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 2398, "texte": "som muligt. Men ser man paa hans Arbejder,\nisær hans Buster, hvoraf nogle er blandt de bed-\nste, der nogensinde er skabt, bliver man klar\nover, at det passer ikke helt. Man opdager, hvor\nfrit han arbejder. Selvom hans Skulpturer bæ-\nrer Præget af et indtrængende Naturstudium\nog hans store Figurer synes helt afhængige af\nden enkelte Model, ejer de, alt det en stærk, per-\nsonlig Kunstner føjer til af sit eget og i Buster-\nne især mærker man, at han ikke forgæves har\nlevet i en Tid, hvor der er arbejdet med at ana-\nlysere Kunstens Midler og han kan selv af og\ntil ikke lade være at gøre opmærksom paa be-\nvidste Finesser, i Konstruktionen af en Buste,\n112. Eks. Aksens Forskydning eller Planernes\nindbyrdes Forhold. Letkøbt er Resultatet ikke.\n»Man laver en Buste paa en halv Time,« sagde\nhan engang. »Men man arbejder maaske halv-\nfjerds Seancer før den halve Time kommer«.\nHans Kunst er i Slægt med Rodins, men han\nhar ikke dennes store Patos. Despiaus rolige be-\nherskede Figurer brænder af en indre, mere men-\nneskelig Passion. Og medens Rodins Skulpturer\nvar modelleret af Lys og Skygge, er Stofbe-\nhandlingen hos Despiau nok malerisk, men For-\nmen er bestemt ved Profilens, Liniens Spil.\nDespiaus kunstneriske Modsætning Aristide\nMaillol var længe om at finde sit egentlige Kald.\nHan begyndte som Maler, tegnede, udførte Li-\ntografier, vævede Tæpper og arbejdede som Ke-\nramiker, og det er først som trediveaarig han\nbegyndte som Billedhugger, og selvom hans tid-\nlige Arbejder viser hans Søgen efter den rene\nForm, mærker man, hvorledes han famler sig\nfrem, indtil han omkring 1900 helt finder sin\nUdtryksform. Naar man undtager faa Bil-\nledhuggerarbejder, som skyldes Renoir, hvis\neneste store Figur, Venus, er et af moderne\nfransk Plastiks smukkeste Arbejder, staar Mail-\nlols Kunst isoleret i fransk Skulptur. Og allige-\nvel kan man ikke tænke sig den opstaaet i noget\nandet Land. Maillol er født og lever hver Vinter\ni sin Fødeby Banyuls sur Mer, den lille Fisker-\nog Vinavlerby ved Middelhavet, ved den span-\nske Grænse, hvor i Oldtiden de græske Kolo-\nnister slog sig ned. Banyuls Kvinder og det\nstærke Lys dernede, som dræber alle Detailler og\nlader alting føles plastisk, har været med til at\nskabe hans Skulpturers stærke rene Form, der er\nbesjælet af fransk Aands beherskede Lidenskab.\nDen rene Forms Liv er Maalet for hans Stræ-\nben. Kuglen, Keglen og Cylindren arbejder i"}, {"page_pdf": 118, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.118", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 1642, "texte": "hans Skulpturer, men altid iklædt en menne-\nskelig Form. Det er betegnende for hans Maade\nat arbejde paa at der findes meget faa Portræt-\nter fra hans Haand. Det, der interesserer ham, er\nikke at gengive og fortolke, men den skabende\nLeg med Form og Rytme. Under Arbejdet gaar\nnoget, der kommer indefra, saa stærkt sammen\nmed det han ser, at han übunden kan fantasere\nover sin plastiske Idé. Maillols Skulptur er trods\nhans store Beundring for Rodin som Kunstner,\nen stærk Reaktion mod dennes Kunst og mod\nden literær-akademiske Retning, som ogsaa de\nabstrakt søgende Kunstnere reagerede imod.\nMen hans Arbejde har været helt uafhængigt af\ndisse. Græsk Skulptur er hans store Forbillede.\nOm Sommeren bor han i Marly le Roi, en Ti-\nmestid fra Paris. I hans Atelier der, mærker man\nSolen og Luften fra Banyuls, ser man Kvinderne\ndernede fra for sig. Fjernt fra Intriger og æsteti-\nserende Diskussioner arbejder han, arbejder paa\nstadigt at naa et lille Stykke videre paa det Værk,\nhan begyndte paa for et halvt Aarhundrede si-\nden. Sikker paa sig selv, men aldrig helt tilfreds.\nJeg kender en Figur, han har haft i Arbejde i\nti Aar, før han holdt op. Ikke fordi han syntes,\nden var helt, som den skulde være. »Men engang\nmaa man jo sige stop«.\nMaillol er nu enogfirs og hans Gerning er vel\nsnart Slut; men den har forlængst placeret ham\nsom vor Tids største Billedhugger.\nTyve Aar var jeg i Paris. Det er trist at tænke\npaa Vennerne i Dag og det føles svært ikke paa\nnært Hold at kunne følge dem og den nye Gene-\nration i Arbejdet paa, trods Sorg og Nød, hver\npaa sin Vis, at føre fransk Skulpturs store Tra-\nditioner videre.\n\nADAM FISCHER"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c137", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c137", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 110, "image_fin": 110, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.1", "titre_corps": "Zadkine: Relief.", "titre_sommaire": "Zadkine: Relief.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 110, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.110", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 21, "texte": "Zadkine: Relief."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c138", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c138", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 112, "image_fin": 112, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.2", "titre_corps": "Manolo.", "titre_sommaire": "Manolo.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 112, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.112", "debut_caractere": 22, "fin_caractere_exclue": 29, "texte": "Manolo."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c139", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c139", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 112, "image_fin": 112, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.3", "titre_corps": "Elie Nadelmann.", "titre_sommaire": "Elie Nadelmann.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 112, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.112", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 20, "texte": "Elie Nadelmann."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c140", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c140", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 112, "image_fin": 112, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.4", "titre_corps": "Archipenko.", "titre_sommaire": "Archipenko.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 112, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.112", "debut_caractere": 2471, "fin_caractere_exclue": 2482, "texte": "Archipenko."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c141", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c141", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 113, "image_fin": 113, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.5", "titre_corps": "Manolo: De to Toreadorer. 1922. Brændt Ler.", "titre_sommaire": "Manolo: De to Toreadorer. 1922. Brændt Ler.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 113, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.113", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 43, "texte": "Manolo: De to Toreadorer. 1922. Brændt Ler."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c142", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c142", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 113, "image_fin": 113, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.6", "titre_corps": "Manolo: Toreador. Kalksten 1914.", "titre_sommaire": "Manolo: Toreador. Kalksten 1914.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 113, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.113", "debut_caractere": 45, "fin_caractere_exclue": 77, "texte": "Manolo: Toreador. Kalksten 1914."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c143", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c143", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 115, "image_fin": 115, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.7", "titre_corps": "Maillol arbejder paa Skitsen til »La montagne« i sin Medhjælpers Atelier. Adam Fischer fot.", "titre_sommaire": "Maillol arbejder paa Skitsen til »La montagne« i sin Medhjælpers Atelier. Adam Fischer fot.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 115, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.115", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 91, "texte": "Maillol arbejder paa Skitsen til »La montagne« i sin Medhjælpers Atelier. Adam Fischer fot."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c144", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c144", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 116, "image_fin": 116, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.8", "titre_corps": "Charles Despiau: Statue. Gips.", "titre_sommaire": "Charles Despiau: Statue. Gips.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 116, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.116", "debut_caractere": 2041, "fin_caractere_exclue": 2071, "texte": "Charles Despiau: Statue. Gips."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c145", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c145", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 117, "image_fin": 117, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.9", "titre_corps": "Pompon: Gris.", "titre_sommaire": "Pompon: Gris.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 117, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.117", "debut_caractere": 2400, "fin_caractere_exclue": 2413, "texte": "Pompon: Gris."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c146", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c146", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 118, "image_fin": 118, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.77.10", "titre_corps": "Nana besøger Matisse. Sommeren 1942.", "titre_sommaire": "Nana besøger Matisse. Sommeren 1942.", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 118, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.118", "debut_caractere": 1644, "fin_caractere_exclue": 1680, "texte": "Nana besøger Matisse. Sommeren 1942."}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c147", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c147", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "couv. 3", "image_debut": 119, "image_fin": 120, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.78", "titre_corps": "INDHOLDSFORTEGNELSE", "titre_sommaire": "INDHOLDSFORTEGNELSE", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 119, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.119", "debut_caractere": 5, "fin_caractere_exclue": 3506, "texte": "INDHOLDSFORTEGNELSE\nOmslaget i femfarvet Litografi af Salto.\nTitelblad. Teksten tegnet af Villiam Nissen. Vig-\nnet af Salto 3\nKolofon. Fotografi af svagtbrændt oldægyptisk Fajance-\nbæger med Lotusdekoration. Antiksamlingen 4\n»Hymne til Apollon«. Af Percy Bysshe Shelley (1820). Over-\nsat af Otto Gelsted 5\nApollonhovede. Græsk Mønt, Sølv-Tetradrakme, fra Olyntos.\nOmkring 350 112. Kr 7\n»Underet i Delfi«. Af Par Lagerkvist« Stockholm\n1934. Politikens Kronik 7\nTræsnit i spirende Stil. Af Salto 11\n»Slangen og Blomsten«. Stenmosaik af Kay Simmelhag 12\n»Helhesten«. Femfarvet Originallitografi af S alt O. »De 4« 13\n»Omkring Klingen«. Af Poul Uttenreitter 15\nFotografi af Sophus Claussen. 1926 17\nFotografi af Thøger Larsen og Ove Rode. 1925 19\nVignet fra Apulejus' »Det gyldne Æsel« 21\nFra Familiealbumet. Digte, Karikaturer og Fotografier af\nog om »De 4«. Fotomontage 22\n»Buddha og Krigen«. Af Otto Gelsted 27\nTræsnit af Vilh. Lundstrøm 28\nFemfarvet Originallitografi af Vilh« Lundstrøm 1942 29\nNature morte. Fotografi efter Vilh. Lundstrøm 31\n»Tilbageblik paa Fremtiden«. Tanker og Tendenser i »Klin-\ngen«s Tid - Vilh. Lundstrøm. Af Otto Gelsted 31\nModel. Fotografi efter Vilh. Lundstrøm 35\nVignet af Salto 36\n»Fædrene kalder«. Radering af Jens Adolf Jerichau. Paris\n1916. Om Raderingen af Salto 37\n»Pindars første nemeiske Ode«. Oversat og kommenteret af\nOtto Gelsted 38\nVignet af Mogens Zieler 40\n»Tre berusede Gedeskindsvinsække«. Originaltræsnit af\nSalto. Motiv fra Apulejus' »Det gyldne Æsel« 41\n»Den spirende Stil«. Af Salto 42\nFotografi efter Vase i den spirende Stil af Salto. Udfort paa\nDen kgl. Porcelainsfabrik 43\nFotografi efter André Schlickting 45\nFotografi efter Ida Bay-Schmith 46\n»Kornet«. Digt af Guri Schade 46\nTrefarvet Originallitografi af Kay Christensen... 47\nBidrag til Diskussionen »Kunst kontra Fotografi«. Billede af\nen ung Morder, taget tværs over Fængselsgaarden paa 25\nMeters Afstand med Kikkertlinse. Lund Hansen fot. 49\nMuhammedansk Moske. Tegning af Kusai 50\n»Det kritiske Punkt«. Af Poul Henningsen 50\nFemfarvet Originallitografi af Jens Søndergaard 53\n»Nat«. Digt af Jens August Schade 55\nPeruviansk Ornamentik. Vignet 56\n»Den ny Realisme«. Af Fernand Léger 56\nFotografier efter Egon Mathiesen og Else Fischer Hansen. . 58\n»Maleriets Farve«. Af Egon Mathiesen 59\nTre Kællingedigte af Jens August Schade 62\nOriginallitografi af Olaf Rude 63\nFotografi efter Søren Christmas 65\n»Rostrup Boyesen som Lærer«. Af Salto 66\nFotografier efter Tegninger af Boyesens Elever 67\nFotografi efter Mogens Andersen 68\nFotografier efter Jeppe Vontillius og Ingrid Hansen 69\nFotografier fra Fornyelsen af Farvepudsbillederne i Thor-\nvaldsens Musæums Gaard 1938-40. Hans Petersen fot 70\n»Ode til en græsk Vase«. Af John Keats. 1819. Oversat af\nOtto Gelsted. Vignet af Salto 71\nFemfarvet Originallitografl af Richard Mortensen 73\nFotografi af Joan Miro 75\n»Joan Miro«. Af Richard Mortensen 75\nFotografier efter Joan Miro 77\n»Chr. Kongstad Petersen. 1862-1940«. Af Jacob\nPaludan 78\nVignet: Pennetegning af Chr. Kongstad Petersen 80\n»Fra Dombey og Søn. 1924«. Fotografi efter Pennetegning\naf Chr. Kongstad Petersen 81\nFotografier efter Blyantstegninger af Kamma Salto. Siame-\nseren, der selv har skrevet sit Navn med siamesiske Bog-\nstaver paa Tegningen. 1914. Modelfigur 1937 82\nTre Fotografier af Pierre Bonnard i hans Have i Cannet. 1942 83\nEt Brev om Bonnard. Af Nana Vinding 83\nNana forlader Bonnards Hus i Cannet. Fotografi 84\n»Anna Perenna«. Digt og Litografi af Kay Christensen 85"}, {"page_pdf": 120, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.120", "debut_caractere": 0, "fin_caractere_exclue": 2377, "texte": "Fotografi af den restaurerede Kolossalløve fra Hama 87\n»Kolossalløven fra Hama«. Af I*. J. Riis 87\n»Arbejdet med Hama-Løven«. Af Elo 89\nFotomontage med Billeder fra Restaureringen af Hama-Løven 90\nVignet. Træsnit af André Dérain 92\nIkke tidligere offentliggjort Fotografi af Auguste Renoir 93\n»Irregularisterne«. Af Auguste Renoir. Fremdraget og kom-\nmenteret af Ole Vinding. (Fra Ole Vinding: Renoir) 93\nFotografi af Renoirs Statue af Venus foran Petit Palais i Paris 95\n»Lange Margrethe«. Originaltræsnit af Povl Christen-\nsen. Fra Steen Steensen Blicher: Udvalgte Noveller 1941 96\nFotografi af malet Træskive med Kejser Septimius Severus,\nKejserinde Julia Domna og Sønnerne Caracalla og Geta (skra-\nbet ud) 97\n»Fra en romersk Kejserindes Salon«. Af Frederik\nPoulsen 97\nFotografier af romerske Kvindebuster * 98\nFotografi af romersk Kvindebuste 99\n9 Fotografier af romerske Buster 101\nPeruviansk Ornamentik. Vignet 103\n»Trappegangen« (1917). Fotografi efter #£arl\nLarsen 104\n»Karl Larsen«. Af Sigurd Schultz 105\nFotografier efter Mosaiker af Karl Larsen. Hare-\nbilledet. 1933. Opstilling. 1939 107\n»Da Kastanjerne blomstrede«. Af Andreas\nVinding 108\nFotografier efter 3 Brændtlersskitser af Karl\nI.arsen. Den kgl. Porcelainsfabrik. 1942 109\nGuillaume Apollinaire's Gravskrift over Henri Rousseau.\nVed Poul Uttenreitter 111\n»Svend Johansen«. Af Kjeld Abell 112\n»Polichinel«. Femfarvet Originallitografi af Svend\nJohansen 113\nFotografier efter Svend Johansens Teater dekorationer. »Bort-\nførelsen fra Seraillet«, Det kgl. Teater, og »Melodien der\nblev væk«, Riddersalen 115\nFotografi efter Svend Johansens Fortæppe paa Nørrebros\nTeater H6\nFotografier efter Teaterdekorationer af Svend Johansen.\n»Købmanden i Venedig«, Det kgl. Teater, og »Bolero«, Det\nkgl. Teater 117\nFotografi efter Relief af Zadkine 118\nSkulpturen i Frankrig som jeg saa den. Af Adam\nFischer 118\nTre Fotografier efter Manølo, Elie Nadelmann og Archipenko 120\nTo Fotografier efter Manolo. De to Toreadorer, 1922, Toreador,\n1914 121\nIkke tidligere offentliggjort Fotografi af Aristide\nMaillol, der arbejder paa Skitsen til »La mon-\ntagne« i sin Medhjælpers Atelier. Adam\nFischer fot 123\nFotografi efter Charles Despiau 124\nFotografi efter Pompon 125\nNana besøger Henri Matisse. Sommeren 1942.. 126\nIndholdsfortegnelse 127\nFotografi af Lekytosvase fra Athen. 2den Halv-\ndel af Y. Aarhundrede. Antiksamlingen 128"}]}, {"article_id": "bm-bmtnaag-1942-01-c150", "article_bluemountain": "bmtnaag_1942_01#c150", "volume": "bmtnaag_1942_01", "ocr_source": "OCR Blue Mountain (ALTO), transcription TEI : lignes lb/@facs", "texte_sans_correction": true, "page_debut": "n. p.", "page_fin": "n. p.", "image_debut": 104, "image_fin": 104, "pages_selon": "pagination imprimée relevée dans le METS Blue Mountain (ORDERLABEL) ; [n] = page sans folio restituée", "url_article": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.2.80", "titre_corps": "[Publicité]", "titre_sommaire": "[Publicité]", "signature_source": "", "controle": "bornes données par la structure logique METS/ALTO de Blue Mountain (blocs ALTO de chaque constituant)", "pages": [{"page_pdf": 104, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.104", "debut_caractere": 1139, "fin_caractere_exclue": 1584, "texte": "GUILLAUME APO LLI NAI R E'S GRAVSKRIFT\nOVER\nHENRI ROUSSEAU\nVED\nPOUL UTTENREITTER\nÆDLE ROUSSEAU, DU HØRER OS,\nVI HILSER DIG,\nDELAUNAY, HANS KONE, HR. QUEVAL OG JEG.\nSØRG FOR, AT VORE SAGER SLIPPER FRIT GENNEM TOLDEN\nVED HIMMERIGS PORT.\nVI KOMMER MED PENSLER, FARVER OG LÆRRED,\nFOR AT DU - SOM DENGANG DU MALTE PORTRÆTTET AF MIG\nKAN TILBRINGE DINE LYKKELIGE, LEDIGE TIMER\nDEROPPE I DET VIRKELIGE LYS\nMED AT MALE -\nANSIGT TIL ANSIGT MED STJERNERNE."}]}], "pages_ocr_originales": [{"page_pdf": 2, "page_imprimee": "couv. 2", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.2", "texte": "KLINGEN"}, {"page_pdf": 3, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.3", "texte": "KLINGEN\nFischers Forlag\nKØBEN HA VN"}, {"page_pdf": 4, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.4", "texte": "„KLINGEN\" 1942 er trykt i København i\nDet Hojfensbergske Etablissem - Litografierne\nog Farvelitografierne er udført hos Recato Als og\nClichéerne hos F. Hendriksen, Bernh. Middelboe\nog Lind Hansen.Bogen er trykt paa Specialtryk\nfra De forenede Papirfabrikker i 685 nummere-\nrede Eksemplarer og udgivet paa Fischers Forlag"}, {"page_pdf": 5, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.5", "texte": "HYMNE TIL APOLLON\nAf\nPERCY BYSSHE SHELLEY\n\nTimerne vogter mig med søvnløse Blikke, -\nUnder et Slør af brede Maanestrømme,\nEt stjerneprydet Tæppe, ser de mig ligge\nOg vifter fra mine Øjne de travle Drømme\nOg vækker mig, naar deres Mor, det graakolde Gry,\nFortæller at Maanen sank: det er Dag paany!\nJeg stiger op i det høje Himmelrum\nOg vandrer hen over Bjerge og Bølgetoppe;\nMin Dragt lar jeg drive paa Oceanets Skum\nSkyer forkynder med Ildskær, at jeg er oppe;\nJeg fylder Klippehuler med Glans og tænder\nDen nøgne Jord i Glød med Elskerhænder."}, {"page_pdf": 6, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.6", "texte": "Straalerne er mine Pile, hvormed jeg dræber\nBedrag og Svig, der har Nat og Mørke kær;\nAlle med ondt i Sinde og Løgn paa Læber\nFlygter for mig, men Godhed og aaben Færd\nGaar frem som en stærk og stadig voksende Hær,\nTil Nattens Herredømme atter er nær.\nRegnbuen, Blomsternes Kroner og Skyernes Faner\nFik deres Farver fra mig; den runde Maane,\nDe gyldne Stjerner i deres evige Baner,\nAf mig fik de deres Magt og Glans at laane;\nHvert eneste Lys, hver Lampe, hver lille Flamme\nEr Dele af min Magt, den en og samme!\nJeg staar ved Middagstid paa Himlens Tinde;\nSaa stiger jeg nedad men ikke med villige Fjed\nTil den atlantiske Aftens skymørke Vinde;\nDe græder af Sorg, nu jeg drager saa langt ad Led:\nMen hvad er skønt som det Smil jeg, naar Dagen dør,\nSender dem som Trøst fra de vestlige Øer?\nJeg er det Øje, hvormed Universet\nSer og forstaar sin egen Guddomsmagt;\nAl Klang i Instrumenter og i Verset,\nAl Profeti og Lægedom er i Pagt\nMed mig, alt Lys i Kunst og i Natur; -\nSejren er min og Lovsangens stærke Dur.\n\nOVERSAT AF OTTO GELSTED"}, {"page_pdf": 7, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.7", "texte": "7\n\nUNDERET I DELFI\n\nVilde, skrækindjagende rejser Bjergene sig,\nmed nøgne, lodrette Vægge op mod den sky-\nede Himmel, som Rovfugle fylder med deres\nSkrig. Kløfterne aabner sig skræmmende, util-\ngængelige, aldrig belyste af Solen, giftige Dun-\nster trænger op fra Jordens Indvolde, og Jor-\nden bæver, naar det bevæger sig derinde, Klip-\npeblokkene styrter knusende ned over Menne-\nskenes Boliger, som har klynget sig fast til Af-\nsatser paa den svimlende Skraaning.\nHer laa Apollons, Lysgudens, Helligdom,\nhans Allerhelligste. Herfra spredtes hans For-\nkyndelse ud over en Verden, hans Domme, for\nhvilke Grækenlands Stater og dets største Aan-\nder bøjede sig i Ydmyghed og Ærbødighed. Her\nskabtes hans Renhedslære og hans Krav om Ret\nog Lovbundethed i en oprørt, blodplettet Tid.\nMenneskelivet tøjledes og rejste sig i Storhed og\nSkønhed. Hellas blev den lysbringende Apollons\nVerden. Fra Templet oppe mellem Bjergene, hvor\nNaturen vælter sig i al sin vilde Übændighed,\nhentedes Ilden til Alteret i Athen.\nIndhyllet i Giftdunsterne fra Jorden stod\nhans Trefod, og beruset af dem profeterede\nhans Præstinde i hans ophøjede Aand, grebet\naf hellig Ekstase. Det højeste aandelige mødte\nde underjordiske, skjulte Dyb: det Mysterium,\nsom er Menneskesjælens og Kulturens. De øde-\nlæggende, kaotiske Kræfter blev tvunget til at\nstille sig i Lysets, Skabelsesmagternes Tjeneste.\nDet er Delfis Under, og det Under, som faar\nvort Indre til at bære sine herligste Frugter.\nFra Rødder, som ingen kan følge, om hvil-\nke vi blot véd, at de søger nedad, ned i Livets\nog Naturens hemmelige Afgrunde, suger Men-\nnesketræet Næring til sin Krone. Uden Rødder\nhensygner den, visner og mister sin Kraft. Med\nde Rødder kan den rejse sig i Herlighed, i ri-\ngeste Forgrening og Blomstring. Saaledes er\nden Ordning, som er fastslaaet for den enkeltes\nog for Folks og Tidsaldres aandelige Liv, for\nSundhed, Modenhed eller Død. Vækstens lov-\nbundne Forløb trues stadig af at forstyrres.\nTræet udtørres af Mangel paa Næring, Kultu-"}, {"page_pdf": 8, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.8", "texte": "8\n\nren stagnerer og mister sit levende Indhold.\nMen Dybderne, hvor dette skal hentes, er fa-\nrefulde, kaotiske, de raa Kræfter maa betvin-\nges og forvandles. I sig selv er de ødelæggende,\nvil i løssluppent Raseri tilintetgøre alt.\nGrunden er mættet og rig, men vulkansk.\nMan tror, at Magterne skal løsgives! At de\nskal faa Lov til utvunget at bryde sig Vej i\nStedet for at underkues. At deres Frihed bety-\nder Frihed for Mennesket.\nDet er en bedragerisk Tro. Den Frigørelse\nbetyder for Mennesket det mest vanærende\nSlaveri. De Magter, som det skulde beherske,\nbliver selv dets frygtelige Herre. Og bliver det\nlet. De Dæmninger, vort Indre rejser, er skø-\nre Ting. Og det fine Netværk, hvorigennem\nskæbnesvangre, men frugtbare Strømme ledes\nind i selve den sjælelige Organisme, er taalmo-\ndigt bygget op af Livet, men kan ikke være\naf dets stærkeste Tømmer. Med sit sindrige\nKapillarsystem er det skabt for ømfindtligt,\nforfinet Liv. Den mindste Forrykkelse forstyr-\nrer de hemmelighedsfulde Funktioner, og\nsprænges de sprøde Væv af den brutale Magt,\nforgives med ét Slag hele vort Indre. Men\nMagterne skal heller ikke fornægtes og under-\ntrykkes, vi maa ikke ængstes for at udnytte\ndem. De skal gennemsyre vort Væsen, selv om\nde er farefulde. Trykket bliver for uhyre, hvis\ndet ikke bruges, til sidst bryder det sig sin\negen frygtelige Vej og vælter omkuld alt, hvad\nvor Tanke subtilt og kunstfærdigt har bygget\nop. Natur og Aand maa altid mærke hinandens\numiddelbare Nærhed, stadig mødes i Strid og\nOmfavnelse. Det højeste menneskelige frem-\ngaar af en Tvekamp og af et Befrugtnings-\nmysterium.\nDet var Apollons Storhed, at han forstod\ndet. At han tog de übændige Kræfter ind under\nsin Beskyttelse og beherskede dem.\nJordens og Underverdenens Gudinde, den\nurgamle, af Kaos fødte Gaia, drev han ikke\nbort fra hendes Delfi, hvor hun dyrkedes læn-\nge før han. Han gav hende en underjordisk\nHelligdom dér. Den jævne Bondekvinde, som\nomtaaget af Luftarterne siden en graa Fortid\nhavde profeteret for skrækslagne Bjergboer og\nsøgt at hjælpe dem til rette i Livets Rædsler og\nNød og med Raad om Saaning og Høst i den\nrasende Natur, viste han ikke bort fra sig,\nfyldte blot i Ydmyghed og Visdom hendes\nuklare Tale med sin, med Lysgudens Aande.\nHan lod hende rense sig i den kastaliske Kilde,\nog med Smagen af tyggede Blade fra det hel-\nlige Lavrbærtræ i den fraadende Mund over-\nlod han hende til Ekstasens Svimmelhed. Op-\nhøjet og dog ikke ophøjet over Lidenskaberne\nog den elementære Verden ledede han alt ind i\nsin Fure.\nFra Bjergenes splintrede Top, fra Parnassos'\nsneindhyllede Tinder og øde Skovvidder kom\net stormende Tog af Kvinder i Dyreskind,\ndansende i Faklernes Skin med Vedbend i\nHaaret, svingende den harpiksduftende Tyr-\nsosstav, Jorden flød af Mælk i deres Spor, og\nTyrebrølet gjaldede i deres Øren mellem Klip-\npebrinkerne, i helligt Raseri søndersled de alt\nlevende paa deres Vej og slugte det raa Kød.\nTøjlesløst styrtede de sig ned over Delfi, hede\naf Brunst og Orgier, Kløfterne genlød af deres\nJubelraab.\nDe havde en Gud i deres Indre, en mægtig\nGuddom, som de havde fortæret i Dyrenes raa\nKød. De kaldte ham Dionysos.\nHan var en Fremmed for Apollons Tanke-\nverden. Men ikke for hans Følelse og dybeste\nBevidsthed. Delfis Herre tog mod ham i sin\nHelligdom, og paa en Tid af Aaret, da han\nselv opholdt sig i den fuldkomne Klarheds fjer-\nne Eventyrland, hvor selve Natten er fuld af\nstraalende Lys, herskede Raseriets Gud i hans\nTempel, men under hans Lov.\nHan fornægtede ham ikke som mange an-\ndre som Thebens formastelige Konge, der til\nStraf for sin haanlige Tvivl blev opsporet af\nde rasende Kvinder og sønderslidt af sin egen\nModer.\nVi havde maaske villet fornægte vore\nGrundvolde. Vi har maaske bygget uden til-\nstrækkeligt at tænke paa dem og maaske med\nTyngden af vor mægtige Kulturbygning mu-\nret til for det naturlige Tryk nedefra. Nu ry-"}, {"page_pdf": 9, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.9", "texte": "9\n\nster alt for kuede Kræfter, som vil bryde sig\nVej. Og hæse Røster raaber, at alt skal styrtes.\nTankeløse, der ikke er ved deres fulde fem,\nsætter deres Brækstænger mod Grundmuren\nog Underverdenens Dunst trænger op for at\nforgive os. Ødelæggelsesdrifterne vaagner i\nvort Indre, og alt slippes løs.\nDet kaldes Genfødelse, et helligt Mysterium,\nsom skal frelse og forvandle os og Verden. En\nny Menneskeart skal opstaa deraf, en ny Kul-\nturepoke fødes af Taagedannelsen og Forgift-\nningssymptomerne.\nMen hvad der sker, er, at Kræfter, som vi\nskal betvinge, som vort Indre er bestemt til at\nherske over, selv bliver vore tøjlesløse Herrer.\nAt det underjordiske bryder frem ad voldelig\nVej i Stedet for at modtages i den lovbundet\nlevende Organisme og paa naturlig Maade\nskænke Sundhed og ny Indvielse, Fornyelsens\nfriske Vækstkraft.\nHævnen for vor Formastelighed er over os.\nOg der findes ingen Lysets Gud, som kan tvin-\nge de vakte Kræfter ind i sin Fure, ind under\nsin Renselsesritus.\nKulturen skal styrtes for at den skal\nkunne blive rask igen! For at den skal kunne\ngenvinde sin primitive Urkraft, som passer for\n»den nye Tid«. Vor Kultur er dødsdømt, men\nvi vil straks faa en anden, blot meget bedre og\nnaturligere. Saa snart bare det gamle er rigtig\naflivet, er det nye færdigt. Det ene fødes paa\nen mystisk Maade derved, at det andet dør.\nDødstrækningerne er dets sprællende Fosterbe-\nvægelser.\nMen man kan tvivle om, hvorvidt det vir-\nkelig forholder sig saaledes. Og om det ikke\ner at befrygte, at det hele blot vil blive halv-\nvejs fuldført.\nTil Asklepios' Helligdom kom engang en\nKvinde, som søgte Hjælp, og da Guden var\nborte paa andre Kanter, forsøgte nogle, der\nikke var saa kyndige som han, at kurere hen-\nde og begyndte med at skære Hovedet af hen-\nde. De kunde alligevel ikke finde, hvorledes\ndet var fat med hende, og heller ikke sætte\nHovedet paa hende igen. Da den milde og\nmenneskevenlige Gud, ifølge Myten Apollons\nSøn, kom tilbage, forklarede han dem, at de\nhavde underkastet hende en urigtig Behand-\nling. Det viste sig ved hans Undersøgelse, at\nhun led af Bændelorm. Han befriede hende\nfor den og satte Hovedet paa hende igen. Saa-\nledes berettes det i Sagnet.\nOm det er af Bændelorm, vor Tid lider, véd\njeg ikke, det forekommer ikke utroligt, at den\nblandt andet ogsaa har det den Kur, som\nman anvender paa den, er i hvert Fald aaben-\nbart den samme som Sagnets. Man kan tvivle\npaa, at den er rigtig. Og det er ikke sikkert,\nat nogen Lægekunstens milde Guddom staar\nparat til at hjælpe os, naar vi vel har under-\ngaaet vor Behandling. Det virker mere troligt,\nat vi, efter at Operationen er vel overstaaet,\nbliver overladt til vor Skæbne.\nSkal Tiden genvinde sin Sundhed, maa det\ngaa til efter Naturens Orden. Da det drejer\nsig om Mennesker, om noget organisk, maa det\norganiske Livs Love gælde. Radikale Handle-\nmaader kan være nødvendige, netop de kan\nvære det eneste rigtige, men de maa tage Hen-\nsyn til det levende Væsen, som er Genstand\nfor dem, at dets Funktioner ikke ophører. Vor\nKultur har som andre kun ét Liv, og det maa\nvi være varsomme med. Den staar ikke op fra\nde Døde, hvis vi forspilder dens Liv, saa sær-\nlig elskede og begunstigede af Skæbnen kan vi\nikke forudsætte, at vi er. Og enhver levende\nOrganisme maa til sidst helbredes inde fra sig\nselv, selv efter de dygtigste, mest vellykkede\nydre Indgreb, den maa komme sig gennem si-\nne Rødder og ved sin egen iboende Kraft. Og\ndens Liv efter Helbredelsen maa fortsættes i\nsin egen Linje, ikke bøjes af efter konstruerede\nDirektiver.\nVi kæmper ikke for det bestaaende, men\nfor Fremtiden! Men for den virkelige Frem-\ntid, ikke den, som en just nu tidssvarende\nTvangstænkning skraaler op om. Det er noget\nandet helt fordringsløst at søge at kæmpe for\nden. Og derfor føler vi det maaske ogsaa ander-\nledes. Men vor Tro og vor Lidenskab er ikke\nmindre, fordi vi ikke hænger os i nogle bru-"}, {"page_pdf": 10, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.10", "texte": "10\n\ntale Ideologier og ikke mener, at Tidens sær-\negne Passion for saadanne tyder paa noget\nmærkeligt og stort ved den, men tværtimod be-\ntegner en Svaghedstilstand, noget ikke normalt.\nVort Fremtidssyn er ikke mindre dristigt, fordi\nvi ikke forudsætter nogle mystiske Mutationer,\nsom pludselig skal forny Menneskene og deres\nVerden, fordi vi tror, at al virkelig Fremtid\nbygger paa det forgangne og kun bygger sik-\nkert i indre Konsekvens dermed.\nNye Tempeltjenere skal fylde Kulturens\nHelligdom, den skal ikke være tilgængelig for\net Mindretal, men alles fælles Ejendom. Det er\ni Konsekvens med Vesterlandets bedste Aand\nog tidligere Udviklingsgang. Men de skal\nkomme for at bære denne deres Kultur op-\npe, ikke med Hadet og Haanen mod den,\nmod dens dyrebareste Landvindinger som ene-\nste egne Aktiv. De skal fortsætte vor Kulturs\nLinjer. Og man behøver ikke at høre til disse\nRomantikere, der ligesom deres reaktionære\nAntagonister paa deres Vis mener, at de\nNytilkommende udgør en ny, højere Menne-\nskeart, for at haabe, at denne Omvæltning af\nos skal kunne fuldbyrdes paa en menneskevær-\ndig Maade og som en Kulturens egen, mægti-\nge Regeneration.\nDer er en fri og herlig Linje i vor Kultur,\nden frieste og dristigste, som har eksisteret.\nMan kan se det allertydeligst, naar den truer\nmed at brydes. Man kan da rigtig mærke,\nhvor kær og dyrebar den er for En i sin be-\nkræftende Djærvhed og Menneskelighed. Det\nvar saa selvfølgeligt altsammen man havde\nnæsten glemt at være taknemmelig over det,\nover at faa Lov at være med i et af de store\nSejrsløb. Det er ikke selvfølgeligt længer. Og\nSejren kan slaa over til Nederlag. Det er et\nSpørgsmaal, om Spændvidden strækker til, el-\nler om Flugten er til Ende. Om vor egen Aand\nendnu findes levende i vort Indre. Det drejer\nsig selv om mange synes for selvkloge til at\ntro det om aandelige Kræfter mere end\nom noget andet.\nJeg staar og ser paa Lysgudens Tempel, hvor\ndet ligger styrtet, i kaotiske Ruiner. Jorden\nhar bævet under det og kastet alt i Splinter\nmen det rejste sig paa ny af Splinterne. To\nGange jævnede Naturens voldsomme Kræfter\ndet med Jorden det løftede atter sine glit-\nrende Marmormure. Dets Forkyndelse for-\nfaldt, mistede sin oprindelige Aand, sine dybe,\nfriske Rødder, de gamle Mure blev blot et\nTraditionens ærværdige, blændende Ydre\nog Menneskene brød ind som Røverbander og\nplyndrede det for alle dets Skatte. Det var de\nunderjordiske Magters endelige, tilintetgørende\nSejr. Det rejste sig aldrig mere.\nApollons Magt var bestandig truet som\nLysets altid er det. Kulturen er truet af ned-\nbrydende Magter, som vil dens Undergang\nog den gemmer paa dem i sit eget Indre. Den\nhenter fra dem Kraft til sin Fylde og Moden-\nhed. Men under stadig Kamp og Fare. Ja, i\nselve Blomstringen kan der ligge en Fare\nMætteisen, Selvtilstrækkeligheden selv om\ndet er Meningen, at den skal blomstre, er en\ntvingende Nødvendighed, at den gør det, hvis\nden ikke skal falde tilbage i Barbari. Selv om\ndet er Blomstring og Fuldkommenhed, som er\nMaalet for alting. Alligevel kan Dommen\nkomme, naar vi indbilder os, at den er mindst\nfortjent.\nSkæbnen, som er mægtigere end alt, som\nstaar over selve Guderne, tillader ingen selv-\ngod Hovmodighed. Det Overmod, Apollon\nadvarede mod, maa heller ikke han selv falde\nsom Offer for. Ikke engang Aanden, ikke en-\ngang det højeste inden i os er hævet over dens\nhævnende Lov. Intet er undtaget, intet er sik-\nret, saaledes som vi troede.\nDet bør lære os Ydmyghed. Og faa os til at\nholde vort Sind friskt og aabent, modtageligt\nfor Dybets Floder, som beherskede dem. Vor\nAand vaagende og stadig stridbar, at vi ikke\nskal gaa til Grunde. At Undergangens blinde\nMagter ikke skal overraske os.\nNøgen og øde ligger Tempelpladsen paa sin\nAfsats under de vældige truende Klipper og\nmed Dybet inde under sig. Fra de sneindhylle-\nde Fjeldvidder bryder Stormen ned over den,\nog Ørnene sænker sig uden nogen Skyhed mod"}, {"page_pdf": 11, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.11", "texte": "11\n\nRuindyngerne som over nogle forvitrede Klip-\nper i Ødemarken. Vildt og skræmmende ligger\ndet übændige Land, væltende sig under Him-\nlen og med sin vulkanske Glød skjult i sit Indre.\nKulturen er ikke noget selvindlysende. Ikke\nnoget, vi har Løfte om og Ret til. Det er en\ndyrebar Gave, der naar som helst han tages\nfra os igen, naar vi ikke længer viser os vær-\ndige til den. Et stort og hemmelighedsfuldt\nU nder.\nVor varme og inderlige Bøn maa være: at\nUnderet skal ske.\n\nPÄR LAGERKVIST"}, {"page_pdf": 12, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.12", "texte": "12\n\nSlangen og Blomsten. Stenmosaik af Kay Simmelbag."}, {"page_pdf": 13, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.13", "texte": "DE 4 gaar igen, kedeligt nok, et Spøgelse fra Dybet,\nen Helhest, hilst med glad Vrinsken. Thi ligesom de 4\nikke tog Omverdenen tog de heller ikke sig selv højti-\ndeligt, Morskaben blev passabel. Tiden bar dem frem,\nog de lod sig koket bære. Livet kom til 4 fattige Malere\ni Form af Ølkasser og Rejser i Syden. Skam faa den\nder ikke sprang til, men inderst inde troede de paa sig\nselv, var nok aldeles alvorlige. De 4 Fænomener, Rafaels\nguddommelige Forbilleder, Tonen morede dem, fordi\nden ærgrede de andre, op med mig og ned med dig. Til-\nværelsen have kun Forside og Bagside, og de 4 sad op-\nlagte paa Forsiden og solede sig. Naar de kom ind paa\nen Restaurant rejste Publikum sig og klappede, tilsidst\nklappede det ogsaa, naar de gik, thi frisk Berømmelse\ner en fordærvelig Vare; det gaar med den som med\nVand paa Ekspeditioner, det skal raadne nogle Gange,\ninden det bliver endelig klart.\nLad et Øjeblik Erindringen om de 4's fjerne lykkelige\nDage blive levende. Vilkaarene var ogsaa dengang skruet\nover Gevind og genfandt endda deres Leje, som den nu-\nværende Tid vil finde sit; men da alting atter gik paa\nPlads, gled ogsaa det Extravagante op i Soffiterne, og\ntilbage stod bare 4 Kunstnere med hver sin Kamp og sin\nForhaabning."}, {"page_pdf": 14, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.14", "texte": "15\n\nOMKRING KLINGEN\nAf\nPOUL UTTENREITTER\n\nI Breve til mig, der dengang var bosat i Kerte-\nminde, havde min gamle Ven Axel Salto i Som-\nmeren 1917 skitseret Planen om at udgive et\nmoderne Kunstblad, og under hans paafølgende\nBesøg fik Tanken fastere Form. Det var Menin-\ngen, at vi skulde dele det redaktionelle Arbejde,\nsaaledes at jeg tog mig af det litterære - en Op-\ngave, hvortil jeg i hvert Fald havde den Forud-\nsætning, at jeg kendte en Del af de Digtere, vi\nvilde faa Brug for - desuden var jeg saa heldig\nat have Otto Gelsted ved Haanden, ogsaa han\nresiderede paa det Tidspunkt i Kerteminde som\nHuslærer for Johannes Larsens Drenge. Med\nanden Aargang af »Klingen« indtraadte han\ni Redaktionen, og med tredie var vi et helt\nKompagni.\n»Klingen« skulde, som ogsaa Navnet angav,\nvære et Kampblad, en Startplads for unge, mer\neller mindre ukendte Talenter. Men samtidig\nskulde Bladet bringe Bidrag af betydelige Kunst-\nnere inden for den tidligere Generation - det\nvar ikke af Snobberi, men af Begejstring, vi\nsøgte disse Forbindelser. For Malerkunstens\nVedkommende gav denne Tendens sig Udtryk\nderved, at enkelte Numre overvejende kom til\nat omhandle Folk som Edvard Weie, Harald\nGiersing, Sigurd Swane og Olaf Rude, senere\nkom der ogsaa Bidrag af Fynboerne, Niels Lar-\nsen Stevns og andre Klassikere.\nNaar »Klingen«s Planer kunde føres igennem\nsaa vidt, som de tre brogede Aargange udviser,\nskyldtes det ikke blot Saltos Vovemod og øko-\nnomiske Ofre, men tillige den Kendsgerning, at\noverhovedet intet Bidrag blev honoreret. Der\nvar de Digtere - Johannes Buchholtz 112. Eks. -\nder gik saa vidt, at de opfattede det som en\nUdmærkelse at skrive i »Klingen«. Men helt let\nvar det ikke at fremtrylle tilstrækkeligt Stof,\nnavnlig ikke, da Bladet med anden Aargang fik\net Format, der slugte uanede Mængder.\nVi havde straks i Starten forskellige Genvor-\ndigheder, saaledes tog Carl V. Petersen meget\nskarpt Afstand fra Foretagendet, han lod os\nforstaa, at han ikke følte sig fristet til Medar-\nbejderskab og mente, det i alle Henseender var\nen Dødssejler. Alligevel sendte han os en Artikel\nom Renoir.\nDen Kritik, vi modtog underhaanden, fra\nvore Venner, var os heller ikke altid lige gunstig.\nEn af de første, jeg henvendte mig til om Bi-\ndrag, var Thøger Larsen, som jeg kendte godt\nfra ældre Dage.\n»»Klingen« skærer mig til Marv og Ben,«\nskrev han til mig efter at have set de første\nNumre. »Jeg er næsegrus overfor de ty ve-tredive\neneste levende. Og sikke Aforismer: »Alt nyt er\ngodt, fordi alt godt er nyt.« Det er jo lige ud af\nErasmus Montanus. Men det er en gammel Hi-\nstorie: Naar Hønen gør Aliarm som Heimdal\nfør Ragnarok, da resulterer det gerne i et\nVindæg.\nIkke desmindre interesserer »Klingen« mig.\nEr først d'Herrer nogle Gange - tilstrækkelig\nofte - »steget op som Drager og faldet ned som\nPandekager«, saa tørrer de vel en Dag Jukset af\nsig og renser deres »utvivlsomme« Talent. Men\nsaa længe de troer, at naar de kan faa en Kolort\ntil at skinne i alle Regnbuens Farver, er den mere\nend heleden øvrige Natur, kunde de skade Ver-\ndensaksen, hvis ikke den foragtede »Mængde«\nholdt igen. Jeg optræder iøvrigt nødigt som\ndenne »Mængdes« Beskytter.\nDet bedste Bidrag, jeg endnu har set i »Klin-\ngen«, synes mig Otto Gelsteds at være... Sophus\nClaussen er selvfølgelig ogsaa god, men noget\nuklar; han har ligesom dyrpiaget sin Pegasus\nlidt for at komme paa Højde med Situationen.\nJeg skal gerne, saa snart jeg kan, sende Dig et\neller andet, men vil det ikke stikke for meget\naf mod den øvrige Ty ve-Mands-Almagt?"}, {"page_pdf": 15, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.15", "texte": "16\n\n...Værd at erindre: Et Landskab kan taale\nat forvrænges gennem brydende Glas; men hvor-\nfor skal det forvrænges? Det kan jo ogsaa taale\nat ses med übeskadigede Øjne.\nUndskyld, at jeg siger min ringe Mening saa\nrent ud om den sidste nye og eneste Kunst. Paa\ndens Side kommer jeg ikke. Men jeg vil heller\nikke tage det fortrydeligt op, om dens Udøvere\nanser mig for Idiot.«\nEn Maaned senere skrev han, samtidig med at\nhan sendte mig sit Digt til Sophus Claussens 50\nAars Fødselsdag, at han, trods alt, var glad ved\nat modtage »Klingen« og spændt paa hvert\nNummer.\n»Jeg har haft mange Spekulationer, siden jeg\nsidst skrev til Dig, over at jeg maaske havde\ngjort den unge Kunst Uret. Otto Gelsted sendte\nmig Ovids vidunderlige Bog med Saltos Tegnin-\nger, og jeg maa jo give mig. De er overvejende\ngode. Alligevel kommer der Ting i »Klingen«\naf en saa fabelagtig Umodenhed, at man ikke\nkan lade være med at se paa det.\nJeg tror nok, at jeg slog det hele for meget\nsammen. Man kan jo ikke i Gengivelserne se\nFarven. Dette er jo allerede en Hindring for at\nbedømme Maleren, ja en overmaade vigtig\nHindring.\n... Men nu Harald Giersing. Jeg har lige læst\nSigurd Swanes Artikel, og jeg kunde være til-\nbøjelig til at tro, jeg var Idiot, hvis jeg ikke hav-\nde hans Aforismer. De er sgu ikke andet end\noveranstrengte Banaliteter. Og sikket Dame-\nportræt. Lad endda gaa med Yveret. Men Ho-\nvedet virker jo som to Sider af hans Aforismer.«\nOm et andet af Giersings Billeder skriver han,\nat han af Tonerne kunde fristes til at tro - og-\nsaa af Holdningen - at der alligevel var noget.\n»Lad mig være forsigtig.«\n»Og Øjet! Det vilde være godt at skyde til\nMaals efter. [Giersings Selvportræt.]\nRodins Tegning... er henrivende, men det be-\nhøver man jo kun at være bagefter sin Tid for\nat se.\nDen ni-aarige Dreng maa være et Vidunder-\nbarn, hans tre Prosadigte er jo Mesterværker.\n[Det var en Dreng, Gelsted havde været Hus-\nlærer for.]\nAtter maa jeg udtale min Beundring for Otto\nGelsted. Kan Du ikke gøre ham begribelig, hvor\nstor en Mand han er.«\nThøger Larsen klager over, hvor vanskeligt\nhan har ved at skrive i disse Aar, vanskeligt ved\nat omstille sig - og her tænker han ikke paa\n»Klingen«, men paa Omstillingen fra det dag-\nlige Slæb til Digtningen. Han lover at tænke\npaa mig, saa snart det lykkes for ham »at sanke\nsaa mange Avner sammen, at det ligner et Aks.«\n... »Jeg har haft en drøj Tid,« skriver han den\n21112 19, »men nu haaber jeg, det snart dages. Jeg\nhar opsagt Bladet [Lemvig Dagblad] uigenkal-\ndeligt . . . Saa giver jeg mig Literaturen i Vold\nog haaber det gaar. De sidste 3 Aar har i det\nhele været mig en frygtelig Tid. Nu kunde jeg\nikke længere holde det ud.«\nDet Digt af Sophus Claussen, hvormed han\nefter Thøger Larsens Mening ligesom havde dyr-\nplaget sin Pegasus, var »Den lykkelige Maler«\n(»Klingen«s 1. Aargang, Nr. 2). Selv betegner\nClaussen det som »en pædagogisk og ophøjet\nScherzo« og stiller det generøst til Raadighed,\nallerede før han har set noget Nummer af Bla-\ndet. »Da jeg ikke kender Formatet af det ufødte\nKunstblad eller Arbejdsplanen, forudser jeg, at\ndette flammende Malerdigt vil være Dem for\nmeget,« skriver han. Men allerede et Par Dage\nefter har han faaet Betænkeligheder.\n»Dette var vistnok letsindigt af mig. I mine\nAar burde man alliere sig med sine jævnald-\nrende.\nNu har De imidlertid fundet mig i en Stund,\nhvor jeg synes, at noget nyt maa foretages - thi\nhverken Universitetsdannelse, Politik eller Fod-\nbold synes for Tiden at eje den store Fornyelse.\nDet er Kunsten - ene og alene - som kan ud-\nrette noget. Unge Talenter, som trænger til at\nrøre sig, har altid Ret.« (Dette sidste kunde være\nskrevet af Zahrtmann.)\nAnmodning om et Bidrag til »Klingen«s\nKrigsnummer (Nr. 8/1918) kunde Sophus\nClaussen ikke efterkomme. »De maa undskyl-\nde. Mine Krigsmuser har, trods gentagne Ap-"}, {"page_pdf": 16, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.16", "texte": "17\n\npeller fra min Side ikke ladet sig indkalde. Efter\nfire Aars altovervældende Storslaaethed og\nElendighed i Europa.« I Stedet for fandt han\nfrem Hexameterbrevet til Albert Gottschalk\n(1892) - det var »sunket ned i en af Papir-\nbunkerne.« Han mente med Rette, det vilde\npasse til et Blad som »Klingen« - »men slige\nhavde vi ikke ide fjerne Dage, som her er\nTale om.«\n»Jeg er nu paa sidste Ark af Korrekturlæs-\nningen til Løvetandsfnug,« skriver han den 25/i0\n1918, »og tilfreds som Herren var paa den sy-\nvende Dag, da han varmede sin Skorsten ved\nalt det gamle Skrab og drak et Glas med sig selv\ni fuld Anerkendelse.\nDet var naivt af ham. Kritiken er senere fal-\ndet over ham.«\nI December 1918 takker han Salto »for O vids\nForvandlingerne og for opmuntrende Exempel,«\nog det er sidste Gang, Sophus Claussen har For-\nbindelse med »Klingen«. Men hans Ord, at »ved\nMalerkunst fornyes Riget«, skulde for ham blive\nSignalet til et nyt Initiativ. Det følgende Aar\nvar han i Paris begyndt at male, og i 1922 hav-\nde han sin Debutudstilling i København. Han\nhar fortalt, hvordan han før i Tiden, da han\nsom ung for første Gang var i Paris, priste den\nskønne, haandgribelige Verden med de levende\nFrugter i Modsætning til de malede. Nu - i\n1919 - syntes al Livets prægtige Frugtbarhed\nældet, trist og forladt, men Malerglæden fyldte\nham med en Fortryllelse som næppe nogen\nBeruselse, da han var tyve Aar. »Det var, som\net overnaturligt Kunststykke havde gjort det\nmuligt for en ældre Poet at tage de trætte Øjne\nud af Hovedet og lægge dem i et Bad, hvorved\nStyghed og Armod forsvandt.« En ny Mening\nfødtes for Kunstneren i en Tid, hvor Verdens-\nsammenhængen var i Færd med at gaa til Bunds\nefter Krigens Kaos, hvor »der var Avind mel-\nlem Nationerne og mellem Menneskene. Ondt\nog godt var opbrugt. Havet havde ikke Skibe,\nKøbmanden ikke Varer, og Digteren havde in-\ngen Ord, som forekom ham værd at optegne.«\nIn vino veritas, i Farverne Fornyelsen. Syns-\nindtrykkene tager Fart og bliver de virkelige\nBegivenheder: »Jeg stod alene i mit Atelier og\nraadspurgte Farverne. Det var en ny Musik, en\nejendommelig Omgangskreds. Det rødes Orke-\nster. Det blaa. Der var Buskadser af lilla og\nviolette Toner, med »Mørke, som Roser ud-\nbreder«. Den grønne Symfoni. Og Racerne, Far-\nveslægterne, Familien Okker, Familien Cad-\nmium.«\nFor Claussen var dette saaledes mere end en\nKaprice. For andre maatte det i hvert Fald have\nVærdi som Bidrag til Digterens Karakteristik\n- paa samme Maade som man med Interesse\nbetragter et Billede malt af Drachmann eller\nStrindberg. Den Betydning, Sophus Claussen\ntillagde sine Billeder, illustreres bedst gennem\ndet af ham selv anvendte Citat, Aladdins Ord\nom den forsvundne Lampe:\nOg Lampen uden Værd for alle andre\nhar altsaa dog en indbildt Værd for mig.\nI 1930, da Claussen udstillede paa Den Fri,\nvar det ikke jævnaldrende, han havde allieret\nsig med, men Malere fra »Klingen«s Kreds,\nSvend Johansen og Vilhelm Lundstrøm (»De\n4 2~b 1«).\n\nSophus Claussen. 1926."}, {"page_pdf": 17, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.17", "texte": "18\n\nJohannes Buchholtz stillede sig lige fra »Klin-\ngen« s Start til Bladets Disposition, og han holdt\nud til det sidste. Efter at de første Numre var\nkommet, skrev han opmuntrende: »Jeg maa\nsige at jeg føler mig værende i godt Selskab i\nKlingen. Denne velsignede Tvangfrihed, der\nbetyder, at man stoler paa hinanden.« Og han\nfortæller, at »de mærkeligste Folk synes om\nKlingen. En ældre Hugaf som Landsarkivar\nSaxild elsker Bladet.« Flere Aar efter at Bladet\nvar gaaet ind, gav Buchholtz Udtryk for, hvor\ngodt det havde moret ham at skrive i det: »Mit\nHjerte er helt og holdent hos den unge Kunst...\ndet kan jeg takke Klingen for, den har aabnet\nmine Øjne. Hvor der er Lejlighed, kæmper jeg\nfor den.«\nDen unge og ildfulde Emil Bønnelycke om-\nfattede derimod somme Tider Foretagendet\nmed en vis Bitterhed - han mente, der blev holdt\nfor megen kritisk Justits over for fremragende\nMedarbejdere af hans egen Vægtklasse. Saaledes\nbeklager han sig til Salto over »Uttenreitter og\nhans blege Sammensvorne« - »Eksekutivkomi-\nteen i Kerteminde.« Og i et Brev til mig fraraa-\nder han mig at læse sin nye Digtsamling, »da\nden sikkert vil virke som Fuglesang paa en\nSkarpretter.« Han var dog den af samtlige Dig-\ntere, der var fyldigst repræsenteret i Bladet.\nAf Tom Kristensen havde vi den Frækhed at\nkassere saa sjælden en Ting som syv Prosadigte,\nfem i en semirytmisk Stil og to i Prosa, Be-\nstanddele af en paatænkt, men aldrig udkom-\nmen Digtsamling med Titlen »Den dansende\nStjerne«. Jeg husker dem ikke, men Tom Kri-\nstensen skriver et halvt Aars Tid efter, samti-\ndig med at han i Stedet for overlader os sin\n»Nyhavns-Odyssé«, at selv om han staar skep-\ntisk overfor Formen i Prosadigtene, er der Eks-\nperimenter, Idéer og halve Tanker i dem, som\nhan maaske senere kan finde paa at bygge om,\nsagtens i fast, bundet Form.\n»Prosadigte fører let til Johs. V. - og det er\net forbandet farligt Sted at havne - eller ogsaa\ntil hysterisk sprængt Sjæleri, som er lige saa for-\nbandet; men der ligger i Slaggerne en hel Del,\nsom jeg har Brug for... Det er den Opfattelse,\njeg nu er kommet til, følgelig går jeg ikke rundt\nmed sprængfarligt Had, fordi Klingens Redak-\ntion er kommet til samme Resultat tidligere end\njeg er.«\nMed kom han altsaa, heldigvis - selv om det\nførst blev i tredie Aargangs sidste Nummer.\nHans Hartvig Seedorf, af hvem vi offentlig-\ngjorde »Pigens Møde med Pan« og »Mod frem-\nmede Stjerner«, skriver om Bladet, at det har\nbragt ham ikke alene det friske Pust (den Sen-\ntens har De vist ofte hørt i Forbindelse med\nKlingen!) men ogsaa Belæring. Meget finder jeg\nselvfølgelig forrykt. Men det gør ikke noget.\nDet forrykte kan jeg tage. Overfor Senilitet der-\nimod bliver jeg grædefærdig.«\n»Jeg har ofte haft Lyst, men har aldrig vovet\nat sende Dem noget,« skriver han fra Aarhus.\n»Jeg er jo efterhaanden blevet en løjerlig Blan-\nding af gammelt og nyt. Og har derfor tænkt\nmig, at mine Vers umuligt kunde være noget for\nmoderne Malere, der med alle deres Fortrin li-\nder af en kæmpemæssig Skavank: en uelastisk\nForstaaelse. Nu er jeg imidlertid inde paa no-\nget, som i hvert Fald er nyt for mig, og Resul-\ntatet heraf vil komme til at foreligge i Form af\nto Digte, »Pans Bryllup« og »Ode til min tom-\nme Seng« ... Her har jeg gaaet et halvt Aars Tid\nog henslavet en lidet lyrisk Tilværelse. Nu er\ndet forbi. Til i. Februar [1919] rejser jeg til\nRibe. Og da skal jeg garantere for, at Hestens\nSider skal komme til at bløde...«\nOg fra Ribe den 13/2 19: »Nu gaar det. Jeg\nflammer paany af Arbejdstrang, og det synes,\nsom om jeg atter har fundet mine tabte Kilder.\nJeg kom hertil i Forgaars og er allerede langt\ninde i Kampen. Mit Hotelskrivetøj bestaar af\nto københavnske Blækhuse. Paa det ene har jeg\nskrevet Hippokrene, paa det andet Aganippe.\nOg for at den ene Søsterkilde ikke skal blive\nmisundelig paa den anden, dypper jeg skiftevis\nide to Tønder.\n... Jeg har jo hele mit Liv staaet udenfor den\nunge Kunsts Kamprækker, og der er sikkert\nbaade mangt og meget, som jeg vil have godt\naf at høre hos Dem. Men i nogen Flok kommer\njeg dog næppe nogensinde. Jeg evner ikke at"}, {"page_pdf": 18, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.18", "texte": "19\n\ngaa i Trit med andre, men maa flagre min egen\nVej: Skinner Solen, sætter jeg mig til rette og\nlader den skinne... Regner det... trækker jeg\nmig baglæns tilbage som Sneglen i sit Hus...\nDiogenes Ide med Tønden var slet ikke ilde.\nBlot man har Vivacitet nok til at trille rundt\nmed den. Nødigst af alt vil jeg være Retning.\nDet maa dog være dræbende.«\nKai Hoffmanns Malervenner havde fraraa-\ndet ham at skrive i »saadan et Elevblad«. Selv\ngav han sig ikke ud for at forstaa den unge\nKunst, men det var ham nok at have fundet\nnoget i den, selv om det, han havde fundet, ikke\nvar det, som det var Meningen, at han skulde\nfinde. »»Klingen«s ideelle Holdning glæder\nmig,« skriver han til Gelsted. »Jeg er gabende\nked af »Materialismen«. Jeg er ked af det meste\ni Tiden og i mig selv. Naar man nogensinde at\nskabe noget, som er helt en selv? Mine første\nBøger var mig og ikke mig... Nu gaar jeg mod\nnye Egne. Og endelig tror jeg, at jeg gaar alene.«\nBladets Ensidighed billiger han. Andre Tids-\nskrifter lagde an paa at være alsidige, d.v. s.de\ngik alle ud paa at være ens. Naar det ene skiltede\nmed A. B. C. D., skiltede det andet med B, D.\nC. A. - et utaaleligt Hip som Hap.\nSom den forbeholdent kritiske Aand han er,\nudtalte Richardt Gandrup sig med stor Forsig-\ntighed om Bladets Billedstof. Men han var til-\nbøjelig til at mene, at der gennem disse nye Ten-\ndenser i Kunsten vilde udløses blivende Former\nog Værker, deri udpræget Grad vilde være be-\nstemmende for Billedkunstens Fremtid, selv om\ndet, der hidtil var frembragt, maatte betragtes\nsom en Art Overgangskunst, hvori Bestræbelser-\nne for at tilintetgøre det gamle var mere frem-\ntrædende end Varslerne om det nye. Den aka-\ndemiske og traditionelle Malerkunst formaaede\nikke længer at rive den kultiverede Beskuer ud af\nen indolent Ligegyldighed overfor baade Form\nog Motiv. Den begejstrede ikke og henrev ikke\n- en Fornyelse var baade nødvendig og uund-\ngaaelig.\nAf de danske Bidrag var et af de mest pro-\nminente Johannes V. Jensens malajiske Eventyr\n»Memerang«. Ingen vilde mistænke ham for at\n\nThøger Larsen og Ove Rode. 1925."}, {"page_pdf": 19, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.19", "texte": "20\n\nnære nogen Sympati for den saakaldte moderne\nKunst.« Den Verstiimmelung, Tingene undergik\nderi, har han utvivlsomt reageret imod paa sam-\nme Maade som Thøger Larsen. Alligevel sendte\nhan os sit Bidrag.\nKai Nielsen havde vist en levende, primitiv\nSkribentevne, bl. a.i sine Betragtninger over\nSkulptur og i sit Brev fra Lofoten (»Tilskueren«\n1915); men det lykkedes os desværre ikke at faa\nham lokket til at skrive i »Klingen«.\n»Nej, gamle Dreng,« skrev han til mig. »Men\nlad nu være at blive arrig. I alle Tilfælde ikke i\ndenne Omgang. Jeg har saa masende travlt og\nhar allerede for 3A Aar siden lovet en Artikel til\n»Ord och Bild« og mere end een Skrivsammen\nhvert 3die Aar staar min »letteraire« Muse ikke\ntil. Jeg er Haandværker ved du.\nMen du kan ønske mig til Lykke med en 8\nPunds Unge, hvis det kan formilde dig.«\nTanken, at udbygge »Klingen« til et skandi-\nnavisk Foretagende, tog hurtigt Fart, og det\nskyldtes maaske ikke mindst den norske Digter\nAlf Larsens fortræffelige Medarbejderskab. Til\nat begynde med stillede han sig som saa mange\nandre skeptisk - han foreholder os Strindbergs\nOrd: »Ty det stora ar doch stort, och det lilla\nar lilla«. Men allerede i December 1917 skriver\nhan, samtidig med at han sender os et anti-kubi-\nstisk Digt, som skulde tjene til at fremhæve\nModsætningen: »Jeg baade ser og læser det\n[»Klingen«] med nysgjerrighed og interesse.\nMeget av det kan jeg tydelig se er godt, saaledes\nbl. a. et billede i forrige hefte av Picasso... I det\nheletat er jeg ikke i tvil om at ogsaa denne nye\ngalskab ender med at faa gjort vore øine møre\nog faa sat sig godt fast i dem! Og da er det alt-\nsaa stor kunst.«\nAt faa hans Bidrag frem voldte altid en Del\nBesvær. »Jeg har en mængde liggende,« skriver\nhan i 1918 fra Ula i Norge, »men foruden alle\nmine andre svagheder har jeg ogsaa tat et nyt\ngevær med mig herud. Og hvis De var jæger saa\nvilde De opgi mig blankt og bart naar De hørte\ndette. Imidlertid er nu sydosten og snøføiken\nkommen, og jeg tænker jeg blir nødt til at holde\nmig i hulen en tid, saa der er alligevel haab for\n»Klingen«.« Naar vi saa endelig havde faaet et\nBidrag fra ham, var Vanskelighederne ikke der-\nmed ophørt. »Det er svært magtpaaliggende for\nmig,« skriver han, »at være herre over rettelser\nog forandringer saa længe som overhovedet mu-\nlig, jeg vet av erfaring hvor meget av denslags\njeg faar gjort til allersidst, naar jeg likesom alle-\nrede hører pressen begynde at gaa. De behøver\nikke at være ræd for at jeg paa nogen maate skal\ngjøre skandale og sætte nogen bet i sidste øie-\nblik.« Det kunde ske, at han telegrafisk læste en\nsidste Korrektur, men det kunde ogsaa ske, at\nhan stillede sig næsten altfor medgørlig. »Se paa\ndet vers jeg nu har tilføiet,« skriver han saaledes.\n»Hvis De ikke synes det er bedre end det nuvæ-\nrende sidste saa stryg dem eventuelt begge to, el-\nler rettere: gjør som De synes. Hvis De vil be-\nholde det nuværende slutningsvers saa gjør det,\nog hvis De vil erstatte det med det nye saa gjør\ndet - tag dem for den sags skyld allesammen,\nhvis De saa synes!!«\nGennem Alf Larsen kom vi i Forbindelse med\nde berømte, dengang lidet kendte Landsmaals-\nforfattere Olav Aukrust, Kristoffer Uppdal og\nHenrik Rytter. Men baade Herman Wildenvey\nog Olaf Bull søgte vi forgæves at raabe op. Det\nvar meningsløst - et rent og skært Uheld! Og-\nsaa Knut Hamsun skete der en Henvendelse til;\nvi mente, bortset fra vor store Beundring for\nham, at han maatte hænge paa sine Kroniker\n»Ærer de Unge«, trykt i »Politiken« 1912. Men\nhan svarede os meget konsekvent, ud fra sin paa-\nstaaede Senilisme: »Jeg vilde gjærne skrive litt\nfor Dem, men kan ikke, jeg er daarlig og har des-\nuten saa meget at skrive.« Og Aaret efter igen,\nfra sin Gaard Nørholmen (5/12 18): »Jeg vilde\ngjærne - vilde gjærne, men jeg er syk og kan in-\ntet gjøre. . . Undskyld en Kamerat som er knæk-\nket sammen. Bare paa det to tre Uker siden jeg\nkom hit til min Gaard paa Landet er der indlø-\npet 77 Bind nye Bøker, og jeg kan ikke engang\norke at takke for dem.«\nMed svensk Digtning lykkedes det ikke at\nskabe nogen Kontakt. Derimod fremkom der"}, {"page_pdf": 20, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.20", "texte": "fra svensk Side gennem »Flamman«s Redaktør,\nMaleren Georg Pauli, og Kunsthistorikeren Rag-\nnar Hoppe et Forslag om at gøre »Klingen« til\net skandinavisk Blad, saaledes at Redaktionen af\nhvert tredie Hefte skulde ske i Stockholm. Det\nblev jo desværre aldrig til noget. Men en Plan i\nden Aand har Fremtiden for sig.\nSverige fik vi imidlertid - ligesom Norge - re-\npræsenteret ved flere udmærkede Malere, Fær-\nøerne ved Digteren William Heinesen og Island\nved Malerne Gudmundur Thorsteinsson og Jon\nStefansson. Ogsaa Finland havde vi søgt Kon-\ntakt med gennem min Ven Juho Rissanen, men\nfor sent til at Planerne kunde realiseres.\n'k\nI 1919 blev der som bekendt af Biologen Pro-\nfessor Carl Jul. Salomonsen rettet et udfordren-\nde Angreb paa den nye Kunstretning, der ef-\nter hans Formening bevidst og systematisk gav\n»forvrængede og naturstridige, som oftest tillige\nuskønne eller hæslige Fremstillinger af Naturens\nog Kunstens Frembringelser.«(!) Han opfattede\ndet som et Udslag af Sindslidelse.\nPaa denne Konto modtog »Klingen« en hel\nDel ironiske Indsendelser, baade Tegninger og\nDigte, bl. a. fra Christian Houmark et pænt\nStykke Marieglas med mærkelige Mønstre i,\nhvilket den brave ledsagede med følgende Ord:\n»Vi har saadan en flink Mand, Hotelkarlen, Pe-\ntersen, og han har lavet dette Billede, som han\nvil overlade »Klingen«. Det hedder »Flugten«,\nog det er lige meget, fra hvad Led og hvad Side,\nDe ser det. . . Jeg vil gerne skrive et Digt som\nTekst.«\nFra en ung Digter i Provinsen modtog vi sam-\ntidig en Afskrift af Gustaf Frodings Digt »Ham-\nlet« som et Indlæg i Diskussionen om Dysmor-\nfismen. Det kunde staa som Motto for mangt og\nmeget i »Klingen«.\nVisst ar prins Hamlet galen, men han leker\nval och med flit en lek med galenskapen,\nemot det modstand, intet klokt beveker,\nbegagnar han det galna såsom vapen.\nDu kloka hvardagsvana, som bestallsamt\nser till att allting gores som det brukas\n- var på din vakt, nar Hamlet handler sallsamt,\natt ej din stora klokhet forodmjukas.\nEt Bevis paa, hvor meget Liv der var i »Klin-\ngen«, er den Modstand, Bladet havde at over-\nvinde, ikke blot i Pressen, deri denne Sag i alt\nfor høj Grad var den brede Offentligheds Re-\npræsentant, men ogsaa blandt de Folk, vi reg-\nnede for vore mest værdifulde litterære Medar-\nbejdere. For dem var Alliancen med Bladet jo\nkun en Episode. Man ser, hvordan flere af dem\nsamtidig stritter imod og tiltrækkes. Som de\nKunstnere, de var, vilde de gerne stille sig aa-\nbent, men alligevel faldt det dem somme Tider\nsvært at fæste Lid til Værdien af Mulighederne\ninden for den nye Billedkunst.\nDisse Stumper og Stykker fra »Klingen«s Ar-\nkiv vil - samtidig med, at flere af Brevskriverne\nhar ridset værdifulde Profiler af sig selv - give\net Indtryk af den Aand, der besjælede os. Haardt\nstod vi paa vort. Og dog søgte vi hele Tiden en\nrigere Sammenhæng."}, {"page_pdf": 21, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.21", "texte": "farven\nFredrif Mygaard.\n(»an9 >rtCT'\nja««« flutt« af Ke5» i\n»l.r,. tænftc i en Storø-\nøf mafltte Jlfcn *°i *»**\ndaleren l,«.c M b»to teint«,\nfyan anet> et 23arn,\nban jftmtet) en tfwntø\n_ o9 ooM* fton<* l*™ UOTM5\n£,, ©m|l «f &« l,cd5ijC f0Smi,''! 5'°\"\"\"t\nfloa nb i Sfabeven i M famnte.\n__ farcen, l'om lorder t iltets > tc'\nicr *u behmngtf fra D«g8*n tc-"}, {"page_pdf": 22, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.22", "texte": "De fire Fænomeners\nUdstilling.\nEn Samtale med den unge Kunst i Helvedes Forgaard.\nVilde Violinister.\nEmil Bønnelycke.\n\nSiddende fra venstre: Salto og Karl Larsen. Staaende bagved Svend 10.\nhansen og Lundstrom.\n\nGud VDantiSter lJan\"tte\nKommer indjBaaletl Sammen f°rbi ■ ■ .\ngløder i . . . ' r Penslerne og Staalet\nFire musikalske Giganter gaar frem\ne«n er af m. 0g „dm d„J^\n\",Ta\"\"e- \"°f Arne\nTZT:w■ ■■\n«Z,2'ZlZ i *\"\"f°rmaar\nDer skinner »el sZ f «<«*»■> Oaaré .. .\nhvor han staar Purpurne Kjole,\nDen tredje er en Tiger ~ „r T„ ,\nog spiller op i Ditinpipn\nh om saa Bvttpt r\nSaa sammenbidt, saa lille stor n f , J '**\nblandt os .. . Ild' men\nDen fjerde er en Fører n„t „ .\nde andre den O ud deres T'\nH°« er Ynden os iten of ,f ' ' '\nUden Brist. 8 Uven °S Kilden."}, {"page_pdf": 23, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.23", "texte": "BILLEDE\nOtto Gelsted.\n„s\nFTZ'Jf •*' \"•»»,\n\"*»«- «„ JJ2«\n■SSS?\nMa&r/ omkrint' rf™ •\n«-»/ o? 7 %»««■\n*»w£S«?Ær\n- * <««- < «/*rs,\ntlnS med formende Hænd\naUine mPri i hænder,\nmed ordnende A*nrJ\nsammen til Helh ri , ,\n«<* -\nW'' 5\" Aew\nZk™?duvtkFl\nKoden dybt forenet\n,ned Jorden, hvor Kraft*\n°S Kronen vidt f* S'Vr>\nhvor Dr >orSrenet,\nAmmens Ørne bor"}, {"page_pdf": 24, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.24", "texte": "TIL DE 4.\nTom Kristensen.\ns„m KP lorSlerißsß'llardS,Ue'\n: r. al'é VI > m\"\n» I ,\n.c Mor lu ♦\nt tull<»'(lst\ni i frem®f . Wc** i'ft'1' '\nnakke*1 1 'A liæstet,\nsr«4 -fc;:te\n.sfcøHt I t>lev hid\n,er isede Rudet\nVar .le« < \"\"\"'Jb l><*°\n„«« >\" \"TS ;1 i »ol*'\"' p\n-n\nDagW v'\"'fagene op /'« tle <l°'\nDaøW st0(l A J\n. „ti\n14 et 112r<inS'c ,112 Appels*1'\nya(. <lct et- r *krællern« '' Slm>er>\nsakket medS fc((Crfte so,> Vin,\nM Berømtheds' .■inSth('ndl . t\n«*-- z:^««n 9\nn«•** »*'\ni <stiirl*cn\nstor ro t \"\ni kvitidetiy* rd,\n, + fcll%\"idse som S»æjd>\nV(ir ( .» n der v(ir sl • yej i'et\nM« \"\"\"' \"lied m*t B\"° . ,Ic,,,:stens S*\"'\nHoste, der vælte\"Smorbl»\"\nvohhomt bel!/8' »»'' ®c\"'\nfiasthed o(j"}, {"page_pdf": 25, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.25", "texte": "De fire „gale“ malere.\nForan deres utstilling i Kristiania.\nHEROICA\nSophus Claussen\nrVl 61 Cn kvinde sjældne Kvinder,\n\\J Det er en Dyst 112 Modstand,\nStore og smukke, hvad de tabte.\nOg gøre dem tiltreas\nTW at sætte legemsstore\nDet er en Dyst de lever;\nSkikkelser paa e Ramme\n°g dCt slmmentrængte Verdner.\nAt mane Aanu\n™ t at fælde store Træer\n061 eQ AeV at faa dem til at vokse\nMen ogsaa d . udbredte Arme\nMed k!5TPedvæbti'Mulden - Uge ®eget\nOg Rødder y selve Jorden,\nEller som lanKeua\nfrvder hele Riget,\nDet er en Dyst, som y Kvæfter,\nAl faa lagt Jan at fange Sejren. . •\nNaar vi er nge\nnvst at gribe Livets Gang,\nDet er en Dyst ai g Sang,\nFor\nOg ikke have glemt, vide-\nDet rette Ord, som da var\nt, * »t have Kraft som Aand\nDet er en Dys Næve.\nOg ikke taale Straf ffiøde Dommen\nHvis du fordømmes, « hver Haand.\nMed Ord, som bar fem Fingre p"}, {"page_pdf": 26, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.26", "texte": "27\n\nBUDDHA OG KRIGEN\nAf\nOTTO GELSTED\nI Burmas susende Palmelund\nsidder en Buddha i Blund, i Blund♦\nHan drømmer i Suset af Palmer og Aar,\nmens Krige raser, og Riger forgaar,\nog Have besejles, og Stempler slaar,\nog Mennesker flyver fra Bred til Bred,\nog Krige faar Ende der sluttes Fred\nmed Kim til ny Krig, og det bliver ved\ni en Form for ondartet Evighed,\nhvori vi er lukket inde!\nMen Buddhas Længsel var mere øm,\nhan drømmer en anden Drøm,\nhan drømmer en Drøm om at finde\net Helle udenfor Tidens Strøm.\nHan har naaet en Fred over al Forstand,\nhan er ikke Kvinde, han er ikke Mand,\nhan er ikke Menneske, er ikke Dyr,\nhan er udenfor Tiden, der kommer og flyr,\nhan er ikke levende, er ikke død,\nog hvis han lever, saa er det kun\net Liv uden Vilje, et Liv i en Blund\nsom det ufødte Barn i sin Moders Skød♦\nVi kan kun stamme om denne Ting,\nog ingen, der er lukket inde\ni Hjulets Gang og i Rummets Ring\nog glider ad Tidens Strøm,\nmaa gøre sig Haab om at finde\nden inderste Mening af Buddhas Drøm♦\nSaa kom der en Dag i den susende Skov\nen Flok af Mænd, der tog sig Forlov\ntil at stige ind og at krybe op\ni Buddhaens hule, metalliske Krop\nsmaa gule Mænd, en bevæbnet Trop,\nog de stillede rapt Apparater op,\nog fremmede, uhørte Toner lød\nbag Buddhas Pande i Skovens Skød♦\nHvad var paa Færde, og hvad betød\nde smeldende Ord og Signaler ?\nHvad tænkte Buddha, da Støjen brød\nind i hans Evighedsro?\nHvem er det, der svarer og taler\nog slaar gennem Rummet en larmende Brol\nMon ikke Buddha har følt dengang\nen Hovedpine, som Panden sprang,\nmon han ikke forvirret af Smerte har spurgt:\nHar jeg avlet en knitrende Tordensky?\nHvad straffes jeg for, hvad ondt har jeg gjort,\nsiden jeg nu er født paany\nog mit Hoved fyldt af forfærdeligt Gny?\nHvorhen skal jeg fly, hvorhen skal jeg fly ?\nNu ser jeg, min Drøm var et Tankespind,\net Længselens Fatamorgana.\nJeg er grebet igen af den hvirvlende Vind\nog tumler paa Tidens Strøm.\nEndnu er der langt til Nirvana.\nEndnu er der langt til min inderste Drøm♦"}, {"page_pdf": 29, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.29", "texte": "31\n\nVilh. Lundstrøm: Nature morte.\n\nTILBAGEBLIK PAA FREMTIDEN\nTanker og Tendenser i „Klingen”s Tid-Vilh. Lundstrøm\n\nDet var dengang det svirrede os om Ørerne\nmed »Ismer«. Endnu kan det faa det til at dan-\nse for Øjnene af en, blot man nævner deres Nav-\nne: Kubisme, Ekspressionisme, Naivisme, Pri-\nmitivisme, Konstruktivisme, Dadaisme, Futur-\nisme, Fleurisme, Totalisme, Simultaneisme, Pur-\nisme . . .\nJeg sidder og blader ide gamle Aargange af\nKlingen, dykker ned i dette voldsomt bevægede\nVirvar af Retninger, og det første Indtryk, der\nfæstner sig hos mig, er et Indtryk af Ungdom.\nJa, det var unge Mennesker, der var paa Fær-\nde, og de følte deres egen Ungdom som en græn-\nseløs Spændkraft, et Brus af Arbejdsiver, Fest\nog glad Paagaaenhed. De var grebet af Henryk-\nkelse over de uoverskuelige kunstneriske Mu-\nligheder, der aabnede sig for dem, og de følte\nsig som Led i en mægtig Falanks af unge, der\nrykkede frem i alle Lande. Man stormede med\nIltogsfart mod nye Skønheder. Tiden var selv\nKubisme med sine Maskiner og Hjul og Stem-\npelstænger. Her kunde de unge finde en For-\ngænger, der ellers ikke stod dem nær, i Johan-\nnes V. Jensen med hans Lovprisning af Teknik-\nkens Skønhed og Trafikkens kulturskabende\nVærdi.\nMalere skulde være sunde og blodrige og\nKarlfolk. Man vilde give Virkeligheden, som\nden er, naar man oplever den stærkest som\nen Drøm om Sommer og Muskler. Det var især"}, {"page_pdf": 30, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.30", "texte": "32\n\nFuturismen, der eksperimenterede med at faa\nTidens Tempo ind i Billedet og give Farten Ud-\ntryk noget, der bedre skulde lykkes for en\nanden Kunstart: Filmen. Ogsaa det nøjagtige og\nrationelle ved Maskinen gjorde Indtryk, og her\naabnede sig en Vej, der siden skulde lede over i\net nyt kunstnerisk Fremstød, denne Gang især\nindenfor Arkitekturen: Funktionalismen.\nDe unge Kunstnere havde en Fornemmelse af\nat regeres af de døde og af de mange. Manglen\npaa Forstaaelse hos Publikum og den overlegne\nLatterliggørelse, de mødte i Pressen, fik Kunst-\nnerne til at føle sig i en Kampstilling overfor\nOffentligheden og Autoriteten. Man følte en\nModsætning mellem de faa nyskabende og den\ntræge Masse, og Kunsten fik et usocialt Præg,\nhvorimod der senere skulde reageres i et Maleri\nmed Motiver fra Arbejdernes Verden og med\npolitisk Hensigt.\nAkademiet kom til at staa som Arnestedet for\nden tilfældige, ukunstneriske Naturalisme, man\nvilde feje ud. Man brød med Troen paa, at Kun-\nstens evige Bjergtinder var naaet med den klas-\nsiske Kunst i Antiken og Renæssancen, og at al\nanden Kunst højst var Tilløb eller Forfald.\nKunstnerne søgte Impulser udenfor Akademiets\nfladtraadte Veje i arkaisk Kunst, Barok og\nRokokko, hos tidlige Italienere eller hos El Gre-\nco. Der var Inspiration at hente i Kunst, der laa\nudenfor den europæiske Linje: i javanske Sten-\nrelieffer, i persiske Miniaturer, i den rene Skala\naf Farver i peruviansk Lertøj, i Kongos og Da-\nhomeys brune og blaa Tæppevævninger. Ikke\nmindst fik Negerskulpturen Betydning. Paa et\nGrundlag, der er vor egen Kunst fremmed\nen prælogisk, magisk Livsopfattelse var der\nnaaet en voldsom Kraft i Karakteristikken og\nen stram, ekspressiv Styrke i Formen, der fik\nden almindelige Akademi-Skulptur til at virke\nslap og intetsigende.\nEn Vej til at forstaa Negerskulpturen var\nBarnetegningerne. Det siges, at en Neger saa lidt\ner i Stand til at se Tingene, som de »ser ud«, at\nhan end ikke kan genkende et Fotografi af en\naf sine nærmeste. Ligesom Barnet er han mere\noptaget af Tingen, som han ved den er, end af\ndens Udseende fra et bestemt Synspunkt. Var\nder ikke ogsaa noget at lære af Barnets übekym-\nrede frie Leg med Farver og Linjer? Saadan kom\nman ind paa at tegne et Ansigt samtidigt i Pro-\nfil og forfra eller Fosteret inde i Moderens Liv,\nsom om hun var gennemsigtig.\nI Spidsen for Eksperimenterne gik Picasso,\nden hvileløse, hvis Betydning i Malerkunsten\nmaaske bedst kan sammenlignes med André Gi-\ndes i Litteraturen.\nMan udstrakte sin Interesse til Tobakstræsnit,\nAvisclichéer og Plakater og gik ikke af Vejen\nfor de sindssyges Tegninger. Maaske kunde Sin-\ndets Opløsning aabne for nye Muligheder. Un-\ndertiden kunde man faa det Indtryk, at der var\nsket en Eksplosion, der havde sprængt Maleriet\nsom en Helhedsbestræbelse i Stumper og Styk-\nker. Kunde man ikke drive Kunsten op til en\nuanet Effekt, hvis hver Kunstner dyrkede sit\nOmraade af Maleriet én Farven, én Formen,\nén Rummet, én Bevægelsen, én Tegningen?\nOg hertil kom en nyvakt Trang til at lade sig\nbefrugte af det skiftende Materiale. Klingen saa\ndet fra første Færd som en af sine fornemste Op-\ngaver at vække Interessen for grafisk Kunst, og\ndet blev som Grafiker og Keramiker, Axel Sal-\nto skulde naa at give det klareste Udtryk for\nsine kunstneriske Bestræbelser. Samme Sans for\nMaterialet viser Saltos Frescomaleri i Ingeniør-\nforeningen (»Eksotisk Landskab«), hans Arbejde\nmed Farvepuds, som han kom ind paa under\nRestaureringen af Freskerne i Thorvaldsens\nMusæum, og hans ypperlige Træsnit til Apuleius\n»Det gyldne Æsel«.\nBaade Lundstrøm og Karl Larsen brugte Mo-\nsaiksten som Udtryksmiddel, og Svend Johan-\nsen, der til at begynde med malede naivistiske\nOliemalerier, fandt et nyt Felt for sin Fantasi\nog Skønhedsglæde i Teatermaleriet.\nI Vilhelm Lundstrøms Pakkassemalerier fra\n1918 gav han sin Konstruktivisme Udtryk ved\nHjælp af Bræddestykker og Blikrør. Andre ar-\nbejdede med Applikationsmaleri og satte Avis-\nstumper, Blonder og Snørebaand fast i Billedet\neller blandede Grus i Farven for at forstærke\ndens stoflige Karakter. Det er Udtryksmaader,"}, {"page_pdf": 31, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.31", "texte": "33\n\nder lever videre i surrealistisk Skulptur, 112. Eks.\ni Heerups udmærkede Skraldefigurer. Og naar\njeg tidligere har nævnt det asociale Drag i Ti-\ndens Kunst, maa det ogsaa fremhæves, at den\nvar usnobbet, og at den i sin Ringeagt for det\nmondæne og luksuøse havde et Element i sig,\nder aldeles ikke var uden folkelig Betydning.\nAllerede Sigurd Swane havde vakt Forargelse\nved at sende et Billede ind til Charlottenborg i\numalet Træramme det kunde man ikke!\nSkulde man nu købe Malerier, som Kunstneren\nikke engang havde haft Raad til eller vist den\nRespekt at forgylde? I hele Lundstrøms Kunst\nmed dens Smag for det jævne, dagligdags Motiv\nen Emaljekande, et Brød, en grøn Ølflaske\nog op til Heerups Skraldekunst ligger der en\nOpfordring til Folk om at se Skønheden i Ting,\nsom de er vant til at anse for grimme eller gaa\nligegyldige forbi.\nDet laa i Sagens Natur, at naar man ansaa\ndet for nødvendigt at reagere mod Naturalis-\nmen, kunde det ske paa to Maader: ved stærke-\nre at betone det personlige Kunsten som\nSindsudtryk og ved et mere direkte Arbejde\nmed Formen, med Opbygningen af Billedet som\nen rent malerisk Helhed.\nDet er jo ikke nødvendigt at et Billede tager\nsit Udgangspunkt i en bestemt ydre Virkelighed\nog søger at genfremstille et Synsfelt.\nMan kunde ogsaa lade sig inspirere af en\nErindring eller en Drøm, arbejde ud fra en\nStemthed i Sindet, lyrisk eller fabulerende. Det\ner en kendt Sag, at Farven ikke blot opleves som\nLokalfarve eller Tingsfarve, og ikke blot i sin\nharmoniske Overensstemmmelse med andre\nFarver, men ogsaa som Bærer af en Følelse,\nUdtryk for en Stemning. Og hvorfor skulde\nFantasiens frie Spil være banlyst i Malerkun-\nsten, hvorfor skulde blot ydre Synsindtryk og\nikke Visioner og Drømmebilleder nedfældes paa\nLærredet?\nDet var her Ekspressionismen satte ind. Man\ntalte om Intuition, og man var saa nær ved Sur-\nrealismen, at ogsaa Ordet Underbevidsthed blev\nnævnt, selvom man endnu ikke tog det i psyko-\nanalytisk Betydning. Det var ikke saa meget\nfortrængte Forestillinger, man tænkte paa, som\npaa den Kendsgerning, »at vor Bevidsthed som\nHelhed arbejder med langt mere omfattende og\nmed finere Kombinationer af krydsende Tan-\nker, end vi gør os klart under Dagliglivets prak-\ntiske Forhold. Uanede Tanker dukker op som\naf en Underbevidsthed og viser sig at have en\nCharme ved dette, at de bestemmes ved Mu-\nligheder mere end af Realiteterne« (Vilhelm\nWanscher).\nBilledet »En Trappegang«, udstillet af den\ntyveaarige Karl Larsen i 1917, er et saadant vi-\nsionært Billede. En Mand med høj Hat og i\nstramtsiddende Dragt gaar op ad en Trappe,\nmens han spiller paa Violin. Vindu og Gelænder\nforskyder sig for ham, mens han gaar, og den\nmusikalske Stemning af Trin og Repos'er og\nTrappens Sving omsættes til et malerisk Motiv.\nDette Maleri kunde Surrealisterne gerne betrag-\nte som deres hellige Billede i dansk Kunst.\nNok saa stor Betydning fik imidlertid Be-\nstræbelserne for at rendyrke Formen.\nDe unge vendte sig mod Akademiet, men det\nvar paa ingen Maade Hensigten at bryde med\nal Tradition. Tværimod fastholdt man, at det\nnye Land, man søgte, var det tabte Land. Aka-\ndemikunsten var ikke blot aandløs og tom, den\nvar i Virkeligheden traditionssønderbrydende.\nDet gjaldt om paa fuldt moderne Grundlag at\nknytte Forbindelsen igen med Abildgaard og\nEckersberg, Købke og Constantin Hansen. Mo-\nderne Kunst var den logiske Udvikling af den\ngamle. Ogsaa Fortidens Mestre havde været be-\nsjælet af det Ideal: at skabe en abstrakt Form,\nder var fuld af levende Styrke, ogsaa for de\ngamle havde Tingene været Midler, ikke Maal.\nUd fra en saadan Erkendelse maa det forstaas,\nnaar Giersing paa sin paradokse Maade erklæ-\nrede, at Naturen var intet, Billedet af den alt.\nDet var fra Frankrig, de kraftigste Impulser\nkom. Der var noget nyt at lære af Matisses kla-\nre Farver, tegnede Konturer og paa een Gang\nfaste og glidende Rytmik . . . denne Maler, der\nmærkeligt nok regnedes til »les fauves«, de vilde\nDyr, skønt hans Ideal var en Kunst, der kunde\nvære som en god Lænestol for den hjernetrætte"}, {"page_pdf": 32, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.32", "texte": "34\n\nForretningsmand eller Skribent. Han vilde ikke\nindføre Tidens Tempo i Malerkunsten, men\ntværtimod skabe et Helle i Malstrømmen. I hans\nKrav om Ro og Balance i Billedet, en Harmoni\nsom i en Musikkomposition, genfandtes et Krav,\nder paa dybere Maade var stillet af den Mand,\ntil hvem Tidens stærkeste Kunstvilje gik tilbage:\nPaul Cézanne.\nFor Cézanne stod det som Opgaven at skabe\net Maleri som Poussins paa Grundlag af Natu-\nren (faire du Poussin sur nature). Maleriet skul-\nde underlægges Fornuften være et Udtryk\nfor den skabende Fornuft. Han vilde med\nsit eget Udtryk være en »constructeur«. Naar\nModstandere af moderne Kunst har villet for-\nklare Cézanne og de Kunstretninger, der tog\nderes Udspring fra ham Kubisme og Kon-\nstruktivisme som et Udslag af Anarki og af\nBorgerskabets Opløsning, kunde de ikke ramme\nlængere ved Siden af. Bestræbelsen var tvært-\nimod at undersøge de fundamentale maleriske\nVærdier og naa til en større Kraft og Klarhed\ni Billedets Opbygning.\nDet var et Udslag af Cézannes Trang til at\nsøge ned til det fundamentale, naar han talte om\nKuglen, Keglen og Cylinderen som Naturens\nGrundformer. Bemærkningen fik en overordent-\nlig Indflydelse paa de Malere, der søgte at fort-\nsætte hans Arbejde. Man kan vist sige, at for\nCézanne var disse Grundformer et Udgangs-\npunkt, ikke Maalet, mens Kubisterne ønskede at\narbejde dem frem i selve Billedet. Herved ud-\ndannede de en særlig Stil, der naturligvis som\nalle særlige Stilarter har sin begrænsede Levetid,\nmen hvori det lykkedes dem at skabe Værker,\nder nu staar som klassiske og ikke har ringere\nBetydning end Mesterværker fra andre Perioder.\nEt Særmærke ved den kubistiske Stil var det\nligesom sønderbrudte eller »skaarede« Udseen-\nde, Billederne fik. Der indgik her et ekspressio-\nnistisk Element i den kubistiske Udtryksform.\nHvorfor male Tingen fra een Side, naar vi ved,\nden har flere? Hvorfor skal vi ikke tillade os at\ngaa rundt om den som om en Skulptur og saa\nbrede dens forskellige Sider ud paa Lærredet?\nMan kommer til at tænke paa de ekspressionisti-\nske Ansigter, der er tegnet baade i Profil og en\nface. Men Kubisterne vilde alligevel noget andet\nend Ekspressionisterne: ved en stereometrisk\nAnalyse af Motivet vilde de trænge ind i Tingens\nGrundformer. Og under en Opdeling af Formen\nlaa det dem hele Tiden paa Sinde at bevare og\nforstærke Billedets Helhedsvirkning.\nDet var mod den specielle kubistiske Stil,\nKonstruktivisterne reagerede, som man kan læse\nom i et Brev fra Adam Fischer i Paris til Klin-\ngen. De holdt sig til det, der for dem stod som\nden evigt gyldige Kærne i Kubismen og i Cé-\nzanne: Kampen for at naa en fast Billedopbyg-\nning og udtrykke det modtagne Indtryk med\nde simpleste Midler. Alt uvæsentligt burde ude-\nlades. Herved kom man over i en abstrakt Kunst\nundertiden saa abstrakt, at der ikke var an-\ndet tilbage af Motivet end den Skønhedsforestil-\nling og Glæde, Kunstneren havde haft, da han\narbejdede. Og herfra gaar Linjen übrudt videre\ntil vor Tids abstrakte Kunst i Maleri og Skulptur.\nAllerede Cézanne var inde paa at omforme\nTingene og den menneskelige Skikkelse for at\nføje dem ind i den Form, som Billedets Opbyg-\nning krævede, og her staar vi ved det Punkt, der\nvakte den største Forargelse og Harme. Endnu i\nAar udskrev Universitetet en Konkurrence om\nen Skulptur og understregede, at Figuren skulde\nvære anatomisk korrekt. Jeg gad vide, om deri\nhele Verdenskunsten findes en eneste anatomisk\nkorrekt Figur korrekt som en Afstøbning?\nPaa Forhaand vilde jeg tro, den vilde komme\ntil at se livløs og frygtelig ud. Er græsk Kunst\nanatomisk korrekt? Men det er ikke Meningen\nher at genoplive de gamle Stridigheder og prøve\nat rette de Vrangsyn, der kan gøres gældende\nfra ukritisk Side.\nFor adskillige Malere baade i Frankrig og\nSkandinavien blev Kubismen en Skoling, et\nGennemgangsled til en ny Realisme. Herhjem-\nme er Olaf Rude det klareste Eksempel. Men\nnetop ved at opstille sit Krav om en saadan\nSkoling i fundamentale, maleriske Værdier har\nKubismen gjort en Indsats af blivende Betyd-\nning. Det er dens uvisnelige Fortjeneste at have\ngennemført den Idé, at et Billede først og frem-"}, {"page_pdf": 33, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.33", "texte": "35\n\nVilh. Lundstrøm: Model."}, {"page_pdf": 34, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.34", "texte": "36\n\nmest skal være et Billede og gennemtrængt af\nrent billedlig Lovmæssighed at »det skal kun-\nne ses,« som Lundstrøm har udtrykt det.\nJeg tror, at Kubisterne med forbilledlig Styr-\nke har udarbejdet et Synspunkt, der vil faa sin\nBetydning ogsaa for Fremtidens Kunst. Naar jeg\ngav disse Overvejelser og Erindringer Titlen\n»Tilbageblik paa Fremtiden«, var det netop,\nfordi jeg er overbevist om, at Kunstnerne i Ku-\nbismens Tid virkelig var inde paa en Opfattelse\naf Kunsten, som ogsaa fremtidig Kunst vil bygge\npaa som paa sit sikreste Fundament. Jeg glæder\nmit Hjerte med den Forvisning, at hvad min\nUngdoms Kunstnere drømte om og søgte at ud-\narbejde til Klarhed, ogsaa vil holde i Fremtiden,\nog at et Tilbageblik ikke blot er et Blik paa noget\nforgangent men ogsaa et Blik mod den Kunst,\nder skal komme.\nDen af Klingens Malere, der holdt sig tættest\nop til den oprindelige Kubisme, er Vilhelm Lund-\nstrøm. Han er samtidig det stærkeste Udtryk i\ndansk Kunst for Kærnen i Kubismen: Billedets\nfaste Konstruktion.\nDet gælder hans Kunst lige fra Pakkasse-\nmalerierne til de store Mosaiker i Frederiksberg\nSvømmehal. Det gælder hans Opstillinger og\nhans Figurbilleder. Han har ikke interesseret sig\nfor at male Landskaber, og i hans Figurer er det\nikke den indgaaende psykologiske Karakteri-\nstik, han ser Opgaven i. Dog er det i et Værk\nsom »To Søstre« lykkedes ham at karakterisere\nto Kvinder paa en Maade, der stiller det meste\npsykologiske Maleri i Skygge. Hvad han elsker\nat fremstille, er den faste Form, det runde, svul-\nmende og glatte, hvori Livets Sundhed, Ungdom\nog Fylde faar sit Udtryk. For ham er virkelig\nCézannes Kugle, Kegle og Cylinder blevet et\nfrugtbart, stadigt ynglende Arbejdsmateriale.\nI sine Opstillinger er det Dagliglivets jævne-\nste Ting, han maler. Han er i sin Kunst Demo-\nkrat, uden at vise noget politisk Skilt. Saa mo-\nnotone hans Billeder er i Emnevalg, vil en Sam-\nmenstilling af dem vise, at han i Virkeligheden\ner en af de mindst monotone af alle danske\nMalere.\nHer er Rækken med en Stoleryg og et Brød\nog en Flaske paa et Bord et puritansk Motiv,\nsom han har forstaaet at give stor Skønhed og\nStemningsværdi. Her er Rækken af hvide Emal-\njekander og Kar, og her er Billeder, hvor Frugter\nog Glas faar en kosmisk glødende Farve, som\nsaa man Planeters brændende Skiver, og her\ner Billeder, hvor Planer og Kanter er løftet op i\nen sværmerisk, skønhedsberuset, luftigt lysende\nHarmoni.\nHan har tidligt opgivet al fantaserende Kunst\ntil Fordel for en Billedverden, hvori simple Ting\nbygger sig op i Helheder af Farve og Form, saa\nat hver eneste Forskydning er nøje gennemsan-\nset og gennemtænkt. Hele hans Fantasi er om-\nsat til en Indbildningskraft, der gaar op i at\nsanse og anskueliggøre Tingene og faa dem til at\ntone og danne Harmoni.\nEt meget mærkeligt Bevis for Kubismens\nFrugtbarhed er den Betydning, Maleriet fik for\nArkitekturens Udvikling. Her knyttes Forbin-\ndelsen fra Klingen til et andet dansk Kunstblad,\nder udkom ti Aar efter: Kritisk Revy. I Frank-\nrig var den førende Funktionalist Le Corbusier\nudgaaet fra Kubisternes Kres og arbejdede videre\nmed deres Grundideer. I Øjeblikket forekommer\ndansk Arkitektur mig at slingre en Smule, men\nden vil igen finde sikkert Fodfæste, og da vil\nLundstrøms Billeder være en af de Kilder, hvoraf\nden vil øse Inspiration.\n\nOTTO GELSTED"}, {"page_pdf": 35, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.35", "texte": "37\n\nAXEL SALTO\nDENNE RADERING en flydende Haand-\nskrift, var den sidste Jens Adolf Jerichau ud-\nførte i Paris, lige op under sin Død 1916. Han\nsignerede den undtagelsesvis fuldt ud, som man\nsætter Punktum og Tankestreg efter en lang og\nvægtig Sætning. Den forestiller ham selv i det\nØjeblik, han bliver lassoet af hellige Forfædre\nog hevet til Himmels hvis Klingen læses dér\nhvor Jens Adolf er nu, og det anser jeg for sand-\nsynligt, vil han tilgive mig denne lille Spøg.\n25 Aar udviklede Jerichaus Ry til Legende,\nkun til Kunstmuseet naaede det aldrig. En ny\nGeneration af Kunstnere kender ham godt nok\nslet ikke. Hans Flugt fra det nærværende er\nuden Tvivl tilspidset aktuelt efter den sidste\nDrejning af Skæbnens Rat. Meget tyder paa at\nen samlet Udstilling af hans Billeder vilde blive\naf gennemgribende Betydning netop nu. En\nnational Opgave, Glyptoteket kunde løse den.\nDet er mærkeligt at se: mens Svenskerne efter-\nsporer deres Karl Isakson i alle Landets Flæk-\nker og rives om de smaa nydelige, lidt sød-\nladne, Billeder, hænger Jerichaus højt spændte,\nnæsten overmodne, Værk med de vældige bro-\ngede Vinger, uænset, men elsket af sine Ejere,\noppe i Sagnets uklare Taage. Baade Jerichau\nog vi andre vilde være tjent med om Taagen\nsnart lettede.\n»Lykkeligst er den der dør ung,« skrev Sene-\nca paa hans Grav, »for han har samlet mindst\nSmuds paa sig.« Jerichau havde med sine far-\nlige Anlæg alle Betingelser for at samle Smud-\nset tommetykt, men det gled mærkeligt af ham,\nintet antastede denne barnlige og alvidende\nMand med det fjernt urolige Blik. Han bed\ntappert af Kundskabens Frugt og blev bedski\nMunden deraf. Han selv gik til Grunde, men\nBillederne lever endnu deres hemmelighedsful-\nde, bristefærdige Liv."}, {"page_pdf": 36, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.36", "texte": "38\n\nPINDARS\nFØRSTE NEMEISKE ODE\nTil\nCHRÓMIOS FRA ÆTNA\n\nHerlige 0 Ortygia, hvor Flodguden hviler\nhos Kildenymfen og Artemis har hjemme,\ndu Delos' Søster, Blomsten af Syrakus!\nFra dig skal Hymnen løfte sin Honningstemme\nZeus til Ære, til Pris for Heste, der iler\npaa Rendebanen rappe som Stormens Brus!\nLad mig i Festsang fejre Chromios' Vogn og hans Sejre.\nGuders Navn har jeg nævnt med gode Grunde,\nfor mer end dødelig Kækhed bor i Manden,\nog Mindet om store Kampe gør Musen glad.\nSpred Glans, min Sang, over Øen, som Persephone\nfik af Kronion. Med bølgende Lokker om Panden\nnikked han Ja til det, hvorom hun bad:\nSiciliens altid fagre, bugnende modne Agre.\nMed rige Byers Mure skulde den prange\nog huse et broncevæbnet og kampglad Folk.\nGyldne, olympiske Kranse talrige Gange\nvandt de - et Væld af Emner for Øens Tolk!\nSkønne Sange stod jeg og sang i Hallen,\nder fører ind i Chromios' gæstfri Bolig.\nDøren aabner sig gerne for fremmede Mænd.\nFestlige Borde stod dækket til Hæder for Skjalden.\nEn Mand med gode Venner kan sove rolig.\nForskellig er Menneskers Kunst. Men hvor vi gaar hen,\nad rette Vej maa vi stævne og kæmpe af al vor Evne."}, {"page_pdf": 37, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.37", "texte": "39\n\nI Daad skal medfødt Kraft aabenbare sin Vælde,\ni Raad skal den vise røbe sig. Hvad der ruger\ni Fremtids Mørke ser hans profetiske Blik.\nOm dig kan begge Dele i Sandhed gælde!\nHvad Gavn har jeg vel af de Skatte, jeg sammenpuger,\nhvis ikke jeg nyder med Venner den Rigdom, jeg fik?\nAlle, af Møje betynget, blir vi af Haabet forynget.\nNu vender mod Heraklés sig mit fulde Hjerte,\nen gammel Saga skal i min Sang fornys.\nKommen fra Moders Liv og Fødslens Smerte\nsaa den tvillingfødte Guds funklende Lys.\nMen fra sin gyldne Trone af Had forblindet\nsaa Hera ham ligge i safranfarvet Linned.\nTo skrækkelige Slanger sendte hun ud.\nInd i Kamret gled de paa glatte Buge,\nmed hurtigt snappende Kæber vilde de sluge\nBroderparret paa Himmeldronningens Bud.\nDa var det Drengen rejste højt sit Hoved og knejste.\nDet var hans første Kamp. Med Hænderne strammet\nfast om Kæmpedyrenes Halse tvinger\nhan langsomt Livet ud af hvert Ledemod.\nRundt om Alkmenes Leje af Skrækken lammet\nstaar hendes hjælpende Terner, men Dronningen springer\nop af Sengen og løber paa nøgen Fod\nhen mod de hvæsende Drager. Og ind nu brager\nKadmeernes Høvdingeflok med Kobbervaaben,\ni Spidsen svinger Amphitryon sit Sværd.\nFor egen Nød staar Menneskesjælen aaben,\nmen fremmed Kval tar ingen sig virkelig nær.\nHan studsed, Frygt og Fryd i hans Hjerte brændte,\nda han forstod, at Sønnen overgik alle\ni Kraft og Mod, ingen dødelig før har set.\nTil Glæde Guders Vilje det onde vendte.\nStraks lod Kongen sin Nabo Teiresias kalde,\nden ypperste Tolk for Zeus, den sanddru Profet.\nHøjt han forkynder for alle den Lod, der til Drengen skal falde."}, {"page_pdf": 38, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.38", "texte": "40\n\nMangt et grufuldt Udyr med glubende Kæbe\npaa Land og i Havets Dyb skal engang han dræbe.\nDet værste af alle, opfyldt af Vold og Svig,\nskal han bringe den bitreste Død. Og naar Guderne mødes\ntil Kamp mod Giganternes Hær, da skal Fjenden forødes\naf hans susende Pile. Lig skal ligge ved Lig.\nDeres skinnende Lokker, berøvet al Glans, skal de blande med Støvet.\nHos Zeus skal Helten i Evighed hvile ud\nsammen med Hebe, sin yndigt blomstrende Brud.\nTil Løn for sin Møje skal han hos Guden skue\ni salig Klarhed ud over Himlens Bue.\nDe nemeiske Lege holdtes iNemea i Landskabet Argolis\ni en Cypreslund, der hørte til Zeus' Tempel.\nSangen er digtet omkring Aar 473 f. v. T. Chromios var\nFeltherre og Svoger til Eneherskeren Hieron i Syrakus.\nHan hyldes som Feltherre og som Sejrherre i Væddekør-\nsel. Pindar har nok været til Stede ved den Banket, hvor\nOden blev sunget.\nOrtygia er den 0, hvorpaa det ældste Syrakus var\ngrundlagt. Flodguden og Kildenymfen hentyder til en\nMyte om Floden Alpheios' Elskov til Kilden Arethusa\n(der endnu i vore Dage forsyner Øen med friskt Vand).\nShelley har genfortalt Myten i et Digt »Arethusa«. Som\nKultplads for Artemis er Ortygia Søster til Belos.\nSicilien var Zeus' Brudegave til Persephone ved hen-\ndes Ægteskab med Hades.\nHerakles var Zeus' Søn med Alkmene — deraf Heras\nVrede. Amphitryon var Alkmenes jordiske Ægtemand.\nDet værste Udyr af alle: maaske Giganten Antaios, en\nSøn af Poseidon, der prydede sin Faders Tempel med\nKranierne af dræbte Gæster.\nGiganternes skinnende Lokker: se de langlokkede\nKæmper paa Pergamonfrisen.\nOden er den første Kilde til Sagnet om den nyfødte\nHerakles' Bedrift. Det kaster Lys over den Maade, Sagnet\nopfattedes paa, at da en Række Stater — deriblandt Pin-\ndars Hjemsted Theben — i Begyndelsen af det 4. Aarh.\nsluttede sig sammen i et Forbund mod Spartas Tyranni,\nbrugte de Herakles, der kværker Slangerne, som Billede\npaa deres Mønter. Pindars Digt kan have mindet Syraku-\nsanerne om den afgørende Sejr i 480 og 474 over Kar-\nthago og Etrurien, Hellenismens og Lysets Fjender. Kam-\npen mellem Guder og Giganter var vistnok allerede i det\n5. Aarh. det mystiske Sidestykke til Hellas' Kamp mod\nBarbarerne.\nHvad Pindars Stil angaar, maa man ikke hos denne\nThebaner, der er født i 518, vente en Udtryksmaade, der\nhører hjemme i Athen efter Perserkrigen. Hans Læretid\ni Athen falder sammen med den arkaiske Skulptur, ikke\nmed Pheidias. Det mærkeligt abrupte i hans Fremstil-\nlingsmaade er vistnok et bøotisk Træk. Men fra sine lo-\nkale Forudsætninger hæver han sig op til bevidst Pan-\nhellenisme. Og med Rette har man sammenlignet hans\nSang med en rullende Bjergflod (Horats) og talt om hans\nØrneflugt (Gray).\n\nOTTO GELSTED"}, {"page_pdf": 39, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.39", "texte": "41"}, {"page_pdf": 40, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.40", "texte": "42\n\nDEN SPIRENDE STIL\nAf\nAXEL SALTO\n\nHVIS man spørger mig, hvorfor jeg idelig\nskriver om mig selv og forklarer Ting, som\nsikkert uden Pegetinger er yderst let fatte-\nlige, saa kan jeg kun svare: fordi det morer\nmig at skrive. Det morer mig simpelt hen at\nsætte Ord sammen til Sætninger, ligesom det\nmorer andre at rafle med Tærninger eller gaa\npaa Bakken. Og skal man skrive om noget,\ner det nærliggende at skrive om sig selv, det\ner lige til, det eneste man virkelig kender no-\nget om. Det morer altsaa og alt er godt. »I\nKunst kan ingen Alvor hævde sig, Glæden\ner her den sikreste Fører«. En Keramiker\npaa Fabriken sagde igaar fortrydeligt til mig:\n»De staar jo og leger«. Ja, der har vi det! Det\nvar netop saadan jeg stod og lod Leret smutte\nmellem Fingrene, Arbejde og Leg var blevet\neet, Lykken i en Nøddeskal. I denne oplagte\nStemning fandt jeg paa at sætte lange Horn\npaa Vaserne, en Besoluthed, som gjorde mig\nbaade betænkelig og fornøjet. Jeg vidste dog\nmed mig selv at den Dag var der sket noget.\nDer er blandt Saltos Stentøj en Kategori\nsom jeg, for at være stor paa det, kalder »ud-\nført i den spirende Stil«. Da disse Stykker i\nderes Idé adskiller sig aldeles væsenligt fra de\nandre ornamentale Karakterer, vil jeg gerne\ntale lidt om dem. Den riflede og den knoppe-\nde Manér bygger direkte paa Naturens mang-\nfoldige smaa underfundige Enkeltheder, paa\nErindringen om Kastaniens piggede Skal,\nom Agernskaalen, Eukalyptus, Olden, Ana-\nnas og Muslingeskallens Rifling, hvis Prin-\ncip indsmeltes som en unaturalistisk men\ngenkendelig Funktion i Keramiken. Jeg føler\nmig her solidarisk med Bernard Palissy i\nmin Glæde over disse Naturens Elementer,\nmen anvender dem anderledes. Den spiren-\nde Stil derimod hviler ikke paa isolerede lagt-\ntagelser af Frugter og Konkyljer. Den skil-\ndrer en Bevægelse, en Vækst. Det er saale-\ndes den knopskydende Gren som bliver den-\nne Stils naturalistiske Forbillede, Grounde-\nret, at der er et indre Pres i Tingene, noget\ntrænger sig paa som vil ud. Paa den Maade\ner der udført Vaser, der ligesom staar og vok-\nser paa Stedet, det brydes i dem, og denne\nBevægelighed i Vasens Sider gør ogsaa Gla-\nsuren levende, idet den tvinges til at fortætte\nsig eller vige udenom. Derfor bruger jeg net-\nop Stentøj til disse Motiver.\nDet spirer altsaa foraarsagtigt ud af Vasen,\nLivet trænger sig paa, men hvornaar skal vi\nstandse Væksten? I Haven folder Kviste og\nBlade sig ud af Grenen, og vi skaber jo i Na-\nturens Aand, medens Vasen har sin egen\nLov. Lad os da følge den übændige Vaar saa\nlangt det er muligt. Lad den spirende Kraft\nslaa ud til alle Sider, vi forsøger at gaa saa\nlangt med vi tør, netop saa langt at Forhol-\ndet mellem Vasens Kerne og Kraftens Horn\nikke kommer ud af Ligevægt, saadan at det\nhele føles naturligt i Materialet. Det kræver\nen haarfin Fornemmelse i Fingerspidserne,\nda det netop er det sidste lille »længere ud«\nder betinger Kunstværkets afgørende Dri-\nstighed. Det staar og falder paa en Millime-\nter. Er Materialet overbelastet i disse spiren-"}, {"page_pdf": 41, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.41", "texte": "43"}, {"page_pdf": 42, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.42", "texte": "44\n\nde Vaser? Sikkert ikke, skønt de er skøre og\nmaaske ikke uden videre gaar over i Evighe-\nden. Der indtræffer farlige Situationer for\ndem, det gør der ogsaa i smaa og skrøbelige\nPorcellænsfigurers nydelige Liv og hvilket\nandet Stof kunde man tænke sig dem i? Det\nværste Øjeblik er nok naar Vasen tages ud\naf Ovnen, men saadan er det vel med alt Liv.\nDisse Vaser skal ikke køre i Droske eller ven-\ndes op og ned, ja du maa knap nok røre ved\ndem. De skal staa stille i tusind Aar og for-\nurolige.\nPaa Trods af at netop det usædvanlige Syn\nskulde stemme Tilskueren opmærksom og\nmodtagelig er der ingen som rigtig fortroli-\nger sig med disse næbbesatte og faretruen-\nde Vaser, skønt de er en ganske logisk Vi-\ndereførelse af den spirende Stil, Stilen et Par\nUger henne. De ligger ogsaa klods op af det\nrent smagløse hvor saa meget af det bedste\nligger. De er uklassiske, paagaaende, kald\ndem hysteriske, ja hvad vil ikke en Freun-\ndianer kunne faa ud af dem? Dog udstraa-\nler de en Viljestyrke, som vil ende med at\nbesejre de vrangvillige. De skal ikke sam-\nmenlignes med noget andet, maaske end\nikke bedømmes som Kunst. De tilhører en\ndæmonisk Familie.\nJeg fandt engang i min Have et Edderkop-\npespind nede mellem Hindbærbuskene, et\nmeterbredt Kniplingssejl, som duvede i den\nraa Septembermorgen, tungt af Dug. Naar\nden lette Vind tog i Spindet løb der en regn-\nbuefarvet Ild hen over det, som om det fil-\ntrerede Morgenens første Straale, og Edder-\nkoppen kom farende, den visne Mandsling,\nfor at se om der var noget at lave. Denne\ndiamantbestrøede Fluefanger, saa simpelt og\nselvfølgeligt formet, saa skrøbelig og upaa-\nagtet, forekom mig at være Fuldkommenhe-\nden selv, en overmodig Tilkendegivelse i et\nuanseligt Halvmørke af Naturens Ødselhed.\nJeg erindrer ikke at noget Kunstværk har\ngivet stærkere Resonnans i saa meget af mit\nSind paa een Gang. Dette Spind var en dæ-\nmonisk Ting.\nHvad udløste nu denne paniske Nerve-\nkortslutning? De samlede Omstændigheder\nsamtidig vel, en potenseret Modtagelighed:\nden tidlige ensomme Morgen, de sidste\nsmeltende Hindbær, Nettets Størrelse og\nBygning, som sprang i Øjnene fordi det tyk-\nke dugslagne Spind var blevet ligesom en Del\naf den bestandige Verden; og saa endelig den\nnævenyttige Edderkop, Døden selv, Menin-\ngen med det hele.\nFørste Gang jeg saa Stelen med Hamura-\nbis indhuggede Lov i Louvre havde jeg For-\nnemmelsen af at staa over for et Fænomen\nsom helt unddrog sig Vurdering, endda den\nnærmest lignede en sort afhugget Finger\nmed Negl. Denne Stele kunde ikke bringes\ni Tilknytning til noget som helst ellers kendt\nog assimileret, den stod helt alene indkaps-\nlet i en mystisk Aura af uafvendelig Visdom.\nDen havde ligesom Spindelvævet med den\ndødelige Hensigt en Dimension udover den\nhaandgribelige. Andet kunde man lægge en\nMaalestok paa, ofte den største der var at\nfinde, og jeg foreholdt aldrig noget, der var\ndet værd, min Beundring. Men ved Siden af\nHamurabis Lovsøjle blev alting besynder-\nlig ligegyldigt. Det var den stærkeste, mest\ngennemtrængende Genstand man kunde for-\nnemme, en saadan Aand af det Dybe og\nFjerne stod ud fra den. I Kraft af sit Bud-\nskab og sin vilde Ro, i Kraft af de Tanker,\nder har søgt imod den og de Øjne, der har\nhvilet paa den, i Kraft af Herskerens over-\nordentlige Vilje, som talte igennem den, var\nden dæmonisk; og den var skøn fordi den\nvar dæmonisk, ikke omvendt.—\nJeg er inde paa disse svævende, inkom-\nmensurable Forestillinger for dog at kom-\nme med en Slags Forklaring paa det ufor-\nklarlige; ikke for at albue mig frem til en"}, {"page_pdf": 43, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.43", "texte": "45\n\ninteressant Attitude, men for at give et, flak-\nkende og usikkert, Omrids af en Følelse af\ndyb og udefinérbar Sammenhæng, som Ens-\nartetheden af mine Reaktioner lader mig ane.\nEt usikkert Vidnesbyrd, denne stedløse og\ntidløse Uro, vil man sige. Naar man græder\nkan det jo være baade af Glæde og af Sorg,\nog naar jeg heftigt bevæges overfor væsens-\nforskellige Ting og under vidt forskellig Isce-\nnesættelse behøver det ikke at betyde, at jeg\nhvergang strejfer Livsgaaden; men værd er\ndet vel at notere, at naar jeg kommer i den-\nne Affekt sætter mit Sind haardnakket den\nsamme luftige Tankefigur afsted, som med\nsamme Nøjagtighed altid gennemløber den\nsamme Vej og standser ved de samme Po-\ninter; hvergang minder jeg mig selv om at\njeg har haft en lignende Oplevelse tidligere,\nligesom levet det samme Øjeblik før, og saa\nforsvinder Tankegangen komplet, saa spor-\nløst den er kommet, trækker sig ind i sig\nselv som Fuglen i et Kukkerur. Naa, ret be-\nset er det dog altings Sammenhæng vi alle\ner paa Spor af i alt hvad vi foretager os. Et\nfinere Instrument til Fænomenernes ende-\nlige Bestemmelse end Instinktet har Viden-\nskaben endnu ikke givet os.\nOg nu Vasen, den urimelige Tilsynekomst\nfra Smallegade! Jeg sidder og ser paa den\nsom paa en fjendtlig og forbausende Kends-\ngerning. Der er utvivlsomt nedlagt deri baa-\nde min Lykkefølelse ved at være i Pagt med\nForaarets skabende Aand og min Skræk for\nNaturens nære Raseri. Ved Gud, den gamle\nHallucination giver sig til at rumstere med\nmig, kan jeg mærke som jeg godt og vel sid-\nder her. Aldeles bestemt: den hornede og\nhedenske Vase er besat ligesom Spindelvæ-\nvet og Søjlen.\n\nAndré Schlickting."}, {"page_pdf": 44, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.44", "texte": "46\n\nIda Bay-Schmith.\n\nKORNET\nGURI SCHADE\n\nJeg glemmer aldrig hans blaa Himmeløjne\nog Duften af Krusemynter i Kornet, han\nmejede og jeg bandt op efter ham\neller vores Smil, da vi gik ind i Loen,\nidet det blev mørkt, ind til hinanden\ni det Korn, vi begge havde høstet til vores duftende Leje."}, {"page_pdf": 46, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.46", "texte": "49\n\nLund Hansen fot."}, {"page_pdf": 47, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.47", "texte": "50\n\nDET KRITISKE PUNKT\nI en kronik med undertitlen Farewell to He-\nmingway har Johannes Y. Jensen sagt sin mo-\nralske mening om den moderne amerikanske li-\nteratur. Adskillige danske forfattere har svaret\nham paa Hemingways vegne. Tilslutning har\nhan kun faaet fra Kaj M. Woel. De egentlige\nmeningsfæller med pastor Engberg i spidsen har\nJohannes V. Jensen heldigvis paa forhaand af-\nskaaret sig fra ved sin uforsonlige holdning til\nkirken. Derfor vil jeg være ham evigt taknem-\nmelig. Naar jeg dog blander mig i denne literære\naffære, er det ment som en paamindelse til hans\nbeundrere og kritikere. Ingen er tjent med saa\nübegrænsede arbejdsvilkaar, at man frit kan\nspolere sit navn end ikke et geni som Jo-\nhannes V. Jensen. Kender man ikke selv sin\nbegrænsning, saa er det kritikens og vennernes\npligt at træde advarende til. Mulig er det for\nsent. Johannes V. Jensen har aldrig været nogen\nlydhør modtager. Han har, som det vil huskes\nfra Kehler-affæren, endog brugt meget stærke\nmidler mod übehagelig kritik. Men det gør det\nkun værre, at kritiken svigter. Helt fra den tid-\nligste ungdom har han vist, at kritiker er han\nikke. Man husker overfaldene paa Herman\nBang og Sven Lange. Nu er linjen fulgt med\nHemingway-artiklen, hvor han maaske er naaet\nhøjst som skallesmækker, mens en saglig kritik\naf den amerikanske literatur vilde ha kastet\nglans over hans navn. Den slags ligger efter det\nforefaldende formentlig udenfor Johannes V.\nJensens evner. Han er daarligt hjulpen og en-\nsom, at ingen sir det rent ud til ham.\nDet staar dog klart, at mine ord, hvis de over-\nhodet naar ham, ikke vil kunne bringe ham til\nerkendelse af egen begrænsning. Men de kan\ntjene til at holde billedet rent af digteren Johan-\nnes V. Jensen.\nHans kritiske metode er ofte formuleret af\nham selv og den kan karakteriseres med et ord:\nKyskhed. Han har afskyet literaturhistoriens\nlange næse i digterens privatliv. Det rager ingen,"}, {"page_pdf": 48, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.48", "texte": "51\n\nhvor motiverne stammer fra. Han har polemi-\nseret mod Vilhelm Andersen blandt andet med\ndenne sætning (gengivet efter hukommelsen).\nHvad om man henførte hele Vilhelm Andersens Pro-\nduktion til hans manglende Overlæbe?\nEt udmærket, omend maaske lidt vanskeligt\ngennemførligt standpunkt for literaturhistorien,\nmen man skulde tro det gennemførligt for ham\nselv som kritiker de par gange han finder det\nnødvendigt at ta ordet.\nOg saa er sandheden, at han er værre end no-\ngen til at blande literatur og privatliv i et insi-\nnuerende pløre.\nFørst denne hovedkarakteristik:\nUdgangspunktet for Hemingways Forfatterskab, ry-\nstende Oplevelser under forrige Krig, og alt hvad\nder er kommet fra hans Haand lige siden, efterlader\net Indtryk af at han maa bedømmes indenfor Syns-\npunktet Krigs-Psykose, med Følger.\nIde udkomne noveller »Efter stormen« skri-\nver Niels Kaas Johansen i forordet om Heming-\nways »pinligt overholdte anonymitet« Johannes\nV. Jensen svarer:\nHvor pinlig er Anonymiteten i Grunden? At han skri-\nver i tredje Person, kan det tilhylle hvem Nick eller\nHarry er, naar det dog ikke er andet end personlige\nErindringer han øser af?\nNogen skulde vove at behandle Johannes V.\nJensens forfatterskab efter denne metode.\nHemingways første novelle har en ung pige\ntil hovedperson, som paa afstand sværmer vold-\nsomt for en mand. Det er hendes sjæleliv novel-\nlen handler om. Første gang, det lykkes hende\nat vække hans opmærksomhed, er han fuld.\nHun gaar med ham. De kysses. Han tar hende,\nskønt hun sir »La vær«, og man forstaar det tra-\ngiske i, at hun elsker ham, mens han kun har be-\nnyttet sig af hendes følelser.\nDenne novelle skildres saadan af Johannes V.\nJensen:\nDen handler paa et Minimum af Plads om en Vold-\ntægt forøvet mod en ung Pige af Almuen af en fuld\nSmed . . . »Har man hendes Fremstilling? Nej man\nhar kun Hemingways« (udhævet af mig), den lav-\nkasteprægede Skadefryd man kender fra vrinskende\nKarlegrupper paa Landet, eller Tonen mellem Cigaret-\ndrenge paa et Hjørne af Smaagaderne. Uciviliseret og\nynkværdig er hele Literaturarten, at det overhovedet\nskal gaa for en Bedrift at offentliggøre Erfaringer man\nhar haft med Kvinder, som bagefter er værgeløse og\nskal se deres Anatomi serveret for en Læsekres. Har\nAutor virkelig hungret i den Grad, har han haft saa lidt\naf Kvinden i menneskelig Forstand, at han skal skrige\noffentlig om sine Eventyr, mætte sin Fantasi med det\nder er det kommuneste af alt, Dyreverdenen indbe-\nfattet? Og Kvinderne det har de altsaa for at være\nen Mand hengiven, at han Dagen efter uddeler deres\nYnder for en Bekendtskabskreds ved Bægret paa en\nKafé, siden offentliggjort i en Roman og hædret\nmed en Literaturpræmie. Hvilken Manddom!\nOg det skal være amerikansk?\nDet maa siges offentligt, at der ikke er eet\nsandt ord i den fremstilling og kritik. Det maa\nsiges, at Johannes V. Jensen opfører sig uanstæn-\ndigt ved at paastaa ligeud, at det er Heming-\nway, der har voldtaget pigen. Det er langt uden-\nfor aands lov og ret, og det vidner om en uhyg-\ngelig uorden i hodet, naar den samme mand i\nsamme kronik skriver:\nMen gaar det nu altid an at identificere Fordærvel-\nsen med dens Fremstiller. Tricket er almindeligt in-\ndenfor Literaturbedømmelsen, fordi autobiografiske\nRomaner efterhaanden har fortrængt alle andre Fo-\nrestillinger end den at man associerer en Forfatter\nmed hans Stof.\nHvor vil han hen, den store digter med dette\noverfald? Ønsker han, at vi ikke skal læse He-\nmingway? Det er jo udelukket. Hans bøger vil\nblie læst og læst af mennesker, som elsker litera-\nturen. Nej der ligger et livssyn bag overfal-\ndet, men saa indpakket, at andre maa rede det\nud for den almindelige forstaaelses skyld. Sam-\nmenholder man en række kroniker med Johan-\nnes V. Jensens forfatterskab gennem de sidste\naar, saa ser man, at det seksuelle helst ikke maa\nomtales uden som noget afskrækkende. Sand-\nheden om tingene paa dette livsvigtige felt er:\nen Flagning med Kønnet vi oplevede i Firserne,\nforetrukket coin de la creature indenfor en literær\nSkole og den lige Vej til Navnkundighed en Over-\ngang-\nAltsaa noget umoderne, som ikke kommer\nkunsten ved. Skal det endelig behandles, bør"}, {"page_pdf": 49, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.49", "texte": "52\n\ndet gøres som amerikaneren O'Hara, som efter\nhans mening skriver fordi:\ndet har gjort ham ondt, at Ungdommen smider sig\npaa Møddingen, fordi man ikke mere tør være be-\nkendt at være sædelig.\nIkke den opmærksomste læser vil kunne se\nnogen grund til at dette citat er underskrevet\nJohannes V. Jensen i stedet for Gunner Eng-\nberg. Mærkeligere er det, at den samme mand\nhar formet disse ord:\nVildt raaber Synder du har bedrevet.\nEnd værre vaander sig Liv ulevet.\nHvem skulde vaande sig efter det vers? Jo-\nhannes V. Jensen eller Hemingway?\nMen lad os vise en skaansel mod Johannes V.\nJensen, som er ham fremmed. Lad os oversprin-\nge det liv, han har ladet ulevet og gaa til en af\nsynderne. Han, der skrev mod Vilhelm Ander-\nsen, han deri denne kronik endnu engang ud-\ntrykker sin afsky for at associere forfatter med\nstof, bringer en selvlavet sladderhistorie tiltorvs:\nI en Passage omtaler Hemingway i forbigaaende en\nPerson paa en Kafé i Paris, »that american poet\nwhith a pile of saucers in front of him and a stupid\nlook on his potato face . . .« ikke uden Ringeagt og\nmed en Hentydning til ogsaa hans Drikfældighed,\nog det slaar en, at det maa være Sinclair Lewis han\ntænker paa, Portrætets faa Ord passer ganske paa\nham. Passagen er iøvrigt udeladt i den danske Over-\nsættelse, af hvad Grund? Men selvom det er en an-\nden end Sinclair Lewis han tænker paa giver Navnet\nAnledning til en Sammenligning, som Hemingway\ningenlunde staar sig ved.\nJeg har tilladt mig en fremhævelse, skønt det\nhele staar som et monument over Johannes V.\nJensens kritiske virksomhed.\nTom Kristensen har i sit svar paavist en ræk-\nke paralleler mellem Johannes V. Jensens ung-\ndomsbøger og Hemingways. Her skal tilføjes,\nat enhver frit kan fornægte sin ungdom, men\nved at gaa i sig selv, ikke ved at overfalde an-\ndre. Og den, som har kasseret sin ungdom, har\nfor livet pligt til yderste menneskelige forstaael-\nse mod andre, som gaar de veje, han gik engang.\nDer kunde ha været skrevet en kronik om\nHemingway fuld af varme og ængstelse, med-\nfølelse, forstaaelse. For det er muligt, at hans\nliv bærer mod en tragedie. Ikke hans kunst. Det\ner omvendt med Johannes V. Jensen. Heming-\nway har i hver linje saa ærligt, han kunde, for-\ntalt os om livet som det er. Det har kunnet være\nsvært at bære, men vi takker dog skæbnen, at\nlivet ikke er som i »Gudrun«. Enhver ogsaa\ndigteren maa ordne sig, som han vil. Men\nden, som i sædelighed lukker sig ude fra tilvæ-\nrelsen, har ingen ret til at kaste forargelsens sten\npaa den, som lever og skriver om selve livet.\nMen mens man gennem Johannes V. Jensens\nkritik faar fuld ret til at skrive om de forspildte\nmuligheder i hans liv, saa er det mere end tvivl-\nsomt, om Hemingways forfatterskab levner os\nmindste moralske ret for at slutte noget om\nmanden bag bøgerne. Det er nemlig uafviseligt,\nat han i endnu mindre grad end Johannes V. Jen-\nsen har blandet sin person ind i sit forfatterskab.\nVi har ingen ret til at slutte, at den sidste no-\nvelle i Efter stormen »Kilimanjaro« er Heming-\nways mening om sig selv. Det kan være en skil-\ndring af, hvordan det kunde være gaaet ham\neller af, hvordan han i sine mørkeste stunder fø-\nler, det er gaaet ham. Tænk om Johannes V.\nJensen hade mørke stunder, hvor han gik i sig\nselv? Men der foreligger trods forordet af\nNiels Kaas Johansen ingen ret til at trænge\nind i Hemingways privatliv paa grund af denne\nnovelle.\nHerom skriver den danske forkæmper for en\nobjektiv literaturkritik:\nNaar al anden Sensation er blevet slidt op staar\nendnu tilbage Selvafklædningen. Man læse Konfes-\nsionen, aflagt paa Kilimanjaro.\nAt gentage, hvad Hemingway publicerer om sig\nselv tager sig ud som Injurier mod Forfatteren; et\nPar Træk uddraget af Teksten skal refereres, skønt\nman gerne overlod Forfatteren hans Privatliv. (Frem-\nhævelserne af mig.)\nMan faar for Eksempel at vide at han har været\nmere end een Gang gift, Antallet ikke præciseret, og\nat hans Koner til hans Uheld har været rige, hvorvel\nhan har profiteret deraf har han følt det som deterio-\nrerende for sit Digterskab, Lediggang og Luksus i\nStedet for at bestille noget, og med Konerne har det\nikke været andet end evige Skænderier. Disse Op-"}, {"page_pdf": 51, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.51", "texte": "55\n\nlysninger lagt frem for Offentligheden faar Konerne\nfor hvad de har været for ham! Man erindr er et Par\naf dem, fra Pressefotografier, ømt omslyngende For-\nfatteren, en ny hver Gang, ogsaa det offentliggjort.\nAf den Literatur Familjeliv har hindret Forfatteren\ni faar man flere Prøver, Erindringer der passerer\nRevu paa Dødslejet, af dyrebar Natur, men som han\nikke har faaet skrevet, paa Grund af Bourgeoisitilvæ-\nrelsen, og fordi han har sløvet sig med Drik, som\nhan indrømmer, og det skal vel ogsaa være denne\nslemme Verdens Skyld, saaledes en rask Penneprøve\nom et Eventyr i Konstantinopel, hvor han søger paa\nDansebule med en Pige fra Gaden, og bytter hende\nom med en anden, en Armenierinde, beskrevet til\nSkindet, efter at have taget hende fra en Matros,\nhvem han fælder i en Nævekamp ude paa Stenbroen,\nhvorpaa han nyder Armenierinden, en rigtig He-\nmingwaysk Perle, fortalt med hans Fynd, Respekt-\nløshed og manglende Interpunktion.\n(Tegnsætningen i citaterne er Johannes V. Jen-\nsens originale!)\nJeg tror, at Johannes V. Jensens overfald paa\nHemingway er et selvforsvar, og ad den vei\nkan det ikke lade sig gøre. Men det var ikke en\nfremmed, der skulde sige ham det. Det var hans\nnære beundrere, folkene omkring ham, det blad\nhan skriver i. De har vel ikke turdet, og det er\ndaarlige venner, som ikke tør.\nNu staar vi andre med den bitre smag i mun-\nden efter fejltagelsen. Hemingway kan ingen\nrokke i bevidstheden, men Johannes V. Jensen\nkan gøre os usikre med hensyn til ham selv. De\nord han brur om Hemingway:\nArtisteri, Bravade, Uvidenhed og en tvivlsom Ka-\nrakter,\nskærer ham i haanden. Han holder sværdet for-\nkert. Her er hans afslutning paa kroniken:\nHans Tid er ude. Det Amerika man har taget ham\nog hans Lige som Udtryk for, en spoleret Genera-\ntion, Frugt af en sindsvag prosperity, som nu ikke\ner mere, vil være et andet Amerika om føje Tid, naar\nVerdenssammenstødet af Jern mod Jern kalder paa\nRygrad ogsaa der.\nNøgternt set var det et Overskud af Kræfter, der\ni Tidsrummet mellem to Krige ytrede sig i en hasar-\nderet Literatur, for megen Lediggang paa Værts-\nhuse; disse overflødige Kræfter vil der nu blive gi-\nvet et Arbejde. T . T\n' Johannes V. Jensen.\nRystende er den sidste sætning i totalitær stil.\nHvad arbejde har Johannes V. Jensen selv ud-\nført — ud over som Hemingway at skrive sine\nbøger? Rystende at de ord er skrevet af en dig-\nter, som har faaet det til at synge uforglemme-\nligt i ens sind. POUL HENNINGSEN\n\nNAT\nJENS AUGUST SCHADE\nDe brændende Stjerner mod Øst\nskinnede ned paa mit Bryst.\nJeg saå dem som Roser\npaa deres Straalers Stilke.\nJeg hørte Bølger hviske\nsom om Din Stemme var nær.\nOg jeg vidste dog, Du var borte,\nlagt i den vaade Jord.\nBrændende laa Din Mund\nmed Tungen over min.\nJeg følte Din Maanenæse -\nkold og lysende fin.\nTræerne viftede let\nmed Sløret af Regn, der faldt.\nStraalende ned gennem Luften\nstod Fuldmaanen højt over alt."}, {"page_pdf": 52, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.52", "texte": "56\n\nDEN NY REALISME\nAf Fernand Léger\nHVER Kunstepoke har sit Særpræg og staar mere\neller mindre i Gæld til Fortiden. Man reagerer her-\nimod eller fortsætter ad samme Linie.\nDe primitives Realisme er ikke den samme som\nRenaissancens, og Delacroix' er diametralt modsat\nIngres.\nDet er umuligt at forklare hvorfor og hvordan. Det\nfornemmes. Og Forklaringer risikerer at forplumre\nTingene mere end at oplyse. Men det ligger fast,\nat der ikke findes en typisk Skønhed, en højere Skøn-\nhed, som vilde kunne tjene som Rettesnor, som\nGrundlag, som Udgangspunkt for Sammenligning.\nDer er ikke noget, der giver den skabende Kunstner\nLov til, naar han faar Tvivlen i sit Hjerte, at klamre\nsig til en tidligere Periode. Han maa finde sig i sin\nSkæbne. Det er den store Ensomhed.\nDet Drama har alle Mennesker oplevet, som er\ndømt til at opfinde, skabe og konstruere.\nSkolernes Fejl er at have villet oprette et Hierarki\nfor Kvaliteten (den italienske Renaissance for Eks-\nempel) ; det er uforsvarligt.\nRealismen skifter, fordi Kunstneren lever i forskel-\nlige Epoker, i et nyt Miljø og i en almen Tankever-\nden, som behersker og indvirker paa hans Aand.\nVi har i et halvt Aarhundrede levet i en yderst fro-\ndig Tid, rig paa videnskabelig, filosofisk og social\nUdvikling. Det har, tror jeg, bevirket den ny Re-\nalisme, der er temmelig forskellig fra alle tidligere\nbilledlige Forestillinger.\nDet er Impressionisten, der har »brudt Linjen«.\nIsær Cezanne; de moderne Malere har fulgt efter og\nunderstreget Frigørelsen. Vi har frigjort Farven og\nden geometriske Form. Det har erobret Verden. Den\nny Realisme har fuldstændig behersket de sidste\nhalvtreds Aar, saavel i Staffelibilleder, som i dekora-\ntiv Kunst paa Gaden og i Husene.\nVi er i Stand til at skabe og virkeliggøre et nyt kol-\nlektivt Vægmaleri. Vi venter kun paa den sociale\nU dvikling.\nVor Smag og vores Traditioner gaar tilbage til de\nprimitive og folkelige Kunstnere før Renaissancen.\nDet er fra Renaissancen, at Maleriets Individualis-\nme stammer, og jeg tror ikke, det kan være til no-\ngen Nytte at se til den Side, hvis vi ønsker at virke-\nliggøre og forny et nutidigt kollektivt og folkeligt\nVægmaleri.\nVores Tid er rig paa Stof, først og fremmest pla-\nstisk, der kan skaffe os Elementerne.\nMen ulykkeligvis faar Folket ikke Glæde heraf,\nda de nye sociale Forudsætninger ikke er til Stede.\nJeg vil nævne Fritiden - Organisation, Mulighed\nfor Fritid for Arbejderne - det er, tror jeg, det vig-\ntigste Punkt i dette Causeri. Alt afhænger deraf ...\nDe Folk som selv hele Dagen igennem frembringer\nFabriksgenstande i rene Farver, i afsluttede Former, i\nnøjagtige Maal, har allerede erkendt de virkelige\nplastiske Elementer. Ide folkelige Danselokaler fin-\nder man Flyvepropeller som Ornament paa Væggen.\nAlle synes det er smukt, og disse Propeller er meget\ntæt opad visse moderne Skulpturer.\nDer skal ikke meget til, at de Folk føler og forstaar\nden nye Realisme, som har sin Oprindelse i det mo-\nderne Liv, i dets stadige Fænomener, i Indflydelse\nfra fabriksfremstillede og geometriske Genstande, i\nen Ombytning, hvor Indbildningen og det virkelige\nkrydses og indblandes, men hvor man har fordrevet\nal litterær og beskrivende Sentimentalitet, al Drama-\ntik, som hævder andre poetiske eller litterære Ret-\nningslinjer.\nDen moderne Arkitektur, der kom til Verden sam-\nmen med det moderne Maleri, giver dem Mulighed\nfor en Eksistens, der er uendelig bedre og mere ra-\ntionel, end i tidligere Arkitektur.\nKommuneskolen i Villejuif af André Lurgat me-\nner jeg er et godt Eksempel.\nDer er blevet Mulighed for et andet Liv for Arbej-\nderne ved de to store Ting, som vi kan takke le Cor-\nbusier for: Den rene Mur og Lyset. Man skal forstaa\nat betjene sig deraf, holde af det og ikke trække os\nbagud, ved at paatvinge os Klude, Tapeter og malet\nPapir fra 1900."}, {"page_pdf": 53, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.53", "texte": "57\n\ncerne, men Landskaberne og Byerne forblev graa.\nEfter Krigen farvedes alle Murene, Gaderne og Tin-\ngene pludselig kraftigt. Husene klædte sig i blaat,\ngult og rødt. Vældige Bogstaver indskrev sig der-\npaa. ...\nDe moderne Malere, som i halvtreds Aar har gaaet\nog malet Staffelibilleder blev i 1937 indbudt til at\ngive sig i Kast med Vægmalerier paa Verdensudstil-\nlingen. Man maa tilstaa, at de kun var lidt forberedt.\nTilfældet har Betydning, for vi staar overfor Genop-\nrettelse af Forbindelsen mellem de tre Kunstarter:\nArkitekturen, Maleriet og Skulpturen, et Arbejde\nmed mere eller mindre socialt Formaal.\nArkitekterne befandt sig iøvrigt, som Malerne, for-\nan et nyt Problem. Kan de løse det?\nEn Disciplin, gensidige Indrømmelser og Bundet-\nhed maa indvirke paa de tre Kunstarter. Det er det\nstore Spil og man kan ikke unddrage sig det. Jeg har\naltid syntes, at Arkitekternes Arbejde var ufuldstæn-\ndigt, saalænge de ikke vilde klargøre sig Forbindel-\nsen mellem de tre grundlæggende, formende Ele-\nmenter.\nArkitektur bestaar af levende og døde Flader. De\ndøde er forbeholdt Hvilen. Dem rører man ikke. De\nlevende er beregnet til Maleren og Billedhuggeren.\nRenaissancens Arkitekter lod sig oversvømme af\nMalerne og Billedhuggerne. Visse romerske Palæer\nog Monumenter er ufremkommelige paa Grund af\nOphobning af Malerier og Skulpturer, som ikke har\nlevnet nogen Flade til Hvile.\nProblemet er smidigt, for Volumen og Farve ind-\nretter og fordeler sig, viger eller forstærker sig efter\nden Nødvendighed, der ligger i Lyset eller Fladerne.\nEn belyst Arkitekturdel maa have tilbageholdne\nFarver, og omvendt ved en mørk Del.\nHvis omfangsrige Masser, Piller og Fremspring\ntrænger sig paa i den nødvendige Konstruktion, kan\nman bruge Farven som et tilbageholdt Akkompag-\nnement, en statisk eller dynamisk Forbindelse i Ar-\nkitekturen, der følger Kravet om at tilfredsstille.\nDer er en Nødvendighed i at fordele Farver i et\nkonstruktivt Rum.\nLad os ikke fordybe os i Spørgsmaalet om ekspres-\nsive, opdragende eller sociale Malerier, som jeg haa-\nber man vil se mindst muligt til. Lad os tage Pro-\nblemet ved Udgangspunktet: Behovet for Farve.\nMennesker elsker Farve og frygter tomme og nøgne\nMure. Saadan er det og man vil beklæde Murene,\nmen kun hvor det er naturligt, med noget farvet, der\nikke har anden Betydning end at være Farve i sig\nselv, i hvilken der maaske kan spille Genoplevelser\naf Genstande ind. Farven er formende Virkelighed\ni sig selv. Det er en ny Realisme.\nArbejderklassen har Ret til alt det. Den har Ret til\nat have Vægmalerier over sine Mure, signerede af de\nbedste moderne Kunstnere, og hvis man giver den\nFritiden, vil den indrette sig og leve der og holde af\ndet. ...\nAlle Mennesker, selv de mest plumpe, har en Mu-\nlighed i sig for at nærme sig det smukke. Men foran\net Kunstværk: Maleri eller Digt, hvis Fritiden - jeg\nvender stadig tilbage til det - da ikke har givet dem\nLejlighed til Udvikling, vil de hele deres Liv dømme\nud fra Sammenligning. De vil foretrække Bougue-\nreau for Ingres, fordi Bouguereau imiterer bedre.\nMen man kan ikke dømme udfra Sammenligning, et-\nhvert Kunstværk har Værdi i sig selv. Det er fuld-\nstændig uafhængigt; hvis man hjælper Folk, vil de\nnaa dertil. Vi glemmer ikke, at Menneskemasserne,\nsom forlanger deres Plads, Manden af Folket, er Poe-\nsiens store Tilflugtssted.\nDér opstaar det folkelige Sprog, den bevægelige\nog altid nye Form. De Folk lever i en Atmosfære\naf uafbrudt verbal Opfindsomhed.\nMens deres Hænder sætter en Møtrik fast arbej-\nder deres Forestillingsevne og opfinder nye Ord, nye\npoetiske Former.\nOver hele Verden har Folket skabt sit eget Sprog,\nsom er Virkelighed for dem. Det har en utrolig Rig-\ndom. Det er l'argot, den smukkeste og mest levende\nPoesi som findes. De folkelige Skuespillere og San-\ngerne bruger det i deres Teatre. De er Mestre deri\nog Opfindere. Den Form er ogsaa en Forbindelse af\nVirkelighed og Forestillingsevne, det er en ny Re-\nalisme i stadig Bevægelse. ...\n*\nFarven er en vital Nødvendighed. Den er et\nGrundstof som Vand og Ild. Man kan kun forstaa\nMenneskets Eksistens omgivet af Farver. Planter\nog Dyr farver sig naturligt. Mennesket klæder sig\ni Farver.\nDen har ikke blot en dekorativ Virkning, men og-\nsaa en psykologisk. Sammen med Lyset naar Farven\nIntensitet. Den bliver en social og menneskelig Nød-\nvendighed.\nFølelse af Glæde, Kraft og Handling bliver for-\nstærket og udvidet af Farven.\nDen tjener til Forsvar for Dyrene ved at camou-\nflere dem. Den indgyder Skræk, naar den ses for-\nvrænget og stærkt paa en Kineser- eller Negermaske.\nDens Virkning er langt fra forklaret alene ved dens\nNytte og Nødvendighed.\nVerden har altid været optaget af den. Middel-\nalderens Dragter er blændende.\nDet attende Aarhundrede anvendte alle Nuan-"}, {"page_pdf": 54, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.54", "texte": "Egon Mathiesen.\n\nElse Fischer Hansen. 1941."}, {"page_pdf": 55, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.55", "texte": "59\n\nMALERIETS FARVE\n\nKUNSTEN har sin Rod i Samfundet. Poli-\ntiske og økonomiske Kriser, det brede Lags Til-\nkæmpelse af sociale Rettigheder og Bourgeoi-\nsiets Modstand, Individets Frigørelse og saa\nvidere, forplanter sig til Maleriet og viser sig\nblandt andet i stadige Eksperimenter og Ud-\nsving i realistisk eller romantisk Retning.\nMen ogsaa Teknikens Udvikling har haft\nIndflydelse paa Maleriet, og direkte gennem\nFotografien. Omkring den Tid, hvor man op-\nnaar at fæstne et Billede af Virkeligheden paa\nen lysfølsom Plade, deler Maleriets Veje sig i\nto. »Ligheden« overtages af Fotografien, mens\nMalerkunsten mere og mere uddyber sit sær-\nlige Felt, Arbejdet med Farven.\nVi er ikke Formalister\nNu vil nogen indvende, at Kunsten altsaa\ner drevet ud i en Formalisme, der sætter Far-\nven, som dog kun kan være Midlet, som det\nendelige Resultat. Men naturligvis gælder det\nfor os om, at Farven har et Indhold, og det\nviser sig netop, at man først opnaar den rigtige\nkoloristiske Rytme og Balance, naar Farven\nhar faaet Udtryk og ikke blot virker ved at\nvære gul, grøn og blaa. Vi har her det tyde-\nligste Eksempel paa, at Maleren, trods alle\nPaastande om Formalisme, netop arbejder med\nden harmoniske Sammensmeltning af Form og\nIndhold.\nOg naar Maleren taler saa meget om sin Far-\nve, maa man heller ikke glemme, at der er en\nArtsforskel mellem 112. Eks. Literatur og Maleri.\nTil alle Tider har Maleren talt mere om sin\nFarve, end Forfatteren om sit Sprog, og det\nligger sandsynligvis i, at Literatur har et Tids-\nforløb, en Handling, mens Billedet opfattes\npaa én Gang og helt er afhængig af Synsele-\nmenternes Harmoni. Literær Fortolkning og\nKritik af Malerkunst er altid utaalelig, fordi\nMalerier er og bliver Synssansens Kunst.\nNeo-Impressionismens første Skridt\nFra omkring Midten af det nittende Aar-\nhundrede har Malerne stadig søgt til Erkendel-\nse af Farven og dens Egenskaber, mens Foto-\ngrafien langsomt arbejdede sig henimod Objek-\ntiviteten. Det interessanteste i Udviklingen var\nImpressionismen og Neo-Impressionismen. Ma-\nlerne drog Lære af, hvad Videnskaben beviste\nom, at alle Tings Farver afhænger af Solly-\nsets Spektrum, og de gennemførte logisk at ma-\nle med Spektrets fem Farver alene.\nTeorierne fremtræder som Naturalismens\nyderste Grænse. Naturvidenskaben oplyste om\nfaktiske Forhold ved Farven, som Malerne\nprøvede at inddrage i Maleriet. »Der findes i\nVirkeligheden en Farvernes Videnskab let\nog ligetil - »siger Signac, »som enhver burde\nsætte sig ind i og hvis Kendskab vilde forskaa-\nne for mange taabelige Anskuelser.\nDenne kan sammenfattes i ti Linier, som man\nburde lære ethvert Skolebarn i den første Time\ni Tegning.«\nMan delte Farven i dens spektrale Bestand-\ndele, arbejdede med Spektrets rene Farver. Sig-\nnac skriver herom at »enhver ren og fribaaren\nFarve vækker Anstød. Man ønsker kun forslet-\ntet, slikket og dæmpet Maleri. Hvis Halvdelen\naf en Figur er skjult under Asfalt eller andet\nbrunt under Paaskud af Skygge, bliver det ger-\nne akcepteret af Publikum, men ikke, hvis Skyg-\ngen er gengivet ved blaat eller violet. Og dog\nhar Skyggen altid en Del af dette blaa eller vio-\nlette, som er Publikum imod, og mangler de\nEkskrementfarver, som vinder Bifald. Den op-\ntiske Fysik vil kunne fortælle herom.« Man\nforlod helt Jordfarverne, sort, brun, okker, og\ndannede disse Nuancer ved Sammensætning af\nSpektralfarverne. Videnskaben havde forklaret,\nat det var det faktiske Forhold.\nMen Neo-Impressionisterne gik ogsaa ud\nover Naturalismen og gav derigennem et Fin-"}, {"page_pdf": 56, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.56", "texte": "60\n\ngerpeg mod en nyere Kunst. De saa Nødven-\ndigheden af Billedets egen Rytme og Kompo-\nsition og naaede med deres naturvidenskabeli-\nge Kolorit til en Frigørelse af den rene Farve.\nMen »for at være Kolorist drejer det sig ikke\nbare om at sætte rødt og grønt og gult ved Si-\nden af hinanden uden Maal og Med,« fast-\nslaar Signac, »man maa forstaa at ordne disse\nElementer og at ofre nogle for at fremhæve\nandre. Støj og Musik er ikke synonyme. At\nsammenstille Farver, selv de fineste og stær-\nkeste, uden at iagttage Kontrasternes Betyd-\nning, er ikke nogen Farvekunst, men ren og\nskær Kolorering.« Og vi erfarer ogsaa i Dag,\nat en Farve ikke bestaar i sig selv, men kun\ngennem sine Omgivelser.\nFarve og Fantasi\nAlle disse Malere blev til en vis Grad hæm-\nmet af deres videnskabelige Teori, men rørte\nsamtidig ved det centrale i al Malerkunst, Lo-\nvene om Kontrasterne. De gik de første Skridt\nhen imod Farvens Frigørelse, Retten til at bru-\nge hvad Farver man vil, naar blot de følger de\nkoloristiske Love om Kontraster, Rytme og\nHarmoni. Naturens tilsyneladende Farver var\ningen Rettesnor mere, men Billedet som farve-\nmæssig Harmoni. Fantasien var ikke udløst\nendnu, men det første Grundlag for den var\ntil Stede.\nHvad der siden er sket er, at Fantasien i Far-\nven har udfoldet sig, men stadig i Tilknytning\ntil Virkelighedserkendelsen.\nFarven er frigjort fra Skildringen, saa at\nSamspillet mellem Naturindtryk og den indre\nOplevelse forholder sig som Tema til Improvi-\nsation i Musiken. En lignende Frigørelse har\nfundet Sted i Jazzen, hvor det melodiske Motiv\nudformes i forskelligartede Improvisationer, alt\nefter de forskellige Musikeres Psyke og musi-\nkalske Sans. I Maleriet er Naturen altsaa Tema-\net og Billedet Improvisationen, der giver Plads\nfor Fantasien.\nVejen hertil er gaaet over Cézanne, deri\nhøjere Grad end Impressionisterne arbejdede\nmed det billedmæssige og fjernede sig fra Na-\nturalismen. Men hans farvemæssige Problem\nvar alligevel Kontrasten og Farvernes Evne til\nat forskyde sig for hinanden. Det vil sige, at\nhan stadig søgte sin Viden om Farvelovene i\nOmgivelserne, for kun her ser man Farverne.\nAlt hvad vi ved om Farver maa bygge paa\nlagttagelser, selv om Billedet saa er saa unatu-\nralistisk, at man ikke kan se, hvad det er. In-\nderst inde er Farve Virkelighedserkendelse.\nNaar Farven er iagttaget, set, faar den sin\nFriskhed, alle Smagsbegreber forsvinder og\nman faar Tag i Farvens inderste Funktion.\nHoldes Øjet ikke levende overfor lagttagelse\naf Farverne og deres indbyrdes Virkning, ender\nman let i Pynt og Dekoration. I »Farvens Vir-\nkelighed« ligger Maleriet. Det gælder ogsaa\nfor Billeder, der intet forestiller. Men et Maleri\nmed Motiv maa paa den anden Side have en\n»frigjort« Farve. Der er ikke noget Tilbagetog\nmuligt til Naturalismen. Farven maa ikke klæbe\nsaadan ved Tingene, at den mere forestiller\nend er. I Farvens Frihed ligger dens Udtryk.\nEt Billede med gule, røde, blaa, brune og sorte\nTing, bliver kun et Billede af de Ting og ikke\nnoget Maleri, hvis Farven ikke er frigjort.\nFrigørelsen har faaet et Skub fra Neger-\nkunst og anden primitiv Kunst, hvor Farver\nog Former bruges uafhængigt af Ligheden og\ndog med udviklet Sans for Virkelighed. Det er\nden frie og frodige Improvisation man lærer dér.\nFra Bambara i fransk Vestafrika har man en\nRække Antilopemasker, der er et fint Eksem-\npel paa Improvisationen i primitiv Kunst. Ma-\nskerne bygger paa lagttagelse af Antilopens fine\nHorn, Kranium og Bevægelser, og en enkelt lig-\nger forholdsvis tæt op ad Naturen. Men Fanta-\nsien har grebet ind og bevirket stadig rigere For-\nmer, hvor Ligheden med Antilopen glider i Bag-\ngrunden og Indskydelserne faar frit Spil, for\nEksempel i Hornenes Linjer, der fordobles og\nbrydes paa utallige Maader. Det er som en fro-\ndig Plante, der vokser frem af Frøet i rige Va-\nriationer.\nDen samme Frihed findes i Negerskulptu-\nrens Bemalinger, der slutter om Formen uden"}, {"page_pdf": 57, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.57", "texte": "61\n\nat prøve at efterligne, forbinder sig med den,\nsaa at der finder en gensidig Understregning\nSted.\nMan kommer til at arbejde med Farvens\nRytme, der er tilstede, naar man, selv ved de\nstærkeste Kontraster, opnaar en indre Sam-\nmenhæng, som binder Farverne sammen. Den\nene Farve er ligesom forberedt i den forrige.\nDet er en Elasticitet. Uden Rytmen ryger Bil-\nledet i lige saa mange Stykker som der er Far-\nver. Frigjort Farve bringer os ind paa Spørgs-\nmaal, som Naturalisten ikke kendte, fordi hans\nMaal var at binde Farven til Motivet.\nFarven skal ses helt ud i sine rene Toner,\nmen i Sammenhæng. Hvad Jazzen lader os\nhøre, lader moderne Maleri os se.\nFarvens Lys\nNaar Nutidskunst har fundet en frisk Kil-\nde i Folkekunst, er det fordi Udviklingen har\nført Kunsten derhen. Det er ikke Kilderne, der\nbestemmer Kunsten. Den Frihed, der lang-\nsomt er opstaaet i Farven, Retten til at udfol-\nde Fantasien i det koloristiske, har ganske na-\nturligt faaet Kunstnerne til at se paa primiti-\nvere Kunst, der har den Fantasi i Materialet,\nsom de søgte.\nNogen har troet, at Forklaringen paa de\nprimitives Farvesyn, der tilsyneladende slet\nikke tager Hensyn til Naturen, ligger i en al-\nmindelig udbredt Farveblindhed. Men Antro-\npologien har bevist, at primitive, i ligesaa høj\nGrad som Europæere, kan adskille Farver. En\nEnglænder, Geoffrey Gorer, mener at have\nfundet Problemets Nøgle i den tidlige græske\nKunst, der ogsaa brugte Farverne frit. Gamle\ngræske Skulpturer er bemalet paa en øjensyn-\nlig helt fri Maade. En Hestemanke er for\nEksempel blaa. Gorer har iagttaget, at det\ngamle græske Sprog slet ikke ejer Farveadjek-\ntiver, men kun Betegnelser for Farvernes Lys-\nstyrker. Det man har dømt efter er, hvilket\nLys Farven har udstraalet, og det gør, at\nforskellige Farver betegnes med samme Glose,\nhvis Øjet føler, at de har et lige stærkt Lys.\nDet er sandsynligt, at Naturfolks Farvesyn er\nbeslægtet hermed.\nVi er ved et Særkende for moderne Maleri,\nder for nogen at se bruger sine Farver gan-\nske tilfældigt. Maleren ser paa Farvens Lys-\nevne og staar frit i Valget af Art. Det er Far-\nvens Frigørelse. I et helt abstrakt Billede vil\nFarvernes Sammenstillen aldrig genere Folk,\nmen i et Billede, hvor et Motiv er fastholdt,\nkan mange ikke begribe ud fra hvilke Love\nFarverne er valgt. Maleren er ikke mere tvun-\nget til at male lyserødt, hvor Naturalisten vilde\ngøre det. Hans Fantasi vælger maaske en Far-\nve, der har samme Lysstyrke og ved sin Art\ngør Billedet stærkere i Udtrykket. Derfor kan\net Flovede blive gult i den ene Side og violet\ni den anden. Farvens Evne til at lyse er den\nLov vi retter os efter og lagttagelsen i Naturen\ner en stadig Lære. Men Farven er gjort helt fri\naf Skildringen.\nFarven og Skildringen har forladt hinanden,\nutvivlsomt for stedse. Maleriet fører det ene\nvidere og Fotografien det andet. Der er talrige\nMaader at male paa, Eksperimenterne blom-\nstrer og det er godt. Nogen arbejder med Far-\nvens symbolske Værdi i Erkendelse af, at Far-\nverne stemmer os forskelligt. Men i Studiet af\ndens optiske Egenskaber nærmer man sig Far-\nvens Lovmæssighed, som Neo-Impressionister-\nne var paa Vej imod. Vi har udvidet Lovens\nRammer i Dag, Jordfarverne er ikke mere for-\nvist og Fantasien har draget nye koloristiske\nMuligheder ind i Maleriet. Gennem lagttagelse\naf Farvernes forskellige Lysevne naar mani\nhøjere Grad til Beherskelse af Rumligheden,\nnogle springer frem og andre viger tilbage. Alle\nFarver i samme Plan ender gerne som tom De-\nkoration, der nok har Kulørerne, men ikke ud-\nnytter alle Mulighederne, saa at den maleriske\nSpænding fremkommer.\nMaleri er Farve, men i malerisk Lovmæssig-\nhed, og stadig oplevet forfra.\n\nEGON MATHIESEN"}, {"page_pdf": 58, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.58", "texte": "62\n\nTRE KÆLLINGEDIGTE\nJENS AUGUST SCHADE\n1\nDu liderlige Kælling, som med Trofasthed\nlaver min Kaffe, suger min sorte The,\nlokker mig til at kysse Dig og klæde Dig nøgen af\nsaa hele Din Sjæl springer blomstrende ud som et levende Rosenbed\naf den sorte Jord Du er vel den værste Luder,\nder nogensinde har gaaet paa den vakre Jord\npaa to Ben. Men naar Du paa fire kravler\nog beder mig piske Din Bagdel saa rosenrød\nsom Kærlighedsblomster da er Du den hvideste Engel,\nsom nogensinde har fløjet i Luften. Jeg elsker Dig\nmer end den runde Jord, som saa straalende skinner\ni Solnedgangen paa Dine røde Kinder.\n2\nSe svingende Stjerner med Spræl og med Fut\nroterer som Saltomortaler\naf Engle og Mennesker, som har Krudt\nog Liv i Røve og Haler.\nI Hor-Salonen, hvor Kællingen sad\nog tjattede ned i Theen\nmed brandgule Øjne saa ligeglad\nog sjaskede Dugen med Skeen,\nder slynger nu Djævle de to-Alens Ben\nsom Leverpostejer med bævrende,\nkvabset Sky af det reneste rene\nDrømme-Suppe om Tæerne,\nsaa hele Kolbøtten kører rundt\nde Djævle og Engle er mig\nog Kællingen, som med Hundehyl\nrasende bider mig\nog flaar min Skjorte fra Enden af\nmens Stjernerne sælsomt sitrer\ni Damebuksernes indholdsrige\nSjæl, som elektrisk knitrer\nLyn paa Lyn i mit Hjerte ind,\nsaa Kroppen vellystigt svulmer\nog dirrer hen som en Luftballon,\nmens Stjernerne dovent ulmer.\n3\nDu sledske, snedige Kælling, som med Smiger\noverfalder Din unge Herre, som bunden\ntil Din Seng med tykke, laste Baand\naf Kærlighed ikke kan rive sig løs\nfra Dig i Evighed, din frække Tøs,\nmen maa stuve Kys paa Kys\nsom Sække ind i en Skibslast\nind i sin Mund. Du kalder ham »glade Neger«\n»Krokodille« »Juletræ« og »brændende Himmelrum«,\n»Chokolade« »Kransekage« og »Verdens dejligste Hummer«,\nsom bider Dig i Enden. Det synes Du er dejligt.\n»Dog maa den være lille«. Jeg hører Fuglefløjt\ni den tidlige Morgen, jeg er gal af Kærlighed,\nsaa jeg siger »Du evige Morgen« »Du Sommer,\nsom vi altid vil vaagne til\nmin Kælling og jeg til Fuglenes Strengespil.«"}, {"page_pdf": 60, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.60", "texte": "65\n\nSøren Christmas."}, {"page_pdf": 61, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.61", "texte": "66\n\nROSTRUP BÖYESEN SOM LÆRER\nAXEL SALTO\nOMKRING 1910 kom en ny Lærer ind paa Aka-\ndemiet. Med en Kæp i Haanden sprang han bog-\nstavelig talt løs paa os som vi stod og neglede Caro-\nline Amalies skabagtige Gibshaand igennem, sprang\nløs og slog tju Kæppen gennem Tegningerne. Det\nvar Peter Rostrup Boyesens Entré i Pædagogiken.\nDet generede os i Begyndelsen, vi var unge og selv-\nbevidste, men vi endte med at beundre denne Ild-\nhund; Tempoet synes han at have bevaret. I 1920\nblev han trods Elevernes Ønske forbigaaet som\nProfessor ved Malerskolen, og Akademiet, denne\nunderlige Anstalt, forpassede en Mulighed for at\nfaa Betydning. Eleverne svarede med en Strejke.\nSaa dannede Boyesen sin egen Skole paa Afstøb-\nningssamlingen og der er den endnu. Hans Elever\ngaar som en rød Traad gennem Kunstens Tovværk.\nAt have Evner som Lærer for Kunstnere er noget\nmeget sjældent, det staar ikke nødvendigvis i For-\nhold til personlige kunstneriske Kræfter. Gamle\nGrønvold havde Gaven, i Zahrtmanns Frase »se hvor\nsmuk Modellen er« ligger Boyesens principielle Par\nSætninger i Svøb, ogsaa han gentager med en Mo-\nnumentalitet i Sindet, der nærmer sig Enfold, en-\nkelte stort skaarne, helt plastiske Refræn'er, der hol-\nder Eleven i Aande ved deres Selvfølgelighed. Naar\nBoyesen siger »pas paa Rytmen«, »se paa Helhe-\nden«, og i tre Hug med Haanden i Luften, saadan,\nsaadan, saadan anskueliggør Gangen i en Figur, Be-\nvægelsens Voksen og Vigen i Rummet, er det ikke\nnoget han saadan staar og siger, saa ligger der hver-\ngang en spontant opstaaet personlig Tilegnelse af\nModellen i Ordene, et uomgængeligt kunstnerisk\nCredo. Skønt Eleverne nu i tredive Aar praktisk\ntalt har tegnet de samme ti Figurer paa Musæet om\nog om, og Boyesen derfor kunde tænkes at trække\nsig selv op med et Haandsving for ustandselig at\nsige det samme, bevæges Elevens Skyldbevidsthed,\nhans bedre Jeg hele Tiden ved Mødet med Boyesens\npassionerede A.8.C., saa han er villig til at tage de\nTæv, der uvægerlig falder af, i den Grad er der Tro\npaa Statuen, paa Kunsten og paa Livet i Lektionen.\nOm nu Boyesen virkelig taler i Søvne naar han ret-\nter, saa har det han siger i hvert Fald en Koncen-\ntration som fortryller.\nBoyesen tvinger Eleven til at gøre sig Bevægel-\nsen, Sammenhængen klar, til at fornemme den og\ngive den; derfor kommer Tegningen sjældent videre\nend til at markere en Rytme, til at give et Resumé\naf hvad der ligger af Retning og Volumen i Figuren,\nudfra den rigtige Betragtning at naar Helheden er\nforstaaet og alt hænger sammen er det væsentlige\ngjort, saa kommer Resten af sig selv. Har man saa\nendelig naaet noget af dette er Papiret iøvrigt altid\ntyndslidt og kan ikke længer bearbejdes. For at faa\nen Elev ind paa Gangen i en Figur kan Boyesen 112.\nEks. sammenligne Skuldre og Arm med en Elefants\nHoved og Snabel. Hvis Skulderen og Armen paa\nTegningen ikke ligner Hoved og Snabel paa den Ele-\nfant kan man være vis paa at Armen hænger skidt\npaa Kroppen, saa sikkert er Billedet sanset. Her er\nvist nogle Prøver paa Elevarbejder fra Skolen, Ar-\nbejdsmaaden, Tendensen er ikke til at tage fejl af.\nBoyesen anskuer ikke Eleven indefra for at søge\nat give enhver netop det han i Følge sit Væsen har\nBrug for. Han nærmer sig ikke Eleven sjæleligt og\ner ingen Skaber af Idéer, utvivlsomt heller ikke no-\ngen Ynder af Eksperimenter. Man kan med Rette\nse en Begrænsning i dette, men samtidig er det en\nKendsgerning at ingen bringer saa betydelige Kvan-\nta Entusiasme i Skred som han. De tapre Boyesen-\nelever gaar ud som en sammensvoren Klub og taler\nom at forny Monumentalkunsten, om at genindsætte\nMenneskeskikkelsen i dens naturlige centrale Plads\ni Kunsten; saadan sætter man ikke Ild paa Menne-\nsker uden at have stor Varme i sig. Boyesen be-\nfrugter ikke Intellektet eller bevæger Indbildnings-\nkraften, men han kan opvarme et Menneskes Sind\neen Gang i dets Ungdom til saa høj en Varmegrad\nmed sin Tro og sin Intensitet at alle ukunstneriske\nInstinkter brændes til Slagger med det samme. At\nforblive i Idealisme bliver saa et Karaktertræk hos\nEleven. Det er ikke ved sin Fantasi men ved sin\nMoral Boyesens Lærergerning skal maales.\n»Bølleblomsten« i Foraaret var en Sammenslut-\nning af Rostrup Boyesens Elever. Desværre savne-\nde man flere af dem 112. Eks. Gerda Åkesson og den\nkapriciøse Finn Finsrud, der lader Livet ryge lige\nigennem sig. Andre Kunstnere faldt udenfor Ram-\nmerne og fortegnede Billedet af Gruppen.\nDer er Grund til at vente sig noget af denne Ung-\ndom. Mogens Andersen, Søren Christmas, Ingrid\nHansen, Holger Jacobsen, Vontillius 0.5.v., det er\nen smuk Falanx der her har sat sig i Bevægelse; om\nden naar til Maalet beror paa mange Ting, paa Hel-\nbred og Tilværelsens Vilkaar; Karakteren er altid\nTrumf i Spillet, men Begyndelsen er gjort.\nKlingen bringer nogle Gengivelser fra »Bølleblom-\nsten«s Udstilling i Den Frie."}, {"page_pdf": 62, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.62", "texte": "67\n\nGerda Åkesson.\n\nSøren Christmas.\n\nGerda Åkesson.\n\nFinn Finsrud."}, {"page_pdf": 63, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.63", "texte": "68\n\nMogens Andersen."}, {"page_pdf": 64, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.64", "texte": "69\n\nJeppe Vontillius.\n\nIngrid Hansen."}, {"page_pdf": 65, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.65", "texte": "70\n\nBilleder fra Fornyelsen af Farve pudsbillederne i Thorvaldsens\nMusæums Gaard 1938-40. Billedernes Konturer overføres med\ngennem prikkede Kalkeringer paa en friskt paasat sort Bund og\nudskæres med Kniv i det 6 mm tykke Lag. Den farvede Mørtel\nindpudses i Udskæringen og trykkes med Staalske, en ny gennem-\nprøvet Udendørsteknik som fortjener at finde Anvendelse ogsaa\nandre Steder end paa det gamle Musæums Mure. Det kornede\nStof kan minde om Virkninger hos den franske Maler Braque."}, {"page_pdf": 66, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.66", "texte": "71\n\nODE TIL EN GRÆSK VASE\n\nDu Stilheds Brud, for hvem al Uro flyr,\ndu Fosterbarn af tavse Timers Gunst,\ndu Skovfortællerske, hvis Eventyr\ner sødere end al vor Versekunst:\nHvad er det for en løvomslynget Myte,\nder pryder dig med Guder eller Mænd\nfra Tempe eller en arkadisk Dal?\nHvem griber om den skræmte Nymfes Lænd?\nHvem er de Piger, der er Jagtens Bytte,\nhvem fløjter og slaar Bækken, vild og gal?\nSød er den hørte Sang men ingen sød\nsom den, der aldrig hørtes! Spil da, Kor,\nikke for Øret men med mere Glød\nfor Aanden jeres Viser uden Ord:\nDu skønne Ungdom under disse Træer\nkan aldrig slippe Fløjten, aldrig naa\nmed Kysset hende, som du er saa nær;\nsørg ikke, kække Elsker! Eviggrøn\nstaar Skoven, aldrig skal din Ild forgaa -\ndu elsker evigt, hun er evigt skøn."}, {"page_pdf": 67, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.67", "texte": "72\n\nDu lykkelige, nysudsprungne Hal,\nder aldrig hvisker: »Somren er forbi«;\ndu Lykkens Spillemand, der altid skal\nfløjte din altid nye Melodi;\nog lykkeligstaf alle, Elskov du!\nder altid ildfuld, aldrig trist og træt,\ni Længsel lever, lige frisk og ung,\nhøjt hævet over jordisk Elskovs Nu,\nder efterlader Hjertet overmæt\nog Munden brændende og Panden tung.\nTil hvilken Gud vil denne Skare vie\nsit fromme Offer, gaadefulde Præst?\nOg hvorhen føres bøgende en Kvie\nmed Silkeflanker kransede til Fest?\nOg hvilken lille By ved hvilken Sø\neller paa Bjerget med et Citadel\nhar udsendt disse Folk i dette Gry?\nFor altid er du øde, lille By!\nog ingen Sjæl kan komme hjem ved Kvæld\nog tale om, hvorfor du maatte dø.\nO Form fra Attika, som Kunsten bræmmer\nmed Skovens Ranker, holdningsfuldt og rigt,\nog unge Mænds og Kvinders Marmorlemmer!\nSom Evighedens kolde Hyrdedigt\ngør, tavse Urne, du vor Tanke stum.\nNaar vi, der lever nu, gaar i Forfald\nog vejres hen i Dødens tomme Rum,\nda skal du trøste andre med det Ord:\n»Skønhed er Sandhed, Sandhed Skønhed,« - al\nden Viden I behøver her paa Jord.\n\nJOHN KEATS\nOversat af Otto Gelsted"}, {"page_pdf": 69, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.69", "texte": "75\n\nFoan Miró\nAf RICHARD MORTENSEN\n\nJoan Miró.\n\nD ER har aldrig været skrevet noget om Joan\nMiro paa dansk. Denne artikel burde derfor\nvære en introduktion; men en introduktion til\nJoan Miro's efterhaanden omfangsrige produk-\ntion og en analyse af hans arbejde er det umu-\nligt at give i en kort tidsskriftsartikel. Man maa\nhaabe, at en af vore moderne indstillede kunst-\nhistorikere vil tage dette emne op, og at der in-\nden længe foreligger en bog om Miro og hans\nkunst; mindre kan vist ikke gøre det.\nImidlertid vil Miros navn være »Klingen«s\nlæsere bekendt gennem udlandets kunsttidsskrif-\nter. Man vil vide, at Miro's tidlige billeder blev\nreproduceret i Eugene Jola's tidsskrift Transi-\ntion, hvor James Joyce og hans kres offentlig-\ngjorde deres arbejder, og at hans gennembruds-\nbillede »La Ferme« fra 1921-22 blev købt af\nHemingway og dos Passos, at »Tete d'une dan-\nseuse Espagnole«, 1921, blev erhvervet af Pi-\ncasso, og at han siden 1925 har udstillet i alle\nbetydende kunstbyer. Man vil erindre den re-\ntrospektive ophængning paa Liniens udstilling\ni »Den frie Udstilling«s bygning, 1937, og man-\nge undrer sig sikkert over, at Rumps Samling\nikke er suppleret med en Miro.\nTrods mangelen paa en bredere fremstilling\ngaar jeg derfor roligt ud fra, at Miro er »Klin-\ngen«s læsere bekendt og knytter et par faglige\nbemærkninger til nogle af hans billeder.\nJoan Miro fører os ind i en lysets verden.\nFuld af humor, og med sans for det bizarre\nfylder han sine lærreder med smil og varme.\nHans følelse for tingene og deres poetiske\nmuligheder er grundlaget for hans kunst, ofte\ninspireret af Vermeer v. Delft, og han former\nsine overraskende udtryk for tingenes væsen og\nderes relation til mennesket uden æstetisk hen-\nsigt. Miro er realist.\nJoan Miro er en af de faa malere, der samti-\ndig med at fatte Picassos geni, har formaaet at\nfrigøre sig for hans indflydelse og dannet sin\nselvstændige opfattelse.\nEn afgørende forskel er det saaledes, at Pi-\ncasso skaber ved omformning af emnets elemen-\nter under udfoldelse af et stort drama, der igen\nbetinger den expressionistiske farveopfattelse.\nMiro maler paa en anden maade. Han føjer\nform til form, farve til farve og søger at bevare\nrækken af sine improvisationer übrudt. Billedet\nkommer derfor til at vise alt, hvad der er fal-\ndet ham ind, mens han har malet det. Miro føl-\nger her den teori, at man, naar man er inspireret,\nskal godkende alle sine indskydelser, og naar bil-\nledet er færdigt, enten forkaste eller akceptere\ndet i sin helhed. Denne arbejdsmetode er aar-\nsag til den tilsyneladende ro, hvormed billeder-\nne er blevet til, de utallige detaljer og nuancer\nog billedernes episke karakter.\nHans »Intérieur Hollandais« er saadant et\nepisk billede; her udvikler han de muligheder,"}, {"page_pdf": 70, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.70", "texte": "76\n\nhans tidlige opstillinger rummer til en fri ska-\nben, uafhængig af naturalistisk beskrivelse og\nkubistisk opbygning. Man ser en verden, hvor\nmennesker, dyr og natur viser sig for os, som de\neksisterer i vort sind. Hver detalje er skabt paa\nny over sin grundform og antager en poetisk\nværdi paa samme maade, som man kender det i\nkatalansk kunst fra det 12. aarhundrede.\nRenoir har skabt et kvindeideal i sin kunst,\nen type han aldrig bliver færdig med at skildre,\nden usammensatte, moderlige, blide pige, der\npasser sine børn og sit hjem.\nMatisse derimod giver os en række forskellige\ntyper, selv om han altid forener dem med sit\neget temperament, sin aabenhed og glød hans\nsind tæller adskillige typer. Picasso giver os\nfremfor alt den selvbevidste, frigjorte type.\nHvis Renoirs kvinder virke nøgne deres\nlegemspragt akcentueret af et klæde eller af en\nskov bevæger Picassos kvinder sig omkring\ni atelieret, græske i deres lethed og frigjorthed,\nnøgne eller paaklædte som et æble.\nMiro's kvinde er vor relation til kvinden,\ngjort synlig med et abstrakt spil af farve og\nform, duftende levende farver og forme og stre-\nger som verslinier.\nHendes haar er som sol eller vand eller tjære,\nhendes øjne som et insekt eller som eddike eller\nsaturn.\nFor Miro drejer det sig ved menneskeskildring\nikke om at opbygge et klassisk ydre, han kon-\ncentrerer sig om de menneskelige kvaliteter, og\nderfor er Miro's kvinder en i hvert billede ny-\nskabt form-farvevariant af samme grundstof.\nHænderne og haaret, sten og træer er sjælens\nspejl, og ses som en prægnant gengivelse af san-\nseindtryk ligesom hos Hemingway, men Miro\nomformer ofte det fra omgivelserne modtagne\ngennem sit lyse solfyldte sind, saaledes at han\nikke kommer til at staa ene som tilskuer man\nmærker hans aktive deltagelse.\nHans kunst har derfor aldrig været i fare for\nat blive reportage, paa den anden side heller\nikke for at ende i sjælelig opløsning, selv hvor\nhan vover sig det übevidste i vold, bliver hans\nformgivning ikke udvisket.\nHan kan overhælde sit lærred med beg og\nkalk, men kontrollerer de irrationelle forme, der\nfor andre ved første blik kan synes ganske til-\nfældige.\nModelbilledet fra 1918 giver en idé om den\nlinie, Miro skulde gennemløbe. Hver detalje i\ndenne kvinde har tiltvunget sig et kunstnerisk\nudtryk, en forklaring i farve og form. Hver\nhulhed og hver buttet form er kærtegnet af den\nsensible pensel, der har fordelt fasthed og blød-\nhed efter en mands fulde extase.\nI draperiet og tæppet ligger Miro's dyrever-\nden i svøb, i hjørnet en plante, frodig og magisk\ni et par streger, blomstrende i sin simpelhed mod\nbilledets øvrige rigdom.\nMiro har set, hvorledes vi opfatter tingene\nom os. Arbejderen, Haandværkeren, Ingeniøren\nog Handelsmanden, alle betjener de sig af simp-\nle fremstillinger af deres arbejde, diagrammer,\nkurver, talrækker: et blik paa en kurve og paa\net sekund kan man overskue en situation.\nGennem storbyen og for saa vidt ogsaa paa\nlandet bliver vi ført af simpelt farvede lygter\nog skilte med en farvet pil eller et bogstav, tegn,\nder glider ind i vor bevidsthed, og som vi med\nstor lethed betjener os af: en hvid linie paa en\nfortovsrand, en sporvognsbillets diagram, spee-\ndometret o. s. v., overalt et blik, og vi har et hel-\nhedsbillede.\nDen alenlange naturalistiske beskrivelse føles\nforældet og benyttes mærkelig nok endnu kun\naf malere og billedhuggere. I stedet bruger Miro\nantydninger: En kurve deler billedet i himmel\nog jord, en farveklat og to streger blir en staa-\nende figur. Vi digter selv til som vi er vant til\nfra vor daglige tilværelse og Miro er en mester i\nat bringe de subtileste ting ud af en sort streg\nved en hvid plet, hans sprog er det europæiske\nmenneskes almindelige sprog, omsat til farve og\nform., deraf dets internationale forstaaelighed.\nDer kan for en dansk, der er vant til mere\nskitsemæssig udførte billeder, være noget kø-\nligt, tilsyneladende gennemreflekteret over hans\nkunst, men netop dette er udtryk for en beher-\nskelse af den kunstneriske inspiration, som de\nfærreste besidder. Seismografiske kurver og kø-"}, {"page_pdf": 71, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.71", "texte": "Joan Miró. 1918.\n\nJoan Miró. Hollandsk Interiør. 1928."}, {"page_pdf": 72, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.72", "texte": "78\n\nligt malte flader dækker blufærdigt hans tem-\nperament.\nDe tre store katalanere, Pablo Picasso, Joan\nMiro og Salvador Dali har bud til mennesker i\nalle lande. Uden dem vilde nutidskunsten tegne\nsig som en mængde enheder med præg efter de\nrespektive landsdeles geografiske ejendomme-\nligheder.\nDet er utænkeligt, at en »Bornholmermaler«\nkunde male billeder fra Celebes. Han vilde mi-\nste sin kulturelle mission, der først og fremmest\ner befæstelsen af nationalfølelsen. Dette i mod-\nsætning til den abstrakte og surrealistiske kunst,\nder har bud at bringe til hele kloden, ligesom\nden amerikanske litteratur, den russiske ballet\nog musik.\nHvorledes staar Miro til de to begreber: ab-\nstrakt og surrealistisk kunst?\nFor Naturalisten er det en nødvendig og til-\nstrækkelig betingelse, at billedet er figurativt, at\ndet forestiller noget.\nFor Surrealisten er det en nødvendig og til-\nstrækkelig betingelse, at det er Poesi. (Hvorle-\ndes det er frembragt er ligegyldigt.)\nFor den abstrakte kunstner er det en nødven-\ndig betingelse at betragte Maleri som en kunst-\nnerisk disciplin, hvor alle forme, figurative og\nnon-figurative er anvendelige til udtryk, men\ndette er ikke tilstrækkeligt. Den abstrakte kunst-\nner forsøger samtidig at bringe sin kunst i over-\nensstemmelse med surrealistens krav om poesi.\nMan ser heraf, at den abstrakte kunstner ud-\nmærket kan lave billeder, der »forestiller« no-\nget, samt at han udmærket kan være surrealist.\nMiro er Miro. Han har aldrig tilsluttet sig\nnogen »isme«; men skal man kort give en ka-\nrakteristik, kan man efter min opfattelse ikke\nkomme nærmere end at sige, at Joan Miro er\nabstrakt kunstner i den her definerede mening\nmed dette ord.\nMiro er nutiden og fremtiden.\n\nCHR. KONGSTAD PETERSEN 1862-1940\nAf JACOB PALUDAN\nEn mærkelig og sjælden Kunstner lærte jeg\nat kende, en som var lidet paaagtet og som det\ntrods flere Forsøg ikke lykkedes at vække varig\nOpmærksomhed for. Det var Købmandssønnen\nfra Nyborg, Chr. Kongstad Petersen, i en Aar-\nrække Telegrafist og saaledes opfattet som Ama-\ntør i Kunsten; en Bog eksisterer om ham med\nGengivelser af de bedste af hans Tegninger, der\npaa det Tidspunkt kunde fremskaffes, og med\nForord af mig, der siger hvad jeg havde at sige,\nmens han levede. Nu kunde det maaske forsøges\nat supplere det tidligere skrevne med nogle mere\npersonlige Erindringer for ligesom at afrunde\nBilledet. Det er ikke særlig let for en, der kun\nkendte Kunstneren som ældre og som forstaae-\nligt nok ikke blev skænket nogen særlig For-\ntrolighed af den i Forvejen i høj Grad Indeslut-\ntede. Han vilde maaske sletikke goutere For-\nsøget, hans Blik, der nok kunde blive koldt,\nsynes paa Afstand at advare mod Indiskretio-\nner, men fra saadanne er jeg nu afskaaret, han\ngav sig aldrig til Pris; og det bør vel være saa-\ndan, at vi bringer videre, hvad vi husker om\nFolk, der regnes for noget eller engang kan blive\nregnet for noget det er en af vore Pligter,\nmens Slægter følger Slægters Gang.\nDet kan være godt at have autentiske Oplys-\nninger, Sandhed skader ikke, naar man skal riste\nMinderuner og maaske kan lade sig forføre af\nen bevæget Erindring. Mine Notater viser\nmed grum Tydelighed, at jeg oprindelig for-\nholdt mig som den øvrige Verden, jeg bemær-\nkede ham ikke efter Fortjeneste. Vi mødtes i\n1925 i Hillerød, hvor en Landmandsfrue, hvis\nMand havde maattet forlade sin Ejendom, er-\nnærede sig ved at holde Vinterpensionat, og ved"}, {"page_pdf": 73, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.73", "texte": "79\n\nhvis Bord vi (og et Par andre) omvendt ernæ-\nrede os. Kongstad Petersen var der, fordi han\nskulde være et Sted, übelemret med Familie som\nden gamle Ungkarl var, og jeg, den unge, var der\nnærmest paa Gennemfart. Vi var det mest uho-\nmogene Middagsbord man kunde tænke sig;\nhvad det ene Sæt Personer havde at tale om,\ngik ganske forbi det andet, og nogle tav helt som\nFruen, for hvis Blik det tabte Gods vist bestan-\ndig svævede. Hvad jeg har opskrevet om de\ninterne Forhold er forsvindende, men der næv-\nnes dog »den her logerende gamle Tegner K. P.,\nder er en noksaa habil Tegner og en opvakt\nSvend.«\nAt han var det sidste fik jeg at erfare, da vi\nen Eftermiddag var blevet hængende over\nTheen og kom til at tale om indisk Filosofi, Nir-\nwanaspørgsmaalet, mens Novemberdagens talg-\nagtige Taage stod udenfor om Indelukkets Træer\nog det efterhaanden blev mørk Aften. Hvilken\nrespektiv Stilling vi indtog kan jeg ikke huske,\ni Filosofi kan man jo vælge ad libitum bare for\nat lokke Modstanderen frem, men ikke uden\nRædsel opdagede jeg, at den pensionerede Tele-\ngrafist vidste alting og pressede mig langsomt\nud af Spillet. Han var alle Dage, hvad jeg ikke\ndengang anede, en Læser for Herren.\nIntroduktionen havde iøvrigt været uheldig,\njeg gjorde begge de Dumheder, alle andre ogsaa\ngjorde. Jeg spurgte ham, om han var i Familie\nmed Kr. Kongstad, Byens grafiske Berømthed,\nkendt især for murstenstro Provinsidyller paa\nGyldendals Omslag. Han maatte som sædvanlig\nbekræfte det, Kristian var hans navnkundige\nFætter. Dernæst sagde jeg hen i Vejret: Naa, De\nhar trukket Dem tilbage her... (man ansaa ham\njo for Telegrafist, der syslede lidt med Blyanten).\nMen nu var Svaret meget kort: Jeg har aldeles\nikke trukket mig tilbage.\nNej, nogen Lykkestjerne beskinnede ikke\nvort Samvær ide Maaneder. Engang bredte han\ndog sine Tegninger ud paa Gulvet for mig; jeg\nfandt mange af dem ejendommelige, men sto-\nlede ikke paa min egen Fornemmelse. Man hav-\nde jo endelig aldrig hørt noget om K. P-> og jeg\nhavde saa meget andet i Hovedet »skal jeg\ntage mig af min Broder.« Jeg rejste til Amerika\npaa Jagt efter Oplevelser til nye Bøger.\n*\nMen det kom ikke til at vare mange Aar, før\njeg igen var paa Egnen. Dér læste jeg Axel Saltos\nHyldest til Kongstad Petersen som en Tegner\nog Illustrator, der havde Krav paa Samtidens\nabsolutte Beundring. Med en vis Følelse vedrø-\nrende mig selv søgte jeg paany Kontakt, og\nhvordan nu saadan noget gaar til, det syntes som\nde mellemliggende Aar havde tryllet Sympati\nfrem af det oprindelige Ingenting. Dog maatte\ndenne for altid forblive i det uudtalte Stadium,\nsom det ikke er sjældent her i Norden mellem\nbestemte Mennesketyper; og Kongstad Petersen\nvar af dem, der fandt Reservationen behageligst\nsom Livsstil. Med denne fulgte dog en gennem-\nført Høflighed, der overfor Damer var heltud\nchevaleresk. Han var, som man siger med et\nübestemt Udtryk, »af den gamle Skole« og hav-\nde i sin Væreform udslettet ethvert Spor af, at\nhan var Kunstner, ikke en Gestus skilte ham fra\nBorgeren. I Samtale var han intellektuel og hyp-\npigt ironisk, men hermetisk tavs om personlige\nTing. Han fulgte nøje med i alt hvad der skete\nog var i sine Domme saa frisindet, at han nødig\ntaalte Antydninger om at der ogsaa kan eksi-\nstere Reaktioner, at Frigørelse ikke behøver at\nvære den ufejlbarlige Recept lige til Dommedag.\nDenne sortklædte, selvudslettende stille Pro-\nvinsianer med de køligt støbte, ef terhaanden helt\ngejstlige Ansigtstræk tildrog sig hellerikke som\nPrivatperson stor Opmærksomhed, hvor han\nfærdedes, og det kunde nok hænde i hans Pen-\nsionater, at en eller anden Kommis troede, man\nkunde sige hvadsomhelst i hans Nærværelse.\nMen han var af Brandes' Tankeskole og taalte\nikke Smaahjerners Fripostighed, han gav ren Be-\nsked, og saa gik han ligeglad med om han\nderved gjorde sig kommende Dage vanskelige,\nhans Ro var ikke Opgivelse. I en helt anden\nRolle saa jeg ham glædeligvis ogsaa tilsidst: som\nHædersgæst i Venners Lag, tronende ved Fru\nAakjærs Side, med flammende Stearinlys spejlet\ni sin Isse, med det slebne grønne Glas foran sig"}, {"page_pdf": 74, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.74", "texte": "og interesseret lyttende til en ekscentrisk Kunst-\nnerungdoms Opsange. Men med dette tvesidige\nover sig, som de gamle kan have som om de\nføler, at alt dette, Lysene, Ordene og Vinen kun\ner et Spil, og som om de i Tanken var ved at be-\nrede sig en Plads andetsteds.\nI skiftende røde Plydsstole sad jeg i hans skif-\ntende Boliger og røg af hans faa Cerutter. Han\nflyttede en Del, maaske paa Grund af lokale\nUoverensstemmelser, maaske var det en Art\nFlugt for at opspore noget bedre de nye Op-\nholdssteder, hvor Døden dog hitter os lige saa\nlet som i Samarra. Hist kunde der ikke opvar-\nmes ordentligt, her manglede der Pleje; og hans\nHjerne havde omsider faaet Paamindelsen. Men\nhan holdt af Livet. Vaagne Interesser bragte ham\ngennem dets stillestaaende Dele, og netop nu, da\nhan havde faaet Husly hos Decembristerne, sag-\nde han, at han havde Lyst til endnu nogle Aar.\nSaa kom der imidlertid et Brev med en sært ud-\nflydende Haandskrift fra ham med Ønske om\net Besøg han, der ellers var for stolt til at be-\nslaglægge nogens Tid. Det var en af de iskolde\nJanuardage i 1940, Stormen knagede i Skoven\nog Isen kunde bære over til »Fantasiens 0«.\nHan var sengeliggende efter at have beskikket\nsine Ejendele, men hans gode Veninder var hos\nham. Han talte uklart om at de skulde hentes\npaa Stationen i Vogn, omtænksom Kavaller som\nhan altid var, men foruden den saa han en an-\nden Vogn, en sort, og den vilde han nødig op i.\n»Man skulde have været Maler,« sagde han\nengang drømmende ved en Cigar. Ak ja, Maler,\nog maaske faa tusinde for et enkelt Lærred!\nNu blev det kun til Tegninger, Unica, hvortil\nhan selv havde opstøvet fine gamle Rammer,\nTegninger til 30—40 Kr. Stykket. Og altsaa til\nde Pensionatsværelser, vi alle kan have Grund\ntil at frygte som ældre han stod strunk hele\nSerien igennem. Han var jævnaldrende med\nFynboerne, men kun Ven med Karl Schou og\nTetens; i sine Naturstudier stræbte han snart ud\nover Fynbo-Naturalismen frem mod en Stilise-\nring, og han har aldrig gjort en »lækker« Ting.\nMen størst var han som Illustrator, dog übøn-\nhørlig, naar man stillede ham Opgaver, om saa\nblot et Bogomslag. Han læste Kjelland, Dickens\nog H. C. Andersen og lod sig heraf inspirere til\nsin Manddomsalders ypperste Ting.\nMen mer og mer sort blev han med Tiden,\nmer og mer rasende blev hans Behandling af\nPapirmaterialet; han kradsede det op, saa der\nmaatte klistres Forstærkning bag paa, og i dunk-\nle Cypres-Havegange kunde man nu kun skimte\nen af hans magre, mørke og mærkelige Skæbne-\nkvinder med lukket Ansigt. Han »drømte i sit\nStof«. Disse Tuschfantasier, disse Malerier i Sort\nansaa han selv for sine bedste; med Hovedrysten\nsaa han Folk vælge andre tidligere, umiddelba-\nrere naar de en sjælden Gang valgte noget.\nHvad han inderst inde mente om os ukyndige\nog om sig selv ved jeg ikke, han tog sine private\nTanker med sig efter sit Aftenliv oppe i den\nskønne Slotsby, hvis lette Motiver ikke fristede\nham i mindste Maade. Uden et Gensvar mødte\nhan Nutiden og dens sukcesombrusteßetninger;\ntavs afventer han, om Fremtiden vil finde ham."}, {"page_pdf": 75, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.75", "texte": "81\n\nChr. Kongstad Petersen. Fra Dombey og Søn. 1924."}, {"page_pdf": 76, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.76", "texte": "Kamma Salto: Siameseren. 1914.\n\nKamma Salto: Modelfigur. 1937."}, {"page_pdf": 77, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.77", "texte": "83\n\nBonnard i Haven i Cannet. 1942.\n\nET BREV OM BONNARD\n\nLa Capitainerie den 21. Juni 1942.\nDU beder mig om nogle Oplysninger om Bonnard\nog Matisse. Jeg ser ret jævnligt disse to store Malere,\nfor tre Dage siden besøgte jeg for Eksempel Bon-\nnard, og vi gik en lang Tur sammen. Han gaar saa\nübesværet som en ung Mand, og det er altid en\nstor Glæde for mig at være sammen med ham og at\nhøre ham tale. Der er stor Forskel paa de to Maleres\nMaade at leve paa. Matisse er omgivet af Luksus, og\nhans Lejlighed er fyrstelig, mens Bonnard lever be-\nskedent, maaske næsten for beskedent. Han bor i\nCannet. Hans Hus, som ligger godt skjult i en Grup-\npe Oliventræer og Laurbærtræer, ligner en lille Villa\ni en parisisk Forstad; en rød Murstensfacade, en Al-\ntan af Træ, et spidst Tag og uden om en lille Have\nmed nogle Blomster, nogle Artiskokker og forskel-\nlige Grøntsager. Fra hans Have ser man Aga Khans\nTusind og een Nats-Palads rejse sig. Naar man skal\nbesøge Bonnard, maa man ase op ad en stejl Vej, der\ner oversaaet med store Sten og fuld af vildtvoksende\nGræs, og kommer saa til en snæver Indgang af Træ.\nPaa en af Stolperne staar der med kejtede Bogstaver,\nskrevet med Haanden, »Villa du Bosquet«.\nDer er ingen Form for ydre Elegance over Bon-\nnard. Han gaar klædt i et gammelt Sæt Tøj, har et\nSilketørklæde om Halsen og paa Hovedet en pud-\nsig lille Filthat med Skyggen slaaet ned hele Vejen\nrundt. Hans Briller har Metalstænger, hans Ansigt\ner fint formet og Smilet meget mildt, og paa Fød-\nderne har han et Par altfor store Tøfler. Siden Sep-\ntember 1939 har han uden Afbrydelse opholdt sig i\nsit Hus i Cannet, hvor han bor med sin Niece, sin\nHusholderske og sin Hund Poncette, der optræder\npaa alle hans Malerier. Hans Kone døde for nogle\nMaaneder siden.\nBonnard arbejder i et ganske lille Atelier, hvis\nVinduer vender ud imod Bjergene. Han har en højst\nejendommelig Maade at arbejde paa, idet han ikke\nbruger Blindrammer og Staffeli. Han sætter sine\nLærreder op paa Væggen med Tegnestifter, og ingen\naf dem har de sædvanlige Maal. Formatet er altid\nindividuelt. Naar han arbejder, staar han op, saadan\nat han samtidig kan se alle sine andre Lærreder, og\nsaa rører han igen ved dem, ændrer noget eller føjer\nnoget til. Han arbejder meget længe paa et Billede.\nHans Palet er en Tallerken med en Blanding af\nsnavsede Farver, Tuber og Pensler. Den staar paa\net lille Kurvebord, som er fuldt af Ting, der ligger\nog flyder i den største Uorden. Ud over Bordet er\nder ikke andet i Atelieret end en Divan med et fal-\nmet, orientalsk Tæppe over og en Stol. Jo, jeg har\nglemt en Ting, der altid forbløffer mig, naar jeg\nkommer ind i hans Atelier paa Væggen har han\nsat en Masse Postkort op med Tegnestifter, Pro-\nspekter fra Nice, og frygtelig kulørte!\nBonnard er utrolig beskeden. Han taler med tro-\nskyldig Naivitet om de Fremskridt, han mener at"}, {"page_pdf": 78, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.78", "texte": "gøre, og om sin Udvikling, og han spørger stadig\nsig selv, om han har taget fejl. Taler man til ham\nom hans Berømmelse, svarer han, at Samtiden ikke\nkan afsige den endelige Dom. Hvad han med Glæde\nhar konstateret han, der 74 Aar gammel maler\nde yngste Billeder, man kender er, at der findes\nen ny Generation, en Ungdom, der er optændt af\nBegejstring for Maleriet. Han ønsker, at Arkitektu-\nren igen vil tage Maleriet i Brug. Mæcenerne bør\nsom i tidligere Tider støtte Kunstnerne ved Bestil-\nlinger, siger han. De maa bestille Malerier over Dø-\nrene, Loftsmalerier og Vægmalerier, derved tjener de\nKunsten bedre end ved at spekulere paa Kunstbør-\nsen! Under vor Spadseretur for tre Dage siden gen-\ntog han, at Kubismen har haft stor og gavnlig Betyd-\nning for de Malere, der allerede havde faaet et per-\nsonligt Sprog, da de mødte den, men at den har\nværet uheldig for dem, der voksede op sammen med\nden. De unge løb ogsaa en stor Risiko ved at ville\nefterligne Bonnard. Som Vollard sagde: »Han er en\nstor Kunstner og en stor Læremester, men kun for\ndem, der staar paa Tærsklen til selv at blive det.«\nBonnard har ingen Ordner, og han er ikke Med-\nlem af Institut de France. For nogle Maaneder siden\nblev han anmodet om at male en Mand af den aller-\nstørste Betydning. Han svarede: »Jeg stiller kun en\nBetingelse, og det er, at jeg vil have Lov til at tilintet-\ngøre Billedet, selv om Modellen er tilfreds med det,\nhvis jeg ikke er det.«\nHan er omgivet af alle sine Motiver og siger: Jeg\ngaar ud og ser paa dem og gør nogle Optegnelser,\nog saa gaar jeg hjem, og før jeg giver mig til at male,\novervejer jeg Billedet og drømmer om det. Han tror\nikke paa, at Farvernes Glans og Pragt betyder saa\nmeget. Hvis man malede kun med Sommerfugle-\nvinger, vilde Billedet opløse sig i Luften. Han siger\nogsaa, at Malerens Kunst er at opdage Skønheden\nog faa andre til at gøre det samme.\nHan vil ikke sælge sine Billeder. Jeg havde taget\nen Veninde med, der vilde købe et af ham, men han\nblev ude af sig selv ved Tanken.\nOm Matisse sender jeg dig en Artikel, som er\nskrevet af en af mine Venner. Matisse er for Tiden\nalvorligt syg. Det er en Leversygdom, han lider af.\n\nNANA\n\nNana forlader Bonnards Hus."}, {"page_pdf": 80, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.80", "texte": "87\n\nDen restaurerede løve.\n\nKOLOSSALLØVEN FRA HAMA\n\nI AARENE 1931-1938 foretog en dansk expedition\nunder ledelse af Dr. Harald Ingholt udgravninger\nfor Carlsbergfondet i den syriske by Hama. Medens\nde første fire kampagner fortrinsvis var helligede\ndels aflejringerne fra middelalderen, dels de gamle\nbroncealderkulturer, udforskedes ide fire sidste\nisær byhøjens sydøsthjørne, hvor der var ruiner af\net stort anlæg fra 10-8 aarh. 112. C., en tid i hvilken\nHama spillede en betydelig rolle. Flere gange er\nbyen nævnt i det Gamle Testamente; saaledes be-\nrettes der for exempel, at Kong To'i af Hama sendte\nsin søn Joram med lykønskninger og gaver til Da-\nvid i anledning af dennes sejr over en nabofyrste.\nDe nævnte ruiner, der strakte sig over et ca. 160\nX 100 m stort areal og dannede den egentlige borg,\nvar grupperede om en aaben plads (fig. 1): mod øst\nen stor portbygning med taarne og vagtrum, mod\nnordøst et tempel, mod vest en mindre portbygning\nmed lokaler til tjenerskab og mod syd et palads.\nMod nord fandtes ingen ruiner af betydning; saa-\ndanne kan muligvis endnu gemme sig ide tilstø-\ndende uudgravede partier af byhøjen, men de har\nnæppe været særlig store. Paa den aabne plads var\nder en friluftshelligdom med et bassin og to altre,\nhvoraf det ene var formet som en trone (velsagtens\nment som en gudetrone), og i tilknytning hertil\nmuligvis en mindre bygning.\nIndgangene til de forskellige bygninger var efter\ntidens skik prydede med løvefigurer af basalt (do-\nlerit), halvt i relief, idet man derved forestillede sig,\nat dyrene vogtede døren til huset; men foruden de\nindmurede løver var der paa en smal terrasse foran"}, {"page_pdf": 81, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.81", "texte": "88\n\npaladset to frit opstillede kolossale løver, ligeledes\naf basalt. Af den ene fandtes torsoen med hovede,\nforben og dele af forpoterne, højre bagben med lidt\naf bugen og venstre laar; af den anden var kun an-\nsigtet og den ene bagpote med halespidsen og en\ndel af plinthen bevaret. Torsoen og de øvrige frag-\nmenter kom efter udgravningernes ophør i 1938 til\nKøbenhavn, hvor de sammen med den del af fun-\ndene, der efter den syriske antikvitetslov tilfaldt\nCarlsbergfondet, vil blive opstillet i Nationalmuse-\net. Det blev overdraget Billedhugger Elo, deri 1931\nselv havde deltaget i udgravningen, at restaurere de\nhjembragte løvefragmenter, i første række den bedst\nbevarede af kolossalløverne fra paladset.\nMed henblik paa en restaurering af den store\nløve kunde man støtte sig til det faktum, at de to\nkolosser har været pendanter. De manglende dele af\nden bedst bevaredes ansigt kunde derfor ligesom\nbagpoterne, halespidsen og tildels ogsaa plinthen\nrekonstrueres efter fragmenterne af den anden. Uvis\nsyntes i begyndelsen bagbenets stilling i forhold til\ntorsoen, afstanden mellem dem samt forbenets hæld-\nning; men i virkeligheden er der ikke mange centi-\nmeters spillerum i betragtning af bagbenets stør-\nrelse og nødvendigheden af at den bevarede bugan-\nsats flugter med torsoens buglinie. Den af Billed-\nhugger Elo givne løsning er utvivlsomt den eneste\nmulige og er da ogsaa i fuld overensstemmelse med\nde andre løvefremstillinger i Hama, der alle viser\nforpoterne sat ret langt frem. De resterende partier:\nflankerne, det venstre bagben og det øverste af bag-\nparten kunde endelig med temmelig stor sikkerhed\nmodelleres op ud fra de givne forudsætninger, idet\nvisse kontrolmidler benyttedes: dels anbringelsen af\nenkelte bevarede stykker af den gamle overflade,\ndels sammenligningen med jævnaldrende fuldstæn-\ndigt bevarede løver fra andre syriske lokaliteter.\nMaalene paa det færdigrestaurerede dyr blev da:\n2.45 mi højden, 2.95 mi længden og 0.90 mi\nbredden.\nSaadanne kolosser i rundskulptur er absolut sjæl-\ndenheder i den hittitisk-syriske kulturkreds; der\nkan som parallel kun nævnes den store basaltløve\ni Babylon (Fig. 21-22), rimeligvis et trofæ hjembragt\naf Nebukadnezar fra hans togt i Syrien i 604 112. C.\nSkønt den er raat tilhugget, minder andet end dens\nstørrelse om Hama-kolossen; men dennes nærme-\nste slægtninge i stilistisk henseende stammer fra de\nnordsyriske byer Zencirli og Karkami§: det er to\nstatuer med løveprydede baser (Fig. 20) og to ind-\nmurede løver fra den indre borgport i Zencirli. Sta-\ntuerne daterer man tilbage i tiden før 850 112. C.,\nportskulpturerne ned efter 800. Da disse sidste er\noverarbejdede, d.v. s. det er gamle løver tilhuggede\nefter en ny tids smag, maa man ikke uden videre\ntage deres proportioner til indtægt for den senere\nstilfase, men kun detailbehandlingen.\nKarakteristisk for løvebaserne og andre ældre lø-\nver er det store tunge hovede med opstaaende ører\nog ret stor afstand fra næsebor til mund, i modsæt-\nning til udformningen af det 8 aarhs. løver, hvis\nører ligger bagud og hvis »overlæbe« er meget kor-\ntere og fortrukket, hvorved disse dyr faar et rigtigt\nkatteansigt, medens de ældre snarere ligner store\nhunde. Denne fundamentale forskel i opfattelsen af\nrovdyret skyldes paavirkning fra Assyrerne, der\nfremstiller løven som den fnysende og senede kat\nden er, saaledes for exempel i det af Kong Assur-\nnasirpal (884-860) byggede palads i Nimrud. Det\nblev ovenfor nævnt, at løverne fra den indre borg-\nport i Zencirli kun for detaillernes vedkommende\nkunde bruges som repræsentanter for den syriske\n8 aarhs. stil. Med hensyn til proportionerne maa vi\nse os om efter andre løver, og da er der bl. a. et\nbillede paa et Signet (Fig. 17), som er udført for en\nembedsmand hos en af Israels sidste konger, Je-\nroboam II (783-743), og som viser os, hvorledes\nen samtidig fønikisk-syrisk kunstner gengav dyret,\nnemlig stærkt assyrisk-præget. Det samme er ogsaa\nde nordsyriske løveskulpturer fra den følgende del\naf aarhundredet, omend de ikke naar de assyriskes\nspændstighed.\nI den her skitserede udvikling indtager Hama-\nkolossen et mellemstade. Den har de opstaaende\nører og ansigtets proportionering med det lange\noverlæbeparti tilfælles med løverne fra før 850, paa\nden anden side er snuden modelleret, som havde\nkunstneren tænkt paa palmetter med svungne bla-\nde, et træk, der gaar igen hos de syriske løver fra\n8 aarh. og som allerede findes hos de assyriske fra\n9 aarhs. første halvdel. Man vil derfor være tilbøje-\nlig til at placere Hama-løven i tidsrummet 850-800\n112. C., i hvilket den assyriske indflydelse begynder\nat kunne spores.\nSaavidt det kan skimtes igennem de antike be-\nretninger, stod Hama just i 9 aarh. paa sin magts\ntinde. Omkring aarhundredmidten havde Kong Ur-\nchilina af Hama tre gange (sidst i 845) sammen\nmed sine forbundsfæller, hvoriblandt Achab af Is-\nrael, været i stand til at afvise Assyrernes angreb\npaa riget, og disse erobringsforsøg blev i lang tid\nherefter ikke gentaget. Nu vil tilfældet, at vi har\nbevaret 4 stenblokke med indskrifter i saakaldt hit-\ntitiske hieroglyfer, som i 1812 og 1870 opdagedes\ni Hama og senere bragtes til Istanbul; det var for-\nøvrigt med dem som udgangspunkt, at studiet af\nde hittitiske kulturer i Lilleasien og Nordsyrien\nsatte ind. 3 af indskrifterne omtaler et anlæg beteg-"}, {"page_pdf": 82, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.82", "texte": "89\n\nnet med et ord, der ifølge filologen Hrozny betyder\nport, mure eller fæstningsværk, et anlæg, som op-\nførtes af Kong I(r)tames, Urchilina's søn, hvilket\nvil sige i sidste halvdel af 800-tallet. Stenene fand-\ntes indmuret i moderne bygninger ikke langt fra\nbyhøjens sydøsthjørne og er utvivlsomt hentet paa\nhøjen, hvis ruiner i nyere tid tjente som stenbrud.\nDe i indskriften omtalte bygninger kan næppe væ-\nre andet end en betydelig del af borganlæget, i\nhvert fald den store port mod øst. Dennes inderste,\ndesværre stærkt beskadigede løvepar frembyder,\nhvad hovederne angaar, ret stor lighed med kolos-\nserne fra paladsterrassen, som da maaske er rejst\nunder den samme konge.\nDen nyrestaurerede løve staar nu som en impo-\nnerende repræsentant for skulpturen i et forasiatisk\nrige, der udviklede sig parallelt med Davids og Sa-\nlomons, og værker som den har en særlig værdi\nikke blot derfor, men ogsaa fordi det er fra denne\nkulturkreds Grækerne i deres kunsts orientaliseren-\nde periode henter mange af deres ideer. Det er un-\nder indtryk herfra, at den arkaisk græske figurstil\ni maleri og plastik udfolder sig.\nNationalmuseet i juli 1942.\n\nP. J. RIIS\n\nARBEJDET MED HAMA-LØVEN\n\nSpændende fornøjeligt har Arbejdet med\nHama-Løven været.\nI Sommeren 1939 begyndte vi at hugge løs paa\nden 5 Tons vægtige Cementblok, paa hvis Under-\nside man skimtede Løvens Forben og Bug, og i hvis\nIndre Halvdelen af Dyret laa indstøbt. Sammen med\n4 andre Løver havde den i denne forsvarlige Indpak-\nning gjort Rejsen fra Hama hertil og nu venter de\npaa den sidste Rejse fra Glyptoteket til National-\nmuseet for som velkonserverede Gamlinge at staa\ni Samlingen og berette om Livet og Kunsten paa\nKong Davids Tid.\nAfhugningen maatte udføres med en vis Forsig-\ntighed, da Overfladen med de enkelte, endnu fast-\nsiddende Mankekrøller viste en übehagelig Lyst til\nat falde af; andre Dele var helt løse, saa det kneb\nmed at faa Stedet afmærket, inden de dryssede ned.\nDa % af Løvekroppen var afdækket, kunde jeg\nforetage en rationel Undersøgelse af Materialet\nen tæt, fin og meget haard Granit (Diorit), som vi-\nste sig at være fuld af gennemgaaende fine Revner,\npopulært kaldet Stik, som under det over2ooo-aarige\nOphold i Jorden var fyldte med fint rødt Ler. Vi\nmaatte derfor skille Granitten Lag for Lag, rense\nBrudfladerne omhyggeligt og atter sætte dem sam-\nmen med en stærk Celluloselim derefter vende\nKolossen og gentage Arbejdet med den anden Side.\nDen endelige, faste Stenkerne i den 90 cm brede Lø-\nvekrop er kun fra 20 til 30 cm tyk.\nNu kunde vi rejse Dyret, saa det kom til at hvile\npaa Bugen, og begynde at finde Pladsen til de man-\nge Stumper, fastgøre disse og derved faa frem de\nrigtige Konturer og Maal paa Dyret.\nForuden nogle store Fragmenter af Forben og Krop\nog 1 Bagben var der en 1 m3 stor Kasse fyldt med\nSmaastykker, bl. a.4 Tænder, 2 Tæer, % Øre og saa\nMyriader af Mankelokker en enkelt Lok kunde\nvære i 4-5 Stykker, som alle først maatte findes og\nsættes sammen og derefter prøves med andre Stum-\nper, for saa atter at finde Stedet paa selve Løven. Et\nrent Lystfiskeri med hele denne Sports Spænding og\nÆrgrelser: enkelte Dage ikke et Bid, for saa en an-\nden Dag at faa placeret 60-70 Stykker.\nVed Hjælp af Stumperne fik vi nu et paalideligt\nOmfang af Hovedet og Løvekroppen. Efter Fast-\nstøbningen af Forbenene kunde vi begynde en Ud-\nmaaling og Sammenligning med de af Dr. Riis nævn-\nte Forbilleder.\nPaa Tegninger i fuld Størrelse rekonstruerede jeg\nnu Løven og ved Hjælp af Lysbilleder projicerede\njeg det forskellige Sammenligningsmateriale ind\nogsaa den levende Løve maatte holde for de præg-\ntige Exemplarer i vor udmærkede zoologiske Have\nvar her til stor Nytte, ligesom mine tidligere Studier\nover Hesten og dens Anatomi gjorde Løvestudierne\nlettere.\nDet ejendommelige ved denne Stilkolos er, at den\ni Detailler og Kropsmaal indebærer saa megen Na-\nturalisme, at Kunstneren, der har udført den, maa\nhave haft et intimt Kendskab til Løven og dens Ana-\ntomi. Se 112. Eks. Hovedet; naar Løven snærrer, spæn-\ndes alle Ansigtsmuskler og ligger som runde, lange\nBundter under Huden. Ved nu paa Stenen at følge\nRytmen i disse Bundter og videreføre de faa Begyn-\ndelser til den manglende Snude, fik vi langgaaende\nMuskelbundter i Snuden. I Fragmentet af det andet\nLøvehoved gaar Snudemusklerne mere paa tværs;\ndesværre er det umuligt at faa den elskelige Hunløve\ni vor Zoo til at snærre, men enkelte lagttagere af Lø-\nver mener, at Hunløvens Snude er lidt kortere og"}, {"page_pdf": 83, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.83", "texte": "1. Model af borgruinerne i Hama. - 2. Forkroppen af løven paa udgravningsstedet. - 3. Løven, indstøbt i beton. - 4. Cementen\nindhold sorteres, mankekrøllerne klistres sammen og fastgøres efter en ihærdig søgen paa deres oprindelige plads. - 9. Bagben\ntages over de i ler udformede partier. - 14. Bagben og forkrop af granitløven. - 15. Staalkonstruktionen og gipsformen før cement\nløvesnude. - 20. Statue paa løvebasis"}, {"page_pdf": 84, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.84", "texte": "afhugges. - 5. De løse dele afmærkes. - 6-7. De store, løse flader fjernes, renses og sættes atter sammen. - 8. Den store kasses\n10. Boringen af hullerne til staalstængerne. - 11-12. Jernrammen, hvortil de bærende staalstænger fastsveises. - 13. Gipsformen\nstøbningen. - 16. Den færdighuggede cementstøbning. - 27. Signet med Jeroboam=indskrift. - 18. Zoo's hanløve. - 19. Snerrende\nfra Karkamis. - 21-22. Løven i Babylon."}, {"page_pdf": 85, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.85", "texte": "Musklerne mere tværgaaende. Holder dette Stik, maa\ndet antages, at de ved Paladset staaende Løver har\nværet en Han- og en Hunløve. Ser man nu Hovedet\naf den levende, snærrende Hanløve, faar mande\nspændte, runde Muskelbundter i nøjagtig samme\nPlaceringer som paa Stenhovedet der er Formen\nblot afklaret og samlet i pragtfulde, spændte rytmi-\nske Rundinger. Paa samme Maade afspejles den le-\nvende Løve ide mange smaa Detailler, som denne\nStilkolos indeholder til Trods for den store forenk-\nlede Form.\nI nogle af Løverne fra Zencirli er Musklerne paa\nBagbenene aftegnet saaledes, at deres Linier danner\net Blomstermotiv, og i andre ses paa Forbenene et\nKryds streget ind, som angiver Musklerne her.\nGennem disse Studier og Rekonstruktioner i Teg-\nning lykkedes det at naa frem til en Stillingsplace-\nring af Forkrop og Bagben, det vanskeligste Problem,\nidet der ingen direkte Forbilleder fandtes af fritstaa-\nende Løver (Babylon-Løven, som er den bedste og\nnærmeste, har vi desværre først ved Dr. Riis' Hjælp\nfaaet fat paa nu, hvor Arbejdet er afsluttet), men og-\nsaa her hjalp Kombinationen af Stil og Natur, og Af-\nstanden mellem Forkrop og Bagben blev et trekantet\nTomrum paa 22X80X100 cm.\nSaa kunde vi gaa igang med Belastningsberegnin-\ngen og bestemme Størrelsen af de Staalstænger og\nJernkonstruktioner, som skulde bære hele Kolossen,\nsom i sin endelige Form vilde komme til at veje 12 t.\n3 Staalstænger blev nu svovlet fast gennem For-\nben og Mave og langt ind i Løvens Krop, og paa\ndisse 4,5 cm tykke Staalben blev Forkroppen fast-\nsvejset til en stærk Jernramme.\nFørst da kunde Modelleringen af Snude, Poter og\nBagkrop begynde. De mange smaa og større Brud-\nstykker, som ingen fast Tilknytningsflade havde,\nblev trykket ind i Leret paa deres sandsynlige Plads,\nog til Slut stod Løven atter genrejst i sin herlige\nKraft. Tilbage var kun 45 Smaabidder, som jeg ikke\nkunde finde Anvendelse for.\nEfter at Direktionen for Carlsbergfondet havde\ngodkendt Rekonstruktionen, paabegyndtes Formnin-\ngen og Støbningen af de rekonstruerede Dele i far-\nvet Beton. Forinden Støbningen svejsedes en stærk\nJernkonstruktion gaaende fra Jernrammen gennem\nvenstre Bagben op i Kroppen. 3 Staalstænger, 2,5 m\nlange, blev faststøbt 90 cm ind i Forkroppen og bol-\ntet til Bagbenets Jernkonstruktion den nederste\nsom Bardun, og de bærer nu hele Dyret sammen\nmed de 2 Staalstænger i Forbenene.\nBetonstøbningen blev derefter stokhugget og car-\nborundumslebet. Fine Streger markerer Adskillelsen\nmellem nyt og gammelt. Naar Løven af Falck er\nanbragt paa sin fremtidige Plads i Nationalmuseets\nGaard, er der tilbage at fjerne Staalstangen under\nBugen, støbe og stokhugge den buede Plint og\nsaa aflevere den til Carlsbergfondet med en hjertelig\nTak for et spændende Arbejde.\nTil Slut en Oplysning om, at det lille »vi« dækker\nde 2 Museumsbetjente Knudsen og Randlev og Stuk-\nkatør Harald Mortensen, der har hjulpet mig med\nat støbe, slæbe, forme, kante og trille med Kolossen\nsamt Smedemester Monrad Kristensen, der har\nværet mig en dygtig Medarbejder her som ved de\nmange andre Konstruktioner og mekaniske Maski-\nner, vi gennem Aarene har udregnet til Anvendelse i\nGlyptoteket.\nHvad siger De, Salto? Om den kan holde til\nat staa ude; ja, Betonstøbningen og Jernkonstruktio-\nnen skal nok klare sig, men om Materialerne, Dio-\nritten og Beton'ens Svingningskvotient i Praxis vil\nkunne forliges, og om Dioritten ikke, efter den snart\n3000-aarige Liggen-i-Hi vil tage Revanche for den\nstoppede Udvikling, d.v. s.den Omdannelse og Op-\nløsning, som alt er undergivet, er ikke let at forud-\nsige. Vi har imidlertid ikke kunnet spore noget Tegn\npaa Forvitring i en Prøve, vi hele Vinteren igennem\nforsøgte at ødelægge ved at tø den op, hver Gang\nden var gennemfrosset, saa vi haaber, den vil hol-\nde bedre end Fresko'en paa Thorvaldsens Museum.\nCarlsbergfondet har dog været saa forsynlig at lade\nLøven afforme, saa den i hvert Fald bevares i Af-\nstøbningen. ELO\n\nNy Carlsberg Glyptotek"}, {"page_pdf": 86, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.86", "texte": "93\n\nAuguste Renoir.\n\n„IRREGULARISTERNE”\n\nRENOIR, der paa sine gamle Dage afskyede al Teoreti-\nsering, som o pjattede Maleriet haandværksmæssigt og\nkrævede Praksis i Stedet for megen overflødig Snak,\nhar selv en Gang været Teor etiker. Ganske vist kom hans\nPlaner aldrig til Virkeliggørelse, den Forening han vilde\nskabe: »Irregularisternes Sammenslutning«var etTanke-\nf oster, opstaaet i en Kriseperiode.\nDen lette, lysende Renoir havde fra 1881-85 en van-\nskelig Overgangsperiode, hvor hans Malersind lutredes\ntil endelig Form. Han havde været i Italien og var blevet\nsaa stærkt grebet af Vægmalerierne i Pompei, at hans\nMaleri blev præget af det. Det var en Klassicisme han\nvilde naa, en Fortsættelse af Ingres, men iøvrigt var der\nide fire Aar der er Tale om et Slør over hans Hensigter.\nHan naar i 1885 til Klarhed og skriver til Durand-Ru el,\nat han har genoptaget »den gamle, bløde og lette Male-\nmaade.« Krisen er ovre og han udvikler sig Aar for\nAar jævnt og ligetil i Overensstemmelse med sin Natut,\ntil den Mester vi kender og altid vil beundre.\nPro grammet jor y>lrre gularisterne« blev tilsendt Du-\nrand-Ruel i et Brev netop pad et Tidspunkt, hvor\nDurand-Ruel selv var i en Kriseperiode, truet med Fallit\nog det er morsomt i Durand-Ruels Arkiver (ojjentlig-\ngjorte i Paris og New York af Venturi) fra samme Tid\nat finde et Brev fra den mere praktiske Monet, som til-\nsiger Kunsthandleren Huldskab og Troskab og citerer\nRenoir, hvis redebonde Sind ikke fornægter sig, i denne\nLinje:\n»Renoir skriver til mig, at han raader Dem til at sælge\nvore Billeder billigt« ... fa, men den sørgelige Kends-\ngerning var netop at Billederne ikke kunde sælges og\nat Durand-Ruel derfor befandt sig i en skrækkelig Si-\ntuation.\nRenoirs kunstneriske Manifest til den nye Forening\n»Irregularisterne«, hvis Stiftelse anbefales i Brevet til\nDurand-Ruel:\n»IRREGULARISTERNES\nSAMMENSLUTNING«\nI alle de Stridigheder, som Kunstspørgsmaalene\ndaglig rejser, glemmer mani Reglen Hovedsa-\ngen, som vi herved skal henlede Opmærksom-\nheden paa. Vi vil tale om Uregelmæssigheden.\nFysikerne siger, at Naturen hader Tomrum,\nde kunde komplettere deres Grundsætning med"}, {"page_pdf": 87, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.87", "texte": "94\n\nat sige, at den i ligesaa høj Grad afskyer Regel-\nmæssighed. lagttagere ved godt, at Naturens\nVærker,trods de tilsyneladende enkle Love hvor-\nefter de bliver til, er varierede i det uendelige,\nligegyldig hvilken Type eller Familie de tilhø-\nrer. Øjnene er selv i det skønneste Ansigt aldrig\nhelt ens, ingen Næse er anbragt nøjagtigt over\nMundens Midte, Træernes Blade, Blomsternes\nKronblade, er altid forskellige, og det ser\novenikøbet ud til, at Skønhed af enhver Slags\nfaar Charme netop af Forskelligheden.\nHvis man udfra dette Synspunkt undersø-\nger de berømteste arkitektoniske eller plastiske\nFrembringelser, vil man let se, at de store Kunst-\nnere som skabte dem, omhyggeligt fulgte Na-\nturen, hvis ærbødige Elever de aldrig ophørte\nmed at være, og tog sig vel i Agt for at over-\ntræde denne Grundlov om Uregelmæssighed.\nMan konstaterer tilmed, at Værker, som er\nbaserede paa geometriske Principper, som Mar-\nkuskirken, det lille Franfois-Premier Hus paa\nCours-la-Reine, saa vel som alle de saakaldte\ngothiske Kirker o.s.v. ikke har en eneste fuld-\nkommen ret Linie, og at de runde, firkantede\neller ovale Figurer, som findes paa dem, og som\ndet vilde være vanskeligt at faa nøjagtige, aldrig\ner det. Man kan følgelig, uden at frygte for at\ntage fejl, hævde, at enhver virkelig kunstnerisk\nFrembringelse er blevet undfanget og udført ef-\nter Uregelmæssighedens Princip, .eller kort sagt,\nmed et Nyord der mere fuldstændigt udtryk-\nker vor Tanke, at det altid er en »Irregularist«s\nVærk.\nI en Periode, hvor fransk Kunst, der endnu\nindtil dette Aarhundredes Begyndelse var saa\nfuld af gennemtrængende Charme og udsøgt\nFantasi, er ved at forgaa af Regelmæssighed,\nTørhed og Mani for falsk Fuldkommenhed, saa-\nledes at Ingeniør-Tegningen er ved at blive Ide-\nalet, mener vi, det er nyttigt at reagere omgaa-\nende mod de dræbende Doktriner, der truer med\nat tilintetgøre den, og at alle følsomme Menne-\nsker, alle Mennesker med Smag, har Pligt til at\ngruppere sig uophørligt, uanset deres Modvilje\nmod Kampe og Protester.\nEn Forening er altsaa nødvendig.\nUden at gaa ind paa et definitivt Grundlag,\nfremsætter vi her i summarisk Form til Vurde-\nring følgende Linjer til et Udkast: Foreningen\nkalder sig »Irregularisternes Forening«, hvilket\nforklarer Stifternes Hovedtanke.\nDens Maal skal være at organisere Udstillin-\nger hurtigst muligt, hvor alle Kunstnere, Malere,\nDekoratører, Arkitekter, Guldsmede, Broderere\n0.5.v., som har Uregelmæssigheden til Æstetik\nkan deltage.\nBlandt andre Adgangsbetingelser, kræver Reg-\nlementet udtrykkeligt hvad Arkitekturen an-\ngaar, at alle Ornamenterne skal laves efter Na-\nturen uden at noget Motiv, Blomst, Figur, Blad,\no.s.v. o.s.v. gentages nøjagtigt, at de mindste\nProfiler skal udføres i Haanden uden Hjælp af\nPræcisionsværktøj, og, hvad angaar Plastiken,\nskal Guldsmedene og andre ved Siden af deres\nfærdige Arbejde udstille Tegninger eller Male-\nrier efter Naturen, som har tjent til at frem-\nbringe dem.\nIntet Arbejde, som indeholder Kopier af De-\ntaljer eller Helheder hentet fra Værkstedet vil\nblive modtaget.\nEn komplet Kunstgrammatik, som behandler\nForeningens æstetiske Principper, fremsætter\ndens Tendenser og beviser dens Nytte, vil blive\noffentliggjort af Stiftelseskomitéen i Samarbej-\nde med de Medlemmer, som tilbyder Assistance.\nFotografier af berømte Monumenter eller Ud-\nsmykninger, som er bestemte til at gøre Uregel-\nmæssighedens Princip klart, vil blive erhvervet\npaa Foreningens Regning og udstillet i en særlig\nSal til Publikums Disposition.\ny>lrregularisternes Sammenslutning« blev aldrig ført\nud i Livet.\nHvor naivt Programmet end maa forekomme, saa\nkom den Tanke, der laa til Grund for det, dog i rette\nØjeblik, som Modstand paa een Gang imod Traditionen\nog Avant-Garde Maleriet. Seurats videnskabelige Bevæ-\ngelse skulde snart slaa an som »Neo-Impressionisme«\nog, skriver Venturi: »Hvor stort Seurats Geni end var,\nvar det dog Symptom paa Smagens Dekadence efter\n1880. Renoir forsøgte at vende Kursen, men det kunde\ndog for ham kun være en flygtig Drøm. Ikke destomin-"}, {"page_pdf": 88, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.88", "texte": "dre er hans Holdning af Betydning forsaavidt som den\nbidrager til Forstaaelse af hans Kunst.«\nRenoir, som siden udtalte, at han nærede en sand\nRædsel for at give Raad eller at diskutere Teorier, var\nide vanskelige Aar, hvor hans y>bitre Periode« forløb,\nnu og da inde paa Teorierne alligevel. Og allerede en\nGang før »Irregularist« Programmet, havde han skre-\nvet en »Impressionistisk Teori«, som desværre ikke fin-\ndes mere og ikke kendes af moderne Kunsthistorikere.\nDen omtales i »Revue des deux mondes« for 15. Maj\n1879 af Georges Lafenestre. 1 Bladet »Impressionisten«,\nsom Georges Riviére redigerede og næsten skrev alene,\nfindes der dog flere Artikler inspirerede af Renoir og\nsamme Blad offentliggør et Brev »fra en Maler« ved-\nrørende Arkitektur. Maleren var utvivlsomt Renoir, man\ngenkender ham paa Idéerne: Friheden i arkitektonisk\nUdsmykning forsvares. Ide gamle Bygningsværker var\ndenne Udsmykning Kunstnernes Værk, ide moderne et\nMaskin produkt.\n»Maleren« skriver: »Jeg gad vide, hvorfor de gothi-\nske Bygningsværker, som stammer fra en Periode, man\nkalder barbarisk, vrimler og myldrer og er pragtfulde og\nmangfoldige, medens vor Tids Bygningsværker er kolde\nog sat i Rækker som Soldater ved en Parade«. Tonen\ner ikke til at tage fejl af, Hensigten heller ikke, den er\nden samme som i »Programmet«, og den forbliver hele\nLivet Renoirs og gaar igen i det meste af hvad han siger,\nnaar han privat udtaler sig om Kunst.\n\nOLE VINDING\n\nAuguste Renoir: Venus."}, {"page_pdf": 90, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.90", "texte": "97\n\nFig. 1.\n\nFra en romersk Kejserindes Salon\n\nDeN litterære Salons Historie plejer at ind-\nledes med Kredsen, der under Ludvig XIII's\nRegering samledes i Madame de Rambouillets\nparisiske Hotel, og spænder saaledes kun over\n300 Aar, men den romerske Verden for om-\ntrent 2000 Aar siden har dog kendt Forløbere,\nden lærde Kvinde omgivet af kloge Mænd, der\ni Peristylerne drøftede Religionens og Filoso-\nfiens Gaader og samtidigt ikke sparede paa\nHyldest til Husets Herskerinde. Berømtest er\nden Kreds (Kyklos) omkring Kejserinde Julia\nDomna, som Filosofen Filostratos har skildret\nbaade i Værket »Vismændenes Liv« og i Ind-\nledningen til Mirakelmageren Apollonios af\nTyanas Levnedsbeskrivelse, som han forfat-\ntede paa Opfordring af den videbegærlige\nDame. Tonen i Kredsen var, siges der, liflig\nsom Nattergalefløjt, og Kejserinden var utræt-\ntelig i at spørge: »Staar det nogen Steder? Er\ndet Udtryk nogensinde brugt?« Gennemgaar\nman imidlertid Spørgsmaalene, bliver man hur-\ntig klar over, at Mystik og dyb Overtro som\noftest indtog mere Plads end de videnskabe-\nlige Drøftelser, thi Kejserinden var ikke for\ningen Ting Syrerinde, fra den antike Verdens\nmest overtroiske Land, og Datter af en Sol-\npræst i Emesa, vore Dages Homs i Nordsyrien.\nMere verdensfjern var Kejserinden dog ikke,\nend at hun efter sin Mands Død kunde over-\ntage Romerrigets Administration, mens hendes\nSøn Caracalla tumlede sig paa Krigstog i Vest\nog Øst. Da Sønnen i 217 e. Kr. faldt for Mor-"}, {"page_pdf": 91, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.91", "texte": "98\n\nFig. 2.\n\nderhaand, tog Julia Domna sit eget Liv. Hun\nmaa vel dengang have været ca. 55 Aar gammel.\nLigesom talrige Indskrifter hylder hende, er\nder bevaret ikke faa Billeder baade i Relief og\ni Friskulptur af denne viljekraftige Dame, og\nogsaa Ny Carlsberg Glyptotek ejer i Nr. 724\net godt Portræt af Kejserinden. (Fig. 5). An-\nsigtet, indrammet af den svære, ondulerede Pa-\nryk, viser semitiske Træk, og baade de kloge\nØjne under de stærke Bryn og den meget leven-\nde Mund opfylder godt de Forventninger,\nhvormed vi gør den høje Frues Bekendtskab.\nHendes Gemal, Kejser Septimius Severus\nviste sig kun sjeldent i hendes Salon, men han\nvar altid villig til at understøtte de Litterater\neller Filosofer, Kejserinden udpegede. Hans\nTid var ellers tilstrækkelig optaget af Krig og\naf Forvaltning af det Rige, han overtog i dybe-\nste Forfald, i en Tilstand, som en samtidig Tekst\nkarakteriserer saaledes: »Ser du Vejene, hvor\nde er spærrede af Røvere, Havene tæt besatte\naf Sørøvere, Krige i alle Verdenshjørner, førte\nmed blodig Gru. Hele Verden drypper af det\ngensidigt udgydte Blod, og skønt Manddrab,\nbegaaet af Enkeltmand, i alles Øjne er en For-\nbrydelse, kaldes det Tapperhed, naar det ud-\nøves paa Statens Vegne.« Septimius Severus var\nNordafrikaner og lærte aldrig at tale eller\nskrive Latin rent. Men han var Herskeren,\nTiden trængte til, en Mand uden Skrupler og\naf en primitiv Voldskhed som en Naturkraft.\nHans Erobring af Magten i 193 e. Kr. er be-\ntagende ved sin Hurtighed og Slagkraft. Helt\noppe fra Ungarn rykker han sydpaa med nogle\nfaa trofaste Legioner, og før Modstanderne\nfaar Tid at samle sig, har han naaet Alpekæden\nog passeret den. Kort efter staar han ved Roms\nMure. »Senatet var pinligt berørt, men under-\nkastede sig Nødvendigheden«, siger en samtidig\nForfatter, og i Løbet af nogle Maaneder havde\nhan massakreret Prætorianergarden og besejret\nalle sine Rivaler til Magten. »Kraftig og dyg-\ntig i Forvaltningen, vant til et haardt og strengt\nLiv, i Stand til at taale Strabadser, skarp i Op-\nfattelsen og hurtig i Handlingen«, saaledes ka-\nrakteriserer Historikeren Herodian denne Roms\nmest »prøjsiske« Kejser.\nI Grunden svarer hans Billede Glypto-\nteket har tre Portrætter af ham, hvoraf vi gen-\ngiver det bedste, en velbevaret Buste (Fig. 9)\n\nFig. 3."}, {"page_pdf": 92, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.92", "texte": "99\n\ndaarligt til hans historiske Eftermæle, thi det\nfyldige, langskæggede Hoved med det krøllede\nHaar, fra hvilket fire kokette Spidser rager ned\ni Panden, er godlidende af Udtryk, ikke en vild\nKrigers. Det minder mere om en Professor end\nom en Hærfører, og man mistænker, at Kunst-\nneren har idealiseret paa Kejserens Befaling.\nForbilledet er tyde-\nligt nok den ædle Fi-\nlosofkejser Marcus\nAurelius, hvis Tra-\nditioner Septimius\nSeverus foregav at\nfortsætte. Indenfor\nRetsvidenskaben\nvar det rigtigt. I Kej-\nserens Raad sad Da-\ntidens største Rets-\nlærde, Papinian og\nledede Kodificerin-\ngen af den humane\nLovgivning, der var\npaabegyndt under 2.\nAarhundredes from-\nme Kejsere Antonius\nPius og Marcus. Men\ntrods velmente Re-\nformer ogsaa paa\nandre Omraader, 112.\nEks. i Skoleunder-\nvisningen, og trods\nTeknikens Kulmina-\ntion i den store ro-\nmerske Badeanstalt,\nder er bevaret under Caracallas Navn, men\nblev anlagt allerede af Forgængeren, er der me-\nre Dressur end Kultur i Datidens Romerrige.\nSmigrere sammenlignede Septimus Severus med\nCæsar, men det er helt ved Siden af: han mang-\nler helt en Cæsars Mildhed og Hjertets Dannelse\nog kender ikke til Ridderlighed mod besejrede\nModstandere.\nAlligevel hyldede han gerne Fortiden. En af\nKejserne fra det blodige Trekejseraar 193, Per-\ntinax efterlod baade Hustru, Datter og Søn,\nog alle nød de Æresbevisninger fra Kejserens\nSide. Det gjaldt endnu mere den sidstlevende\naf Marcus Aurelius' Børn, Datteren Cornificia,\nom hvem Herodian fortæller, at hun blev hæd-\nret af alle følgende Kejsere og først fandt Døden\ni 212 e. Kr., dræbt paa Caracallas Bud, fordi\nhun havde udgydt Taarer, da Caracalla lod den\nyngre Bror Geta dræbe af sine Centurioner i\nNærvær af baade\nModeren og Corni-\nficia. Det tyder paa\nen virkelig Intimitet\nmellem de to Damer\nog paa, at Cornificia\nhavde en agtet Plads\ni Kejserindens Salon,\nsom det levende Vid-\nnesbyrd fra en For-\ntid, hvor Aandens\nGerninger agtedes\nhøjere end krigeriske\nBedrifter.\nDer ser ud til, at\nCornificias Træk er\nbevaret iblandt de\ntalrige romerske\nPortrætter fra Dati-\nden. En Buste i Glyp-\ntoteket (Fig. 8) viser\nen ung Kvinde med\net bedrøvet Ansigt,\nfine Træk og de mær-\nkelige, drueagtige\nØjne mellem stram-\nme Øjenlaag, der er\n/ '\nsaa karakteristiske for det aurelianske Kejser-\nhus' Medlemmer. Frisuren, hun bærer, svarer\nnøje til den, vi kender fra Møntbillederne af\nhendes Broder, Kejser Commodus' Hustru, Kej-\nserinde Crispina. Dermed er Glyptotekets Por-\ntræt dateret til ca. 185. Men trods Slægtslighed\nog Samtidighed vilde vi alligevel ikke vove at\nforeslaa Benævnelsen: Marcus Aurelius' Datter,\nCommodus' Søster, hvis der ikke eksisterede et\nsikkert Billede af samme Kvinde som ældre, i\nen smuk Buste i det kapitolinske Museum i Rom\n(Fig. 10). Munden er blevet lidt større, Udtryk-\n\nFig. 4."}, {"page_pdf": 93, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.93", "texte": "100\n\nket mere selvbevidst, mindre drømmende, sam-\ntidig med at Melankolien er bevaret, men de\nlangslidsede Øjenlaag med de druetunge Øjen-\næbler og den meget ejendommelige Underlæbe\nmed dens lette Midtsvulmen er identiske i begge\nHoveder. Det kapitolinske Hoved bærer en Fri-\nsure fra Septimius Severus5 Tid, fra ca. 210,\naltsaa henved 25 Aar yngre end den, der er re-\npræsenteret ved Glyptotekets Buste. Saadan saa\nhun altsaa ud, den aldersstegne Fyrstinde, da en\nMedlidenhedens Taarestrøm satte hendes Liv\npaa Spil. En lignende Skæbne ramte Getas Læ-\nrer, Rhetoren Antipatros.\nDen tragiske Splid indenfor Kejserhuset var\nallerede begyndt i Septimius Severus' Tid. De\nto Prinser bekæmpede hinanden med fjendske\nSind lige fra den tidlige Ungdoms Hane- og\nVagtelkampe, og Smigrere og Tjenere bragte\ndet gensidige Had til Kogepunktet, saa ingen\nfaderlige Formaninger hjalp. Det var i sørg-\nmodig Forudanelse om kommende Ulykker, at\nKejseren ved sit Livs Afslutning udtalte de\ntriste Ord: Omnia fui et nihil expedit (alt har\njeg været og dog intet naaet). Foran Døden er-\nkender denne magtgriske Hersker Magtens Tom-\nhed, og for første Gang rører denne haarde\nHerre vort Hjerte.\nEn malet Træskive i Berlin (Fig. 1), erhver-\nvet 1932 fra Ægypten og godt 30 cm i Dia-\nmeter, har oprindelig gengivet alle de fire Med-\nlemmer af Kejserhuset: i Baggrunden tilhøjre\nKejseren med svær, juvelbesat Guldkrans i\nHaaret, tilvenstre Kejserinden med smalt Dia-\ndem i det lange, sirligt lokkede Haar, foran til-\nhøjre Caracalla med smallere Guldkrans i det\nyppigt krusede Haar, og tilvenstre den yngre\nBror Geta, hvis Ansigt senere er bleven ødelagt,\ntværet ud. Alle fire bærer Kappe og Tunika og\nMændene lyse, tynde Sceptre, Zeussceptre kan\nvi kalde dem. I dette lille Familiebillede er først\nEnigheden, senere Tvedragten udtrykt.\nEfter Faderens Død regerede de to unge\nBrødre i Fællesskab med deres myndige Moder\nsom Formynderske fra Februar 211 til Febru-\nar 212, men den ældre pintes stadig af Had til\nden yngre Broder og frygtede dennes Yndest\nblandt Soldaterne. Getas Mord fandt Sted i\nselve Moderens Arme, og fra nu af rasede Ca-\nracalla vildt mod Getas Venner og ødelagde\nalle Minder om Broderen: hans Navn blev slet-\ntet i alle Indskrifter, hans Billeder ødelagte i\nRelieffer og Friskulptur, ja selv paa de kur-\nserende Mønter. Det var en damnatio memo-\nriae, der ikke kunde være mere gennemgribende.\nAlligevel har enkelte Buster overlevet Ud-\nryddelsen, deriblandt en udmærket Buste i\nGlyptoteket (Fig. 13), i hvilken Feltherrekap-\npen viser den unge Mands høje Rang, og Slægts-\nlighed og Repliker sikrer Benævnelsen: Geta.\nDen unge Fyrste har et lidt tomt Ansigt, men\nUdtrykket er blidt. Han var sin Mors Søn, et\nlevende Spørgsmaalstegn og præget af samme\npedantisk-overfladiske Videnskabelighed. Han\nkunde 112. Eks. finde paa at indbyde Gæster til\nen Middag, hvis Retter alle begyndte med sam-\nme Bogstav. Getas tidlige Død har formodent-\nligt hindret ham i at naa Alfabetet igennem,\nmen iøvrigt ikke medført større Afbræk i Kul-\nturudviklingen.\nMen ogsaa Caracalla, hvis rigtige Navn var\nBassianus, begyndte som en blid og yndig\nDreng, der græd, naar han saa dødsdømte Fan-\nger blive kastet for de vilde Dyr, og optraadte\nsom Vidunderbarn i Julia Domnas Salon, hvor\nhan reciterede store Stykker af Euripides' Tra-\ngedier. Et Kolossalhoved i Glyptoteket (Fig. 11)\ngengiver ham som den lille Silkepudel fra Kej-\nserindens Skød, med frodig Lokkefylde, der\nkruser sig helt ned om Ørerne, og tænksomme,\ngode Øjne. Munden er gennem Restaurering og\nAfpudsning bleven for smallæbet, som Spræk-\nken i en Sparegris.\nDet er Carl Jacobsen, der har opdaget, at\ndenne Barnetype, kendt gennem talrige Repli-\nker og tidligere benævnt Annius Verus, fore-\nstiller Caracalla som Dreng. Da den unge Fyr-\nste kommer til Skelsaar, forandrer han pludse-\nligt og afgørende Ansigt, som en Buste i Glypto-\nteket (Fig. 7) kan illustrere det. Det lange Bar-\nnehaar er veget for et kortklippet Haar med\nsmaa knudrede Lokker, der svarer til det meget\nkorte Skæg, Panden er ligeledes knudret, men"}, {"page_pdf": 94, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.94", "texte": "Fig. 5.\n\nFig. 6.\n\nFig. 7.\n\nFig. 8.\n\nFig. 9.\n\nFig. 10.\n\nFig. 11.\n\nFig. 12.\n\nFig. 13."}, {"page_pdf": 95, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.95", "texte": "102\n\nikke som senere fortrukken, Kinderne er skar-\npere og smallere, Blikket hvast under Brynene.\nHan ser dog snarere gnaven end ond ud.\nMen i den gode Buste Nr. 730 ai Glypto-\nteket (Fig. 6) er Tyrannen Caracalla fuldt fær-\ndig. Kejseren bærer Krigskappen heftet paa\nhøjre Skulder, og under dens Nakkefold luder\nTyrehalsen fremover, sænket mod højre Side.\nMed et kraftigt, pludseligt Ryk drejer Kejse-\nren Hovedet tilvenstre og ser barsk, med for-\ntrukken Pande og skumle Bryn til Siden som\nfor at skræmme eller true. Øjeæblerne akcentu-\nerer ved deres Forskydning Hovedets Drej-\nning og giver, dybt borede, Blikket en uhygge-\nlig Kraft. Fra inderste Øjenkrog løber en dir-\nrende Hudfold skraat nedad og taber sig i den\nfede Kind. Den letaabne Mund er foragtelig\nkrummet, Læberne haansk krængede. Hvilken\nsammentrængt Ondskab! Saa helt forskellig\nfra Faderens langskæggede, professorale Træk,\nmen stemmende godt med et samtidigt Udsagn:\n»Han vilde altid se frygtelig, vild og grusom\nud.« Den skæve Hals var anlagt for at opnaa\nLighed med Alexander den Store, og da Ind-\nbyggerne i Alexandria grinede ad denne lille\nTyrekalvs latterlige Imitation af den verdens-\nkendte Makedoner, huggede Livvagten ind og\nsendte mange i Døden.\nPersonligt har jeg faaet stor Respekt for\ndette Karakterportræt af den onde Tyran, idet\njeg i min Ungdom, da jeg under Studietiden i\nBonn tog Undervisning i Modellering, endte\nmin kunstneriske Løbebane med at kopiere et\nCaracallahoved. Jeg havde klaret en Augustus-\nkopi ret godt, og min gamle Lærer havde spø-\ngende sagt, nærmest for at stoppe Munden paa\net Par unge Gabflabe, der arbejdede i samme\nAtelier:\n»Ja, ja, man sieht doch, dass Sie ein Lands-\nmann von Thorvaldsen sind.«\nMen Caracalla knuste alle mine Kunstner-\ndrømme, og min Kopi blev jo længere des vær-\nre, indtil jeg med et Lettelsens Suk saa Ler-\nklumpen, kylet bort af min Lærers Haand, for-\nsvinde i Brokkassen.\nJeg kan ikke sige, om de to dejlige Kvinde-\nhoveder i Glyptoteket, der stammer fra Nord-\nmanden Paus' Samling, forestiller Damer fra\nJulia Domnas Salon eller ej, men Frisurerne\nvidner i hvert Fald om Samtidighed og Ud-\ntrykket om de to Kvinders Ætstorhed og for-\nnemme Sindelag.\nDen gamle Kvindes Hoved (Fig. 4) bestaar\naf to Dele: et Ansigt af en tæt, blaalig, ugen-\nnemsigtig Marmorart, der aldeles fortrinligt\ngengiver det kølige Gammelkoneinkarnat, og\nen Paryk af mørk, let riflet Onyks, der ind-\nfatter det hvide Ansigt som et Nonneslør. En\nvidunderlig Helhedsvirkning og en prægtig De-\ntaillering af de smaa, kloge Øjne med de tunge\nTaaresække derunder, den store bekymrede,\nfint bevægede Mund og den vægtige Dobbelt-\nhage! Det er en gammel Adelsfrue af stor Al-\nvor og Værdighed, mange Sorger har furet hen-\ndes Sind, men aldrig brudt det ned, aldrig fyldt\ndet med Bitterhed. Det er som et antikt Side-\nstykke til vor egen heroiske Kongedatter Ele-\nonora Christina, da hun ukuet forlader sit aare-\nlange Fængsel.\nOg saa, som et Modstykke, det samtidigt\nfundne Hoved af den unge Adelsfrøken (Fig.\n2)! Den unge Kvindes skære, sarte Hud er\ngengivet ved en klar græsk Marmorart, det\nrødblonde Haar ved en fin lys Alabast. Alene\ngennem det raffinerede Materialevalg ide to\nHoveder røber Kunstnerens Dygtighed sig, men\nModelleringen er ogsaa i det unge Hoved paa\nHøjde med Tekniken. Det har været en svær\nOpgave at skildre denne unge Naadigfrøken\nmed det samtidig stolte og blide Sind, det let\nslørede Blik og Mundens søde Uskyld. Hove-\ndets Holdning, svagt hældende mod højre Skul-\nder, som man maa tænke sig forstærket ved\nDraperistatuen, i hvilken det oprindelig har\nværet nedsat, har understreget det lidt hovne\nUdtryk, der saa smukt mildnes ved Trækkenes\nædle Renhed. Der er nedlagt et virkeligt Me-\nsterskab i denne dobbelte Karakterisering: af\nadelig Stolthed og af sød kvindelig Ynde. Ho-\nvedet fængsler ved første Blik mindre end den\ngamle Kvindes strenge Træk, men det vinder\nusigeligt ved nærmere Fordybelse."}, {"page_pdf": 96, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.96", "texte": "Endnu en Kvinde havde vi Lyst at føje til\nKejserindens Følge, det samtidige, mærkelige\nKolossalhoved i Glyptoteket af en ung, syge-\nlig Pige (Fig. 3). Frisuren viser her hen til Slut-\nningen af Caracallas Regering, hvor Ørerne\nigen begynder at dukke frem af Lokkemas-\nserne. løvrigt illustrerer Haardragten med sit\nfrithængende Krøl, sin Ondulering og sin flade\nNakkeknude den Frisure, som den samtidige\nKirkefader Tertullian angriber og karakterise-\nrer i sin lille, hvasse Bog om Kvindepynt: med\nkrusede Lokker, med flagrende og flyvende\nHaar, med Haarmassen som en Hætte og med\nFladbrød eller Skjoldbukler i Nakken.\nDe frithængende Sidelokker lægger Halsen\nog de smalle Kinder i en virkningsfuld Skygge\nog indrammer et Ungpigeansigt med et ejen-\ndommeligt melankolsk Blik og et smerteligt\nDrag om den lille, let spidsede Mund. Hvor har\ndisse Billedhuggere kunnet deres Ting! Et helt\nsjæleligt Orkester har de magtet at sætte i Be-\nvægelse, tilsyneladende uden Anstrængelse.\nMen vi maa ikke helt glemme Filosoferne,\nderi Kejserindens Salon gav de lærdomshung-\nrende Damer Svar. En Buste i Museet i Beirut\n(Fig. 12), som jeg for faa Aar siden fremdrog\naf Glemselen, og som ved hele sin Stil er sikret\nsom tilhørende Tiden omkring 200, kan give os\nTypen i fuld Anskuelighed. Det store Skæg og\nHaarets Fald forbinder denne sene Ætling med\nFilosofbilleder fra græsk og hellenistisk Tid,\nmen Videlysten og den friske Aandskraft hos\nde ældre Tænkere er afløst af en uhyre Passivi-\ntet og af en Tristhed, der især betinges af Øj-\nnenes trætte Blik, men ogsaa fornemmes i Kin-\ndernes Slaphed hvor maa de Kinder have\nværet blege! »Vir sanctus et gravis« er det al-\nmindelige Udtryk i Datiden for den vise Mand:\nophøjet og alvorlig, og det siges som en Ros al-\nlerede om Kejser Marcus Aurelius, at han al-\ndrig skiftede Udtryk hverken i Sorg eller Glæ-\nde. Vi kan spore denne Udtryksløshed, denne\nMangel paa Omskiftelighed i Kejserens egne\nBilleder og af bevarede Filosofportrætter skøn-\nne, at det stive, slørede Blik og det übevægelige\nAasyn er et Ideal, der søges naaet ogsaa i den\nfølgende Tid. Er det som en Reaktion mod Ti-\ndens Uro, blodige Kampe og de ledende Mænds\nforrygende Hurtighed i Bevægelser og Hand-\nlinger, at den høje Kreds omkring Kejserinden\nhar nydt disse stille, lidt sløve, til enhver større\nAktivitet uduelige Vismænds Selskab? Vi ved\ndet ikke, vi maa nøjes med gennem Billeder og\nTekster at konstatere Spændevidden i Datidens\nMenneskeverden.\n\nFREDERIK POULSEN"}, {"page_pdf": 97, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.97", "texte": "Karl Larsen: Trappegangen. 1917."}, {"page_pdf": 98, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.98", "texte": "105\n\nKARL LARSEN\n\nHvis vi havde en Kunstsamling, der optog de\nArbejder, som var hvert Aars særlige Indsats\ndem, man husker, og som var Aarets Oplevelse\nmaatte man absolut her finde Karl Larsens\nBillede af Violinspilleren paa Trappegangen fra\nKunstnernes Efteraarsudstilling 1917. Det var\nen skør Idé at male en stankelbenet Mand, der\ngaar i høj Hat og spiller Violin paa en almindelig\nkedelig københavnsk Pensionatstrappe. Billedet\nvar ogsaa udstyret med fornøden Sensation\nKarl Larsen havde klistret Snørelidser paa Trap-\npegelænderet. Men givet er det, at intet andet\nBillede gav Publikum en saa klar Forestilling\nom Kubismens Idé og Rumopfattelse, tilmed\npaa en elegant og aandfuld Maade. Man for-\nstod simpelt hen Musikken i Kubismen. Lad Vil-\nhelm Lundstrøm nok saa meget være den mest\nsensationelle og berømteste af alle danske Ku-\nbister. Det var Karl Larsen, der med sin lykke-\nlige Evne viste os, hvad Kubisme var. Jeg har\nikke set Violinspilleren ide 25 Aar, der er gaaet,\nmen jeg vil holde en Daler paa, at det er dansk\nKubismes Hovedværk.\nSaadan er Karl Larsen. Han er et Naturbarn\nog en Naturbegavelse. Han kom ganske blank\ntil »De Fire«, uden Uddannelse og uden For-\nkundskaber, bare med et følsomt Malersind,\nskiftende i Lys og Stemning som Skyerne paa\nHimlen. De kunde proppe paa ham, hvad de\nvilde. Det gjorde de ogsaa, og han slugte det hele\nraat, undertiden villigere end de syntes om.\nDer var Opbrud i Kunsten i Aarene under\nog efter den første Verdenskrig. Heleden Fri-\nhed lige til Anarkiet, som Pariser-Malerne hav-\nde tilkæmpet sig med les fauves omkring Ma-\ntisse og med Kubisterne allerede ved 1910, kom\nvæltende til os som en Syndflod. Alle Skranker,\nalle bestaaende Maalestokke for, hvad der var\nsand Kunst, blev fejet til Side, og vi oplevede\nden frieste Epoke, der nogensinde har hersket i\ndansk Maleri. Det eneste, der havde Gyldighed,\nvar artistisk Nerve og Oprindelighed i Udtryk,\nligegyldigt, hvad der blev udtrykt og hvorledes.\nBagefter husker man Værdierne mere end Vild-\nskuddene, fordi Værdierne nu en Gang er det\nbestaaende. Men baade med Vildskud og Vær-\ndier herskede i hine Aar en mærkelig Frodighed\ni unge Sind. Det var, som om der pludselig blev\nOverflod af artistisk Evne hos unge Mennesker.\nDet betegnende var ikke, at nye Talenter lige-\nfrem skød op af Jorden for det er de egentlig\nblevet ved med siden —, men dette, at de nye\nMalerspirer bevægede sig med hemningsløs Fri-\nhed og utrolig Sikkerhed paa Kunstens vanske-\nlige Omraade at Fantasien kørte dem smerte-\nfrit hen over alle Vanskeligheder.\nI disse Omgivelser var Karl Larsen et af Ti-\ndens Talenter frem for nogen. Kun en ungdom-\nmelig Følsomhed, blød som Voks og uden nogen\nMening om, hvor han vilde hen, eller andet\nKompas svingede han uden Skrupler fra den\nene Yderlighed til den anden, og han kunde næ-\nsten alt bortset fra manglende teknisk Stabi-\nlitet og deraf flydende Svagheder. Han malede\nmed »Farvedelikatesse«, som Leo Swane skrev,\nbaade sensationelle Motiver som Johs. Bjergs\nræverøde, rustne Atelier-Kakkelovn i naturlig\nStørrelse og repræsentative Portrætter i den\nhævdvundne Firser-Stil til Trods for, at netop\nden »ukunstneriske Naturalisme« blev udnævnt\ntil Tidens Arvefjende. Officielle Cirkler genere-\nde ham heller ikke. Det i og for sig smukke Por-\ntræt af Tetzen-Lunds Moder, udført efter de\nbedste Firser-Mønstre, indsendte han til Char-\nlottenborg Foraarsudstilling 1920 i Henhold til\nKunde-Ønske, og det var kunstnerisk set logisk\nnok, men uheldigvis havde han samme Aar sin\nførste (og hidtil eneste) Indtræden paa den Fries\nForaarsudstilling. Den Slags Overtrædelser af\nSpillets Regler kan det borgerlige Liv daarligt\ntage, ikke engang i den frie Kunst.\nKort sagt, Karl Larsen var en Kamæleon, übe-\nstridelig en Kamæleon, selv om Dyret skiftede i\nde pragtfuldeste Farver. Det blev han ved med"}, {"page_pdf": 99, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.99", "texte": "106\n\nat være, efter at han var optaget i »de Fires«\nvel ikke udødelige, men saare exclusivt afgræn-\nsede Parnas, der hævede sig paa gloende Pæle\n1921. Alt satte Indtryk i hans Modtagelighed,\nalle Tidens Udstillingsbegivenheder og Kunstli-\nvets aktuelle Interesser afspejlede sig i det, han\nlavede her hjemme de store Franskmænd, som\nForeningen Fransk Kunst holdt Udstillinger af,\nunder Opholdet i Frankrig Lundstrøms Kruk-\nke-Opstillinger og Saltos halvtropiske Palme-\ntræer. Men Maler var han. Farven glødede, hvad\nenten han kopierede Greco og Delacroix efter\nFotografi og det var vel at mærke hverken\nGreco's eller Delacroix' Farver, men Karl Lar-\nsens egne eller det blot var et Nøgle Garn i\nen solbeskinnet Krog, der havde fanget ham ind.\nNoget tungt blev Maleriet dog for ham, efter-\nhaanden som Aarene skred, tungest ide Lund-\nstrømske Krukker, hvor han stod og slæbede i\nsvære, tykke Farvemasser. Lundstrøms Robust-\nhed laa ikke for hans lette Haand.\nVar der nu noget i alt dette, noget, som i sid-\nste Instans var Karl Larsens eget, ham selv, en\nLinie eller en Personlighed, som man siger? Det\nkunde være svært at skelne dengang i alt Bru-\nset, og det er i Grunden ikke blevet mere afkla-\nret siden. Det kan være svært nok at se endnu,\nmed mindre man kender Manden personlig. Med\nal sin ydre og udadvendte Aktivitet er Karl Lar-\nsen en Maler, der skjuler sig. Hans mange Ud-\nstillinger tegner ikke et helt Billede af ham\nsom den, han virkelig er.\nDer ligger nemlig en Kunstner, som følger sit\nindre Kald, i Karl Larsen han er ikke bare\nMaler. To Egenskaber har han som sine egne:\nSindets Renhed og sin fine Sans for malerisk\nStofvirkning. De to Ting synes ganske uudryd-\ndelige hos ham paa Trods af og tværs igennem\nal Modtagelighed.\nIngen, som har haft Næsen ned i Karl Lar-\nsens smaa Opstillinger fra hans tidlige Aar, vil\nglemme den Farvens Glød og det Skær af ung-\ndommelig Livsglæde, der lyste ud af dem\nglemme den kostelige Karakter af ædelt Stof,\nselve Farvemassen kunde have i lykkelige Stun-\nder. Som de var malt, som Farven var trukket\ni emailskinnende Flader eller Penslen var tryk-\nket, var vendt eller drejet i den bløde, olievaade\nMasse! Duggfriske var de. Der tindrede et Lys i\nMassens Konsistens og Farvens Kolorit som det,\nder hviler over en Sommermorgen. Det var af\nden Art, som man ikke gør, fordi man vil det,\nmen fordi Sindet er det, Haanden maler. Her\nvar en naturfødt malerisk Følsomhed uden Lige.\nDette kunde Karl Larsen ikke fastholde, det\nkunde han ikke (om jeg saa maa sige) leve vi-\ndere. Han hører til dem, der intuitivt maa leve\ndet, han maler, men det er ham ikke givet at gaa\nErkendelsens Vej i sin Udvikling ogsaa Ud-\nviklingen maa komme naivt og naturligt til ham.\nVi syntes en Overgang, han kom ud i noget tungt\nog forceret, der laa paa tværs af hans Væsen.\nSaa genopstod han lige paa een Gang i Mosaik-\nken. Nu kan jeg ikke lide, at han ogsaa laver\nFade og Krukker i Mosaik, selv om det vistnok\nteknisk kræver megen Dygtighed og Overvin-\ndelse af særlige Vanskeligheder. For den æsthe-\ntiske Fornemmelse er der noget naturstridigt i\ndet, ikke mindst i et Keramik-Land som Dan-\nmark, hvor man er naaet saa højt i Behandling\naf Stentøj. Hvad der ikke er brændt til en ho-\nmogen Masse, men lagt i Cement eller Mørtel,\nskal ligge tungt paa et Gulv eller vokse sammen\nmed en arkitektonisk Mur. Det er nu kun en Bi-\nting. Karl Larsen tumlede sig paa Mosaikflader-\nne med Figurgrupper, Dyr og Fisk. Han sam-\nlede paa Sten, fordybede sig i deres Art og Væ-\nsen, huggede dem i Smaastykker, lod dem bund-\nfælde sig i sine Drømme om kunstnerisk Skøn-\nhed, og i dette Stenmateriale levede hans oprin-\ndelige Sans for Stof og Stoffets iboende Farve op\nigen, ganske überørt i al sin Glans. Her sejrede\nhan paany, sejrede übetinget og uden Modsigel-\nse hos Kendere af den Slags fine Ting. Som saa\nofte før viste det sig, at den anvendte Kunst ved\nsine faste tekniske Rammer sætter en Disciplin,\nlægger Baand, som kan blive sundt retledende.\nHermed er vi paa ingen Maade færdige med\nMaleren Karl Larsen. Han maler stadig, selv om\nhan haardnakket gemmer Billederne paa sit\nLoft. Den sidste Maleri-Udstilling, han havde\n(sammen med Johan Behrens og Kai Mottlau"}, {"page_pdf": 100, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.100", "texte": "Karl Larsen: Harebilledet 1933. Mosaik.\n\nKarl Larsen: Opstilling. 1939. Mosaik."}, {"page_pdf": 101, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.101", "texte": "108\n\npaa Charlottenborg) for fem Aar siden, lovede\njo ogsaa en hel Del, som han siden har ladet ligge.\nDet er imidlertid kun tilsyneladende. Drømmen\nom Maleriet lever lige heftigt i ham, den ideelle\nBegejstring lever ganske überørt hos ham som i\nden tidlige Ungdom. Han har blot lært, at Kun-\nsten er vanskelig. Langsomt har Kravene skær-\npet sig. Hvad man leger sig til i Ungdommens\nOverflod, bliver senere et Spørgsmaal om Knald\neller Fald, hver Gang Penslen sættes paa Lærre-\ndet. Derfor er han karrig med at vise det, der for\nham er det dyrebareste. Men en og anden Ting\npaa hans Væg vidner om, at den maleriske Føl-\nsomhed og Intensitet er intakt, lige brændende\nhos ham. Derfor staar han i højere Grad som en\nMaler, der ikke har gjort sin afgørende Indsats,\nikke har præget Billedet af sig selv, end sine\njævnaldrende.\nDet er Sindets Renhed, der saaledes har kunnet\nføre Karl Larsen uskadt gennem denne Skærs-\nild af Indtryk og Paavirkninger, Udslag og\nYderligheder snart i den ene, snart i den anden\nRetning. Ret beset er det en mærkelig stærk og\nlevende Egenskab, han her besidder. Den Mand\nmaa komme igen som Maler en Dag det kan\nman ikke lade være at tro. Det vil engang ske,\nat man sigter hans Produktion, det vi kender og\ndet vi endnu ikke har set, saaledes at den tegner\net Billede af en Personlighed, et helt Billede af\nKarl Larsen.\n\nSIGURD SCHULTZ\n\nDA KASTANJERNE BLOMSTREDE\n\n»JEG lever for at sprede Kærlighedslykke om-\nkring mig,« sagde Pierre Madsen, og han gjorde\ndet. I Hjertet af det skønne Kunstner Kvarter i\nParis ligger en lille mørk og snæver, berømt og\nmalerisk Gade med mange fornemme, gamle\nHuse fra den store Tid. I Nr. 24 her i rue Vis-\nconti mødtes i Aarene inden den første Verdens-\nkrig en Del unge Digtere og Kunstnere hos den\nekscentriske danske Student og Bogsamler Peter\nAage Madsen og hans Ven, en ung tysk Baron.\nI Køkkenet, der samtidig var Spisestue, drejede\nden lille Kongoneger Kiki saftige Stege paa Spid.\nAd en smal Spiraltrappe gik man op til Bibliote-\nket ovenover og diskuterede Natten igennem\nforan et voksende Batteri af tømte Rødvinsfla-\nsker. Der var en egen Stemning over Stuerne med\nderes gamle udskaarne Træpaneler, de fyldte\nBoghylder, Malerierne, de sjældne Fajancer og\ndet dæmpede Skær, der faldt over Ansigter og\nPortræter fra svagt brændende Petroleumslam-\nper. Huset var fra Moliére-Tiden. Senere er der\nover Gavlen med Vinduet til Pierre Madsens So-\nveværelse, hvor han saa trofast forfulgte sit Livs-\nmaal at sprede Kærlighedslykke om sig, indsat\nen Marmorplade med Indskriften: »Ici mourut\nRacine le 21. Avril 1629«. Her døde Racine.\nHer levede Madsen.\nGæsterne, som diskuterede over hans Rødvin,\nvar en ny Epokes Mænd. Selskabet var saa in-\nternationalt som aldrig siden set. Det var Tiden\nuden Pas. Ingen spurgte om Oprindelse eller Ra-\nce, de var alle meget forskellige, kun Kærlighed\ntil fransk Kunst og Aand forenede dem. Endnu\nhusker jeg et Par Profiler, der stiger frem af\nErindringens Taage. Den lille Russer Kapian,\nhvis Kusine senere gjorde Attentat mod Lenin,\nItalieneren Riciotto Canudo, der kæmpede tap-\npert i Garibaldisternes Rækker, hans Veninde,\nen rumænsk Prinsesse, der kaldte sig selv »Skøn-\nhedens Præstinde«, og som med sin Formue be-\nkostede Canudos Tidsskrift Montjoie, den præ-\nrafaelitiske Maler Sarlouis, den senere saa be-\nrømte Kritiker André Salmon. Han var da en\nlang og ranglet ung Mand, der nylig havde udgi-\nvet Les tendres canailles, en af de første Alfons-\nromaner i Bibi Montparnasses Maner. Til Ka-\nnaljens Digtere hørte ogsaa Francis Carco, der\nsenere blev berømt og rig paa Genren, men den\nGang endnu indsamlede sit Stof under en fattig\nog tilfældig Boheme-Tilværelse, og Jacques Dys-"}, {"page_pdf": 102, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.102", "texte": "3 Brændtlersskitser\naf Karl Larsen. 1942."}, {"page_pdf": 103, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.103", "texte": "110\n\nsort, en Adelsmand fra Gascogne, der for at hæv-\nne sig paa sin fornemme, lidt paaholdne Fami-\nlie og for selv at bidrage til sit Livsophold havde\ngiftet sig med en Bordelværtinde. Her kom og-\nsaa den fine, nærsynede Kritiker André Billy,\nder kun saa, hvem han vilde se, Journalisten An-\ndré Tudesque, naar han var hjemme mellem sine\nRejser for Le Journal, André Ronveyre, der\nhavde tegnet alle Symbolisterne og nu begyndte\npaa Kubisterne, det danske Kunstnerpar Gerda\nog Einar Wegener, den senere Lili Elbe, og som\nsporadiske Gæster den blide Digter Christian Ri-\nmestad og den gode Københavner Ole Haslund.\nJeg glemmer maaske de bedste, mange kendte vi\nkun ved Fornavn, de var paa Vej mod Berøm-\nmelsen, men naaede den ikke, skønt de den Gang\nregnedes blandt de første. Krigen tog dem.\nI dette begavede og bedærvede Selskab kom\nogsaa en pragtfuld ung Mand med bred Bringe\nog tunge Lemmer. Han var klædt i en Jakke af\nlyst engelsk Stof med en lang, tynd Platinurkæ-\nde, en kulørt Skjorte, ikke helt ren. Hans Hage\nvar bredere end hans Pande, der var lille, og som\nkronedes af en Krans af let krøllet, næsten lys-\nblondt Haar. Han trykkede ens Haand over\nBordet med en kort og stærk Næve uden at\nstandse Konversationen. Han talte uafbrudt, pa-\nradoksal og original, uhyre belæst og bestandigt\noverraskende med sin uudtømmelige Viden om\nklassisk Fortid og aktuelle Begivenheder. Hans\nNavn var Wilhelm Kostrovitsky, han var Po-\nlak, født i Rom, man sagde, hans Far var en ita-\nliensk Kardinal, opdraget i Nice og Monte-Car-\nlo. Han blev hurtigt Kresens naturlige Midt-\npunkt, til hvem alle lyttede. Han blev berømt\nsom Digter og Ungdomsfører under Navnet\nGuillaume Apollinaire.\nApollinaire boede i en Kvistlejlighed paa Bou-\nlevard St. Germain paa Hjørnet af rue St. Apol-\nlinaire, efter hvem han tog Navn. Det var en\nRække smaa Stuer, alle i forskellig Højde, for-\nbundne med Trapper, hvoraf en førte op til en\nstor Tagterrasse med Udsigt over Hundreder af\nSkorstensrør, der lignede omvendte Urtepotter,\nblaa Skifertage og Boulevardens Allé af blom-\nstrende Kastanjetræer. Naar jeg mindes den Tid,\nsynes jeg, at det altid var Foraar. Senere har\nBoulevarden mistet sine Kastanjer. Men da\nblomstrede Kastanjerne som i Werner v. Hei-\ndenstams Barndomserindringer. Ogsaa her kom\net Barn til Verden. I disse Stuer fødtes Kubismen,\nder under vekslende Navne har behersket min\nTidsalders Kunst.\nJeg besøgte ofte Apollinaire paa hans Kvist.\nMan kom op til den ad en bred og tæppebelagt,\nmeget borgerligTrappegang, hvor man undervejs\nkrydsede snart en gammel Hertuginde, snart en\nOlding saa trist som en Aagerkarl, undertiden\net Par Nonner med hvide, flagrende Kapper, og\nnaaede man endelig Toppen, maatte man klatre\nendnu et Stykke opad en stejl Hønsestige og var\nlige ved at tabe Ligevægten, naar man trak i\nKlokkestrengen. Der gik et Par Minutter. In-\ndenfor hørtes Hvisken, saa sagte listende Trin,\nog tilsidst aabnedes Døren langsomt. Apolli-\nnaire nævnte straks sin Gæst ved Navn, som om\nhan paa Forhaand gættede, hvem det var, inden\nhan havde set ham. Senere opdagede jeg, at han\nhavde et lille Øje i Døren. »Paa den Maade und-\ngaar jeg kedelige Folk!« sagde Guillaume. En af\ndem hævnede sig ved at sætte en Prop i Hullet.\nEndelig kom man ind i den lille morsomme\nLejlighed, hvis Vægge var dækkede af Neger-\nmasker og Malerier, Dérain, Tolderen Rousseau,\nMetzinger, Leopold Survage, et Par Cézanner,\nder var en Gave fra Vollard. Soveværelset, den\nstørste af Stuerne, maalte to Gange tre Meter,\nher var to smukke Picassoer, en blændende Chi-\nrico og over Sengen et stort Billede med Apolli-\nnaire tronende mellem Picasso, Marie Lauren-\ncin, som havde malet det, og Fernande Olivier.\nDe andre Stuer blev mindre og mindre og aller-\nbagest var et ganske lille Pulterkammer med Lys\nfra et Tagvindue. Gulvet flød med Aviser og Ma-\nnuskripter, et Bord var helt dækket af Papirer.\nDet var Apollinaires Arbejdsværelse, det aller-\nhelligste, hvortil ingen fik Adgang. Her skrev\nhan, bøjet over Papirdyngen, sine Bidrag til Les\nSoirés de Paris, det Tidsskrift, der blev Forløber\nfor saa mange andre, ogsaa ad en Omvej for det\ndanske Klingen (kun var Les Soirés de Paris\nlangt beskednere i Udstyr og Format). Apolli-"}, {"page_pdf": 104, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.104", "texte": "naire var altid parat til at gøre andre Menne-\nsker Tjenester. Utallige Gange har jeg set ham,\nnaar Venner søgte hans Hjælp, trække sig tilba-\nge til sit Pulterkammer og et Øjeblik efter kom-\nme ud med et Digt, endnu vaadt af Blækket.\nDisse Digte, der blev til som i Improvisa-\ntion, og som senere samledes i Les Alcools og\nCalligrammes, har bevaret hans Navn blandt de\nfem store i Frankrigs moderne PleTade. Han var\npaa en Gang stolt og beskeden. Han var kun in-\nspireret og undrede sig undertiden selv over de\nSange, der fødtes paa hans Læber. Hans største\nBetydning ligger ikke i, hvad han efterlod, men\ni hvad han var. Hans Personlighed prægede en\nhel Generation. Vi der kendte ham, glemmer al-\ndrig Apollinaires Smil, saa fuldt af Godhed,\noverbærende Ironi og Spot. Han var en Fører.\nHan var Kunstner og Humanist, en Søger og\nNyder, begærlig efter det bedste, det skønneste,\ndet universelle i Kunsten. Han fandt det hos de\ngamle og hos de yngste, valgte og vragede, el-\nskede Formen og foragtede Tradition og Rutine.\nSelv sagde han, at Digterne er Profeter, og han\nsaa langt ud over den korte Tid, der var hans\nLiv.\n\nANDREAS VINDING\n\nGUILLAUME APO LLI NAI R E'S GRAVSKRIFT\nOVER\nHENRI ROUSSEAU\nVED\nPOUL UTTENREITTER\nÆDLE ROUSSEAU, DU HØRER OS,\nVI HILSER DIG,\nDELAUNAY, HANS KONE, HR. QUEVAL OG JEG.\nSØRG FOR, AT VORE SAGER SLIPPER FRIT GENNEM TOLDEN\nVED HIMMERIGS PORT.\nVI KOMMER MED PENSLER, FARVER OG LÆRRED,\nFOR AT DU - SOM DENGANG DU MALTE PORTRÆTTET AF MIG\nKAN TILBRINGE DINE LYKKELIGE, LEDIGE TIMER\nDEROPPE I DET VIRKELIGE LYS\nMED AT MALE -\nANSIGT TIL ANSIGT MED STJERNERNE."}, {"page_pdf": 105, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.105", "texte": "112\n\nSVEND JOHANSEN\n\nNåAR det kongelige Teaters dukketeaterag-\ntige fortæppe i rørende kæmpeformat glider til-\nvejrs, og lyset fra scenen i forbindelse med en\nsvag duft af kold limfarve lægger sig som en\nforjættende dæmring over balkoner og guld-\nsnyrkler, saa begynder alle at gøre sig parat. Der\nhostes a', hovederne finder efter lidt kiggen til\nhøjre og venstre den bedste mulighed for fri ud-\nsigt, der snurres og indstilles paa kikkerthjul, og\nuroen i benene dulmes saavidt muligt. Man gen-\nkender scenebilledet, det er forresten nydeligt,\nnu siges de første replikker, og langsomt fanges\nefterhaanden hele rummets interesse ind. Det\ngaar ikke i et snuptag, man har jo god tid.\nMen er dekorationen af Svend Johansen, saa\ner det sket, og det lige med det samme, i det se-\nkund tæppet hæver sig. Bum! billedet staar der\nsom et kanonskud. Ingen tid til elskværdige\novertalelser. Ingen pardon, man er ramt lige\nmidt i øjnene. Der er dødsstille. Det ser næsten\nud, som hele tilskuerblokken svajede. Men in-\ngen falder. Tværtimod, man retter sig op. Svend\nJohansens skyts dræber ikke, det er af eventyr-\nkaliber, og gør lyslevende.\nDet maa have været et choc for malerpotter-\nne, da de første gang lagde ud paa Svend Jo-\nhansens vilde vover. Der havde de skikkeligt i\nde mangfoldigste aar bare bestræbt sig paa at\nfaa alting til at ligne paa en temmelig kedsom-\nmelig prik, afbleget og nedstemt, lysegraablaa\nhimle, lysegraagrønne skove, støv i farverne\nfor at give stemning. Og saa nu det frisprog\nuden det allermindste omsvøb, man kunde næ-\nsten ligesaa godt have forlangt af en stiftsdame,\nat hun skulde lade sig tatovere med blaa ankre.\nDet var en kolbøtte, og kiggede man nærmere\nefter, saa man endda, at den var baade forlæns\nog baglæns. Stilen var splinterny og opsigts-\nvækkende, men principet klassisk og eviggyl-\ndigt. Svend Johansen havde med en haandbe-\nvægelse, som kun han kan illustrere, rakt tilbage\ntværs over heleden naturalistiske periode og\nknyttet traadene fra de store teatertraditioner\ntil nutiden. Teatret skulde igen helt og fuldt være\nteater, ikke et panoptikon af habile imitationer,\nmen en fantastisk uvirkelig verden, hvor talen-\ntet kunde færdes frit uden at tage hensyn til\nandre færdselsregler end de kunstneriske.\nTeatret har som enhver stormagt flere fron-\nter, Svend Johansen satte ind paa den festlige.\nDet gaar ikke at sige, at det er, fordi han selv\ner festlig, det er han, men paa en anden maade\nend andre, han har ligesom patent paa sig selv.\nEgentlig er der kun eet ord, man kan bruge om\nham, og det er, at han er »svend-johansensk«,\nmen definitionen er jo desværre ikke udtøm-\nmende. Lad os prøve at komme ind paa livet\naf ham ad en anden vej.\nSvend Johansen kan sit teater paa fingrene,\nhan er ikke bare en henrivende talentfuld ma-\nler, der har faaet lyst til at lade sit farveover-\nskud faa afløb, hele teatrets tekniske funktion\nhar han i sig. Fremfor alt kender han sit rum.\nDekorationen er et rum, selvom den staar aaben\ntil alle sider. Som regel, for ikke at sige næsten\naltid, arbejder Svend Johansen med bagtæppe\nog buer, d.v. s. sidekulisser i forbindelse med sof-\nfitter, men set fra tilskuerpladsen skal disse løse\ndele, der er placeret med ret stor afstand fra\nhinanden, virke som en lukket afgrænsning, der\nslutter om spillet, ikke som en æske med laag\nog faste sider, snarere med en vis fornemmelse\naf uendelighed udenfor scenerummet, men den-\nne uendelighed kommer os bare ikke ved, fordi\nmaleren holder hele vores interesse indenfor syns-\nfeltet. Dette paa eengang flydende og alligevel\nsaa begrænsede rum har Svend Johansen helt i\nsine hænder og kan gøre med det, hvad han vil,\nhan former og bygger det op, nøgternt og be-\nvidst, saa den bærende ro tydeligt føles gennem\nde tusinde detaljer, der muntrer sig paa over-\nfladen. Først naar rummet staar der, begynder\nrankerne i pergolaen at sno sig, og det for al-\nvor, men med en sikkerhed, som var det luft-"}, {"page_pdf": 107, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.107", "texte": "Svend Johansen: Bortførelsen fra Seraillet. Det kgl. Teater.\n\nSvend Johansen: Melodien der blev væk. Riddersalen."}, {"page_pdf": 108, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.108", "texte": "akrobatik uden et eneste fejlgreb i trapez'en.\nAtmosfæren svirrer af fine penselstrøg, der staar\nflimrende som et broderi, Svend Johansen har\nraad til det, for helheden tabes aldrig af syne.\nKaade krusseduller »lopp'er« respektløst over\nde optrædendes hoveder og opildner dem til at\nyde deres bedste, for ellers bliver de glemt og\nforsvinder i dette masseopbud af beskrivende\nenkeltheder, barokke indfald og lattermilde ku-\nlører. Der skal styrke til at hamle op med en saa\nfremragende fortæller som Svend Johansen, hans\nord bag farverne svirper og bider med talent-\nfuld præcision og i elegant turnering, men hans\nform er saa blændende artistisk og overrump-\nlende, at man med glæde lader sig spidde sam-\nmen med heleden verden, hans klinge i virke-\nligheden er ude efter. Der er noget evigt i hans\nvæsen og humor, saa drastisk og næsten digte-\nrisk har de talt paa Olympen og i Valhal, og\nvar det ikke, fordi moderne tøj, løs jakke og\ngraa flonelsbukser, er den eneste paaklædning,\nman kan tænke sig Svend Johansen i, saa kunde\nman for den sags skyld godt tro, at han havde\nlevet ned gennem alle tidsaldre og passet i dem\nalle uden at forandre en tøddel i sine synspunk-\nter undervejs. Han er menneske paa en talent-\nfuld maade.\nSvend Johansen plejer at sige, at der er ste-\nder, han kun kommer een gang, styrken i hans\nudtryk passer nemlig ikke i velondulerede dag-\nligstuer. Paa samme maade vilde det maaske\nvære gaaet ham paa teatret, hvor det dagligstu-\nagtige staar i høj kurs, især stod. Men i balletten\nhavde muligheden for at skabe et fantastisk tea-\nter overvintret tværs gennem naturalismen, der-\nfor blev balletten hans naturlige springbrædt:\n»Bolero«, »La valse«, Riisager-balletterne, »De\nsyv dødssynder« 0.5.v., hele ryggraden i mo-\nderne dansk ballet har han rislet inspirerende\nnedad. Han har forarget og henrykket, men\nkun haft een vej at gaa og er med talentets stæ-\ndighed blevet ved at gaa. Han har faaet teatret\ntil at hoppe i sit blomstrede sjippetov, han har\nvækket alle paa plysset og givet deres øjne ar-\nbejde og arbejdets glæde, det er en fin ting. Han\nved det, derfor har han gjort det.\nBallet, opera, revy, »Skønne Helene«, »Bort-\nførelsen«, P-H-revyerne, men skuespillet har\nværet lidt tavst. Man har sendt bud efter Svend\nJohansen, naar der skulde synges og danses, men\nordene har man været lidt bange for, naturlig-\nvis skal det være kraftige ord, der kan gaa igen-\nnem hans ikke ligefrem blide akkompagnement,\nmen der ligger dog langt flere opgaver parat,\nend han kan overkomme i dette liv. Hvorfor\nikke Holberg? han fortjente det, altsaa baade\nHolberg og Svend Johansen. Mangfoldige klas-\nsikere, en opremsning vilde blive for lang. Nye\nopgaver er nu engang de ordenstegn, man hæn-\nger paa kunstnernes bryst. Svend Johansen bur-\nde altid være rigt dekoreret med store lysen-\nde stjerner og baand paa kryds og tværs. Han\nhar med en af sine allermest storartede krøller\nbragt teatret tilbage til de festlige slagmarker,\nhvor fantasiens orkan blæser støvet af daglig-\ndagen og viser os, at den kan ligne paa en helt\nanden maade, end vi havde tænkt os. For det\nvil Svend Johansen aldrig blive glemt.\n\nKJELD ABELL"}, {"page_pdf": 109, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.109", "texte": "117\n\nSvend Johansen: Købmanden i Venedig. Det kgl. Teater.\n\nSvend Johansen: Bolero. Det kgl. Teaier."}, {"page_pdf": 110, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.110", "texte": "118\n\nZadkine: Relief.\n\nSKULPTUREN I FRANKRIG\n\nsom jeg saa den\nGudhjem, Juli 1942.\nTil næste Aar er det tredive Aar siden, jeg\nkom til Paris og det er vemodigt at lade de tyve\nAar, jeg har boet der, passere Revu. Tyve Aar\ni begejstret Arbejde med Kunstnere fra snart\nsagt Alverdens Lande.\nDer skete noget dengang i Paris. Kubismen\nog andre Ismer vendte tilsyneladende op og ned\npaa det hele. I Virkeligheden var det vel sna-\nrere en Hovedrengøring, et Forsøg paa at rense\nud, at klargøre sig Problemerne og skaffe sig\nHerredømme over Udtryksmidlerne. Men den-\ngang følte vi det, som om en ny Kunst skulde\nskabes. Vi var brandsikre paa, at det vi vilde,\nvar det eneste rigtige og vi følte Fremtiden for\nos helt ud i det uendelige.\nNu tredive Aar efter er Fremtiden ikke uen-"}, {"page_pdf": 111, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.111", "texte": "119\n\ndelig. Nu mærkes der en Grændse for, hvad\nman kan naa og man opdager, hvor lidt af alt\ndet, man drømte om at udrette, er blevet til\nVirkelighed.\nDer er nye Generationer, der ser medlidende\npaa os, unge, der er klare til at storme Parnas-\nset, som vi forsøgte det, sikre paa, at det, de vil,\ner det eneste rigtige. Og det er godt det samme.\nDet er Kunstens Væsen aldrig at stille sig\ntilfreds, stadig at søge nye Veje, ofte uden at\ngøre sig klart, at den trods alt bygger videre\npaa, hvad der er gjort tidligere.\nEn Del af det, jeg dengang var stærkt begej-\nstret for, synes mig nu mindre værdifuldt, men\nstærke Oplevelser har det skaffet mig og hver\naf de forskellige Kunstnere, jeg tænker paa, har\ngivet mig noget, der har vist mig Vejen ind til\ndet, jeg synes er Skulptur. Tilsammen har de\nlært mig at forstaa den tidlige græske Kunsts\novervældende Storhed.\nAlle de forskellige Teorier, hvilke Navne de\nnu prydede sig med, hvis de overhovedet havde\nnoget Navn ofte var det en enkelt Kunst-\nner, der legede med sit specielle Puslespil, alle\ndisse Teorier indeholdt en større eller mindre\nSum af Viden om det, der tilsammen udgør et\nKunstværk, naar en begavet Kunstner bevidst\neller übevidst tvinger den ind under sit Sind.\nEn af de første teoretiserende Billedhuggere,\nhvis Arbejder jeg lærte at kende, var den østrig-\nske Polak Elie Nadelmann. I stærkt gennem-\nskrabede og ciselerede Broncer søgte han at vise\nFormskemaet i klassisk Kunst, at analysere For-\nmen, opløse den i Spillet mellem konvekst og\nkonkavt. Det var en rafineret, elegant Statuette-\nkunst, hvor Detaillernes Udarbejdning, for Eks.\nLokkernes og Fingrenes Krølninger, bragte Tan-\nken hen paa Guldsmedearbejde. Det var vel nok\nmere Akademi end Kunst. Men han rørte allige-\nvel ved noget i Skulpturen, der faldt sammen\nmed Bestræbelserne i Maleriet og vakte stor Op-\nmærksomhed.\nEn anden, men mere abstrakt arbejdende\nKunstner var Russeren Alexander Archipenko.\nHan søgte at analysere Motivet ved at vise\nPlaner og Snit gennem Formen, ofte ved Hjælp\naf en Glasplade med malede eller paalimede\nLegemer. Hans interessante Skulpturer var tit\npolykrome, men led næsten allesammen af den\nfor en Skulptur store Fejl kun at kunne ses fra\neen Side. Det var mere frit i Rummet staaende\nRelieffer end egentlige Rundskulpturer. Det\nvar en plastisk Udformning af de samtidige ku-\nbistiske Maleres Teorier. De søgte jo ogsaa at\ngenskabe Rummet, ikke alene ved Farven men\nogsaa ved Planer og Snit at give den tredie Di-\nmension. I det hele taget betød Malernes Arbej-\nde dengang meget for Skulpturen. Vi arbejdede\nsammen. Nogle meget interessante abstrakte\nSkulpturer blev lavet af Picasso, der paa dette\nFelt var stærkt paavirket af den spanske Billed-\nhugger Agero.\nNogle af de mest plastiske Malerier skyld-\ntes Mexicaneren Diego Rivera, der senere un-\nder en naturalistisk Form blev ved at arbejde\nmed den abstrakte rumlige Opbygning af Bil-\nledet med dynamisk Forbindelse af de enkelte\nPlaner i Overensstemmelse med Øjets Bygning.\nHans Arbejde var en Fortsættelse af Cézan-\nnes Idéer, dybere udformet hos Rivera end hos\nde andre, der paa en mere overfladisk Maade\nhavde hæftet sig ved Cézannes Udtalelser om\nKuglen, Keglen og Cylindren. Rivera arbejdede\nikke selv som Billedhugger, men han var stærkt\ninteresseret i Skulptur. Jeg har tilbragt mange\nlærerige Stunder sammen med ham mens han\ndemonstrerede sine Teorier om Maleri og naar\nhan foran en Skulptur for Eks. fra Renaissan-\ncen paaviste dens Dynamik og logiske Rumop-\nbygning eller maalte dens Proportioner.\nJeg kunde blive ved at nævne Navne. Folk\nsom Duchamp-Villon, Lipchitz og Zadkine og\nmange flere. Den sidste var mere personlig end\nde fleste andre. En Periode var han stærkt in-\nfluenceret af Negerskulptur, hvis pragtfulde Ab-\nstraktioner begejstrede os alle. I lange Tider ar-\nbejdede han meget i Træ. Hans Atelier lignede en\nhel Skov med bladløse Trær, der havde faaet Liv\npaa en ny Maade. De sidste Ting, jeg har set af\nham var en Slags Relieffer, hvor konkavt og kon-\nvekst spillede en stor Rolle. Senere mod Slutnin-"}, {"page_pdf": 112, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.112", "texte": "120\n\nElie Nadelmann.\n\nManolo.\n\ngen af mit Ophold husker jeg Amerikaneren\nCalder's farve- og formdynamiske Forsøg, hvor\nhan ved Hjælp af smaa elektriske Motorer lod\nfarvede Formelementer svinge og dreje i Rum-\nmet sat i Gang ved Farvernes og Formernes ind-\nbyrdes Tiltrækning og Frastødning. Hans For-\nsøg gav en Del at tænke over. Det gjorde alle\ndisse Eksperimenter. Det var langtfra altsam-\nmen stor Kunst, men Arbejdet med disse Ting\nvar som en Søgen ind mod Skulpturens A.8.C.,\nen stærk Reaktion mod den foregaaende Perio-\nde, hvor den meste Skulptur var blevet litterær,\nren naturalistisk og slapt traditionel.\nDet er i Parentes bemærket underligt, hvor\nlidt de surrealistiske Billedhuggere har lært af\ndisse Bestræbelser. Man skulde tro, at Formens\nSpænding og Bevægelse maatte være det stærke-\nste Middel til at udtrykke det menneskelige\nSind, selv ide helt abstrakte Fantasidrømme,\nmen det mærkes uhyre lidt, i hvert Fald her-\nhjemme.\nSamtidigt med de abstrakt arbejdende Billed-\nhuggere var der naturligvis heleden store\nMængde, der fortsatte Slendrianen og for hvem\ndisse Bestræbelser var Udtryk for den Onde\nselv. Men der var ogsaa nogle faa, der uden at\ndeltage i Bevægelsen arbejdede med rent pla-\nstiske Midler. En enkelt af dem, Manolo, i nær\nFøling med den, andre af dem helt selvstændigt,\ni hvert Tilfælde vilde de sikkert reagere stærkt,\nhvis man sagde til dem, at der var Paavirkning\nat spore og alligevel var Udgangspunktet fælles:\nVillien til at sætte Form og Proportioner, Rum\nog Rytme i Højsædet igen som Udtryksmiddel.\nÜbevidst er vel ingen af dem gaaet helt fri.\nNaar man engang kommer tilstrækkeligt paa\nAfstand af denne Periode af Kunstens spiral-\nsnoede Vej, er jeg sikker paa, at det er disse,\nhvis Arbejder vil hævde sig som det mest men-\nneskelige og stærkeste skulpturelle Udtryk for\nvor Tid.\nJeg tænker især paa Spanieren Manuel Mar-\ntinez Hugue, kaldet Manolo, og de franske Bil-\nledhuggere Pompon, Charles Despiau\nog Aristide Maillol.\nManolo er født i Barcelona 1872, men har\nlevet det meste af sit Liv i Frankrig. Hans Ar-\nbejder danner ligesom et Overgangsled mellem\nNaturalismen og den abstrakte Kunst. Han til-\nhørte den førende Klike af abstrakt arbejdende\nKunstnere, men havde lige fra Begyndelsen sin\nsærprægede Form, der trods sin stærkt person-\nlige Karakter er i Slægt med Maillols. Manolos\nArbejder fra Parisertiden navnlig hans direkte\ni Sten huggede Arbejder, det var altsammen\nmindre Ting, udmærker sig ved stor Styrke i\n\nArchipenko."}, {"page_pdf": 113, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.113", "texte": "Manolo: De to Toreadorer. 1922. Brændt Ler.\n\nManolo: Toreador. Kalksten 1914."}, {"page_pdf": 114, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.114", "texte": "122\n\nFormgivningens Renhed og Helhed trods de-\nres ofte fortællende Indhold og en næsten ko-\nloristisk Overfladebehandling.\nSelv var han levende og spirituel som faa.\nEt svagt Helbred hæmmede ham i hans Ar-\nbejde og tvang ham bort fra Paris, hvor han le-\nvede en halv Snes Aar. Derefter boede han i\nmange Aar i Sydfrankrig i den lille By Ceret,\nhvor han især lavede ganske smaa Ting. Typer\nfra den spanske og franske Side af Pyrenæerne.\nDe var følsomme, gnistrende af Liv, dristige og\nstærke i Formen trods en ofte skitsemæssig Ud-\nførelse. Da jeg sidst besøgte ham levede han i\nOmegnen af Barcelona, hvor han søgte at gen-\nvinde sit Helbred ved nogle varme Kilder der.\nEfter at have siddet lammet i sin Stol over et\nAar, var han nu begyndt at arbejde igen, men\ndet var en brudt Mand. De sidste Aar har jeg\nikke hørt fra ham og jeg træffer ham vel ikke\nmere. Men Mindet om ham vil jeg altid bevare\ni Taknemlighed, for hans Venskab og for, hvad\nhan har lært mig og mange andre.\nAt have arbejdet som Billedhugger hele sit\nLiv uden at opnaa større Anerkendelse og saa\ni sit syvogtresindstyvende Aar pludseligt blive\nopdaget og fejret som en stor Billedhugger, var\ndet, der hændte Dyrebilledhuggeren Franfois\nPompon.\nLige siden 1894 udstillede han regelmæssig\nsine Dyr paa »den store Salon« uden at andre\nend nogle faa Kunstnere lagde Mærke til dem.\nSit Brød tjente han ved at arbejde for andre.\nBlandt andet udførte han i mange Aar Marmor-\nfigurer for Rodin.\nI 1921 var Komiteen for »Salon d'Automne«\nhvor alle de moderne Kunstnere udstillede, ble-\nvet opmærksom paa hans Eksistens og invite-\nrede ham til at udstille en Samling af hans Ar-\nbejder. Og dermed var Pompon med et Slag\nberømt. Kunstnerne afholdt stor Fest for ham,\nhan blev Ridder af Æreslegionen o.s.v. og fra\nnu af behøvede han ikke længere at arbejde for\nandre. Kunstelskere fra alle Lande kappedes\nom at faa Lov at erhverve hans Arbejder. Det\ner den gamle Historie om Publikums Ligegyl-\ndighed og manglende Forstaaelse om igen. Men\nPompon lod sig ikke forvirre af Successen. Han\nblev ved at være den samme stilfærdige og\nihærdige Arbejder som før.\nNaar man kom og bankede paa Døren til\nhans Atelier, var man sikker paa, at blive godt\nmodtaget og faa en hyggelig Passiar mens han\nfortsatte sit Arbejde. Studierne til sine Dyr mo-\ndelerede han i Jardin des Plantes eller ude paa\nLandet, hvor han fulgte efter sin Model. Et\nBrædt fastgjort om Halsen var saa hans Kavalet.\nDa han begyndte at modelere Dyr (indtil\n1890 havde han især lavet Figurer i traditio-\nnel Smag) var ogsaa de behandlede traditionelt.\nFuglenes Fjer var omhyggeligt gengivet i De-\ntailler 0.5.v., men efterhaanden blev det mere\nog mere den hele Form, der fangede hans Inter-\nesse. »Man skal se paa Dyrene i stor Afstand,«\nsagde han, »saa Detaillerne forsvinder, saa fin-\nder man bedre den sande Form.« For det meste\ner hans Dyr i Bevægelse. »Det er Bevægelsen,\nder skaber Formerne og gør dem levende«. Han\ntalte ofte om, at det gjaldt om at placere Tyng-\ndepunktet rigtigt og han var ikke bange for at\ndeformere for at opnaa et stærkere Udtryk.\nHan kunde ogsaa have sagt, at det først og\nfremmest kom an paa at elske Dyrene, men det\nvar for ham en Selvfølge. Man maa have hørt\nham fortælle om hans Venskab med Hyænen i\nJardin des Plantes, der kom hen til ham for at\nblive kløet paa Ryggen, og som han fortalte\nvar fornærmet, naar han ikke havde været der\net Par Dage, saa vendte den Ryggen til og\nmaatte snakkes særligt godt for, før den blev\ngod igen, eller set hans Forhold til den tamme\nDue »Nicolas« i Atelieret, for at forstaa hvor\nintimt hans Forhold var til Dyrene. Den fran-\nske Kunsthistoriker Henry Martinie har meget\ntræffende sammenlignet Pompons Forhold til\nDyrene med Lafontaines. Den samme Menne-\nskelighed gør sig gældende. Selvom de fleste af\nPompons Dyr er fremstillet i Bevægelse, er der\nmilevidt til Baryes voldsomme Kompositioner\nog stærke Dramatik, og medens Stofgengivelsen\nspiller saa stor en Rolle i Baryes pragtfulde\nSkulpturer, har Pompon givet Afkald paa en-"}, {"page_pdf": 115, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.115", "texte": "Maillol arbejder paa Skitsen til »La montagne« i sin Medhjælpers Atelier. Adam Fischer fot."}, {"page_pdf": 116, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.116", "texte": "124\n\nhver Virkning af denne Art. Hans Sten og Bron-\ncer virker ved den hele Forms übrudte Styrke,\nmen Lyset smyger sig om dem og skaber trods\nManglen paa Detailler, Fornemmelsen af Fug-\nlens bløde Fjer eller Hyænens stride Pels.\nHans Skulpturer er gennemgaaende smaa.\nMen Tyngden og Rytmen i den rolige Form,\nden præcise, ofte næsten umærkelige Overgang\nfra Plan til Plan, den klare Profils stramme Li-\nnier og bløde Kurver skaber ofte Monumenta-\nlitet. Da Pompon døde i Slutningen af Tyverne\nvar der almindelig Sorg blandt Kunstnerne i\nParis.\nMedens det tog Tid for Pompon at finde sin\nVej, var Charles Despiaus Kunst i fast Leje\nlige fra hans første Udstillingsaar. Han debu-\nterede omkring Aarhundredskiftet og allerede\n1904 udstillede han Busten af »La jeune Lan-\ndaise« en af de smukkeste Portrætbuster han\nhar skabt. Den vakte stor Opmærksomhed\nblandt Kunstnerne. Blandt andet blev Rodin\nstærkt begejstret, og han knyttede Despiau til\nsig som Medarbejder. Ikke blot for at han skul-\nde udføre hans Arbejder i Marmor, men i snæv-\nrere Samarbejde. Endnu fra de første Aar, jeg\nkom hos Despiau, husker jeg, at deri hans\nAtelier stod en stor Figur udført af ham for Ro-\ndin og som nu staar paa Rodin Museet.\nDette Samarbejde gav Despiau Midler til at\neksistere, hvad der var godt, da han trods sin\nSucces blandt Kunstnerne, ikke fandt Forstaa-\nelse hos Publikum og intet solgte, men det van-\nskeliggjorde ham naturligvis at arbejde for sig\nselv og navnlig at udføre større Ting. Efter Ro-\ndins Død var det saa galt med Økonomien, at\nhan og hans Kone en Periode under forrige Ver-\ndenskrig maatte kolorere Postkort for at leve.\nMen i al denne Tid skabte han alligevel den\nRække mesterlige Portrætbuster af Venner og\nBekendte, der tilsidst tiltvang ham den Aner-\nkendelse, der saa længe lod vente paa sig og gav\nham Midler til at arbejde som han havde Lyst,\nogsaa at udføre store Figurer. Despiau mener\nselv, han er Naturalist. »Je travaille comme un\nconcierge« sagde han engang til mig og mente\ndermed, at han copierede Naturen saa banalt\n\nCharles Despiau: Statue. Gips."}, {"page_pdf": 117, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.117", "texte": "125\n\nsom muligt. Men ser man paa hans Arbejder,\nisær hans Buster, hvoraf nogle er blandt de bed-\nste, der nogensinde er skabt, bliver man klar\nover, at det passer ikke helt. Man opdager, hvor\nfrit han arbejder. Selvom hans Skulpturer bæ-\nrer Præget af et indtrængende Naturstudium\nog hans store Figurer synes helt afhængige af\nden enkelte Model, ejer de, alt det en stærk, per-\nsonlig Kunstner føjer til af sit eget og i Buster-\nne især mærker man, at han ikke forgæves har\nlevet i en Tid, hvor der er arbejdet med at ana-\nlysere Kunstens Midler og han kan selv af og\ntil ikke lade være at gøre opmærksom paa be-\nvidste Finesser, i Konstruktionen af en Buste,\n112. Eks. Aksens Forskydning eller Planernes\nindbyrdes Forhold. Letkøbt er Resultatet ikke.\n»Man laver en Buste paa en halv Time,« sagde\nhan engang. »Men man arbejder maaske halv-\nfjerds Seancer før den halve Time kommer«.\nHans Kunst er i Slægt med Rodins, men han\nhar ikke dennes store Patos. Despiaus rolige be-\nherskede Figurer brænder af en indre, mere men-\nneskelig Passion. Og medens Rodins Skulpturer\nvar modelleret af Lys og Skygge, er Stofbe-\nhandlingen hos Despiau nok malerisk, men For-\nmen er bestemt ved Profilens, Liniens Spil.\nDespiaus kunstneriske Modsætning Aristide\nMaillol var længe om at finde sit egentlige Kald.\nHan begyndte som Maler, tegnede, udførte Li-\ntografier, vævede Tæpper og arbejdede som Ke-\nramiker, og det er først som trediveaarig han\nbegyndte som Billedhugger, og selvom hans tid-\nlige Arbejder viser hans Søgen efter den rene\nForm, mærker man, hvorledes han famler sig\nfrem, indtil han omkring 1900 helt finder sin\nUdtryksform. Naar man undtager faa Bil-\nledhuggerarbejder, som skyldes Renoir, hvis\neneste store Figur, Venus, er et af moderne\nfransk Plastiks smukkeste Arbejder, staar Mail-\nlols Kunst isoleret i fransk Skulptur. Og allige-\nvel kan man ikke tænke sig den opstaaet i noget\nandet Land. Maillol er født og lever hver Vinter\ni sin Fødeby Banyuls sur Mer, den lille Fisker-\nog Vinavlerby ved Middelhavet, ved den span-\nske Grænse, hvor i Oldtiden de græske Kolo-\nnister slog sig ned. Banyuls Kvinder og det\nstærke Lys dernede, som dræber alle Detailler og\nlader alting føles plastisk, har været med til at\nskabe hans Skulpturers stærke rene Form, der er\nbesjælet af fransk Aands beherskede Lidenskab.\nDen rene Forms Liv er Maalet for hans Stræ-\nben. Kuglen, Keglen og Cylindren arbejder i\n\nPompon: Gris."}, {"page_pdf": 118, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.118", "texte": "126\n\nhans Skulpturer, men altid iklædt en menne-\nskelig Form. Det er betegnende for hans Maade\nat arbejde paa at der findes meget faa Portræt-\nter fra hans Haand. Det, der interesserer ham, er\nikke at gengive og fortolke, men den skabende\nLeg med Form og Rytme. Under Arbejdet gaar\nnoget, der kommer indefra, saa stærkt sammen\nmed det han ser, at han übunden kan fantasere\nover sin plastiske Idé. Maillols Skulptur er trods\nhans store Beundring for Rodin som Kunstner,\nen stærk Reaktion mod dennes Kunst og mod\nden literær-akademiske Retning, som ogsaa de\nabstrakt søgende Kunstnere reagerede imod.\nMen hans Arbejde har været helt uafhængigt af\ndisse. Græsk Skulptur er hans store Forbillede.\nOm Sommeren bor han i Marly le Roi, en Ti-\nmestid fra Paris. I hans Atelier der, mærker man\nSolen og Luften fra Banyuls, ser man Kvinderne\ndernede fra for sig. Fjernt fra Intriger og æsteti-\nserende Diskussioner arbejder han, arbejder paa\nstadigt at naa et lille Stykke videre paa det Værk,\nhan begyndte paa for et halvt Aarhundrede si-\nden. Sikker paa sig selv, men aldrig helt tilfreds.\nJeg kender en Figur, han har haft i Arbejde i\nti Aar, før han holdt op. Ikke fordi han syntes,\nden var helt, som den skulde være. »Men engang\nmaa man jo sige stop«.\nMaillol er nu enogfirs og hans Gerning er vel\nsnart Slut; men den har forlængst placeret ham\nsom vor Tids største Billedhugger.\nTyve Aar var jeg i Paris. Det er trist at tænke\npaa Vennerne i Dag og det føles svært ikke paa\nnært Hold at kunne følge dem og den nye Gene-\nration i Arbejdet paa, trods Sorg og Nød, hver\npaa sin Vis, at føre fransk Skulpturs store Tra-\nditioner videre.\n\nADAM FISCHER\n\nNana besøger Matisse. Sommeren 1942."}, {"page_pdf": 119, "page_imprimee": "n. p.", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.119", "texte": "127\n\nINDHOLDSFORTEGNELSE\nOmslaget i femfarvet Litografi af Salto.\nTitelblad. Teksten tegnet af Villiam Nissen. Vig-\nnet af Salto 3\nKolofon. Fotografi af svagtbrændt oldægyptisk Fajance-\nbæger med Lotusdekoration. Antiksamlingen 4\n»Hymne til Apollon«. Af Percy Bysshe Shelley (1820). Over-\nsat af Otto Gelsted 5\nApollonhovede. Græsk Mønt, Sølv-Tetradrakme, fra Olyntos.\nOmkring 350 112. Kr 7\n»Underet i Delfi«. Af Par Lagerkvist« Stockholm\n1934. Politikens Kronik 7\nTræsnit i spirende Stil. Af Salto 11\n»Slangen og Blomsten«. Stenmosaik af Kay Simmelhag 12\n»Helhesten«. Femfarvet Originallitografi af S alt O. »De 4« 13\n»Omkring Klingen«. Af Poul Uttenreitter 15\nFotografi af Sophus Claussen. 1926 17\nFotografi af Thøger Larsen og Ove Rode. 1925 19\nVignet fra Apulejus' »Det gyldne Æsel« 21\nFra Familiealbumet. Digte, Karikaturer og Fotografier af\nog om »De 4«. Fotomontage 22\n»Buddha og Krigen«. Af Otto Gelsted 27\nTræsnit af Vilh. Lundstrøm 28\nFemfarvet Originallitografi af Vilh« Lundstrøm 1942 29\nNature morte. Fotografi efter Vilh. Lundstrøm 31\n»Tilbageblik paa Fremtiden«. Tanker og Tendenser i »Klin-\ngen«s Tid - Vilh. Lundstrøm. Af Otto Gelsted 31\nModel. Fotografi efter Vilh. Lundstrøm 35\nVignet af Salto 36\n»Fædrene kalder«. Radering af Jens Adolf Jerichau. Paris\n1916. Om Raderingen af Salto 37\n»Pindars første nemeiske Ode«. Oversat og kommenteret af\nOtto Gelsted 38\nVignet af Mogens Zieler 40\n»Tre berusede Gedeskindsvinsække«. Originaltræsnit af\nSalto. Motiv fra Apulejus' »Det gyldne Æsel« 41\n»Den spirende Stil«. Af Salto 42\nFotografi efter Vase i den spirende Stil af Salto. Udfort paa\nDen kgl. Porcelainsfabrik 43\nFotografi efter André Schlickting 45\nFotografi efter Ida Bay-Schmith 46\n»Kornet«. Digt af Guri Schade 46\nTrefarvet Originallitografi af Kay Christensen... 47\nBidrag til Diskussionen »Kunst kontra Fotografi«. Billede af\nen ung Morder, taget tværs over Fængselsgaarden paa 25\nMeters Afstand med Kikkertlinse. Lund Hansen fot. 49\nMuhammedansk Moske. Tegning af Kusai 50\n»Det kritiske Punkt«. Af Poul Henningsen 50\nFemfarvet Originallitografi af Jens Søndergaard 53\n»Nat«. Digt af Jens August Schade 55\nPeruviansk Ornamentik. Vignet 56\n»Den ny Realisme«. Af Fernand Léger 56\nFotografier efter Egon Mathiesen og Else Fischer Hansen. . 58\n»Maleriets Farve«. Af Egon Mathiesen 59\nTre Kællingedigte af Jens August Schade 62\nOriginallitografi af Olaf Rude 63\nFotografi efter Søren Christmas 65\n»Rostrup Boyesen som Lærer«. Af Salto 66\nFotografier efter Tegninger af Boyesens Elever 67\nFotografi efter Mogens Andersen 68\nFotografier efter Jeppe Vontillius og Ingrid Hansen 69\nFotografier fra Fornyelsen af Farvepudsbillederne i Thor-\nvaldsens Musæums Gaard 1938-40. Hans Petersen fot 70\n»Ode til en græsk Vase«. Af John Keats. 1819. Oversat af\nOtto Gelsted. Vignet af Salto 71\nFemfarvet Originallitografl af Richard Mortensen 73\nFotografi af Joan Miro 75\n»Joan Miro«. Af Richard Mortensen 75\nFotografier efter Joan Miro 77\n»Chr. Kongstad Petersen. 1862-1940«. Af Jacob\nPaludan 78\nVignet: Pennetegning af Chr. Kongstad Petersen 80\n»Fra Dombey og Søn. 1924«. Fotografi efter Pennetegning\naf Chr. Kongstad Petersen 81\nFotografier efter Blyantstegninger af Kamma Salto. Siame-\nseren, der selv har skrevet sit Navn med siamesiske Bog-\nstaver paa Tegningen. 1914. Modelfigur 1937 82\nTre Fotografier af Pierre Bonnard i hans Have i Cannet. 1942 83\nEt Brev om Bonnard. Af Nana Vinding 83\nNana forlader Bonnards Hus i Cannet. Fotografi 84\n»Anna Perenna«. Digt og Litografi af Kay Christensen 85"}, {"page_pdf": 120, "page_imprimee": "couv. 3", "url_page": "https://bluemountain.princeton.edu/bluemtn/?a=d&d=bmtnaag1942-01.1.120", "texte": "Fotografi af den restaurerede Kolossalløve fra Hama 87\n»Kolossalløven fra Hama«. Af I*. J. Riis 87\n»Arbejdet med Hama-Løven«. Af Elo 89\nFotomontage med Billeder fra Restaureringen af Hama-Løven 90\nVignet. Træsnit af André Dérain 92\nIkke tidligere offentliggjort Fotografi af Auguste Renoir 93\n»Irregularisterne«. Af Auguste Renoir. Fremdraget og kom-\nmenteret af Ole Vinding. (Fra Ole Vinding: Renoir) 93\nFotografi af Renoirs Statue af Venus foran Petit Palais i Paris 95\n»Lange Margrethe«. Originaltræsnit af Povl Christen-\nsen. Fra Steen Steensen Blicher: Udvalgte Noveller 1941 96\nFotografi af malet Træskive med Kejser Septimius Severus,\nKejserinde Julia Domna og Sønnerne Caracalla og Geta (skra-\nbet ud) 97\n»Fra en romersk Kejserindes Salon«. Af Frederik\nPoulsen 97\nFotografier af romerske Kvindebuster * 98\nFotografi af romersk Kvindebuste 99\n9 Fotografier af romerske Buster 101\nPeruviansk Ornamentik. Vignet 103\n»Trappegangen« (1917). Fotografi efter #£arl\nLarsen 104\n»Karl Larsen«. Af Sigurd Schultz 105\nFotografier efter Mosaiker af Karl Larsen. Hare-\nbilledet. 1933. Opstilling. 1939 107\n»Da Kastanjerne blomstrede«. Af Andreas\nVinding 108\nFotografier efter 3 Brændtlersskitser af Karl\nI.arsen. Den kgl. Porcelainsfabrik. 1942 109\nGuillaume Apollinaire's Gravskrift over Henri Rousseau.\nVed Poul Uttenreitter 111\n»Svend Johansen«. Af Kjeld Abell 112\n»Polichinel«. Femfarvet Originallitografi af Svend\nJohansen 113\nFotografier efter Svend Johansens Teater dekorationer. »Bort-\nførelsen fra Seraillet«, Det kgl. Teater, og »Melodien der\nblev væk«, Riddersalen 115\nFotografi efter Svend Johansens Fortæppe paa Nørrebros\nTeater H6\nFotografier efter Teaterdekorationer af Svend Johansen.\n»Købmanden i Venedig«, Det kgl. Teater, og »Bolero«, Det\nkgl. Teater 117\nFotografi efter Relief af Zadkine 118\nSkulpturen i Frankrig som jeg saa den. Af Adam\nFischer 118\nTre Fotografier efter Manølo, Elie Nadelmann og Archipenko 120\nTo Fotografier efter Manolo. De to Toreadorer, 1922, Toreador,\n1914 121\nIkke tidligere offentliggjort Fotografi af Aristide\nMaillol, der arbejder paa Skitsen til »La mon-\ntagne« i sin Medhjælpers Atelier. Adam\nFischer fot 123\nFotografi efter Charles Despiau 124\nFotografi efter Pompon 125\nNana besøger Henri Matisse. Sommeren 1942.. 126\nIndholdsfortegnelse 127\nFotografi af Lekytosvase fra Athen. 2den Halv-\ndel af Y. Aarhundrede. Antiksamlingen 128"}]}